Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 615
Offentligt
2408269_0001.png
Notat om ICES-rådgivning for fangst fra brislingebestanden i Nordsøen, Skagerrak
og Kattegat fra 1. juli 2021 til 30. juni 2022
Af DFFPO, DPPO og MID
Det danske fiskerierhverv har gennem længere tid haft fokus på, om det er de rigtige faktorer, der indgår i
de modeller, Det Internationale Havforskningsråd (ICES) bruger i deres fiskerirådgivning. Det gælder ikke
mindst den såkaldte ”Management
Strategy Evaluation (MSE)”-
model, og de forsigtighedsprincipper, som
danner grundlag for den årlige kvoterådgivning fra ICES.
Hvad er MSE-modeller?
Management strategi evaluering (MSE) modeller er et værktøj, som forskere og forvaltere kan bruge til
at simulere og forudsige udviklingen i fx en fiskebestand (fiskerisystem). Modellerne giver dem
mulighed for at teste forskellige fangststrategier eller forvaltningsprocedurer og derved forudsige, om
fastlagte forvaltningsmål kan nås.
I de senere år har der været en udvikling i ICES mod stadigt mere komplekse modeller og en stadig større
forsigtighed i kvoterådgivningen, ikke mindst gennem anvendelsen af den såkaldte
Fcap,
et loft på
fiskeridødeligheden, som er indført af ICES som en ekstra forsigtighed. Denne proces er sket uden en
tilbundsgående analyse af, hvad det har betydet for udnyttelsen af ressourcerne og de afhængige erhverv.
ICES indførte Fcap i sin rådgivning for fangst af kortlivede arter i 2014, og begrundelsen er følgende (ICES
Technical Guidelines, 2021) (
1
):
”For many of these stocks of short-lived species,
Fcap is defined to limit exploitation rates when biomass is
high.
A large stock is usually estimated with greater uncertainty; when the catch is taken, for example, the
uncertainty in the escapement biomass is greater. By capping the F, the escapement biomass is increased in
proportion to the stock size, maintaining a high probability of achieving the minimum amount of biomass
left to spawn. In some cases (such as following high recruitment), this will result in a median SSB above MSY
Bescapement in the long term.”
Indførelsen af Fcap i ICES-rådgivningen har haft store konsekvenser for fangstmulighederne fra
brislingebestanden – som det fremgår af Tabel 1 herunder. Ud fra de tabte fangstmuligheder vist i Tabel 1
kan man med god ret spørge, om der er en optimal forvaltning af brislingebestanden?
Tabel 1. Kvoter på brisling i Nordsøen ved MSY tilgang uden Fcap og med Fcap, samt tabt kvotemulighed,
2016-2020.
1
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Guidelines%20and%20Policies/16.04.03.01_Reference_points_for_category_1_and_2.pdf
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 615: Henvendelse af 1/6-21 fra Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Pelagiske PO og Marine Ingredients Denmark om opfølgning på foretrædet for udvalget 26/5-21 om fastsættelse af kvote for brisling i Nordsøen
2408269_0002.png
”Fcap” giver en dobbelt forsigtighed i ICES-rådgivning og dermed i kvotefastsættelsen.
ICES-rådgivningen for brislingefangst i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, fra 1. juli 2021 til 30. juni 2022,
blev offentliggjort den 13. april 2021 og ICES-rådet var følgende:
”ICES
advises that when the MSY approach is applied, catches in the period from 1 July 2021 to 30 June 2022
should be no more than 106 715 tonnes.”
Brislingebestanden er stor - hvis ICES-rådgivningen følges og der fiskes 106.000 tons så vokser
gydebestanden med 29 % frem mod juli 2022 - se ICES-rådgivningen 2021, Table 2).
Tabel 2. ICES-rådgivningen for brisling, 2021 (
2
)
Som det fremgår af ICES rådgivning for fangst af brisling, i tabellen herover, er variationen i rådgivningen
stor.
ICES har beregnet en rådgivning på 106.715 tons ud fra MSY med Fcap=0,69.
Fcap er fremkommet ved beregninger i ICES med en MSE-model for de fremtidige og langsigtede
brislingefangster på bæredygtigt MSY-niveau. Fcap=0,69 sikrer, at den beregnede gydebestand (SSB) kun
kommer under referencepunktet Blim (=94.000 t) i 5% af modelberegningsudfaldene (forsigtighedsprincip).
I år hvor fiskeridødeligheden (F), som følge af god yngeltilgang kunne have været højere, vælger ICES at
sætte Fcap=0,69, dvs. reducere fiskeridødeligheden for at sikre at forsigtighedsprincippet er overholdt.
ICES-rådgivningen for brisling, og de anvendte modeller, er behæftet med store usikkerheder. Fx er
tilgangen af yngel beregnet med stor usikkerhed, og der er stor usikkerhed i den naturlige dødelighed (dvs.
dødeligheden som ikke skyldes fiskeri) (
3
).
Ved en fangst, som holder gydebiomassen på det bæredygtige niveau (Bpa), grundprincippet for ICES-
rådgivningen, er rådgivningen en fangst på
271.609 tons
(se ovenstående Tabel 2 ”SSB
2022
= B
pa
”), mens
rådgivningen for fangst med loft på fiskeridødeligheden (Fcap=0,69) er
106.715 tons.
Dvs. på baggrund af
indførsel af Fcap fra MSE-modellen er der en halvering af ICES-rådgivningen for fangstmulighederne. Tabet i
2
3
ICES-rådgivningen for brisling i Nordsøen:
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2021/2021/spr.27.3a4.pdf
ICES HAWG 2021 rapport om brisling:
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/Fisheries%20Resources%20Steering%20Group/2021/HAWG/1
2%20HAWG%20Report%202021%20-%20Sec%2010%20Sprat%20in%20the%20North%20Sea%20and%203.pdf
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 615: Henvendelse af 1/6-21 fra Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Pelagiske PO og Marine Ingredients Denmark om opfølgning på foretrædet for udvalget 26/5-21 om fastsættelse af kvote for brisling i Nordsøen
2408269_0003.png
fangster ved brug af Fcap er således på 164.000 tons brisling hvilket svarer til
~328 mio. kr.
i tabt
landingsværdi og
~410 mio. kr.
i tabte eksportindtægter på fiskemel og fiskeolie.
De danske fiskere kan i sæsonen fra 1. juli 2021 til 30. juni 2022 fange 271.609 tons og derved reducere
gydebestande til det bæredygtige niveau, Bpa, med en forholdsvis lille risiko for den fremtidige
gydebestand. Følges ICES rådgivningens fangst på 106.715 tons koster det erhvervet ~164.000 tons i tabt
fangstmulighed i 2021. I 2020 kostede det ~272.000 tons, mens prisen i 2019 var ~280.000 tons (se tabellen
ovenfor). Med så store samfundsøkonomiske tab er der to centrale spørgsmål: 1) er MSE-modellen korrekt
og rimelig i dens tilgang i forhold de mange ubekendte til de store usikkerheder? og 2) bør forvaltningen
være mere risikovillige og accepterer fx 10% eller 25% risiko for at gydebestanden kommer under Blim for
kortlivede arter, som fluktuerer meget i SSB fra år til år. Den biologiske realitet er at selv ved en forholdsvis
høj risiko så er sandsynligheden for en overfisket brislingebestand forholdsvis lav eller sagt på en anden
måde - skulle gydebestanden komme under Blim i et enkelt år, så viser bestandsdata fra ICES at
gydebestanden hurtigt vil rette sig op over Blim igen.
En fremadrettet strategi for MSE:
Langtidsprognosen, som beregner en fangstkvote med en risiko for at gydebestanden falder under Blim,
med fx 10% eller 25% sandsynlighed, er en del af forvaltningsplans-evalueringen (MSE). Den bedste måde
at få en sådan risiko-analyse lavet er, at erhvervet og FVM starter helt forfra og kontakter DTU Aqua og så
nedsættes en arbejdsgruppe og ser på hvad vi gerne vil have ud af en MSE. Hvilke strategier vil vi gerne se
analyseret, hvilke parametre vil vi gerne evaluere MSE ud fra osv. Det er den normale tilgang til en MSE og
brugt i andre lande. Den tilgang har aldrig været gennemført i forbindelse med de MSEer, der er lavet for
de kortlivede arter (bortset fra sperling) og det lider vi under nu. Så vores anbefaling er, at vi starter
samarbejdet med DTU Aqua forfra hurtigst muligt. Samarbejdet skal i gang nu, da DTU Aqua arbejder på at
lave et nyt revideret MSE-værktøj til de kortlivede arter. Den proces skal vi være en del af for at sikre den
bedste rådgivning og forvaltningsmodel for de kortlivede arter.
Revision af kvoten vha. IBTS Q3 fangster og realtidsmonitering i 2021:
Den årlige tilgang af yngel til brislingebestanden (rekrutteringen) bestemmes for størstedelen ud fra
fangster af 1-årige brisling i det såkaldte IBTS Q1 survey koordineret af ICES hvert år i 1. kvartal (
4
) – se
nedenstående figur af IBTS Q1 survey indeks 2009-2021.
Den i ICES anvendte rekrutteringsmodel kan forbedres ved at man i højere grad inddrager resultater fra
IBTS Q3 surveyet. Fx bør fangstresultaterne fra IBTS Q3 indgå i en revision af brislingekvoten for fangst-året
fra 1. juli 2021 til 30. juni 2022. – se nedenstående figur af IBTS Q3 survey indeks 2009-2020.
Et realtids-moniteringsfiskeri i fiskerisæsonens start vil ligeledes kunne give en større sikkerhed for at
brislingekvoten er sat rigtigt i forhold til bestandsstørrelsen.
4
IBTS North Sea:
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20%E2%80%93%20Revision%2011_Ma
nual%20for%20the%20North%20Sea%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys.pdf
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 615: Henvendelse af 1/6-21 fra Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Pelagiske PO og Marine Ingredients Denmark om opfølgning på foretrædet for udvalget 26/5-21 om fastsættelse af kvote for brisling i Nordsøen
2408269_0004.png
4