MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 546: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 546
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 10. maj 2021

Sagsnummer: 2021-606

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til delegeret rets-

akt om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om sær-

lige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (delegeret retsakt).

Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse

inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning

fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med

absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal. Kommissionen har

oversendt forslaget til Rådet og Europa-Parlamentet den 14. april 2021.

Den delegerede retsakt vurderes generelt ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8

dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR

41956011

• EAN

5798000880016

• [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 546: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt

Den 7. maj 2021

FVM 043

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til delegeret retsakt om ændring af bilag III til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige

hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (delegeret retsakt)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en delegeret retsakt om justering af en række bestemmelser i

forordningen om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Der er tale om bestemmel-

ser, som imødekommer udviklingen i produktions- og afsætningsmønstre; som smidiggør registrerin-

gen på muslingeområdet; som stiller krav på vildtområdet, som svarer til generelle krav til håndte-

ring af slagtekroppe, og som imødekommer et ønske fra en række medlemslande om at indføre mulig-

hed for, at uhåndterbare, ”vilde” dyr kan slagtes uden for slagterierne.

Den delegerede retsakt vurde-

res generelt ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen kan støtte, at Rådet

ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nær-

værende notat lægge dette til grund.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.

Forslaget er fremsat af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 853/2004 som en delegeret retsakt. Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Par-

lamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan for-

længes med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet

træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvali-

ficeret flertal.

Kommissionen har oversendt forslaget til Rådet og Europa-Parlamentet den 14. april 2021.

Formål og indhold

Forslaget omfatter en række justeringer af bestemmelserne i hygiejneforordningen 853/2004 for ani-

malske fødevarer. Visse af ændringerne er en konsekvens af forordning 2017/625 om offentlig kontrol,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 546: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt

der stiller krav om brug af embedsdyrlæger til flere opgaver end tidligere, mens andre ændringer afspej-

ler, at efterspørgslen efter varer har ændret sig, hvorfor der også er behov for at ændre lovgivningen.

Der søges at tage højde for ændrede spisevaner ved at indskrive kød af lamaer i forordningen, ligesom

der tilføjes flere arter af frøer og snegle, mens der tages højde for, at der i forbindelse med fødevaredo-

nation kan være behov for at nedfryse kød på tidspunkter, hvor dette ikke er tilladt i den kommercielle

omsætning.

Der er medtaget hygiejnebestemmelser for håndtering og opbevaring af vildt og organer herfra på ind-

samlingssteder forud for transport til vildthåndteringsvirksomheder, og der foreslås nu ensartede be-

stemmelser for nedkøling af vildt før undersøgelse efter slagtemæssig behandling, uanset om vildtet i

marken er undersøgt af en person, som er trænet hertil.

Der foreslås et nyt registreringsdokument for toskallede bløddyr, hvor der blandt andet tilføjes oplys-

ninger om mellemhandlere, og det foreslås indskrevet i forordningen, at søpølser kan høstes uden for

klassificerede områder. Derudover foreslås det, at de muslingefiskere og lignende, som i dag er under-

lagt krav om at have et egenkontrolsystem, fritages fra dette. Kommissionen foreslår mærkning for til-

beredning af toskallede bløddyr, som ikke er egnet til at blive spist rå. Desuden foreslås der indført be-

stemmelser om, ved hvilket indhold af norovirus i toskallede bløddyr ekspeditionscentre skal reagere.

Krav til fiske- og kølefartøjer præciseres for så vidt angår lastrum, fryseudstyr og smeltevand, og der

gives mulighed for opbevaring af fiskeprodukter som lever, rogn og mælke ved anden temperatur end

det generelle krav på temperaturen som for smeltende is. Der foreslås også ændrede krav til opbeva-

ringstemperatur for fedtegrever.

Endelig foreslås der mulighed for slagtning af dyr uden for slagteri også i situationer, hvor der ikke er

tale om nødslagtning. Forslaget vedrører situationer, hvor transport til slagteriet kan udgøre en risiko

for de personer, som skal håndtere dyret, og for dyret selv, og det vedrører således de såkaldt uhåndter-

bare, ”vilde” dyr.

Det foreslås i den sammenhæng, at der kan slagtes højst tre stykker tamkvæg, højst seks tamsvin eller

højst tre dyr af hestefamilien ad gangen. Slagtningen skal foregå efter forudgående aftale med det slag-

teri, som slagtekroppen skal transporteres til efter slagtningen, og embedsdyrlægen, som skal være til

stede under slagtningen, skal adviseres herom mindst tre dage før, slagtningen skal finde sted. De sæd-

vanlige regler om, at landmanden skal oplyse om blandt andet dyrenes sundhedsstatus, brug af medicin

til dyrene og forekomst af sygdomme, som kan påvirke kødets egnethed som menneskeføde, til slagteriet

forud for slagtning, skal også gælde ved disse slagtninger, og bestemmelserne om eventuel nedkøling

under transport til slagteri er i tråd med bestemmelserne ved transport af nødslagtede dyr og slagte-

kroppe af opdrættet vildt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 546: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt

Gældende dansk ret

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, hvorfor der ikke vil blive behov for ændring af nati-

onale regler.

Slagtning af uhåndterbare,

”vilde” dyr har uanset den manglende EU-harmonisering

af området været

accepteret i Danmark, også efter forordningens vedtagelse. Hensynet til arbejdsmiljø og til risikoen for

skade på både dyr og mennesker ved transport af disse dyr har gjort, at Danmark nationalt har accepte-

ret slagtning af uhåndterbare dyr uden for slagterierne.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. Der vil være behov for at

ændre bestemmelser om registrering af mellemhandlere af toskallede bløddyr, så disse i visse tilfælde

bliver registreret som primærproducenter som fastsat i forslaget.

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Der fastsættes med forslaget grænser for, hvor mange dyr, som kan slagtes som uhåndterbare ad gangen,

hvilket ikke har været tilfældet under den hidtidige nationale praksis. Disse grænser skønnes dog ikke

at få betydning for danske producenter ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af slagtningen.

De øgede omkostninger ved slagtning af uhåndterbare dyr, som har været under debat siden årsskiftet,

skyldes ikke indførelsen af harmoniserede regler på området. De er en konsekvens af kravet i forordning

(EU) nr. 2017/625 om offentlig kontrol om, at kontrol før slagtning skal varetages af en embedsdyrlæge,

samt en konsekvens af, at der ved disse slagtninger, som ved nødslagtninger af dyr uden for slagteri,

stilles krav om, at embedsdyrlægen skal overvære slagtningen.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der ikke fastsættes loft over antallet af uhåndterbare vilde dyr,

der kan slagtes på bedriften. Årsagen er, at afgræsninger af naturområder er nødvendig for at opretholde

naturværdier på arealer, hvor tilgroning er en del af den store udfordring for natur og biodiversitet. Da

der er en begrænset økonomisk gevinst ved landmandens naturplejeindsats, er det afgørende, at unødige

omkostninger minimeres. Desuden fremfører Landbrug & Fødevarer, at det transportmiddel, der an-

vendes til at slagtning, afblødning og transport af dyrene, ikke skal være en del af et autoriseret slagteri.

Til ovenstående bemærker Fødevarestyrelsen, at bekymringerne om antallet af dyr, der kan slagtes, for-

ventes at kunne

løses ved en fortolkning af den endelige tekst, som har fået indsat ordene ”ad gangen”.

Der forudsættes ikke anvendt transportmiddel til slagtning og afblødning af dyrene i Danmark.

Til en tidligere udgave af forslaget, som blev sendt i høring i april 2020 kom følgende høringssvar:

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 546: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt

Det Veterinære Sundhedsråd bemærker, at brækning i vildtdepoter bør være afhængig af transporttiden

fra skydnings-/aflivningsstedet og til vildtdepotet.

Til bemærkningen fra Det Veterinære Sundhedsråd bemærker Fødevarestyrelsen, at det ikke er tilladt

at brække nedlagt vildt i vildtdepoter. Storvildt, eksempelvis hjortedyr, skal være brækket på nedlæg-

ningsstedet. Hvis ikke en uddannet person har undersøgt det nedlagte dyr på nedlægningsstedet, skal

de udtagne organer følge kroppen. Den uddannede person kan undersøge det nedlagte dyr i vildtdepotet,

så de udtagne organer ikke behøver følge kroppen til vildthåndteringsvirksomheden. Småvildt, eksem-

pelvis fuglevildt og harer, skal føres til vildthåndteringsvirksomhed, uden at organer er taget ud.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

Forslaget er dog udtryk for et nøje balanceret kompromis, som der forventes at være kvalificeret flertal

for.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget, idet man fra dansk side har opfordret Kommissionen til at medtage en

bestemmelse om slagtning af uhåndterbare dyr, hvilket er imødekommet.

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning og vil

8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg