Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 61
Offentligt
2267900_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 26. oktober 2020
Orientering om at bekendtgørelser er sendt i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til nedenstående
bekendtgørelser som følger af lovforslag vedrørende
spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning.
I medfør af betalingsloven og vandsektorloven:
1.
Udkast til ny bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers
omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og
omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg
og med andre parter i øvrigt (omkostningsbekendtgørelsen).
2. Udkast til revideret bekendtgørelse om økonomiske rammer for
vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
3. Udkast til ændring af bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i
tilknyttet virksomhed.
I medfør af miljøbeskyttelsesloven:
4. Udkast til ny bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for
håndtering af tag- og overfladevand inkl. bilag.
5. Udkast til revideret bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen).
Høringen er fælles for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet, da bekendtgørelserne og lovforslaget, som hjemler
bekendtgørelserne, dækker begge ressortområder. Af de oplistede bekendtgørelser
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Orientering om bekendtgørelser som følger af lovforslag vedrørende spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning
2267900_0002.png
er 1-3 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressortområde, imens nr. 4-5 er
Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde. Bekendtgørelserne er sendt i
ekstern høring den 9. oktober med frist for afgivelse af høringssvar den 6.
november. Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelserne oversende de endelige
bekendtgørelser samt høringsnotat til udvalget.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
2