3. maj, 2021
Fødevareminister Rasmus Prehn
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Da
ark bør tillade
arkedsføri g af ’probiotika’
Kære Rasmus Prehn,
Kære Miljø- og Fødevareudvalg,
Undertegnede repræsenterer førende danske virksomheder, der producerer probiotika og produkter med
probiotisk indhold, samt brancheorganisationer inden for dansk fødevareproduktion.
Med dette brev vil vi gerne udtrykke vores taknemmelighed for og fulde støtte til ministerens
tilkendegivelse ved samrådet i Miljø- og Fødevareudvalget d. 21. januar 2021, om viljen til at arbejde for, at
danske og europæiske probiotikaproducenter fremover må kalde produkter, der indeholder probiotiske
mikroorganismer,
for probiotika
.
Det er snart 15 år siden, at EU's anprisningsforordningen og EU Kommissionens tilhørende ikke-bindende
vejledning blev vedtaget. Siden har der fra dansk side været flere forsøg på at få Kommissionen i tale, med
henblik på at rette op på vejledningens utilsigtede konsekvenser for både europæiske forbrugere og
virksomheder. Indtil videre er intet sket, alt imens situationen på det globale marked har udviklet sig i en
problematisk retning, set med danske øjne.
Det globale marked for probiotiske produkter vokser hurtigt i trit med, at vores viden om indflydelsen af
mikroorganismer på menneskers tarmsystem er tiltaget, og forbrugerinteressen i dette område er steget.
Europæiske virksomheder kan dog ikke konkurrere på lige fod med virksomheder fra udenfor EU, som kan
markedsføre deres produkter under det velkendte begreb
probiotika .
Samtidig risikerer forbrugere at
komme i klemme, fordi de ikke kan finde frem til europæiske produkter af høj kvalitet, hvis de leder efter
probiotika på i ternettet,
hvorimod de let kan finde og bestille produkter med mindre kvalitetssikring
under denne betegnelse.
Som danske virksomheder er vi stolte af vores innovative produkter og deres høje kvalitet. Derfor er vi
meget tilfredse med, at ministeren nu vil muliggøre direkte kommunikation om probiotiske produkter
overfor forbrugere.
Situationen i dag er, at der reelt ikke eksisterer en EU-samordningspraksis på området. Derfor foreslår vi, at
vi i Danmark får mulighed for at kunne bruge betegnelsen probiotika , i lighed med mulighederne i en
række andre EU-medlemslande, heriblandt Holland og Spanien. Vi ønsker således, at det fremover også i
Danmark skal være tilladt at markedsføre probiotiske produkter som
probiotika .
I lyset af, at Danmark har en styrkeposition inden for produktionen af kvalitetsprobiotika, giver det ingen
mening, at vi fortsat tilhører den mest restriktive gruppe af lande, som følger en de facto meningsløs, ikke-
bindende, vejledning.
Side 1/2