MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Fælles veje til at knække affaldskurven - udspil fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 593
Offentligt

FÆLLES VEJE

TIL AT KNÆKKE AFFALDSKURVEN

Fælles udspil fra

Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Fælles veje til at knække affaldskurven - udspil fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening

Knæk affaldskurven

Fælles veje til mindre affald,

mindre spild og mere genbrug

Både i Danmark og på verdensplan producerer vi alt for

meget affald. Det er derfor nødvendigt, at vi får bragt vores

affaldsmængder ned gennem fokus på vores forbrug og pro-

duktion.

Mængden af affald i Danmark har været støt stigende de

seneste år og var i 2019 helt oppe på 842 kg pr. indbygger,

hvilket sætter Danmark i top, når det kommer til at pro-

ducere affald. Det er bare ikke et podie, vi har lyst til at stå

øverst på, og det er en udvikling, vi er nødt til at vende.

Visionen om at vende affaldskurven kan man også se i den

politiske aftale om en Klimaplan for en grøn affaldssektor

og cirkulær økonomi, som blev vedtaget af et bredt fler-

tal i Folketinget i juni 2020 – og i regeringens udkast til

Handlingsplan for Cirkulær Økonomi. Men der mangler

konkrete bud på, hvordan vi kommer i mål.

Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening er der-

for gået sammen om at finde veje til at mindske mængden af

affald, generere mindre spild og genbruge mere. Vi foreslår,

at vi sætter et klart mål om at reducere vores affaldsmæng-

der med mindst 20 % i 2030 med henblik på at nå en fuld

cirkulær økonomi inden 2050.

Lars Sandahl Sørensen

Adm. direktør i Dansk Industri

Maria Reumert Gjerding

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING & DANSK INDUSTRI

FÆLLES VEJE TIL AT KNÆKKE AFFALDSKURVEN

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Fælles veje til at knække affaldskurven - udspil fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening

Vores forbrug presser naturens ressourcer

og virksomhedernes økonomi

Danskernes forbrug trækker voldsomt på klodens naturlige ressour-

cer: Mere end 22 tons pr. indbygger hvert år, hvilket er markant over

det europæiske gennemsnit på 14 tons.

Det koster på klimakontoen. Omkring halvdelen af de samlede

globale udledninger af drivhusgasser og mere end 90 pct. af tabet af

biodiversitet og belastning af vandressourcer skyldes nemlig udvind-

ing og forarbejdning af naturressourcer.

Men det koster også unødigt for samfundsøkonomien. Udgifter til

råvarer og forarbejdede materialer udgør mere end halvdelen af pro-

duktionsomkostningerne i danske industrivirksomheder, og andelen

har været stigende de senere år. Ved optimal brug af eksisterende

teknologier vil danske virksomheder kunne nedbringe materialeom-

kostningerne med 21 mia. kr. Dette svarer til en besparelse på 50 kr.

pr. arbejdstime.

Vi kan altså både nedbringe omkostningerne i danske virksomheder,

styrke konkurrenceevnen og give naturen mere fred ved at anvende

vores ressourcer bedre, end vi gør i dag.

Vi skal stile øverst i affaldshierarkiet –

forebygge affald og genbruge mere

De politiske handlingsplaner og strategier, som indtil nu er

præsenteret, har altovervejende fokus på genanvendelse og

beskæftiger sig kun i meget begrænset omfang med de øverste

trin i affaldshierarkiet – nemlig affaldsforebyggelse og genbrug.

Da Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi tilbage

i marts 2020 kom med sine anbefalinger, blev der langt hen ad vejen

lyttet til anbefalingerne om genanvendelse, mens anbefalingerne til

affaldsforebyggelse og genbrug indtil videre stort set er blevet over-

hørt.

Hvis vi skal knække affaldskurven, er vi nødt til at stile efter de øver-

ste lag i affaldshierarkiet

(figur 1.).

Figur 1.

Affaldshierakiet

Fælles appel til Christiansborg:

Knæk affaldskurven

Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening kom-

mer nu med en fælles appel til politikerne om at vedtage

initiativer, som for alvor vil knække affaldskurven.

Vi giver her vores bud på fem indsatsområder og konkrete

initiativer, der kan være med til at gøre affaldsforebyggelse

til en motor for nye forretningsmodeller til gavn for både

danske virksomheder, klima, miljø og natur.

De fem indsatsområder

SÆT TAL PÅ REDUKTION AF AFFALD

SKALÉR GENBRUGSLØSNINGER FOR

EMBALLAGE

GIV PRODUKTERNE ET LÆNGERE LIV

PROMOVÉR CIRKULÆRE FORRETNINGS-

OG FORBRUGSMODELLER

STYRK DET FOREBYGGENDE FOKUS I

EU'S PRODUKTPOLITIK

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING & DANSK INDUSTRI

FÆLLES VEJE TIL AT KNÆKKE AFFALDSKURVEN

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Fælles veje til at knække affaldskurven - udspil fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening

Anbefaling 1

Sæt tal på reduktion af affald

Baggrund

Mængden af affald pr. indbygger i Danmark har været støt stigende de

seneste år. Den udvikling skal vendes.

Partierne bag Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

skriver, at vi skal have knækket affaldskurven ved: ”at Danmark får kvan-

titative reduktionsmål i forbindelse med fastsættelsen af sådanne mål i

EU”.

Der er samtidig politisk opbakning til, at cirkulær økonomi skal være en

bæredygtig vækstmotor for Danmarks næste grønne erhvervseventyr.

Men det er småt med konkrete forslag til, hvordan vi nedbringer affalds-

mængderne.

Klimaplanen har gode bud på øget og bedre genanvendelse i Danmark,

men der er ikke skitseret en vej for øget genbrug.

Hvis Danmark skal blive et foregangsland for cirkulær økonomi og

udvikle de forretningsmodeller, som hele verden har brug for i en

bæredygtig omstilling, så er det vigtigt, at danske politikere også tør gå

foran og sætte ambitiøse mål og retning på den cirkulære omstilling.

Konkret initiativ

Sæt tal på reduktion af affald og mål for, hvornår Danmark skal være

et fuldt cirkulært samfund, hvor produkter og materialer bruges igen

og igen.

Vi opfordrer til at igangsætte en analyse, der kan give svar på, hvad

der skal til for at reducere affaldsmængderne. Vi ved, hvor affalds-

mængderne er størst, og hvem der skal i spil, men vi mangler at få

defineret værktøjskassen og prioriteret indsatsen for at få mindre

affald i Danmark.

Affaldsreduktionsmål er en vigtig trædesten på vejen mod et fuldt

cirkulært samfund. Vi foreslår at sætte et klart mål om, at reducere

vores affaldsmængder med mindst 20 % i 2030 med henblik på at

nå en fuld cirkulær økonomi inden 2050. Målet går på at reducere

mængden af affald pr. indbygger.

Vi foreslår at udarbejde en national strategi for affaldsforebyggelse,

hvor der fra politisk hånd bliver sat en retning med konkrete mål og

initiativer til at understøtte udviklingen. Arbejdet bør starte allerede

nu, og det bør ske i samspil med EU’s indsats på området.

Målsætninger gør det naturligvis ikke alene. Derfor giver vi i det føl-

gende en række bud på initiativer, som kan være med til at indfri

målsætningen om et markant knæk i affaldskurven frem mod 2030.

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING & DANSK INDUSTRI

FÆLLES VEJE TIL AT KNÆKKE AFFALDSKURVEN

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Fælles veje til at knække affaldskurven - udspil fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening

FOTO:

Kleen Hub

Anbefaling 2

Skalér genbrugsløsninger for emballage

Baggrund

40 % af den plast, vi bruger på verdensplan, anvendes til emballage,

og det anslås, at 95 % af værdien af plastemballagematerialerne går

tabt efter kun én forbrugscyklus. Engangsemballager har et uforholds-

mæssigt stort træk på naturens ressourcer og skaber enorme mængder

affald. Ser vi bare på engangskaffekopper, så viser en ny undersøgelse,

at vi i Danmark bruger 130 millioner kopper årligt.

Derfor skal vi se på, hvor det giver mening at gå væk fra engangsbrug

og over til genbrugsløsninger.

Vi skal ikke kun nøjes med enkeltstående emballagefri supermarkeder.

Vi skal skalere indsatsen for genbrug for langt flere emballagetyper.

Det kan eksempelvis handle om genbrug af transport-emballage til

e-handel eller takeaway-emballage. Vores forbrug af begge disse

emballagetyper er steget enormt under Corona og synliggør, at vi har

brug for mere bæredygtige løsninger.

Når der fra 2025 skal implementeres producentansvar for emballage i

Danmark, er der endnu en mulighed for at sætte fokus på genbrugs-

løsninger af emballage. Her er det afgørende, at virksomhederne får

incitament til ikke bare at sikre et omkostningseffektivt system med

fokus på kvalitet i genanvendelsen, men også incitamenter til affalds-

forebyggelse og genbrug.

Det er vigtigt, at det økonomisk kan betale sig at udvikle og sælge

genbrugsløsninger og services.

Systemer for genbrugsemballager er endnu ikke udbredte. En ny

rapport ”Fra

engangsemballage til genbrug”

viser dog, at der er flere

virksomheder, som er i gang med at udvikle forretningsmodeller baseret

på genbrugssystemer, men de skal opskaleres og de rette parter skal

kobles.

Konkret initiativ

Etablér Green Deals med fokus på etablering af genbrugsløsninger

for emballage

Vi skal have gang i partnerskaber, så aktører på tværs af værdikæderne

kan finde nye løsninger, som fremmer genbrug af emballage. Det skal

ikke kun handle om emballager af plast, men emballage uanset mate-

rialetype.

For takeaway-emballage bør en Green Deal etableres bredt mellem

restauratører, madportaler, emballageproducenter, NGO’er samt

miljø- og fødevaremyndigheder. Og lignende Green Deals kan laves

for eksempelvis transportemballage og for emballage til hushold-

ningsprodukter mv.

I Holland har de gode erfaringer med Green Deals, der stimulerer

bæredygtig innovation via partnerskaber mellem meget forskellige

aktører.

Målet er at fjerne barrierer, hjælpe bæredygtige initiativer i gang

og skalere de initiativer, som allerede eksisterer. Det kan være virk-

somheder, universiteter og NGO’er, der går sammen med statslige

myndigheder omkring udvikling af konkrete, innovative løsninger.

Der mangler i dag retningslinjer for genbrugsemballage. Det er sim-

pelthen ikke reguleret. Her er der brug for myndigheder til at skabe

de rette rammer for virksomhederne at arbejde efter, når genbrugs-

løsninger skal foldes ud.

Fritag genbrugsemballager for gebyrer i producentansvaret

Vi foreslår, at genbrugsemballager som f.eks. takeaway-emballage,

transportemballage, måltidskasser til forbrugere eller andre løsninger,

hvor returlogistik er mulig, bliver fritaget for gebyrer i producent-

ansvaret så længe, de er i cirkulation.

Mængderne skal dog stadig indberettes, når de sættes på markedet og

ved endt levetid (slitage el. lign.) skal de mængder, der bliver sendt til

genanvendelse, registreres, så de samlede omkostninger til indsamling

og behandling dækkes.

Ser man eksempelvis takeaway-branchen, så kan man ikke

forvente, at restauratører automatisk finder det attraktivt at

oprette logistikordninger og tilbagetagning af genbrugsem-

ballager. Deres kerneforretning er at lave og sælge mad, så vi

er nødt til at tænke bredere end selve restaurationsbranchen.

Vi har brug for nye samarbejder i værdikæden og for helt nye

aktører, der kan agere bindeled og skabe logistik og retursys-

temer. En model for genbrug af takeaway-emballage kan f.eks.

tage afsæt i, at genbrugsemballage lejes ud af en virksomhed til

restauratører. Restauratørerne slipper for indkøb af emballage

og besværet med at få emballagen tilbage, og det nye bindeled

står for returlogistikken og sikrer rengøring af emballagen, så

den kan bruges igen til næste kunde.

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING & DANSK INDUSTRI

FÆLLES VEJE TIL AT KNÆKKE AFFALDSKURVEN

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Fælles veje til at knække affaldskurven - udspil fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening

Anbefaling 3

Giv produkterne et længere liv

Baggrund

Trods stigende bevidsthed om bæredygtighed og klima, så har vi

stadig i Danmark et stort forbrug – ja faktisk et af Europas højeste.

Ser vi bare på vaskemaskiner, så skifter næsten 9 % af alle dan-

ske husstande deres vaskemaskine ud om året, hvilket svarer til

220.000 solgte enheder. Samtidig har en undersøgelse vist, at 22

% af de elektroniske husholdningsapparater, der kommer ind på

genbrugspladserne, kan bruges igen – uden reparation. Mens en

anden del af produkterne kan bruges igen efter mindre reparation.

Hvis et produkt går i stykker, så svarede knap halvdelen af dan-

skerne i 2018, der ikke fik repareret produktet, at det skyldtes, at

reparationen var for dyr.

Der er flere forretningsmodeller, der kan bringes i spil for at give

produkter længere liv. Men flere af dem er svære at skalere. Ofte på

grund af manglende økonomiske incitamenter.

For virksomheder, der sælger reparationsydelser, er udfordringen,

at det for forbrugerne sjældent kan betale sig at få repareret f.eks.

opvaskemaskiner og tørretumblere i forhold til at købe nye produk-

ter. Her er det arbejdskraften ved reparationen, der bliver for dyr.

Konkret initiativ

Udvid Bolig Job ordningen med reparationer af produkter i hjemmet

Vi skal sikre de rette incitamenter til reparation af produkter, så vi kom-

mer væk fra den gængse køb-og-smid-væk kultur. Det kan vi gøre ved

at sikre de rette økonomiske incitamenter.

For at fremme reparationer af produkter foreslår vi, at Bolig Job

ordningen udvides, så borgere får mulighed for at fratrække lønud-

gift til professionel reparation af produkter i hjemmet.

Undersøgelser viser, at forbrugernes betalingsvilje for reparation af

hårde hvidevarer ligger på 30-40% af nyprisen. Et fradrag via Bolig

Job ordningen vil kunne hæve dette til omkring 50+% af nyprisen.

FOTO:

Udvid Bolig Job ordningen, så også reparationer i hjemmet dækkes

Mange virksomheder tilbyder i dag reparation af produkter i

hjemmet og andre er i gang med forretningsmodeller baseret

på opkøb, istandsættelse og gensalg af produkter. Der er

store potentialer for at skalere indsatsen. I Danmark alene

vurderes markedet for levetidsforlængelse af højværdi elek-

tronikprodukter at kunne omsætte for over to mia. kr. årligt

og at have et potentiale for ressourcebesparelser på over

3.900 tons elektronik om året.

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING & DANSK INDUSTRI

FÆLLES VEJE TIL AT KNÆKKE AFFALDSKURVEN

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Fælles veje til at knække affaldskurven - udspil fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening

Anbefaling 4

Promovér cirkulære forretnings-

og forbrugsmodeller

Baggrund

Danskernes forbrug trækker voldsomt på klodens naturlige ressour-

cer. Også klimaet belastes væsentligt, når vi udvinder og bearbejder

jordens ressourcer. Her er cirkulær økonomi et vigtigt værktøj.

Cirkulære forretningsmodeller øger brugen af produkterne, bl.a.

gennem leje, deling, køb af en service eller genbrug. Med cirkulære

forretningsmodeller bevares materialer i et kredsløb, og behovet for

nye råmaterialer mindskes.

Det kræver omstilling hos både virksomheder og forbrugere at skifte

fra lineære til cirkulære forretningsmodeller. Den offentlige indkøbs-

muskel kan være drivkraft for denne omstilling, men regeringens

strategi for offentlige grønne indkøb ”Grønne indkøb for en Grøn

Fremtid”, som blev præsenteret i oktober 2020, indeholdt ikke

initiativer, som for alvor vil fremme denne type forretningsmodeller.

Konkret initiativ

Flere cirkulære indkøb i det offentlige

Vi foreslår, at staten, kommunerne og regionerne anvender offentlige

indkøb til aktivt at fremme nye cirkulære forretningsmodeller, som

kan være med til at reducere vores affaldsmængder.

Det betyder f.eks., at det offentlige skal være med til at skabe en

efterspørgsel efter services frem for køb af produkter. Hvis der i et

udbud er tekniske specifikationer til et ønsket produkt, så kan man

ikke som leverandør byde ind med en service i stedet. Derfor bør

det offentlige i stigende grad benytte sig af funktionskrav, repara-

tionskrav, tilbagetagningsordninger, totalomkostninger og udvidet

markedsdialog for at få nye cirkulære løsninger i spil.

De miljø- og klimakrav, der stilles i regeringens strategi for grønne

indkøb, omfatter alene staten og rummer dermed ikke kommuner og

regioner. Indsatsen bør derfor udvides, så hele den offentlige indkøbs-

muskel bruges strategisk til at fremme grønne og cirkulære indkøb.

At foretage cirkulære indkøb kræver opbygning af kompetencer i

brug af nye udbudsformer, som vi gerne ser, at der afsættes nye mid-

ler til. Det kræver, at nogen går forrest og viser hvordan. Vi foreslår

derfor, at der igangsættes konkrete pilotprojekter i udvalgte kom-

muner, og at erfaringer her fra udbredes blandt offentlige indkøbere

i hele landet.

Der er mange gode eksempler på cirkulære forretningsmodeller,

som er med til at reducere vores affaldsmængder.

Salg af produkter som en service, hvor virksomheden ikke sæl-

ger selve produkterne, men i stedet sælger adgang til dem. Et

eksempel er BILA, der sælger industrirobotter som en service.

Produktlivsforlængelse, hvor produkter designes og udvikles

i en kvalitet, der øger deres levetid, fordi de kan repareres,

skilles ad og bruges igen. Tier 1 Asset opkøber, istandsætter og

gensælger brugt elektronik som f.eks. computere, tablets og

telefoner.

Deleøkonomi, der gør produkter tilgængelige for flere brugere,

uden at der skal produceres flere produkter. Et konkret eksem-

pel er de mange delebilsordninger rundt omkring i landet.

Se flere cases på

DI’s hjemmeside.

FOTO:

BILA

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING & DANSK INDUSTRI

FÆLLES VEJE TIL AT KNÆKKE AFFALDSKURVEN

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Fælles veje til at knække affaldskurven - udspil fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening

Anbefaling 5

Styrk det forebyggende fokus i

EU's produktpolitik

Baggrund

80 % af et produkts miljøbelastning fastlægges i designfasen. Design

er derfor afgørende i forhold til at ændre den måde, produkter påvirker

miljø og klima.

I dag er det desværre de færreste produkter, der er designet til let at

kunne genbruges, repareres og genanvendes. Mange danske virksom-

heder er i gang med at vende denne udvikling. Og det skal der sættes

turbo på.

I EU er der sat en meget ambitiøs agenda i forhold til rammerne for

udvikling af mere bæredygtige produkter, og EU-kommissionen

fremsætter efter planen forslag om en bæredygtig produktpolitik

senere på året. Kernen i forslaget er en revision af ecodesigndirektivet,

som bl.a. stiller krav til produkters design, så de nemt kan skilles ad og

repareres.

Det er vigtigt, at vi fra dansk side er aktive i forhold til at sætte

retningen, når det kommer til en samlet politik for bæredygtige pro-

dukter i EU, og at denne retning har fokus på affaldsforebyggelse.

Konkret initiativ

Styrk dansk indsats i EU’s produktpolitik

Vi foreslår, at der etableres en samarbejdsplatform mellem

Miljøministeriet, grønne NGO’er og erhvervslivet med fokus på

dansk påvirkning af EU's bæredygtige produktpolitik, herunder

revision af ecodesigndirektivet.

Direktivet bør udvides, så det ikke kun dækker energirelaterede produk-

ter, men også andre produktgrupper og andre kriterier end blot energief-

fektivitet. Der skal fokus på cirkulære designkrav til produkter.

Hvis ecodesigndirektivet revideres og udvides med affaldsforebyggelse

som et ledende princip, kan det bringe os rigtig langt ift. at knække

affaldskurven.

Fischer Lighting er en af de virksomheder, der arbejder med

cirkulært design. De har i samarbejde med virksomhederne

3XN/GXN og Plastix udviklet en af verdens mest bæredyg-

tige lamper. Traditionelle lysarmaturer er oftest designet, så

man er nødt til at skifte hele lampen ud, hvis man eksempel-

vis vil ændre til en mere energivenlig lyskilde.

Det gælder ikke den nye lampe, hvis delkomponenter kan

demonteres og genbruges gang på gang, da delkomponen-

terne enten er mekanisk eller magnetisk forbundet, hvilket

gør det muligt at skille delene ad og montere nye. Samtidig

er lamperne også genanvendelige og plasten i lampen består

af udtjente fiskenet.

FOTO:

Fischer Lighting

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING & DANSK INDUSTRI

FÆLLES VEJE TIL AT KNÆKKE AFFALDSKURVEN

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 593: Fælles veje til at knække affaldskurven - udspil fra Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING & DANSK INDUSTRI

FÆLLES VEJE TIL AT KNÆKKE AFFALDSKURVEN