MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 474: Henvendelse af 8/4-21 fra Landbrug og Fødevarer om forslag fra Danmarks Jægerforbund om udtagning af 100.000 ha landbrugsjord

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 474
Offentligt

Dato

Side

8. april 2021

1 af 2

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Det er ikke gratis at omlægge 100.000 ha landbrugsjord til natur

Landbrug & Fødevarer er blevet opmærksomme på, at Danmarks Jægerforbund i sin henvendelse

til Miljø- og Fødevareudvalget af 17/3 2021 vedr. indspil til de igangværende landbrugsforhandlin-

ger (MOF bilag 429), fremfører en antagelse om, at det vil være muligt at pålægge landbruget ud-

tagning af 5 pct. af omdriftsarealet, uden at det samlet set vil have en negativ påvirkning af landbru-

gets driftsøkonomi.

Nærmere bestemt angiver Danmarks Jægerforbund, i det medfølgende bilag til sin henvendelse, at

det vil være muligt at udtage 100.000 ha landbrugsjord til vildt- og bivenlige tiltag uden tab for de

berørte landmænd.

Landbrug & Fødevarer finder det meget positivt, at Danmarks Jægerforbund ligesom landbruget

har et ønske om at skabe bedre muligheder for naturen i landbrugslandet, men vi må på det kraftig-

ste afvise argumentationen fra Danmarks Jægerforbund om, at en sådan indsats som de foreslår

kan gennemføres uden konsekvenser for landbrugserhvervet.

Overordnet set bygger Danmarks Jægerforbunds estimat på et række meget generelle antagelser,

der blandt andet med udgangspunkt i forskellige tal fra SEGES, resulterer i den konklusion, at der

kan udtages 100.000 ha landbrugsjord hovedsagelig i form af 2-meter bræmmer omkring alle mar-

ker, og at disse arealer ikke bidrager væsentligt til landbrugets indtjening.

Et centralt element i Jægerforbundets argumentation er, at der generelt kun er ringe udbytte i mark-

kanterne, da disse ofte vil være påvirket af blandt andet skygge og andre fysiske forhold. Dette er

dog en meget grov generalisering, der os bekendt ikke har rod i reelle danske forhold, da det langt

fra er alle markkanter, der er underlagt sådanne fysiske forhold og / eller anvendes som mindre

produktiv forager. Det er således ikke muligt at afskrive produktion og indtægt på alle markkanter

over én kam. Dertil kommer, at udtagning af arealer, der anvendes til evt. mindre produktiv forager

(fx på grund af vending med maskiner m.v.), vil kunne medføre, at højproduktiv jord i stedet inddra-

ges til forager, og udtagningen derved i realiteten vil berøre højproduktiv jord.

Herudover fremgår det af Jægerforbundets argumentation, at der ifølge SEGES’ budgetkalkuler og

det såkaldte Business Check, er afgrøder, som på nogle typer af arealer giver et ganske lavt ud-

bytte, og at man derfor på sådanne arealer vil kunne omlægge til naturtiltag uden noget tab.

Igen er der – af flere forskellige årsager – tale om en meget forsimplet tilgang til landbrugets drifts-

økonomi. For det første er der tale om udvalgte afgrøder og jordbundstyper, der på ingen måde er

generelle for hele Danmark. For det andet kan man ikke vurdere sådanne tal afkoblet fra bedrifter-

nes øvrige forhold. Det kræver således en vis landbrugsmæssig indsigt i både økonomi og dyrk-

ningsforhold at vide, at en afgrøde med lavt dækningsbidrag kan være en sædskiftemæssig forud-

sætning for en efterfølgende afgrøde, som giver et langt højere dækningsbidrag. I mange tilfælde

vil planteavl også være en forudsætning for at kunne have en husdyrproduktion på bedriften, og

derved kan dyrkningsareal med et evt. lavt udbytte have stor værdi til foderproduktion og som har-

moniareal til miljømæssig bæredygtig anvendelse og cirkulation af husdyrgødningen på bedriften.

Disse forhold har Danmarks Jægerforbund heller ikke med i deres forsimplede opstilling.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 474: Henvendelse af 8/4-21 fra Landbrug og Fødevarer om forslag fra Danmarks Jægerforbund om udtagning af 100.000 ha landbrugsjord

Side 2 af 2

Ovenstående er blot et par eksempler på, hvorfor det på ingen måde afspejler de reelle landbrugs-

mæssige forhold, når Danmarks Jægerforbund påstår, at der kan udtages 100.000 ha landbrugs-

jord til natur uden driftsøkonomiske konsekvenser. Derimod vil eventuelle økonomiske konsekven-

ser i meget høj grad afhænge af de individuelle forhold på den enkelte bedrift.

Hvis man ønsker mere natur i landbrugslandet, er der således behov for en langt mere individuel

tilgang til de enkelte bedrifter end et generelt krav om udtagning af 5 pct. af dyrkningsarealet. Det er

nemlig helt rigtig, at der på mange landbrugsbedrifter kan være arealer, som det i et vist omfang vil

give mening at omlægge til natur. Og derfor har Landbrug & Fødevarer også arbejdet målrettet for,

at der i forbindelse med revisionen af EU’s landbrugspolitik indføres den såkaldte bruttoarealmodel,

som skal gøre det muligt for landmændene at lade mindre ukurante arealer overgå til natur, uden at

det vil påvirke muligheden for at opnå grundbetaling fra EU.

Hvis der laves en ubureaukratisk ordning i den fælles landbrugspolitik, vil det være muligt at udtage

de arealer, der vil give mening på den enkelte bedrift, og derved optimere de naturgivne forhold,

bedriftens økonomi, produktionsforhold, sædskifter og øvrige interesser som jagt, natur og herlig-

hedsværdier. Dette vil være langt mere hensigtsmæssigt og sikre både en mere målrettet naturind-

sats og et langt bedre medspil fra de involverede landmænd, end et unuanceret generelt udtag-

ningskrav, der samtidig kan føre til en skævvridning af konkurrenceforholdene i forhold til øvrige

EU-lande, hvis det gennemføres som et udelukkende dansk krav. Samtidig arbejder Landbrug &

Fødevarer på, at der i den kommende reform af landbrugspolitikken indføres eco schemes, der vil

give alle landmænd en økonomisk belønning for at investere i øget biodiversitet.

I Landbrug & Fødevarer ser vi frem til i samarbejde med såvel politikere som organisationer at

bygge videre på den eksisterende indsats for natur og biodiversitet i landbrugslandet. Med et stadig

større fokus på naturen og stadig flere landmænd, der frivilligt etablerer tiltag og forvalter småbioto-

per til gavn for flora og fauna, er der gang i en positiv udvikling, som bør bakkes op af nationale så-

vel som internationale rammer, der i endnu højere grad gør det muligt at sikre naturværdierne i

samspil med et konkurrencedygtigt landbrugserhverv.

Al erfaring viser, at de bedste tiltag for naturen og det største ejerskab hos landmændene opnås

gennem frivillige indsatser med forankring hos den enkelte landmand, og Landbrug & Fødevarer

glæder sig derfor over, at der generelt er en bred enighed blandt relevante organisationer om, at

udtagning og etablering af ny natur bør ske frivilligt og ved brug af positive incitamenter. Dette frem-

går blandt andet af dette fælles udspil ”Natur og biodiversitet i det åbne land”, som Landbrug & Fø-

devarer sidste år udarbejdede sammen med en række andre organisationer – herunder Danmarks

Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

Vi ønsker med denne henvendelse at sætte fokus på vigtigheden af, at en indsats for natur og bio-

diversitet i det åbne land både hviler på et solidt fagligt vidensgrundlag og et positivt samspil med

alle relevante parter.

Med venlig hilsen

Thor Gunnar Kofoed

Viceformand