Dato
Side
8. april 2021
1 af 2
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Det er ikke gratis at omlægge 100.000 ha landbrugsjord til natur
Landbrug & Fødevarer er blevet opmærksomme på, at Danmarks Jægerforbund i sin henvendelse
til Miljø- og Fødevareudvalget af 17/3 2021 vedr. indspil til de igangværende landbrugsforhandlin-
ger (MOF bilag 429), fremfører en antagelse om, at det vil være muligt at pålægge landbruget ud-
tagning af 5 pct. af omdriftsarealet, uden at det samlet set vil have en negativ påvirkning af landbru-
gets driftsøkonomi.
Nærmere bestemt angiver Danmarks Jægerforbund, i det medfølgende bilag til sin henvendelse, at
det vil være muligt at udtage 100.000 ha landbrugsjord til vildt- og bivenlige tiltag uden tab for de
berørte landmænd.
Landbrug & Fødevarer finder det meget positivt, at Danmarks Jægerforbund ligesom landbruget
har et ønske om at skabe bedre muligheder for naturen i landbrugslandet, men vi må på det kraftig-
ste afvise argumentationen fra Danmarks Jægerforbund om, at en sådan indsats som de foreslår
kan gennemføres uden konsekvenser for landbrugserhvervet.
Overordnet set bygger Danmarks Jægerforbunds estimat på et række meget generelle antagelser,
der blandt andet med udgangspunkt i forskellige tal fra SEGES, resulterer i den konklusion, at der
kan udtages 100.000 ha landbrugsjord hovedsagelig i form af 2-meter bræmmer omkring alle mar-
ker, og at disse arealer ikke bidrager væsentligt til landbrugets indtjening.
Et centralt element i Jægerforbundets argumentation er, at der generelt kun er ringe udbytte i mark-
kanterne, da disse ofte vil være påvirket af blandt andet skygge og andre fysiske forhold. Dette er
dog en meget grov generalisering, der os bekendt ikke har rod i reelle danske forhold, da det langt
fra er alle markkanter, der er underlagt sådanne fysiske forhold og / eller anvendes som mindre
produktiv forager. Det er således ikke muligt at afskrive produktion og indtægt på alle markkanter
over én kam. Dertil kommer, at udtagning af arealer, der anvendes til evt. mindre produktiv forager
(fx på grund af vending med maskiner m.v.), vil kunne medføre, at højproduktiv jord i stedet inddra-
ges til forager, og udtagningen derved i realiteten vil berøre højproduktiv jord.
Herudover fremgår det af Jægerforbundets argumentation, at der ifølge SEGES’ budgetkalkuler og
det såkaldte Business Check, er afgrøder, som på nogle typer af arealer giver et ganske lavt ud-
bytte, og at man derfor på sådanne arealer vil kunne omlægge til naturtiltag uden noget tab.
Igen er der – af flere forskellige årsager – tale om en meget forsimplet tilgang til landbrugets drifts-
økonomi. For det første er der tale om udvalgte afgrøder og jordbundstyper, der på ingen måde er
generelle for hele Danmark. For det andet kan man ikke vurdere sådanne tal afkoblet fra bedrifter-
nes øvrige forhold. Det kræver således en vis landbrugsmæssig indsigt i både økonomi og dyrk-
ningsforhold at vide, at en afgrøde med lavt dækningsbidrag kan være en sædskiftemæssig forud-
sætning for en efterfølgende afgrøde, som giver et langt højere dækningsbidrag. I mange tilfælde
vil planteavl også være en forudsætning for at kunne have en husdyrproduktion på bedriften, og
derved kan dyrkningsareal med et evt. lavt udbytte have stor værdi til foderproduktion og som har-
moniareal til miljømæssig bæredygtig anvendelse og cirkulation af husdyrgødningen på bedriften.
Disse forhold har Danmarks Jægerforbund heller ikke med i deres forsimplede opstilling.