Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 530
Offentligt
2386183_0001.png
NOTAT
Landbrug og Grøn Omstilling
J.nr. 2021-196
Den 21. april 2021
Bilag 28
Oversigt over reduktionspotentialer for klima- og
kvælstofvirkemidler
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udarbejdet en oversigt, jf. tabel 1, over
reduktionseffekter af klimavirkemidler under teknisk spor 2 (Næringsstof- og klimaregulering) i de
tekniske gennemgange.
I oversigten indgår virkemidler til reduktion af CO
2
e og kvælstofudledningen, med effektopgørelser for
de virkemidler, hvor effekten er kendt. Dertil angives det samlede teoretiske reduktionspotentiale for
virkemidlet og der er beregnet skyggepriser for de virkemidler, hvor der foreligger grundlag. Det
bemærkes, at de angivne reduktionspotentialer er teoretiske og ikke bunder i konkrete undersøgelser.
Derudover fremgår i oversigten også de væsentlige bemærkninger og forbehold til de anvendte
beregningsforudsætninger. Virkemidlerne i oversigten er ikke udtømmende, men virkemidlerne er
udvalgt iht. vurdering af potentiale, relevans og realiserbarhed. Det bemærkes, at klimaeffekter er
beregnet ud fra GWP-værdierne fra AR4
1
og derfor ikke kan sammenlignes med effekter fra den netop
fremlagte Klimafremskrivning 2021, der anvender GWP-værdier fra AR5. En opdateret oversigt med
reduktionspotentialer vil blive oversendt snarest.
Vurderingerne af effekterne er foretaget af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og
Miljøministeriet på baggrund af det vidensgrundlag, som foreligger p.t., herunder tilgængelige
videnskabelige rapporter og virkemiddelkataloger. Der er ikke foretaget nye beregninger i forbindelse
med udarbejdelsen af oversigten. Det er derfor særligt vigtigt at understrege, at virkemidlernes effekter
og potentialer i praksis vil afhænge af, hvordan de implementeres i konkrete ordninger, f.eks. tilskuds-
eller reguleringsordninger. I sidste ende vil virkemidlernes effekt endvidere bestemmes af lokale
forhold på den enkelte landbrugsbedrift. Der henvises til det udarbejdede opsamlingsnotat for det
tekniske forløb omkring klima og næringsstofregulering, som adresserer en række af disse forhold.
Det bemærkes, at nogle virkemidler vil udelukke brug af andre virkemidler, mens andre virkemidler vil
kunne kombineres. Ved kombineret anvendelse vil effekterne i nogle tilfælde være additive, dvs. den
samlede effekt svarer til summen af de enkelte virkemidler. I andre tilfælde er den kombinerede effekt
ikke additiv, da effekten vil være mindre end summen af de enkelte virkemidlers effekter.
Effekterne af virkemidler er angivet på nationalt niveau og ikke inddelt på regionalt eller
vandområdeniveau. I nogle tilfælde angives effekten af et virkemiddel som et interval, bl.a. for at
repræsentere forskelle i jordtype, nedbørsforhold, afgrødetyper o.l.
1
Global Warming Potential values, Assessment Report 4
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 530: Oversigt over reduktionseffekter af virkemidler
2386183_0002.png
Tabel 1
Virkemidler, effekter og reduktionspotentialer
Forudsætninger
Række
nr.
Virkemidler
Kr./hektar
Ton
CO2e/ha/år
*,**
Reduktionspotentiale
Kg N/ha/år***
Skyggepris (Kr. pr. t.
CO2e)
med
uden
sideeffek
sideeffek
ter
ter
Bemærkning/forbehold
1
Målrettet regulering
500
0,8
9,57
Den målrettede regulering leverer i
dag en indsats på ca. 3.500 ton
kvælstof årligt. Indsatsen er fordelt
efter indsatsbehovet i de enkelte
oplande, men er som udgangspunkt
skalerbar, idet landbrugernes
marginale omkostninger vil være
stigende med indsatsen. Der vil
være variation mellem oplandene.
For målrettet regulering er angivet støtteomkostninger, hvortil
kommer at en vis andel vil vælge ukompenseret
kvotereduktion, hvorved omkostningen påhviler landmanden. I
tabellen er også angivet klima- og kvælstofeffekten af hele den
målrettede reguleringsindsats efter 2021, da klimaeffekten ikke
er indregnet i basisfremskrivning 2020. Det antages at
indsatsen videreføres på niveauet for 2021.
[Negativ]
[1.470]
Kompensationssatsen er angivet ud fra en hektar
efterafgrøder. Den enkelte landbruger kan løfte kravet med en
palet af virkemidler. Såvel klimaeffekt som N-effekt er angivet
på baggrund af landbrugernes virkemiddelvalg i den
målrettede regulering i 2020. Den angivne N-effekt for
målrettet regulering er den gennemsnitlige kvælstofeffekt til
kyst for 1 ha efterafgrøder, antaget en gennemsnitsretention
på 71 pct.
Skyggeprisen er stigende med indsatsen.
2
Brak (kortvarig)
1.200-3.500
2,58
34,00
Principielt det samlede
landbrugsareal (ca. 2,6 mio. ha)
Ikke
beregnet
Ikke
beregnet
3
Brak (permanent)
35.500 -
82.500
2,17
49,00
Principielt det samlede
landbrugsareal (ca. 2,6 mio. ha)
Ikke
beregnet
Ikke
beregnet
4
Vådområder
133.000
8,00
90,00
Vådområder skal ligge i oplande til
vandområder med et indsatsbehov.
Indsatsbehovet reduceres løbende i
takt med at projekter gennemføres,
hvorfor arealpotentialet ikke er
konstant.
[Negativ]
[1.130-
1.580]
Effekterne er opgivet i rapporten ’Virkemidler til reduktion af
kvælstof’ 2020. Rapporten tager
udgangspunkt i at
landbrugsarealerne udtages permanent til ekstensivt udnyttet
græsarealer. Det er dog ikke tilladt at anvende arealer med
brak til produktion, hverken afgræsning eller slæt. Dette
betyder sandsynligvis, at de angivne effekter ikke er 100 pct.
repræsentative. Den ekstensive udnyttelse lader dog ikke til at
have en stor indvirkning på effekterne, da det i rapporten
fremgår, at effekterne afhænger af a) hvor meget
husdyrgødning landbrugsarealet har fået før udtagning, b)
jordtype og c) nedsivning til grundvand.
Halvdelen af kvælstofvådområdeprojektarealerne tillægges
samme forudsætninger som lavbundsprojekter med en
forventet klimaeffekt på ca. 15 ton CO2e pr. ha. Øvrige arealer
antages at udgøre mineraljorder med en forventet klimaeffekt
på ca. 1,19 ton CO2e pr. ha under antagelse af ligelig
fordeling mellem omdriftsarealer (2,38 ton CO2e pr. ha) og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 530: Oversigt over reduktionseffekter af virkemidler
2386183_0003.png
permanente græsarealer (antaget 0 ton CO2e pr. ha).
Skyggeprisen er uafhængig af indsats, idet de mest oplagte
projekter typisk gennemføres først, hvorfor der kan være
faldende effekt over årene
Potentialet i fremtiden er ikke
kvantificeret. Minivådområder kan i
princippet anlægges alle steder,
hvor der findes drænsystemer, men
der er opstillet en række kriterier,
der skal være opfyldt, for at man
kan få tilskud. Til udpegning af
potentielle områder er der
udarbejdet et potentialekort. Det
kræver lokale undersøgelser for at
kunne bedømme, hvorvidt et
konkret område er egnet.
Pris pr. minivådområde svarende til 100 ha. opland.
[460.000]
[510.000]
Skyggeprisen er uafhængig af indsats idet der dog i
sagsbehandlingen prioriteres efter effekt. Med stigende
indsats må det forventes at effekten pr minivådområde falder.
5
Minivådområder
692.000 pr.
stk
1,90
485,00
6
Privat skovrejsning
35.000
5,80
15,40
Max 15.000 ha
[negativ]
[230]
Privat skovrejsning: Der indgår 1000 ha skovrejsning i
basisfremskrivningen, hvorfor det kun er indsatser over de
1.000 ha., der giver additive effekter. Dvs. effekten ved de
kollektive virkemidler (KV) er allerede omfattet af
basisfremskrivningen, mens CO2e-effekten ved øget privat
skovrejsning vil være ca. 0,03 ton i 2030. For privat
skovrejsning indgår en negativ initialeffekt på 22 ton CO2e per
hektar rejst skov i året, hvor der gives tilsagn om tilskud til
projektet pga. ophør af landbrugsdrift.
Skyggeprisen er uafhængig af indsats.
Skyggeprisen ved statslig skovrejsning er højere end ved
privat skovrejsning, fordi omkostningerne ved statslig
skovrejsning til køb af areal mv. er betydeligt højere end ved
privat skovrejsning, hvor landmænd modtager en
kompensationsbetaling.
Skyggeprisen er stigende med indsatsen.
Skyggeprisen ved statslig skovrejsning er højere end ved
privat skovrejsning, fordi omkostningerne ved statslig
skovrejsning til køb af areal mv. er betydeligt højere end ved
privat skovrejsning, hvor landmænd modtager en
kompensationsbetaling.
Skyggeprisen er uafhængig af indsats.
7
Statslig skovrejsning
160.000
7,00
15,40
Max 1.600 ha
[490]
[1.020]
8
Statslig klimaskov
240.000
7,60
15,40
Max 12.400 ha
[520]
[1.030]
9
Lavbundsprojekter
133.000
15,00
40,00
10
Nedmuldning af biokul af halm
15.000-
75.000
25,00
Ikke beregnet
FVM vurderer umiddelbart 50.500
ha. projektarealer herunder 38.000
ha. lavbundsjorder
Biokul produceres ved pyrolyse af
restprodukter fra landbruget.
Nedmuldning af biokul er oplagring
af kulstof. Det vurderes af
SkyClean-projektet, at der er et
teknisk reduktionspotentiale i
landbrugssektoren på 5-7 mio. tons
CO2. Klimarådet har vurderert, at en
tredjedel af dette potentiale kan
realiseres inden 2030. Aarhus
[Negativ]
[600-860]
Skyggeprisen er afhængig af indsats.
ikke
beregnet
[600 -
3.000]
Aarhus Universitet har beregnet klimaeffekter af biokul for et
areal op til 10.000 ha. For yderligere arealer kan
forudsætninger og effekter være anderledes.
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 530: Oversigt over reduktionseffekter af virkemidler
2386183_0004.png
11
Omlægning fra 1-årig korn til
flerårigt proteingræs
Ikke
relevant
Op til 3,5
30 - 50
12
Bruttoarealmodel
(småbiotoper og
skovlandbrug)
Ikke
relevant
Hhv. 3,39
og 0,7
50
(småbiotoper)
13
Staldforsuring, kvæg
21 kr. pr.
ton gylle
24 kg CO2e
pr ton gylle
Ikke kendt
Universitet har kun beregnet
potentialer for biokul på et areal op
til 10.000 ha. FVM har ikke
kvalificeret beregningerne fra hhv.
SkyClean og Klimarådet. Det
tekniske reduktionspotentiale i
landbrugssektoren er angivet af
KEFM.
Udbygning af grøn bioraffinering vil
skabe efterspørgsel efter flere
arealer med græs. Græs er mere
miljø- og klimavenligt end
kornafgrøder fordi de har en lang
vækstsæson, lave emissioner og
højt udbytte. Græs har et højt
proteinindhold der ved bioraffinering
kan anvendes til dyr og mennesker
og erstatte import af soja. Ved
raffinering opstår også en
fiberfraktion og brunsaft, der
anvendes til hhv. kvægfoder og
biogas.
Omfanget af potentialet afhænger af
de endelige konklusioner fra
trilogdrøftelserne mellem Rådet,
Europa Parlamentet og
Kommissionen om reformen af EU’s
landbrugspolitik.
Miljøministeriet vurderer, at primært
nye stalde har teknisk potentiale for
at anvende staldforsuringsanlæg,
mens det vurderes at være
væsentligt dyrere at etablere i
eksisterende anlæg. Teknologien er
generelt omkostningstung, i
særdeleshed for landbrug der har
en størrelse under gennemsnittet.
Kan ikke anvendes i kombination
med biogas, hvilket besværliggør en
vurdering af mulig udbredelse.
Positiv synergi med ammoniak.
Miljøministeriet vurderer, at primært
nye stalde har teknisk potentiale for
at anvende staldforsuringsanlæg,
mens det vurderes at være
væsentligt dyrere at etablere i
eksisterende anlæg. Teknologien er
generelt omkostningstung i
særdeleshed for husdyrbrug, der
har en størrelse under
gennemsnittet. Kan ikke anvendes i
kombination med biogas, hvilket gør
det svært, at vurdere udbredelsen.
Positiv synergi med ammoniak.
0
0
Effekten er i forskellen på flerårigt græs og 1 årig korn/majs.
Det er en forudsætning for omlægning til græs, at der er et
marked for græs i form af raffinaderier der kan omdanne
græsset til protein, fiberfraktion og brunsaft. Grønne
bioraffinaderier er beskrevet længere nede. Såfremt der er
afsætningsmuligheder sættes prisen for virkemidlet til 0 kr.
fordi, der er tale om skifte mellem 2 kommercielle og
tilskudsberettigede afgrøder. Måske fremmes flerårigt græs
ved fremtidig regulering). Omlægningen til flerårigt græs kan
ske i takt med at der opbygges kapacitet til at forarbejde græs
til proteinkoncentrat til foder/fødevarer, kvægfoder og
bioenergi.
Ikke
relevant
Ikke
relevant
Der kendes ikke til data for kvælstofeffekten af skovlandbrug.
Der er tale om effekter af regelændringer.
[500]
[1.100]
14
Staldforsuring, svin
25 kr. pr.
ton gylle
39 kg CO2e
pr ton gylle
Ikke kendt
[300]
[800]
Forudsætninger om reduktionseffekten er behæftet med
betydelig usikkerhed, som med nuværende
dokumentationsgrundlag ikke kan tælles med i
emissionsopgørelsen. Der er generel enighed om, at forsuring
af gylle har en reducerende effekt på metanemissioner fra
gylle, men dokumentation for de kvantitative reduktionseffekter
udestår. Tal baseres på data fra Aarhus Universitet (Petersen,
2020). Der er en væsentlig synergi med reduceret
ammoniakfordampning. Skyggeprisberegningen tager
udgangspunkt i IFRO rapport 271 (Dubgaard og Ståhl, 2018)
inkl. opdateringer ift. enkelte forudsætninger omkring
klimaeffekter, svovlsyreforbrug og kalktilførsel samt
værdisætning af sideeffekter (ammoniak) og prisniveauet.
Forudsætninger om reduktionseffekten er behæftet med
betydelig usikkerhed, som med nuværende
dokumentationsgrundlag ikke kan tælles med i
emissionsopgørelsen. Der er generel enighed om, at forsuring
af gylle har en reducerende effekt på metanemissioner fra
gylle, men dokumentation for de kvantitative reduktionseffekter
udestår. Tal er baseret på data fra Aarhus Universitet
(Petersen, 2020). Der er en væsentlig synergi med reduceret
ammoniakfordampning. Skyggeprisberegningen tager
udgangspunkt i IFRO rapport 271 (Dubgaard og Ståhl, 2018)
inkl. opdateringer ift. enkelte forudsætninger omkring
klimaeffekter, svovlsyreforbrug og kalktilførsel samt
værdisætning af sideeffekter (ammoniak) og prisniveauet for
anlæg.
4
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 530: Oversigt over reduktionseffekter af virkemidler
2386183_0005.png
15
Fedtfodring
115-240 kr.
pr. ko pr. år
og 60-150
kr. pr. kvie
pr. år
100-250 kg
CO2e pr. ko
pr. år og
50-75 kg
CO2e pr.
kvie pr. år
0,00
Miljøministeriet vurderer, at øget
fedtfodring potentielt kan udbredes
til alle malkekøer og kvier. Dog
vurderes prisen at være
uforholdsmæssig høj for økologiske
kvæg.
1.290
1.290
Forudsætninger om effekt såvel som omkostninger pr. ton
CO2e er angivet for konventionelle malkekøer og kvier og
baseres på Miljøministeriets egne beregninger samt data fra
Aarhus Universitet (Børsting et al. 2020). Reduktioner vil
kunne medtages i emissionsopgørelsen uden yderligere
dokumentationsbehov ved implementering af fedtfodring.
Skyggeprisen afhænger af indsatsen, da der skal tages højde
for, at muligheden for at øge fedtsyreindholdet i foderet er
begrænset i starten af laktationen bl.a. af sundheds- og
produktionsmæssige årsager.
Forudsætninger om reduktionseffekten bygger på
Miljøministeriets egne beregninger, som er behæftet med
usikkerhed og baseret på data fra Aarhus Universitet
(Petersen, 2020; Adamsen et al. 2021). Reduktioner vil kunne
medregnes i emissionsopgørelsen uden yderligere
dokumentationsbehov ved implementering af hyppig
udslusning som krav.
Skyggeprisen afhænger af indsatsen, da der kan være forskel
på omkostninger for nye og eksisterende stalde, ligesom
referencescenariet varierer mellem staldtyperne og ligesom
den vil være påvirket af hvor stor en mængde af den
udslusede gylle der også kan forventes afsat til biogasanlæg
(synergieffekt).
En generel anvendelse af nitrifikationshæmmere vil kunne
implementeres med eller uden kompensation, valg af
implementeringsinstrument påvirker CO2-skyggepriserne. Fra
IFRO rapport 271.
Effekten på lattergasudledningen er det primære formål med
at tilsætte nitrifikationshæmmere.
16
Hyppig udslusning
2,8 kr. pr.
ton gylle
10 - 12 kg
CO2e pr.
ton
svinegylle
0,00
Miljøministeriet vurderer
umiddelbart, at gylle fra langt
størstedelen af svinestalde
potentielt kan udsluses hyppigere,
end tilfældet er i dag.
300
300
17
Nitrifikationshæmmere
2 kr. / kg N
(IFRO 271,
2018)
Afhænger
af
gødningsm
ængden pr.
hektar
(Reduktion af
udvaskning
ved
ukompensere
t krav om
tilsætning):
ca. 4000 ton
N (IFRO 271,
2018))
I sin videste udstrækning kan
nitrifikationshæmmere tilsættes alt
kvælstofholdig husdyr- og
kunstgødning (ca 350.000 ton N i
2030). Det tekniske potentiale for
reduktion af udledning af lattergas
ved brug af nitrifikationshæmmere
angives at være op mod 0,7 mio.
ton CO2e i 2030. (IFRO 271, 2018)
u. komp:
1.157
u. komp:
1.413,
m. komp:
1.698
18
Brun bioraffinering
Ikke
relevant
Ikke
relevant
Ikke
relevant
Ikke
relevant
Ikke relevant
Afledt effekt i landbruget: Produktion
af biokul til nedmuldning
Afledt effekt i landbruget:
Efterspørgsel efter nye arealer med
flerårigt proteingræs
Teknisk potentiale for reduktion af
udledning af metangas fra
konventionelle malkekvæg på 15-30
Ikke
relevant
Ikke
relevant
Ikke
kendt
Ikke
relevant
Ikke
relevant
Ikke
kendt
Effekten på kvælstoftabet til vandmiljøet er forskellig afhængig
af, om tiltaget gennemføres med eller uden kompensation.
Hvis et krav om tilsætning ikke kompenseres, stiger
omkostningen pr. kg kvælstof, og derfor reduceres den
mængde kvælstof, som det er økonomisk optimalt at tildele
sine afgrøder. Dermed opnås en indirekte reduktion i
kvælstofudvaskningen. Vælger man at kompensere
landbrugeren for at tilsætte nitrifikationshæmmere, vil det
fortsat være økonomisk optimalt at tilføre den samme
mængde kvælstof som i dag, hvorfor den indirekte effekt på
kvælstofudvaskningen ikke opnås..
Bioraffinering har ikke i sig selv en miljø- eller klimaeffekt.
Raffineringen skaber markeds pull/push der skaber effekter
andre steder; jf. f.eks. ændret arealanvendelse (række 11) og
nedmuldning af biokul (række 10)
Jf. bemærkningen til række 18.
Det er endnu ikke muligt at udregne en skyggepris for
tilsætningsstofferne Bovaer og Stoffet X, da pris og mængde
ved anvendelse på danske malkekvæg stadig er ubekendt.
Der udestår samtidig forskning omkring reduktionseffekten,
19
Grøn bioraffinering
Ikke relevant
20
Bovaer
Ikke kendt
Ikke kendt
Ikke kendt
5
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 530: Oversigt over reduktionseffekter af virkemidler
2386183_0006.png
pct. svarende til 0,3 - 0,6 mio. ton
CO2e pr. år
Teknisk potentiale for reduktion af
udledning af metangas fra
konventionelle malkekvæg på 25-40
pct. svarende til 0,5 - 0,8 mio. ton
CO2e pr. år
Miljøministeriet vurderer, afhængig
af den endelige sammensætning af
tilsætningsstoffer, at al ubehandlet
gylle fra konventionel
husdyrproduktion vil kunne anvende
virkemidlet.
Miljøministeriet vurderer, at det på
nuværende tidspunkt ikke er muligt
at vurdere udbredelsespotentialet,
men at udslusningsluft fra alle
husdyranlæg teknisk set burde have
potentiale for at anvende
virkemidlet.
Miljøministeriet vurderer, at det på
nuværende tidspunkt ikke er muligt
at vurdere udbredelsespotentialet,
men at udslusningsluft fra alle
gyllebeholdere teknisk set burde
have potentiale for at anvende
virkemidlet.
Afhængigt af udviklingen af
teknologien vurderer
Miljøministeriet, at alle
gyllebeholdere med ubehandlet
gylle potentielt vil kunne anvende
virkemidlet.
Miljøministeriet vurderer, at primært
nye svinestalde har teknisk
potentiale for at anvende
gyllekølingsanlæg, mens det
umiddelbart vurderes at være
væsentligt dyrere at etablere i
eksisterende anlæg.
Afhængigt af udviklingen af
teknologien vurderer
Miljøministeriet, at al ubehandlet
konventionel gylle potentielt vil
kunne anvende virkemidlet.
Miljøministeriet og
Fødevareministeriet har den 4. april
2021 fået svar på spørgsmål vedr.
effekten af en reduceret
hvorfor dette for nuværende er et teknisk potentiale. Det er
endnu usikkert om der er additive effekter ved samtidig brug af
fedtfodring, Bovaer og stoffet X.
Ikke
kendt
Ikke
kendt
21
Stoffet X
Ikke kendt
Ikke kendt
Ikke kendt
Jf. bemærkningen til række 20.
22
Tilsætningsstoffer til gyllen
(”NoGas”)
Ikke kendt
50 pct. af
metanudled
ningen fra
gødningen
Ikke kendt
Ikke
kendt
Ikke
kendt
Forventningen om en 50 pct. reduktion af metanudledningerne
fra gylle er et foreløbigt estimat af forskerne bag de
igangværende forsøgsaktiviteter. Forventet positiv synergi
med ammoniak. Der er i særlig høj grad usikkerhed om
reduktionseffekten og det endelige prisniveau, da virkemidlet
endnu er på det tidlige udviklingsstadiet. Der forskes i
tilsætningsstoffer i projektet NoGAS. Udviklingstiltag; kan ikke
medregnes i emissionsopgørelse udfra nuværende viden.
Der er i særlig høj grad usikkerhed om reduktionseffekten, da
teknologien er på det tidlige udviklingsstadie og må betegnes
som umoden i landbrugssammenhæng. Forudsætninger er
baseret på data fra Aarhus Universitet (Petersen, 2020).
Udviklingstiltag; kan ikke medregnes i emissionsopgørelse ud
fra nuværende viden.
Der er i særlig høj grad usikkerhed om reduktionseffekten, da
teknologien er på det tidlige udviklingsstadie og må betegnes
som umoden i dansk landbrugssammenhæng.
Forudsætninger er baseret på data fra Aarhus Universitet
(Petersen, 2020). Udviklingstiltag; kan ikke medregnes i
emissionsopgørelse ud fra nuværende viden.
Der er i særlig høj grad usikkerhed om reduktionseffekten, da
teknologien er på det tidlige udviklingsstadie. Forventelig
positiv synergi med ammoniak. Forudsætninger er baseret på
data fra Aarhus Universitet (Petersen, 2020). Udviklingstiltag;
kan ikke medregnes i emissionsopgørelse ud fra nuværende
viden.
Der er i særlig høj grad usikkerhed om reduktionseffekten af
teknologien på metan, som endnu ikke er dokumenteret.
Positiv synergi med ammoniak. Reduktionseffekten er angivet
i et spænd, der viser effekten for svinegylle med og uden
energiforbrug til selve kølingen, der giver anledning til
udledninger i energisektoren. Forudsætninger er baseret på
data fra Aarhus Universitet (Petersen, 2020). Udviklingstiltag;
kan ikke medregnes i emissionsopgørelse ud fra nuværende
viden.
Der er i særlig høj grad usikkerhed om reduktionseffekten, da
teknologien er under udvikling og endnu ikke er dokumenteret.
Forventet positiv synergi med reduceret
ammoniakfordampning. Forudsætninger er baseret på data fra
Aarhus Universitet (Petersen, 2020). Udviklingstiltag; kan ikke
medregnes i emissionsopgørelse ud fra nuværende viden.
Virkemidlet er inkluderet i tabellen som følge af en række
spørgsmål fra Folketinget vedr. betydningen af reduktioner i
husdyrproduktionen. Det bemærkes dog, at der med en
reduceret husdyrproduktion i Danmark vil være risiko for
23
Biofiltre
Ikke kendt
10-13 kg
CO2e pr
ton gylle
Ikke kendt
Ikke
kendt
Ikke
kendt
24
Fakkelafbrænding
Ikke kendt
10-12 kg
CO2e pr
ton gylle
0,00
Ikke
kendt
Ikke
kendt
25
Flydelag og fast overdækning
af gyllebeholdere
Ikke kendt
6-8 kg
CO2e pr
ton gylle
0,00
Ikke
kendt
Ikke
kendt
26
Gyllekøling
Ikke kendt
5-9 kg
CO2e pr
ton gylle
0,00
Ikke
kendt
Ikke
kendt
27
Langtidsforsuring i lager
Ikke kendt
6-7 kg
CO2e pr
ton gylle
Ikke kendt
Ikke
kendt
Ikke
kendt
28
Reduceret husdyrproduktion
Ikke kendt
Ikke kendt
Ikke kendt
Ikke
kendt
Ikke
kendt
6
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 530: Oversigt over reduktionseffekter af virkemidler
2386183_0007.png
29
Økologi
870 (hertil
kommer N-,
omlægning-
og frugt og
bær-tillæg)
2,00
12,50
30
Nedsat kvælstofkvote
Ukompense
ret krav
Ikke
relevant
Ikke relevant
husdyrproduktion på drivhusgasser
såvel som ammoniak og kvælstof
fra Aarhus Universitet.
Besvarelsen viser, at en 10 pct.
reduktion af husdyrproduktionen,
ligeligt fordelt på alle husdyrtyper, er
estimeret til at medføre en national
reduktion på ca. 7 pct. af
drivhusgasemissionen (0,8 mio. ton)
og ca. 5 pct. af
ammoniakfordampningen (2.800 ton
NH3-N) sammenholdt med den
nuværende landbrugsproduktion,
mens der stort set ikke estimeres
ændring i kvælstofudvaskningen.
Det bemærkes, at
drivhusgaseffekten inkluderer en lille
andel energirelaterede udledninger,
som ikke tæller med i
landbrugssektoren.
Principielt det samlede
landbrugsareal (ca. 2,6 mio. ha). På
nuværende tidspunkt er det ikke
muligt at skønne udviklingen af det
økologiske areal. Det betyder, at
den forventede effekt af
økologiindsatsen ikke på
nuværende tidspunkt kan indregnes
i klimalovens 70 pct. målsætning.
I dag er kvælstofkvoten fastsat ud
fra optimal gødningstildeling og kan
reduceres. Det vil som
udgangspunkt forringe udbyttet.
Fødevareministeriet har vurderet
betydningen af en generel reduktion
på hhv. 5 og 15 pct. af den
nuværende norm.
lækage og dermed stigende udledninger i udlandet samt tab af
arbejdspladser i Danmark, ligesom en implementering af et
reduceret produktionsomfang er uhyre komplekst og kræver
grundige juridiske og økonomiske konsekvensvurderinger. Det
bemærkes, at svaret fra AU delvist støtter sig til tidligere notat
der anvender LCA analyser og at det derfor er usikkert om
effekten på den nationale emissionsopgørelse er af præcis
samme størrelse.
[3-800]
[800-
1.200]
Kvælstofeffekten er en gennemsnitsbetragtning, hvor der
indirekte er taget højde for N-tillæg. Frugt & bær er for lille en
niche til at det har indgået i udvaskningsberegningerne.
Skyggeprisen afhænger af antagelser om satsen samt
målsætning.
Kvælstof og CO2e effekt kan ikke angives pr ha, da det
afhænger af hvor meget kvoten nedsættes. 5 pct. nedsat kvote
reducerer med 90 tusind ton CO2e og 1.052 ton N i alt, 15 pct.
nedsat kvote reducerer med 270 tusind ton CO2e og 3.156 ton
N i alt. Reduceret kvælstofkvote er et virkemiddel i den
målrettede regulering (række 1).
Skyggeprisen er stigende med indsatsen.
Det er ikke muligt at kvantificere CO2 effekten af
søvirkemidlerne (sø-restaurering, opkøbsordning dambrug og
fosforvådområder), men der en alm. forståelse af, at der er en
væsentlig klimaeffekt (reduktion af metan og lattergas
frigivelsen fra sø-sedimentet) ved at løfte søerne fra mindre
end god tilstand til god el. høj tilstand. Effekten kan ikke
kvantificeres.
[Negativ]
[800-
2.000]
31
Sø-restaurering
Ikke kendt
ikke kendt
Ikke kendt
Miljøministeriet vurderer det
samlede potentiale til sø-
restaurering i VP3 til ca. 75 søer.
Ikke
kendt
Ikke
kendt
32
Opkøbsordning dambrug
3.200 kr. pr.
kg. fosfor.
Ikke kendt
Ikke kendt
33
Fosforvådområder
1.350 kr. pr.
kg. fosfor
Ikke kendt
Ikke kendt
Miljøministeriet vurderer, at
maksimalt 15 dambrugsanlæg vil
blive omfattet af
dambrugsopkøbsordningen
opstrøms søer. Derudover er der
potentiale for opkøb af en række
dambrugsanlæg nedstrøms søer,
men opstrøms kystvandsområder.
Potentialet for fosforvådområder er
alle arealer, der ligger opstrøms
søer, hvor der i vandområdeplanen
Ikke
kendt
Ikke
kendt
Jf. bemærkningen til række 31.
Ikke
kendt
Ikke
kendt
Jf. bemærkningen til række 31.
7
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 530: Oversigt over reduktionseffekter af virkemidler
2386183_0008.png
(CAP-
tilskud)
er beskrevet et indsatsbehov. Der er
dog en række specifikke
forudsætninger der skal være
tilstede, hvis den fulde fosforeffekt
skal opnås. Der er ikke opgjort et
arealmæssigt potentiale.
En del af
ålegræssets
N-binding
fører til
permanent N-
immobiliserin
g i form af
begravelse af
organisk
materiale i
sedimentet
samt
denitrifikation.
146 kg N pr.
ha pr. år
Arealeffektivit
et af den
direkte N-
fjernelse er
op til 47,3 kg
N pr. ha pr.
år, men
afhænger af
lokaliteten.
Arealeffektivit
et af den
direkte N-
fjernelse er
op til 1000 -
3000 kg N pr.
ha pr. år ved
anvendelse
af net+rør,
men vil
afhænge af
lokaliteten.
Marine virkemidler beskrevet i det marine virkemiddelkataloget
fra AU (april 2020). Potentiel N og P-fjernelseseffekter fremgår
af: https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf. Heraf fremgår også, at
der vil være en positiv klimaeffekt ved udplantning af ålegræs
samt tangdyrkning. Klimaeffekten ved muslingebrug er
beskrevet som lidt mere usikker, men der kan potentielt være
en samlet klimaeffekt her også. Effekten kan ikke
kvantificeres.
Muslingeopdræts klimaeffekter er endnu ikke undersøgt i
Danmark. Kulstof bliver bundet i muslingeskallen, men
hvorvidt der er tale om en egentlig kulstoffjernelse vil afhænge
af skæbnen af skallerne (f.eks. tab til havbunden, deponering,
forbrænding), jf. DCE SR368, s. 30
34
Reetablering af ålegræs
Ikke kendt
Ikke kendt
Et projekt med AU ”Marine
Virkemiddel Potentialer og Barrierer”
er under afslutning. Heri forventes
bl.a. det arealmæssige potentiale for
de marine virkemilde at fremgå.
Ikke
kendt
Ikke
kendt
35
Tangdyrkning
Ikke kendt
Ikke kendt
Et projekt med AU ”Marine
Virkemiddel Potentialer og Barrierer”
er under afslutning. Heri forventes
bl.a. det arealmæssige potentiale for
de marine virkemilde at fremgå.
Ikke
kendt
Ikke
kendt
Jf. bemærkningen til række 34.
36
Muslingeopdræt
Ikke kendt
Ikke kendt
Et projekt med AU ”Marine
Virkemiddel Potentialer og Barrierer”
er under afslutning. Heri forventes
bl.a. det arealmæssige potentiale for
de marine virkemilde at fremgå.
Ikke
kendt
Ikke
kendt
Jf. bemærkningen til række 34.
37
Spildevand - kloakering
Ikke
relevant
138,7 kg
CO2e per
ejendom
kloakeret
11 kg N/
ejendom /år,
38
Fysisk vandløbsrestaurering
Ikke kendt
7,70
40-90
Der er ca. 260.000 ejendomme
uden kloakering i dag. Det giver et
potentiale på ca. 18.000 tons CO2e
da Miljøministeriet vurderer, at
halvdelen af husstandene kan
kloakeres.
Potentialet afhænger af, hvilken
type fysisk vandløbsindsats som
vurderes at være nødvendig for at
forbedre vandløbenes tilstand og
omfanget af indsatser.
45.780
61.890
-
Ikke
kendt
Ikke
kendt
Vandløbsrestaurering i form af genslyngning, hævning af
vandløbsbund, restaurering af hele ådale og tilsvarende
fysiske indsatser, der medfører at de vandløbsnære
arealer/lavbunde oversvømmes, kan have en positiv
klimaeffekt og reducere næringsstofudvaskningen på linje med
8
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 530: Oversigt over reduktionseffekter af virkemidler
2386183_0009.png
vådområder og udtagning af lavbundsjorde. C02e-effekten
vurderes at være den samme som ved etablering af
vådområder, hvor Fødevareministeriet har vurderet, at ca.
halvdelen af arealerne vil omfatte kulstofholdige jorde. N-effekt
skønnes at ligge på niveau med lavbundsjorde, men vil i nogle
tilfælde kunne få samme effekt som ved vådområder,
afhængigt af næringsstoftilførslen. Potentialet for CO2e effekt
er af Miljøministeriet baseret på en skønsmæssig
arealpåvirkning. Det vil dog først i først i forbindelse med
gennemførelse af de konkrete projekter være muligt at vurdere
den konkrete påvirkning.
Anm.: Effekter bergenet på baggrund af GWP-værdier fra AR4. Alle oplysninger om CO2e er afrundet til 2 decimaler. Kvælstof (N) er afrundet til nærmest 50 tons N og omkostninger er afrundet til nærmeste 1
mio. kr.
*Der tages forbehold for usikkerheder i beregningen af kulstofændringen ved omlægning fra gennemsnitlig dyrkningspraksis. Dette kan bevirke, at effekten kan være mindre end anført, når den opgøres i
klimafremskrivningen og emissionsopgørelsen.
**Klimaeffekter er beregnet med udgangspunkt i
Global Warming Potential
(GWP)- Fourth Assesment Report (AR4), . der også er er anvendt i Basisfremskrivningen for 2020.
***N-effekt for yderligere lavbundsprojekter, yderligere privat skovrejsning og ekstensivering af biomasse er angivet, under antagelse af at ca. 80/84 pct. af landbrugsarealet afvander til kystvandområder med N-
indsatsbehov. Dette er baseret på VP2 og vil kunne være anderledes, når et geografisk differentieret VP3 indsatsbehov bliver opgjort.
Miljøministeriet skønner på
baggrund af Fødevareministeriets
vurdering af CO2e effekter for
vådområder, at der er potentiale,
der svarer til en CO2-e effekt på i alt
ca. 18.500 t CO2e
9