Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 600
Offentligt
2402875_0001.png
Danneskiold-Samsøes Allé 9
1436 København K
Telefon +45 5237 2703
E-mail [email protected]
CVR DK 11607837
12. maj 2021
Svar til June Rebekka Bresson fra Birger Eriksen, Danske Sortsejere.
Danske Sortsejejere:
Er risikoen for at miste rettigheden til fremtidige sorter
eller at få
nuværende GMO-fri sorter forurenet
ikke større end udsigten til gevinster af en deregulering?
Er der risiko for at miste rettigheden til fremtidige sorter:
Plantesorter opnår traditionelt rettighedsbeskyttelse gennem plantenyhedsbeskyttelsen
under UPOV-konventionen. UPOV er et specifikt beskyttelsessystem særligt udviklet til sorter
i planter. Globalt set er UPOV systemet helt dominerende til IP-beskyttelse af plantesorter og
Danske Sortsejere bakker fuldt op om UPOV og har den klare holdning at UPOV, også ved
en fremtidig større anvendelse af CRISPR-egenskaber i sorterne, bør være det
grundlæggende og dominerende IP-system.
Danske Sortsejere medgiver, at der fremadrettet kan blive behov for at se på balancen
mellem UPOV- og patentsystemet, idet mutationsegenskaber har mulighed for
patentbeskyttelse. Det bør således sikres at patenter ikke bliver dominerende inden for
beskyttelse af planter. Den frie ret til at forædle videre med beskyttede sorter, som er en del
af UPOV-systemet, bør endvidere udbygges til også at omfatte sorter, der indeholder
patenterede egenskaber. Vi mener at det helt grundlæggende bør diskuteres om
mutationer (uden editering) kan betragtes som naturlige hændelser og derfor falder ind
under ”essentielle biologiske processer”, som ikke er patenterbare.
Med hensyn til patentering af selve CRISPR teknologien skønner vi, at det bliver muligt at
sikre adgang til teknologien, uden at dette får indflydelse på rettighederne til de enkelte
sorter.
Er der risiko for at få nuværende GMO-fri sorter forurenet:
I tilfælde af at alle NGT-anvendelser også fremadrettet vil blive reguleret som GMO, og hvis
der kommer relativt mange sorter i dyrkning, vil der i forædlingen skulle tages strenge
forholdsregler for, at der ikke sker utilsigtet indblanding. Det kan selvfølgelig få store
konsekvenser for forædleren, hvis en sort utilsigtet indeholder GMO-egenskaber.
I tilfælde af at nogle anvendelser af NGT som f.eks. SDN1-teknologien fritages fra GMO-
regulering vil den langt overvejende del af de nye sorter med CRISPR-egenskaber ikke være
klassificeret som GMO. Dette løser problemet med utilsigtet indblanding.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 600: Kopi af svar fra oplægsholdere på spørgsmål stillet af miljøorganisationen NOAH under den offentlige virtuelle høring om nye planteforædlingsteknikker 8/4-21
2402875_0002.png
Danneskiold-Samsøes Allé 9
1436 København K
Telefon +45 5237 2703
E-mail [email protected]
CVR DK 11607837
12. maj 2021
Er tvivlsspørgsmålene ved ovenstående større end udsigten til gevinster af en deregulering?
I forædlingsbranchen skønner vi at specielt CRISPR-teknologien er så tilgængelig og nemt
anvendelig, at der på verdensplan med tiden vil fremkomme en meget bred vifte af sorter
med CRISPR-egenskaber inden for alle arter såvel i markafgrøder, grøntsager som
prydplanter. Hvis Europa fastholder GMO-regulering, vil utilsigtet indblanding i europæiske
sorter hurtigt være en realitet. Da mange af mutationsegenskaberne ikke er detekterbare vil
dette skabe meget stor juridisk usikkerhed i hele den europæiske forædlings- og frøbranche
og for den globale frie handel med landbrugsafgrøder. Danske Sortsejere mener således
også af denne årsag, at det er overordentlig vigtigt at arbejde for deregulering af visse
anvendelser af NGT/CRISPR teknologierne. I sidste ende er det dog tabet af innovation i
forhold til at løse klima- og miljøudfordringerne, som er det mest tungtvejende argument for
en deregulering.