Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 524
Offentligt
2385347_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
BB
Mener ministeren, at det er samfundsøkonomisk
optimalt at udtage 38.000 hektar kulstofrige
lavbundsjorde, selvom det er muligt at udtage meget
større arealer? Større udtagning af lavbundsjorde
giver et større bidrag til at nå målet om en reduktion
af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til
niveauet
i 1990, jf. ”Politisk forståelse mellem
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og
Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark”, juni
2019
BC
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren
kalder udtagning af 38.000 hektar kulstofrige
lavbundsjorde for et teknisk potentiale, når det er
muligt at tage betydeligt større arealer ud?
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0002.png
TALEPAPIR
Svar
Jeg vil gerne sige tak til Rasmus Nordqvist og Signe
Munk for at stille to meget relevante spørgsmål.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, så der ikke er
nogen som helst tvivl om det: regeringen vil jo
hellere end gerne udtage så meget lavbundsjord som
overhovedet muligt. Det vi kommenterer på det er,
hvad tænker vi er realistisk.
Der er jeg rigtig glad for i dag, hvor vi jo har
fremlagt vores udspil, at kunne gå i dybden med,
hvilke overvejelser der ligger bag.
Vi har jo netop i dag præsenteret vores udspil, hvor
vi lægger op til en historisk stor reduktion af CO2 på
7,1 mio ton i 2030. Kommer vi i mål med vores
samlede pakke, taler vi altså om en halvering af
CO2-udslippet i landbruget. Så det er virkelig noget
der batter, og der er ikke mange andre lande, der
kan følge med her.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0003.png
TALEPAPIR
I vores plan foreslår vi at vådgøre eller braklægge
omkring 88.500 hektar landbrugsjord. Det glæder
jeg mig til at diskutere med jer i de kommende
forhandlinger.
I regeringen deler vi visionerne om at få vådlagt så
meget lavbundsjord som muligt. Men som
ministerium er vi nødt til at tage højde for de
praktiske barrierer, der er ude i virkeligheden.
Vi har jo alle hørt på de tekniske gennemgange, hvor
meget kaffe der skal drikkes for at få enderne til at
mødes. Og jeg har f.eks. selv besøgt
naturgenopretningsprojektet ved Søborg Sø, hvor
den venlige landmand, Kaare Larsen, der i øvrigt
har gået i folkeskoleklasse med Lars Løkke, kan
fortælle, at de har været i gang siden
kommunalvalget i 1993. Er det lykkedes dem
endnu? Nej, de er stadig i gang. De har sådan set
arbejdet de seneste mange år med det her projekt.
De er meget ihærdige, de er meget begejstrede, de
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0004.png
TALEPAPIR
vil det her. Den samme energi lyser ud af øjnene på
Kaare Larsen, mange år efter, selvom han har været
i gang siden kommunalvalget i 1993. Det fortæller
lidt om, hvor svært det er.
Den gamle lavbundsordning har siden 2014 udtaget
omtrent 1.500 hektar lavbundsjord. Nu taler SF om,
at vi kan lige tage 100.000 hektar ud, og Klimarådet
taler om over 170.000 hektar. Det der er lykkedes
ind til nu, er 1.500 hektar.
Det vidner både om, at udtagning tager tid, og at
processen er kompliceret. Men vi er nu på vej op i en
langt større skala. Og det ser ud til, at der er rigtig
fin efterspørgsel på vores to nye lavbundsordninger.
Der er tale om Miljøministeriets Klima-
Lavbundsordning og Naturstyrelsens ordning.
Regeringen ønsker at udtage så meget som realistisk
muligt. Det er derfor, vi taler
om et ”her og nu”
potentiale. Det er vejledende, fordi potentialet ikke
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0005.png
TALEPAPIR
kan defineres helt præcist, og fordi vi tager højde for
virkeligheden. Samtidig skal forskning gøre os
klogere på, hvad der skal til for at udtage endnu
mere. Vi vil det her, men vi forsøger at skabe et
vidensgrundlag til det.
Jeg vil derfor gerne slå fast, at regeringen fører en
ansvarlig og ambitiøs klimapolitik
–
også hvad
angår udtagning af lavbundsjord.
Siden regeringen trådte til, har vi blandt andet
sammen med SF afsat over 2,6 mia. kr., som skal
bruges til at udtage op imod 20.000 hektar
landbrugsjord frem mod 2030.
Vi har i den forbindelse også lanceret nye måder at
udtage lavbundsjorder på.
Derudover har vi igangsat forskningsprojekter, som
skal hjælpe os med at komme i mål.
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0006.png
TALEPAPIR
Jeg vil gerne sikre mig, at vi har en fælles forståelse
om udtagning af lavbundsjord i denne
sammenhæng. Derfor tillader jeg mig at fremhæve
følgende:
Når vi taler om udtagning af 38.000 hektar, så taler
vi om genetablering af varige vådområder på
lavbundsjorder og
ikke
om braklægning.
Det er ikke nok at standse landbrugsdriften, hvis
drivhusgasudledningerne skal bremses.
Vandstanden på lavbundsjorden skal hæves.
Københavns Universitet har i øvrigt vurderet, at det
netop er vådgøringen, der gør, at tiltaget står stærkt
samfundsøkonomisk.
Klimaeffekten kan være op mod 10-15 gange større,
når vi vådgør arealerne.
I det lys må jeg konstatere, at det på kort sigt ikke
ser ud til at være muligt at vådlægge meget større
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0007.png
TALEPAPIR
arealer end ca. 38.000 hektar lavbundsjorder i store
projekter.
Ved vores tekniske gennemgange har Aarhus
Universitet også givet udtryk for, at forskere er enige
i den vurdering.
Det betyder jo ikke, at vi ikke kan gøre yderligere.
Regeringen foreslår med vores udspil, at vi
vådlægger alle 38.000 hektar lavbundsjorder.
Det kræver, at vi inddrager omkringliggende
randarealer. Det er vurderingen, at det kræver
vådgøring af i alt ca. 50.500 hektar landbrugsjorder.
Derudover vil vi med brak forberede yderligere
38.000 hektar til senere vådgøring. På den måde
når vi op på 88.500 hektar.
Det betyder, at vi er på vej op i et helt andet gear,
end vi har været tidligere.
7
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0008.png
TALEPAPIR
Vi er også i gang med at afprøve nye ordninger til
udtagning, og de første erfaringer er gode
–
der ser
ud til at være god efterspørgsel efter dem.
De 38.000 hektar handler ikke primært om, hvor
vidt det vil være samfundsøkonomisk optimalt at
udtage mere lavbundsjord. Det handler om, hvad
der fagligt vurderes at være muligt at udtage og
vådgøre på nuværende tidspunkt. Det var også noget
af det, der kom frem ved vores tekniske
gennemgange, hvor det stod ret tydeligt, hvilke
barrierer der kan stå i vejen.
Grundlæggende set skal udtagningen ske på de
arealer, hvor klimaeffekten er størst.
Erfaringen viser også, at store sammenhængende
områder med lavbundsjord er de bedst egnede.
En stor del af lavbundsjorderne ligger spredt i
landskabet i små isolerede områder, og det er
8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0009.png
TALEPAPIR
vurderingen, at vi her ikke får meget valuta for
pengene. Nogle arealer ligger måske højt eller er
allerede delvist oversvømmede.
Det umiddelbare potentiale for vådlægning skal især
findes på store, sammenhængende og veldrænede
arealer. Potentialet kan vise sig større i fremtiden.
Det sidste punktum er ikke sat endnu.
Sagt med Klimarådets ord, er "udtagning
af
lavbundsjorder en kompleks affære".
Udtagning af lavbundsjord vil i nogle tilfælde kunne
skabe problemer for vandmiljøet andre steder,
forringe tilstanden på beskyttet natur og
oversvømme naboarealer.
Vi skal selvfølgelig ikke skabe miljø- og
naturproblemer, når vi løser et klimaproblem. Vi
skal også undgå at oversvømme mere god
landbrugsjord end nødvendigt.
9
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0010.png
TALEPAPIR
Erfaringerne har desuden vist, at kun ca. 20 procent
af de projekter, der igangsættes med en
forundersøgelse, faktisk kan gennemføres.
Det skyldes blandt andet risiko for negativ
påvirkning af vandmiljøet, naturen, naboarealer
eller på grund af lodsejermodstand.
Det er min ambition, at flere projekter skal kunne
gennemføres.
Vi ser derfor løbende på, hvordan vores
støtteordninger kan udvikles, og barrierer kan
fjernes. Så vi lettere og hurtigere kan udtage flere
lavbundsjorder. Det har vi som sagt allerede taget
fat på. Og de første gode erfaringer er på vej.
Inden 2023 vil vi have en bedre viden om, hvilke
arealer der kan udtages med god klima-, miljø- og
natureffekt, og hvordan vi kan overkomme
barrierer.
10
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0011.png
TALEPAPIR
Ny og bedre viden om arealernes tilstand, nye
ordninger og tiltag, som kan afhjælpe barrierer, kan
meget vel betyde, at potentialet reelt er større. Det
vil jeg naturligvis arbejde målrettet for.
Slutteligt vil jeg gentage, at vådgøring af 38.000
hektar lavbundsjord
ER
en ambitiøs målsætning i
forhold til, hvor vi står nu. Hvis den målsætning skal
indfries, kræver det bl.a., at den enkelte landmand
har den nødvendige vilje til at gøre en indsats.
Det er regeringens klare indtryk, at den vilje findes.
Og udtagningen skal ske på rimelige vilkår.
Nutidens landmænd skal ikke bøde for fortidens
synder. Derfor skal indsatsen gennemføres i et
samarbejde med landmændene, og landbrugernes
tab skal selvfølgelig kompenseres. Omvendt
forventer jeg også, at landbrugerne gerne vil indgå i
11
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 524: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 28/4-21 om lavbundsjorder
2385347_0012.png
TALEPAPIR
de frivillige ordninger og dermed bidrage til at nå
klima- og vandmiljømålene.
Noget af det vigtigste er, at vi nu kommer i gang
med den praktiske indsats sammen, så vi kan få flest
mulige lavbundsjorder vådgjort.
Jeg ser frem til at drøfte, hvordan vi bedst muligt
kommer i mål ved de kommende forhandlinger.
Det bliver vigtige og helt afgørende forhandlinger,
hvor der er brug for, at Danmark står sammen og er
ambitiøse på landbrugets, klimaets og miljøets
vegne.
12