Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 501
Offentligt
2377612_0001.png
Høng den 12. april 2021.
Til
Sundhedsministeren
Miljøministeren
Folketingets sundhedsudvalg
Folketingets miljøudvalg
Forslag til forbedring af folkesundheden og miljøet
Vi har i Høng startet en skraldebande, som har som mål at holde Høng fri for affald i gader og stræder.
Vi samler utroligt mange filtercigaret skod op. Næste gang vi kommer, ligger der mange skodder igen.
Derfor et forslag om, at man fra folketingets side forbyder filtercigaretter. Det ville være at slå to fluer med
et smæk.
Når unge mennesker starter med at ryge, er det oftest filtercigaretter, de starter med. Hvis filtercigaretten
ikke fandtes, ville færre unge starte med at ryge. De personer, som er startet med at ryge, ville nok lige
overveje, om de skulle gå i gang med cigaretter uden filter, eller de skulle bruge anledningen til at stoppe
med at ryge. De inkarnerede rygere, som ikke vil stoppe, vil fortsat have muligheden for at ryge cigaretter
uden filter.
Miljømæssigt ville vi slippe for alle de millionvis af cigaretskod med filter, som ligger og flyder alle steder.
Cigaretfiltre er lavet af plastik og nedbrydes meget langsomt og er dermed en stor kilde til forurening.
Der vil formentlig komme lidt flere cigaretskod uden filter, men de er af papir og tobak, som vil nedbrydes
hurtigt i naturen.
Med venlig hilsen
Henning Vingborg
Henning Vingborg
Rugvænget 8, 4270 Høng
Mail:
[email protected]
Tlf. 2489 8490