Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 580
Offentligt
2397451_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. maj 2021
Sagsnummer: 2021-606
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag om tilladelse til
markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komité-
sag).
Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder med frist sidst i maj 2021.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 580: Grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter med genetisk modificeret majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf, komitésag
2397451_0002.png
Den 17. maj 2021
FVM 054
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om tilladelse til markedsføring af produkter, der in-
deholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 x MIR162
x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fø-
devarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 x MIR162
x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf i henhold til GMO-forordningen (komitesag). God-
kendelsen omfatter ikke dyrkning i EU. Majs 1507 x MON810 x MIR162 x NK603 er fremstillet ved
traditionel krydsning af fire allerede godkendte GM-begivenheder: 1507, MON810, MIR162 og
NK603. De indsatte gener giver tilsammen planten beskyttelse mod angreb af visse billelarver og to-
lerance over for visse ukrudtsmidler. Majsen indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Vur-
deringen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes
markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsau-
toritet (EFSA) konkluderer, at de genmodificerede majs er lige så sikre at anvende som tilsvarende
ikke-genmodificerede majs med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på
miljøet ved de påtænkte anvendelser. De rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og
Aarhus Universitet er enige i denne vurdering. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet
i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder med frist sidst i maj 2021. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507
x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf efter reglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 580: Grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter med genetisk modificeret majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf, komitésag
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en
måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret fler-
tal, kan Kommissionen vedtage forslaget, inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag
eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kom-
missionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder med frist sidst i maj 2021.
Formål og indhold
I december 2015 indsendte Pioneer Overseas Corporation en ansøgning om godkendelse af fødevarer,
foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk
modificeret majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer med to eller tre af begi-
venhederne 1507, MIR162, MON810 og NK603 i henhold til reglerne i GMO-forordningen. Formålet er
import og markedsføring af afgrøderne eller produkter heraf til anvendelse som fødevarer og foder eller
fremstilling heraf, samt til andre formål, som ikke er fødevarer eller foder. Ansøgningen omfatter ikke
dyrkning af majsen i EU.
Majs 1507 x MON810 x MIR162 x NK603 er fremstillet ved traditionel krydsning af fire allerede god-
kendte GM-begivenheder: 1507 (der udtrykker proteinerne Cry1F og PAT), MON810 (der udtrykker pro-
teinet Cry1Ab), MIR162 (der udtrykker proteinerne Vip3Aa20 og PMI) og NK603 (der udtrykker prote-
inerne CP4 EPSPS og CP4 EPSPS L214P). De indsatte gener giver tilsammen planten beskyttelse mod
angreb af visse billelarver (Lepidoptera) og tolerance over for ukrudtsmidler baseret på glufosinat-am-
monium og glyphosat som aktive stoffer. Majsen indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majsen adskiller sig ifølge ansøgningen ikke fra kon-
ventionel (ikke-genmodificeret) majs.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er den 13. januar 2021 kommet med en udtalelse
vedrørende sikkerheden af majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf til
de ansøgte formål. Udtalelsen er udarbejdet som led i ansøgningsproceduren for godkendelse af genmo-
dificerede organismer til fødevare- og foderbrug i henhold til forordning (EF) 1829/2003 om genetisk
modificerede fødevarer og foder.
EFSA’s
konklusion
er, at majsen er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificerede majs
til de ansøgte formål.
EFSA har ligeledes vurderet, at den af ansøger indsendte miljømæssige monitoreringsplan i form af en
generel overvågningsplan er på linje med den påtænkte anvendelse af produkterne.
EFSA har i sin vurdering taget hensyn til de specifikke spørgsmål og bekymringer, der var indsendt af
EU-medlemsstaterne i forbindelse med høringen af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6
og 18 i GMO-forordningen.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 580: Grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter med genetisk modificeret majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf, komitésag
2397451_0004.png
Godkendelsens omfang
Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring
af fødevarer og foder og andre produkter end fødevarer og foder, som indeholder, består af eller er frem-
stillet af majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf. Godkendelsen omfatter
ikke dyrkning af majsen i EU.
Godkendelsen vil gælde fra datoen for offentliggørelse af en eventuel beslutning om godkendelse i EU-
Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt godkendelsen ønskes opretholdt efter
udløb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om re-godkendelse.
Mærkning
Produkter til fødevare- og foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af majs 1507 x MIR162
x MON810 x NK603 og underkombinationerne skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige for-
bruger med ”genetisk modificeret
majs”
eller ”fremstillet af genetisk modificeret
majs”
i overensstem-
melse med de almindelige GMO-mærkningsregler.
Teksten ”Ikke til dyrkning” skal fremgå af mærkningen af foder og produkter til andre formål end føde-
vare- og foderbrug, hvis disse indeholder eller består af spiredygtige frø af den genmodificerede majs.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart
gældende i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gæl-
dende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og vurderes ikke at inde-
bære administrative byrder for erhvervet. Det vurderes, at forslaget kan have positive erhvervsøkono-
miske konsekvenser for den animalske produktion i Danmark, idet en manglende godkendelse vil kunne
afskære erhvervet fra forsyningen af gængse råvarer på verdensmarkedet. Godkendelsen af den konkrete
GM-majs forventes desuden ikke at medføre ændringer af det eksisterende importmønster.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs 1507 x MIR162 x
MON810 x NK603 og underkombinationer heraf konkluderer EFSA, at majsen ved de påtænkte anven-
delser er lige så sikker som tilsvarende konventionel, ikke-genmodificeret majs med hensyn til potenti-
elle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet.
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 580: Grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter med genetisk modificeret majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf, komitésag
2397451_0005.png
Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes
markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf.
Fødevarestyrelsen bemærker, at sikkerheden ved brug af ukrudtsmidler og rester heraf i fødevarer og
foder vurderes og reguleres under EU’s
pesticid-regler,
ikke under GMO-reglerne. Eventuelle restind-
hold af pesticider skal overholde de samme grænser som konventionelle (ikke-genmodificerede) afgrø-
der.
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet kan til-
slutte sig EFSA’s vurdering af, at
majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf
er lige så sikre som konventionelle ikke-genmodificerede majs.
Landbrugsstyrelsen har bedt Aarhus Universitet om at vurdere de natur- og miljømæssige konsekvenser
ved en godkendelse af genetisk modificeret majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombi-
nationer heraf til fødevare- og foderbrug. Universitetet har den 20. april 2016 og 15. februar 2021 vur-
deret, at risikovurderingen fra EFSA er relevant i dansk kontekst, og at der er en
negligerbar
risiko for
effekter på dansk natur og miljø ved import af majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 på de angivne
betingelser. Universitet har endvidere vurderet, at den generelle overvågning dækker behovet for over-
vågning.
Vurderingen er hermed i overensstemmelse med EFSA’s vurdering.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer anbefaler, at markedsføring af foder, fødevarer og andre produkter, der indeholder, består
af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombi-
nationer heraf i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 tillades, idet
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA har konkluderet, at majsen og dens underkombi-
nationer er lige så sikre at anvende som tilsvarende ikke-genmodificerede majs til de ansøgte formål.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning er imod godkendelsen. Foreningen er ikke enig i vurderingen
af, at markedsføringen af majsen ikke vil have negative effekter på menneskers og dyrs sundhed eller på
miljøet. Forbrugersammenslutningen er af den opfattelse, at GMO’er generelt er farlige for sundhedens
opretholdelse.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hidtidige komiteafstemninger blandt medlemsstaterne om
godkendelse af GMO’er under GMO-for-
ordningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Forslaget kan på den baggrund forven-
tes at blive sendt til appeludvalget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodificerede
afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering som fastsat i GMO-
forordningen.
Den sundheds- og miljømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller frem-
stillet af majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf giver ikke danske og
internationale eksperter anledning til bemærkninger.
4
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 580: Grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter med genetisk modificeret majs 1507 x MIR162 x MON810 x NK603 og underkombinationer heraf, komitésag
Der er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige nyttevirkning
af GMO’er. Dette aspekt indgår ikke i forordningens kriterier for godkendelse.
Regeringen noterer sig, at betingelserne for opnåelse af en godkendelse er opfyldt, og at der på den bag-
grund ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5