Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 531
Offentligt
2386216_0001.png
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Henvendelse af 4/5-21 om Landbrugsfonde, fra Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse
2386216_0002.png
Anbefaling til modernisering af landbrugets fonde
14 statslige landbrugsfonde uddeler årligt omkring en halv milliard til udvikling af dansk landbrug.
Fondene blev oprettet for over 40 år siden. Der har i mange år været kraftig kritik af fondenes
manglende bevillingsmæssige fokus på at løse samfundsudfordringer og af bestyrelsernes
manglende respekt for almindelige forvaltningsmæssige regler og principper. Natur- og
Landbrugskommissionen anbefalede i 2013, at fondene i højere grad bør være med til at løse
samfundsmæssige udfordringer, og Rigsrevisionen rettede i 2016 en kraftig kritik af fondenes
håndtering af de tildelte midler.
I løbet af det seneste år har der igen været fokus på fondenes virke. I efteråret 2020 valgte
Promilleafgiftsfonden for landbrug at øremærke en større del af sine midler til klimatiltag, og i
marts 2021 foreslog Det Radikale Venstre at oprette en ny promilleafgiftsfond med fokus på
plantebaserede fødevarer.
Bestyrelserne er sammensat, så erhvervsorganisationer er garanteret flertal. Formanden
udpeges blandt erhvervets udpegede repræsentanter, og fondenes sekretariater ligger hos
brancheorganisationerne. Fondene er selvstændige forvaltningsenheder under Miljø- og
Fødevareministeriet og med Landbrugsstyrelsen som tilsynsførende myndighed.
Både SF (2010) og Socialdemokraterne (2015) har fremsat forslag om modernisering af fondene,
men ingen af forslagene blev gennemført. Socialdemokratiets lovforslag fra 2015, nåede ikke til
en endelig afstemning, fordi der blev udskrevet valg inden tredjebehandlingen. En udvikling af
dansk landbrug i samklang med de samfundsmæssige udfordringer særligt klima, natur, miljø,
biodiversitet og dyrevelfærd er kun blevet endnu mere aktuelt i de forløbne år.
DYRENES BESKYTTELSE, FORBRUGERRÅDET TÆNK, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
OG RÅDET FOR GRØN OMSTILLING ANBEFALER FØLGENDE MODERNISERING MED VIRKNING
FRA 1.1. 2022:
•
•
•
•
•
•
Alle 14 promille- og afgiftsfonde omfattes af moderniseringen
I bestyrelsen skal der være ligelig fordeling af medlemmer fra erhvervet og fra
offentlige interesser
Udpegeretten for repræsentanter for offentlige interesser skal udvides med Dyrenes
Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening
Fødevareministeren skal derudover udpege en uafhængig bestyrelsesformand
Der oprettes et sekretariat for fondene, som er uafhængigt af
brancheorganisationerne
Fondene skal lave flerårige strategier og et-årige handleplaner, der godkendes af
Fødevareministeren
16-04-2021
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Henvendelse af 4/5-21 om Landbrugsfonde, fra Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse
2386216_0003.png
Indhold
Sagen kort…………………………………………………………………………………………………………………….2
1.
Baggrund………………………………………………………………………………………………………...........3
1.1. Nuværende
ord i g…………………………………………………………………………………………3
1.2.
Behov for oder iseri g………………………………………………………………………………...4
2.
Dyrenes Beskyttelses forslag………………………………………………………………………………….5
2.1. Alle landbrugsfonde skal omfattes…………………………………………………………………..5
2.2. Strategier og handleplaner som godkendes af ministeren……………………………….7
2.3. Mere demokratisk sammensætning af bestyrelser………………………………………….8
2.4. Uafhængig bestyrelsesformand……………………………………………………………………….9
2.5. Uafhængigt sekretariat…………………………………………………………………………………….9
3.
Afslutning……………………………………………………………………………………………………………….10
1. Baggrund for landbrugets promille- og afgiftsfonde
1.1.Nuværende ordning
Landbrugsfondene består af Promilleafgiftsfonden for landbrug, Promilleafgiftsfonden for
frugtavlen og gartneribruget, Fonden for økologisk landbrug og 11 sektorbaserede
produktionsafgiftsfonde. Produktionsafgiftsfondene blev med hjemmel i landbrugs-
støtteloven i etableret i 1972 og promilleafgiftsfondene seks år senere.
Fondene uddeler årligt omkring en halv milliard kroner blandt andet til støtte af landbrugets
udvikling og konkurrenceevne.
Promilleafgiftsfondene tildeles midler gennem en bevilling på finansloven, hvor afgifter på
pesticider overføres til fondene. De resterende fonde (produktionsafgiftsfondene) får ligeledes
del i afgifterne på pesticider, idet store beløb overføres til produktions-afgiftsfondene fra
promilleafgiftsfondene. Herudover får
produktionsafgiftsfondene
midler direkte gennem
opkrævning af produktionsafgifter fx afgift pr. slagtet dyr eller kg mælk.
Fondenes midler anvendes desuden til at opnå støtte fra EU-puljer og andre nationale
forskningsprogrammer, da de ofte fungerer som den nødvendige medfinansiering for, at
projekter kan opnå yderligere offentlig støtte fra.
Hver af de 14 fonde har en bestyrelse, hvor et flertal af medlemmerne er udpeget af
erhvervsorganisationer. Den enkelte bestyrelse har ansvar for at forvalte fondens midler, mens
Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med fondene under Fødevareministeriets ressort.
16-04-2021
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Henvendelse af 4/5-21 om Landbrugsfonde, fra Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse
2386216_0004.png
1.2. Behov for modernisering
”I de verde , vi lever i
i dag, skal miljø, klima og dyrevelfærd tænkes ind i udviklingen af
landbruget. Men når landbruget sidder med den afgørende stemme i landbrugsfondene, så er
der risiko for, at a holder fast i e ga
eldags tilga g til ti ge e”.
Sådan udtalte Socialdemokraternes fødevareminister Dan Jørgensen 14/10 2014 til Ritzau.
I 2015 fremsatte Socialdemokraterne et lovforslag, der havde til sigte at øge
samfundsorienteringen af de tre promilleafgiftsfonde (Promilleafgiftsfonden for landbrug,
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, Fonden for økologisk landbrug).
1
Lovforslaget blev fremsat på baggrund af anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen,
som i 2013 afleverede sine anbefalinger til at skabe et mere økonomisk og miljømæssigt
bæredygtigt og fremtidsorienteret landbrugserhverv.
2
Lovforslaget blev desuden fremsat efter
en mangeårig kritik af, at fondene i for høj grad disponeres over af erhvervet selv.
3,4
Desværre blev der i 2015 udskrevet valg, inden det socialdemokratiske forslag blev stemt
igennem, og Natur- og Landbrugskommissionens forslag om en modernisering af
landbrugsfondene blev ikke fulgt op af den borgerlige regering efter valget.
I senere år har der været gentagne afsløringer af problemer med forvaltning og anvendelse af
fondenes midler. Et eksempel er den såkaldte VSP-sag (Videncenter for svineproduktion), hvor
der måtte betales bod og store summer tilbage til EU, svineafgiftsfonden og
promilleafgiftsfonden for landbrug. Midler var blandt andet blevet brugt til andre formål, end
de var bevilliget til. Sagen forløb fra cirka 2013 til 2016.
6,7
Et andet eksempel er den meget omtalte CBS-sag, hvor Bæredygtigt Landbrug var med til at
bevilge midler til sig selv i form af en analyse, som Bæredygtigt Landbrug skulle have udfærdiget
ved CBS. Der var kritik af manglende habilitet ved tildelingen og manglende armslængde i
gennemførelsen af projektet. Sagen forløb fra cirka 2016 til 2017.
8,9
De stærkt kritisable sager med meget ringe forståelse for almindelige forvaltningsmæssige
regler betød, at Rigsrevisionen i 2016 undersøgte fondene og rettede en alvorlig kritik af den
måde, som fondene fungerer på.
10
Daværende miljø- og fødeminister Esben Lunde Larsen (V)
lovede at rette op på en række af kritikpunkterne, men ville ikke umiddelbart foretage den
analyse af de samfundsøkonomiske effekter af fondene, som Rigsrevisionen og
Statsrevisorerne udtalte var et ressortansvar.
11
Der er siden sket tiltag for at tilpasse
fondsadministrationerne til Rigsrevisionens anbefalinger, men den eksisterende struktur, hvor
fondene er tæt forbundne til landbrugets organisationer øger i sig selv risikoen for falske lodder
16-04-2021
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Henvendelse af 4/5-21 om Landbrugsfonde, fra Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse
2386216_0005.png
i forvaltningen af midlerne. Så vidt vides, er der påbegyndt analyser af fondenes
samfundseffekt, men der forelægger ingen offentlige resultater for analyserne endnu.
Nu mere end nogensinde er det nødvendigt, at landbruget udvikler sig i overensstemmelse
med de fælles samfundsmæssige udfordringer, som vi står over for. En bæredygtig udvikling
skal således tage hensyn til landbrugets muligheder for at producere fødevarer, men også både
på den korte og lange bane til de udfordringer med blandt andet natur, biodiversitet,
dyrevelfærd, miljø og klima, som skal løses.
Promilleafgiftsfonden for Landbrug har nu under indtryk af politiske signaler målrettet flere
midler til tiltag der gavner klimaudfordringer i landbruget, men regeringen har ikke fremlagt en
plan for en mere grundlæggende modernisering af landbrugets fonde, hvor andre væsentlige
bæredygtighedselementer indtænkes, såsom fremme af produktion af plantebaserede
fødevarer, som Det Radikale Venstre har foreslået i deres udspil
Danmark skal investere massivt
i planter til mennesker.
En modernisering af fondene med en bredere bestyrelsessammensætning, en uafhængig
formand, et sekretariat for fondene, som er uafhængigt af brancheorganisationerne og et
styrket strategiarbejde vil fremme denne udvikling.
2. Forslag til en modernisering af landbrugets fonde
Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for
Grøn Omstillings foreslår en modernisering af Landbrugsstøtteloven, som beskrevet i de
følgende afsnit.
2.1. Alle 14 landbrugsfonde skal omfattes af moderniseringen
Landbrugets fonde består af tre promilleafgiftsfonde: Promilleafgiftsfonden for landbrug,
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, Fonden for økologisk landbrug samt 11
sektorbaserede produktionsafgiftsfonde. Erhvervet har for nuværende flertal i bestyrelserne i
samtlige fonde, og der udpeges en bestyrelsesformand blandt erhvervets repræsentanter.
Fondenes sekretariater er placeret direkte hos Landbrug & Fødevarer eller
brancheorganisationerne selv.
16-04-2021
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Henvendelse af 4/5-21 om Landbrugsfonde, fra Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse
2386216_0006.png
Figur indsat fra: Promille og produktionsafgiftsfondenes virksomhed 2018, Landbrugsstyrelse
Hvert år overføres store beløb fra promilleafgiftsfondene direkte til produktionsafgifts-
fondene. Eksempelvis blev der i Pelsdyrafgiftsfonden i 2019 budgetteret med knap 16 mio. kr.
i indtægt fra promilleafgifterne og 20,5 mio. kr. fra produktionsafgifterne. I Svineafgiftsfonden
blev der i 2019 budgetteret med knap 50 mio. kr. i indtægt fra promilleafgifterne og 106 mio.
kr. fra produktionsafgifterne.
Endvidere bruges midlerne i produktionsafgiftsfondene til, at projekter kan opnå endog meget
store beløb fra EU-puljer og nationale offentlige forskningsprogrammer, idet fondsmidlerne
udgør den nødvendige medfinansiering. Både promilleafgifterne og landdistriktsmidlerne er
åbenlyst offentlige midler, og med så store offentlige bevillinger til landbruget bør der kunne
stilles krav om samfundsorientering også af produktionsafgiftsfondene.
I overensstemmelse hermed skal det bemærkes, at Natur- og Landbrugskommissionen i 2013
anbefalede en samfundsorientering af samtlige fonde, ligesom det tidligere forslag fra SF med
støtte fra Enhedslisten og Det Radikale Venstre omfattede samtlige fonde.
16-04-2021
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Henvendelse af 4/5-21 om Landbrugsfonde, fra Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse
2386216_0007.png
Tidligere lovforslag fra Socialdemokraterne i 2015
I Socialdemokratiets lovforslag fra 2015 blev der foreslået en modernisering af de tre
promilleafgiftsfonde for at skabe rammerne for en bedre strategisk samordning mellem
Fødevareministeriets aktiviteter på landbrugs- og fødevareområdet og aktiviteterne i de tre
fonde.
Vi foreslår
Der bør gennemføres en modernisering i form af øget samfundsorientering af samtlige 14
landbrugsfonde, som foreslået af Natur- og Landbrugskommissionen i 2013. Der er behov for
øget gennemsigtighed, og fokus på udvikling af landbrugs- og fødevareerhvervet i en
bæredygtig retning, når fondene uddeler omkring 500 mio. kr. årligt.
Alle fondene omhandler produktioner, der har store samfundsmæssige udfordringer, blandt
andet i forhold til miljø, natur, biodiversitet, klima og/eller dyrevelfærd. Samtidig er der behov
for tværgående indsatser, sådan at de store udfordringer, som landbruget står over for, kan
løftes på en langsigtet bæredygtig måde til gavn for hele samfundet og i respekt for
internationale forpligtelser.
Det bør sikres, at minimum 80 % af midlerne i Promilleafgiftsfonden for Landbrug anvendes på
tværgående initiativer til gavn for den grønne omstilling, og fonden bør forestå behandling og
bevilling af sådanne projekter. Der skal således lægges et loft på 20 % over, hvor stor en andel
af fondens midler, der må gives i tilskud til produktionsafgiftsfondene, og det skal præciseres,
at de kun de sektorspecifikke projekter henviser til produktionsafgiftsfondene.
2.2. Strategier og handleplaner skal godkendes af Fødevareministeren
De fleste af fondene har fireårige strategier, som er tilgængelige på deres hjemmeside. Dette
gælder såvel promilleafgiftsfonde og produktionsafgiftsfonde.
Tidligere lovforslag fra Socialdemokraterne i 2015
Ifølge lovforslaget skulle der stilles krav om, at bestyrelserne supplerer strategierne med et-
årige handlingsplaner, og at både de flerårige strategier og et-årige handlingsplaner fremover
skal godkendes af Fødevareministeren.
Hensigten var, at de offentlige midler, som fondene råder over, skulle anvendes i samspil med
den strategi, der overordnet er lagt for udviklingen af dansk landbrug.
16-04-2021
7
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Henvendelse af 4/5-21 om Landbrugsfonde, fra Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse
2386216_0008.png
Vi foreslår
Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for
Grøn Omstilling støtter forslaget om, at bestyrelserne skal fastlægge strategier og et-årige
handlingsplaner, som skal godkendes af Fødevareministeren.
Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for
Grøn Omstilling anbefaler endvidere, at kriterierne for tildeling af midler moderniseres, og at
det blandt andet præciseres i Landbrugsstøttelovens Kapitel 2 §7 at fondsmidlerne også skal
uddeles til projekter som er med til at forbedre natur, miljø, biodiversitet og klima.
2.3. Mere demokratisk sammensætning af bestyrelser
Bestyrelserne i de 14 promille- og produktionsafgiftsfonde består af et flertal af repræsentanter
fra erhvervet og et mindretal, der repræsenterer offentlige interesser:
Promilleafgiftsfonden for Landbrug og Promilleafgiftsfonden for frugtavl og gartneribrug:
Erhvervet: 6 medlemmer
Offentlige interesser: 5 medlemmer
Fonden for økologisk landbrug og produktionsafgiftsfondene
Erhvervet: 8 medlemmer
Offentlige interesser: 4 medlemmer
Tidligere lovforslag fra Socialdemokraterne i 2015
Ifølge lovforslaget skulle der være 6 repræsentanter for erhvervet og 5 repræsentanter for
offentlige interesser i de tre promilleafgiftsfonde (Fonden for økologisk landbrug inklusive).
Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening skulle indgå i kredsen af offentlige
aktører med udpegeret. Derudover skulle fødevareministeren udpege en formand som det 12.
bestyrelsesmedlem.
Vi foreslår
Lovforslaget fra Socialdemokraterne ville efter Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk,
Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstillings opfattelse give erhvervet en
fortsat meget markant mulighed for at komme i flertal. For at opnå eksempelvis 7 mod 5
stemmer ville erhvervsrepræsentanter kun skulle opnå én ekstra stemme, mens medlemmer
fra offentlige interesser ville skulle opnå to. Dette ville øge risikoen for en fortsat favorisering
af kortsigtede erhvervsinteresser fremfor et større samfundsmæssigt perspektiv.
Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for
Grøn Omstilling foreslår, at bestyrelserne i fondene i stedet sammensættes af 6
repræsentanter for erhvervet og 6 repræsentanter for offentlige interesser samt en uafhængig
16-04-2021
8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Henvendelse af 4/5-21 om Landbrugsfonde, fra Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse
2386216_0009.png
bestyrelsesformand udpeget af Fødevareministeren og at Dyrenes Beskyttelse og Danmarks
Naturfredningsforening skal indgå i kredsen af offentlige aktører med udpegeret.
Hermed opnås en balanceret repræsentation af erhvervsinteresser og offentlige interesser.
(Tilsvarende vil kunne opnås med et mindre antal bestyrelsesmedlemmer, hvis der ønskes en
bestyrelse på 11, svarende til den størrelse bestyrelsen pt. har i de to store
promilleafgiftsfonde).
2.4 Fondenes bestyrelsesformænd bør være uafhængige
I dag vælges formændene for fondene blandt erhvervets repræsentanter i bestyrelserne.
Tidligere lovforslag fra Socialdemokraterne i 2015
Ifølge det tidligere lovforslag skulle formanden udpeges af Fødevareministeren. Hensigten var
at sikre uafhængighed. Det fremgår af forslagets bemærkninger, hvor det anføres, at
uafhængighed ville blive sikret ved, at formanden ikke længere skulle vælges blandt erhvervets
medlemmer.
Vi foreslår
Bestyrelsesformændene for fondene skal udpeges af Fødevareministeren under krav om, at
formændene skal have et uvildigt, uafhængigt tilhørsforhold. Det kunne eksempelvis være
personer med relevant faglig baggrund fra et universitet eller en offentlig myndighed.
Det er nødvendigt at formalisere kravet om uafhængighed, da det ellers vil være op til den
enkelte minister, om formændene skal udpeges blandt erhvervets medlemmer.
Uafhængigheden er væsentlig i sig selv, men skal også ses i lyset af den rolle, som formændene
vil få i bestyrelser, hvor der er ligelig fordeling af medlemmer, der repræsenterer erhvervet og
medlemmer, der repræsenterer de offentlige interesser.
2.5
Sekretariat for fondene, som er uafhængigt af brancheorganisationerne
Erhvervet/brancheorganisationerne administrerer i dag fondene, og sekretariatsfunktionen er
placeret hos Landbrug og Fødevarer på Axelborg eller hos de aktuelle brancheorganisationer,
som eksempelvis Mælkeafgiftsfonden hos Mejeriforeningen.
Tidligere lovforslag fra Socialdemokraterne i 2015
I det tidligere lovforslag skulle administrationen overgå til Naturerhvervsstyrelsen (nu
Landbrugsstyrelsen).
16-04-2021
9
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Henvendelse af 4/5-21 om Landbrugsfonde, fra Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse
2386216_0010.png
Vi foreslår
I høringssvarene fra 2015 var der bekymring for, at et sekretariat hos Naturerhvervsstyrelsen
(nu Landbrugsstyrelsen) vil give usmidige sagsgange og forlængede behandlingstider, hvilket
vil være en stor ulempe.
13
Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for
Grøn Omstilling foreslår, at det fastholdes, at sekretariatet skal være uafhængigt af
erhvervsorganisationernes sekretariater. Dette vil være den eneste sikre garant mod en
gentagelse af de tilfælde af manglende gennemsigtighed og uafhængighed som Rigsrevisionen
tidligere har kritiseret. Et nyt og uafhængigt sekretariat bør omfatte alle fondene, og det kan
således også medvirke til koordinering på tværs.
Dette kan enten ske ved at oprettet et sekretariat i Landbrugsstyrelsen
–
finansieret af
fondsmidlerne eller ved at oprettet et sekretariat, som en selvstyrende organisation.
3. Afslutning
Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for
Grøn Omstilling anbefaler, at den beskrevne modernisering med øget samfundsorientering af
landbrugsfonde, der forvalter offentlige midler, gennemføres som et ændringsforslag til lov om
administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles
Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v.
(landbrugsstøtteloven) med virkning fra 1.1 2022.
13
16-04-2021
10
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 531: Henvendelse af 4/5-21 om Landbrugsfonde, fra Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse
2386216_0011.png
4. Kilder
1.
Lovforslag fra Socialdemokraterne (2015)
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l135/index.htm
2.
Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger (2013)
https://fvm.dk/ministeriet/om-ministeriet/aftaler-tidligere-regeringer/aftaler-regeringen-
helle-thorning-schmidt-i-ii/fremtidens-natur-og-landbrug/
3.
Kritik af erhvervets dominans (2016)
https://www.information.dk/indland/2016/09/saadan-pengene-landbruget-fordelt
4.
Kritik af erhvervets dominans (2009)
http://dokumentation.taenk.dk/dokumentation/breve/tilskudsforvaltn-i-
promilleafgiftsfonden-frugtavlen-og-gartneribrug
5.
Beslutningsforslag fra SF (2010)
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200912L00144
6.
VSP-sagen / Videncenter for svineproduktion-sagen (2014)
https://finans.dk/finans/erhverv/ECE7245275/bilagsrod-koster-lf-56-mio-
kr/?device=mobil&ctxref=ext
7.
VSP-sagen / Videncenter for svineproduktion-sagen (2015)
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l135/spm/35/svar/1246009/1521424/index.htm
8.
CBS-sagen (2016)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/mails-afsloerer-uvildig-cbs-rapport-kopierede-fra-
landbrugslobby
9.
CBS-sagen (2016)
www.information.dk/indland/2016/09/formand-baeredygtigt-landbrug-afsloeret-tvivlsom-
dobbeltrolle
10. Rigsrevisionens beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde (2016)
https://www.ft.dk/statsrevisor/20151/beretning/sb17/bilag/1/1637986/index.htm
11. Miljø og Fødevareministerens svar på Rigsrevisionens kritik (2016)
https://www.ft.dk/statsrevisor/20151/beretning/sb17/bilag/3/1669261.pdf
12.
Høringssvar til Socialdemokraternes lovforslag (2015)
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/5c72ae9d-189a-48a9-afa9-
c5280c9998d5/H%C3%B8ringssvar%20organisationer.pdf
13.
Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den
Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v.
(landbrugsstøtteloven) (2021)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/115
16-04-2021
11