Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 56
Offentligt
2332122_0001.png
05.02.2021
Foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget 27. januar 2021
Produktion af fisk fra akvakultur overstiger nu globalt fiskeriet. En stigende global befolkning og ønsket om
sunde fødevarer betyder, at en stigende efterspørgsel efter fisk, skaldyr m.v. kun kan ske gennem
akvakultur.
Produktion af ørreder i havbrug finder i dag sted på 19 danske lokaliteter. Ørredproduktionen sker initialt
gennem opdræt på ferskvandsbaserede landanlæg i ca. 2 år og 4 måneder i lukkede systemer, hvor vandet
recirkuleres maksimalt, og hvor ørreden udvikles til en stor smolt på ca. 900 gram. Dette efterfølges af en
kort opfedningsperiode på 6-8 måneder i havet i perioden fra april til november, hvor fisken bliver 3-4 kg.
Størstedelen af produktionen (som er ørred og rogn) eksporteres.
MUSHOLM A/S er en af de danske ørredproducenter baseret på havbrug. MUSHOLM A/S og dets
samarbejdspartner BORNHOLMS HAVBRUG A/S ønsker at anvende de langvarigt gunstige konjunkturer til
at udvikle produktionen.
Der er derfor fra 2014/2015 indsendt ansøgninger til Miljøstyrelsen om godkendelse af nye havbrug, alle
beliggende til havs uden for vandplansområder, herunder i Kattegat (ved Hesselø), i Storebælt, syd for Møn
ved Klintholm, og øst for Nexø.
Ansøgningerne er fulgt af VVM redegørelser udarbejdet af DHI som viser, at produktionen indebærer
mindre og ikke-væsentlig miljøeffekt, samt at der ikke ses udfordringer med god bevaringsstatus for Natura
2000 områder. Miljøstyrelsen har ikke færdigbehandlet sagerne.
Ingen af ansøgningerne omfatter kompensatoriske tiltag som f.eks. muslingeproduktion som grundlag for
miljøgodkendelse.
Der har været en positiv dialog med de lokale kommuner i henholdsvis Odsherred, Kalundborg,
Vordingborg og Bornholm om udvikling af de landbaserede faciliteter i de lokale havne.
Ud over de 4 ansøgninger er MUSHOLM i god dialog med Guldborgsund Kommune om et havbrug syd for
Gedser med tilførende landanlæg ved Sydfalster.
NGO’er og a dre har sat spørgsmålstegn
ved de miljømæssige konsekvenser af havbrug. MUSHOLM A/S og
BORNHOLMS HAVBRUG A/S har
derfor udviklet et yt ko ept, ”Fre tide s Hav rug”, so
er vort svar
herpå.
De to virksomheder tilbyder således at etablere frivillige tiltag
oven i gældende lovgivning,
som eliminerer
produktionens klimaeffekt og tilførsel af næringsstoffer til vandplansområder, bidrager til mere natur og
bedre biodiversitet, sikrer dyrevelfærden og en bæredygtig foderforsyning, samt øger transparensen i
havbrugets miljøforhold.
Dette sker f.eks. gennem lokale jordkøb og efterfølgende skovrejsning eller oversvømmelse af tørvejorde,
samt indretning af frivillige kompensatoriske tiltag til reduktion af næringsstoffer, som f.eks.
minivådområder.
Alle tiltag planlægges i nøje samarbejde med de berørte kommuner og lokale
NGO’er.
1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 56: Henvendelse af 19/10-20 fra Fremtidens Havbrug om planerne i Fremtidens Havbrug
2332122_0002.png
De nævnte frivillige tiltag er
ikke
en forudsætning for myndighedernes godkendelsesgrundlag, da alle
ansøgte havbrug i sig selv, etableres så gode miljømæssige forhold ikke kompromitteres. Men om det
ønskes, kan de foreslåede tiltag indgå i myndighedernes samlede vurdering.
Den samlede investering til ét havbrug med tilhørende landanlæg (klækkeri, dambrug, slagteri, frysehus,
administration) er 140-150 mio. kr. Hertil kommer de nævnte frivillige miljøtiltag med 40-50 mio. kr.
Beskæftigelseseffekten, direkte og indirekte, svarer til 100 fuldtidsansatte
i landdistrikter og på øer.
Eksporteffekten af ét havbrug er ca. 70 mio. kr.
De nærmere forhold er beskrevet i den vedlagte, korte præsentation. Der kan findes uddybende materiale
www.fremtidenshavbrug.dk.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybende drøftelse.
Med venlig hilsen
Niels Dalsgaard, adm. Direktør
MUSHOLM A/S
Strandvejen 101, 4281 Gørlev
[email protected]
2