Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 618
Offentligt
2408628_0001.png
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-001111/2021
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Christel Schaldemose (S&D)
Om: Trifluoreddikesyre i grundvand og luft
Ved danske grundvandsboringer lavet af Miljøstyrelsen, er der fundet stoffet trifluoreddikesyre (TFA) i 219 ud af 247 bo-
ringer. Stoffet er ifølge eksperter skadeligt ved større koncentrationer og i kombination med andre farlige kemikalier. Stoffet
er fundet både i vandet og i luften, og er ligeledes fundet i mange andre EU-lande. Jeg ønsker på baggrund af denne nye
viden at få opklaret nedenstående:
1. Kan Kommissionen fremlægge data for mængden af trifluoreddikesyre i grundvand, vand og luft i EU og uddybe,
hvordan man vil håndtere samt overvåge den ophobning, der sker af stoffet TFA i vand og luft, når det fortsat bliver
brugt i høj grad i vores produktion (blandt andet til produktion af kølemidler og spraydåser)?
2. Mener Kommissionen, at der findes tilstrækkelig data til at udelukke, at TFA har potentielt langsigtede, kræftfremkal-
dende effekter eller skader forplantningsevnen ved forekomst i f.eks. drikkevandet, og vil Kommissionen i givet fald
fremlægge det fulde datagrundlag?
3. Kan Kommissionen oplyse, hvorvidt den nye kemikaliestrategi fremlagt af Kommissionen i oktober 2020 kan anven-
des til at regulere mængden af TFA i vores produktionsforhold, luft, vand og grundvand?
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Virginijus Sinkevičius
Forespørgslens reference: E-001111/2021
Medlemsstaterne indberetter data om forurenende stoffer i vandområder i henhold til vandrammedirektivet
1
. De har imid-
lertid indtil videre ikke indberettet data om trifluoreddikesyre (TFA)
2
, et stof, der tilhører gruppen af per‐ og polyfluoralkyl-
stoffer (PFAS). Kommissionen råder således ikke over oplysninger om mængden af dette stof på EU-plan i grundvandet
og overfladevandområder. Det samme gælder for stoffets tilstedeværelse i luften
3
.
Ifølge drikkevandsdirektivet fra 1998
4
skal medlemsstaterne overvåge drikkevandskvaliteten og regelmæssigt aflægge
rapport til Kommissionen herom. TFA er imidlertid ikke blandt de parametre, som medlemsstaterne skal overvåge. Det
omarbejdede drikkevandsdirektiv
5
, der trådte i kraft den 12. januar 2021, indeholder særlige bestemmelser om en gruppe
af 20 PFAS, som medlemsstaterne har udpeget under forhandlingerne. I bestemmelserne tages der hensyn til nylige ud-
talelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. TFA var ikke blandt de udpegede PFAS, da der ikke forelå
tilstrækkeligt afgørende beviser for sundhedsrisikoen
6
i drikkevand
7
. Det nye direktiv giver imidlertid mulighed for at be-
handle bestemte stoffer eller forbindelser, der kan indebære en risiko for folkesundheden, på en mere fleksibel og skræd-
dersyet måde. På baggrund af offentlighedens stigende bekymring over, hvordan nye kemiske forbindelser påvirker men-
neskers sundhed, indfører direktivet navnlig en risikobaseret tilgang, hvor der lægges større vægt på at forebygge forure-
ning ved kilden, samt en observationsliste for bestemte stoffer og forbindelser.
Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EFT L 327 af
22.12.2000, s. 1.
2
Infokortet for stoffet TFA findes her: https://echa.europa.eu/substance-information/-/substanceinfo/100.000.846
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, EUT L 152 af 11.6.2008,
s. 1.
4
Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning), EUT L
435 af 23.12.2020, s. 1. Medlemsstaterne skal efterkomme direktivet senest den 12. januar 2023.
6
TFA vurderes i henhold til REACH i forbindelse med vurderingen af registreringsdossieret. Det Europæiske Kemikalieagentur ( ECHA )
har bedt registranterne om at forelægge yderligere oplysninger om både sundheds‐ og miljømæssige aspekter , https://echa.eu-
ropa.eu/documents/10162/cdcab64b-d276-1b9b-ca1a-3b7378ac98d1
7
Hvad angår TFA i vand er mange europæiske vandforsyningsselskaber og sammenslutninger af disse opmærksomme på kemiske
stoffer, der forekommer overalt, som f.eks. TFA, og på, at TFA er til stede i regnvand i koncentrationer på over 0,1 µg/l og i vid udstræk-
ning findes i havene, at det er meget vanskeligt og dyrt at rense vandet for TFA, og at denne opgave ville udgøre en betydelig byrde for
vandforsyningsselskaberne.
1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 618: Orientering om Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
2408628_0002.png
EU's kemikaliestrategi
8
tager fat på bekymringerne vedrørende de farligste kemikalier, herunder kemikalier, der er persi-
stente og mobile i miljøet. Som led i strategien foreslås et omfattende sæt tiltag, der bl.a. skal begrænse brugen af og
forureningen med PFAS. Det drejer sig f.eks. om forbud mod ikkevæsentlige anvendelser af PFAS og indførelse af en
gruppetilgang til PFAS i henhold til relevant EU-ret.
8
En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje
På vej mod et giftfrit miljø, COM(2020)0667 final.