Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 594
Offentligt
2400816_0001.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Mindretalsudtalelse til komitésager i henhold til GMO-forordningen
Kære minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn
Miljø- og Fødevareudvalget modtog den 19. maj 2021 fire komitésager om
godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end fødevarer og foder i
henhold til GMO-forordningen, jf. MOF alm. del
bilag 579-582. Forslagene
forventes ifølge det oplyste at blive sat til afstemning i skriftlig procedure i
Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder med frist i slutnin-
gen af maj 2021.
Udvalget har behandlet forslagene i skriftlig procedure. På baggrund af
denne behandling ønsker Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlem-
mer af udvalget at udtrykke nedenstående.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten mener ikke, at tilladelsen til markeds-
føring af GMO-majs og -soja bør fornys. Socialistisk Folkeparti og Enhedsli-
sten opfordrer regeringen at stemme nej til disse forslag grundet de negative
konsekvenser, som dyrkning af GMO-afgrøder kan have på miljøet
også
selvom der i disse sager ikke er tale om dyrkning i Danmark. Danmarks miljø-
ansvar bør række længere end blot de hjemlige forhold, og hvis Danmarks
forbrug af produkter indeholdende disse GMO-afgrøder kan give anledning til
miljøbelastninger i andre lande, kan dette ikke støttes. Dertil kommer de store
videnskabeligt påpegede usikkerheder angående kombination af herbicidre-
sistens og insektresistens, der sidder forskellige steder i genomet, men hvor
niveauerne af toksin sikkerhedsvurderes hver for sig og ikke samlet. Sociali-
stisk Folkeparti og Enhedslisten mener endvidere ikke, at regeringen bør
støtte endnu en forlængelse af tilladelsen til, at genmodificerede sorter af
soja skal markedsføres, når vurderingen fra EFSA ikke er opdateret siden
2016.
Med venlig hilsen
René Christensen
Formand
25. maj 2021
Udvalgssekretariatet
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 1