Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 473
Offentligt
2368684_0001.png
Konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
Nielsen, Max
Publication date:
2021
Document version
Også kaldet Forlagets PDF
Citation for published version (APA):
Nielsen, M., (2021).
Konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel,
13 s., IFRO
Udredning, Nr. 2021/04
Download date: 08. apr.. 2021
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0002.png
Konsekvenser af Brexit-aftalen for
dansk fiskeindustri og engroshandel
Max Nielsen
2021 / 04
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0003.png
IFRO Udredning 2021 / 04
Konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
Forfatter: Max Nielsen
Faglig kvalitetssikring: Peder Andersen og Jesper Levring Andersen har foretaget faglig
kommentering. Ansvaret for udgivelsens indhold er alene forfatternes.
Udredningen er rekvireret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og er udarbejdet under
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomis aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening
2021.
Udgivet april 2021
Se flere myndighedsaftalte udredninger på
www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Rolighedsvej 23
1958 Frederiksberg
www.ifro.ku.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
Indhold
1. Indledning ........................................................................................................................................... 2
2. Strukturen i værdikæden for fisk og fiskeprodukter gennem Danmark ............................................. 3
3. Råvaretilførsler fra dansk fiskeri efter Brexit ...................................................................................... 4
4. Dansk eksport til Storbritannien med tredjelandsoprindelse............................................................. 6
5. Told på fisk og fiskeprodukter i Storbritannien efter Brexit ............................................................... 8
6. Beskæftigelsen .................................................................................................................................. 10
7. Fiskeindustriens produktionsapparat ............................................................................................... 11
8. Tiltag til afbødning af konsekvenserne ............................................................................................. 11
9. Konklusion ......................................................................................................................................... 12
Referencer............................................................................................................................................. 13
1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
1. Indledning
Baggrunden for notatet er, at der i december 2020 blev indgået en aftale om det fremtidige forhold
mellem EU og Storbritannien (Handels- og Samarbejdsaftalen) med henblik på, at Storbritannien blev
selvstændigt tredjeland pr. 1. januar 2021 (den Europæiske Unions Tidende 31. december 2020, L
444). Aftalen indebærer, at visse fiskerimuligheder for bestande, der er delt mellem EU og
Storbritannien, inklusive visse danske fiskekvoter, reduceres, samt at danske fangster og herigennem
råvaregrundlaget for dansk fiskeindustri og engroshandel som følge heraf forventes reduceret, alt
andet lige.
Aftalen indebærer, at der frit kan handles varer mellem Storbritannien og EU, hvis disse har oprindelse
i de to lande. Derimod vil varer med oprindelse i tredjelande blive pålagt told. Dette gælder også varer
forarbejdet på grundlag af råvarer fra tredjelande, når graden af forarbejdning ikke er tilstrækkelig til
at ændre oprindelsen til EU.
Den danske fiskeindustri og engroshandel baserer sig både på danske råvarer, råvarer fra andre EU
lande og råvarer importeret fra en lang række tredjelande. De vigtigste tredjelande målt ved
importværdi er Norge, Grønland, Færøerne, USA og Canada (2016). Andelen af fiskeråvarer med
oprindelse i tredjelande lader sig vanskeligt opgøre, men tidligere studier peger på, at 60-70 procent
af fiskeindustrien og engroshandelens råvaregrundlag stammer fra tredjelande (Nielsen 2005). En del
af eksporten af fisk og fiskeprodukter går til Storbritannien, og den del heraf, der stammer fra
tredjelande, pålægges fra 2021 told; det vil sige også en række fiskeprodukter produceret på grundlag
af råvarer fra Norge, Grønland og Færøerne.
Formålet med denne udredning er at vurdere de økonomiske konsekvenser for dansk fiskeindustri og
engroshandel som følge af aftalen om Storbritanniens udtræden af EU. Både konsekvenserne af
faldende råvaretilførsler fra danske fiskere og konsekvenserne af, at dansk eksport af fisk og
fiskeprodukter til Storbritannien med oprindelse i tredjelande pålægges told, vurderes.
Eventuelt ændrede fiskeri- og landingsmønstre kan have betydning for råvaretilførslen til dansk
fiskeindustri og engroshandel. Således kan britiske fartøjer muligvis opnå fordel ved at lande i EU,
hvilket blandt andet er set ved, at skotske fartøjer har landet flere fisk i Hanstholm i januar 2021
sammenlignet med samme periode året før (Kyvsgaard 2021). Da omfanget heraf er usikkert og
vanskeligt at forudsige i februar 2021, vurderes det ikke i denne udredning.
Told på dansk import fra Storbritannien med oprindelse i tredjeland har også økonomiske
konsekvenser for dansk fiskeindustri og engroshandel. Disse vurderes imidlertid at være af beskeden
størrelse. Dels fordi omfanget af denne import er lille, dels fordi EU anvender toldsuspensioner og
kontingenter for alle lande (det vil sige på
ergo omnes-basis)
for en række fisk og fiskeprodukter til at
reducere toldsatserne. Konsekvenserne som følge heraf vurderes derfor ikke.
I afsnit 2 gennemgås strukturen i værdikæden for fisk og fiskeprodukter gennem Danmark, mens
råvaretilførslen til fiskeindustri og engroshandel fra dansk fiskeri efter Brexit vurderes i afsnit 3. I afsnit
4 identificeres størrelsen af eksporten til Storbritannien med oprindelse i tredjelande, hvor
toldsatserne, som pålægges Storbritanniens import af fisk og fiskeprodukter efter Brexit, gennemgås
i afsnit 5. I afsnit 6 skønnes der over Brexits effekt på beskæftigelsen i dansk fiskeindustri og
engroshandel. I afsnit 7 vurderes behovet for tilpasning af produktionsapparatet i fiskeindustrien,
mens virksomhedstiltag og politiske tiltag, der kan afbøde konsekvenserne, vurderes i afsnit 8. Afsnit
9 konkluderer.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0006.png
2. Strukturen i værdikæden for fisk og fiskeprodukter gennem
Danmark
Dansk fiskeindustri og engroshandel er et vigtigt bindeled mellem de nordatlantiske fiskerier, den
hurtigt voksende akvakulturproduktion i Norge og det europæiske marked for fisk og fiskeprodukter.
Sektoren baserer sig på råvarer fra danske fiskere og opdrættere samt på import. Også halvfabrikata
og færdigvarer importeres med henblik på forarbejdning og videresalg. Afsætningen er primært rettet
mod det europæiske marked inklusive Storbritannien. Der er yderligere en væsentlig produktion af
fiskemel og -olie samt af foder til akvakultur, som er baseret på fiskemel og -olie blandet med
vegetabilske foderingredienser.
Dansk fiskeindustri og engroshandels rolle i værdikæden fremgår for konsumfisk af figur 1, baseret på
Nielsen et al (2019).
I alt 60 procent af den samlede danske forsyning i 2016 (mængde) stammer fra import. Samtidig
afsættes en væsentlig del af de danske landinger direkte til konsum som fersk fisk og uden
forarbejdning, hvilket indebærer, at fiskeindustriens og engroshandlens afhængighed af importerede
råvarer vurderes at være højere end 60 procent. 80 procent af importen stammer fra tredjelande
(2019).
1
Eksporten går primært til EU inklusive Storbritannien. Af den totale danske eksport af fisk og
fiskeprodukter går 5,5 procent til Storbritannien.
Danmark har en stor produktion af fiskemel og -olie. Råvarerne leveres for 55 procents vedkommende
fra danske fartøjer (2016). Herudover bidrager norske og svenske fartøjer med hver 13 procent.
Omsætningsværdien af fiskemel og -olie er 2,9 mia. kr., og antallet af ansatte er 308 (2016).
Fiskemelsfabrikkerne forsyner akvakultur med foder og eksporterer primært til lande med en stor
akvakultursektor som Norge og Storbritannien. Eksporten af fiskemel og -olie udgjorde 3,9 mia. kr. i
2016, hvor halvdelen blev solgt til havbrug i Norge.
For både fisk til konsum og fiskemel og -olie er den danske fiskeindustri og engroshandel således
afhængig af råvarer importeret fra tredjelande. Da fisk ikke via eksisterende statistik kan følges
gennem værdikæden, vides det ikke præcist, hvor stor en del af råvaregrundlaget der stammer fra
tredjelande. Tages udgangspunkt i ovenstående tal, kommer omkring halvdelen skønsmæssigt fra
tredjelande.
2
1
2
De 80 procent fra 2019 inkluderer Storbritannien.
60 procent gange 80 procent.
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0007.png
Fiskeri
Mængde : 316.800 tons
Værdi:
2.961 mio. kr.
Fartøjer: 556
Værditilvækst: 2.259 mio. kr.
Akvakultur
Mængde : 50.600 tons
Værdi:
1.410 mio. kr.
Anlæg:
211
Værditilvækst: 316 mio. kr.
Import
Mængde : 557.600 tons
Værdi:
16.288 mio. kr.
Fiskeindustri og engroshandel
Mængde : 460.800 tons
Værdi:
12.057 mio. kr.
Fiskeindustri
Fiskeengroshandel
2
værdi
19.649 mio. kr.
19.780 mio. kr.
værditilvækst
1.909 mio. kr.
1.401 mio. kr.
firmaer
86
218
Eksport
Mængde : 665.900 tons
Værdi:
22.020 mio. kr.
Detailmarkedet
3
Mængde : 140.800 tons
værdi
Supermarkeder 3.633 mio. kr.
Fiskehandlere 708mio. kr.
værditilvækst
527 mio. kr.
213 mio. kr.
firmaer
2.099
195
Figur 1.
Handel med fisk til konsum i Danmark, 2016, handlet vægt
1
Noter:
1
Mængder er beregnet i handlet vægt. Dette indebærer, at mængderne er større for råvarer end færdigvarer.
Handel inkluderer alene fisk til konsum, det vil sige, at industrifiskeri samt produktion og salg af fiskemel og -olie
indgår ikke. For fiskeindustrien kendes omsætning og værditilvækst alene totalt for konsumfiskeindustri og
fiskemelsfabrikker, hvorfor disse indgår. Værditilvækst er omsætning minus driftsomkostninger (eksklusive løn
og afskrivninger). Fiskeri inkluderer danske fiskeres landinger i Danmark og udlandet.
2
Fiskeengroshandel inkluderer engroshandel med fisk i Danmark, importører, eksportører, fiskeauktioner og
samlecentraler. De nyeste tilgængelige data for fiskeengroshandel er fra 2015, hvorfor disse indgår.
3
Den samlede mængde kendes ikke og er derfor beregnet på grundlag af, at per capita-forbruget af
fiskeprodukter i Danmark udgør 24,7 kg levende vægt. Den samlede omsætning i supermarkeder og varehuse
var 151 mia. kr. Da der ikke vides, hvor stor en del af omsætningen der udgøres af fiskeprodukter, er der antaget,
at andelen af fisk udgør 2,4 procent, svarende til andelen i 2008. Antagelsen indebærer, at tallet er behæftet
med betydelig usikkerhed. Endvidere kendes supermarkedernes værditilvækst alene totalt og ikke for
fiskeprodukter, hvorfor den samlede værditilvækst på 527 mio. kr. er beregnet som 2,4 % af den samlede
værditilvækst.
Kilde: Nielsen et al. (2019, figur 4.3 side 69).
3. Råvaretilførsler fra dansk fiskeri efter Brexit
Brexit-aftalen indebærer, at danske fiskeres andel af den samlede fangstmængde (TAC) for visse
bestande, der er delt mellem EU og Storbritannien, permanent reduceres.
3
Reduktionen i
kvoteandelen forventes at reducere råvareforsyningen til den danske fiskeindustri og engroshandel,
da hovedparten af fangsterne landes i Danmark. Reduktionerne af kvoteandelene indføres gradvist og
3
Fire år efter tilpasningsperiodens udløb 30. juni 2026, det vil sige i 2030, kan aftalen dog revideres, herunder
kan kvoteandele for de fælles bestande ændres, såfremt der er enighed herom mellem parterne.
4
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0008.png
er fuldt implementeret i 2025. Hvor meget fangsterne vil falde afhænger af reduktionen af
kvoteandelene, men også af totalkvoternes størrelse og kvoteudnyttelsen. Det kan derfor ikke
forudsiges præcist, hvor stor betydning de reducerede kvoteandele vil få for de danske fangster. I det
følgende foretages et skøn over konsekvenserne efter fuld implementering af Brexit-aftalen i 2025
sammenlignet med 2019. Det antages, at totalkvoter og fiskerimønster er de samme i 2025 og i 2019.
2019 er valgt som udgangspunkt for vurderingen, idet 2020 som følge af Covid-19 kan have været et
specielt år. Alene kvoter, der er nævnt i Brexit-aftalen, indgår. Fangsterne beregnes i to scenarier:
1. Fangster reduceres lige så meget som kvoteandele i 2025, hvorved kvoteudnyttelsen forbliver
uændret.
2. Fangster reduceres alene, når fangster i 2019 overstiger det reducerede kvoteloft i 2025.
Scenarie 1 giver en indikation af Brexit-aftalens betydning for danske fangster, men tager ikke højde
for, at en række kvoter ikke er fuldt udnyttede. Der kan her komme et øget fiskeri, hvorfor reduktionen
muligvis overvurderes. Scenarie 2 tager også udgangspunkt i kvotereduktionerne i 2025, men baseres
på, at kvoteudnyttelsen kan forøges, indtil kvoteloftet nås, hvorfor reduktionen muligvis
undervurderes. Det skal understreges, at dette ikke tager højde for, at stop for fiskeri på en art kan
reducere eller helt stoppe fiskeriet også efter andre arter (choke-species-problemet).
Skøn over reduktion af danske fangster efter fuld implementering af Brexit-aftalen i 2025 fremgår af
tabel 1.
Tabel 1.
Skøn over reduktion af danske fangster efter fuld implementering af Brexit-aftalen i
2025
Kvoter
(tons)
Demersalt fiskeri
Havtaske (Nordsøen)
Torsk (Nordsøen)
Kuller (Nordsøen
Kulmule (Nordsøen)
Rødtunge og skærising
Byrkelange (Nordsøen)
Byrkelange (Vest)
Mørksej (Nordsøen)
Tunge (Nordsøen)
Pighvarre/slethvarre (NS)
Hvilling (Nordsøen)
Rokke (Nordsøen)
Total (tons)
Total (procent)
Pelagisk fiskeri
Sild (Atlantoskandisk)
Sild (Nordsøen)
Hestemakrel (NS/Kanalen)
Makrel (Nordsøen)
Total (tons)
Total (procent)
1
2019
Kvoteudnyttelse
2
(%)
Kvoter
(tons)
3
2025
Scenarie 1:
Uændret kvote-
udnyttelse
4
(tons)
690
949
338
1.252
148
65
1
430
63
69
609
1
4.615
23,9
2.560
5.403
1.934
196
10.093
8,8
Scenarie 2:
Forøget kvote-
udnyttelse
5
(tons)
0
0
61
0
0
0
0
44
0
0
0
0
105
0,5
165
5.403
19
196
5.783
5,0
1.577
4.998
1.153
2.888
1.175
497
14
3.865
478
1.272
1.385
11
19.313
54
80
76
26
42
64
0
90
20
18
48
0
61
887
4.049
815
1.636
1.027
432
13
3.435
415
1.203
776
10
14.698
34.216
60.267
5.985
14.480
114.948
93
100
68
100
96
31.656
54.864
4.051
14.284
104.855
5
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0009.png
Kvoter
(tons)
Industrifiskeri
Sperling (Nordsøen)
Tobis (Nordsøen)
Brisling (Kanalen)
Blåhvilling (Nord)
Total (tons)
Total (procent)
Total (tons)
Total (procent)
1
2019
Kvoteudnyttelse
2
(%)
Kvoter
(tons)
3
54.949
106.387
857
48.813
211.006
345.267
46
83
0
93
75
81
41.212
105.151
289
48.094
194.745
314.298
2025
Scenarie 1:
Uændret kvote-
udnyttelse
4
(tons)
0
13.737
1.236
568
719
16.261
7,7
30.969
9,0
Scenarie 2:
Forøget kvote-
udnyttelse
5
(tons)
0
0
0
0
0
0
5.887
1,7
Noter:
1
Danske initialkvoter.
2
Dansk kvoteudnyttelse i procent af den danske totalkvote, hvor totalkvoten er slutkvoten.
3
Kvoter er beregnet som: Totalkvote i 2019 gange EU27 kvoteandele gange Danmarks andel af EU27 kvote.
4
Beregnet som forskel mellem kvoter i 2019 (kolonne 2) og kvoter i 2025 (kolonne 4).
5
Beregnet som kvoter i 2025 (kolonne 4) minus fangster i 2019, hvor fangster, der ikke overstiger kvoten, er nul,
da det i dette scenarie antages, at kvoteloftet ikke binder, og dermed ikke har betydning. Fangster i 2019 er
beregnet som kvote (kolonne 2) gange kvoteudnyttelse (kolonne 3).
Kilder: Kvoter kendes fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2019), kvoteudnyttelse fra
Fiskeristyrelsen (2019) og kvoteandele fra den Europæiske Unions Tidende (2020 side 940-949).
Kvoter i de kvoteområder, der påvirkes af Brexit-aftalen, reduceres som helhed med 9,0 procent
(scenarie 1). Disse kvoter udgør alene en del af de danske kvoter (57 procent), og tages der højde for
fangsterne i Østersøen, indre farvande, Kattegat mv., svarer dette til en reduktion af danske fangster
på 5,1 procent.
Tages der højde for, at fiskernes kvoteudnyttelse stiger, opnås en reduktion i fangsterne med 1,7
procent (scenarie 2). Dette svarer til en reduktion i de totale danske fangster på 1,0 procent.
Den del af råvaregrundlaget for dansk fiskeindustri og fiskeengroshandel, der stammer fra dansk
fiskeri, skønnes således reduceret med 1,0-5,1 procent. Imidlertid er halvdelen af sektorens råvarer
skønsmæssigt importeret (jf. afsnit 2), hvorfor reduktionen i råvareforsyningen fra danske fiskere
reducerer fiskeindustrien og engroshandlens totale råvaregrundlag med i størrelsesordenen 0,5-2,6
procent. Det skal understreges, at disse beregninger er behæftet med usikkerhed, da der ikke
foreligger statistik, der gør det muligt at følge fisken gennem værdikæden.
4. Dansk eksport til Storbritannien med tredjelandsoprindelse
Dansk eksport af fisk og fiskeprodukter til Storbritannien udgjorde i 2019 1,5 mia. kr. af den totale
eksport af fisk og fiskeprodukter på 27,6 mia. kr. (5,5 procent). Den danske import var i 2019 på 20,4
mia. kr., hvoraf 16,5 mia. kr. kom fra tredjelande, svarende til 80 procent. Der eksporteredes i 2019
på 126 toldkoder/varegrupper til Storbritannien.
4
De 15 varegrupper med den største eksportværdi
fremgår af tabel 2. Disse omfatter 91 procent af den samlede eksportværdi til Storbritannien.
4
På ottecifret niveau i det harmoniserede system.
6
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0010.png
Tabel 2.
Dansk eksport til Storbritannien, import fra EU26 og tredjelande og dansk
fiskeproduktion, 2019, mio. kr. og 1.000 tons
HS kode
Rejer, hermetisk pk.
Fiskeolie
Fiskemel
Kuller, fersk
Makrel, konserveret
Fiskefilet paneret
Laks, fersk
2
Torsk, fersk
Rejer, tilberedt pk > 2 kg
Krebsdyr, tilberedt
Makrel, fersk
Torsk, frosne fileter
Helleflynder, fersk
Rejer, frosne
Muslinger, hermetisk pk
Andet
Total
16052920
15042090
23012000
03025200
16041511
16041991
03021400
03025110
16052190
16054000
03024400
03047190
03022130
03061699
16055310
Eksport Storbritannien
Værdi
Mængde
Import fra tredjelande
Værdi
Mængde
Import fra EU26
Værdi
Mængde
Dansk produktion
1
Værdi
Mængde
420
177
167
141
116
90
48
35
34
33
30
29
24
22
18
143
1.527
6
15
16
8
3
3
1
1
0
0
3
1
0
1
1
4
63
1.378
1.126
672
136
0
6
4.094
851
533
136
8
110
67
1.355
2
6.051
16.524
22
106
65
9
0
0
94
26
8
1
1
3
1
46
0
271
651
38
93
165
17
19
219
76
76
40
9
24
121
5
23
0
2.399
3.325
1
8
15
1
1
7
1
2
1
0
2
2
0
1
0
143
185
969
754
2.439
26
510
540
1
252
185
116
247
0
13
204
11
.
.
12
67
213
2
14
16
0
9
2
1
23
0
0
6
0
.
.
Noter:
1
Data over dansk produktion udgøres for forarbejdede fiskeprodukter af fileter (varekoder under 0304),
tilberedte og konserverede produkter (varekoder under 1604 og 1605), fiskemel (23012000) og fiskeolie
(varekoder under 1504). Øvrig dansk produktion er af råvarer og består af landinger.
2
Dansk produktion inkluderer fiskeri, men ikke opdræt på to recirkulerede anlæg.
Kilder: Danmarks Statistik, Udenrigshandel:
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280,
Fiskeristyrelsen, Afregningsregister:
https://fiskeristyrelsen.dk/fiskeristatistik/dynamiske-tabeller/
og
Danmarks Statistik, Statistik over Industriens salg af produkter af egen produktion:
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280.
Af tabellen fremgår eksporten til Storbritannien, samt hvor produkterne stammer fra (Danmark, EU26
eller tredjelande). Såfremt varerne er produceret i Danmark eller andre EU-lande, undgås told ved
eksport til Storbritannien. Stammer varerne fra tredjelande, pålægges de told. Er varerne produceret
i Danmark eller EU på grundlag af råvarer importeret fra tredjelande, pålægges de told, såfremt de
ikke er forarbejdet tilstrækkeligt til at ændre oprindelse til Danmark eller EU.
En række af de 15 varer stammer primært fra Danmark eller andre EU-lande og står ikke over for
toldpålæggelse ved eksport til Storbritannien. Disse inkluderer makrelkonserves, fersk torsk, fersk
makrel, muslinger i hermetisk lukkede pakninger og fiskemel. De udgør samlet en værdi på 366 mio.
kr., svarende til 24 procent af eksporten til Storbritannien.
Paneret fiskefilet er næsten udelukkende produceret i Danmark og EU, jf. tabel 2, men skønnes
primært at være baseret på råvarer importeret fra tredjelande. Om disse toldpålægges afhænger af
graden af forarbejdning i EU og Danmark, hvilket ikke er muligt at vurdere. Paneret fiskefilet udgør en
eksportværdi på 90 mio. kr.
De resterende varer forventes for en stor dels vedkommende at blive toldpålagt ved eksport til
Storbritannien, da mange, men dog ikke alle, stammer fra tredjelande. Gruppen af rejer er mest udsat.
Gruppen inkluderer rejer i hermetisk lukkede pakninger (frosne pillede rejer), tilberedte rejer i store
pakninger, tilberedte krebsdyr og frosne skalrejer. Rejerne er næsten udelukkende fra Grønland, og
det må formodes, at disse på et tidspunkt vil blive eksporteret direkte fra Grønland til Storbritannien
7
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0011.png
uden om Danmark, hvilket dog vil kræve en bilateral handelsaftale. Dette skal også ses i sammenhæng
med de ændrede besejlingsforhold af Grønland, som kan gå via Reykjavik og derfra direkte videre til
Storbritannien. Samlet udgør disse en værdi på 509 mio. kr. Det understreges, at dette er en
omsætningsværdi, hvor virksomhedernes overskud i 2015 var i gennemsnit 2 procent af
omsætningen, svarende til 10 mio. kr. (Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 2017).
5
I gruppen indgår også fiskeolie, fersk kuller, fersk laks, fersk helleflynder og frosne torskefileter. Disse
stammer alle primært fra tredjelande, selv om der for nogle er en vis produktion også i Danmark og
EU. Samlet udgør disse en værdi på 419 mio. kr.
Selvom varerne i disse grupper kan blive toldpålagt, vil det alene ske for den del, der stammer fra
tredjelande. Dette omfatter størstedelen, men ikke alle. Den del, der er produceret i Danmark og EU,
vil blive toldpålagt, hvis forarbejdningsgraden i Danmark og EU ikke er tilstrækkelig til at ændre
oprindelse.
5. Told på fisk og fiskeprodukter i Storbritannien efter Brexit
EU’s toldpolitik var før Brexit fælles for EU og Storbritannien. Den var og er baseret på separate
toldsatser for en lang række varegrupper fastsat ved Most Favoured Nation-princippet (MFN). MFN-
toldsatserne er gældende som maksimumssatser ved import fra alle verdens lande og aftalt i
Verdenshandelsorganisationen (WTO). Inden for disse rammer anvender EU lavere told på mange fisk
og fiskeprodukter. Udviklingslande har præferenceadgang med reduceret told, mindst udviklede
lande har adgang til EU-markedet uden told (forudsat at de lever op til fødevaresikkerhedskravene),
Norge, Island, Færøerne og Grønland har adgang til EU-markedet helt eller delvist undtaget for told.
Endvidere har EU indgået en række bilaterale aftaler om reduceret told, som også har betydning for
fisk og fiskeprodukter, eksempelvis med Canada og Sydkorea. Endelig anvender EU toldkontingenter
og toldsuspensioner for alle lande med det formål at sikre råvareforsyningen af fiskeindustrien i EU.
Denne toldpolitik skal blandt andet ses på baggrund af, at cirka 60 procent af forbruget af fisk i EU er
importeret.
MFN-toldsatserne giver ét billede af høje toldbarrierer i EU, mens de anvendte lavere toldsatser giver
et billede af i praksis lavere toldbarrierer. I 2005 blev der fundet, at EU importerede 70 procent af fisk
og fiskeprodukter fra tredjelande med reduceret eller nul-told (Nielsen 2005). Samme billede
formodes at være gældende i dag.
MFN-toldsatser for fisk og fiskeprodukter fremgår af tabel 3 som gennemsnit og for de vigtigste
varegrupper i eksporten til Storbritannien, jf. tabel 2.
Gennemsnittet af MFN-toldsatser på alle fisk og fiskeprodukter er 12,1 procent. Dette er forholdsvist
højt og kan udgøre en barriere for import, da der er betydelig konkurrence på markedet. Det højere
gennemsnit på forarbejdede varer frem for uforarbejdede (18,3 vs. 11,3 procent) peger i retning af
betydelige barrierer på forarbejdede fisk og fiskeprodukter, når der ses på MFN-toldsatserne.
Betydningen af MFN-toldsatserne for importen til EU er begrænset for den danske fiskeindustri, da
størstedelen af importen sker på reduceret told eller helt uden told. Dette er også tilfældet efter
5
Angiver fiskeindustris, fiskeauktioners og engroshandel med fisk og fiskeprodukters ordinære
regnskabsresultat i procent af omsætning i 2015 (Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 2017, side 157).
8
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0012.png
Brexit, hvor tilstedeværelsen af uændrede toldkontingenter kan være fordelagtig, idet der med
Storbritanniens udtræden er færre om at dele uændrede toldkontingenter.
Tabel 3.
MFN-toldsatser, gennemsnit og udvalgte varegrupper, procent
HS kode
Gennemsnit
1
Alle fisk og fiskeprodukter til konsum
Uforarbejdede fisk og fiskerprodukter
Forarbejdede fisk/krebsdyr/muslinger til konsum
Fiskeolie
Udvalgte varegrupper
Rejer, hermetisk pk.
Fiskeolie
Fiskemel
Kuller, fersk
Makrel, konserveret
Fiskefilet paneret
Laks, fersk
Torsk, fersk
Rejer, tilberedt pk > 2 kg
Krebsdyr, tilberedt
Makrel, fersk
2
Torsk, frosne fileter
Helleflynder, fersk
Rejer, frosne
Muslinger, hermetisk pk.
Gennemsnit alle andre fisk og fiskeprodukter
MFN toldsats
(%)
12,1
11,3
18,3
5,8
20,0
0,0
0,0
7,5
25,0
7,5
2,0
12,0
20,0
20,0
20,0
7,5
8,0
12,0
20,0
12,0
03+1604+1605
03
1604+1605
1504
16052920
15042090
23012000
03025200
16041511
16041991
03021400
03025110
16052190
16054000
03024400
03047190
03022130
03061699
16055310
.
Noter:
1
Disse simple gennemsnit er beregnet baseret på de toldkoder og MFN-toldsatser, der indgik i OECD (2002).
MFN-raterne er således tyve år gamle, men holder stadig, da de fastsættes i forhandlinger om Non-Agricultural
Market Access i Verdenshandelsorganisationen. Disse forhandlinger har stået stille i over tyve år.
2
Tolden på denne er nul fra 15. februar til 15. juni.
Kilder: OECD (2002); European Commission (2021).
For Storbritannien vil MFN-toldsatserne i tabel 3 som udgangspunkt være gældende for import af fisk
og fiskeprodukter fra tredjelande, da Storbritannien i international sammenhæng forbliver forpligtet
af disse toldsatser i forhold til Verdenshandelsorganisationen. Dette indebærer, at MFN-toldsatserne
anvendes på Storbritanniens import fra tredjelande, også når handlen går via Danmark. Storbritannien
har mulighed for at give toldsuspensioner, kontingenter og præferencer via bilaterale handelsaftaler.
I hvilket omfang dette vil blive anvendt vides i februar 2021 ikke. Det vides heller ikke, om eller
hvordan udviklingslande opnår præferenceadgang med reduceret eller nul-told til det britiske marked.
Disse forhold kan få betydning for dansk fiskeindustri og engroshandel ved dansk import fra
udviklingslande, der videreeksporteres til Storbritannien.
For de udvalgte vigtigste varegrupper for dansk fiskeindustri og engroshandel fremgår det, at MFN-
toldsatserne på fiskemel og -olie er nul, hvorfor disse går fri af told ved eksport til Storbritannien.
Samtidig er tolden på laks med 2 procent beskeden og af mindre betydning.
De toldpålagte varegrupper inkluderer rejer, kuller, helleflynder, frosne torskefileter og muligvis
paneret fiskefilet. For rejer er toldsatsen 20 procent for rejer i hermetisk lukkede pakninger, tilberedte
9
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0013.png
rejer i store pakninger samt tilberedte krebsdyr, mens den er 12 procent på frosne skalrejer. For fersk
kuller og helleflynder, frosne torskefileter og paneret fiskefilet er toldsatserne med 7,5-8,0 procent
mindre, men stadig fordyrende for køberne. Rejerne udgør en samlet eksportværdi til Storbritannien
på 509 mio. kr., fersk kuller 141 mio. kr. og helleflynder, frosne torskefileter og paneret fiskefilet
samlet 143 mio. kr. Samlet skønnes eksportværdien til Storbritannien, der udgøres af varer, som
stammer fra tredjelande, op til 793 mio. kr.
6
Dette svarer til 2,0 procent af omsætningen i den danske
fiskeindustri og engroshandel.
7
Hvor meget toldsatserne påvirker eksporten til Storbritannien vurderes ikke i denne udredning. Er de
tilstrækkeligt høje, kan de virke prohibitivt og helt forhindre eksport. Er de derimod små, kan effekten
på eksporten være meget beskeden. Toldsatsen på 20 procent for rejer er imidlertid høj og kan
reducere eksporten til Storbritannien. Toldsatserne for fersk kuller og helleflynder, frosne torskefileter
og paneret fiskefilet på 7,5-8,0 procent er middelstore og kan ligeledes reducere eksporten til
Storbritannien.
6. Beskæftigelsen
Beskæftigelsen i den danske fiskeindustri og engroshandel udgjorde i 2015 i alt 5.900 personer,
svarende til 4.697 fuldtidsbeskæftigede. Heraf var der 2.906 fuldtidsbeskæftigede i konsumfiske-
industrien, 277 på fiskemelsfabrikker og 1.514 i engroshandlen (Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
2017). I disse tal indgår ikke beskæftigede på virksomheder, der producerer foder til akvakultur,
primært de to store virksomheder BioMar A/S og Aller Aqua A/S. Nyere tal er ikke tilgængelige for alle
sektorer.
Betydningen af Brexit for beskæftigelsen i dansk fiskeindustri og engroshandel bestemmes dels af den
faldende råvareforsyning fra dansk fiskeri og dels af de faldende eksportmuligheder i Storbritannien
som følge af told. Da det er usikkert, hvor meget disse forhold betyder, og da det ikke er muligt at
følge fisken gennem værdikæden, kan beskæftigelseseffekten ikke identificeres præcist.
Som følge af at danske fiskeres fangster reduceres med kvoteandelene i Brexit-aftalen, vil råvare-
grundlaget som følge af lavere danske fangster falde med 0,5-2,6 procent i fiskeindustri og
engroshandel, jf. afsnit 3. Antages det endvidere, at hele den del af den danske eksport til
Storbritannien på 793 mio. kr., der, jf. afsnit 6, stammer fra tredjelande, bortfalder og ikke kan sælges
andre steder, vil aktiviteten i fiskeindustri og engroshandel falde med denne værdi. Det svarer til 2,0
procent af omsætningen. Derved opnås en total reduktion på 2,5-4,6 procent, svarende til 148-271
ansatte.
Både 148 og 271 vurderes imidlertid at være overvurderet. Dels fordi told på eksporten til
Storbritannien ikke vurderes at være prohibitiv for eksport af alle fiskeprodukter, dels fordi disse
produkter i et vist omfang kan sælges andre steder, og dels fordi råvarer i et mindre omfang vurderes
at kunne købes andre steder.
En reduktion i antallet af ansatte i dansk fiskeindustri og fiskeengroshandel på 148-271 personer er
således maksimumsskøn, der realistisk vurderet forventes
at blive lavere.
6
7
Hertil kommer yderligere 143 mio. kr. i eksportværdi spredt på 111 toldkoder, der ikke er undersøgt.
Omsætningen i fiskeindustrien udgør 19,6 og 19,8 mio. kr. i henholdsvis fiskeindustrien og engroshandlen, jf.
figur 1.
10
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
7. Fiskeindustriens produktionsapparat
Reduktionerne i råvaregrundlag, som følge af reducerede fiskerimuligheder for danske fiskere, kan
skabe et behov for tilpasning af produktionsapparatet i den danske fiskeindustri. Råvaregrundlaget
reduceres for de fleste fiskearter, jf. tabel 1, såfremt scenarie 1 betragtes. Betragtes scenarie 2,
reduceres råvaregrundlaget alene for sild, makrel, kulmule, kuller og hestemakrel.
Toldbetalinger kan også påvirke aktiviteten i den danske fiskeindustri. Dette begrænser sig dog til
produkter, der eksporteres til Storbritannien, og som pålægges told. Dette er primært rejer, kuller,
helleflynder, frosne torskefileter og muligvis paneret fiskefilet, jf. tabel 2-3. Da kuller og helleflynder
eksporteres uforarbejdet, udgør disse ikke et input i den danske fiskeindustri, hvorfor primært
produktion af rejer, frosne torskefileter og muligvis paneret fiskefilet påvirkes af toldbetalinger.
For de påvirkede fiskeprodukter kan der være behov for tilpasning af produktionsapparatet i
fiskeindustrien, idet der dog også er andre muligheder for tiltag, der kan afbøde konsekvenserne, jf.
afsnit 8.
8. Tiltag til afbødning af konsekvenserne
Ovenstående skøn over konsekvenserne af Brexit-aftalen baserer sig på, at virksomhederne har
uændret adfærd, og at der heller ikke følges op med politiske tiltag. Der er imidlertid flere muligheder
for at afbøde konsekvenserne.
Virksomhederne kan eksportere til EU-lande i stedet for til Storbritannien, hvilket vurderes muligt for
de fleste varer, da der er markeder for de fleste fisk og fiskeprodukter i EU. Således vurderes det muligt
at eksportere rejer, frosne torskefileter, paneret fiskefilet og fersk helleflynder til EU, hvor der er et
stort marked, og en sådan ændring må forventes at få en beskeden effekt på afsætningsprisen. For
kuller vurderes det derimod sværere, da der er en særlig efterspørgsel efter kuller i Storbritannien,
der muliggør en højere pris ved salg til Storbritannien end til andre markeder.
Virksomhederne kan også inden for specifikke varegrupper målrette visse varer med oprindelse i
Danmark og EU mod Storbritannien og samtidig sælge varer med oprindelse i tredjelande på EU-
markedet. Dette vurderes muligt i et vist omfang for rejer, frosne torskefileter, paneret fiskefilet og
fersk helleflynder.
Politiske tiltag kan også afbøde konsekvenserne. Således har Storbritannien som en del af EU i en
årrække arbejdet for toldsuspensioner og kontingenter på udvalgte fiskeprodukter. Dette indebærer
muligvis, at Storbritannien har en interesse i at indføre toldsuspensioner og kontingenter på bestemte
fisk og fiskeprodukter også efter Brexit, enten på eget initiativ eller efter forhandling med EU. Om
dette er tilfældet, eller Brexit betyder, at Storbritannien kommer til at føre en protektionistisk
handelspolitik, vides ikke i februar 2021.
11
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
9. Konklusion
På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at:
Råvareforsyningen til dansk fiskeindustri og engroshandel skønnes reduceret med 0,5-2,6 procent
som følge af reducerede kvoteandele i britiske områder, men at 0,5 procent eller tæt derpå er
realistisk, da kvoteudnyttelsen forventeligt kan forøges og dermed afbøde effekterne af
kvotereduktionerne.
Ud af eksporten til Storbritannien på 1,5 mia. kr. (2019) kan cirka 800 mio. kr. blive pålagt told.
Bortfalder hele denne eksport, reduceres aktiviteten i fiskeindustri og engroshandel med
yderligere 2 procent, hvilket dog vurderes urealistisk, da en del heraf har dansk eller EU-oprindelse,
og da virksomhederne har mulighed for at afsætte andre steder.
Rejer importeret til Danmark fra Grønland vil blive pålagt told ved videreeksport til Storbritannien
på 20 procent for rejer i hermetisk lukkede pakninger, tilberedte rejer i store pakninger og
tilberedte krebsdyr samt på 12 procent for frosne skalrejer. Disse udgør i 2019 en eksportværdi på
509 mio. kr.
Fersk kuller og helleflynder, frosne torskefileter og paneret fiskefilet ved videreeksport til
Storbritannien vil blive pålagt told på 7,5-8,0 procent. Fersk kuller udgør en eksportværdi til
Storbritannien på 141 mio. kr., hvor de øvrige er 143 mio. kr. samlet.
Brexit-aftalen skønnes maksimalt at kunne reducere beskæftigelsen i dansk fiskeindustri og
engroshandel med op til 148-271 personer, men at den reelle effekt vurderes at blive mindre end
intervallet angiver.
Fiskeindustri og engroshandel kan afbøde konsekvenserne ved en række tiltag, herunder at
eksportere til andre lande og målrette visse varer med oprindelse i Danmark og EU mod
Storbritannien, samt at en række politiske tiltag kan afbøde konsekvenserne, herunder forhandling
af aftaler med Storbritannien om toldsuspensioner, kontingenter og præferencer på fisk og
fiskeprodukter.
12
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Notat om konsekvenser af Brexit-aftalen for dansk fiskeindustri og engroshandel
2368684_0016.png
Referencer
Den Europæiske Unions Tidende (2020).
Handels- og samarbejdsaftale mellem den Europæiske
Union og det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og det Forenede Kongerige
Storbritannien på den anden side,
L444, 31. december 2020.
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:22020A1231(01)&from=EN.
European Commission (2021). Database on Taxation and Customs Union TARIC, accessed via
http://tarif.skat.dk/tariff/index.jsf?newwindow=true.
Fiskeristyrelsen (2019).
Danske fiskeres registrerede landinger i 2019.
https://fiskeristyrelsen.dk/fiskeristatistik/kvotestatistik-og-kvoteudnyttelse/#c82836
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2019).
TAC og kvoter for 2020, 19. december 2019.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (2017). Fiskeristatistisk Årbog 2016.
https://fiskeristatistik.fiskeristyrelsen.dk/info/sjle3/aarbog/Fiskeristatistik_2016.pdf.
Nielsen, M. (2005).
Kortlægning af den globale handel med fisk og fiskeprodukter: Handel,
produktion, råvarer og told.
IFRO Rapport nr. 173, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,
Københavns Universitet.
https://static-
curis.ku.dk/portal/files/128109091/FOI_Rapport_173.pdf
Nielsen, M., J. Dalskov, J.L. Andersen, R. Nielsen, A. Koed, J.K. Pedersen, A. Rindorf, M. Vinther, N.J.
Olesen, P.B. Pedersen, U. Sveistrup, A. Phillips, J.V. Eriksen, M. Krestyanska, P.E. Agerskov & E.A.
Olesen (2019).
Situationsbeskrivelse af den danske fiskeri-, akvakultur og fiskeindustrisektor:
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027.
IFRO Udredning 2019/26, Institut for Fødevare-
og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
https://static-
curis.ku.dk/portal/files/233843569/IFRO_Udredning_2019_26.pdf
OECD (2002). Liberalizing Fisheries Markets: Scope and Effects. Organization of Economic
Cooperation and Development Paris. ISBN 92-64-19986-1.
Kyvsgaard, J.F. (2021).
Efter Brexit: Skotske fiskere lander langt flere fisk i Thy end normalt.
TV2Nord
14. januar 2021.
https://www.tv2nord.dk/thisted/efter-brexit-skotske-fiskere-lander-langt-flere-
fisk-i-thy-end-normalt
13