MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 544: Kopi af fødevareministerens talepapir fra samrådet i Finansudvalget den 5/5-21 og fødevareministerens og miljøministerens talepapir fra samrådet i Finansudvalget den 7/5-21 om opgravning af mink

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 544
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål A

”Vil

ministeren redegøre for de bagvedliggende

beregninger for spændet mellem beløbet

på de 72,2 mio. kr. og 150 mio. kr. og give en

vurdering af de miljøpolitiske konsekvenser

af såvel ned- som opgravning af de 4 millioner

mink?”

Svar

Tak for spørgsmålet. Tak til samrådsspørgende. Tak

til udvalget for at være med her i dag.

Det er altid noget særligt at komme her i

Finansudvalget. Det er vigtige sager, vi behandler

her. Og vi har brug for at få bevilget de her penge, så

vi kan følge den tidsplan, der heldigvis ser ud til at

holde i forhold til at få gravet de mink op, som har

martret de to lokalsamfund igennem lang tid. Så det

er vigtigt, at I er med til, som udvalg, at give den

meget afgørende håndsrækning til lokalsamfundene

hurtigst muligt.

Den 4. november sidste år besluttede regeringen, at

alle mink i Danmark skulle aflives. Som Kåre Mølbak

sagde, og jeg citerer: ”En

fortsat minkavl under en

igangværende Covid 19-epidemi indebærer en

betydelig risiko for folkesundheden, herunder for

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 544: Kopi af fødevareministerens talepapir fra samrådet i Finansudvalget den 5/5-21 og fødevareministerens og miljøministerens talepapir fra samrådet i Finansudvalget den 7/5-21 om opgravning af mink

TALEPAPIR

muligheden for at kunne forebygge Covid19 med

vacciner.”

Og det var på den baggrund, at man var nødt til at

gribe ind. Og vi kender alle de triste skæbner, der var

i den forbindelse med et meget flot erhverv, der var

nødt til at lukke. Det er vi rigtig kede af, og vi er også

glade for, at det så er lykkedes os i øvrigt med et bredt

flertal i Folketinget henover midten at lave en rimelig

og fair erstatning

–

fuld erstatning til de mennesker,

der har været involveret.

For at få de aflivede mink væk fra farmene hurtigst

muligt, blev en del af dem nedgravet på militære

områder ved Kølvrå og ved Nørre Felding.

Et politisk flertal i Folketinget besluttede den 20.

december sidste år, at de nedgravede mink skal

graves

igen

bortskaffes

via

affaldsforbrændingsanlæg.

Eksperter fra Dansk Veterinær Konsortium har

oplyst, at efter seks måneder udgør minkene ikke

længere en risiko for smitte med COVID-19.

Det har været fremme i debatten om man ikke kunne

grave dem op noget før? Men det er en vigtig pointe

her, at når man venter, så er det af hensyn til os

allesammen. For at beskytte os mod risikoen ved

Covid19. Det er derfor, det først sker nu.

TALEPAPIR

Her i maj er der gået seks måneder siden minkene

blev gravet ned. Derfor er Fødevarestyrelsen nu klar

til at iværksætte opgravning af minkene. Som jeg har

forstået det, kommer det til at ske her i næste uge

–

op mod Kristi Himmelfart. Herefter vil det opgravede

materiale

blive

kørt

til

anlæg

for

affaldsforbrænding, der skal brænde det.

Økonomien for opgravningen

Det fremgår af aktstykket, at Fødevarestyrelsen

estimerer, at opgravning, transport og forbrænding

samlet set vil koste 72,2 mio. kr. Jeg skal lige gøre

opmærksom på i den forbindelse, at det vi traf

beslutning på baggrund af, var et estimat, der hed 80

mio. kr. Så vi står altså nu med et estimat, der ligger

7,8 mio. kr. lavere end det vi traf beslutning på

baggrund af. Altså, der er udsigt til at det bliver

billigere end forventet. Det er jo vigtigt. Nu er det ikke

så mange af de tilstedeværende her, der var med i

aftalen, der var partier her, der valgte at sige, at de

ikke ville være med til at grave de her mink op igen.

Det er selvfølgelig trist, men jeg er glad for det flertal,

der gerne vil være med til at grave minkene op.

Udgiften kan dog ikke beregnes præcist på det

foreliggende grundlag.

Det har været nødvendigt at sætte en øvre grænse for

udgifterne på 150 mio. kr. Det skal sikre, at arbejdet

ikke går i stå i tilfælde af, at prisen kommer til at

overstige de 72,2 mio. kr.

TALEPAPIR

Og lad mig bare lige her nævne, at når vi går i gang

med at grave op, så bliver der nogle træls uger for de

berørte mennesker. Der er udsigt til, at det kommer

til at lugte fælt. At det bliver en træls omgang. Og

selvom Fødevarestyrelsen gør sit absolut yderste for

at gøre det så lempeligt som overhovedet muligt, så

vil det være forbundet med virkelig kedelige gener.

Og i den sammenhæng ville det være meget ærgerligt

og også urimeligt over for de borgere, hvis vi var nødt

til at sætte operationen i stå midt i det hele for så at

skulle genbesøge Finansudvalget her for at få ekstra

midler. Det er derfor vi har lagt en buffer ind.

Den forventede udgift på 72,2 mio. kr. er beregnet ud

fra Fødevarestyrelsens prisestimater for de enkelte

elementer i opgaven. Herunder pris på

entreprenørmaskiner, lastvogne, mandskab og

brændstof.

Estimatet er endvidere baseret på antagelser om den

totale mængde af materiale, der skal graves op af

jorden. Altså minkmateriale iblandet jord samt, hvor

meget jord, der skal afgraves under mink-renderne.

Og der skal det også lige siges i den sammenhæng, at

det ikke er sådan at den entreprenør, der vinder det

her udbud, kan vælge at sige: jeg graver lige lidt

ekstra op for at kunne få lidt flere penge ud af det. Der

er kontrol med det. Man kan ikke bare grave mere op

for at få en støre pris.

Fødevarestyrelsen har gjort, hvad der er muligt for at

estimere omkostninger så præcist som muligt. Men

TALEPAPIR

der er usikkerhed omkring hvor meget jord, der skal

graves op sammen med minkmaterialet. Og hvor

meget af den underliggende jord, der er forurenet og

skal fjernes.

Estimatet for omkostningerne ved at brænde

minkmaterialet på forbrændingsanlæggene er også

usikkert. Omkostningerne herved kender vi først, når

der er foretaget en prøveafbrænding medio maj.

Og så kan vi endda fortsat ikke beregne de præcise

omkostninger til forbrænding. For vi ved ikke hvor

meget materiale, der samlet set skal igennem

forbrændingsanlæggene. Dette afhænger som nævnt

af, i hvor høj grad minkmaterialet er blandet op med

jord.

Jeg vil gerne understrege, at de danske myndigheder

ikke har erfaring med en lignende opgave.

På grund af usikkerheden om mængderne, der skal

opgraves og bortskaffes, er Fødevarestyrelsens

udbud af opgaven med at opgrave og transportere

materialet et rammeudbud. De entreprenører, der

har budt ind på at løse opgaven, har oplyst en pris per

ton minkmateriale.

Affaldsforbrændingsanlæggene har heller aldrig

prøvet en lignende opgave. Så for den opgave gælder

det samme: Prisen for at brænde materialet af kender

vi tidligst, når der er lavet en prøveafbrænding.

TALEPAPIR

Eftersom der ikke er nogen, der har prøvet en

lignende opgave før, er det ikke muligt at beregne de

endelige omkostninger med meget stor præcision på

forhånd.

Men opgravningen og bortskaffelsen skal helst ske

uden ophold. Det var det jeg var inde på før. Vi vil

nødigt stå midt i en situation, hvor lugtgenerne er

allerstørst og skulle stoppe det hele og genere

borgerne yderligere. Borgere som i forvejen har lidt

under det her. Både fordi et ophold i opgravningen vil

være fordyrende, men vigtigst af alt af hensyn til de

borgere der bor tæt på minkgravene.

Dette er ikke en ønskværdig situation for nogle af os.

Men særligt ikke for de borgere, der bor tæt på

minkgravene. De vil nemlig, uanset hvor meget

hensyn vi tager, desværre være udsat for gener

særligt i form af støj og lugt.

Jeg mener, at vi skylder de borgere, at de generes så

kort tid som mulig, når først arbejdet går i gang.

Derfor er det vigtigt med en økonomisk

sikkerhedsmargin,

så

opgravningen

bortskaffelsen kan foregå uden unødigt ophold. Så

hvis man havde fulgt det, jeg kan forstå der ligger

mellem linjerne nogen ønsker her, lad os bare holde

os på at bevillige de 72,2 mio., så ville man sætte

borgerne i den her ulykkelige situation, at man

risikerede forsinkelser med voldsomme lugtgener.

TALEPAPIR

Det betyder altså, at selvom der skal fjernes mere

materiale fra områderne end estimeret, eller det viser

sig, at prisen for at brænde materialet af er højere end

estimeret, så skal vi ikke gå i stå, fordi vi ikke har

bevillingen på plads.

For at sikre, at rammeaftalerne med entreprenøren

og forbrændingsanlæggene kan opfyldes uden risiko

for forsinkelse, er der behov for en bred økonomisk

sikkerhedsmargin.

Beregningen bag den økonomiske buffer på 150 mio.

kr. er enkel. Fødevarestyrelsen har omtrent ganget

det oprindelige estimat med en faktor 2. Bufferen er

fastsat for på den ene side at imødegå, at opgaven må

stoppes. Og på den anden side at sætte en øvre

ramme for, hvor mange udgifter der kan afholdes.

Det har været fremme i debatten og senest her på

TV2-News, hvor hr. Rene Kristensen har sagt:

normalt når vi laver infrastruktur, så lægger vi en

buffer ind på 20-30%. Og det er rigtig. Det kender jeg

til, som tidligere transportordfører. Her har man

valgt, at sammenligne det med f.eks. tidligere IT-

projekter, hvor det har været afgørende vigtigt, at

man lægger ekstra stor buffer-zone ind. Så der er

altså en forklaring på det, hvor man har ville været

helt på den sikre side. Men det er rigtig, når vi laver

veje, broer og andet, hvor der jo ikke helt er den

samme gene af folk, der har vi opereret med 30%.

TALEPAPIR

Jeg vil gerne understrege, at Fødevarestyrelsen

vurderer, at det ikke er sandsynligt, at det vil ende

med at koste 150 mio. kr. at løse opgaven.

Selvom der er afsat en budgetramme på 150 mio. kr.,

bruges der ikke en krone mere end højst nødvendigt.

Fødevarestyrelsen afregner nemlig per ton

minkmateriale der graves op, transporteres væk og

forbrændes. Og det er her, der er kontrol med det, så

man ikke bare kan fylde mere på lastbilen for at få en

større faktura.

Estimatet

på det foreliggende grundlag er som

tidligere nævnt, at det kommer til at koste 72,2 mio.

kr. at bortskaffe minkene. Altså mindre end de 80

mio. kr., som vi traf beslutning på baggrund af.

Det vil være udvalget bekendt, at der kan være

særlige tilfælde, som dette, hvor vi arbejder med

usikkerheder i budgetlægningen.

Det bruges eksempelvis også i forhold til større it-

projekter, hvor der indarbejdes en risikopulje i den

økonomiske ramme for, at opgaven kan løses.

Mit ønske er at opgaven bliver løst. Nu skal vi

simpelthen i gang. For de her borgere de har ventet

længe allerede. Det var nødvendigt, men de har

ventet længe allerede. De skal ikke til at vente

yderligere, som kan blive konsekvensen af en

TALEPAPIR

manglende vedtagelse af det her aktstykke i udvalget.

Og for at sikre, at vi kan løse hele opgaven, så er der

behov for en budgetmæssig sikkerhedsmargin. Dette

fremgår klart og tydeligt af det aktstykke, vi har sendt

til Finansudvalget.

Uden denne økonomiske sikkerhedsmargin er der

risiko for, at vi går i stå, før vi er færdige. Og så lever

vi ikke op til det, som vi skylder lokalbefolkningen:

En hurtig og smidig proces med så få gener som

muligt.

For så vidt angår spørgsmålet om de miljøpolitiske

konsekvenser af nedgravning og opgravning af mink,

så hører dette spørgsmål til under miljøministerens

område. Jeg henholder mig derfor til notatet fra

Miljøministeriet, som er sendt til udvalget forud for

samrådet.

Tak for ordet og jeg ser frem til gode spørgsmål.