MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 600: Kopi af svar fra oplægsholdere på spørgsmål stillet af miljøorganisationen NOAH under den offentlige virtuelle høring om nye planteforædlingsteknikker 8/4-21

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 600
Offentligt

Dato:

27-04-2021

Sagsnr.:

1805765

Dok.nr.:

Sagsbeh.:

AHP.DKETIK

[email protected]

www.etiskraad.dk

Det Etiske Råds svar på spørgs ålet fra Ju e

Rebekka Bresso , NOAH, stillet i forbi delse

ed høri ge o

pla teforædli gstek ikker, de 8. april

Spørgsmål fra June Rebekka Bresson:

Etisk Råd:

I mener at det vil være uetisk ikke at undersøge potentialerne i nye

genteknologier, men ønsker I at gøre det uden kontrol med

produktudviklingen i en etisk forsvarlig retning?

Svar fra Det Etiske Råd:

Generelt må der ved indførsel af en ny teknologi tages hensyn til

proportionalitetsprincippet og derfor afvejes, hvor stor en nytte og risiko

teknologien kan bevirke. Det Etiske Råds seneste arbejde med emnet blev

offentliggjort i redegørelsen

”GMO

og etik i en ny tid” fra 2019.

I den nuværende situation, hvor klimaet er alvorligt udfordret, og verdens

befolkning vokser, vurderede et meget stort flertal (15 ud af 16 medlemmer)

i Det Etiske Råd, i redegørelsen, at det er etisk problematisk at afvise GMO-

sorter, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse bl.a. væsentlige klima- eller

sultproblemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise dem.

Anvendelsen af ny genteknologi i forbindelse med planteforædling kan

potentielt være til stor nytte for mange mennesker, da der herved kan

skabes nye plantesorter, som kan være med til at modvirke fødevaremangel

og negative konsekvenser for klima- og miljø.

Genmodifikation kan ikke i sig selv løse de store udfordringer i forhold til

klima og sult jf. FN’s Verdensmål, men situationen er i dag så alvorlig, at alle

redskaber bør undersøges, med henblik på mulig anvendelse i udvikling af

mere bæredygtige afgrøder. Der er ikke videnskabeligt bevis for, at

genmodifikation af planter i sig selv fører særlige risici med sig. Lige ting bør

Side

1 / 2

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 600: Kopi af svar fra oplægsholdere på spørgsmål stillet af miljøorganisationen NOAH under den offentlige virtuelle høring om nye planteforædlingsteknikker 8/4-21

bedømmes ens, og en given ændring udført med CRISPR er ikke mere

risikabel, end samme ændring udført med bestråling eller kemi, som tilmed

kan resultere i flere utilsigtede mutationer.

Denne holdning skal imidlertid ikke forstås som et udtryk for en mening om,

at processerne, hvormed de nye plantesorter udvikles, ikke skal kontrolleres.

Den taler derimod for, at der er behov for et omhyggeligt

godkendelsessystem, som ikke behandler alle nye

GMO’er so risikable og

alle mere traditionelt udviklede sorter som ikke-risikable. For selvom der

umiddelbart ikke er noget som peger i den retning, kan det ikke afvises, at

der med

GMO’er skabt

vha. nye planteforædlingsteknikker, såvel som med

alle a dre GMO’er eller traditio elt forædlede pla ter,

vil være en risiko for

eventuelle langtidseffekter ved spredning til den vilde natur. Det Etiske Råd

ønsker derfor generelt, at nye plantesorter udvikles og håndteres efter alle

aktuelt gældende regler for kontrol, under hensyntagen til både natur og

mennesker. I udtalelsen fra 2019 mente flertallet af rådsmedlemmer

ligeledes, at der i risikoafvejning og godkendelsessystemet bør være fokus

på typen af egenskab, en ny sort er tilført, frem for den anvendte teknologi:

er fi der således, at ikke alle GMO’er bør

”Et

stort flertal af rådets edle

forbydes alene pga. den proces, genteknologi, som er anvendt til at fremstille

dem. Nogle typer af GMO er forenelige med såvel fravær af særlige risici,

som bidrag til bæredygtighed og respekt for naturens egne processer.

Såda e GMO’er bør a ikke afvise, eller lægge hi dri ger i veje for ved

at stille krav til risikovurdering af dem, som ikke stilles til lignende nye sorter

udviklet med traditionelle metoder.

Derfor bør Danmark arbejde for, at godkendelsesprocedurerne ændres til at

være produktbaserede (ser på organismens egenskaber og risici uanset

tilblivelsesform) frem for procesbaserede (ser på metoden eller teknologien,

som er anvendt til at modificere planten). Det bør være slutproduktet

–

kombinationen af egenskab, planteart og dyrkningsområde - som afgør, om

en ny sort skal igennem en risikovurderingsproces, eller om den kan tages i

brug efter en administrativ

vurderi g.”

Citat fra redegørelsen

”GMO

og etik i en ny tid,” Det Etiske Råd, 2019.

https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-

foedevarer/publikationer/gmo-og-etik-i-en-ny-tid-2019

Side

2 / 2