Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 596
Offentligt
2401132_0001.png
Philippe Grandjean, Naboløs 4, 1206 København K
Miljøministeriets hovedpostkasse
[email protected]
med kopi til Shaneela Khan
[email protected]
og Danske Universiteter
[email protected]
2021.05.20
Høring af forslag til ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med
vandforsyningsanlæg
Baggrund: Miljøministeriet har udarbejdet udkast til ovennævnte bekendtgørelse for at rette op på
samt tilpasse bestemmelserne om dispensationsadgang ved overskridelse af kvalitetskrav som
formuleret i det nugældende drikkevandsdirektiv (direktiv 98/83/EF af 3. november 1998). I den
forbindelse er der foretaget en række ændringer i bekendtgørelsens bilag, herunder de bilag, specielt
bilag 1d, som angiver kemiske stoffer, hvor kvalitetskravet er fastsat ud fra et sundhedsmæssigt
hensyn, og som er udtryk for nationale krav (og derfor ikke fremgår af drikkevandsdirektivet), mens
bilag 1e angiver stoffer hvor kvalitetskriteriet er angivet ud fra et forsigtighedsprincip.
Høring: Det fremgår af høringslisten, at høringen er fremsendt til relevante myndigheder og en
række interesseorganisationer, men ikke til Danske Universiteter. Ved tidligere høringer, som
tilsvarende har drejet sig om kommentarer til eller tilpasning til EU-lovgivning, har materialet også
været sendt til universiteterne, formentlig i erkendelse af, at der på disse forskningsinstitutioner
formentlig findes ekspertise, som kunne bidrage med nyttige kommentarer. Jeg har således selv i
sådanne sammenhænge bidraget med information, synspunkter og forslag, som har kunnet indgå i
Danske Universiteters besvarelse. I nærværende tilfælde har jeg modtaget oplysning om høringen fra
anden side og tillader mig derfor som borger at kommentere på forslaget, hvilket således sker som
privatperson og ikke som universitetsansat.
Overordnet kommentar: Selve strukturen af den ændrede bekendtgørelse og opdelingen af bilag
virker konsekvent og vil forhåbentlig være i overensstemmelse med EU-reglerne. Der er desuden
foretaget en række ændringer og justeringer, hvad angår bestemte kemiske stoffer, hvor det ikke er
tydeliggjort, hvorfor disse ændringer er gennemført, mens andre er tilsidesat. Hensigten med denne
kommentar at gøre opmærksom på forældede kvalitetskrav, som gentager tidligere kriterier, mens
muligheden for velbegrundet opdatering er overset. Jeg har valgt at fokusere på to stoffer/
stofgrupper, hvor jeg selv har særlig ekspertise, hvor dansk forskning i særlig grad har været
fremtrædende, og hvor der ud fra en foreløbig gennemgang af de foreløbige bilag synes at være
størst risiko for sundheden. Jeg angiver nedenfor med fortløbende tal de referencer til den
videnskabelige litteratur med dansk deltagelse, som støtter ovenstående synspunkter, idet den
samlede liste står til sidst i dette dokument.
Min baggrund: Jeg er uddannet læge og havde i begyndelsen ansættelser bl.a. i USA, inden jeg blev
ansat ved det nuværende Syddansk Universitet som professor i miljømedicin. Jeg er desuden
adjungeret professor i faget ved Harvard University i Boston. Jeg har i mange år beskæftiget mig
med epidemiologisk forskning og risikovurdering. Med en bevilling fra Centers for Disease Control
fungerer jeg i ledelsen af en undersøgelse af persongrupper, som har været udsat for de såkaldte
1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 596: Henvendelse af 25/5 fra professor Philippe Grandjean om grænseværdi for fluorstoffer
2401132_0002.png
fluorstoffer (PFAS) i drikkevandet. Tilsvarende er jeg Harvards ansvarlige i ledelsen af STEEP-
centret, der forsker i PFAS med støtte fra Superfund under National Institutes of Health. Centrene
har 5-årige bevillinger på i alt ca. $15M. Herhjemme har jeg været Sundhedsstyrelsens sagkyndige i
toksikologi i mange år, indtil Styrelsen nedlagde stillingen for at par år siden. Jeg har også været
medlem af en række ekspertudvalg, bl.a. under Miljøstyrelsen.
Fluorid: I bilag 1b angives grænseværdier svarende til det oprindelige direktiv fra 1998, for fluorid
1,5 mg/L. Denne grænseværdi er af noget ældre oprindelse, oprindelig anbefalet af WHO i 1984, er
gentaget i mange sammenhænge, og havde oprindelig til formål at beskytte mod alvorlig dental
fluorose, mens der ikke blev taget hensyn til andre mulige sundhedsrisici. Fluoridforgiftning blev
oprindelig opdaget som erhvervsbetinget sygdom i København, og mine første publikationer om
fluorid handlede om den øgede risiko for blærekræft [1]. Senere tydede en række studier på, at
fluorid kan skade hjernens udvikling (svarende til andre kendte stoffer som bly og kviksølv). Jeg
igangsatte derfor en systematisk vurdering af den samlede litteratur på området og måtte i 2012
konkludere, at risikoen er reel [2]. Sidenhen er evidensen yderligere styrket, som jeg beskrev det for
nylig [3]. På det tidspunkt var der netop kommet resultater fra prospektive undersøgelser, der havde
målt mødres eksponering for fluorid og senere hjernens udvikling hos deres børn (fx i form af IQ).
Jeg indgik samarbejde med de pågældende internationale kolleger og en dansk professor i
biostatistisk, og vi gennemførte en
benchmark dose
analyse for at beregne, hvor grænseværdien for
fluorid burde ligge for at beskytte mod et tab i IQ på 1 point. Vi publicerede vores data i medRxiv,
idet den endelige artikel er på vej i tidsskriftet Risk Analysis [4]. Myndigheder i EU og i Danmark
benytter sådanne beregninger for at nå frem til en tilstrækkeligt beskyttende grænseværdi. Vores
beregninger viser, at en grænseværdi bør ligge på maksimalt 0,2 mg/L – hvilket vil sige, at
Miljøministeriets bilag angiver en 7,5 gange højere værdi. Ifølge beregningerne vil Ministeriets
grænseværdi være forbundet med et tab på omkring 5-7 IQ-point (hvilket svarer til påvirkningen med
blyforurening i 1970erne), hvis gravide kvinder udsættes for denne mængde fluorid i drikkevandet.
Jeg finder derfor den angivne grænseværdi, som ikke har været opdateret siden 1998 (eller 1984),
som værende sundhedsfarlig. Jeg bemærker, at der kun få steder i landet findes indhold af fluorid
nær de 1,5 mg/L, men at andre kilder også bidrager til, at danskernes (specielt de gravides)
eksponeringer er for høje.
Fluorstoffer (PFAS): I bilag 1d findes en grænseværdi for perfluorerede alkylsyreforbindelser
(PFAS), som sammenlagt ikke må overstige 0,1
µg/L
eller 100 nanogram (ng) per liter. Denne værdi
indgik i drikkevandsbekendtgørelsen fra 2015. Jeg har forstået, at den i sin tid blev fastlagt ud fra en
grænseværdi, foreslået af den amerikanske miljøstyrelse i 2014, en grænse, som allerede dengang
ikke kunne anses for at beskytte helbredet, endsige være i overensstemmelse med forsigtigheds-
princippet. Da der i de senere år er sket en betydelig nyvurdering, er det ikke rimeligt at fastholde en
tidligere grænseværdi, som nu må anses for forældet. Danske undersøgelser har specielt påvist
alvorlig påvirkning af immunsystemet [5-7], som giver anledning til vaccine-svigt, øget sygdom og
hospitalsindlæggelse, og at PFAS overføres fra mor til barn ikke bare gennem moderkagen, men
også i betragtelig grad gennem modermælken. En ekspertkomité under EFSA udsendte sidste år en
fornyet risikovurdering, hvori de danske fund indgik sammen med anden relevant evidens. EFSA
anbefalede en grænse på 4,4 ng per kg legemsvægt per uge for de fire mest relevante PFAS. Denne
grænseværdi svarer til en samlet koncentration på 2,2 ng/L drikkevand for disse fire PFAS. Den
danske grænseværdi på 100 ng/L gælder for summen af hele 12 PFAS, herunder de fire, som EFSAs
grænseværdi gælder. Der er med andre ord tale om en forskel på en faktor ca. 50 mellem
kvalitetskravet i bilag 1d og den seneste risikovurdering i EU. Jeg bemærker endelig, at en yderligere
PFAS, den kortkædede PFBA, ikke står på bilagets liste over PFAS. Netop denne PFAS har i en
dansk undersøgelse vist sig at være forbundet med øget sygdom og mortalitet ved corona-infektion
[8] og bør således også reguleres. Den manglende overensstemmelse med den seneste
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 596: Henvendelse af 25/5 fra professor Philippe Grandjean om grænseværdi for fluorstoffer
2401132_0003.png
risikovurdering i EU – specielt fordi der i Danmark er observeret stærkt forhøjede eksponeringer nær
brandskoler – nødvendiggør en opdatering af den forældede grænseværdi.
Konklusion: Forslaget til bekendtgørelse er sendt til en række myndigheder og organisationer, men
ikke til Danske Universiteter. Forslagets bilag omfatter en række giftstoffer, hvoraf nogle har været
udgangspunkt for dansk universitetsforskning. Blandt stofferne, som er angivet i bilagene, er der
foretaget en del opdateringer og ændringer. Nærmere vurdering viser, at nogle af de ikke-opdaterede
kvalitetskriterier er forældede og formentlig sundhedsfarlige. Dette gælder fluorid, som kan medføre
skader på hjernens udvikling med tab af IQ til følge. Den angivne grænseværdi er mindst 7,5 gange
højere end den grænse, som burde gælde ud fra den senest beregnede
benchmark dose.
Tilsvarende
angiver bilaget en grænse for fluorstoffer (PFAS), der er omkring 50 gange højere end anbefalet i
den senest opdaterede risikovurdering i EU. Netop dansk forskning har haft en betydelig rolle i at
dokumentere, at PFAS er langt mere giftige end tidligere formodet. Da der er mulighed for at
anvende særlig lave grænseværdier for at beskytte sundheden nationalt, skulle der således være
mulighed for at benytte lavere grænseværdier, der i højere grad er begrundet i den epidemiologiske
og sundhedsfaglige forskning i Danmark.
Jeg tillader mig derfor at anmode Ministeriet om at foranledige, at de pågældende kvalitetskriterier
bliver ændret, helst i forbindelse med færdiggørelsen af bekendtgørelsen, og hvis det ikke er muligt i
umiddelbar fremtid, så ved nærmest mulige anledning. Jeg anmoder også om, at de øvrige
kvalitetskriterier gøres til genstand for en nøjere vurdering, så andre mulige tilfælde af forældede
grænseværdier kan blive passende opdateret.
Med venlig hilsen,
Philippe Grandjean
Professor, dr.med.
Referencer, der bygger på dansk forskning:
1.
Grandjean P, Juel K, Jensen OM. Mortality and cancer morbidity after heavy occupational fluoride exposure.
Am J Epidemiol. 1985;121(1):57-64. PubMed PMID: 3964992.
2.
Choi AL, Sun G, Zhang Y, Grandjean P. Developmental fluoride neurotoxicity: a systematic review and meta-
analysis. Environmental health perspectives. 2012;120(10):1362-8. Epub 2012/07/24. doi: 10.1289/ehp.1104912.
PubMed PMID: 22820538; PubMed Central PMCID: PMC3491930.
3.
Grandjean P. Developmental fluoride neurotoxicity: an updated review. Environ Health. 2019;18(1):110. Epub
2019/12/21. doi: 10.1186/s12940-019-0551-x. PubMed PMID: 31856837; PubMed Central PMCID: PMCPMC6923889.
4.
Grandjean P, Hu H, Till C, Green R, Bashash M, Flora D, et al. A Benchmark Dose Analysis for Maternal
Pregnancy Urine-Fluoride and IQ in Children. medRxiv. 2020:https://doi.org/10.1101/2020.10.31.20221374.
5.
Grandjean P, Andersen EW, Budtz-Jørgensen E, Nielsen F, Molbak K, Weihe P, et al. Serum vaccine antibody
concentrations in children exposed to perfluorinated compounds. JAMA. 2012;307(4):391-7. Epub 2012/01/26. doi:
10.1001/jama.2011.2034. PubMed PMID: 22274686; PubMed Central PMCID: PMCPMC4402650.
6.
Mogensen UB, Grandjean P, Nielsen F, Weihe P, Budtz-Jørgensen E. Breastfeeding as an Exposure Pathway for
Perfluorinated Alkylates. Environmental science & technology. 2015;49(17):10466-73. Epub 2015/08/21. doi:
10.1021/acs.est.5b02237. PubMed PMID: 26291735; PubMed Central PMCID: PMCPMC6190571.
7.
Dalsager L, Christensen N, Halekoh U, Timmermann CAG, Nielsen F, Kyhl HB, et al. Exposure to
perfluoroalkyl substances during fetal life and hospitalization for infectious disease in childhood: A study among 1,503
children from the Odense Child Cohort. Environment international. 2021;149. doi: 10.1016/j.envint.2021.106395.
PubMed PMID: WOS:000620412200003.
8.
Grandjean P, Timmermann CAG, Kruse M, Nielsen F, Vinholt PJ, Boding L, et al. Severity of COVID-19 at
elevated exposure to perfluorinated alkylates. Plos One. 2020;15(12). doi: 10.1371/journal.pone.0244815. PubMed
PMID: WOS:000605651900163.
3