Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 535
Offentligt
2386571_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. maj 2021
Sagsnummer: 2021-606
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed besvarelse af spørgsmål 121 ad EUU alm. del af 8. april
2021 vedrørende EU’s handelsaftale med Mercosur-landene.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 535: Kopi af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris svar på EUU alm. del - spm. 121 om EU's handelsaftale med Mercosur-landene og fødevaresikkerhed
2386571_0002.png
Den 4. maj 2021
FVM 041
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 121 (EUU
alm. del) stillet 8. april 2021 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 121
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at danske borgeres sundhed ikke påvirkes
af EU-Mercosur-aftalen, idet spørgeren bemærker, at handelsaftalen medfører færre inspektioner af
sydamerikanske varer, når de ankommer til EU, samt at Brasilien og Argentina er på
EU’s top 10 over
lande, der har fået flest fødevaresikkerheds-påtaler
i 2019 ifølge EU’s Rapid Alert System for Food and
Feed.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
”Det
foreløbige aftaleudkast til EU-Mercosur aftalen ændrer som udgangspunkt ikke ved den kontrol,
som EU udfører på landbrugsprodukter, der importeres til EU fra Mercosur-landene.
Fødevarer og foder, der importeres til EU fra tredjelande, er i de fleste tilfælde underlagt krav om græn-
sekontrol forud for markedsføring i EU. Alle produkter med animalsk indhold skal til grænsekontrol,
mens grænsekontrollen med vegetabilske produkter er målrettet visse produkter fra visse tredjelande,
hvor der er observeret problemer med manglende overholdelse af EU's grænseværdier.
Hvis der i forbindelse med Fødevarestyrelsens importkontrol eller Fødevarestyrelsens generelle mar-
kedskontrol findes overtrædelser af EU's lovgivning, indmeldes dette til det fælles EU-varslingssystem
for fødevarer og foder RASFF (Rapid Alert System for Food and Feed). Såfremt importerede varer ikke
overholder EU's lovgivning, afvises de i forbindelse med grænsekontrollen. I tilfælde af, at der i stigende
omfang ses overtrædelser af EU's lovgivning for specifikke fødevarer fra specifikke tredjelande, herun-
der Mercosur-landene, kan der på EU-plan fastsættes yderligere importrestriktioner for at imødegå
eventuelle risici for folkesundheden.
Hverken principperne for kontrol med virksomhederne eller produkterne forventes at blive berørt af
Mercosur-aftalen. Hvis der fremover kommer flere varer fra Mercosur-landene på det danske marked,
vil der som udgangspunkt også tilsvarende blive inkluderet flere prøver af varer fra disse lande i kon-
trollen. Borgernes sundhed vurderes derfor ikke at blive påvirket af EU-Mercosur-aftalen.
I Mercosur-aftalen er der indsat en mulighed for at EU, når det er relevant, kan reducere frekvensen af
importkontrol af varer, der indføres fra Mercosur-landene. En sådan beslutning skal dog træffes på bag-
grund af en konkret vurdering, der foretages ud fra særlige kriterier, der er defineret i aftalen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 535: Kopi af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris svar på EUU alm. del - spm. 121 om EU's handelsaftale med Mercosur-landene og fødevaresikkerhed
Alle importerede varer skal til enhver tid leve op til de fødevaresikkerhedsmæssige standarder, som EU
har fastsat. Importørerne er herunder forpligtet til at gennemføre egenkontrol, som sikrer, at produk-
terne overholder EU-lovgivningen.”
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
3