Forståelsespapir om anvendelsen af nye genteknologier
En fornyet debat om nye genteknologiers potentialer og udfordringer
Dette forståelsespapir har til formål at belyse nye genteknologiers potentialer og udfordringer. Initiativet
skal ses i lyset af en enighed om behovet for en opdateret og mere nuanceret diskussion af nye
genteknologier samt en europæisk regulering, som afspejler behovet for teknologisk udvikling i forhold til
at løse den globale klima- og biodiversitetskrise. GMO-direktivet
1
fra 2001 (det såkaldte
udsætningsdirektiv) skaber en række udfordringer for anvendelsen af nye genteknologier. Direktivets
godkendelsesprocedurer er direkte hæmmende for innovationen af nye bæredygtige løsninger, der
potentielt kan bidrage positivt til flere af FN’ Verdensmål og klimaneutralitet.
Det centrale for alle nye produkter, udviklet ved hjælp af genteknologi, er at de vurderes ud fra produktets
effekt på natur, miljø og mennesker. Samtidig bør nye teknologier anvendes der, hvor der er den største
miljø- og klimamæssige gevinst. Etisk Råd har i en udtalelse fra 2019 konkluderet, at det er etisk
problematisk at afvise teknologier som fx CRISPR, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige
problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise dem
2
.
Partnerne bag dette forståelsespapir vil gerne opfordre Folketingets partier til at tage disse betragtninger
med i overvejelserne, når Danmark skal tage stilling til anvendelsen af nye genteknologier.
Nuværende regulering er en hindring for nye innovative løsninger
Det nuværende GMO-direktiv er ikke længere tidssvarende for teknologiernes egenskaber. Især CRISPR-
metoden, som blev udviklet i 2012, har gjort det muligt langt enklere, hurtigere og mere præcist at ændre
den genetiske sammensætning i en organisme. Vi mener således ikke, at det nuværende direktiv tager
højde for de mange års udvikling på området. Af flere grunde er den nuværende regulering ikke
hensigtsmæssig;
Nuværende godkendelsesprocedurer vurderer ud fra processen fremfor produktet
Under det nuværende GMO-direktiv tager risikovurderingen udgangspunkt i den teknologi, som er
anvendt, fremfor at se på de egenskaber som produktet har fået tilført. En tidssvarende regulering
bør tage højde for den hastige innovation ved at have en produkt-baseret tilgang og bør ikke
udelukke fremtidige teknologier alene. fordi de er udviklet efter direktivets vedtagelse i 2001.
Teknikkerne er blevet forbedret
De nye genteknologier muliggør større nøjagtighed, mere målrettede genændringer og dermed øget
innovationshastighed. Vi har bl.a. brug for nye teknologier til at løse globale og nationale
udfordringer inden for bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, ressourceforbrug, klima og en
lang række andre områder.
Fornyet debat baseret på 25 års forskning i risici-overvejelser
Anvendelsen af genteknologier har i de sidste årtier skabt debat om hvilke utilsigtede hændelser,
som kunne opstå på kort og lang sigt. De nye forædlingsteknikker adskiller sig markant fra den
hidtidige GMO-teknik ved at være mere præcis.
Siden de første teknologier blev udviklet, har over 130 forskningsprojekter over en periode på 25 år
ikke
dannet videnskabelig evidens for, at GMO i sig selv er mere risikabel at anvende end
1
2
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
Det Etiske Råd (2019).
Udtalelse fra Det Etiske Råd
–
GMO og etik i en ny tid