Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 503
Offentligt
2378388_0001.png
Hvilken vej har biodiversiteten reelt udviklet sig siden opgørelsen i 2010
Er Rødlistens datagrundlag solidt og formidles resultaterne retvisende?
Umiddelbart forlød det ved offentligørelsen fra Aarhus Universitet(AU) i 2019, at
antallet af truede arter i Danmark siden 2010 var steget fra 2262 (28%) til 4439
(41,6% af de undersøgte arter). I antal en fordobling.
?
Klart at en så voldsom udvikling gav anledning til store overskrifter og panderynker.
NGO'ere og politikerne fulgte derfor 'forskernes' råd om mere og vildere natur.
Parolen blev hurtigt til 75000 ha urørt skov, rewilding og etablering af
Naturnationalparker
for at stoppe biodiversitetskrisen.
Således lød det fra Danmarks Naturfredningsforening (og kan fortsat læses på DN's
hjemmeside):
”Men udviklingen fra 28 procent rødlistede arter i 2010 til 41,6 procent i 2019 er
bekymrende. Og også arter, vi tidligere har opfattet som helt almindelige, er nu
kategoriseret som truet. For eksempel hættemågen, der ifølge optællinger på deres
ynglested i den danske del af Vadehavet er gået tilbage med 45 procent de seneste 30 år.
Den nye rødliste viser dermed, at selv hidtil almindelige danske arter nu er i tilbagegang.
Og det er bekymrende, mener Maria Reumert Gjerding, fordi det er udtryk for en helt
generel tilbagegang for den danske natur.” ..”4439 arter er nu vurderede som rødlistede
mod 2262 i den tidligere”.
Se link:
https://www.dn.dk/nyheder/ny-rodliste-helt-almindelige-dyr-er-nu-truet-i-danmark/
Nogle få fagpersoner kunne ikke helt få disse forfærdelige kendsgerninger til at passe
med den konkrete virkelighed, de kendte fra deres daglige arbejde. De havde svært
ved at tage AU's resultat helt til troende og begyndte derfor at granske lidt i
Rødlistens datagrundlag og bearbejdelsen af dette. Man fandt bla. det besynderlige, at
den voldsomme stigning i meget høj grad hang sammen med, at en stor katagori af
arter, for hvilke datagrundlaget var utilstrækkeligt (kaldet DD = data deficit) af
samme grund ikke var blevet optaget på Rødlisten i 2010. Derimod blev samme
katagori DD, (stadig med utilstrækkelige data) i al diskretion optaget på Rødlisten i
2019 med ikke mindre end 1638 arter. På baggrund af disse få fagpersoners arbejde
blev der i efteråret 2020 rejst en række spørgsmål til miljøministeren i Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalg. I starten svarer ministeren (efter indstilling fra
Miljøstyrelsen) ret luftigt, at det er helt i overenssetemmelse med de internationale
retningslinier udarbejdet af IUCN. Derefter blev spørgsmålene yderligere præciseret
og så fremkom dette svar:
”Aarhus Universitets rødlistemanual følger IUCN’s vejledning og kriterier, og udarbejdelsen
af den danske rødliste sker i overensstemmelse med disse. Manualen vedrører primært
tekniske anvisninger for, hvordan man foretager vurderingen af arters risiko for at uddø og
regulerer ikke sammenstillingen af data i nationale rødlister. Inddragelsen af DD i gruppen
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 503: Henvendelse af 21/4-21 fra Søren Gren, Tisvildeleje, om hvilken vej har biodiversiteten reelt udviklet sig siden opgørelsen i 2010
2378388_0002.png
af rødlistede arter i Danmark er et valg, som efter indstilling herom fra Aarhus Universitet er
bakket op af Miljøstyrelsen”.
Se link:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/mof/spm/153/svar/1716951/2286313.pdf
Her kan man altså direkte læse, at AU har indstillet og Miljøstyrelsen har bakket op. I
hvilken udstrækning, der ligger en direkte politisk beslutning bag, får stå lidt hen i det
uvisse, men det er næsten utænkeligt, at det ministerielle embedsapparat ikke har
kunnet forestille sig, hvordan indregning af DD-katagorien ville forrykke billedet i
retning af en voldsom tilbagegang i biodiversiteten, når Rødlisten formidles sådan at
alle de arter, der er på listen er dokumenteret truede. En tolkning som også kommer
til udtryk i f.eks. DN's ovenstående tolkning.
I øvrigt er denne indstilling og opbakning til at indregne DD-katagorien også
bemærkelsesværdig derved, at godt nok er 'sammenstillingen af data i nationale
rødlister' ifølge det oplyste op til det enkelte land, men så vidt det fremgår af det
omfattende materiale, er det udover Danmark kun Sverige, der har sammenstillet sin
rødliste sådan.
Efter at rødlisteproblematikken i efteråret blev behandlet i MOF, har såvel AU og
Naturstyrelsen af flere omgange revideret deres hjemmesider om Rødlisten, senest 6.
april 2021. Her opstillede man omsider en sammenlignelig tabel for Rødlisten 2010
og 2019 (se nedenfor), idet man nu også endelig indregnede DD-katagorien i både
2010- og 2019-Rødlisten.
Revideret 06.04.2021 -
Jesper Erenskjold Moeslu
nd
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 503: Henvendelse af 21/4-21 fra Søren Gren, Tisvildeleje, om hvilken vej har biodiversiteten reelt udviklet sig siden opgørelsen i 2010
2378388_0003.png
Se link:
https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/roedliste-2019/forskelle/
Som man kan se, så medførte denne beskedne regneøvelse, at den først udmeldte
stigning på 13,6 procentpoint (fra 28 til 41,6%) i antal rødlistede arter, nu faldt til
6,3% til procentpoint (fra 35,3% til 41,6%). Man skulle tro, at en så god nyhed, som
at biodiversiteten (som alle politikere med god grund står i kø for at bekymre sig om)
ikke var nær så presset som først angivet, ville blive meldt ud med begejstring – men
det blev afviklet i dybeste stilhed.
Man kunne også have forestillet sig at regne, som der blev gjort i 2010 og som alle
andre lande (undtage Sverige) gør. Et regnestykke, hvor DD-katagorien, som
repræsenterer arter, hvorom der foreligger 'utilstrækkelige data', ikke optages på
Rødlisten på grund af det manglende datagrundlag. Det regnestykke har man ikke
foretaget, men det tager 3 min og resultatet bliver så 27,7% truede arter i 2010 og
26,2% i 2019,
altså et lille fald i andelen af truede arter!
Ovenstående er langt fra hele historien om Rødlisten. Det er blot det, der kan
dokumenteres umiddelbart via få klik på nettet. En ting er, at resutatet som vist bliver
bestemt af den valgte regnemetode – men skal man helt til bunds, kræver det en
granskningskommission af samme omfang, som det f.eks. kræver at kortlægge de
mest kreative selskabstømmer-virksomheder.
En troværdig Rødliste, og en retvisende tolkning af den, er helt afgørende for
Danmarks natur de kommende årtier, for den hidtil antagede voldsomme tilbagegang
for biodiversiteten er hovedbegrundelsen for regeringens omfattende natur- og
biodiversitetsprogram med udlæg af 75.000 ha urørte skove og oprettelse af 15
konstruerede naturnationalparker.
Spørgsmålene næsten tårner sig op:
1.
Hvorfor foregår revisionen af Rødlisten på en måde, så man ikke løbende kan
følge ændringerne, idet tidligere versioner slettes?
Hvorfor foregår det 'under radaren'? Hvorfor formidles den/de gode nyheder
ikke?
Har Aarhus Universitet igen lavet politisk bestillingsarbejde på
jordbrugsområdet?
Hvorfor er der så lille en personkreds og så stort personsammenfald bag
Rødlisten, bag Rewilding og bag Naturnationalparker?
Hvilke normfaste undersøgelsesmetoder og kontrolmekanismer foreligger der
til sikring af Rødlistens datagrundlag, validitet og kommunikative redelighed?
2.
3.
4.
5.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 503: Henvendelse af 21/4-21 fra Søren Gren, Tisvildeleje, om hvilken vej har biodiversiteten reelt udviklet sig siden opgørelsen i 2010
6.
Hvorfor har politikerne ikke villet afveje ønsket om urørt skov mod ønsket om
at begrænse CO2-udledningen?
Det er ikke kun de valgte beregninger bag Rødlisten, der synes tendentiøse.
Hele det 'videnskabelige' belæg bag Rewilding, Naturnationaparker og Urørt
forekommer fortænkt, løsagtigt og tendentiøst. Hvorfor er ingen åben, faglig
dialog mulig?
Hvorfor er der ikke nogle af de erfarne folk i Naturstyrelsen, der kan tale frit,
før de går på pension?
Skal regeringens økonomisk relativt billige naturpolitik, som sender en stor,
ikke bogført regning til klimaet, anvendes til at greenwashe forsømmelser på
klimapolitikken?
Hvilken vej har biodiversiteten reelt udviklet sig siden opgørelsen i 2010
7.
8.
9.
10.
?
Notat udarbejdet i uge 16 og afsluttet 21/4-2021
Søren Grene
Uafhængig af interesser