MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 484
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 14. april 2021

Sagsnummer: 2021-606

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat til

uformelt videomøde for EU’s landbrugs-

ministre den 26. april 2021.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR

41956011

• EAN

5798000880016

• [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

EU og Internationalt

Den 13. april 2021

FVM 033

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Uformelt videomøde

for EU’s landbrugsministre

den 26. april 2021

________________________________________________________________

Markedssituationen for landbrugsvarer

–

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Internationale handelsaftaler og

–forhandlinger

på landbrugsområdet, og opdate-

ring af Kommissionens undersøgelse fra 2016 af fremtidige handelsaftalers indvirk-

ning på landbrugssektoren

–

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 7

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

–

Orientering fra formandskabet

KOM (2018) 392

Side 14

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1306/2013

–

Orientering fra formandskabet

KOM (2018) 393

Side 50

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger og landbrugsprodukter og fødeva-

rer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og be-

skyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.

228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-

der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel

for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

–

Orientering fra formandskabet

KOM (2018) 394

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Side 65

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår offentlig kontrol af dyr og animalske

produkter, der eksporteres fra tredjeland til Unionen, for at sikre overholdelse af for-

buddet mod visse anvendelser af antimikrobielle stoffer

– Sagen er ikke på dagsordenen for det uformelle videomøde for EU’s landbrugs-

ministre den 26. april 2021, men forslaget forventes vedtaget på et kommende

rådsmøde

KOM (2021) 108

Side 76

Rådskonklusioner vedrørende EU’s prioriteter i forhold til FN’s fødevaretopmøde til

september 2021

– Sagen er ikke på dagsordenen for det uformelle videomøde for EU’s landbrugs-

ministre den 26. april 2021, men rådskonklusionerne forventes vedtaget på et

kommende rådsmøde

KOM-dokument foreligger ikke

Side 79

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

NOTAT OM UFORMELT VIDEOMØDE

FOR EU’S

LANDBRUGSMINISTRE

DEN 26. APRIL 2021

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. november 2020.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Covid-19 pandemien har i vidt omfang påvirket markedssituationen for de væsentligste landbrugs-

produkter i EU. Der blev derfor i første halvår 2020 iværksat en række hjælpeforanstaltninger, som

medvirkede til at stabilisere markedet. Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde

for EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021 henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes cirka hvert kvartal i Rådet (landbrug og fi-

skeri).

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde

for EU’s landbrugsministre

den 26. april 2021

med henblik på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

For mælk og mejeriprodukter var covid-19 pandemien især i 2020 en udfordring for markedet. Pande-

mien og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der blev indført i medlemsstaterne, med-

førte et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren. Spredningen af sygdom-

men og de trufne foranstaltninger begrænsede adgangen til arbejdskraft, hvilket især gik ud over pro-

duktionen, indsamlingen og forarbejdningen af mælk. Desuden har lukning af butikker, udendørs mar-

keder, restauranter og andre lignende foretagender standset driften af hotel- og restaurationsbranchen,

hvilket medførte betydelige ændringer i efterspørgselsmønstret for mælk og mejeriprodukter. Alt efter

produktet tegner hotel- og restaurationsbranchen sig normalt for forbruget af ca. 10-20 pct. af EU’s pro-

duktion af mælk og mejeriprodukter. Dertil kommer, at købere i EU og på verdensmarkedet opsagde

kontrakter og forsinkede indgåelsen af nye kontrakter i forventning om yderligere prisfald. Det med-

førte, at indvejede mælkemængder, især blev anvendt til fremstilling af smør og mælkepulver, der kan

lagres.

Afregningsprisen til producenterne blev kun marginalt påvirket af prisfaldene. Kommissionen indførte

primo maj 2020 støtte til privat oplagring af smør, skummetmælkspulver og ost. Der kunne oplagres i

perioden fra 7. maj 2020 til 30. juni 2020. Der nåede at blive oplagret 20.138 tons skummetmælkspul-

ver, 67.739 tons smør og 47.739 tons ost. I Danmark blev oplagring for ost klargjort på baggrund af

tilbagemeldinger fra erhvervet, men der var efterfølgende ikke interesse for anvendelse af ordningen.

Siden da har markedssituationen generelt set været i bedring, hvor mælkeprisen i marts 2021 lå på 35,0

cent/kg, hvor den i maj 2020 var 33,1 cent/kg. I marts 2021 ligger prisen på skummetmælkspulver på

238 euro/100 kg, hvor den i juli 2020 var på 214 euro/100 kg og smør ligger på 380 euro/100 kg, hvor

den i maj 2020 var 281 euro/100 kg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Markedssituationen for grisekød

EU's marked for grisekød kom forholdsvis stabilt gennem følgerne af covid-19 pandemien. Ikke desto

mindre har priserne været faldende, men fra et meget højt udgangspunkt i 2019 og de første måneder af

2020. Der er dog sket en forbedring i 2021. Prisniveauet er således for indeværende (ultimo marts 2021)

ca. 25,6 pct. under niveauet fra samme tid i 2020. Prisniveauet har dog været stigende i 2021 og er nu

tæt på gennemsnittet for årene 2016-2020. Det gælder også den danske notering. Noteringen lå i uge 10

i 2020 på 14,30 øre/kg og er sidenhen løbende faldet og lå fra uge 38 til uge 45 i 2020 stabilt på 10,30

øre/kg. Der kom derefter et prisfald indtil uge 11 i 2021, hvor prisen steg til 10,50 øre/kg, hvor den fortsat

ligger. Også smågriseprisen, der i efteråret 2020 kom ned på en bundrekord på 35 euro/stk., er per

marts 2021 steget til 50 euro/stk. En udfordring for svineslagterierne har været udbrud af covid-19 på

slagterier i både Tyskland og Danmark. En anden betydelig udfordring er, at svinesygdommen afrikansk

svinepest i september 2020 bredte sig fra Polen til Tyskland. Det har medført, at en række vigtige ek-

sportlande herunder Kina har lukket for import af grisekød fra Tyskland, der udgør 24 pct. af EU’s sam-

lede eksport af grisekød, der i 2019 nåede op på 4,6 mio. tons. Trods vanskelighederne i 2020 blev EU’s

eksport af grisekød rekordstor med 5,4 mio. tons.

Markedssituationen for oksekød

Efter covid-19 pandemiens udbrud i marts 2020 faldt prisen på oksekød. Siden maj 2020 og frem til uge

40 i 2020 har prisniveauet været stabilt med et gennemsnit omkring 352,2 euro/100 kg, hvilket er 2,3

pct. lavere end samme tid året før. Ultimo marts 2021 er prisen steget til 368,7 euro/100 kg. Prisniveauet

er fortsat noget

under gennemsnittet for de seneste tre år. EU’s eksport steg 0,6 pct. i kalenderåret 2020

i forhold til 2019. Importen til EU faldt i samme periode med 13,9 pct.

På grund af covid-19 pandemien indførte Kommissionen i foråret/sommeren 2020 en række hjælpefor-

anstaltninger til landbrugssektoren, navnlig fordi nedlukningerne i praksis lukkede hotel- og restaura-

tionssektoren helt ned. Det gjaldt især for dyrere produkter, som visse oksekødsudskæringer, der for-

trinsvis spises på restaurant. Den manglende efterspørgsel blev ikke modsvaret af øget efterspørgsel i

detailleddet. Der blev derfor indført støtte til privat oplagring af oksekød. Der kunne indlagres fra 7. maj

2020, indtil ordningen blev ophævet 17. juli 2020. Ordningen blev anvendt i ni medlemsstater, hvor der

nåede at blive oplagret i alt 2.215 tons, hvilket er ret beskedent omfang. Muligheden for privat oplagring

blev gjort klar i Danmark, men der blev ikke modtaget ansøgninger.

Markedssituationen for fjerkrækød

Fjerkræsektoren oplevede også et vist prisfald efter starten på covid-19 pandemien. Prisen rettede sig

dog, og lå i oktober 2020 på 181,67 euro/100 kg, hvilket var 2,1 pct. lavere end samme tid året før. Ultimo

marts 2021 lå prisen på 190,5 euro/100 kg. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i

mængde og værdi. Udbrud af fugleinfluenza flere steder i EU, herunder i Danmark påvirker eksporten

negativt, idet en række vigtige eksportmarkeder ikke anerkender regionalisering, hvor lande opdeles i

regioner, men lukker helt for eksport fra en EU medlemsstat ramt af sygdommen.

Markedssituationen for frugt og grønt

Sektoren har klaret sig godt igennem 2020, særligt i detailhandlen. Handel med Storbritannien, som er

blandt de vigtigste markeder for sektorens eksportører, har i 2021 endnu ikke mødt alvorlige udfordrin-

ger i forbindelse med handelsbarrierer og forsinkelser som følge af Brexit. Den britiske regering har

endvidere valgt at udsætte indførslen af fuld grænsekontrol til 1. januar 2022. I forhold til USA er har

der også en været positiv udvikling, hvor al straftold er suspenderet i fire måneder fra den 11. marts

2021. På det indre marked har der ligeledes været fremgang med en stigning på 2 pct. Særligt handlen

med frugt har været positiv med en stigning på 18 pct.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Markedssituationen for sukker

Globale sukkerpriser fortsætter med at stige og ramte 17. februar 2021 nyt højdepunkt i næsten fire år

med priser på 404,9 euro/ton for hvidt sukker. Global merproduktion i 2019/2020 er blevet nedjusteret

fra 1,9 mio. ton. til 0,9 mio. ton, mens foreløbige tal viser en underproduktionen i 2020/2021 på 4,6

mio. ton. Udviklingen sammenfatter et forventet fald i produktionen på 2,1 mio. ton, mens forbruget

forventes at stige med 3,5 mio. ton. Handelsbalancen for EU27 i 2020/2021 forventes at ramme -0,75

mio. ton, sammenlignet med -1,07 mio. ton i 2019/2020. Udviklingen skyldes i særdeleshed et forventet

fald i importen på 0,27 mio. ton i 2020/2021.

Markedssituationen for vin

Produktionen af most blev for 2020 estimeret til at være 4 pct. over niveau fra 2019, og 2 pct. under det

5-årige gennemsnit, med en geografisk udvikling på +13 pct. i Spanien, +6 pct. i Frankrig og -1 pct. i

Italien. Kombineret med lavt forbrug på grund af covid-19 pandemien gik producenterne ind i nuvæ-

rende produktionsår med store lagre på samlet 173,4 mio. hektoliter, marginalt under den rekordstore

startlager på 174,9 mio. hektoliter i 2019. Gennemsnittet for perioden 2011-2020 ligger på 163 mio.

hektoliter. Eksporten faldt i 2020 med 5 pct., svarende til 1 milliard euro. Importen faldt også, her med

26 pct. og et værditab på 649 mio. euro.

Der blev i forvaltningskomitéen for frugt og grønt i foråret 2020 vedtaget midlertidige fravigelser fra

flere forordninger som svar på markedsforstyrrelser forårsaget af covid-19. De midlertidige fravigelser

er som følge af den fortsatte situation blevet forlænget til 2021. Ændringerne vedrørte muligheder for

grønthøst, gensidige fonde og om ansøgning og godkendelse af ændringer af operationer. Der blev her-

udover vedtaget fravigelser fra reglerne om gensidige fonde, omlægning af vinmarker, grønthøst, høst-

forsikring og forhøjede støttesatser. Hertil blev også vedtaget ændringer om udvidede muligheder kri-

sedestillation og kriseoplagring af vin. Medlemsstaterne skal finde midler til ovenstående tiltag inden

for den allerede fastsatte økonomiske ramme i bilag VI til forordning 1308/2013.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, lovgivningsmæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

eller konsekvenser

for EU’s budget.

Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen vil

forslagets økonomiske mv. konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen her-

til.

Høring

Sagen er sendt i høring i §2-udvalget (landbrug), der er indkommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer bemærker til markedssituationen for mælk og mejeriprodukter, at udover øget

sikring og omstilling i produktionen som følge af Covid-19

pandemien, så giver afslutningen på UK’s

transitionsperiode i forbindelse med Brexit den 31. december 2020 enorme bekymringer for hele den

europæiske mejerisektor. Et nyt studie fra LSE estimerer en nedgang i mejerieksporten fra EU til UK

med 18 pct. i et FTA-scenarie og helt op til 94 pct. i tilfælde af et no-deal scenarie. UK er et af den danske

mejerisektors vigtigste eksportmarkeder, og skal sektoren opretholde den britiske handel, så er det af-

gørende, at partnerne bliver enige om en aftale uden told og kvoter, så man undgår en situation med

WTO-toldsatser.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

For så vidt angår markedssituationen for oksekød bemærker Landbrug & Fødevarer, at årsagen til at

oplagringsordningen ikke blev anvendt fra dansk side ligger til grund for de vilkår, der var opstillet for

ordningen. Kravet om at oplagre en hel (opskåret) bagfjerding i en foruddefineret tidsperiode på 3-5

måneder var, ud fra et markedsperspektiv, ikke attraktivt. I foråret var det muligt at afsætte dele af bag-

fjerdingen, og hvis producenterne kiggede 3-5 måneder frem i tiden, som ordningen lød på, vil man kun

komme nærmere et Brexit. Lige netop Brexit med et endnu usikkert udfald, presser afsætningsmulighe-

derne og øger behovet for nye afsætningsmuligheder. Et Brexit med et no-deal scenarie vil give anled-

ning til stor bekymring om, hvortil det irske oksekød, der i dag går til UK, skal afsættes fremover.

Landbrug & Fødevarer henviser vedrørende markedssituationen for fjerkrækød til, at fjerkræsektoren

også oplevede et markant prisfald efter starten på covid-19 pandemien med prisfald i EU på 20-30 pct.

samtidig med at indsætningen af daggamle kyllinger faldt tilsvarende i en længere periode som følge af

nedlukningen af food service. Til trods for en delvis tilpasning af produktionen i en periode, og i lyset af

en fortsat import af fjerkrækød fra Brasilien og Thailand, der ikke er faldet tilsvarende, er der sket en

væsentlig lageropbygning af fjerkrækød på de europæiske frysehuse, der forstærker prisfaldet. Over

sommeren er der igen sket en stigning i produktionen i EU, uden at lagrene er væsentligt nedbragt. Der

må derfor forventes et fortsat markedspres i retning af fortsat lave og faldende priser, indtil der igen

sker en åbning af food service særligt inden for turisme og restaurant. Landbrug & Fødevarer bemærker,

at EU fortsat er nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi, men bemærker, at ekspor-

tens enhedspris er væsentlig lavere end for importen, hvilket skyldes, at EU importerer dyre udskærin-

ger, mens EU eksporterer billige udskæringer og kød til forarbejdning. Det bemærkes endvidere, at EU's

eksport det seneste år har været hårdt ramt af handelsbarrierer i en række tredjelande både i form af

øget toldforanstaltninger, tekniske barrierer og uretmæssige sundhedsmæssige- og phytosanitære bar-

rierer, som følge af udbrud af fugleinfluenza i en række lande. Disse tiltag har desuden medvirket til øget

pres på EU's indre marked, hvor varerne alternativt er forsøgt afsat.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan forventes, at de fleste medlemsstater finder, at markedssituationen har forbedret sig i takt med

genåbningen, mens nogle medlemsstater forventes at ville efterspørge yderligere støtte.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 2020 forud for uformelt video-

møde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 16. november 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 4. november 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Internationale handelsaftaler og

–forhandlinger

på landbrugsområdet, og opda-

tering af Kommissionens undersøgelse fra 2016 af fremtidige handelsaftalers

indvirkning på landbrugssektoren

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. januar 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen orienterer på

det uformelle videomøde for EU’s landbrugsministre

den 26. april 2021

om status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og

-forhandlinger samt multilaterale for-

handlinger på landbrugsområdet. Derudover orienterer Kommissionen om en opdatering af under-

søgelsen fra 2016 om handelsaftalers betydning for den europæiske landbrugssektor. Sagen er på

dagsordenen for

det uformelle videomøde for EU’s landbrugsministre

den 26. april 2021 med henblik

på orientering og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen orienterer på

det uformelle videomøde for EU’s landbrugsministre

den 26. april 2021

om status for EU’s

regionale og bilaterale handelsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhand-

linger på landbrugsområdet. Desuden vil Kommissionen orientere om en opdatering af en undersøgel-

sen fra 2016 af handelsaftalers indvirkning på landbrugssektoren.

Sagen er på dagsordenen for

det uformelle videomøde for EU’s landbrugsministre

den 26. april 2021

med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU’s og Storbritanniens

chefforhandlere blev den 24. december 2020 enige om en samlet aftale om det

fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Aftalen trådte midlertidigt i kraft pr. 1. januar 2021,

og den midlertidige ikrafttrædelse er blevet forlænget indtil udgangen af april 2021 i afventning af Eu-

ropa-Parlamentets godkendelse af aftalen forventet på plenarsamlingen i slutningen af april 2021.

Aftalekomplekset består først og fremmest af en bred aftale om økonomisk samarbejde, herunder blandt

andet varehandel, fair konkurrencevilkår og bæredygtighed. Aftalens kapitel om varehandel indeholder

fuld told- og kvotefrihed inden for alle sektorer, hvilket EU ikke har i frihandelsaftaler med andre tred-

jelande. Herudover indeholder aftalen en række regler, der alle har til formål at skabe en så gnidningsfri

varehandel som mulig

–

det vil sige regler om tekniske handelsbarrierer, sanitære og fytosanitære for-

anstaltninger (dyre- og plantesundhed, SPS-standarder), et bredt og frivilligt reguleringsmæssigt sam-

arbejde samt et tæt toldsamarbejde. Aftalen lægger desuden op til gensidig anerkendelse af certificering

i forhold til blandt andet økologiske produkter og vin.

Et centralt spørgsmål har igennem hele forhandlingsprocessen været, hvordan man sikrer fair konkur-

rence mellem europæiske og britiske virksomheder. Man er i den forbindelse blevet enige om forpligtel-

ser om fair konkurrence inden for blandt andet statsstøtte, konkurrence-området, arbejdstagerrettighe-

der og social beskyttelse, miljø og sundhed, klima og skat. I forhold til miljø og klima (inklusiv ener-

gimål) indeholder aftalen såkaldte ’non-regression klausuler’, som betyder, at parterne forpligter

sig til

rammer, der modvirker en sænkning af nuværende standarder.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

På EU-siden er EU/UK-aftalen kommet rimelig godt fra start på grund af myndighedernes og virksom-

hedernes forberedelser. Det ændrer dog ikke på, at også danske virksomheder oplever de uundgåelige

negative konsekvenser af Brexit med Storbritanniens udtrædelse af det indre marked og toldunionen,

herunder nye oprindelsesregler for varer. Hertil kommer de reducerede kvoter for danske fiskere. I Stor-

britannien er der fortsat store udfordringer efter udtrædelsen af EU’s indre marked og toldunion, der

indtil videre har medført betydelige fald i import og eksport i forhold til EU. Fra britisk side har man

endnu engang måtte udskyde iværksættelse af importkontrolsystemer på de fleste områder til udgangen

af 2021 for at give myndigheder og virksomheder mere tid til forberedelserne på de nye rammevilkår.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) indgik den 28. juni 2019 en politisk

aftale om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I øjeblikket pågår den juridiske gennemgang og

oversættelse til alle EU’s sprog, hvorefter aftalen kan forelægges for Rådet og Europa-

Parlamentet til godkendelse. Det er endnu uvist, hvornår dette vil finde sted.

EU og Mexico påbegyndte i juni 2016 forhandlingerne om en modernisering af den eksisterende frihan-

delsaftale fra 2000. Parterne blev enige om de sidste detaljer i begyndelsen af 2020. Med moderniserin-

gen af aftalen har man sikret yderligere liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser, reduk-

tion af ikke-toldmæssige handelshindringer m.m. samt investeringsbeskyttelse som kendt fra handels-

aftalen med Canada (CETA). Aftalen forventes tidligst at blive behandlet i Rådet i foråret 2021.

EU og Chile indledte i november 2017 forhandlinger om modernisering af handelsdelen af den

eksisterende associeringsaftale mellem parterne. Forhandlingerne er gået langsomt pga. uenigheder om

især geografiske betegnelser (GI’s) og investeringsbeskyttelse. Chile har på det seneste udvist fornyet

engagement, da man ønsker en aftale forud for præsidentvalget i november 2021. EU er indstillet på at

accelerere forhandlingerne, og der arbejdes på udveksling af toldtilbud primo 2021.

Forhandlingerne med henholdsvis Australien og New Zealand blev igangsat i sommeren 2018, og der er

nu afviklet 10 forhandlingsrunder med begge parter. I begge forhandlingsforløb er der udvekslet toldtil-

bud og Kommissionen sigter på at nå til slutspillet i forhandlingerne med begge lande i 2022.

Forhandlinger om en regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN

-landene blev igangsat i 2007,

men manglen på fremskridt gjorde, at man i 2009 besluttede i første omgang at søge handelsliberalise-

ring gennem bilaterale frihandelsaftaler med de enkelte ASEAN-lande. Ambitionen er, at disse aftaler

på sigt kan udgøre byggesten til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale.

I det bilaterale forhandlingsspor indledte EU og Filippinerne i 2015 forhandlinger om en frihandelsaf-

tale. Filippinerne er blandt de største aftagere af landbrugsprodukter fra EU, så en frihandelsaftale vil

potentielt være til fordel for EU’s landbrugssektor,

men forhandlingerne har ligget stille siden 2017. EU

indledte i 2016 desuden forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil

indebære fordele for landbrugssektoren i EU. Der er afholdt 10 forhandlingsrunder. Fra dansk side ar-

bejdes sammen med ligesindede EU-lande for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af

råvarer, især palmeolie. Tidligere indledte frihandelsforhandlinger med Malaysia blev sat i bero i 2012

efter malaysisk ønske. Efter valget i Thailand i 2019 undersøges mulighederne for genoptagelse af fri-

handelsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, men sat i bero efter militærkuppet i 2014.

Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

EU og USA har fredag den 5. marts 2021 indgået en aftale om tidsbegrænset gensidig suspension af

kompensationstold i WTO-sagerne mod henholdsvis Airbus og Boeing. Aftalen gælder i fire måneder fra

den 11. marts til den 11. juli 2021. I denne periode vil parterne forsøge at enes om en permanent aftale.

WTO gav i oktober 2019 USA ret til at indføre told på op til 7,5 mia. USD på europæiske varer som

kompensation for WTO-stridig statsstøtte til Airbus. WTO bemyndigede i oktober 2020 EU til at på-

lægge amerikanske varer kompensationstold for op til 4 mia. USD i den parallelle sag om amerikansk

støtte til Boeing. Primært den danske fødevareeksport har været eksponeret for de amerikanske toldsat-

ser. En forhandlingsløsning i Airbus/Boeing-tvisterne er fortsat en central prioritet for EU.

Færdigforhandlede frihandelsaftaler

Frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam trådte i kraft den 1. august 2020. Frihandelsaftalen fjerner

blandt andet tolden på stort set alle varer, herunder landbrugsvarer. Samtidig åbnes det vietnamesiske

marked for europæiske serviceudbydere på en række områder. Aftalen skal generelt sikre ens spillereg-

ler for europæiske og vietnamesiske virksomheder. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal

sikre forsvarlige sociale og miljømæssige standarder.

EU og Singapore afsluttede i december 2017 de politiske forhandlinger om en frihandels- og investe-

ringsaftale. Frihandelsaftalen trådte i kraft den 21. november 2019, mens investeringsbeskyttelsesafta-

len først kan træde i kraft efter ratifikation af samtlige medlemsstater, hvilket erfaringsmæssigt kan tage

flere år.

Frihandelsaftalen mellem EU og Japan trådte i kraft den 1. februar 2019. Aftalen sikrer attraktiv mar-

kedsadgang for bl.a. svinekød og mejeriprodukter. Ud over toldafviklingen har der fra EU’s side været

fokus på ophævelse af tekniske handelshindringer, og der er eksempelvis opnået gode resultater vedrø-

rende godkendelsesprocedurer for fødevaretilsætningsstoffer.

Frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) trådte i foreløbig anvendelse den 21. september 2017.

Endelig ikrafttræden af aftalen kræver national ratifikation i hver enkelt EU-medlemsstat. Folketinget

tilsluttede sig dansk ratifikation den 1. juni 2017.

Den første frihandelsaftale i den nye generation af EU’s frihandelsaftaler blev indgået med

Sydkorea.

Aftalen trådte endeligt i kraft i december 2015 efter at have været i foreløbig ikrafttræden siden juli 2011.

Aftalen medførte afvikling af næsten alle toldsatser og har ført til en meget væsentlig stigning i samhan-

delen med varer og tjenesteydelser samt investeringer.

WTO-forhandlingerne

Uenigheder blandt WTO’s medlemmer kombineret med den anspændte relation mellem USA og Kina

lægger fortsat pres på det multilaterale handelssystem. Krisen i WTO handler blandt andet om mang-

lende fremdrift i forhandlingssporet samt behov for opdatering af WTO’s regelsæt. Dertil kommer

spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO. Det mest akutte problem er dog krisen i tvist-

bilæggelsessystemet, hvor appelorganet ophørte med at fungere den 10. december 2019 som følge af

USA’s blokering for udnævnelse af nye medlemmer. EU lægger

afgørende vægt på en multilateral model

for tvistbilæggelse med appelmulighed, men har givet situationens alvor valgt at deltage i en alternativ

midlertidig voldgiftsmekanisme sammen med en række andre WTO-medlemmer, så længe appelorga-

net ikke er funktionsdygtigt. I 2021 vil EU række ud til den nye amerikanske administration med henblik

på at revitalisere reformprocessen i WTO.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

WTO’s ministerkonference (MC12),

som skulle have været afholdt i Kasakhstan i juni 2020, blev aflyst

som følge af COVID-19 og vil nu i stedet finde sted i Geneve i december 2021. Der er begrænsede for-

ventninger til, at ministerkonferencen kan levere konkrete resultater i form af nye aftaler, heller ikke

på landbrugsområdet. Størst opmærksomhed knytter sig til, om der kan indgås en multilateral aftale om

fiskerisubsidier, som knytter sig til verdensmål 14 (SDG) om beskyttelse af havene. Danmark er med i

en gruppe af lande, der arbejder for, at der i margen af ministerkonferencen afholdes et grønt sideevent.

COVID-19 pandemiens handelspolitiske konsekvenser

Som følge af COVID-19 pandemien ses protektionistiske tendenser i mange lande og regulering af hand-

len, herunder med fødevarer. Afhængigt af, om landene er nettoeksportører eller -importører af

landbrugsvarer er der eksempler på henholdsvis eksportbegrænsninger eller regulering af importen.

Endvidere har en række lande gennem nationale hjælpepakker og lignende tiltag ydet støtte til blandt

andet landbrugs- og fødevareområdet, hvilket har konsekvenser for den internationale handel. På cana-

disk initiativ har EU sammen med flere andre lande, blandt andet USA, Kina, Japan, Australien og Bra-

silien, støttet en erklæring i WTO-regi, der understreger vigtigheden af åbne markeder og at COVID-19

pandemien ikke må føre til eksportbegrænsninger eller andre former for handelsbarrierer.

Opdatering af undersøgelsen af fremtidige handelsaftalers indvirkning på landbrugssektoren

På gentagne opfordringer fra en række medlemsstater udarbejdede Kommissionen i 2016 en undersø-

gelse af konsekvenserne for europæisk landbrug af allerede indgåede handelsaftaler og igangværende

handelsforhandlinger.

En opdatering af undersøgelsen blev præsenteret på videomødet for EU’s land-

brugs- og fiskeriministre den 25. januar 2021.

Undersøgelsen omfatter de 12 vigtigste frihandelsaftaler, som enten var indgået (Canada, Japan, Viet-

nam, Mexico og Mercosur) eller under forhandling (Australien, New Zealand, Thailand, Filippinerne,

Indonesien, Malaysia og Chile). Undersøgelsen fokuserer udelukkende på virkningerne af en gensidig

liberalisering af importtold mellem EU og de relevante handelspartnere. Der tages således ikke hensyn

til andre tiltag med økonomiske virkninger (for eksempel begrænsning af ikke-toldmæssige foranstalt-

ninger, især sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger).

Undersøgelsen er baseret på en simuleret situation i 2030 i henhold til to scenarier: Det ambitiøse sce-

narie indebærer fuld liberalisering på 98,5 pct. af toldpositionerne og en delvis toldnedsættelse på 50

pct. i de resterende toldpositioner, mens det konservative scenarie indebærer fuld liberalisering på 97

pct. af toldpositionerne og delvis toldnedsættelse på 25 pct. på de resterende toldpositioner.

Undersøgelsens overordnede resultat er, at der forventes betydelige gevinster for især EU's mejeri- og

svinekødssektorer. På den anden side viser undersøgelsen en vis sårbarhed for blandt andet oksekød,

fjerkræ, sukker og ris.

Undersøgelsen

viser, at EU’s handelspolitik er til fordel for EU’s landbrugssektor.

Kommissionen kon-

kluderer derudover, at resultaterne af undersøgelsen bekræfter, at EU's nuværende tilgang, som består

i at begrænse liberaliseringen af importen af følsomme landbrugsprodukter i alle handelsforhandlinger,

er den rette fremgangsmåde. Endvidere konkluderer Kommissionen, at undersøgelsen viser behovet for

en stærk fælles landbrugspolitik med tilstrækkelige midler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel

207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer

støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er

–

ifølge Landbrug & Fødevarer

–

afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den netop indgåede

handelsaftale med Storbritannien i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt, det vil

sige, at de administrative procedurer og krav ved samhandlen strømlines, og at implementering af afta-

len sikres; at den aktive EU-handelspolitik fortsættes med det formål at skabe nye markedsmuligheder

ved at forhandle nye ambitiøse handelsaftaler som supplement til den netop indgåede aftale med Stor-

britannien; at vækstmarkeder som blandt andet Kina og Indien rummer et stort potentiale og derfor bør

prioriteres i forhold til nye handelsaftaler; at sikre en fuld og transparent implementering af allerede

indgåede handelsaftaler, og at aftalerne ikke misbruges; at aftalerne for så vidt angår markedsadgang til

EU indeholde klare krav i forhold til centrale områder, som påfører produktionen i EU særlige omkost-

ninger, såsom blandt andet fødevaresikkerhed og dyrevelfærd; at WTO fortsat prioriteres og om muligt

moderniseres til i endnu højere grad at kunne opretholde gensidige regler for samhandel, idet EU aktivt

bør søge løsninger multilateralt for at sikre et fremtidsdueligt WTO.

Generelt bør enhver frihandelsaftale indgået af EU med tredjelande være omfattet af en ”single pocket”-

tilgang i WTO-regi, der sikrer, at EU’s

handelsindrømmelser i form af nye eller større importtarifkvoter

indgår med fuld og akkumuleret effekt i fremtidige WTO-forhandlinger om yderligere liberalisering af

den globale handel.

Aktuelt arbejdes der fra EU’s side på – som en del af EU’s Green

Deal - at indføre en grøn grænseudlig-

ningstold på importvarer ind i EU. Denne skal tage højde for forskellene i CO2-regulering henholdsvis

i EU og i tredjelande og sikre mod CO2-lækage. Landbrug & Fødevarer er principielt ikke i mod løsnin-

ger, der kan imødegå

lækageproblematikken, som naturligt affødes af Green Deal’s fordyrelse af pro-

duktionen i EU. Dog forholder Landbrug & Fødevarer sig skeptisk over for forslaget, da dette vil skulle

implementeres, uden at der sker brud på de internationale handelsregler med risiko for afledte han-

delskrige. Desuden må forslaget ikke fordyre import af råvarer ind i EU, da dette vil skade konkurren-

cedygtigheden

på EU’s eget marked ift. importerede færdigvarer.

Derudover må forslaget ikke koste

markedsadgang og konkurrencedygtighed på eksportmarkederne i forbindelse med den nødvendige

genforhandling af eksisterende, bilaterale handelsaftaler.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Landbrug & Fødevarer har forståelse for briternes udsættelse af nye regler for så vidt angår eksportcer-

tifikater og fødevarekontrol, der skulle have trådt i kraft den 1. april 2021. Udsættelsen sikrer europæi-

ske eksportører og britiske importører mere tid til at afklare praktiske udeståender og forberede frem-

tidige processer for at undgå flaskehalse i samhandlen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den vedtagne CTPP-aftale mellem Japan, Canada, Australien, Ma-

laysia, Mexico, Peru, Vietnam, Brunei, Chile, Singapore og New Zealand uden om USA

–

foruden

den indgåede USA-Japan-aftale og den vedtagne RCEP-aftale

–

lægger pres på EU for at indgå

flere bilaterale handelsaftaler. I denne sammenhæng støtter Landbrug & Fødevarer en opsplitning af

fremtidige handelsaftaler i en handelsrelateret del og en investeringsrelateret del, således at færdigfor-

handlede handelsaftaler sikres en hurtigere ratifikation og anvendelse.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, fx i form af ve-

terinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der

ved en eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet svine-

kød. For eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig

situation.

Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med Mercosur, som EU har indgået en

politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med

de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har

primært

EU’s

okse- og fjerkrækød betalt en høj pris for aftalen, idet Mercosur får en eksportkvote for

oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvivalens (ca. 76.000 tons produktvægt) og for fjerkræ

en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens (129.000 tons produktvægt), der samtidig bliver told-

fri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke af kvotedelingen i forbindelse med Brexit, hvorfor

den alene tilfalder EU27. Dette vurderes af Landbrug & Fødevarer

ikke holdbart for stabiliteten på EU’s

marked for okse- og-

fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede

okse- og fjerkræsektor.

Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere

anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte

store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af mar-

kedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed for at agere på

markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig implemente-

ring af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implementering i

Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af den nyoprettede chief trade enforcement officer i

Europa-Kommissionen.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA genoptages. Den senest

indgåede miniaftale mellem parterne kan eventuelt fungere som første skridt på vejen, og med den nye

amerikanske administration og handelsrepræsentant på plads bør der være basis for at identificere

fælles interesseområder inden for handelspolitikken. Den fortsatte dialog må ske på grundlag af viden-

skabelige standarder af de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpeges

fra dansk fjerkræssektors side, at der i forhandlingerne

bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtigheds-

princip og følsomme sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO eller

som er særligt økonomisk konkurrenceudsatte på grund af forskellige lovbestemte produktionsmetoder.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Landbrug & Fødevarer ønsker en permanent løsning på Airbus versus Boeing-sagen, og i den forbindelse

vurderes det positivt, at man er nået til enighed om en midlertidig, gensidig tilbagerulning af straftolden.

Da sagen dog næppe er øverst på den amerikanske dagsorden, må den i højere grad prioriteres af Kom-

missionen. Hvis straftolden ikke fjernes permanent, vil den koste eksport og arbejdspladser i både EU

og USA, og blandt andre mindre fødevareproducenter vil skulle betale prisen for ulovlig statsstøtte til de

store flyselskaber.

Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-

asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger med

Indonesien og Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet

dansk mejerieksport.

I forhold til de igangværende Australien-frihandelsforhandlinger har særligt mejerisektoren udeluk-

kende offensive interesser. I forhandlingerne med New Zealand er den europæiske mejerisektor dog

bekymret over størrelsen på EU’s seneste toldtilbud vedr. valleprotein samt kvotens manglende opde-

ling. Oksekødssektoren har defensive interesser i forhandlingerne med både Australien og New Zealand.

EU28 importerede i 2018 ca. 15.000 tons oksekød fra Australien og ca. 5000 tons fra New Zealand. Der

eksporteres ikke noget nævneværdigt den anden vej. En reduktion eller fjernelse af den nuværende told

på 12,8 pct. + et fast beløb pr. 100 kg afhængigt af udskæringen vil presse den europæiske oksekødssek-

tor, der i forvejen er under stort pres fra de langsigtede konsekvenser af Brexit og forhandlingerne om

den mulige, endelige godkendelse af Mercosur-aftalen.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes

som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)

har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for

dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed

transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke

mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige

negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med

fødevarer. I relation til undersøgelsen af fremtidige handelsaftalers indvirkning på landbrugssektoren

har flere medlemsstater løbende efterspurgt opdateringer og udvidelser af undersøgelsen. For så vidt

angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive indsats for at fremme

og reformere det multilaterale handelssystem.

Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og ambi-

tiøse handelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at opnå forbedret

adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og vækst i Dan-

mark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt danske forbrugere til gode i form af lavere pri-

ser og større udvalg af varer og tjenesteydelser. Fra dansk side bakker man derfor op om en fri og fair

handelspolitik baseret på respekt for bæredygtig udvikling, miljø, klima og arbejdstagerrettigheder.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for det uformelle videomøde for

EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 25. januar 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 13. januar 2021.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler

for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den

fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013

KOM (2018) 392

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og

landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forord-

ningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for

landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogram-

mer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de

interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et

obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra

større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videre-

føre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og

miljø-tiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd.

Rådet opnåede enighed om en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020. Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for

EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021 med henblik på orientering fra formandskabet.

Baggrund

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler

for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2021-27.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for

EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021

med henblik på orientering fra formandskabet.

Formål og indhold

Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemsstater-

nes mulige interventioner og rammerne herfor.

Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af

landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle mål-

sætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse

og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger supple-

res af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, in-

novation og digitalisering.

Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og

øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny

grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så-

kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til

individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og opnå-

else af resultater.

Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte

interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale for-

pligtelser.

Strategisk plan for landbrugspolitikken

Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-27. Pla-

nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi-

striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.

Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne

gælder blandt andet i forhold til følgende:



Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse

og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal god-

kende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt,

men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag til æn-

dringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.

Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af en

SWOT-analyse

og en

ex ante-evaluering.

En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold, der

kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og inter-

ventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede effekter.

SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende direktiv-

implementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen udarbejdes

en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger. Planerne

skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, medlemsstaterne



MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også ligesom landdi-

striktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmålene og årlige del-

mål.



Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der

skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-

relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles

kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataindsam-

ling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i implemen-

teringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer svarer i

vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet der dog

forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.

Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udarbej-

delsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et

overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi-

ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske

plan fremsendes til Kommissionen.



Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram. Den

gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af målsætnin-

ger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene

forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:



Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på

at øge fødevareforsyningssikkerheden



Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-

logi og digitalisering



Forbedre landmændenes position i værdikæden



Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi



Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel vand,

jord og luft



Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-

skaber



Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter



Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder

bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)



Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun-

der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.

I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,

hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil

derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning

om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,

at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenkling

og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.

Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljerede

krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan ud over

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med mere flek-

sibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.

Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere

grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for-

ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord-

ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt (en

underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuværende

forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere eksem-

pelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget, hvilket

skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til med-

lemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certificeringsorganets

arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.

Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en

række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-

nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-

manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-

rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-

føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige mi-

lepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen (ag-

gregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer).

Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstræk-

kelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes

utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for

udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nærmere be-

skrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspo-

litik.

Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand- og

luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil dog

ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.

Konditionalitet

Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den

fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende

støtteordninger- ud over den direkte indkomststøtte - til interventioner, som går videre end kravene

omfattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført

under EU-retten

eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere indsatser,

der gennemføres

med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte under

søjle II til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud over kon-

ditionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.

Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-

melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direktiv-

krav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god landbrugs-

og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restriktionerne

indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gennemfører

EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse

(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditionaliteten,

så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af fosfor til

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til udarbej-

delse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsinstrument for

næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som ofte ikke an-

vender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og miljø kommer et nyt krav om beskyttelse

af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer og forbud mod barjord i årets

mest følsomme perioder. På dyresundhedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene

om indberetning af dyresygdomsudbrud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge, blæreudslet

hos svin og bluetongue.

Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en

ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs, opretholdelse

af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer samt pløjeforbud af permanent

græs i Natura 2000.

Bedriftsrådgivningstjeneste

Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal sikre

en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til denne

tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.

Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimension

i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser, som gæl-

der for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bæredygtig

brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte inno-

vation og digitale teknologier i erhvervet.

Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-

veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-

ningstjeneste.

Direkte støtte (søjle I)

Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen spe-

cifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne

betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af søjle

I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes per

støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af med-

lemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder støtte

på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser grund-

betalingsordningen og den grønne betaling.

I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar

mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne

mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver

gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten degres-

sivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift

per år. Der skal ske en reduktion

med mindst 25 pct.

for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med

mindst 50 pct.

for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst

75 pct. for beløb mellem

90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten over

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal med-

lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt aflønning

af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede” beløb),

skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad der er behov

for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventioner vedrø-

rende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de overføres til fi-

nansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskrives i medlems-

staternes strategiske planer.

Betalingsrettigheder

Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med

at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-

vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.

I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enhedsværdi,

hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 pct. af gennemsnits-

værdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes for ansøg-

ningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grønning.

Omfordelingsstøtte

For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at

medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-

lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det

maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten

per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.

Støtte til unge landbrugere

Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne

under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten

vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-

komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 pct. af den direkte støtte til

unge landbrugere

–

enten til støtte via søjle I eller II.

Miljø- og klimastøtte i søjle I

Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-

og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver

mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan gi-

ves for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fastlagte

aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan inddrages i

landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra

–

men være konsistente med miljø-, klima- og an-

dre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basisindkomststøtten

eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.

Koblet støtte

Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø, pro-

teinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre-

og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør, cikorie,

frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anvendes til pro-

duktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal ydes som en

årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte på 10 pct. af

den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yderligere 2 pct.,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives dog mulighed

for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2 pct.

Landdistriktsudvikling (søjle II)

Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

d) Investeringer,

e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,

f) Risikostyringsinstrumenter,

g) Samarbejde,

h) Vidensoverførsel og information.

Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-

ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller op-

retholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre

driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige

muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med hen-

blik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed på

5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller årlig

forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første indle-

dende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støttesatser

er stort set uændrede.

I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for

helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-

grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-direk-

tiverne

eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land- og

skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsninger.

Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan alene ydes for tiltag, der går

videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord og fastlagte betingelser

for opretholdelse af landbrugsarealer.

Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud over

konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet til

vandrammedirektivet. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle

som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),

der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden ydes

støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der skal

ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) med senere

ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fugle-

beskyttelsesdirektivet).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter samt vi-

densoverførsel og information.

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle forhold),

og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.

Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag for

landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række støtte-

betingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte under ord-

ningerne.

Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-

ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne og

det nationale landdistriktsnetværk.

Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 pct. af midlerne under Landdistriktsfon-

den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for

den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Sektorstøtte

En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bliver der

som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.

Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren

De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås

videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-

dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny målsæt-

ning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers drifts-

fonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-7 år,

mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og transnati-

onale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal andel af

værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forholdet mellem

(alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de fleste tilfælde

fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 pct. af udgifterne under driftspro-

grammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er mindst 10 pct.

Derudover foreslås det, at minimum 5 pct. af udgifterne under driftsprogrammerne skal være relateret

til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktionsmetoder samt in-

novation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.

Biavl, vin, oliven og humle

Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om

programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 pct. fra 36

mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark

ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for

EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og

spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst

udgøre 5 pct. af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen om-

fatter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Andre produkter

Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemførelse

af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for pro-

ducentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af produk-

tion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det fore-

slås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 pct. af sin kuvert til direkte betalinger til sådan

støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 pct. af en producentorganisations samlede markedsførte

produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 pct. af de faktiske afholdte udgifter.

Finansielle forhold

Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende

bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30

pct. af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I

opgørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal

også fortsat anvendes minimum 5 pct. af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper

(LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 pct. af

midlerne under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen

i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under søjle I eller søjle II eller fordeles

på forskellige indsat-

ser under de to søjler.

Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden

vil udgøre 43 pct. for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 pct. national medfinansiering),

hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil

der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet

lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-

og klimaindsatser på 80 pct., som nu udgør 75 pct.

Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 pct. af budgettet fra direkte støtte

i årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsvarende

vil der være mulighed for at overføre op til 15 pct. af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte støtte.

Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der kan endvi-

dere overføres yderligere 15 pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes

til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til landdistrikts-

udvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.

Endelig bemærkes det, at 40 pct. af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-

gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til

direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespeci-

fikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 pct., mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle

I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 pct.

Performancebonus

Kommissionen foreslår, at 5 pct. af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for land-

brugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive fri-

givet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse

af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive

endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Forskning

Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-

slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-

og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kommis-

sionen en forøgelse på 300 pct. i forhold til i dag.

Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-27

Den 21. juli 2020 nåede EU’s stats- og regeringschefer til enighed om en aftale omkring EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-27 og en aftale om genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-

19. Efter godkendelse af Europa-Parlamentet blev EU´s flerårige budget formelt vedtaget af Rådet den

17. december 2020. I henhold til denne aftale afsættes i 2021-27

i alt 258,6 mia. € (2018

priser) til søjle

I (markedsforanstaltninger og direkte støtte), hvoraf direkte støtte ikke må udgøre mere end 239,9 mia.

€.

Det bemærkes, at som led i aftalen vil omfordeling og udjævning af den direkte støtte per hektar mellem

medlemsstaterne (ekstern konvergens) fortsætte i næste MFF-periode. For medlemsstater hvor værdien

af direkte støtte per hektar er mindre end 90 pct. af EU gennemsnittet udlignes 50 pct. af forskellen

mellem den nuværende direkte støtte per hektar og 90 pct. af EU gennemsnittet i seks lige store trin

startende i 2022. Denne udligning finansieres proportionalt af alle medlemsstater. Det fremgår endvi-

dere,

at den direkte støtte per hektar i alle medlemsstater skal udgøre mindst 200 € per hektar i 2022

og udgøre mindst 215 € per hektar i 2027. Det vurderes, at denne mekanisme kun vil finde anvendelse i

enkelte medlemsstater.

I Det Europæiske Råds aftale afsættes

der 85,4 mia. € (2018-priser)

til søjle II (landdistriktsudvikling),

hvoraf 7,5 mia. € bliver finansieret gennem et nyt EU-genopretningsinstrument.

Det fremgår desuden

af aftalen, at en række medlemsstater modtager ekstra tildelinger i søjle II, mens øvrige midler i søjle II,

herunder midler fra genopretningsinstrumentet, fordeles efter samme nøgle som i Kommissionens for-

slag fra 2018.

Det fremgår af Det Europæiske Råds aftale, at mulighederne for fleksibilitet mellem søjle I og søjle II

udvides i forhold til indeværende periode. Det bliver således muligt at overføre op til 25 pct. af budget-

midlerne mellem søjle I og søjle II. I indeværende MFF-periode er denne mulighed i udgangspunktet 15

pct. Der bliver desuden mulighed for overføre op til 30 pct. fra søjle II til søjle I for medlemsstater, hvor

værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90 pct. af EU gennemsnittet. Denne mulighed er 25

pct. i den nuværende periode. Aftalen fastlægger desuden, at alle medlemsstater har mulighed for at

overføre yderligere 15 pct. fra søjle I til søjle II, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimarelaterede

formål, samt 2 pct. hvis midlerne går til støtte af unge landbrugere. Såfremt alle fleksibilitetsmuligheder

udnyttes, vil det være muligt at overføre op til 42 pct. af midlerne fra søjle I til søjle II.

Hertil indgår det i aftalen, at støtteloftet for direkte støtte per bedrift (capping), som overstiger 100.000

€, bliver frivilligt for medlemsstaterne at anvende. Hvis medlemsstaten anvender capping, omfatter

den

kun udbetalingen af basisindkomststøtte og ikke andre ordninger under direkte støtte som for eksempel

eco-schemes. Medlemsstaterne kan i det udbetalte støttebeløb fradrage arbejdsrelaterede udgifter.

Ifølge aftalen skal samlet set 30 pct. af udgifterne

fra EU’s flerårige finansielle ramme og genopretnings-

instrumentet bidrage til at nå klimamæssige målsætninger, samt at 40 pct. af landbrugsbudgettet for-

ventes at bidrage til klimamålsætninger.

Den endelige aftale om EU's flerårige finansielle ramme for 2021-27 blev indgået i december 2020. Ele-

menterne, der omfatter landbrugspolitikken, bliver først endeligt vedtaget med vedtagelsen af forord-

ningsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik for 2023-2027.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Rådets generelle indstilling

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel

indstilling i Rådet. Kommissionens forslag fra 2018 indeholdt som noget nyt et krav om, at medlems-

staterne skal udarbejde 1-årige grønne støtteordninger i søjle I kendt som

”eco-schemes”. Kommissio-

nens forslag indeholdt dog ikke noget krav om, hvor stort et beløb medlemsstaterne skulle afsætte til

dette formål. I Rådets position indgår øremærkning på 20 pct. af midlerne til direkte støtte til eco-sche-

mes. I Rådets position er der varierende muligheder for at tælle grønne indsatser i søjle II med i forhold

til øremærkningen i søjle I i det omfang de grønne indsatser i søjle II ligger ud over den obligatoriske

grønne øremærkning i søjle II. Rådet forudsætter, at mindst 10 pct. af søjle I anvendes til eco-schemes,

mens den resterende del kan opfyldes via grønne indsatser ud over det allerede krævede i søjle II. I søjle

II skal der, ifølge Rådet, kræves en grøn øremærkning på 30 pct. Hvis der i landbrugsreformens første

2 år ikke kommer søgning på de krævede midler til eco-schemes, er der i Rådets position mulighed for

at overflytte midler til andre formål, herunder flytte midler til søjle II.

I forhold til indholdet af eco-schemes lægger Rådet op til, at medlemsstaterne kan fastsætte eco-sche-

mes, som bidrager til at opfylde en eller flere af målsætningerne om klima, miljø og biodiversitet, og som

kan bidrage til udvikling af landdistrikter og den samfundsmæssige efterspørgsel på fødevarer og sund-

hed.

I Rådets position indgår det, at medlemsstaterne kan vælge at tillade landbrugerne at have grønne bio-

toper mv. på deres støtteberettigede areal, så længe disse ikke udgør den overvejende del af arealet.

Derudover fremgår det af Rådets generelle indstilling, at hvor der sker ændringer på landbrugsarealerne

som følge af natur- eller klimatiltag, kan arealerne forblive støtteberettigede i tillæg til eksisterende mu-

ligheder i forhold til vandrammedirektivet, Natura 2000-direktiverne eller som følge af et tilsagn under

landdistriktsprogrammet.

I Rådets generelle indstilling fastholdes loftet for koblet støtte til specifikke sektorer på det nuværende

niveau, der som udgangspunkt er 13 + 2 pct. De ekstra 2 pct. kan kun anvendes til proteinafgrøder. Rådet

har desuden blandt andet tilføjet bordoliven som en sektor, der vil kunne modtage koblet støtte.

I Rådets position indgår, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af kravene om god landbrugs- og miljø-

mæssig stand blandt andet tager hensyn til, hvor det er relevant, bedrifternes størrelse og bedriftsstruk-

turen. Endvidere indgår, at det skal være mindst en andel på 5 pct. af omdriftsarealet, som skal forbe-

holdes ikke-produktive elementer, efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder. Hvis medlemsstaten

beslutter, at kun ikke-produktive landskabselementer kan bidrage til opfyldelsen af kravet, reduceres

det til mindst 3 pct. Derudover er kravene i forhold til identifikation og registrering af dyr samt kravene

i forhold til husdyrsygdomme foreslået udeladt.

I Rådets position indgår, at det skal være frivilligt for medlemsstaterne at indføre krav om, at støtte kun

kan udbetales til ægte landbrugere. Det skal videre være frivilligt for medlemsstaterne at anvende cap-

ping til reduktion i udbetalingen af landbrugsstøtte og frivilligt for medlemsstaterne at etablere en ord-

ning til omfordeling af landbrugsstøtte fra større landbrug til mindre landbrug.

I Rådets position indgår desuden om midlertidig national støtte, at medlemsstater, der har benyttet det

hidtil, kan fortsætte i næste periode, dog med faldende niveau for støtten fra 50 til 30 pct. i 2027.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen

I forbindelse med trilogmøde den 26. marts 2021 forhandlede formandskabet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen om en række emner, og der blev opnået en foreløbig forståelse mellem parterne. Frem

til der foreligger en endelig aftale mellem parterne, er der ikke nogen punkter, der er lukket.

For så vidt angår målretning af direkte støtte er der noteret en foreløbig forståelse mellem partnerne om

en obligatorisk definition af aktiv landbruger, forudsat at definitionen er enkel og fleksibel.

Der blev også opnået en forståelse mellem formandskabet og Europa-Parlamentet om at indføre en de-

finition af

”nye

landbrugere”, såfremt dette ikke giver anledning til nogen ny type intervention.

Formandskabet og Europa-Parlamentet finder videre, at støtten til unge landbrugere skal kunne bruges

til at finansiere ordninger under søjle I og søjle II. Der udestår dog fortsat drøftelser om den procentan-

del af budgetrammen for direkte støtte, som skal anvendes til støtte til unge landbrugere.

I forhold til anvendelse af omfordelingsstøtte, støttelofter og reduktion af støtte drøftes et forslag mellem

Europa-Parlamentet og formandskabet om, at medlemsstaternes anvendelse mindst skal være af samme

omfang som nu, og dermed obligatorisk anvendelse af enten capping, reduktion af støtte eller omforde-

lingsstøtte. Der kan også være tale om en kombination af disse. Dette vil være ledsaget af et minimums-

niveau for intern konvergens på 85 pct. i 2026, hvis medlemsstaten fortsat anvender betalingsrettighe-

der, og en frivillig anvendelse af ordningen for små bedrifter.

For så vidt angår spørgsmålet, om hvordan landbrugspolitikken implementeres i henhold til de politiske

målsætninger (leverancemodellen) resulterede trilogforhandlingerne i en foreløbig forståelse, hvor der

lægges vægt på, at medlemsstaterne leverer på de politiske målsætninger i den fælles landbrugspolitik.

Det specificeres endvidere i forordningen, at medlemsstaterne skal gennemføre deres strategiske planer,

som godkendt af Kommissionen. Herudover vil der blive gennemført performancegennemgang hvert

andet år. Det vil sige i 2024 og 2026, og der gennemføres en yderligere performanceevaluering i 2025,

men uden nogen økonomiske konsekvenser.

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for

EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021

med henblik på orientering fra formandskabet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag til

forslaget. Generelt afspejler ændringsforslagene, at Europa-Parlamentet ønsker langt mere detaljeregu-

lering af medlemsstaterne, overholdelse af regler (compliance) og øremærkning af midlerne, end Kom-

missionen og Rådet har lagt op til. Nedenfor beskrives de vigtigste ændringsforslag.

Europa-Parlamentet har foreslået, at Kommissionen skal udarbejde en fuld effektvurdering af output-,

resultat- og effektindikatorer ved udgangen af programperiodens tredje år og på den baggrund have

mulighed for at vedtage delegerede retsakter med henblik på at rette op på eventuelle uhensigtsmæssig-

heder.

Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten som en del af konditionalitet skal fastsætte regler om,

at ansøgere af landbrugsstøtte skal overholde visse sociale og arbejdsmarkedsregler for at kunne få ud-

betalt landbrugsstøtte. Endvidere foreslås, at andelen af ikke-produktive arealer mindst skal udgøre 5

pct. af omdriftsarealet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Europa-Parlamentet mener ydermere, at medlemsstaterne skal definere aktiv landbruger, og at støtte

kun kan ydes til landbrugere, der opfylder denne definition.

Europa-Parlamentet forslår desuden, at det støtteberettigede areal i medlemsstaten kan defineres såle-

des, at landskabselementer kan indgå i det støtteberettigede areal forudsat, at disse landskabselementer

højst udgør en tredjedel af markens areal. Derudover skal definitionen af det støtteberettigede areal

omfatte arealer, hvortil der har være ydet basisindkomststøtte, men som ikke længere opfylder de al-

mindelige krav til støtteberettiget hektar som direkte følge af ordninger, der bidrager til opfyldelse af

forordningens specifikke målsætninger om klima, miljø og biodiversitet.

Europa-Parlamentet lægger op til, at medlemsstaterne skal etablere en særlig forenklet ordning for ud-

betaling af støtte til små landbrug, og at medlemsstaten skal etablere en ordning, hvor direkte støtte

omfordeles fra større landbrug til mindre landbrug.

Europa-Parlamentet foreslår herudover, at medlemsstater, som vælger at anvende betalingsrettighe-

der med forskellig værdi per hektar, skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi tilpasses i løbet af re-

formperioden, så alle betalingsrettigheder senest i 2026 har samme værdi.

Europa-Parlamentet foreslår også, at der skal anvendes mindst 4 pct. af det national loft til direkte be-

talinger som støtte til supplerende indkomststøtte til unge landbrugere.

Angående koblet støtte fastholder Europa-Parlamentet Kommissionens forslag fra 2018 om 10 +2 pct.

De ekstra 2 pct. kan kun anvendes til proteinafgrøder. Europa-Parlamentet har derimod fjernet Kom-

missionens forslag om at give mulighed for koblet støtte til nonfood-afgrøder, som anvendes til produk-

tion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer.

Europa-Parlamentet erklærer desuden, at øremærkningen af midler til eco-schemes under direkte be-

talinger (søjle I) skal udgøre mindst 30 pct. Denne procent reduceres med de midler, som overføres fra

søjle I til søjle II og anvendes til interventioner under miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser

(artikel 65). Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten skal udvælge eco-schemes blandt en liste

af emner, der skal indarbejdes i basisretsakten. Videre har Europa-Parlamentet foreslået, at Kommissi-

onen gives beføjelse til at udarbejde delegerede retsakter om eco-schemes.

Vedrørende sektorinterventioner, foreslår Europa-Parlamentet, at det bliver muligt at yde støtte til pro-

ducentorganisationer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette kapitel i forord-

ningen. Derudover foreslår Europa-Parlamentet en række udvidelse af målsætninger og interventions-

typer i frugt og grøntsektoren. For biavl foreslås en række nye støtteberettigede interventionstyper, samt

at EU-andelen af støtten øges fra 50 til 75 pct. Endelig foreslår Europa-Parlamentet at tilføje bælgfrugter

som en ny sektor under sektorinterventioner.

Derudover foreslår Europa-Parlamentet også, at der etableres et nyt Bilag IXaa til forordningen med de

maksimale støttesatser og beløb, der kan ydes til interventioner under landdistriktsudvikling. Der er

indsat henvisninger til dette bilag i de enkelte artikler vedrørende interventionstyper til landdistrikts-

udvikling.

Europa-Parlamentet har foreslået, at det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anvende risiko-

styringsinstrumenter, under hensyntagen til deres behov og SWOT-analyser.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Europa-Parlamentet har fremført, at udgifter er støtteberettigede under landdistriktsfonden, hvis de er

afholdt og betalt senest den 31. december 2030. Det vil sige, at der gælder N+3, hvilket er et års udvi-

delse.

Europa-Parlamentet har foreslået, at øremærkningen af midler til miljø- og klimaformål, samt til land-

brug i ugunstigt stillede områder (hvor 40 pct. af støtten skal medtælle i øremærkningen) under søjle II

skal udgøre mindst 35 pct. Det er desuden foreslået, at mindst 30 pct. af de samlede midler under søjle

II skal anvendes til interventioner vedrørende investeringer, risikostyringsinstrumenter, samarbejde

samt videndeling og information med fokus på fremme af udvikling af en intelligent, modstandsdygtig

og varieret landbrugssektor m.v. Endvidere foreslås, at mindst 60 pct. af midlerne i søjle I skal anvendes

til basisindkomststøtten, omfordelingsstøtte, koblet støtte og sektorinterventioner. Omfordelingsstøt-

ten skal udgøre mindst 6 pct. af søjle I.

Europa-Parlamentet mener ydermere, at overførsel af midler fra søjle I til søjle II kan udgøre op til 12

pct. af medlemsstatens totale tildeling til direkte støtte for årene 2023-26, der overføres til søjle II i

årene 2024-27, forudsat at medlemsstaterne anvender de overførte midler til interventioner under

miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser (artikel 65). Det er desuden foreslået, at der kan over-

føres op til 5 pct. af medlemsstatens tildeling til søjle II i årene 2024-27 til søjle I i kalenderårene 2023-

2026, forudsat at de overførte midler anvendes til eco-schemes.

Europa-Parlamentet finder herudover, at medlemsstaterne skal revidere deres strategiske plan senest

den 31. december 2025 for at sikre, at planerne er i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning

om klima og miljø, og fremsende forslag om ændring af den strategiske plan i overensstemmelse her-

med.

Europa-Parlamentet har fremført, at medlemsstaterne

–

med forbehold for de nationale regler om ad-

ministrativ og retlig gennemgang

–

skal udpege et funktionelt uafhængigt mæglingsorgan med ansvar

for at gennemgå de afgørelser, som træffes af de kompetente myndigheder. Dette organ skal efter an-

modning fra støttemodtagerne bestræbe sig på at nå frem til løsninger, som de berørte parter kan enes

om.

Europa-Parlamentet opfordrer slutteligt Kommissionen til at oprette en klagemekanisme, hvor land-

brugere eller SMV’er kan indgive en klage direkte til Kommissionen i tilfælde af blandt andet alvorlige

fejl begået af nationale myndigheder, ulovlig eller delvis behandling i forbindelse med udbud eller for-

deling af støtte osv.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017,

og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles

Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøttelo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de

enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Konsekvenser

Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til stra-

tegiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal etab-

leres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nuvæ-

rende tidspunkt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets

økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Det Europæiske Råds aftale om EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-27, der blev indgået den 21. juli 2020. Aftalen om den flerårige finansielle

ramme fastlægger den overordnede fordeling af midler til den fælles landbrugspolitiks søjle I og II.

Der lægges med Det Europæiske Råds aftale op til et samlet budget for den fælles landbrugspolitik på

ca. 343,9 mia. € for perioden

2021-27 (2018-priser),

hvor der reserveres godt 258 mia. € til markedsre-

laterede

udgifter og direkte støtte. Der afsættes 85,35 mia. € til landdistriktsudvikling, hvoraf 7,5 mia. €

bliver finansieret gennem genopretningsinstrumentet.

I faste priser svarer det til en reduktion af budgetrammen for den fælles landbrugspolitik på ca. 10 pct.

i forhold til perioden 2014-2020 eksklusiv Storbritannien. Det Europæiske Råds aftale indeholder ikke

formaliserede tildelinger til de enkelte medlemsstater, men Kommissionen har efterfølgende beregnet

fordelingen på medlemsstater. Den danske budgetandel til direkte støtte i løbende priser vil være ca.

45,0 mia. kr. for perioden 2021-27, hvilket er lidt mindre end den danske tildeling på 46,9 mia. kr. for

perioden 2014-2020. Den danske budgetandel til landdistriktsudvikling i løbende priser bliver ca. 4,5

mia. kr. i perioden 2021-27, inklusiv midler fra genopretningsinstrumentet, hvilket er lidt mindre end

den danske tildeling på 4,68 mia. kr. til landdistriktsudvikling i perioden 2014-2020.

Tabel 1. Den danske tildeling af direkte støtte og landdistriktsstøtte i 2021-27:

Mio. € i løbende priser

2021

2022

2023

2024 2025

2026 2027

2021-27

Direkte støtte

862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 6.036,6

Landdistriktsstøtte inklusiv gen-

opretning

92,7 103,3 103,8 75,9 75,9 75,9 75,9 603,6

Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag, og har dermed sin baggrund

i Kommissionens oprindelige budgetforslag fra 2018. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke gen-

beregnet på baggrund af aftalen fra Det Europæiske Råd. De endelige erhvervsøkonomiske konsekven-

ser vil også blive påvirket af øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom udformningen af

konditionaliteten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsindkomststøtten samt

eco-schemes. Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne.

På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 pct. af

den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255

mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker hertil,

at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. per hektar. Herefter ligger støtten fast frem

til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Tabel 2. Den danske tildeling af direkte støtte på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:

Mio. €

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Løbende priser

880,4

846,1

Faste 2018-priser

846,2

797,3

781,7

766,4

751,3

736,6

722,2

708,0

IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved obligatorisk capping af den direkte støtte. I analy-

sen viser IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen påvir-

ker deres støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kommissi-

onens budgetforslag (jf. tabel 1). Det bemærkes, at aftalen i Det Europæiske Råd fra 21. juli 2020 lægger

op til, at capping af støttebeløb over 100.000 € per bedrift skal være frivilligt for medlemsstaterne.

Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134

bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det berørte

areal er på 113.561 hektar, hvilket svarer til omkring 4 pct. af det danske støtteberettigede landbrugs-

areal. IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres løn-

omkostninger er lavere end andre sektorers.

Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det

betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De

berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 hektar svarende til ca. halvdelen af Danmarks

landbrugsareal.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den

nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal implemen-

teres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at landbrugs-

politikken skal levere flere konkrete resultater inden for miljø og klima, og at dette skal tilrettelægges på

en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver mulighed for,

at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangspunkt i forhol-

dene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlemslandene at til-

byde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1, hvor en del af

støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund positivt indstillet

over for den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en måde, så det

sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissionens ønske om,

at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæisk plan, og at dette

skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget vigtigt, at det sikres, at

EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede konkurrencevilkår mel-

lem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles for landmanden, dels ved

at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny teknologi til kontrol og enklere

støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en mærkbar forandring for den en-

kelte landmand.

I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det

afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale krav,

også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at have

færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 pct. i

faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe-

riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere

krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det

heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til primært

en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant lavere.

Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgørende, at

Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-27.

Angående de

strategiske planer for landbrugspolitikken

bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-

slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes

at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det

er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves

som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er

derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive

–

ikke

mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det betyder,

at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal be-

grunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra landmæn-

denes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender deres

strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversættes til alle

EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en mere enkel

implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godkendelsesproces

fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske landmænd i detaljer i

god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sikrer en hurtig og

effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at medlemslandene

kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig resultatopfyldelse. Det

er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende udbetaling som følge af

medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den forbindelse også afgø-

rende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som landbrugspolitikken og

landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske planer, at medlems-

landene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en flerårig periode. Her er det

afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke tiltag, blot fordi de har været

anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen bedst muligt i forhold til at nå

målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.

I forhold til den

grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet støtte)

bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som en deci-

deret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte afskaffes

og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at anvende den di-

rekte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte

”eco-schemes”. Landbrug & Fødevarer

mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for ”indkomststøtte”,

da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmændene i Europa skal

opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbindelse og for at sikre

ensartede konkurrencevilkår mellem EU's medlemslande mener Landbrug & Fødevarer, at det skal sik-

res, at minimum 60 pct. af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.

Vedrørende

konditionalitet,

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være

betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav

samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte

krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kontekst.

Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager udgangs-

punkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå overimple-

mentering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at krav, der

stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være enslydende og gæl-

dende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i lande som Dan-

mark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at få indskrænket

mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er færre krav til

produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter en produktion,

der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæredygtige konkur-

renter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionalitet og en ekstra ind-

sats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete implementering er af

stor betydning.

Vedrørende

økologi

savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forslaget.

Der

er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green by

definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

intern udjævning

med tilfredshed at det med forslaget

fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående

omfordelingsstøtten

mener

Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-

støtte.

I forhold til støtte

til unge landmænd

finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til at

understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den nu-

værende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu anvender

ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst muligt til

at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for landbrugspolitik-

ken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed fastholdes og

komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

frivilligt ”eco-scheme”,

at det er meget interessant med en

støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at man

kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om, hvilke ram-

mer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incitamentsbeta-

lingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal det være

muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske områder.

Ordninger under et eco-scheme skal være relevant for alle landmænd, der finansierer dem.

Eco-schemes må ikke medføre en væsentlig omfordeling blandt landmænd. Ud over miljø-, klima- og

biodiversitetstiltag skal det også være muligt at støtte tiltag, der fremmer dyrevelfærd. Endelig skal det

være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordninger.

Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang årrække er

gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end landmænd

i mindre effektive lande.

Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte nye

krav, der følger af en fælles EU-regulering. Eco-schemes skal kunne anvendes til at belønne opfyldelse

af nye EU-krav. Ikke udnyttede midler under en ordning skal tilbagebetales som grundbetaling. Som

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

undtagelse for ovenstående betingelser skal det dog i konkrete tilfælde være muligt at etablere eco-sche-

mes, der indeholder en betydeligt mindre incitamentsstøtte, og som medfører en omfordeling blandt

landmænd. Et eksempel på et sådant eco-scheme kan være støtte til målrettet miljøregulering, hvor fi-

nansiering sikres gennem en generel reduktion af støtten hos alle landmænd, og hvor støtteordningen

er målrettet mod landmænd i specifikke vandoplande.

Landbrug & Fødevarer ønsker at understøtte en udvikling i EU’s landbrugspolitik, der fremmer en

bæ-

redygtig udvikling. For at sikre dette anbefaler Landbrug & Fødevarer en ambitiøs anvendelse af eco-

schemes, der er baseret på valgfrihed og incitamentsstøtte for den enkelte landmand. Konkret anbefaler

Landbrug & Fødevarer, at den danske regering i den kommende implementering af EU's landbrugspo-

litik afsætter op til 30 pct. af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, bio-

diversitet og dyrevelfærd. Specifikt foreslår Landbrug & Fødevarer, at der afsættes midler inden for føl-

gende områder: Klima: 11 pct., Biodiversitet: 3 pct., Målrettet miljøregulering: 5 pct., Dyrevelfærd

–

svin

2 pct.

og ”Sektorbalance” 9

pct.

Landbrug & Fødevarer understreger, at anbefalingen om at afsætte op til 30 pct. af budgettet til søjle 1

til eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd er under forudsætning af,

at de ønsker, som Landbrug & Fødevarer har til, hvad eco-schemes skal kunne, opfyldes. Herunder ikke

mindst, at der ydes en betydelig incitamentsstøtte til den enkelte landmand, som sikrer landmanden en

betydelig nettoindtjening. Herudover skal ordninger under et eco-scheme være relevante for alle land-

mænd, der finansierer ordningerne ved at få reduceret deres landbrugsstøtte, og at de dermed ikke må

medføre en væsentlig omfordeling af landbrugsstøtten blandt landmænd.

Det helt overordnede princip skal derfor være, at der for hver landmand oprettes en grøn konto, hvis

størrelse svarer til det beløb, som landmandens hektarstøtte er blevet reduceret, for at lave ordninger

under eco-schemes. Den enkelte landmand kan dernæst søge ordninger under eco-schemes for det be-

løb, der står på kontoen. Hvis landmanden ikke ønsker at udnytte hele eller dele af den grønne konto,

kan denne del udbydes til andre landmænd, som gerne vil søge flere midler under eco-schemes, end der

er midler til på disse landmænds egen grønne konto. Princippet er derfor, at landmændene er beretti-

gede, men ikke forpligtede, til at søge midlerne på deres grønne konto. Derudover har alle landmænd

mulighed for at søge flere midler end dem, der står på deres grønne konto. Her kan de udelukkende få

tildelt flere midler, hvis der er landmænd, der ikke ønsker at udnytte deres grønne konto fuldt ud.

I forhold til

støttelofter

noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft

på

ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000

DKK (60.000€) –

såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det være

muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fødevarer

er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæiske land-

mænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efterleves både

på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureaukratisk og

omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra administrativ byrde

i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for danske landmænd,

og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at begrænse støtten til de

største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft kunne vælge en be-

grænset degressivitet.

Landbrug & Fødevarer afviser kategorisk indførelsen af et 100 pct.

støtteloft (”capping”). Den generelle

arealstøtte er en betaling fra samfundet for de øgede omkostninger, der følger af de højere europæiske

standarder og krav i relation til blandt andet miljø, klimabeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.

De meromkostninger rammer al landbrugsproduktion uanset bedriftens størrelse.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Samtidigt ønsker Landbrug & Fødevarer at understøtte en mangfoldig bedriftsstruktur. Det betyder

blandt andet, at der i forbindelse med fordelingen af støtten bør tages hensyn til, at alle bedrifter har en

række faste udgifter uanset bedriftsstørrelse, ligesom de større bedrifter kan udnytte de mulige stor-

driftsfordele. Disse forhold kan adresseres gennem både en omfordelingsstøtte (højere støtte på de før-

ste hektar på alle bedrifter) og degressivitet (procentvis reduktion af støtten over et vist beløb).

Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende degressivitet på 5 pct. på beløb over 1,1 mio. kr. fjernes

og erstattes af en omfordelingspræmie på 5 pct., der ydes på de første 60 hektar. Beløbet til omforde-

lingspræmien skal beregnes på baggrund af den foreslåede bæredygtighedsindkomststøtte. Dermed skal

beløb afsat til blandt andet eco-schemes, unge landmænd og koblet støtte ikke indgå i beregningen. Det

er en afgørende forudsætning for ønsket om en omfordelingsstøtte, at der ikke samtidigt indføres et

støtteloft (”capping”) eller degressivitet.

Landbrug & Fødevarer ønsker en intern udjævning af støtten per hektar i Danmark og samtidigt at sikre

at midler, der p.t. tilfalder producenter i mælke- og kvægsektoren, kartoffelstivelsessektoren og sukker-

roesektoren, også fremadrettet tilfalder disse sektorer (”sektorbalance”). Baggrunden for ønsket om en

udjævning af værdierne af betalingsrettighederne er at opnå en betydelig forenkling for den enkelte

landmand, blandt andet gennem en fjernelse af betalingsrettighederne. Den helt afgørende forudsæt-

ning for en sådan intern udjævning af støtten per hektar er dog, at den nuværende sektorbalance re-

spekteres på anden vis end gennem en differentieret støtte per hektar. En sådan fremadrettet aftale om

sektorbalance skal tilgodese de sektorer, der er omfattet af den nuværende ordning

–

det vil sige mælke-

og slagtekalveproducenter, samt kartoffelstivelses- og sukkerroeproducenter.

Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at der for hver af de tre sektorer afsættes et beløb, der svarer til

det beløb, der p.t. tilfalder de aktive producenter i sektoren i form af forhøjede betalingsrettighedsvær-

dier. Dette beløb anvendes til ordninger til gavn for de nævnte sektorer. Landbrug & Fødevarer peger

på, at de foreslåede eco-schemes fremadrettet vil kunne anvendes til at sikre sektorbalancen. Det er dog

et kardinalpunkt, at disse eco-schemes lever op til de krav, som Landbrug & Fødevarer generelt stiller

til disse. Det gælder ikke mindst kravet om, at landmændene skal sikres et væsentligt nettoprovenu i

form af en betydelig incitamentsbetaling.

Ud over at sikre opretholdelse af sektorbalancen vil en sådan model medføre, at støtten rettes mod aktive

producenter i den pågældende sektor. Særligt for kvægsektoren vil ordningen desuden kunne udformes

således, at den vil kunne understøtte en udvikling mod en mere klimaneutral produktion, der er et mål

for såvel erhvervet som regeringen. Slagtekalveproducenterne modtager i gennemsnit en relativ høj

støtte per hektar sammenlignet med mælkeproducenterne. De vil derfor blive forholdsmæssigt hårdt

ramt af den foreslåede model, der vil medføre en udjævning af støtten per hektar internt i kvægsektoren.

På den baggrund af den særlige situation ønsker Landbrug & Fødevarer, at den nuværende koblede slag-

tepræmie til kvier, tyre og stude fortsætter på det nuværende niveau, samt at der ydes en ekstra koblet

støtte svarende til det oprindeligt tildelte handyrtillæg, der fortsat tilfalder aktive kvægproducenter. I et

europæisk oksekødsmarked, der i forvejen er præget af en betydelig grad af forvridning på grund af

koblede præmier i langt hovedparten af medlemslandene, vil en højere koblet præmie bidrage til at fast-

holde opfedningen af slagtekalve i Danmark som et alternativ til levende eksport af kalve.

Angående

koblet støtte

ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,

og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til mar-

kederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have brug

for koblet støtte

–

herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forslaget lægges

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

der op til et loft på koblet støtte på 10 pct. dog med mulighed for ekstra 2 pct. til proteinafgrøder. Land-

brug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet støtte i en

række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.

Vedrørende

kontrol og sanktioner

bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye

muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,

men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at der

ikke bliver tale om 100 pct. screening og dermed reelt på længere sigt 100 pct. fysisk kontrol. Det er også

vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne følges op

af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig er det også

vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelagtige afvigelser

fra reglerne. Der skal være mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nuværende fokus på

”kontrol og sanktion”.

I forhold til

definitioner

m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante æn-

dringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national ud-

møntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal

målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at sikre,

at EU’s landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det er dog

afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra

andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for

eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end

landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vigtigt,

at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig administrativ byrde.

Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de

kommende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet, i hvordan EU-reglerne

definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten

ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-

sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m

nøjagtighed. Dette kan

give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at sikre,

at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle landmænd.

Angående en

forenklet ordning for mindre landbrug

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-

onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at

definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug

samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.

Vedrørende

landdistriktspolitikken

påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store

træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.

Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde, og

det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd, der

gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at der skal

ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger

og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer er fortsat imod en obligatorisk risiko-

forsikring, for eksempel i form af en klimaforsikring. Det skal overlades til medlemslandene at vurdere,

hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan.

Landbrug & Fødevarer anser fortsat de direkte betalinger (fremover: bæredygtighedsindkomststøtten)

under søjle 1 som det bedste instrument til at sikre landmændene en stabil indkomst. Såfremt der

–

som

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

foreslået af Kommissionen kommer et obligatorisk krav om en risikoforsikring el.lign. i landdistriktspo-

litikken ønsker Landbrug & Fødevarer en minimumsløsning, for eksempel i form af et tilskud til forsik-

ringspræmien til en haglskadeforsikring.

Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80

pct. til den generelle sats på 43 pct.

På baggrund af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme vurderes den samlede effekt

i Danmark af det reducerede EU-budget til landdistriktspolitikken, de reducerede nationale medfinan-

sieringssatser samt en forudsætning om, at der ikke flyttes midler fra søjle 1 til søjle 2

(”fleks-midler”)

at være en reduktion i budgettet for det samlede danske landdistriktsprogram i den kommende budget-

periode på omkring 37 pct. svarende til godt 450 mio. kr. om året. En så betydelig budgetreduktion må

ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at få store konsekvenser for de nuværende ordninger under land-

distriktsprogrammet. For at sikre opretholdelse af de mange ordninger, der blandt andet kommer miljø,

natur og biodiversitet til gode, peger Landbrug & Fødevarer på, at den danske stat må hæve sin medfi-

nansiering fra det nuværende minimumsniveau.

I forhold til den økologiske arealstøtte ønsker Landbrug & Fødevarer, at den fortsat finansieres under

landdistriktsprogrammet i søjle 2. For at understøtte sektorens markedsdrevne udvikling skal det prio-

riteres, at der som minimum afsættes midler svarende til det økologiske areal (inklusiv areal under om-

lægning) ved indgangen til den kommende budgetperiode.

Hvad angår de forskellige investeringsstøtteordninger til nye stalde og miljøteknologier, der skal med-

virke til at sikre det fremtidige råvaregrundlag for blandt andet slagterier og mejerier, ønsker Landbrug

& Fødevarer at opretholde en budgetramme på niveau med rammen for disse ordninger under det nu-

værende landdistriktsprogram. For at nå dette mål kan Landbrug & Fødevarer om nødvendigt acceptere

en begrænset flytning af midler fra søjle 1 til søjle 2 på til maksimalt 7 pct., svarende til det nuværende

niveau. Det er i den forbindelse en forudsætning, at en del af de overflyttede midler reserveres til pro-

jekter hos små og mellemstore producenter, der ellers har vanskeligt ved at blive prioriteret. Beløbet,

der reserveres til små og mellemstore bedrifter, skal stå i et rimeligt forhold til andelen af de overflyttede

midler fra disse bedrifter.

For så vidt angår

markedsforvaltning

noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser

af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Føde-

varer vil dog

–

som for resten af forslaget

–

forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte

forslag er gennemanalyseret.

I forhold til

performancebonus

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af

Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at

denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

ikrafttrædelse,

at det er planen, at den nye landbrugspo-

litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til

planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der

giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-

dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stiller

sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske planer,

idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har ved-

taget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighedernes

værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget. Det

skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrifter,

der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt andet en

lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation forringet

til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til at

arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.

I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco-schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne under-

strege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et eco-scheme

gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige ordninger un-

der et eco-scheme. Det betyder med andre ord, at eco-schemes skal bestå af forskellige ordninger, der

er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco-schemes må ikke

blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op til et års forsin-

kelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den forbindelse vigtigt for

Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og konsekvenser for støt-

temodtagerne i eventuelle overgangsår.

Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår dis-

kussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i formand-

skabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af

konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i tilfælde,

hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere positivt på, at

Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for landmæn-

dene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Landbrug & Føde-

varer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en bevægelse væk

fra en øget markedsorientering.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det finske formandskab har præsenteret en række reviderede tekst-

forslag på det grønne område, blandt andet om øget fleksibilitet i definitionen af det støtteberettigede

areal. Derudover har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsættes en fælles budgetmæssig

øremærkning på tværs af søjle 1 og søjle 2 til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodiversitet.

Formandskabet foreslår, at eco-schemes udvides til at kunne bidrage til flere formål end udelukkende

miljø, natur og klima. Blandt andet nævnes dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer bakker op herom.

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med

store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke

er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &

Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på

andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle I og II.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter (”capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne

kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje

med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til

ægte landbrugere.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal

kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er

nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne

understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-

lem søjle I og II, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.

Landbrug & Fødevarer mener det er vigtigt, at der udarbejdes konsekvensvurderinger af

EU’s jord-til-

bord strategi og biodiversitetsstrategi inden de udmøntes i praksis. Derudover er det vigtigt, at der er

gennemsigtighed i processen omkring EU-Kommissionens henstillinger til medlemslandene vedrø-

rende de ni mål i landbrugspolitikken, så det er muligt at sammenligne på tværs af medlemslande. Land-

brug & Fødevarer vil advare mod, at Kommissionen får tilført betydelige magtbeføjelser til gennem hen-

stillinger til de forskellige medlemslande i de strategiske CAP-handlingsplanerne de facto at kræve spe-

cifikke tiltag gennemført uden en konkret hjemmel.

Det fremgår af strategierne, at det ønskes at indføre et minimumsbudget øremærket de nye grønne in-

citamentsbaserede eco-schemes under den fælles landbrugspolitik, og at man ønsker at indføre støtte-

lofter over de direkte betalinger. Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i incitamentsbaserede

eco-schemes,

men savner en anerkendelse af, at EU’s landbrugspolitik ikke kan finansiere alle de grønne

ambitioner, som Kommissionen har opstillet. Landbrug & Fødevarer ønsker at gentage og understrege

modstanden mod støttelofter i den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger er en betaling for de

meromkostninger, der følger af de høje europæiske krav på blandt andet miljøområdet. De meromkost-

ninger belaster produktionen uanset bedriftens størrelse, og dermed er et støtteloft urimeligt og diskri-

minerende mod den bedriftsstruktur, der blandt andet findes i Danmark.

Det er positivt, at EU-kommissionen den 27. maj 2020 har foreslået en forøgelse af landbrugsbudgettet

sammenlignet med det to år gamle forslag

–

men i forhold til det nuværende budget er der stadig tale

om en reduktion i størrelsesordenen 10 pct. i faste priser. Det er voldsomt, når kravene til landbruget

om at levere på hele den grønne dagsorden samtidigt stiger voldsomt.

Det er stærkt utilfredsstillende og urimeligt, at hovedparten af de ekstra midler, der tildeles landbruget,

tildeles landdistriktsbudgettet og fordeles med den fordelingsnøgle, der anvendes her. Det skyldes, at de

ekstra midler ifølge Kommissionens Meddelelse om ny Flerårig Finansiel Ramme skal hjælpe land-

brugs- og fødevareerhvervet med at leve op til kravene i deres netop offentliggjorte forslag til strategier

for biodiversitet og ”jord-til-bord”.

Strategierne indeholder ikke ny finansiering. Men en række af tiltagene tænkes sammen med EU’s fælles

landbrugspolitik og EU-Kommissionens godkendelse af medlemslandenes strategiske planer, der frem-

over vil være en forudsætning for udbetaling af landbrugsstøtte. Landbrug & Fødevarer appellerer til, at

der er en balance mellem øgede krav til landbrugsproduktion og et reduceret EU-budget til den fælles

landbrugspolitik.

Omkostningerne ved at leve op til kravene i de to strategier må forventes at være knyttet til landbrugs-

arealets størrelse og værdien af landbrugsproduktionen. Danmarks andel af landdistriktsmidlerne er

væsentligt lavere end vores andel af den samlede landbrugsproduktion i EU. Til illustration er Danmarks

andel af det foreslåede landdistriktsbudget på 0,7 pct.;

Danmarks andel af EU’s samlede produktions-

værdi af landbrugsprodukter er ca. 2,5 pct.; og dansk andel af de direkte betalinger på 2,2 pct. Der skal

sikres en fair andel af midlerne. Også her bør der tages højde for frontløberproblematikken, så miljø- og

klimaeffektiv dansk landbrugs- og fødevareproduktion ikke straffes dobbelt ved at skulle opnå samme

reduktionsmål som lande, der ikke allerede har gennemgået en væsentlig grøn omstilling, og samtidigt

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

modtage en andel af budgettet, der er langt lavere end den danske andel af EU’s samlede landbrugspro-

duktion.

Landbrug & Fødevarer anfører, at aftalen i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-27 indeholder en række beslutninger, der er afgørende for dansk landbrug. Det er helt

overordnet positivt, at der nu er opnået en aftale mellem stats- og regeringscheferne, da det er en nød-

vendig forudsætning for, at man nu kan finde en aftale om fremtiden for den fælles landbrugspolitik.

Det er også positivt, at man har opnået enighed om vedtagelsen af en europæisk genopretningsfond.

Dansk eksport

–

ikke mindst den danske fødevareeksport

–

har brug for et Europa med økonomisk

vækst. Landbrug & Fødevarer ser også frem til hurtig afklaring af, hvordan de dele af den europæiske

genopretningsfacilitet

–

blandt andet de dele, der udmøntes via landdistriktsprogrammet - konkret bli-

ver udmøntet i Danmark.

Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede over beslutningen om at reducere landbrugsbudgettet med op

mod 10 pct. sammenlignet med det budget, der er i dag, da det sker samtidig med at landmændene

forventes at levere langt mere på den grønne dagsorden. Samtidig er Landbrug & Fødevarer stærkt be-

kymrede over, at man åbner for, at man nationalt kan besluttet at flytte op til 42 pct. af grundbetalingen

til landdistriktspolitikken

–

og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis det sker, risikerer man

at underminere mange landmænds økonomi, og det vil stille landmændene i forskellige lande helt for-

skelligt, og dermed føre til konkurrenceforvridning.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at støttelofter med stats- og regeringschefernes beslut-

ning, bliver frivillige for det enkelte medlemsland. Landbrug & Fødevarer går ud fra at denne princip-

beslutning om at gøre støttelofter for medlemslandene frivillige også gælder degressivitet. Landbrug &

Fødevarer ønsker ikke støttelofter anvendt i Danmark.

Landbrug & Fødevarer ser frem til en hurtig afklaring af de konkrete budgetmæssige konsekvenser af

aftalen i Det Europæiske Råd for Danmark og konkret for udbetalingen af landbrugsstøtte fra december

2020.

Landbrug & Fødevarer lægger helt overordnet, som tidligere understreget

vægt på, at EU’s landbrugs-

politik understøtter en konkurrencedygtig og bæredygtig produktion af landbrugs- og fødevarer. Der er

brug for fokus på en fortsat markedsorientering, så danske og europæiske landbrugs- og fødevarer, der

lever op til det europæiske samfunds høje krav til kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed samt klimavenlig-

hed, kan imødekomme efterspørgslen hos forbrugerne på såvel det europæiske som det globale marked.

Forudsætningen for den fortsatte gradvise omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet, er, at land-

mændene og fødevarevirksomhederne har en indtjening, der kan danne grundlag for investeringer i

mere klima- og miljøvenlige produktionsmetoder.

Det betyder blandt andet, at EU’s landbrugspolitik skal sikre, at der ikke sker store omfordelinger

i for-

hold til den nuværende situation. Det betyder først og fremmest, at det skal sikres, at der er ens vilkår

mellem de forskellige EU-lande

–

en såkaldt level playing field. Det gælder eksempelvis i forhold til de

klima- og miljøbetingelser, der stilles til landbrugsstøtten i de forskellige medlemsstater i EU. En meget

ambitiøs dansk implementering i modsætning til en meget lempelig implementering i andre EU-lande

vil stille danske landmænd over for en urimelig konkurrenceforvridning.

Men det gælder også i forhold til den nationale fordeling af EU-støttemidlerne. Landbrug & Fødevarer

opfordrer til, at der vedtages regler, der sikrer, at ændringer i forskellige støtteordninger sker gradvist

og med udgangspunkt i den enkelte landmands nuværende situation. Landmændene har investeret

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

langsigtet til tillid til den gældende politik, og meget betydelige ændringer risikerer at underminere øko-

nomien for den enkelte landmand

–

og dermed muligheden for omstilling.

Det forlyder, at det tyske formandskab lægger op til en mere detaljeret stillingtagen til indholdet af det

foreslåede GLM-krav nr. 9, der omtales i bilag III til Kommissionens forslag om en CAP-strategisk plan

vedrørende udlægning af en procentdel af landbrugsarealet til ikke-produktive elementer. Det tyske for-

mandskab foreslår, at medlemsstaterne kan beslutte, at efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder

skal kunne tælle med i denne procentdel til ikke-produktive elementer, dog således at der fastsættes en

minimums-procent for ikke-produktive elementer, hvis en medlemsstat beslutter, at efterafgrøder og

kvælstoffikserende afgrøder ikke kan tælle med. Hvis de tæller med, skal minimums-procentsatsen være

højere, end hvis de ikke tæller med. Konsekvensen af dette må blandt andet være, at medlemsstater kan

vælge udelukkende at anvende efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder til at leve op til GLM-krav

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at dette vil give konkurrenceforvridning mellem medlemssta-

terne. Det skyldes, at nogle medlemsstater kan vælge, at deres landmænd kan opfylde hele deres GLM-

krav 9 med efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder, mens landmænd i andre medlemsstater er

nødt til at tage betydelige arealer ud af produktion (for eksempel i form af braklægning) for at opfylde

kravet. Allerede i dag er det således, at danske landmænd ikke kan tælle kvælstoffikserende afgrøder

med som miljøfokusområde, selvom det er muligt i alle andre medlemsstater, hvilket set med Landbrug

& Fødevarers øjne udgør en urimelig konkurrenceforvridning for danske landmænd.

Landbrug & Fødevarer vil derfor anmode om, at den danske regering arbejder for, at formuleringen af

disse bestemmelser ikke giver mulighed for konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Andelen

af småbiotoper og elementer i landbrugslandet i videst muligt omfang fremmes via ordninger med inci-

tamentsbetalinger til landmændene frem for som grundlæggende krav i konditionaliteten.

Det fremgår, at kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit

om elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne. Landbrug

& Fødevarer mener dette er dybt bekymrende, da der er hårdt brug for forenkling af de i forvejen meget

komplekse regler, der er forbundet

med EU’s landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer vil derfor på det

kraftigste opfordre til, at dette afsnit at genindføres.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at der fra det tyske formandskabs side lægges op til, at

både støttelofter og degressivitet er frivilligt for medlemsstaterne at indføre. Som nævnt flere gange tid-

ligere ønsker Landbrug & Fødevarer ikke, at der indføres støttelofter og degressivitet i Danmark.

Det bemærkes, at det tyske formandskab foreslår, at der laves en øremærkning af midler til grønne for-

mål. Det er uklart, om denne øremærkning alene vedrører eco-schemes, eller om der også er mulighed

for at opfylde øremærkningen ved en forøget grøn indsats i søjle II. Landbrug & Fødevarer skal som

nævnt indledningsvist bemærke, at det er helt essentielt, at der sikres ensartede konkurrencevilkår

blandt de europæiske landmænd. Som tidligere bemærket er Landbrug & Fødevarer stærkt bekymrede

over, at der er åbnet for, at man nationalt kan beslutte at flytte op til 42 pct. af grundbetalingen til land-

distriktspolitikken

–

og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis der oveni dette øremærkes en

andel af støtten i søjle I til eco-schemes, kan det give alvorlige økonomiske konsekvenser for de berørte

landmænd og bidrage yderligere til konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Det er derfor vig-

tigt, at det sikres, at udformningen af reglerne ikke kan medføre den form for konkurrenceforvridning,

og at den forøgede grønne ambition i Kommissionens forslag primært gennemføres ved at give incita-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

mentsbetalinger til landmændene via eco-schemes, frem for at overføre midler til landdistriktsprogram-

met. Dermed vil den grønne øremærkning bidrage både til landmændenes bundlinje og til den grønne

omstilling i erhvervet.

Endvidere skal Landbrug & Fødevarer bemærke, at det bør være muligt at andelsselskaber kan modtage

støtte til ”andre sektorer” uden at de lader sig godkende som producentorganisationer efter en periode

på 4 år.

Det bemærkes, at Landbrug & Fødevarer er meget opmærksomme på sammenhængen med Kommissi-

onens strategier for jord-til-bord og biodiversitet. Det gælder blandt andet de henstillinger, som Kom-

missionen med udgangspunkt i strategierne vil komme med til de enkelte medlemslande i forhold ud-

formningen af de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer er meget forbeholdne over for den sammen-

hæng så længe de konkrete mål ikke er fastlagt og det faglige grundlag ikke er på plads. Det rejser også

spørgsmålet om Europa-Kommissionens mulighed for enten at godkende eller afvise en strategisk plan

uden et klart grundlag.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det fremgår, at Europa-Parlamentet i deres ændringsforslag ge-

nerelt ønsker mere detaljeregulering af medlemsstaterne, højere grad af øremærkning af midler samt

mere fokus på overholdelse af regler (compliance) frem for en mere resultatbaseret tilgang (perfor-

mance), hvilket ellers var en af hovedelementerne i Kommissionens forslag. Landbrug & Fødevarer er

optaget af, at der sikres en frihed og fleksibilitet i de enkelte medlemslandes udmøntning, så den kan

være målrettet, fair og enkel i forhold til nationale og lokale behov.

Europa-Parlamentet foreslår, at de enkelte medlemslande som en del af konditionaliteten skal fastsætte

betingelser i forhold til regler om sociale forhold og arbejdsmarkedsregler. Landbrug & Fødevarer bak-

ker ikke op om indførelse af en social konditionalitet i landbrugspolitikken. Landbrug & Fødevarer me-

ner, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår i Danmark bedst håndteres inden for rammerne af og med

respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Landbrug & Fødevarer bemærker, at man i landbrugspo-

litikken knytter de specifikke betingelser under konditionaliteten til egentlige lovkrav, og det derfor vil

være vanskeligt at knytte den i Danmark til spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Landbrug & Fødevarer

er også opmærksomme på at indførelse af nye sociale betingelser for at opnå landbrugsstøtte vil øge de

bureaukratiske byrder på et område, der allerede er et stort og svært regelkompleks.

Landbrug & Fødevarer ser positivt på forslaget om oprettelse af en klageadgang, der vil give støtte-mod-

tagere direkte adgang til at klage til Kommissionen over afgørelser, der træffes af de nationale myndig-

heder.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen gør tiltag til at lægge mere vægt

på klima, miljø og natur i indretning af den fælles landbrugspolitik. I den forstand finder Økologisk

Landsforening, at den nye konditionalitet og introduktionen af en baseline er et godt initiativ. Økologisk

Landsforening ser dog en stor svaghed i, at forslaget ikke indeholder et krav til, hvor stort et budget der

mindst skal afsættes til eco-schemes eller alternativt et krav til, hvor stor en del af budgettet eco-schemes

og miljø- og klimatiltag i søjle II tilsammen mindst skal optage. Økologisk Landsforening ser gerne, at

50 pct. af budgettet i søjle I afsættes til eco-schemes eller 50 pct. af det samlede landbrugsbudget afsæt-

tes til klima, natur og miljø med en indikation af, at andelen skal sættes op i de efterfølgende landbrugs-

reformperioder. En andel til eco-schemes på 30 pct. betragtes af Økologisk Landsforening som en abso-

lut smertegrænse, hvis den nye landbrugspolitik skal understøtte grøn omstilling.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen udtrykker forventning om, at

40 pct. af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Økologisk Landsforening be-

tragter det imidlertid som greenwashing, hvis udgifterne til basisstøtte vægtes med 40 pct. uanset hand-

ling på arealerne. Basisstøtten er ifølge Økologisk Landsforening pr. definition en passiv indkomststøtte

og skal derfor ikke kunne tælles med i opgørelsen over, hvor stor en del af budgettet, der bruges på

klimamålsætninger.

For så vidt angår konditionaliteten og forslaget om ny baseline, så er Økologisk Landsforening enig i

princippet, om at eco-schemes bør gå til betaling for leverancer ud over obligatoriske regler. Økologisk

Landsforening kan dog se et behov for at tillade, at eco-schemes kan udbetales til at betale for ambitiøse

klima- og naturkrav, der går videre end EU forpligtelser, da det ifølge Økologisk Landsforening kan blive

forudsætningen for, at medlemslandene tør tage vigtige nye skridt for at bremse landbrugets klimapå-

virkning, og for at landbruget kan tage aktivt del i at stoppe biodiversitetskrisen. Økologisk Landsfor-

ening ser for eksempel gerne, at der indføres et krav om, at alle europæiske landmænd eller som mini-

mum alle danske landmænd skal udarbejde et klimaregnskab, der dokumenterer CO2-udledningen, og

som er koblet op på et loft, der skal overholdes og en dokumentation på natur og naturtiltag på bedriften.

EU's landbrugsstøtte skal ifølge Økologisk Landsforening ikke bruges til at finansiere, at der udarbejdes

et regnskab og dokumentation. Det skal dog være muligt at bruge eco-schemes til at finansiere arealtil-

tag, der reducerer landbrugets klimabelastning, som græsarealer til afgræsning, foder eller biogasanlæg,

træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer, pløjefri dyrkning uden pesticider, eller tiltag der er

positive for de arter, der hører til agerlandbrugets økosystem som f.eks. opdeling af marker med mark-

skel/bræmmer til parcelstørrelser på maksimalt 5 hektar, plantning af læhegn, afgræsning af arealer

efter plejeplan med natur som fokus. Den nye konditionalitet og baseline må ifølge Økologisk Landsfor-

ening ikke stå i vejen for, at der indføres ambitiøse og efter behov målrettede regler for klima og natur.

Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at dyrevelfærd er uløseligt forbundet med, at dyr har

adgang til udearealer og/eller marker. Det er et system, hvor dyrene kan få opfyldt flere adfærdsmæssige

behov, og det er systemer med et lavere medicineringsbehov. MRSA er for eksempel stort set fraværende

i dansk økologisk svineproduktion. Systemer, der giver grundlag for bedre dyrevelfærd, skal derfor

kunne være et aftaleobjekt under eco-schemes ifølge Økologisk Landsforening. Fordelene har sam-

fundsmæssig interesse, og de systemer, der giver plads til bedre velfærd med mindre antibiotikaforbrug,

er under pres af lovlige intensive husdyrproduktioner.

Økologisk Landsforening lægger meget stor vægt på, at landbruget hverken får reduktion i sin støtte

eller mere bureaukrati for at give plads til småbiotoper indlejret i landbrugsarealerne. Det er vigtigt, at

støttereglerne ikke indeholder et incitament til at nedlægge markskel, dræne jordene, fjerne træer fra

markerne og holde læhegn tæt beskårede og så videre. Det er derfor af meget stor betydning for Økolo-

gisk Landsforening, at forordningen giver plads til det, man i Danmark har kaldt bruttoarealmodellen.

Det skal have dansk topprioritet i forhandlingerne. Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at opret-

holdelse af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer er nævnt under konditionalitet. På det

grundlag forekommer det helt naturligt at skrive bruttoarealmodellen ind i forordningen.

Økologisk Landsforening er meget optaget af, at der tilvejebringes mulighed for at indrette skovland-

brugssystemer. Økologisk Landsforening mener, at bruttoarealmodellen er en ikke-bureaukratisk måde

at åbne op for skovlandbrugssystemer. Hvis bruttoarealmodellen ikke kommer til at rumme disse, så er

det vigtigt, at forordningen anerkender skovlandbrug som dyrkningssystemer i sig selv på lige fod med

afgrøder med kort omdriftstid, og at der er plads til meget forskellige indretninger fsva. plantetæthed,

arter, sammensætning og omdriftstid. Økologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at kunne

opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler planter skov på

sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med statsstøtte.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Økologisk Landsforening havde gerne set, at alle grønne arealrelaterede aftaler var samlet i samme søjle.

Det komplicerer ifølge Økologisk Landsforening reglerne, at der er miljø-, klima- og naturtiltag i begge

søjler. Økologisk Landsforening mener principielt, at landbrugsstøtten forstået som basisstøtte skal af-

vikles og erstattes med betaling til landmænd for fælles goder. Økologisk Landsforening kan også kon-

statere, at det er søjle II-budgettet, der udsættes for største besparelser. Økologisk Landsforening er

derfor optaget af, at eco-schemes får høj prioritet i reformen af EU's landbrugspolitik. I den sammen-

hæng bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-schemes som in-

den for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den ønskede eller forudsete søgning på ordningerne.

Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søg-

ning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning på landdistrikts-

ordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme

ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn

omstilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at der fortsat er stor forskel på karakteren af landbrugene i EU-

landene. I nogle EU-lande er der store ekstensive landbrugsarealer, og i andre lande er landbruget ka-

rakteriseret af intensive landbrugsarealer. Hvis EU's landbrugsstøtte på sigt skal afvikles og erstattes

med betaling for fælles goder, så skal der være plads til at betale landbruget for at levere på klima- og

biodiversitetskrisen og opretholde ekstensive landbrug fremfor at betale landbruget for at producere

fødevarer. Det er i den forbindelse uheldigt, at der indsættes en præmis om, at miljø

–

og klimastøtte i

søjle I skal bruges til at betale for aktiviteter, der gør, at arealerne umiddelbart kan inddrages i land-

brugsdriften.

Økologisk Landsforening mener ikke, at koblet støtte har en fremtid i EU's landbrugspolitik. Men så

længe den optræder, så mener Økologisk Landsforening, at der skal være en sammenhæng over til klima,

natur og dyrevelfærd, hvis der er tale om husdyrproduktion, således at den koblede støttede betinges af,

at der samtidigt leveres på disse tre mål. F.eks. bør slagtepræmie kun kunne gives til dyr, der indgår i

afgræsningssystemer, hvor der også leveres på natur, klima og dyrevelfærd. I dag fortrænges dyr, der

primært er græsfodrede, fordi de ikke opnår samme slagtevægt, som de der opfedes på stald.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i

form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde.

Det giver ifølge Økologisk Landsforening ikke grundlag for den rette risikostyring i landbruget og kan

beslaglægge store summer og forvride prisdannelsen på præmier. Risikostyring skal tilvejebringes ved

at føre en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust over for klimaudsving. Det

er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et højt

kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og overfor tunge regnfald og storme.

Økologisk Landsforening mener ikke, at der fortsat skal være adgang til investeringsstøtteordninger til

materielle investeringer i teknologi. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.

Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi-

vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EU's støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt

medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.

Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 pct. af midlerne under

søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i

landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et

forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som skal

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i landdistrik-

terne.

For så vidt angår søjle II midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til

faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som ifølge Økologisk Landsforening er

klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre grønne

tilskud.

Økologisk Landsforening bemærker, at forenkling bør have meget høj prioritet i forhandlingerne om en

ny model for den fælles landbrugspolitik. Bruttoarealmodellen spiller en væsentlig rolle. Økologisk

Landsforening mener derfor, at det er vigtigt, at der ikke er et obligatorisk krav om at regulere land-

brugsstøtteordningerne med afsæt i definitioner på aktivt landbrugsareal og herunder definere afgrøde-

kategorier som omdriftsarealer, permanente afgrøder og permanent græs. Når der arbejdes med defini-

tioner afstedkommer det ifølge Økologisk Landsforening en masse afledt detailregulering.

Økologisk Landsforening ser gerne, at det er frit for det enkelte landbrugsland at kunne vælge, om land-

brugsstøtten udbetales til aktivt landbrugsareal eller til det matrikulære landbrugsareal. Hvis medlems-

landet vælger det matrikulære landbrugsareal som grundlag, så skal der fastsættes et referenceår for

opgørelsen.

Det er vigtigt ifølge Økologisk Landsforening at erkende, at forholdene i medlemslandene er væsentligt

forskellige. I nogle lande er der et ønske om at øge fødevareproduktionen på landbrugsarealerne i andre,

er der behov for at give naturen mere plads. Det er vigtigt, at behovet for at give naturen mere plads ikke

kvæles i bureaukrati. Det bør ifølge Økologisk Landsforening stå hævet over enhver tvivl, at der er behov

for at give landbrugsstøttebudgettet et nyt fokus, hvis budgetposten skal opretholdes. Det er derfor en

forkert strategi, hvis medlemslandene forsøger at fastholde, at landbrugsstøttemidlerne

skal

gå til aktiv

landbrugsproduktion. Landbrugsstøttemidlerne bør gå til at betale landmanden for også at kunne levere

på natur og på klima, og det vil primært foregå uden for den gode dyrkningsjord, det er derfor vigtigt at

disse områder ikke udelukkes fra landbrugsstøtte.

Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles

for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-

sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".

Angående

strategiske planer og eco-schemes

anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken

går væk fra en ’one size fits all’-tilgang

og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan

udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og

kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive

mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd be-

mærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrækkeligt

ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår at

fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performance-

ramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel frem-

drift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger. Ifølge

Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet og frem-

drift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-schemes giver

mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for omfang og ef-

fekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det Økologiske Råd

at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bliver mere enkelt,

som det ellers var hensigten.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Angående

budgettet og basisindkomststøtten

bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder et

stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat fald i

faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til bud-

gettet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede bud-

get er faldet fra 40 pct. til 30 pct. af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode.

Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som land-

mændene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betingelse af

at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i jordpri-

serne, og dermed går støtten til jordejerne frem for dem, der dyrker markerne. Det Økologiske Råd be-

mærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det paradoksalt,

at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landmanden, der dyrker

jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspolitik er uegnet til

uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fonde, som er bedre

egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd mener derfor, at

støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.

Det Økologiske Råd støtter

capping,

idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-

fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den fore-

slåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er admi-

nistrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del bedrifter

vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark en

strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig driftsform. I

mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små. Der er

store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og socialt ifølge

Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt, at et støt-

teregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og afviklingen af de

mindre brug.

Angående

fleksibilitet

mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-

støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i

EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige

lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket er

nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og forplig-

telser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlemslande

vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og vil ar-

gumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det Øko-

logiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulighed

for at vælge overførsel af penge til søjle II.

Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår

helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet

af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra EU.

Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt afgørende,

at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke stilles ringere

i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.

De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion sva-

rende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Belgien

frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Op mod 90 pct. af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med

et merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under

produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarkederne

i Europa.

Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt friholdes

for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter,

hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.

Dyrenes Beskyttelse er enig i det overordnede formål om, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en

bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd som mini-

mum officielt bør anerkendes som et offentligt gode, så forbedret dyrevelfærd kan blive en del af den

multifunktionelle tilgang til den fælles landbrugspolitik. Derudover bør arbejdet for forbedret dyrevel-

færd nævnes som et obligatorisk punkt under medlemslandenes strategiske indsatsområder.

Dyrenes Beskyttelse ser desuden meget positivt på at lade konditionalitet afløse reglerne om krydsover-

ensstemmelse, som ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag. Konditionalitet bør gælde samtlige love for

dyrevelfærd, der er vedtaget i EU, så efterlevelsen af den europæiske dyrevelfærdslovgivning kan styr-

kes.

Dyrenes Beskyttelse støtter, at EU’s fælles landbrugspolitik fokuserer på investering i forskning, tekno-

logi og digitalisering med henblik på at fremme klimatiltag. Det bør dog sikres, at investeringsstøtten

ikke understøtter yderligere intensivering af landbruget med dyrehold i lukkede systemer. Tværtimod

bør investeringstiltag understøtte mulighederne for at skabe landbrug som er bæredygtige i forhold til

klima, miljø, natur såvel som dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse finder, at eco-schemes skal fremme overholdelse af ikke blot klima- og naturkrav,

der går videre end EU-forpligtelser, men også krav om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder ligeledes,

at der bør stilles krav om et minimumsbudget for eco-shemes og tiltræder Økologisk Landsforeningens

forslag om mindst 50 pct. af budgettet for søjle I-midler.

Dyrenes Beskyttelse støtter idéen om capping, da landbrugsstøtten ikke bør kunne understøtte en ud-

vikling i retning mod store og intensive ensartede landbrugsproduktioner, hvor dyr holdes i lukkede

staldsystemer.

Dyrenes Beskyttelse mener endeligt, at incitamenterne til at skabe skov og skovlandbrug bør styrkes.

Skovlandbrug kan spille en afgørende rolle for at omstille dansk landbrug til klimaneutralitet, og samti-

dig styrke biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden. For at øge mængden af skov og træer bør det der-

udover prioriteres at give mulighed for at tildele midler efter den såkaldte

”bruttoarealmodel”, så inci-

tamentet for skabe mere biodiversitet i landbruget øges.

Plantebranchen bemærker, at det fremgår af talrige analyser og artikler, at det danske landbrug lider

under dårlig indtjening og stor gæld. Efter alt foreliggende ifølge Plantebranchen er indtjeningen på

landbrugsprodukter til human ernæring langt højere end indtjeningen både på foder til dyr og indtje-

ningen på animalske fødevarer i det hele taget. Samtidig er det uomtvisteligt ifølge Plantebranchen, at

produktionen af plantebaserede fødevarer og proteiner er langt mere klimaansvarlig end den tilsvarende

animalske produktion. Den fremtidige strategi for den danske landbrugsproduktion må og skal tage

højde for disse kendsgerninger ifølge Plantebranchen.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Med Plantebranchens kendskab til markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer, er Plantebran-

chen af den helt klare opfattelse, at en forbedring af landbrugets økonomi kombineret med den nødven-

dige klimaansvarlige omstilling er en enestående mulighed for at fremtidssikre dansk landbrug. I for-

hold til den tilgængelige danske viden om animalsk fødevareproduktion, er den tilsvarende viden om

plantebaserede fødevareproduktion, markeds- og afsætningsmuligheder etc. meget begrænset, og der er

ifølge Plantebranchen behov for et massivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sektorer

som led i omstillingsarbejdet. Plantebranchen kan i det fremtidige strategiarbejde ikke mindst

bidrage med markedskendskab for plantebaserede fødevarer såvel i Danmark som på eksportmarkerne.

FinansDanmark ser positivt på, at den bæredygtige omstilling tænkes ind i landbrugspolitikken og de

nationale strategiske planer. FinansDanmark finder det meget vigtigt, at der ved samtlige ordninger

eller tiltag, som medfører en værdiforringelse af en lodsejers jordarealer/bedrift, skal kunne anvendes

EU-midler til at yde en éngangserstatning/kompensation til lodsejeren, som fuldt og helt dækker vær-

diforringelsen, og panthaver skal høres, før frigivelse af en sådan erstatning sker. Ved en eventuel ud-

jævning af betalingsrettigheders værdi ser FinansDanmark positivt på, at kvægbrugere kompenseres ved

at anvende den fulde ramme for koblet støtte.

Derudover ønsker FinansDanmark, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så søjle 1

udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den enkelte landbrugers in-

citament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.

Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt

fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.

Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er

afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Med Rådets generelle indstilling, der blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. ok-

tober 2020, blev medlemsstaternes enige om en fælles position til trilogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet og Kommissionen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke

lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvidere

udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse, lige-

som flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes af

planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under kon-

ditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk i

søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.

Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-

ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange med-

lemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne betydelige

administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte med nu-

værende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens mange med-

lemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.

Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre

sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorganisa-

tioner for eksempel kooperativer.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstrumen-

ter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til at

vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav. Kri-

tikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delegerede

og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategiske

plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af basisrets-

akten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.

Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til konditionaliteten, mens nogle

få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er bred opbakning til forslaget om,

at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlemsstater ønsker, at der alene skal være

en midtvejs- og slutevaluering af performance.

I forhold til spørgsmålet om inkludering af sociale- og arbejdsmarkedsforhold under konditionaliteten,

som er foreslået af Europa-Parlamentet, så er der delte holdninger til spørgsmålet i Rådet. De fleste

medlemsstater anerkender den politiske betydning af den sociale dimension og behovet for at forbedre

arbejdsforholdene for landbrugsarbejderne. En lang række medlemsstater finder imidlertid, at det

ikke bør indgå under konditionalitet, men støtter i stedet formandskabets forslag om at gøre styrke be-

driftsrådgivningen angående sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold suppleret med en midtvejseva-

luering, der gennemføres af Kommissionen. Enkelte medlemsstater finder behov for at overveje andre

alternativer, som for eksempel at det kan indgå som et element i målsætningerne for den fælles land-

brugspolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).

Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem

medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle

medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omforde-

ling ikke alene omfatter støtte i søjle I, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes støt-

teniveau i begge søjler.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering

af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og

konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et

velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fortsat

fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem

for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens forslag

tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne til at

skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens

rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter

(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.

Regeringen lægger stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at under-

støtte EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at

både søjle 2-ordninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes ind-

satser i forhold til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-krav i

forhold til ren luft, pesticider, drikkevand samt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-udledninger.

Regeringen lægger vægt på en målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur, herun-

der fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende landbrugsbudgettet til væsentlige frivillige

og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområdet. Dertil lægger regeringen vægt på en så høj

øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdistriktsstøtten til miljø- og klima-

ordninger samt en mere præcis og enkel støttebaseline.

Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik fortsat giver mulighed for at understøtte ud-

viklingen af økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.

Endelig lægger regeringen vægt på en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og ad-

ministration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere om-

kostningseffektiv kontrol. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på enklere regler, som i øget om-

fang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse lægger regeringen

vægt på, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så landbru-

gerne gives incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres marker.

Regeringen lægger desuden vægt på, at landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning, eller hvor der sker

oversvømmelse af hensyn til naturfremme, klimareduktioner eller klimatilpasning, skal kunne forblive

støtteberettigede.

Regeringen støtter, at der sikres fokus på ordentlige sociale og arbejdsmarkedsforhold i landbrugspoli-

tikken med national fleksibilitet til at opnå det angivne formål og med fuld respekt for de nationale ar-

bejdsmarkedsmodeller, herunder arbejdsmarkedets parters rolle. Regeringen vil fortsat arbejde for at

etablere en tværgående EU-sortliste over virksomheder dømt for eksempelvis underbetaling eller grove

tilsidesættelser af arbejdsmiljølovgivningen, som også skal dække landbrugssektoren.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 22.-23. marts, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. ok-

tober 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15.

september 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-

rådsmøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf. sam-

lenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmødet

(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7.

november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. okto-

ber 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

6. december 2018.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8.

november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. septem-

ber 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1.

februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finan-

siering, forvaltning og overvåning af den fælles landbrugspolitik og om ophæ-

velse af forordning (EU) nr. 1306/2013

KOM (2018) 293

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-27. Forslaget afløser Europa-Parlamen-

tets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om finansie-

ring af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvaltningssy-

stem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt regler om

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Rådet opnåede enighed om en generel

indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020.

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for

EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021

med henblik på orientering fra formandskabet.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM (2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede for-

slag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-27.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for

EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021

med henblik på orientering fra formandskabet.

Formål og indhold

Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den

horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-

melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles land-

brugspolitik.

Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for med-

lemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificering-

sorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning.

Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer

Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at

medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de til-

tag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugsstøtte,

markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.

Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-

tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifice-

ringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal atte-

stere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne ledel-

sesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige overvåg-

ning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som medlemssta-

ten skal udarbejde.

Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), kan

ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter den

dato, hvor forordningen træder i kraft.

Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring

om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at direk-

tøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i over-

ensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæring

om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af den

årlige gennemførelsesrapport.

Finansiering af udgifter

Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft

ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede

udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forventes

ikke at blive anvendt hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000 kr.),

for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.

Der oprettes en landbrugsreserve

på minimum 400 mio. € (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til in-

tervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve

kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget

nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i

det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte-

modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år.

Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye land-

brugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via uforbrugte

midler inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.

Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske struktur-

og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke overskrider

den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.

Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et akkre-

diteret betalingsorgan.

Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-

gifter

Suspensioner

Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere re-

fusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,

hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Suspen-

sioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måneder.

Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel

(50 pct.) mellem de anmeldte udgifter i årsregnskabet pr. rapporteret output set i forhold til de planlagte

gennemsnitlige omkostninger pr. output i den strategiske CAP-plan. Medlemsstaten har mindst 30 dage

til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan enten ophæves, eller

den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer inden 15. oktober i året efter det

pågældende regnskabsår. Det betyder, at Kommissionen kan suspendere betalingsorganets udgifter

fremadrettet for en eller flere relevante interventioner (støtteordninger). Kommissionen skal vurdere

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter for hver inter-

vention og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken samt eventuelle

justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være et match mellem anmeldte udgifter

og leveret output.

Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens flerårige

resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted, hvis

der er en afvigelse (> 25 pct.) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme

indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul-

tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand-

lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul-

tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet

op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågældende udgiftsom-

råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves, når

målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis si-

tuationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.

Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-

statens forvaltnings- og kontrolsystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv

handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen, kan

Kommissionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL) pro-

portionalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mulighed

for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse udløse krav

om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og dette kan føre

til en underkendelse.

Reduktioner

Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemsstaterne,

såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output (for hek-

tarer eller antal projekter), og medlemsstaten ikke kan forklare afvigelsen. En suspension fra en tidligere

performanceafstemning som følge af en diskrepans på mere end 50 pct. kan ligeledes gøres til en per-

manent reduktion, hvis medlemsstaten ikke retter op på misforholdet mellem udgifter og output. På

samme måde kan suspension som følge af manglende fremgang mod milepælene ved performancegen-

nemgangen i sidste ende gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gennemfører den

pålagte handlingsplan tilfredsstillende.

Underkendelser

Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan der

i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskrevet i

forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.

Én revision

Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.

Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i ste-

det for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration

af de forskellige støtteordninger.

Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,

om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som krævet,

og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.

I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støtte-

modtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodta-

gere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse

forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske

plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet at

kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for land-

brugspolitikken og overordnede EU-regler.

Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)

Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-

nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget

nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kontrol-

og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afsløres og

berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til an-

vendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret areal-

monitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i

overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i systemet,

skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan for disse

foranstaltninger.

Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til Kom-

missionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltninger.

Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater og

målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal kunne

ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.

Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet

Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret land-

brugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende stra-

tegiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverensstem-

melse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem, der

sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå effekti-

viteten af systemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos støttemodtagerne.

Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder indenfor konditionali-

teten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske kontrol.

Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 pct. af støttemodtagerne inden for

den pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bli-

ver valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af til-

fældig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den

manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten støt-

temodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.

Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at

den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-

holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen i

form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 pct. af det totale beløb, der er søgt støtte til.

Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-27

Den 21. juli 2020 opnåede EU’s stats-

og regeringschefer en aftale omkring

EU’s flerårige finansielle

ramme for 2021-27.

I henhold til denne aftale oprettes der en landbrugsreserve på 450 mio. € (løbende

priser) (ca. 3,35 mia. kr.), hvilket er en stigning i forhold til Kommissionens forslag om en reserve på

mindst 400

mio. €.

Rådets generelle indstilling

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel

indstilling til den horisontale forordning. I den generelle indstilling ønsker Rådet blandt andet at gen-

indføre bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer

under hensyn til deres forfatningsmæssige bestemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende for-

ordning. Rådet er desuden enige om, at senest 1. januar 2024 skal et arealmonitoreringssystem være

etableret.

Det foreslås, at administrative støttenedsættelser som følge af manglende overholdelse af konditionali-

tetskrav skal være enten 1, 3 eller 5 pct. afhængigt af alvorlighed, omfang og varighed. Støttenedsættel-

sen kan frafaldes ved førstegangsovertrædelser af mindre betydning og skal øges i tilfælde af gentagelse.

Hvis medlemsstaten anvender monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, kan sank-

tionsniveauet for disse krav reduceres. Dermed gives der mere fleksibilitet i forhold til Kommissionens

forslag om, at støttenedsættelsen bør være på 3 pct. som en generel regel, eller i gennemsnit. Støttened-

sættelsen skal finde sted på bedrifter med misligholdelse i populationen udtaget til kontrollen af kondi-

tionalitet.

Hvis der anvendes monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, vil kontrol-populatio-

nen for disse krav i princippet omfatte alle bedrifter, mens kontrollen af de ikke-monitorerbare krav vil

omfatte de bedrifter, som er udtaget til den normale 1 pct. fysiske kontrol af kravene.

Rådet mener, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med forsætlig mislighol-

delse skal slettes. I stedet ønsker Rådet, at støttenedsættelse for overtrædelser, som har omfattende kon-

sekvenser i forhold til kravets formål, skal kunne forhøjes. Rådet ønsker ydermere en højere bagatel-

grænse for støttenedsættelse (fra 100 € til 250 €) for overtrædelser af konditionalitet.

Rådet ønsker, at advarselssystemet ved mindre betydelige overtrædelser, erstattes af muligheden for

ikke at give en støttenedsættelse for disse overtrædelser. Landbruger orienteres i stedet om overtrædel-

sen og mulige afhjælpende foranstaltninger.

Rådet giver medlemsstaterne længere tid til at udarbejde elementerne i de årlige kvalitetsrapporter af

det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to måneder. Rådet præciserer også,

at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis Kommissionen ikke længere mener

sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorganet udfører.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Rådet foreslår

i forlængelse af aftalen i det Europæiske Råd om EU’s

flerårige budget 2021-27 fra den

21. juli 2020, at der skal

være en bundgrænse på 2.000 € per år for, hvornår landbrugere omfattes af

finansiel disciplin. Det betyder, at kun landbrugere, der modtager mere end bundgrænsen skal bidrage,

hvis finansiel disciplin bliver anvendt.

Trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen

I forbindelse med trilogmøde den 26. marts 2021 forhandlede formandskabet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen om en række emner, og der blev opnået en foreløbig forståelse mellem parterne. Frem

til der foreligger en endelig aftale mellem parterne, er der ikke nogle punkter, der er lukket.

Et emne, der blev forhandlet, var blandt andet kontrol og sanktionering af konditionalitet. Der er en

foreløbig forståelse mellem parterne om, at kontrolpopulationen skal være 1 pct. Bagatelgrænsen for

effektuering af træk i støtten skal være 100 euro, og som en generel regel skal støttetrækket udgøre 3

pct. Endelig fastholdes begrebet ”forsæt” som hidtil.

Angående spørgsmålet om at kunne identificere den enkelte støttemodtager, er der en foreløbig forstå-

else om, at det skal være muligt at identificere den enkelte støttemodtagere i tilfælde af en ansøgning

som gruppe

–

for eksempel en koncern. Den administrative byrde for medlemsstaterne skal være be-

grænset til at offentliggøre oplysningerne om, at ansøger er med i en gruppe og ikke foretage yderligere

bearbejdelse af disse data.

Der er endvidere en forståelse om, at der indsættes en ny tekst i betragtningerne, hvor det bliver et

grundlæggende EU-krav, at medlemsstaterne vil være forpligtede til at gennemføre de strategiske pla-

ner, som er godkendt af Kommissionen. Desuden vil Kommissionen, hvis den opdager en alvorlig man-

gel i gennemførelsen af en medlemsstats strategiske plan, kunne beslutte at udelukke de udgifter, der er

berørt af en sådan mangel, fra EU-finansiering.

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for landbrugsministre den 26. april 2021 med

henblik på orientering fra formandskabet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag til

forslaget. De væsentligste forslag afspejler, at Europa-Parlamentet i større omfang ønsker fokus på over-

holdelse af de regler, der ligger til grund for at udbetale støtten korrekt end Kommissionen og Rådet,

der ønsker mere fokus på, om medlemsstaternes støtteordninger opfylder de mål, som medlemsstaterne

fastlægger i deres årlige strategiske planer.

Europa-Parlamentet er enig i, at medlemsstaterne hvert år skal rapportere om de mål, som medlems-

staterne har opsat i deres strategiske planer for landbrugspolitikken efter 2023. Den model for afrap-

portering, som Kommissionen og Rådet er nået frem til, ønsker Europa-Parlamentet dog ændret.

Europa-Parlamentet fjerner således Kommissionens mulighed for at suspendere betalinger til medlems-

staten, hvis den årlige performanceafstemning konstaterer, at forskellen mellem de udgifter medlems-

staten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det rapporterede output, er mere end 50 pct. I stedet får

medlemsstaterne mulighed for at forklare, hvorfor målene i den strategiske plan ikke er opfyldt. Det

sker, hvis forskellen mellem de udgifter medlemsstaten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det

rapporterede output, er over 35 pct. Europa-Parlamentet lægger således op til, at performanceafstem-

ning udgår, men at medlemsstaterne i mindre omfang fortsat stilles til ansvar for forholdet mellem rea-

liserede udgifter og output, selv om det ikke længere vil være styrende for hjemtagningen af EU-midler.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Europa-Parlamentet foreslår endvidere en ret detaljeret arbejdsgang for, hvad der skal til for, at med-

lemsstaterne kan blive afkrævet en handlingsplan. Hvis det bliver aktuelt, får medlemsstaten tre måne-

der til at fremlægge den. Hvis medlemsstaten ikke kommer med en handlingsplan, kan Kommissionen

efter 30 dage suspendere de månedlige betalinger. Hvis der ikke er rettet op på situationen ved udgan-

gen af den sjette måned efter suspensionen, kan Kommissionen suspendere beløbet endeligt. De ende-

ligt nedsatte beløb tildeles andre medlemsstater for at belønne dem, der har opnået tilfredsstillende

resultater. Tildelingen sker ved de strategiske planers udløb.

Europa-Parlamentet foreslår, at der som en tilføjelse til

landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til

krisereserven i 2021. Herefter skal der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige bud-

get. Hvis det er nødvendigt, kan der suppleres med ubrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet

af budgetåret. Der skal dog minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksi-

malt udgøre 1,5 mia. €. Det understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til

at øge krisereserven. Europa-Parlamentet ønsker videre,

at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per

landbruger, sådan at en eventuel anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som modta-

ger mere end 2.000 € per år.

Yderligere ønsker Europa-Parlamentet, at landbrugsreserven bliver anvendt som indkomststabilise-

ringsinstrument, når der indtræffer markedskriser med større hyppighed end en forud fastsat sektor-

specifik tærskel. Kommissionen får via delegerede retsakter mulighed for at fastlægge tærsklerne. Slut-

telig er Europa-Parlamentet imod, at ubrugte midler fra landbrugsreserven i 2022 bliver overført til

2023. Midlerne skal i stedet føres tilbage til næste års støtteansøgere, som det er tilfældet i dag.

Europa-Parlamentet ønsker at forlænge den såkaldte n+2 / n+3 regel. Det er den frist medlemsstaterne

har til at få midler fra ELFUL (landdistriktsprogrammet) udbetalt. Hvis fristen bliver overskredet, mi-

ster medlemsstaterne muligheden for at få pengene refunderet fra EU.

Europa-Parlamentet mener desuden, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kon-

trol med medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltnings-

system. Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksi-

sterer. Europa-Parlamentet tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses stra-

tegiske planer. Parlamentarikerne ønsker også at bibeholde en række specifikke regler om medlemssta-

tens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

I forhold til kontrol foreslår Europa-Parlamentet, at den ansvarlige myndighed udvælger en stikprøve

blandt samtlige ansøgere, indbefattende et tilfældigt udvalgt udsnit for at opnå en repræsentativ fejlrate,

hvilket afspejler et ønske om at fastholde et kontrolsystem, som det er designet i dag. Europa-Parlamen-

tet foreslår desuden nogle ret specifikke tekniske krav i forhold til det integrerede forvaltnings- og kon-

trolsystem.

Videre lægger Europa-Parlamentet op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede

retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det gæl-

der blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de ikke i

tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltningssyste-

mernes funktion.

Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-

ditionalitet, bør støtten i tilfælde af gentagelse reduceres med 10 pct. Hvis der har været tale om en

bevidst handling bør støtten reduceres med mindst 15 pct.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten som en del af konditionalitet skal fastsætte regler om,

at ansøgere af landbrugsstøtte skal overholde visse sociale og arbejdsmarkedsregler for at kunne få ud-

betalt landbrugsstøtte. Manglende overholdelse af forpligtelserne skal sanktioneres i overensstemmelse

med de almindelige regler for sanktionering af manglende overholdelse af krav fastsat under konditio-

nalitet.

Endelig lægger Europa-Parlamentet op til, at alle ansøgninger, der indgives af samme støttemodtager,

skal kunne identificeres, så det bliver muligt at identificere en gruppe af støttemodtagere, hvis de tilhø-

rer en koncern.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017,

og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles

Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøttelo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de

enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven-

tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Eksempelvis vil

reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete implemen-

teringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne om kon-

ditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil forslaget

kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin og reg-

lerne om landbrugsreserven.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven kunne

benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstrækkeligt med

budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.

Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning

for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse af

Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forordningen

på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den

fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-

strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne

for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og

korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden

når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem for

de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal være

én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvordan der

fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves konkret

og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål, der skal

følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges op til, at

medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I denne forbin-

delse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette område sikrer, at

der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og at det ikke bør

være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i tilfælde, hvor med-

lemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske plan. Ligeledes be-

mærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for støtteudbetalingerne

til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den udbetalte støtte.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt

op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det

fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 pct., og principperne

for varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt

fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt er

brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i varslingssy-

stemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et maksimalt

loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give støttereduk-

tioner på mindre end 3 pct. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet på dette

område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til en støt-

tereduktion på minimum 10 pct. ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen måde være

proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af mindre

–

bagatelagtig karakter.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af

satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio-

nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og

forenklinger

–

både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofrister,

højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at monito-

rering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 pct. af bedrifterne øges til en større andel.

På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den

geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst

problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af

et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i

fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og moni-

torering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der ikke

spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og meget små

støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 pct. scree-

ning og dermed reelt på længere sigt 100 pct. fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og for-

valtningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for land-

manden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er frem-

kommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk kon-

trolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fødevarer

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at land-

manden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven

–

der erstatter den

tidligere krisereserve

–

fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overføres

til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan retableres

ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreserven skal

bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.

Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt

angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu

lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene-

relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-

fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.

Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for det forslag, der er fremsat af formandskabet om, at advar-

selssystemet ved mindre ubetydelige overtrædelser erstattes af muligheden for ikke at give støttened-

sættelse for disse overtrædelser. Set med Landbrug & Fødevarers øjne er det et skridt i den rigtig retning

i forhold til at skabe mere proportionalitet og indføre mere vejledning i forbindelse med kontrollen.

Tidligere var der lagt op til, at selvom monitorering af krav omfattet konditionalitet, vil eventuelle over-

trædelser kun føre til støttetræk for den population af bedrifter, som sideløbende udtages til den nor-

male 1 pct. fysiske kontrol. Det er en tilgang som Landbrug & Fødevarer umiddelbart er positivt indstillet

overfor. Nu er tilgangen i stedet, at hvis et medlemsland anvender monitorering på nogle af konditiona-

litetskravene, hvilket i princippet omfatter alle bedrifter, kan sanktionsniveauet for disse krav reduceres.

Det er positivt, at sanktionsniveauet kan reduceres, men i udgangspunktet er Landbrug & Fødevarer

tilhænger af, at der holdes fast i den oprindelige tilgang. Landbrug & Fødevarer skal også bemærke, at

det er vigtigt, at der i forbindelse med kontrol af konditionalitet sker en individuel vurdering af både

alvor, omfang, varighed og tilregnelse, og at der generelt foretages en helhedsvurdering bedriften frem

for et fokus op bagatelovertrædelser. Landbrug & Fødevarer er i den forbindelse bekymret for, om for-

mandskabets tilgang til kontrol af konditionalitet ved monitorering vil føre til automatiserede afgørelser,

hvor sagen ikke i tilstrækkelig grad bliver vurderet efter ovennævnte hensyn.

Landbrug & Fødevarer vil generelt gerne opfordre til, at den horisontale forordning indeholder klare

bestemmelser, der tager hensyn til landmandens retssikkerhed, hvad angår sagsbehandlingstider,

udbetalinger og fejlende IT-systemer. Der skal opstilles klare mål for maksimale sagsbehandlingstider

og for hvornår landbrugsstøtten udbetales til landmændene. Hvis udbetalingsfristerne ikke overholdes,

skal medlemslandet desuden tillægge renter til det endnu ikke udbetalte beløb. Derudover skal der i

forordningen stilles krav om, at alle udbetalingsorganer til enhver tid kan lave forskuds eller straksud-

betalinger, hvis sagsbehandlingen forsinkes. Sidst men ikke mindst skal der stilles krav om, at støtten

altid kan sagsbehandles og udbetales manuelt, hvis fejl og mangler i IT-systemerne forhindrer rettidig

udbetaling af støtten.

Som Landbrug & Fødevarer har forstået det, ønsker Europa-Parlamentet,

at EU’s landbrugspolitik i den

kommende periode skal kontrolleres via et dobbeltstrenget kontrolsystem, hvor der både kontrolleres

på performance (at medlemslandet når en række målsætninger) og på compliance (korrekt regelimple-

mentering).

Landbrug & Fødevarer ser dette som en meget uheldig udvikling i retning af øget bureaukrati og regel-

kompleksitet, som i sidste ende vil give ekstra administrative omkostninger for landmændene og øge

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

risikoen for sanktioner og underkendelser. Dette ligger meget langt fra Landbrug & Fødevarers ønske

om, at der skabes reel regelforenkling og administrativ forenkling, som den enkelte landmand kan

mærke. Det betyder desuden, at principperne for kontrol bevæger sig væk fra et ensidigt fokus på over-

trædelse og sanktion til et princip om vejledning og korrektion, hvor kontrollen ikke hænger sig i baga-

telagtige overtrædelser.

I den forbindelse bemærkes det også, at Europa-Parlamentet ønsker at holde fast i et kontrolsystem over

for landmanden, der er designet på samme måde som i dag, og er baseret på gennemførsel af fysiske

stikprøvekontroller. Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at regelsættet er designet på en måde,

så det er muligt at anvende moderne teknologi og andre datakilder til kontrol. Anvendelse af disse mu-

ligheder er ønskelige under forudsætning af, at dette giver klare administrative lettelser; mere vejledning

og regelforenkling for landmanden; at kontrollen fokuserer på helheder frem for den meget detailorien-

terede fysiske kontrol; at sanktionssystemerne kan tilpasses til denne nye kontrolform, samt at der sik-

res den nødvendige retssikkerhed for landmanden.

Det bemærkes i forhold til krisereserven, at det er vigtigt sikre, at den fortrinsvis anvendes til pludselige

krisesituationer, og den ikke skal anvendes som et generelt indkomststabiliseringsinstrument. Desuden

er det Landbrug & Fødevarers holdning, at reserven ikke skal genetableres hvert år ved at reducere land-

brugsstøtten direkte hos landmændene og årligt tilbagebetale ubrugte midler direkte til landmændene.

Hvis reserven reelt skal finde anvendelse, skal den ikke finansieres ved årligt at reducere landmændenes

landbrugsstøtte, men ved at midlerne findes andre steder i budgettet. Derudover skal det bemærkes at

den nuværende bundgrænse på 2.000 euro virker forvridende, i forhold til hvilke medlemslande, der

bidrager til finansiel disciplin, da det vil afhænge af deres bedriftsstruktur. I stedet bør alle medlems-

lande bidrage ligeligt til den finansielle disciplin

–

men bundgrænsen kan da anvendes på nationalt ni-

veau i stedet.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentet foreslår, at de enkelte medlemslande som en

del af konditionaliteten skal fastsætte betingelser i forhold til regler om sociale forhold og arbejdsmar-

kedsregler. Landbrug & Fødevarer støtter ikke forslaget om indførelse af en social konditionalitet i land-

brugspolitikken. Landbrug & Fødevarer mener, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår i Danmark bedst

håndteres inden for rammerne af og med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Landbrug &

Fødevarer bemærker, at man i landbrugspolitikken knytter de specifikke betingelser under konditiona-

liteten til egentlige lovkrav, og det derfor vil være vanskeligt at knytte den i Danmark til spørgsmål om

løn- og arbejdsvilkår. Landbrug & Fødevarer er også opmærksomme på at indførelse af nye sociale be-

tingelser for at opnå landbrugsstøtte vil øge de bureaukratiske byrder for landmændene på et område,

der allerede er præget af et stort og svært regelkompleks.

Sidst, men ikke mindst, vil Landbrug & Fødevarer gerne sætte spørgsmålstegn ved Europa-Parlamentets

ønske om, at en gruppe af støttemodtagere fra samme koncern skal kunne identificeres. Det er uklart,

om dette reelt har en betydning for, hvordan en støttemodtager defineres, og derfor også om det har

betydning for, hvilke tilskud den pågældende støttemodtager kan søge.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at

afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands-

forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke

er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den øn-

skede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler

til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet,

hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre

ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.

Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco-

scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan

betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning,

som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning, end

der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler.

Der lægges i forslaget op til en øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk

Landsforening, men landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er nødvendigt at sikre adgang til

rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at arbejde med bagatelgrænser.

Økologisk Landsforening er forbeholden over for prioriteringen af midler til at håndtere krisesituatio-

ner. Det skal have høj prioritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der

er robust over for klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til

krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og over

for tunge regnfald og storme.

Økologisk Landsforening notere sig, at Rådet foreslår at opretholde den sanktionsmodel, der er udviklet

for krydsoverensstemmelsessystemet. Økologisk Landsforening anbefaler, at Danmark og medlemslan-

dene ser med nye øjne på denne tilgang on skaber plads til en model, hvor der er en proportional sam-

menhæng mellem træk i Basisindkomst støtteniveauet og den enkelte bedrifts bidrag til et nationale

klimamål og bidrag til marknatur. Økologisk Landsforenings model forfølger den generelle udmelding

fra EU kommissionen om, at støtten skal drejes over til at være en betaling for klima og miljø frem for

betaling for at eje jord.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til den nye leverancemodel, hvor fokus er på, at med-

lemsstaterne skal leve op til de mål og resultater for de enkelte ordninger, som de har opstillet i deres

strategiske planer. En model hvor medlemsstaterne først og fremmest i den årlige performancegennem-

gang redegør for, hvordan det er gået med at opfylde disse mål. Tilsvarende er der skepsis over for Eu-

ropa-Parlamentets ønsker om i stedet at fokusere på at kontrollere, om de specifikke regler for at udbe-

tale beløb under de enkelte ordninger korrekt er overholdt. Videre er de fleste medlemsstater bekym-

rende over, at Europa-Parlamentet ønsker den afrapporteringsmodel, som Kommissionen og Rådet er

nået frem til, ændret.

Videre er flere medlemsstater skeptiske over for, at Europa-Parlamentet ønsker at fastholde mange af

de regler, der i dag eksisterer for, hvordan medlemsstaternes kontrolsystemer skal gennemføres. Dette

står i modsætning til Kommissionens forslag om, at det i fremtiden er overladt til medlemsstaterne selv

at udforme reglerne for, hvordan de vil udforme og gennemføre deres kontroller. Med den større fleksi-

bilitet vil medlemsstaterne nemmere kunne indføre regler og kontrol af disse, der passer til nationale

forhold i stedet for at være underlagt regler, der er udformet af Kommissionen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og at en leverancemodel er et nøgleelement for en

performancebaseret fælles landbrugspolitik. Kommissionen og medlemsstaterne ønsker derfor at undgå

et system, som det Europa-Parlamentet foreslår.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Rådet forstår Europa-Parlamentets ønske om, at det også skal være muligt at identificere ansøgere, der

er organiseret som en virksomhed, koncern eller som en gruppe af ansøgere. Samtidig er man bekymret

for udsigten til at skulle tilpasse de eksisterende administrative systemer og/eller at det vil afstedkomme

en væsentlig administrativ byrde at opfylde parlamentets ønsker.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).

Regeringen lægger

generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering

af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og

konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et

velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fortsat

fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på

overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder for en forudsigelighed i administrationen af den

resultatbaserede tilgang, hvor kriterier for godkendelse af planer og resultater er klare og tager højde for

blandt andet naturlige udsving i landbrugsdriften.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte EU-

målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår

på tværs af EU’s

medlemsstater.

Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i med-

lemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven velkom-

men. Regeringen støtter, at ubrugte midler i landbrugsreserven fremover overføres til det efterfølgende

år, da det giver en betydelig forenkling. Regeringen arbejder for, at landbrugsreserven finansieres af alle

landmænd, der kan modtage midler fra landbrugsreserven. Regeringen ønsker endvidere et loft for re-

servens størrelse.

Endvidere arbejder regeringen for en forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og admini-

stration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer og

en mere omkostningseffektiv kontrol.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 22.-23. marts 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts

2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. ok-

tober 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-

rådsmøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf. sam-

lenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmødet

(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. okto-

ber 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8.

november 2018.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. septem-

ber 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1.

februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

______________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for land-

brugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger og landbrugsproduk-

ter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation,

mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinpro-

dukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på

landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

KOM (2018) 394

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til en ændring af den fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter for perioden 2021-27, som foretager ændringer i Europa-Parlamentets

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse

af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordningerne om foranstaltninger på

landbrugsområdet for EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.

Rådet opnåede enighed om en generel

indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020. Sagen er på

dagsordenen for det uformelle videomøde for

EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021 med henblik

på orientering fra formandskabet.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2018)394 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse af

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordnin-

ger for landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præ-

sentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og for-

ordning (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder

og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstalt-

ninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1405/2006 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspo-

litik for perioden 2021-27.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for

EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021

med henblik på orientering fra formandskabet.

Formål og indhold

Den gældende fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter regler under den fælles land-

brugspolitik i EU for blandt andet markedsunderstøttende tiltag som for eksempel opkøb til interven-

tion, muligheden for at yde støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder

vin og geografiske betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer, støtte til

producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for

ekstraordinære tiltag ved for eksempel tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.

Forslaget indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om

den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget omfatter også ændring af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fø-

devarer samt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om defini-

tion, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede

vinprodukter.

Forslaget opretholder i det store hele den eksisterende fælles markedsordning, idet nogle støtteordnin-

ger, som forudsætter nationale gennemførelsesplaner, overflyttes til en ny forordning om strategiske

planer for landbrugspolitikken. Dette gælder støtteordninger vedrørende producentorganisationer for

frugt og grønt, biavl, olivenolie, vin og humle.

Denne overflytning er nærmere beskrevet i notatet om den nye forordning om strategiske planer for

landbrugspolitikken.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Ordningen med støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk vil forblive i den fælles markedsordning.

Bestemmelserne om støtte til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke

væsentligt ændrede.

Ydermere indgår en afskaffelse af eksportrestitutioner (eksportstøtte). Kommissionen foreslår således

en ophævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-aftale herom.

Derudover foreslås bestemmelserne om sukker ophævet i det omfang, de vedrører det nu ophørte system

for sukkerkvoter. Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem avlerne og

sukkerproducenterne

Kommissionens forslag fastsætter regler om kontrol af handelsnormer, herunder at vin med beskyttet

geografisk betegnelse og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse overføres til forordningen om den fæl-

les markedsordning som en konsekvens af, at den specifikke forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik forventes foreslået ophævet og afløst af en ny forordning.

Reglerne om intervention og privat oplagring foreslås uændrede. Bestemmelserne om mulighed for sær-

lige kriseforanstaltninger foreslås ikke ændret. Det skal bemærkes, at den såkaldte krisefond, som ind-

går i forslag til den horisontale forordning (forslag om forordning om finansiering, forvaltning og over-

vågning af den fælles landbrugspolitik) foreslås tilpasset, så der bliver mulighed for at overføre ubrugte

midler til efterfølgende år. Dette er også beskrevet i et notat om forslaget til den horisontale forordning.

Forslaget indeholder en række forslag vedrørende vinsektoren. Desuden foreslås en mindre udvidelse

for de berørte medlemslande (ikke Danmark) til at forøge arealet, hvortil der kan gives plantningsret-

tigheder til vin. Forslaget indeholder en lempelse af reglerne om, hvilke sorter der må anvendes til vin-

produktion med henblik på bedre at kunne anvende sorter med en højere resistens mod sygdomme.

Herunder foreslås, at kravet om, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) kun kan produceres

på sorter af arten

Vitus vinifere,

ophæves.

Der vil desuden blive indført en definition på produkterne de-alkoholiseret vin og delvist de-alkoholise-

ret vin. Yderligere foreslås Kommissionen bemyndiget til at etablere en databank med data fra prøver

indsamlet af medlemsstaterne med henblik på at forbedre indsatsen mod svindel med oprindelsen af

vin. Endvidere har det tidligere østrigske og rumænske formandskab efter opfordringer fra en række

delegationer foreslået en obligatorisk mærkning af vin med nærings-indhold og ingrediensliste.

Med forslaget foretages en række ændringer i reglerne om procedurerne for registrering af beskyttede

oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) for vin, som er reguleret i

forordning (EU) nr. 1308/2013, samt i procedurerne for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnel-

ser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanteret traditionelle specialiteter (GTS) for

fødevarer og landbrugsprodukter, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1151/2012. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at beskyttelsen af beskyttede registrerede be-

tegnelser også omfatter varer i transit og varer, der sælges via internettet.

Endeligt foreslås det, at aromatiserede vinprodukter samt andre alkoholholdige drikkevarer tilføjes til

bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, der er listen over produkter

uden for Traktatens bilag 1, men som falder under forordningens anvendelsesområde.

Rådets generelle indstilling

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

indstilling til markedsforordningen. Der er forholdsvis få ændringer i forhold til Kommissions oprin-

delige forslag. På vinområdet genindføres blandt andet forbuddet mod anvendelse af seks sorter under

Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen ellers havde foreslået ophævet. Det foreslås yder-

mere, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste, hvor det dog er

muligt, at næringsindhold kun angives som energiindhold, og oplysninger om ingredienslisten kan gi-

ves ved link til elektroniske medier. Det foreslås desuden, at det i olivenoliesektoren vil være muligt for

et producentmedlemsland at kunne fastsætte handelsnormer med henblik på at stabilisere markedet.

En sådan regel findes allerede for vin.

Trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen

Der har været afholdt flere trilogforhandlinger mellem parterne. Der er på trilogerne opnået en foreløbig

forståelse om de fleste emner vedrørende vin. Ligeledes er der opnået en forståelse om at tillade, at

producentorganisationer kan regulere udbuddet for alle produkter med beskyttede oprindelsesbeteg-

nelser eller beskyttet geografisk betegnelse. Vedrørende spørgsmålet om markedsstyring og ekstraordi-

nære foranstaltninger blev parterne enige om, at der er behov for yderligere drøftelser, inden man kunne

komme frem til et kompromis.

Sagen er på dagsordenen på det uformelle videomøde for

EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021

med henblik på orientering fra formandskabet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen dets holdning i form af en

række ændringsforslag til markedsforordningen.

Europa-Parlamentet foreslår udvidede muligheder for offentlig intervention, som skal omfatte flere sek-

torer, herunder svinekød, får (lammekød) og hvidt sukker og at grænseværdierne for, hvornår interven-

tionsopkøb udløses, justeres i forhold til inflation. Europa-Parlamentet foreslår også, at ris og spiseoli-

ven bliver omfattet af støtte til privat oplagring.

Europa-Parlamentet vil have ordningen for plantningsrettigheder for vin forlænget til 2050 i stedet for

som nu til 2030.

Det foreslås videre, at der etableres handelsnormer for oksekød, fårekød, svinekød, ris og honning samt

for mælk og mejeriprodukter. Dertil, at dyrevelfærd også kan indgå som et krav omfattet af handelsnor-

merne.

Derudover ønsker Europa-Parlamentet, at producentorganisationer mv. kan regulere udbuddet af alle

produkter med beskyttet geografisk oprindelse og ikke kun ost, vin og skinke.

Det foreslås desuden, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste,

der kan være en henvisning til en hjemmeside eller lignende, hvor ingredienslisten fremgår.

Endvidere er Europa-Parlamentet på linje med Rådets generelle indstilling imod at tillade anvendelse

af seks sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen ellers havde foreslået tilladt.

Europa-Parlamentet foreslår dog undtagelser fra dette forbud i visse tilfælde.

Desuden ønsker Europa-Parlamentet, at landbrugsvarer fra tredjelande kun må indføres, hvis de opfyl-

der de samme krav, som dem der stilles til EU’s egen

produktion.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Europa-Parlamentet foreslår også, at landbrugsprodukter ikke må sælges med tab, med mindre det er

for at forhindre madspild.

Det foreslås, at der under krisebestemmelserne indføjes en ny bestemmelse, der giver mulighed for at

yde støtte til frivillig reduktion af produktionen. Der ønskes i den forbindelse mulighed for, at produk-

tionsbegrænsning kan gøres obligatorisk, hvis frivillig reduktion er utilstrækkeligt. Ligeledes ønsker Eu-

ropa-Parlamentet, at Kommissionen for perioden 2021-27 udarbejder en handlingsplan for håndtering

af kriser.

Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at den eksisterende beskyttelse af de forbeholdte navne på

mælk og mejeriprodukter udvides på linje med den beskyttelse, der gives inden for lovgivningen af be-

skyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (BOB/BGB). Dette omfatter

blandt andet beskyttelse af mejeribetegnelserne mod enhver direkte og indirekte kommerciel anven-

delse og enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv hvis produkternes virkelige

oprindelse er angivet.

Ændringsforslaget fra Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg om, at plantebaserede produkter ikke må

bære betegnelser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” m.fl., er ikke omfattet af Europa-Parlaments

endelige æn-

dringsforslag.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om

ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Lov om fødevarer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016 med den ændring, der følger af § 62 i lov nr. 1715 af 27.

december 2016.

Konsekvenser

Forslaget ventes ikke at få erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser ud

over de statsfinansielle. Der forventes heller ikke konsekvenser for udmøntningen

af EU’s budget bortset

fra budgetrammen til uddeling i uddannelsesinstitutioner, og der forventes heller ikke konsekvenser for

miljøet og beskyttelsesniveauet.

Statsfinansielle konsekvenser

Med Det Europæiske Råds aftale af 21. juli 2020 afsættes der i perioden 2021-27

ca. 9.466,9 mio. € i

løbende priser til markedsudgifter (frugt og grønt, skoleordninger og salgsfremme). Endvidere afsæt-

tes der i Kommissionens udmøntning af aftalen om EU’s budget

i perioden 2021-27

ca. 4.554,4 mio. €

i løbende priser til særlig støtte til landbrugsaktiviteter i EU’s fjernområder (de franske oversøiske de-

partementer, Azorerne og Madeira) samt til de Ægæiske Øer.

Den samlede årlige budgetramme til uddeling i uddannelsesinstitutioner af frugt, grønt, mælk og meje-

riprodukter reduceres fra 250 mio. € i den gældende forordning med knap 12 pct. til 220,8 mio. €, da

budgettet er nedsat med et beløb svarende til den britiske andel. Forholdet mellem tildeling til henholds-

vis skolefrugt og skolemælk er fortsat 60 pct. til skolefrugt og 40 pct. til skolemælk. Medlemsstaterne

har dog mulighed for at omfordele op til 20 pct. årligt mellem frugt, grønt og mælke- og mejeriproduk-

ter. Danmark er pr. skoleår tildelt 1,46 mio. € til skolemælk og 1,80 mio. € til skolefrugt i perioden 2014-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

20. Danmarks budgettildeling forventes at være uændret i perioden 2021-27. Det bemærkes at den reelle

tildeling til Danmark i mindre omfang kan ændres på baggrund af uudnyttede midler i andre medlems-

stater.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at store dele af den eksisterende markedsordning videreføres i

Kommissionens forslag, og at ændringerne primært vedrører overflytning af bestemmelser til andre

retsakter, herunder bestemmelserne om støtteordninger til producentorganisationer for frugt og grønt,

der overflyttes til forordningen om strategiske planer for landbrugspolitikken.

I forhold til forslagets øvrige ændringer vurderer Landbrug & Fødevarer disse som konsekvenser af po-

litikområder, man allerede er nået til enighed om tidligere. Eksempelvis er forslaget om afskaffelse af

eksportrestitution en følge af ministerbeslutningen indgået på WTO-ministerkonferencen i Nairobi i

2015 om udfasning af landbrugseksportstøtte, og Landbrug & Fødevarer støtter denne globale afvikling

af eksportstøtten.

Samtidig er det vigtigt, at det sikres, at andre af EU’s handelspartnere sikrer tilsva-

rende afvikling af deres egne eksportstøtteordninger i overensstemmelse med WTO.

I forhold til sikkerhedsnettets bestemmelser for mejeriprodukter bakker Landbrug & Fødevarer op om

de eksisterende ordninger for intervention og privatoplagring. Senest har Covid-19 krisen medført en

aktivering af ordningen for støtte til privat oplagring af mejeriprodukter og oksekød. Landbrug & Føde-

varer støtter dette redskab til at stimulere markedet i Europa. Landbrug & Fødevarer foreslår desuden,

at det under perioder med ubalance imellem priserne på smør og skummetmælkspulver skal være mu-

ligt for Kommissionen at basere opkøbsprisen på en kombination af skummetmælkspulver og smør.

Dette med henblik på at sikre, at sikkerhedsnettet fungerer effektivt i perioder, hvor der er behov for at

lægge en bund i markedet, og samtidigt at sikkerhedsnettet ikke aktiveres i perioder, hvor der ikke er

brug for det.

Det bemærkes videre, at Landbrug & Fødevarer ikke støtter udvidelse af muligheden for udbudsregule-

ring. Ligeledes skal krisebestemmelserne ikke udvides til at finansiere frivillig reduktion af produktio-

nen. Der skal således ikke være mulighed for obligatorisk produktionsbegrænsning, da det til stadighed

selv bør være markedet, der regulerer. Fødevaremarkedet er globalt, hvorfor det ikke vil have den øn-

skede effekt at regulere udbuddet i EU. Dette vil blot skubbe aktivitet til andre markeder, og det globale

udbud vil således altid følge det frie markeds efterspørgsel. Således er Landbrug & Fødevarer meget

uenige med Europa-Parlamentets landbrugsudvalg på dette punkt.

Landbrug & Fødevarer støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om at give mulighed for opkøb til

intervention for grise- og fjerkrækød set i lyset af globale markedsforstyrrelser og truende husdyrsyg-

domme såsom afrikansk svinepest og ved udbrud af fugleinfluenza. I tilfælde af betydelige handelshin-

dringer, eller et stort sygdomsudbrud, vil opkøb til intervention kunne lægge en bund i markedet for

henholdsvis grise- og fjerkrækød. Som det gælder for opkøb af mejeriprodukter, bør Kommissionen have

beføjelser til stramt at styre interventionsmekanismen, således der ikke skabes mulighed for spekulation

til produktion til interventionsopkøb.

Landbrug & Fødevarer kan ikke støtte, at der arbejdes for, at ”kriseforanstaltninger også kan omfatte

forebyggende indsatser ved for eksempel plante-

og dyresygdomme”, idet det ikke er klart, hvad det får

af konsekvenser for de tilbageværende midler til at håndtere de almindelige krisesituationer, der måtte

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

opstå i løbet af et år. Såfremt der vil blive arbejdet for sådanne forebyggende indsatser, må det forud-

sættes, at der afsættes yderligere midler hertil. Det er helt afgørende, at der i den nye 7-årige MFF er

minimum samme niveau af midler til almindelig krisehåndtering som p.t.

Landbrug & Fødevarer støtter ikke Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer på land-

brugsvarer.

Rammen for ordningerne for skolemælk og skolefrugt blev fuldt udnyttet fra dansk side i 2019, og på

skolemælk var Danmark et af i alt 19 medlemslande, der ansøgte om en forøgelse af den nationale

ramme. Det er særdeles problematisk, at det danske budget for ordningen er betydelige reduceret fra

2021 efter Storbritanniens udtræden af EU. Landbrug & Fødevarer, Mejeriforeningen og Dansk Gartneri

ønsker som minimum budgettet fastholdt i den næste budgetperiode, da ordningen er til stor gavn for

børn og unges forbrug af sunde og næringsrige mælkeprodukter og for deres indtag af frugt og grønt.

Ordningerne sikrer, at børn og unge fra de er helt små får adgang til sunde produkter i skolerne og som

leder til vaner de kan føre med sig frem i livet.

Landbrug & Fødevarer støtter, at typiske betegnelser for kød som for

eksempel ”pølse”, ”fars”, ”bøf” m.v.

alene forbeholdes produkter, der er baseret på kød. Dette af hensyn til at undgå forbrugermisinforma-

tion. Det samme gør sig gældende i forhold til beskyttelse af betegnelser for mejeriprodukter som mælk,

yoghurt, ost m.fl. Landbrug & Fødevarer støtter derfor også Europa-Parlamentets ændringsforslag 171

vedrørende udvidet beskyttelse af mejeribetegnelser.

Økologisk Landsforening vil ikke gå ind i de tekniske detaljer i forhold til markedsordningen for land-

brugsprodukter, men i stedet gøre opmærksom på, at foreningen mener, at der er behov for en markant

omstilling af EU's landbrugspolitik, som indebærer, at mindst 50 pct. af budgettet omstilles fra passiv

produktionsstøtte til betaling for fælles goder.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på dette, eftersom det må forudses at påvirke, hvilke mar-

kedsordninger der er plads til, og hvordan de indrettes. Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at

det haster med at omlægge systemet fra passiv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere

tid denne omlægning udskydes, jo mere svinder opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at

have et EU-budget til landbruget.

EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent drik-

kevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af re-

sultaterne af den offentlige høring som Kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og

forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er

i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget,

men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj prioritet.

Erhvervet har udviklet sig, nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet.

De Samvirkende Købmænd er imod Europa-Parlamentets forslag om at etablere handelsnormer for ok-

sekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter. De Samvirkende Købmænd bemærker, at de handelsnormer

man kender fra andre varegrupper kun er til besvær

–

særligt hvis handelsnormerne eksempelvis inde-

holder mærkningsregler, som ikke er koordineret med de horisontale mærkningsregler. De Samvir-

kende Købmænd finder ikke, at der er behov for mere lovgivning på området, og at de nævnte varegrup-

per allerede er omfattet af meget detaljeret lovgivning, herunder også mærkningsregler.

Dansk Erhverv kan umiddelbart ikke støtte Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer

på landbrugsvarer. Danske virksomheder er ifølge Dansk Erhverv ofte udfordret af forskellige krav i

diverse handelsnormer, og støtter som udgangspunkt derfor ikke flere handelsnormer. På nuværende

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

tidspunkt foregår der et stort evalueringsarbejde med de allerede eksisterende handelsnormer. Evalue-

ringen skal udmønte sig i en rapport. Dansk Erhverv henstiller til, at man først tager stilling til eventuelle

nye handelsnormer når rapporten om evaluering af de nuværende ligger færdig.

Plantebranchen ønsker lige og fair konkurrence mellem animalske fødevarer og plantebaserede fødeva-

rer uden favorisering af nogle af produkterne. Plantebranchen tager afstand fra at betegnelser som for

eksempel ”Plantefars”,”Veggie bøffer”, ”Vegofars” eller ”Dild-dellen” skulle kunne vildlede forbrugeren

til at tro, at produkterne indeholder kød. Tværtimod ønsker branchens aktører med disse betegnelser

netop at adskille de plantebaserede fødevarer fra de animalske. "Plantefars" og "Frugtkød" er optaget i

den danske ordbog.

Termen "frugtkød" er desuden en almindelig betegnelse for den bløde, spiselige del af visse frugter og

grøntsager, ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande.

Der er ifølge Plantebranchen behov for lige og fair konkurrencemuligheder mellem alle fødevareprodu-

center

–

de animalske som de plantebaserede - og det kan kun ske ved, at alle producenter er underlagt

fuldstændig de samme regler. Disse regler er allerede fastsat i blandt andet de generelle krav om fair

oplysningspraksis i fødevareinformationsforordningen, som blandt andet indeholder forbud mod vild-

ledning mht. fødevarens beskaffenhed, art, identitet og sammensætning mv. Der er således på ingen

måde behov for nye anakronistiske EU-regler, som i sidste ende også vil være til skade for udvikling og

nytænkning for de animalske fødevareproducenter. Såfremt landbrugsudvalgets forslag måtte blive ved-

taget, vil det få betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for Plantebranchens medlemmer i forhold

til mulighederne for at kunne afsætte plantebaserede fødevarer. Skulle forslaget blive vedtaget, vil der

derfor være behov for indførelse af en liste over nationale undtagelser på samme måde som det gælder

for mælkeprodukter i henhold til bilag VII, del III om Mælk og mejeriprodukter i den fælles forordning

nr. 1308/2013 af 17. december 2013. Plantebranchen kan samlet set ikke kraftigt nok understrege sin

modstand imod dette forslag.

Vedrørende skolemælksordningen foreslår Plantebranchen, at man ligestiller mælk fremkommet ved

normal yversekretion med plantebaserede drikke baseret på eksempelvis havre. Disse drikke er langt

mere klimaansvarlige at fremstille. Produkterne har desuden den fordel ifølge Plantebranchen, at de

kan indtages af personer med mælkeallergi. Plantebranchen finder det ret og rimeligt at give forældre

og børn i skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v. mulighed for at kunne at vælge plantebaserede

drikke på lige fod med mælk fremkommet ved normal yversekretion. Undersøgelser og diverse aktive

tiltag som "skolestrejke for klimaet" osv. viser desuden ifølge Plantebranchen, at ikke mindst den yngre

generation ønsker at leve mere klimaansvarligt, hvilket ønske den nuværende skolemælksordning ikke

imødekommer. En efterspørgsel på plantebaserede drikke i skolerne vil desuden bidrage til landbrugets

omstilling til klimaansvarlig fødevareproduktion, ligesom valgmuligheden vil medvirke til at øge unge

menneskers interesse for klimaansvarlige fødevarer.

Plantebranchen henviser om sin holdning til udvikling af landbrugspolitikken til papiret ”Fra Foder Til

Føde”. Plantebranchen betragter lovgivningsmæssigt i relation til for eksempel regler for berigelse,

no-

menklatur etc. de plantebaserede fødevarer som en ny selvstændig kategori, som har behov for ensar-

tede regler på tværs af EU til sikring af den fri bevægelighed. Plantebranchen støder på, at for eksempel

plantedrikke i nogle medlemslande betragtes som "juice", i andre medlemslande som "alternativer til

mælk" etc. Det samme gælder for plantebaserede varianter til kød- og kødprodukter som helt mangler

kategorier på EU niveau i forhold til definitioner mv. Der er behov for et taskforce, som kortlægger om-

rådet på tværs af EU og udarbejder nye kategorier for disse nye, spændende og klima-venlige fødevarer,

som også indgår som en forudsætning for opnåelse af målene i de nye statslige kostråd. Danmark kan

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

hjælpe den danske landbrugs- og fødevarebranche på vej ved at tage ledelse på området, på samme måde

som vi historisk har gjort for eksempel med økologi, transfedtsyrer, sundhedsanprisninger mv.

Forbrugerrådet Tænk er klare fortalere for, at det skal være obligatorisk at mærke vin med næringsind-

hold og ingrediensliste, ligesom det allerede er gældende for de fleste andre fødevaregrupper. Dette vil

hjælpe til at oplyse forbrugeren.

Som udgangspunkt støtter Forbrugerrådet Tænk, at betegnelser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” og ”fars”

også kan benyttes på plantebaserede produkter. Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at disse betegnelser

refererer til og af forbrugerne associeres med udelukkende animalske produkter, da disse termer har en

ren funktionel betydning (i forhold til fødevarens udformning) og da det er termer, der allerede er vel-

kendte i opskrifter (for eksempel ”selleribøf”) og etableret i sproget (for eksempel ”plantefars”). Det er

selvfølgelig vigtigt, at det tydeligt fremgår af produktets navn og fødevareemballage, at produktet er

plantebaseret. Ved at bruge

betegnelser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” og ”fars” på plantebaserede kødal-

ternativer, bliver det mere tydeligt for forbrugeren, hvordan kødprodukter kan erstattes i måltidet, hvil-

ket vil støtte forbrugeren i at vælge mere klimavenligt. Til gengæld er man meget opmærksomme på, at

termerne ikke må udnyttes til at markedsføre produkter af lavere kvalitet og derved vildlede forbruge-

ren. Et eksempel herpå er ”pizzatopping”, der er lavet af vegetabilsk fedt i stedet for mælkefedt, og derfor

ikke må kaldes ”ost”, hvilket man fortsat mener skal være gældende.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet er holdningerne til forslaget blandt andre medlemsstater positive. For så vidt angår de dele

af forordning 1308/2013, der ikke foreslås ændret, vil nogle medlemsstater foreslå, at reglerne for inter-

vention bliver ændret således, at opkøb til intervention til fast pris afskaffes. Andre medlemsstater øn-

sker, at de såkaldte referencetærskler (prisniveauer for intervention) bliver opdateret, hvilket i praksis

vil betyde en forhøjelse og dermed intervention ved højere markedspriser. Endelig er de berørte med-

lemsstater utilfredse med nedsættelse af støtte til EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.

I forhold til forslagene om ændringer i regler for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser er

disse overvejende positivt modtaget. For så vidt angår forslaget vedrørende vinsektoren er en række

medlemsstater skeptiske over for forslaget om lempelse af hvilke sorter, der må anvendes til vinproduk-

tion. Endelig har visse medlemsstater på linje med forslag fra Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg

foreslået, at der indføres krav om mærkning med næringsindhold og ingrediensliste, men at oplysnin-

gerne i ingredienslisten kan gives off-label for eksempel ved link til en hjemmeside, hvor oplysningerne

er tilgængelige.

Der synes fortsat at være et flertal for at opretholde forbuddet mod visse sorter til vinproduktion, mens

der formodentlig vil være accept af, at krydsninger mellem

Vitis vinifera

og andre vitis-arter kan anven-

des til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse.

I forbindelse med trilogforhandlingerne er der i Rådet opbakning til at fastholde den markedsoriente-

rede linje, hvor en gruppe medlemsstater finder, at Europa-Parlamentets ændringsforslag i store træk

vedrørende markedsstyringsinstrumenter er uacceptable, mens en anden gruppe medlemsstater ønsker

at være mere imødekommende over for Europa-Parlamentet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering

af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og

konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, interventioner og overflø-

dige handelsnormer. I den sammenhæng støtter regeringen fuldt ud en afskaffelse af eksportstøtte, og

ser gerne øget markedsorientering af intervention, som bidrager til at sikre, at der ikke sker opkøb til

fast pris i en periode med en ellers god markedssituation.

Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked,

fastholdelse af den effektive konkurrence og fortsat fokus på det globale marked og på innovation og

udvikling.

Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på

overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv

og enkel administration i medlemsstaterne.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte EU-

målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU’s

medlemsstater.

I forbindelse med plante- og dyresygdomme som eksempelvis afrikansk svinepest og fugleinfluenza vil

regeringen arbejde for, at kriseforanstaltninger ikke kun fokuserer på kompensation og støtte til den

enkelte landbruger, men også kan omfatte mere generelle sygdomsforebyggende tiltag.

Regeringen er positiv over for forslaget i relation til vinsektoren og arbejder således for, at reglerne på

vinområdet liberaliseres, så det i højere grad er op til producenterne at træffe beslutning om, hvilke

sorter de ønsker at anvende.

Regeringen er ligeledes positiv over for ændringer i procedurer i forbindelse med registrering af beskyt-

tede betegnelser, men finder, at reglerne om transit bør svare til reglerne i forordning nr. 2017/1001 om

EU varemærker.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 22.-23. marts 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts

2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. ok-

tober 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15.

september 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-

rådsmøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf. sam-

lenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmødet

(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7.

november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. okto-

ber 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

6. december 2018.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8.

november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. septem-

ber 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1.

februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår offentlig kontrol af dyr og

animalske produkter, der eksporteres fra tredjeland til Unionen, for at sikre

overholdelse af forbuddet mod visse anvendelser af antimikrobielle stoffer

KOM (2021) 108

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. marts 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag om ændring af forordning (EU) 2017/625 (forordningen om of-

fentlig kontrol) således, at forordningens anvendelsesområde udvides til også at omfatte offentlig kon-

trol af forbuddet mod visse anvendelser af antimikrobielle stoffer i dyr og animalske produkter, der

eksporteres fra tredjelande til Unionen (artikel 118 i forordning (EU) 2019/6). Ændringen består i at

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

rette en fejl, idet kontrollen med artikel 118 i forordning (EU) 2019/6 burde have været integreret i

forordningen om offentlig kontrol. Der er tale om en begrænset, men vigtig udvidelse af forordningens

anvendelsesområde, som vil have en positiv betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet

man med ændringen sikrer en korrekt kontrol med forbuddet i artikel 118 i forordning (EU) 2019/6.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 108 af den 9. marts 2021 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår offentlig kontrol af dyr

og animalske produkter, der eksporteres fra tredjeland til Unionen, for at sikre overholdelse af forbuddet

mod visse anvendelser af antimikrobielle stoffer. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. marts 2021 i

en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 43, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra b), i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde og skal behandles efter proceduren for den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er ikke på dagsordenen for det uformelle

videomøde for EU’s landbrugsministre den

26. april

2021, men forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Baggrunden for forslaget om ændring af forordning (EU) 2017/625 (forordningen om offentlig kontrol)

er, at man vil sikre en effektiv gennemførelse af, at tredjelandsoperatører, der eksporterer dyr og ani-

malske produkter til EU. Tredjelandsoperatører skal overholde forbuddet mod anvendelse af antimikro-

bielle stoffer til at fremme væksten og øge ydelsen, samt forbuddet mod at anvende antimikrobielle stof-

fer, der forbeholdes behandling af visse infektioner hos mennesker, jf. artikel 118, stk. 1, i veterinærlæ-

gemiddelforordningen 2019/6. For at sikre dette, bør offentlig kontrol til verifikation af, at dyr og ani-

malske produkter, der eksporteres til Unionen, overholder artikel 118, stk. 1, i veterinærlægemiddelfor-

ordningen, være omfattet af anvendelsesområdet for forordningen om offentlig kontrol.

Artikel 118 i veterinærlægemiddelforordningen bygger på Kommissionens One Health-handlingsplan

mod antimikrobiel resistens ved at forbedre forebyggelse af og kontrol med antimikrobiel resistens og

fremme en mere forsigtig og ansvarlig anvendelse af antimikrobielle stoffer til dyr. Dette er også afspejlet

i Kommissionens jord til bord-strategi, i hvilken Kommissionen har sat sig det ambitiøse mål at reducere

EU’s samlede salg af antimikrobielle stoffer, der anvendes til opdrættede dyr og i akvakultur, med 50

pct. senest i 2030.

Ydermere vil Kommissionen med ændringsforslaget rette en åbenlys fejl i forordningen om offentlig

kontrol. I henhold til artikel 47, stk. 1, litra e), i forordningen om offentlig kontrol skal de kompetente

myndigheder gennemføre offentlig kontrol på grænsekontrolstedet for første ankomst til Unionen af

hver sending af dyr og varer, der blandt andet er omfattet af beredskabsforanstaltninger efter retsakter

vedtaget i henhold til artikel 249 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429. Artikel

249 i forordning (EU) 2016/429 vedrører imidlertid ikke Kommissionens beredskabsforanstaltninger.

Denne fejl ønskes rettet, idet der i stedet bør henvises til artikel 261 i forordning (EU) 2016/429 (dyre-

sundhedsloven).

Formandsskabet har fremlagt ændringsforslag til forslagets betragtninger om WTO-medholdelighed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Mil-

jøudvalg, der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget ventes ligeledes at afgive en udtalelse.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Nærhedsprincippet

Import af dyr og animalske produkter fra tredjelande til EU er allerede underlagt omfattende regulering

på EU-plan, idet der ved import gives adgang til det indre marked. Det må være en klar fordel fortsat at

regulere dette på EU-plan og det er derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådets Juridiske Tjeneste vurderede i 2017, at artikel 118 i veterinærlægemiddelforordningen var WTO-

medholdeligt.

Forslaget har heller ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige

eller for EU’s budget. Forslaget forventes heller ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vurderes at have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet man med

ændringen sikrer en korrekt kontrol med forbuddet i artikel 118 i forordning (EU) 2019/6.

Høring

Forslaget har været i høring på Høringsportalen, samt §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Føde-

vareudvalgs EU-underudvalg.

Danske Speditører har ikke bemærkninger til forslaget.

Landbrug & Fødevarer ser med stor bekymring på forslaget. Landbrug & Fødevarer mener, at der med

forslaget lægges op til at indføre restriktioner over for import af produkter, eller dyr fra tredjelande, som

ifølge forslaget skal indrette deres hjemlige produktion efter særlige strenge EU-regler på området for

at opnå adgang til EU’s marked.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at den foreslåede importrestriktion ikke er fagligt begrundet, og at den

potentielt kan være WTO stridig. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at de danske myndigheder

arbejder uforbeholdent på, at forslaget ikke kommer til at indeholde unødigt restriktive handelsbestem-

melser over for import af produkter fra tredjelande, og som kan udgøre tekniske handelshindringer.

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at Landbrug & Fødevarers bekymring relaterer sig til allerede ved-

tagne krav, jf. artikel 118 i veterinærlægemiddelforordningen. Det nærværende forslag om ændring af

forordningen om offentlig kontrol sikrer udelukkende, at det allerede vedtagne krav kan håndhæves.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred opbakning blandt medlemsstaterne til Kommissionens forslag.

I forbindelse med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 om veteri-

nærlægemidler rettede tredjelande kritik heraf, idet de frygtede at forordningen ville skabe implikatio-

ner for den globale handel, og at dette ville medføre

en overtrædelse af WTO’s SPS aftale.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sikres en korrekt kontrol med og håndhævelse af, at tredjelands-

operatører, der eksporterer dyr og animalske produkter til EU, overholder forbuddet mod at anvende

antimikrobielle stoffer til at fremme væksten og øge ydelsen samt anvendelse af antimikrobielle stoffer,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

der forbeholdes behandling af visse infektioner hos mennesker, jf. artikel 118 i forordning (EU) 2019/6

(veterinærlægemiddelforordningen). Regeringen støtter forslaget, idet man lægger vægt på, at forslaget

er WTO-medholdeligt.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 29. marts 2021.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådskonklusioner vedrørende EU’s prioriteter i forhold til FN’s fødevaretop-

møde til september 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om EU’s prioriteter i forhold til FN’s top-

møde om fødevaresystemer, der finder sted i forbindelse med FN’s generalforsamling til september

2021. EU ønsker at spille en aktiv rolle i forhold til at skabe konkrete resultater og effektiv opfølgning

for at sikre mere bæredygtige fødevaresystemer med stabil fødevareforsyning for alle.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om EU’s prioriteter i forhold til FN’s top-

møde om fødevaresystemer, der finder sted i

september 2021 i forbindelse med FN’s generalforsamling.

Sagen er ikke på dagsordenen for det uformelle videomøde for EU’s landbrugsministre den 26. april

2021, men rådskonklusionerne forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

Formål

Formålet med topmødet om fødevaresystemer er, at der på højt niveau skabes politisk opmærksomhed

om globale fødevaresystemer og deres relevans for indfrielse af alle FN’s verdensmål samt klimamålene

i Paris-aftalen. Der lægges op til en helhedsorienteret tilgang til fødevaresystemer og at undgå silotænk-

ning. Dette indebærer, at topmødet vil spænde over fødevare- og landbrugspolitik, humanitære tilgange

til fødevareforsyningssikkerhed og sultkriser, samt grøn omstilling med fokus på naturvenlig fødevare-

forbrug og produktion. Topmødeforberedelsen foregår i fem handlingsspor:

1. Sikre adgang til sikker og nærende mad for alle

2. Fremme bæredygtige forbrugsmønstre

3. Øge natur-positiv produktion i tilstrækkelig skala

4. Fremme ligelige levegrundlag og værdifordeling

5. Opbygge modstandsdygtighed over for sårbarhed og kriser

FN-medlemslandene deltager i de handlingsspor, som de ønsker at involvere sig i, og de kan bidrage

med forslag til konkrete løsninger, der kan skaleres og bidrage til nødvendig fremdrift i verdensmål og

klimamål. Danmarks fokus er på handlingsspor 2, 3 og 5. Disse handlingsspor er udvalgt på grundlag af

danske styrkepositioner og mærkesager, herunder sund, klimavenlig kost og madspild (handlingsspor

2), antimikrobiel resistens inden for rammerne af One Health og afskovning (handlingsspor 3), samt

opbygning af modstandsdygtighed overfor fødevareforsyningssikkerhed og sultkriser (handlingsspor 5).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Arbejdet i handlingssporene ledes af en række fremtrædende, internationale civilsamfundsorganisatio-

ner og har for hvert spor en FN-organisation som anker: Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO),

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FN’s konvention til bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD),

Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD), Verdensfødevareprogrammet (WFP), samt

tilknyttede forskningsinstitutioner for at sikre et vidensbaseret grundlag. FN-medlemslandene deltager

i forberedelsen af topmødet, tillige med privatsektor, civilsamfund, landbrugsorganisationer, forbruger-

organisationer

m.v. FN’s generalsekretær Guterres vil lede topmødet og præsentere et Statement of Ac-

tion. Der forventes ikke en mellemstatsligt forhandlet topmødeerklæring.

Danmark er

den 15. april 2021 vært for et ”World Food Summit” med repræsentanter for

regeringer,

internationale organisationer, privatsektor, civilsamfund og vidensinstitutioner. Danmark gennemfører

desuden en national dansk ”Food Systems Dialogue” den 16. april 2021 samt en ”Independent Food

Systems Dialogue” om madspild den 14. april 2021.

De konkrete løsningsforslag fra disse arrangementer

indgår i det danske indspil til FN-topmødet.

EU ønsker at spille en aktiv og konstruktiv rolle i forhold til at skabe konkrete, skalerbare resultater ved

topmødet, og en effektiv opfølgning og gennemførelse af initiativer, der kan bidrage til en mere bære-

dygtig, global fødevareproduktion og stabil fødevareforsyning for alle. Med udgangspunkt i EU’s grønne

pagt, Jord-til-bord

strategien, FN’s Verdensmål, Paris-aftalen,

FN-konventioner mv. redegør rådskon-

klusionerne for, at de globale fødevaresystemer har en afgørende betydning for mennesker, biodiversi-

tet, naturressourcer og klima. Der er behov for en ændring af fødevaresystemerne i mere bæredygtig

retning for at sikre sund og nærende mad til alle. En særlig indsats er nødvendig i forhold til styrket

fødevareforsyningssikkerhed og forebyggelse af sultkriser, særligt i skrøbelige kontekster. Det under-

streges, at der er behov for en global, systemisk indsats der involverer alle relevante aktører, og alle led

i fødevaresystemet fra produktion til forbrug og bortskaffelse af affald. Investeringer, forskning og in-

novation spiller en vigtig rolle.

I rådskonklusionerne identificeres en række nøgleprioriteter, herunder fremme af bæredygtige og robu-

ste fødevaresystemer, fremme af sund kost og mindre madspild, styrket fødevareforsyningssikkerhed,

forebyggelse af sultkriser, øget modstandsdygtighed gennem handel, nye finansieringsløsninger samt

øget videnskabelig indsigt i fødevaresystemer. Rådskonklusionerne har særligt fokus på opfølgning og

effektiv gennemførelse af initiativer, herunder hvad EU selvstændigt kan bidrage med globalt. Det næv-

nes blandt andet, at EU vil søge alliancer og partnerskaber, og at fremtidige handelsaftaler ventes at

indeholde særlige kapitler om bæredygtige fødevaresystemer. Derudover næves fokus på initiativer i

forhold til madspild, bæredygtig akvakultur, afskovning, pesticider, mærkningsordninger, offentlige

indkøb, skrøbelige kontekster mv.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingstagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Forslaget til rådskonklusioner har ikke umiddelbart betydning for dansk ret.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 484: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugsministre den 26. april 2021

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, konsekvenser for EU's budget eller beskyttelsesniveauet. Hvis diskussionen ud-

møntes i konkrete initiativer, vil efterfølgende eventuelle forslags konsekvenser blive vurderet i forbin-

delse med stillingtagen hertil.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der er ikke modtaget bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt EU’s medlemsstater bred opbakning til formandskabets udkast til rådskonklusio-

ner.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne, idet der lægges vægt på en understøttende, synlig og anvendel-

sesorienteret indsats fra EU’s side, der samtidig kan illustrere danske styrkepositioner, herunder ned-

bringelse af tab af fødevarer og madspild, afskovningsfri fødevarekæder, samt fødevaresikkerhed i skrø-

belige kontekster.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.