Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 526
Offentligt
2392477_0001.png
Notat om ar 9 som reference i 3.
vandplanperiode
Indholdsfortegnelse
1
2
3
4
Fredericia, den 3. marts 2020
Af Poul Vejby-Sørensen, Jørgen Evald Jensen og Nikolaj Schulz (alle fra Bæredygtigt Landbrug)
Baggrund og formål ................................................................................................................................... 2
Konklusion og opsummering ..................................................................................................................... 3
Om miljømål og reference i VRD ............................................................................................................... 4
Diskussion .................................................................................................................................................. 4
4.1
4.2
4.3
4.4
Miljømålet for til år 1900................................................................................................................... 4
Ad 1) krav ifølge vandrammedirektivet ............................................................................................. 5
Ad 2) seneste videnskabelige viden .................................................................................................. 5
Ad 3) kvælstof er ikke et biologisk kvalitetselement ......................................................................... 5
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, mail:
[email protected],
web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Side
1
af
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Henvendelse af 4/5-21 fra Bæredygtigt Landbrug om kvælstofudledningen år 1900
2392477_0002.png
1 Baggrund og formål
Baggrunden for notatet er, at Århus Universitet (DCE) den 6. januar 2020, har udarbejdet et notat på 3 sider
ed title : ”Referencetilførsler
af kvælstof til brug for Vandplan 3”,
der skaber tvivl om selve fundamentet
for de kommende vandområdeplaner. DCE foreslår:
[...]at
a a e de sa
e efe e etilfø sel so
le
ugt i fo i delse
ed Va dpla 2[...]
I hovedsagen med den begrundelse, at:
[...]De e tal ige pu likatio e , so
dy deud edelse.[...]
doku e te e e
sammenhæng mellem eutrofiering og ålegræssets
Formålet med notatet er at belyse om DCEs påstand er i overensstemmelse med vandrammedirektivet
(herefter VRD) og seneste videnskabelige viden, særligt den internationale kvælstofevaluering af de danske
vandområdeplaner
1
.
”International
evaluation of the Danish marine models”
Perfor ed by
the Panel of international experts), link:
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Nyheder/Bilag_1_Evalueringsrapport_om_de_danske_kvaelstofmod
eller__10._oktober_2017-2.pdf
1
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, mail:
[email protected],
web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Side
2
af
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Henvendelse af 4/5-21 fra Bæredygtigt Landbrug om kvælstofudledningen år 1900
2392477_0003.png
2 Konklusion og opsummering
Konklusion
DCEs forslag om at anvende samme referencetilførsel som blev brugt i forbindelse med Vandplan 2, er i
strid med seneste videnskabelige viden, særligt den internationale forskerevaluering og er også i direkte
strid med vandrammedirektivet.
Opsummering
Der har aldrig været tvivl om, hvorvidt år 1900 skal være reference. Det skyldes, at der for år 1900 (og i
årtierne før) er dokumentation for ålegræssets store udbredelse på dette tidspunkt. Ålegræsset opfylder
samtidig betingelsen i VRD om at være et biologiske kvalitetselement
–
i modsætning til næringsstoffer, der
ikke er et biologisk kvalitetselement.
DCE har ikke tidligere været af den opfattelse, at det biologiske kvalitetselement (ålegræs) i år 1900 er
utilstrækkeligt som reference. Kritikken synes at bunde i, at det biologiske kvalitetselement tilsyneladende
tåler større mængder næringsstof end hidtil antaget. Hvilket dybest set ikke er noget problem, men ny
videnskabelig viden.
Den internationale forskerevaluering har allerede fastslået, at de statistiske modeller, udover at være
betydelig fejlbehæftede, overvurderer kvælstof og maskerer fosfors betydning for tilstanden i kystvandene,
og derfor bør kvælstof tillægges mindre betydning i forhold til udbredelse og genetablering af det
biologiske kvalitetselement (ålegræs).
Det er en videnskabelig anerkendelse, når den internationale forskerevaluering roser, at Danmark har
fastlagt en entydig reference for det biologiske kvalitetselement (ålegræs) i år 1900. Det anføres flere
steder, at Danmark dermed ikke anvender ekspertudtalelser, som i en videnskabelig kontekst er betydeligt
dårligere.
Det er meget betænkeligt, at DCE kommer med et forslag, der er i direkte strid med en lang og grundig
videnskabelig og demokratisk proces, der har været undervejs i mange år. Politiske og videnskabelige
aktører har seriøst arbejdet med de kommende vandplaner, og når DCEs forslag samtidig er i direkte strid
med anbefalingerne fra den internationale forskerevaluering, bør forslaget tilsidesættes.
Ud over at være i strid med anbefalingerne i den internationale forskerevaluering, er DCEs forslag uegnet til
at opfylde kravene efter vandrammedirektivet. Vandrammedirektivet stiller krav om, at der skal fastlægges
et biologiske kvalitetselement. Næringsstoffer er omtalt i direktivet, men dog som ét blandt mange
elementer. Næringsstoffer udgør i sig selv ikke et biologiske kvalitetselement. Denne betingelse opfylder
ålegræs (og artsfamilien) imidlertid.
DCEs forslag er i strid med seneste videnskabelige viden og er i strid med vandrammedirektivet og forslaget
bør derfor forkastes.
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, mail:
[email protected],
web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Side
3
af
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Henvendelse af 4/5-21 fra Bæredygtigt Landbrug om kvælstofudledningen år 1900
2392477_0004.png
3 Om miljømål og reference i VRD
Af DCEs notat citeres den engelske udgave af VRD som følger:
[...]The alues of the iologi al uality ele e ts fo the su fa e ate ody efle t those
normally associated with
that type under undisturbed conditions, and show no, or only very minor, evidence of distortion[...]
Ovenstående uddrag stammer fra VRD, bilag V, afsnit 1.2 (tabel 1.2), og ovenstående uddrag har følgende
ordlyd i den danske udgave af VRD:
[...]Væ die e fo
de
biologiske kvalitetselementer
for overfladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælder
for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring[...]
(min fremhævelse)
Uddraget er dog delvist ufuldstændigt. Pligten til at fastlægge de biologiske kvalitetselementer fremgår af
VRD, bilag II, afsnit 1.3, litra i), der har følgende ordlyd:
[...]Der
fastlægges[...]biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved
høj
økologisk tilstand
som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2.[...]
Det følger, at pligten består i at fastlægge en referencetilstand for de biologiske kvalitetselementer for det
e kelte va do råde i e ”ideel tilsta d” høj tilsta d
. Høj tilstand er ifølge det generelle afsnit i bilag II,
kendetegnet ved, at vandområdet er uberørt eller kun er udsat for ubetydelige ændringer.
Det er imidlertid væsentligt at slå fast, at der ikke består en pligt til at opnå høj tilstand. Udover et krav om
ikke-forringelse, jf. artikel 4, stk. 1, litra i), så fremgår det af miljømålene i artikel 4, stk. 1, litra ii), at
formålet er:
[...]at
opnå god tilstand for overfladevand
i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V[...]
fremhævelse)
i
”God
overfladevandstilstand”
er i artikel , r. 8, defi eret so :
[...]den
tilstand et overfladevandområde har nået, når både
dets økologiske tilstand
og
dets kemiske tilstand
i det
mindste er
»god«.[...]
Fastlæggelsen af en referencetilstand bidrager til at skabe en skala, men udgør ikke målsætningen. Den
ge erelle defi itio af ”God
tilstand”
efter bilag II, pkt. . , Tabel .
, har følgende ordlyd:
[...]Værdierne
for de
biologiske kvalitetselementer
for den pågældende type overfladevandområde udviser
niveauer, der er
svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet,
men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder
for denne type overfladevand under uberørte forhold.[...]
i f e hæ else
4 Diskussion
4.1 Miljømålet for til år 1900
Udbredelsen af ålegræs er genstanden for vurderingen af, hvorvidt der er god biologisk tilstand i
kystvandene. Ålegræs (og artsfamilien) bør ubestridt være
det biologiske kvalitetselement,
der skal
vurderes ifølge VRD.
Når DCE foreslår:
[...]at
a a e de sa
e efe e etilfø sel so
le
ugt i fo i delse
ed Va dpla 2[...]
Med den begrundelse, at:
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, mail:
[email protected],
web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Side
4
af
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Henvendelse af 4/5-21 fra Bæredygtigt Landbrug om kvælstofudledningen år 1900
2392477_0005.png
[...]De e tal ige pu likatio e , so
dy deud edelse.[...]
doku e te e e sa
e hæ g
elle
eut ofie i g og åleg æssets
Så er forslaget for det første i strid med vandrammedirektivets bilag V. For det andet tager forslaget ikke
højde for seneste videnskabelige viden, her tænkes særligt på den internationale kvælstofevaluering, der
netop har taget indgående stilling til vandområdeplanerne, bl.a. til år 1900 som referenceår. For det tredje
opfylder næringsstoffer ikke kravene i VRD om at være et biologisk kvalitetselement.
4.2 Ad 1) krav ifølge vandrammedirektivet
DCEs Forslag tager ikke højde for de krav, der følger efter vandrammedirektivet. Ifølge
vandrammedirektivet indgår en række elementer i vurderingen, hvor en række elementer pligtigt skal
indgå. Det drejer sig særligt om: fytoplankton, akvatisk flora, bentiske invertebrater, dybdevariation,
bundforhold, tidevand, de dominerende strømmes retning, bølgeeksponering, sigtdybde, termiske forhold,
iltforhold, salinitet, næringsstoffer, forurening med prioriterede stoffer og forurening med andre stoffer
–
for ikke at nævne en langt række aktiviteter i de pågældende kystvande, fx trawl og fiskeri.
Næringsstoffer nyder ikke særlig prioritet ifølge vandrammedirektivet. DCEs forslag er i strid med VRD.
4.3 Ad 2) seneste videnskabelige viden
Den internationale kvælstofevaluering gav på væsentlige punkter betydelig kritik af det faglige grundlag i de
nuværende vandplaner (VP2). Udvalgte kritikpunkter var:
1) Fosfor maskeres i modellerne. Der skal mere fokus på fosfor og fosfors betydning for at opnå god
tilstand i kystvandene
2) Typologien er ikke finmasket nok, og klorofylniveauet er ikke differentieret for hvert kystvand
3) Lysdæmpning (Kd) er en utilstrækkelig indikator for bundplanter. Vandgennemsigtighed er
bestemmende på dybdegrænsen for ålegræs, men er kun en blandt mange faktorer, der har
betydning for reetablering af ålegræs
Den model, DCE havde opstillet for Kd, fik sønderlemmende kritik, fordi den overvurderede betydningen af
kvælstof for lysdæmpning. Lysdæmpning har blandt en række andre elementer, betydning for udbredelsen
af dybdegrænsen for ålegræs.
I forhold til referenceåret (år 1900) fremhævede forskerevalueringen, at en kendt tilstand for det biologiske
kvalitetselement, er væsentligt bedre som grundlag for fastlæggelse af en reference end ekspertudtalelser.
Den statistiske model fra DCE fik også i denne sammenhæng betydelig kritik. Evalueringen fremhævede
imidlertid, at den mekanistiske model simulerede år 1900 ganske godt.
DCEs forslag er i strid konklusionerne i den internationale forskerevaluering. DCEs forslag bør i stedet give
anledning til at overveje om referencen (år 1900) alene bør beregnes på grundlag af de mekanistiske
modeller.
4.4 Ad 3) kvælstof er ikke et biologisk kvalitetselement
Når DCE anfører, at der er:
[...]en
sammenhæng mellem eutrofiering og ålegræssets dybdeudbredelse[...]
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, mail:
[email protected],
web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Side
5
af
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 526: Henvendelse af 4/5-21 fra Bæredygtigt Landbrug om kvælstofudledningen år 1900
2392477_0006.png
så er synspunktet ikke forkert. Der er dog også en sammenhæng mellem dybdevariation og ålegræs,
bundforhold og ålegræs, bølgeeksponering og ålegræs, termiske forhold og ålegræs, osv. Der er imidlertid
ingen tilstrækkelig entydig årsagssammenhæng mellem kvælstofkoncentrationen og udbredelsen og
muligheden for reetablering af ålegræs.
Når DCE foreslår, at år 1900 ikke skal bruges som reference, så er synspunktet reelt, at næringsstoffer,
særligt kvælstof, bør udgøre det biologiske kvalitetselement, hvor sidstnævnte som bekendt er normen i
VRD.
Det er helt åbenlyst, at næringsstoffer, herunder kvælstof, ikke er et biologisk kvalitetselement. Det
biologiske kvalitetselement bør for nuværende være ålegræs. Næringsstoffer er en del af elementerne,
men udgør ikke et biologisk kvalitetselement.
DCEs forslag er på den baggrund i strid med den internationale forskerevaluering og i direkte strid med
VRD.
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, mail:
[email protected],
web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Side
6
af
6