Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 61
Offentligt
2267905_0001.png
Bilag 1 til Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau for
tag- og overfladevand - Den samfundsøkonomiske metode.
1. Indledning
1.1 Indholdet i bilag 1 omfatter de bindende dele af den samfundsøkonomiske
metode. Der udarbejdes en egentlig vejledning med en metodebeskrivelse.
1.2 Den samfundsøkonomiske metode består af 6 beregningstrin, som skal følges.
De 6 beregningstrin gennemgås i dette bilag.
2. Oplandsinddeling
2.1 For at kunne beregne nettogevinsten for en hydraulisk sammenhængende
løsning skal der ske en områdeinddeling således, at indsatser vurderes i den
relevante hydrologiske sammenhæng. Som udgangspunkt skal inddelingen i
oplande ske baseret på hydrologi og/eller kloak-oplande, herefter kaldet
vandoplande.
2.2 Såfremt vandoplandet skærer igennem et sammenhængende
anvendelsesområde, kan kommunen vælge at indregne en mindre del af det
sammenhængende anvendelsesområde i den oplandsafgrænsning, hvortil
størstedelen af det sammenhængende anvendelsesområde henhører, under
forudsætning af, at anvendelsesområdet uden for det pågældende opland ikke
udgør mere end 25 pct. af det samlede anvendelsesområde.
2.3 Inden for et vandopland kan områder udtages til separate
samfundsøkonomiske beregninger, hvis det kan begrundes med, at der inden for et
opland er en så stor forskel på skadesværdierne, at serviceniveauet ændres med
mere end en 5 års hændelse. Her kan denne del udtages, og der kan foretages
separate samfundsøkonomiske beregninger for de pågældende områder, hvorved
serviceniveauerne kan blive forskellige i hver af de opdelte områder.
2.4 Når oplandsafgrænsningen er kendt kan beregningen af nettonutidsværdi af
mulige klimatilpasningstiltag gennemføres.
3. Trin 1-4 Risikokortlægning
3.1 Der skal foretages en risikokortlægning. En risikokortlægning er en
kombination af et oversvømmelseskort og et værdikort. Risikokortlægningen viser,
hvor stor risikoen er ved forskellige regnhændelser, og de enkelte regnhændelsers
bidrag til den årlige risiko (kan f.eks. illustreres i form af et risikokort).
3.2 Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk.
1 anmode spildevandsforsyningsselskabet om oplysninger om sandsynlighed
for
oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i
dele heraf i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauer i
spildevandsplanen, herunder:
a) Oplysninger, der bidrager til forståelsen og anvendelsen af
oversvømmelseskortet.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om bekendtgørelser som følger af lovforslag vedrørende spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning
b) Oplysninger vedrørende vedtagne men ikke gennemførte ændringer i
spildevandsanlægget.
c) Oplysninger vedrørende viden om konkrete oversvømmelseshændelser.
4. Trin 1: Udarbejdelse af oversvømmelseskort
4.1 Der skal udarbejdes et oversvømmelseskort jf. § 2, stk. 5. Et
oversvømmelseskort skal fastslå sandsynligheden for vand på terræn i form af
udbredelse, dybde, og evt. varighed og strømning på overfladen, såfremt dette
vurderes relevant. På den baggrund er det muligt at identificere, hvor
oversvømmelseshændelser vil opstå, hvor omfattende de vil blive og deres
sandsynlighed.
4.2 I kloakerede områder skal beregninger foretages med en dynamisk hydraulisk
model, koblet med en hydrologisk tilpasset højdemodel.
4.3 Regnhændelser skal beskrives efter bedst tilgængelig viden.
4.4 Formålet er en beskrivelse af relevante hydrauliske forhold, som har
indflydelse på skadesomkostningerne i oplandet og disses sandsynligheder for at
optræde. Hydrauliske forhold er i form af udbredelse og dybde. Hertil kommer evt.
varighed og strømning på overfladen, såfremt disse vurderes relevant.
4.5 Der skal inddrages tilstrækkelige regnhændelser til, at der kan tegnes et samlet
risikobillede. Denne skal baseres på bedst tilgængelig viden.
4.6 Ved opstilling af en hydrodynamisk model, der ligger til grund for udarbejdelse
af oversvømmelseskortet, skal det søges at tilpasse, verificere og kalibrere
modellen, så den bedst muligt simulerer de faktiske forhold.
4.7 Ved udarbejdelse af oversvømmelseskort skal der anvendes en klimafaktor til
fremskrivning af regnhændelser og oversvømmelsesforhold. Der vil være link her
til på klimatilpasing.dk typisk med udgangspunkt i værdier fra DMI eller
Spildevandskomiteen.
4.8 Planlagte og kendte ændringer i overfladen og/eller arealanvendelsen skal
indarbejdes i oversvømmelseskortlægningen.
5. Trin 1 fortsat: Udarbejdelse af værdikort
5.1 Der skal udarbejdes et værdikort. Et værdikort skal vise de forskellige værdier
(bygninger, veje etc.), og hvor disse befinder sig, samt hvor stor en omkostning
(skadesværdi), der vil være forbundet med, at den enkelte værdi oversvømmes.
Skadesværdier skal tage udgangspunkt i forventede skadesomkostninger. Ved
f.eks. bygninger skal der derfor ikke tages udgangspunkt i huspriser.
5.2 Der udarbejdes en vejledning med en række standardværdier, som skal lægges
til grund for beregningerne, men kommunerne og selskaberne er forpligtede til at
anvende mere præcise tal, hvis sådanne er tilgængelige.
5.3 En undtagelse her fra er i de tilfælde, hvor der anvendes lokale data til at
opgøre de materielle skader på bygninger og inventar. I disse tilfælde skal
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om bekendtgørelser som følger af lovforslag vedrørende spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning
2267905_0003.png
kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal tages udgangspunkt i lokale data for
skadesværdier på kommuneniveau, eller om de statslige standardskadesværdier
skal anvendes. Det gælder, uanset om fastsættelsen af serviceniveau foretages af
kommunen eller selskabet. Beslutningen skal fremgå af spildevandsplanen.
5.4 Nationale skadesværdier kan hentes på klimatilpasning.dk.
5.5 Skadesværdier skal være ens for samme type anvendelsesområde i hele
spildevandsplansområdet.
5.6 For den samme skadesværditype skal der anvendes enten nationale eller lokale
data i hele spildevandsplanområdet. Det er således ikke tilladt at differentiere
skadesværdierne inden for spildevandsplanområdet på baggrund af konkrete
skadesdata f.eks. vedrørende skader på bygninger og inventar inden for mindre
geografiske områder i spildevandsplanområdet. Hensigten er at sikre, at metoden
gennemføres ensartet på tværs af hele spildevandsplanområdet, og at der ikke må
anvendes højere skadespriser i mere velhavende områder af kommunen.
5.7 En skadesværditype er f.eks. skade på bolig med kælder, skade på bolig uden
kælder og skade på bygning (erhverv).
5.8 Skadesværdityper, der kan indgå i beregningerne med den statslige model skal
være markedsomsatte. Skader på markedsomsatte værdier kan omfatte fysiske
skader på f.eks. bygninger og infrastruktur samt udgifter til evakuering og
oprydning (direkte skader) og f.eks. forstyrrelse af transport, forretning og
produktion og udgifter til genhusning (indirekte skader). Skader på ikke
markedsomsatte værdier som f.eks. natur og miljø kan ikke anvendes i den
statslige model til at bestemme forsyningens betalingsandel af
klimatilpasningstiltag. Gevinster som f.eks. reduktion af CO2-udledning kan heller
ikke indgå i beregning af værdikortet eller ved gevinster af klimatilpasningstiltag.
5.9 Tabel med eksempler på skadesværdityper til beregning af skadesværdier
opdelt efter markedsomsatte direkte og indirekte skader.
Direkte markedsomsatte Indirekte
skadesværdityper (tab)
skadesværdityper (tab)
Bygninger
Transport
Infrastruktur
Forretning
Landbrugsjord
Produktion
Evakueringer og
Midlertidig genhusning
beredskabsindsatser
Oprydning
5.10 Ændringer i overfladen og/eller arealanvendelsen skal også indarbejdes i
værdikortlægningen på samme måde som udviklingen i klimaet skal indarbejdes i
oversvømmelseskortlægningen.
6. Trin 2: Risikokortlægning
6.1 Trin 2 kombinerer oversvømmelseskortet og værdikortet. Resultatet heraf
viser, hvor store skadesomkostninger, der forventes at være ved forskellige
regnhændelser. I den forbindelse ses dels på de forventede skader ved forskellige
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om bekendtgørelser som følger af lovforslag vedrørende spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning
regnhændelser, men også hvornår disse skader udløses som følge af en
oversvømmelse.
6.2 Typisk er et hus ikke oversvømmet, blot der står vand på terræn. I mange
tilfælde vil der kunne håndteres 5-10 cm vand, uden at det giver anledning til
skader på grund af sokkelhøjden på husene. På samme måde kan det også kræve
en vis hastighed ved strømmende vand, før en skade udløses.
6.3 Det er i nærværende bekendtgørelse ikke fastlagt specifikke niveauer af
sårbarhed for forskellige skadesværdityper, idet disse varierer meget fra område til
område, og kræver stort lokalkendskab.
7. Trin 3: Beregning af de forventede gennemsnitlige årlige
skadesomkostninger, uden at der gennemføres klimatilpasning
7.1 De forventede gennemsnitlige årlige skadesomkostninger skal først beregnes
for den situation, hvor der ikke foretages klimatilpasningstiltag inden for det
opland, der gennemføres samfundsøkonomiske beregninger for.
7.2 Da store regnhændelser medfører større skader, men også er mindre
sandsynlige, vægtes alle skadesomkostninger ved en regnhændelse i forhold til
sandsynligheden for, at denne regnhændelse indtræffer. Dette giver det samlede
risikobillede i et område for et givent år udtrykt ved den forventede årlige
omkostning. Dette kaldes på engelsk expected annual damage (EAD), og er en
meget anvendt måde at beskrive den økonomiske risiko ved oversvømmelser i
denne type af analyser.
7.3 Ved beregning af skadesomkostninger skal der tages højde for eksisterende og
planlagte klimatilpasningstiltag og andre tiltag, der påvirker
skadesomkostningerne i statusscenariet. Statusscenariet er scenariet, hvor der ikke
gennemføres klimatilpasningsløsninger, bortset fra allerede besluttede.
8. Trin 4: Opgørelse af omkostninger ved forskellige mulige
løsningstiltag og tilhørende serviceniveauer
8.1 Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk.
1 anmode spildevandsforsyningsselskabet om oplysninger om mulige
forebyggende tiltag, der kan afhjælpe kapacitetsproblemer, herunder økonomiske
overslag over udgifter til forebyggende tiltag som spildevandsforsyningsselskabet
kan gennemføre i forhold til selskabets opgaver, fx overfor regnhændelser,
fremskrevet til forventede nedbørsmængder i anlæggets levetid i forbindelse med
fastsættelse af serviceniveauer i spildevandsplanen.
8.2 Opgørelse af omkostninger ved forskellige mulige serviceniveauer skal opgøres
ved mindst to løsningstiltag for hvert delområde. Antallet af serviceniveauer, der
skal analyseres følger trappemodellen beskrevet i 8.9. Effekten af
klimatilpasningen måles ved reduktionen i den forventede årlige omkostning som
følge af en given klimatilpasningsløsning.
8.3 For at beregne løsningsomkostninger i forbindelse med
samfundsøkonomisberegninger skal relevante løsningstiltag analyseres, f.eks.
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om bekendtgørelser som følger af lovforslag vedrørende spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning
2267905_0005.png
underjordiske løsninger med større kloakrør m.v. og/eller løsninger, hvor vandet
afledes over jorden, eller en kombination heraf.
8.4 Et løsningstiltag kan bestå af flere, fysisk adskilte delelementer, der tilsammen
udgør det samlede løsningstiltag.
8.5 Løsningstiltag implementeres i den hydrauliske model, og effekten beregnes
ved at gennemføre oversvømmelses- og risikokortlægning igen, denne gang med
klimatilpasningstiltag.
8.6 Samfundsøkonomiberegningen (og dermed fastsættelsen af serviceniveau)
tager udgangspunkt i den samlede løsning, som kan bestå af flere delelementer.
Løsningen, der lægges til grund i samfundsøkonomiberegningen, er ikke bindende
for selskabets valg af de konkrete projekter, der efterfølgende skal udføres til
opnåelse af det valgte serviceniveau
8.7 Beregningerne skal foretages for flere serviceniveauer for håndtering af tag- og
overfladevand, dvs. f.eks. en 25-års regnhændelse og en 50-års regnhændelse.
Løsningstiltag og serviceniveauer skal vælges, så de er egnede til at belyse, hvilket
serviceniveau, der er det samfundsøkonomiske mest hensigtsmæssige.
8.8 Der er krav om inddragelse af flere løsningstiltag eller serviceniveauer, jo
større de forventede, samlede omkostninger til klimatilpasning i et område er.
8.9 Ved fastsættelse af niveauet for klimatilpasning, anvendes nedenstående
trappemodel, hvor antal serviceniveauer, der bør analyseres for, øges i takt med
(de forventede) investeringer.
Forventet
investering
0 – 10 mio. kr.
10 – 15 mio. kr.
15 – 20 mio. kr.
> 20 mio. kr.
Antal nødvendige analyser
2 serviceniveauer
3 serviceniveauer
4 serviceniveauer
5 serviceniveauer
8.10 Når løsningsomkostninger skal indregnes, skal både drift, anlæg og
reinvesteringer i hele planperioden medregnes, således at der tages højde for, at
forskellige løsningstiltag kan have forskellig levetid og fordeling af omkostninger
på anlæg og drift.
8.11 Staten stiller nationale tal for løsningsomkostninger til rådighed, men såfremt
der findes bedre lokale værdier, skal disse anvendes.
9. Trin 5-6: Gevinst ved klimatilpasning og beregning af
nettonutidsværdi.
9.1 For de analyserede tiltag beregnes gevinst ved klimatilpasningen som
forskellen i EAD før og efter klimatilpasning. Gevinster beregnes for hele
planperioden og tilbagediskonteres til startåret.
9.2 Med beregning af gevinster og tiltagsomkostninger er der brug for enheder, der
kan sammenlignes. Her skal anvendes nettogevinst, hvor løsningernes
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om bekendtgørelser som følger af lovforslag vedrørende spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning
omkostninger og gevinster, fordelt over løsningernes levetid, diskonteres til
nutidsværdi og efterfølgende sammenlignes. Positiv nettonutidsværdi, også kaldet
nettogevinst er dermed et udtryk for graden af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed af et givent serviceniveau med givne klimatilpasningsløsninger
for et opland.
9.3 Ved beregning af nettonutidsværdi skal den gældende diskonteringsrente fra
finansministeriet anvendes. Øvrige samfundsfaglige parametre i den
samfundsøkonomiske analyse, såsom skatteforvridning og nettoafgiftsfaktor, skal
ligeledes fastlægges med udgangspunkt i finansministeriets anbefalinger.
9.4 Ved gennemførelse af den samfundsøkonomiske analyse skal der anvendes
sammenlignelige værdier; altså samme start-år, samme planhorisont og alle
omkostninger i denne planhorisont, herunder f.eks. tidslig forskydning af
investeringer ved adaptive løsninger (f.eks. at et dige forhøjes efter 30 år eller
udvidelse af et bassin).
10 Fastsættelse af serviceniveauer
10.1 Serviceniveauet, der skal klimatilpasses til i et givent opland, skal fastsættes
på baggrund af de samfundsøkonomiske beregninger.
10.2 Der kan kun fastsættes et serviceniveau ud over en 5-års regnhændelse for
separatkloakerede og en 10-års regnhændelse for fælleskloakerede områder, hvis
serviceniveauet i beregningerne har udvist samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed (positiv nettonutidsværdi, også kaldet nettogevinst).
10.3 Serviceniveauet fastsættes til det niveau, der på baggrund af beregningerne
udviser den største nettogevinst blandt de niveauer, der er lavet beregninger for, jf.
dog punkt 12.5.
10.4 Hvis der ikke er fundet et serviceniveau, som giver en nettogevinst skal
serviceniveauet fastsættes til en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder
og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder.
11 Datakilder
11.1 For de seneste statslige nationale skadesværdier, løsningsomkostninger og
andre relevante data til gennemførelse af samfundsøkonomisk analyse henvises
der til www.klimatilpasning.dk/data
11.2 Ved anvendelse af statslige nationale værdier for skadesomkostninger og
løsningsoverslag til ansøgning om tillæg, skal de senest offentliggjorte på
ansøgningstidspunktet anvendes.
11.3 Ved anvendelse og valg af datasæt og faktorer til udarbejdelse af den
samfundsøkonomiske analyse, skal den bedste tilgængelige viden anvendes.
12 Følsomhedsberegning
12.1 Der skal foretages følsomhedsberegninger i forbindelse med de
samfundsøkonomiske beregninger.
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om bekendtgørelser som følger af lovforslag vedrørende spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning
12.2 Ved følsomhedsberegninger forstås, at en eller flere parametre i de
samfundsøkonomiske beregninger ændres for at se, hvilken effekt ændringen af
den pågældende parameter har for det samfundsøkonomiske resultat.
12.3 Formålet med at foretage følsomhedsberegninger er at belyse de
usikkerheder, der er ved de samfundsøkonomiske beregningerne.
12.4 Resultatet af følsomhedsberegningerne vil som udgangspunkt ikke ændre på,
hvilket serviceniveau, der skal fastsættes. Følsomhedsberegningerne kan dog være
af betydning for den endelige beslutning om serviceniveauet i de tilfælde, hvor et
eller flere scenarier udviser små forskelle i deres samfundsøkonomiske resultat, og
der derfor kan være grund til at inddrage usikkerhederne ved det endelige valg.
12.5 Der kan vælges et andet serviceniveau, hvis spændet i nettogevinst højest er 5
pct. Det er muligt at vælge et andet serviceniveau med op til 10 pct. lavere
nettogevinst, hvis det pågældende serviceniveau indebærer lavere omkostninger,
end de omkostninger, der er forbundet med serviceniveauet med den højeste
nettogevinst.
12.6 Der fastsættes ikke begrænsninger på hvor mange parametre, der må udføres
følsomhedsberegninger på, men for samtlige projekter skal diskonteringsrenten,
anlægspriser samt sandsynlighed for regnhændelserne (gentagelsesperioder)
indgå som en fast del af følsomhedsanalysen.
13
Sikring af adgang til kritiske sundhedsfunktioner
13.1 Kravet om positiv samfundsøkonomi kan fraviges for visse
oversvømmelsestruede strækninger på kommunale adgangsveje til kritiske
sundhedsfunktioner i kloakerede områder.
13.2 Kritiske sundhedsfunktioner afgrænses i denne sammenhæng snævert til at
omfatte funktioner, hvor der er fare for tab af liv ved oversvømmelse. F.eks. skal
redningskøretøjer kunne komme frem til en hovedindgang til hospitaler,
skadestuer
og
plejehjem.
13.3 Oversvømmelsestruede strækninger, der kan undtages for kravet om positiv
samfundsøkonomi skal tage udgangspunkt i strækninger, der er billigst at sikre
uden af forsinke udrykningskørsel væsentligt.
13.4 Serviceniveauet for de afgrænsede adgangsveje til kritiske
sundhedsfunktioner skal fremgå af spildevandsplanen og fastlægges ved
inddragelse af relevant fagmyndighed.
13.5 Der skal endvidere i spildevandsplanen redegøres for omkostningerne for det
fastsatte serviceniveau for disse strækninger
13.6 Der skal endvidere redegøres for, at sikringen af adgangen til disse kritiske
sundhedsfunktioner løses bedst og billigst af forsyningen.
7