Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 492
Offentligt
2375576_0001.png
Transport Biology
Klima og fødevarer
Nye plante-
forædlingsteknikker
DNA som værktøj til mere
bæredygtige fødevarer?
Michael Broberg Palmgren
Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0002.png
Det er vigtigt at sondre mellem
transgenese
og
mutagenese
Med
transgenese
flytter man hele intakte
gener på tværs af artsbarrierer – arter som
aldrig selv ville kunne have krydset sig med
hinanden.
Med
mutagenese
tilfører man ikke noget
nyt og fremmed – man ændrer i det
bestående.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0003.png
Hvordan opstår mutationer?
Mutationer opstår spontant i naturen
(som følge af overkrydsning under
celledeling, fejl i kopiering af dna, UV
stråling, baggrundsstråling, kemikalier
m.m.).
De fleste mutationer har enten ingen
effekt eller resulterer i tab af en funktion
(det er svært at forbedre naturen).
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0004.png
Mutationer
= små ændringer af arvematerialet
- opstår hele tiden i naturen
Hvert nyt individ har nye mutationer, der er
opstået spontant
(planter såvel som dyr).
Den genetiske variation øges ved krydsning
mellem genetisk forskellige individer
(der tilføres
nye mutationer og nye kombinationer opstår).
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0005.png
Vild rose (Rosa
hybrida)
Mutant rose (Rosa sp.)
Muteret i genet
AGAMOUS
m. fl.
Fem kronblade;
mange støvblade
Mange kronblade;
få eller ingen støvblade
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0006.png
Brassica oleracea
(kål var. vild kål)
En
Brassica oleracea
(kål var. blomkål)
Muteret i genet
CAL1
m.fl.
En mutant, som har svært
ved at blomstre
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0007.png
Antallet af mutationer kan øges med
mutagener
(virker tilfældigt).
Mutationer kan nu for første gang induceres
målrettet
ved hjælp af
præcisionsmutagenese
(CRISPR/Cas9).
Nye planteforædlingsteknikker kan
ikke
resultere i
mutationer som ikke ville have kunnet opstå af sig
selv, eller allerede er opstået, i naturen.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0008.png
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0009.png
Mark på Lolland med quinoaplanter, hvis frø før såning var muteret med natriumazid
Det estimeres at hver plante har omkring 1.000 mutationer – ingen ved, hvor de er
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0010.png
Den genetiske variation der introduceres i tomatens arvemasse
som følge af forskellige forædlingsmetoder
Omtrentligt antal af
single nucleotide polymorphisms (SNPs)
Mutagenese
som følge af
overkrydsning
Krydsning (introduktion
af nye genvarianter)
Tilfældig
mutagenese
Målrettet
mutagenese
Krydsning af planter
Tilfældige, ukendte og ukarakteriserede genetiske forandringer
Laboratorie
Præcise forandringer
Graham et al. (2020)
Plant
Physiology
183:
1453–1471
Ossowski et al. (2010)
Science
327:
92–94
Ikke-GMO
GMO
men
undtaget
(politiske/juridiske
definitioner)
GMO
Ercolano et al. (2014)
BMC Genomics
15:
138
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0011.png
Hvordan opnås et mere bæredygtigt
jordbrug i fremtiden
Mindre input
(vand, næringsstoffer,
sprøjtemidler etc.).
Mere output
(hvis udbyttet går ned,
skal der bruges mere land, men vi vil
have mere natur, ikke mindre).
Mindre CO
2
udslip (bedst er mere
lagret).
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0012.png
Hvedegræs
(flerårig)
(Et bæredygtigt græs
med potentiale til at
blive en ny kornsort)
Hvedegræs’ lange
flerårige rødder:
- Lagrer kulstof i
jorden
- Mindsker
jorderosion
- Beskytter mod
tørke
- Mindsker
udvaskning af
næringsstoffer
Flerårige græsser
skal ikke sås
hvert år – det
skaber mindre
behov for
maskiner I
jordbruget
(enårig)
Hvede
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0013.png
Et stort problem med
hvedegræs:
Manglende dryssefasthed
mindsker udbyttet
Hvede
Hvedegræs
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0014.png
Dryssefasthed hos kultiveret byg og andre kornsorter
skyldes en mutation i genet
Btr1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0015.png
Hvedegræs har tre kopier af
Btr1
Gennavn i
hvedegræs
Alle tre skal muteres for at få dryssefasthed
% lighed
med Btr1
Hypotese:
Hvis hvedegræs muteres i de tre gener, der ligner
Btr1,
vil resultatet blive det samme som i andre kornsorter
(dryssefasthed)
Udfordring:
Hvordan finder vi hvedegræsplanter med de ønskede
mutationer?
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0016.png
Tre forskellige metoder kan bruges til at
skabe det samme produkt:
1) Tilfældig mutagenese
(kan tage >>100 år)
2) Accelereret tilfældig mutagenese
(> 10 år; mange off-target mutationer; et
stort krydsningsarbejde påkrævet)
3) Præcisionsmutagenese
(realistisk <10 år; få off-target mutationer)
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
Alle tre metoder resulterer i planter der har
den ønskede mutation =
det samme produkt.
Efter gældende politisk bestemte definition
vil de to første produkter være
ikke-GMOer
– det tredje vil være en
GMO
Man kan diskutere, hvor fornuftigt det er.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0018.png
Anbefalinger med hensyn til regulering
Godkendelsesproceduren bør frem for alt være
produktbaseret
i stedet for
procesbaseret,
som
det er tilfældet nu.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0019.png
Anbefalinger med hensyn til regulering
Det må dokumenteres, at der
ingen transgener
er i
produktet (herunder selektionsmarkører som fx
antibiotikaresistensgener).
Der kan bedes om et estimat for antallet af
off-
target mutationer.
Det kan indgå i vurderingen om produktet
bidrager til udviklingen af et mere
bæredygtigt
jordbrug.
Produktet gennemgår i øvrigt den samme
sortsgodkendelse
som sorter fremkommet ved
traditionel mutationsforædling
(sehttps://www.tystofte.dk/).
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 492: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tale og oplægsholdernes slides fra høring om nye planteforædlingsteknikker den 8/4-21
2375576_0020.png
Tak for opmærksomheden
(mark i Skåne med blandet hvedegræs og lucerne)