Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 469
Offentligt
2368141_0001.png
6/12 2019
SCREENING AF FORSKNINGSINDSATS I 2020
- FRA DTU FØDEVAREINSTITUTTET
Forskningsaktiviteter inden for allergi, hormonforstyrrende stoffer og kemi i fødevarer finansieret af Ny Fælles Kemiindsats 2018-2021
Som en del af kemiindsatsen og i forlængelse af den almindelige forskningsindsats, skal der foretages en årlig screening
om ny viden om stoffers farlighed, der gør, at der skal tages nye initiativer. Screeningen foretages af den enkelte
forskningsinstitution med rapportering ved indeværende skabelon. Observationerne fra forskningsinstitutionerne indgår
som baggrund for Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsens udarbejdelse af oplæg til strategi for hvilke stoffer, der skal
sættes ind over for.
Centerets hovedaktiviteter og finansiering
DTU har fire projekter inden for Kemi i fødevarer finansieret af Ny Fælles Kemiindsats
1)
Profili vedr. a al tisk scree i g, ”target” og ”u target” scree i g, i de for fødevareko takt aterialer og
samt nitrit/nitrosaminer.
2) Microbelix vedr. tarmmikrobiotaens rolle for optag og omsætning af kemi i fødevarer
3) Feminix vedr. kombinationseffekter af anti-androgene kemikalier, anvendeligheden af biomarkører med
særligt fokus på fluorerede kemikalier
4) Metrix vedr. kvantificering af positive og negative sundhedseffekter ved indtag af fødevarer samt
inddragelse af andre aspekter som bæredygtighed, økonomi, usikkerhed og relevans for udvalgte
befolkningsgrupper
Identificerede problemstillinger og mulige indsatser overfor specifikke stoffer/stofgrupper
Stof/stofgruppe 1
Baggrund
Det er kendt fra humane studier, at visse fluorkemikalier (PFOA og PFOS) kan forårsage reduceret fødselsvægt og
forhøjelse af kolesterol-niveauer. Vi arbejder på at udvikle to
in vitro
testmetoder til at undersøge fluorkemikalier
generelt for disse effekter. En udfordring er, at selvom vi nu kender nogle af de sundhedsmæssige risikoer for
fluorkemikalier, findes der flere tusind af disse stoffer vi stadig ikke ved om er skadelige.
Mulig indsats
Videreudvikle human-relevante test metoder for a teste fluorkemikalier og efterhånden screene større andel af
utested forbindelser.
Stof/stofgruppe 2
Baggrund
Canabis anvendes til stadig flere produkttyper, herunder fødevarer og cremer.
Mulig indsats
Vurdering af forbrugernes sikkerhed ved anvendelsen af produkterne, herunder kemisk identificering af hvilke
indholdsstoffer og nedbrydningsstoffer der er som følge af canabis i disse produkter.
Stof/stofgruppe 3
Baggrund
Tidligere beregninger har vist at sygdomsbyrden på populationsniveau for bly, metylkviksølv, cadmium og uorganisk
arsen kan være betydelig, men vi har ikke overblik over om der er befolkningsgrupper grupperet efter køn, alder,
aktivitet og livstilsfaktorer, hvor byrden kan være særlig problematisk.
Med hensyn til evt. intervention i forhold til kemikaliebelastningen, vil viden om den sundhedsmæssige samt den
økonomiske byrde samlet danne et vigtigt beslutningsgrundlag Den økonomiske byrde kan beregnes vha.
”cost of
ill ess” –
modellen, hvor både direkte og indirekte omkostninger inkluderes.
Endelig er der nye studier der peger på at sammensætningen af tarmen bakteriesamfund har stor indflydelse på
optag, form og effekt af eksempelvis arsen i dyremodeller.
Mulig indsats
Beregning af sygdomsbyrde for forskellige populationsgrupper samt bereg
i g af ”cost of ill ess”.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21
2368141_0002.png
6/12 2019
Undersøgelser betydningen af tarmens mikrobiota for optag af stofgruppe 3 stoffer.
Stof/stofgruppe 4
Baggrund
Sammenhængen mellem især tarmkræft risiko og indtag af forarbejdet kød mangler stadig afklaring af
kombinationen af forskellige stofgruppers effekt. Studier af N-nitrosaminer viser, at der er et højt indhold af ikke
flygtige N-nitrosaminer i samtlige nitrit forarbejdet produkter. Studier af disse stoffers toksikologiske effekt
mangler. Samtidig indikerer studier af nitrit tilsætning til kød, at der er en sammenhæng med dannelsen af lipid
oxidations produkter. Der mangler dog systematiske studier af både indhold og effekt på området.
Mulig indsats
En toksikologisk vurdering med effektforsøg af de ikke-flygtige N-nitrosaminer. En inddragelse af modelstudier og
kortlægning af lipid oxidations produkter ved forarbejdning af kød.
Evt. yderligere områder hvor der er identificeret problemstillinger og forslag til mulig indsats
Område 1
Baggrund
Danskernes kost vil sandsynligvis blive mere bæredygtig. Indtil videre har fokus været på at optimere den
ernæringsmæssige sundhed og bæredygtighed i en sådan kost. Derimod fokuseres der sjældent på om
kemikaliebelastningen øges ved en bæredygtig kost, hvilket det tyder på er tilfældet.
Mulig indsats
Beregning og vurdering af sundhedseffekt og kemikaliebelastning for en bæredygtig kost. Den bæredygtige kost er
en dansk udgave af
”EAT La cet diet”
med danske fødevaredata og som tager hensyn til danske indtagsmønstre.
Område 1
Baggrund
Økonomiske gevinster ved anvendelse af svindel med fødevarer og fødevareingredienser kræver ydereligere
opmærksomhed. Den skærpede indsats bør fokusere på anvendelse af forfalskninger som f.eks. oprindelser,
datering, deklaration, substitution uden næringsmæssig formål.
Mulig indsats
Forøget indsats på området omkring kortlægning af fødevarernes kemiske sammensætning som for eksempel den
kemisk profil af fødevarer vil kunne forbedre kendskabet til den oprindelige sammensætning af fødevarerne og
dermed snyd med råvarer og tilsætninger. Indsatsen kræver opbygning af flere data for et nøjagtig kemisk
fingeraftryk og kan for visse områder udover avanceret massespektrometri ligeledes kræve anvendelse af isotop
ratio- og NMR-teknikker.