MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 469
Offentligt

NOTAT

Rent drikkevand og sikker

kemi

Ref. LMK

Den 8. marts 2021

Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under

Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Ifølge aftalen af 17. november 2017 om ny Fælles Kemiindsats 2018-21 skal der årligt udarbejdes en

kort redegørelse for status over aftalen.

Status for planens gennemførelse - generelt

Størstedelen af initiativerne i Kemiindsatsen har et flerårigt sigte, og en række af aktiviteterne kører i

hele planperioden 2018-2021. De årlige redegørelser har i det lys primært fokus på væsentlige

konkrete resultater og indsatser i det forløbne år.

Status for initiativerne er inddelt efter Kemiindsatsens fem overordnede områder:

1. Oplyste forbrugere,

2. Fair vilkår,

3. De fem skadevirkninger i fokus,

4. Forskning og vidensopbygning

5. Kontrol og overvågning.

Herudover indeholder aftalen en

EU-strategi.

I det følgende redegøres for status på hovedindsatserne under de fem områder samt på EU-strategien.

Kemikalieindsats 2018-21 kan læses på

https://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-

regler/handlingsplaner/kemiindsats-2018-2021/

1. Oplyste forbrugere

Hovedindsats: Forbrugerinformation og kampagner

Informationsindsatsen til forbrugerne i 2020 kan på Miljøstyrelsens område opdeles i en basispakke

og særlige informationsaktiviteter. Spredningen af handlingsrettede råd og viden om kemi sker

primært gennem hjemmeside og sociale medier (basispakke), men også gennem særlige indsatser

(særlige indsatser). I 2020 har Miljøstyrelsen primært konsolideret og optimeret basispakke og -

medier og etableret rammer for kommunikationen i 2021.

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Særlige indsatser

Optimering og systematisering af formidlingen af højt specialiseret kemividen

Den store mængde ny kemividen, der hver dag produceres af Miljøstyrelsen og samarbejdspartnere,

kan få større værdi, hvis flere hører om den og forstår den. Der er gennemført et projekt, hvis formål

har været at få en større andel af de spidsfaglige resultater på kemiområdet bragt i omløb. Fokus i

projektet har været at få etableret interne redskaber og rutiner, der kan sikre, at delingen af viden med

omverdenen reelt sker. Projektet rulles ud i 2021.

Kommunikation til borgerne om alternativer til PVC

Formålet med indsatsen var at klæde udvalgte målgrupper på til at fravælge produkter med PVC.

Indsatsen var målrettet produkter med PVC i byggematerialer som vinylgulve, kabler og kabelbakker.

Miljøstyrelsen har bl.a. oprettet en ny emneside på mst.dk og eksekverede herudover med annoncer og

posts på Facebook og Instagram. Herudover samarbejdes der med relevante forbrugerkontaktpunkter

(fx Forbrugerrådet Tænk) og diverse gør-det-selv-magasiner. Hjemmesiden for projektet kan ses her

https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/er-du-obs-paa-pvc-naar-du-

renoverer/.

Kommunikationsindsatsen var en del af

projektet ”Vurdering af hvordan man i praksis kan

igangsætte substitution af PVC”

(se yderligere beskrivelse af denne under hovedindsatsen

”Cirkulær

økonomi og plast samt PVC-indsats”).

Appen Tjek kemien

Miljøstyrelsen er sammen med Forbrugerrådet Tænk Kemi involveret i det EU-finansierede projekt

LIFE AskREACH (https://www.askreach.eu/) sammen med 13 andre lande. I projektet er der udviklet

en ny smartphone-app inspireret af den danske app Tjek Kemien, som gør det lettere for forbrugerne

at få viden fra virksomhederne om særligt problematiske stoffer (stoffer på kandidatlisten) i de varer,

de forhandler. Den europæiske app blev i 2019/2020 lancereret i alle partnerlande

–

i Danmark med

deltagelse fra miljøminister Lea Wermelin og formand for Forbrugerådet Anja Philip. Miljøstyrelsen

vejleder virksomhederne i at svare forbrugerne gennem help-desken

[email protected].

Basisaktiviteter

Sociale medier og hjemmesiden mst.dk

Der er hen over året givet konkrete råd via sociale medier og hjemmesider om, hvordan man lettere

navigerer i valget af hverdagsprodukter med hensyn til hverdagens kemi. En særlig vigtig strategisk

kanal har været facebookkanalen

Hverdagskemi,

som ved udgangen af 2020 havde 39.405 følgere

mod 37.800 følgere ved udgangen til 2019, en stigning på 1.405 følgere henover året. En række af

andre initiativer

–

både til virksomheder og til forbrugerne

–

har over året brugt

Hverdagskemi

som

platform, eksempelvis initiativer i allergistrategien og PVC-indsatsen, ligesom siden bruges til at

formidle ny aktuel viden om kemi i forbrugerprodukter. Der arbejdes parallelt med Facebook og

Instagram.

Hovedindsats: Viden om biocider/sikker brug af biocider på jobbet

I den politiske aftale ønskes det sikret, at både forbrugere og professionelle anvender biocider korrekt,

herunder at forbrugere særligt informeres ift. desinfektions-, insekt-, alge- og træbeskyttelsesmidler.

Der har i 2020 som følge af coronakrisen været et stort fokus på desinfektionsmidler, og i særdeleshed

hånddesinfektionsmidler og overfladedesinfektion. Der er givet vejledning til forbrugerne om, hvilke

produkter som er lovlige, og hvilke produkter som er effektive.

Der er på mst.dk offentliggjort et faktaark vedr. in-situ generede aktivstoffer og produkter.

I 2020 er kampagnen omkring bundmaling til lystbåde, sikker anvendelse og alternativer blevet

gennemført. Informationskampagnen er målrettet privat anvendelse af bundmaling. Kampagnen er

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

lanceret på mst.dk, men også i bådmagasiner og udsendes via flyers i foreningen af lysbådehavne i

Danmark.

Hovedindsats: Allergistrategi

Miljø- og Fødevareministeriet lancerede i oktober 2018 en ny allergistrategi med en række initiativer,

som skal sikre, at færre danskere får hudallergi i fremtiden. Strategien er inddelt i fem fokusområder:

Viden om effekt og eksponering, Vurdering af kemikaliers allergifremkaldende egenskaber,

Information og regulering, Særligt problematiske kemikalier og Samarbejde med Interessenter og

andre myndigheder.

Som et initiativ under fokusområdet

”Samarbejde med Interessenter og andre myndigheder” er der

oprettet et Allergiforum for interessenter, som ønsker at udveksle viden og erfaringer på

allergiområdet. Deltagere i dette forum inkluderer forskningsinstitutioner, brancheforeninger, faglige

organisationer, NGO'ere, myndigheder og virksomheder, der repræsenterer forskellige dele af

produktkæder, hvor risikoen for allergi er relevant (ex. kosmetik og smykker). Det første møde i

allergiforum blev afholdt i september 2020, og temaet for mødet var nikkelallergi.

Under fokusområdet

”Viden

om effekt og eksponering” har Miljøstyrelsen igangsat et projekt til

udvikling af metode til test af særligt allergifremkaldende (hydroperoxide) varianter af

parfumestofferne linalool og limonene i kosmetik.

Initiativerne under de andre fokusområder inkluderer bl.a. kortlægninger af allergifremkaldende

stoffer i forbrugerprodukter, klassificeringsforslag for allergifremkaldende stoffer, udvikling af en ny

QSAR model for forudsigelse af hudallergi og arbejdet med at udvikle OECDs guidelines til vurdering

og test af hudallergene stoffer. Disse initiativer beskrives yderligere under de respektive

hovedindsatser.

I foråret 2020 udgav Miljø- og Fødevareministeriet en midtvejsrapport med status over arbejdet i

2018-2019 (https://mim.dk/media/216715/20_faerre_danskere_med_hudallergi_-

_midtvejsrapport_for_allergistrategi_2018-2021.pdf).

Hovedindsats: Miljømærker

1) Øge efterspørgslen efter miljømærkede varer (v/Miljømærkning Danmark):

Miljømærkning Danmark etablerede i 2018 et koncept med forbrugerrettede temasider på ecolabel.dk.

Målet med temasiderne er at give råd om god kemi i hverdagen og inspirere til en mere bæredygtig

hverdag. Temasiderne dækker >115 temaartikler indenfor bl.a. Børn, Gravide, Bæredygtig livsstil,

Mode & Tekstil, Hus & Have. Temaerne er over hele året distribueret via PR, SoMe og nyhedsbreve

samt særskilt i to større indsatser: Gravid- og møbelindsats.

Gravide

(juni

–

nov. 2020) med bl.a. SoMe-annoncering, artikelbanners i kvindemedier, adword samt

en kampagnequiz over to perioder. Resultater: 4,3 mio. visninger > 293.000 nåede personer i

målgruppen, Google Adwords kampagne: >70.000 eksponeringer på søgeord relateret til gravid/baby,

og i alt ca. 34.000 besøg på temasiden GRAVID.

Møbler:

møbelkampagne med fokus på at øge kendskabet til udvalget af miljømærkede møbler.

Kampagnen bestod af SoMe, videoer, quiz samt tematiseret nyhedsbrev til forbrugere om møbler og

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

indretning. Resultater: SoMe-kampagne (4 uger): 2,8 mio. visninger, > 715.000 nåede personer i

målgruppen, ca. 12.000 klik til temaside/quiz.

Miljømærkning Danmarks forbrugersektion har i 2020 haft >104.000 besøgende (vækst på 240% ift.

sidste år) og har på sociale medier >58.000 følgere.

2) Øge udbuddet af miljømærkede varer

–

målrettet markedsdialog (v/Miljømærkning Danmark):

Miljømærkning Danmarks brancheindsats har i 2020 især haft fokus på møbler samt

markedsdialogmøder:

Møbler

Indsatsen har bestået af bl.a. deltagelse i relevante møbelmesser og konferencer bl.a. Stockholm

Furniture Fair samt oplæg på 3 Days of Design. Presseindsats om væksten i miljømærkede møbler,

særskilt nyhedsbrev, > 20 LinkedIn-møbelopslag, blogindlæg om møbler i Udbudsmedia, artikel i

Wood Supply med gode råd til certificeringen. Resultat: 21 presseklip, bl.a. omtaler i Wood Supply,

365 Design, RetailNews og IKA

– samt deltagelse i ”Boligpodcasten”. 18 omtaler/spredninger via

licenshavere. Derudover case om klimaeffekten ved at svanemærke et hæve-sænke-bord efter nye

kriterier (gen. 5) samt distribution af interviews med flere licenshavere.

Offentlige indkøb - markedsdialogmøder

For at understøtte den offentlige sektors indkøb af miljømærkede produkter og serviceydelser,

afholdtes igen som i 2018/2019 markedsdialogmøder sammen med Københavns Kommune og Staten

og Kommunernes Indkøbsservice. Fokus i 2020 var

babyudstyr og børnetekstiler samt indendørs

institutionsmøbler til børn.

Markedsdialogen eksponeredes via egne kanaler (hos både Miljømærkning

Danmark, Københavns Kommune og Staten og Kommunernes Indkøbsservice) og via

samarbejdspartnere som Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, brancheforeninger og relevante

medier, fx Udbudsmedia.dk. 51 kommuner bakkede op ved at indsende interessetilkendegivelse.

Markedsdialogerne er frem til nu resulteret i: 6 nye miljømærkede produkter inden for babyprodukter,

>60+ inden for børneinstitutionsmøbler, 21 produkter inden for let arbejdsbeklædning, et stort antal

papir og kontorartikler, 24 legetøjsprodukter, og >300 møbler.

3) Tilskudsordning (v/Miljøministeriet)

Miljøstyrelsen gennemførte i 2018 en miljømærketilskudsordning, der gav tilskud til otte

virksomheder med henblik på, at de skal undersøge muligheden for at opnå miljømærkning af tøj-

/tekstil-/babyprodukter, legetøj, børne-/ungemøbler eller parfumefri make-up produkter til unge. De

enkelte projekter er startet op i 2019. Fire virksomheder har indtil nu opnået miljømærkning af

produkter i forbindelse ved projektets afslutning eller efter; én virksomhed har afsluttet projektet uden

miljømærkning og forventer det heller ikke. Tre virksomheder afventer projektafslutning, men

projektafslutning er udskudt pga. coronakrisen.

2. Fair vilkår

Hovedindsats: REACH og CLP

Kontrol af virksomhedernes REACH registreringer

Miljøstyrelsen arbejder aktivt med at forbedre kvaliteten af virksomheders registreringer under

REACH. Miljøstyrelsen kommenterer både på udkast til afgørelser, som er udarbejdet af EUs

Kemikalieagentur, ECHA, vedrørende dossiervurdering (kontrol af registreringsoplysninger samt

industriens testforslag), og udkast til afgørelser, som er udarbejdet af andre lande i forbindelse med

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

stofvurderinger. Miljøstyrelsen har haft hovedfokus på at forbedre beslutningsudkast for de principielt

vigtigste sager vedrørende specielt bekymrende stofegenskaber (miljøfarlighed (PBT), kræft, skader på

arveanlæg/DNA (mutagenicitet), skader på forplantning og udvikling samt hormonforstyrrende

effekter), og hvor der er særligt stort potentiale for, at de påkrævede oplysninger kan lede til en bedre

risikohåndtering og derved reduceret påvirkning af mennesker og miljø.

I 2020 har Danmark indsendt 5 ændringsforslag til sådanne beslutninger, hvilket har ført til 3

ændringer i 2020 i beslutningerne på baggrund af de danske kommentarer. Af de to resterende sager

afventer den ene en afgørelse i Kommissionen, mens ændringsforslaget til den anden sag i første

omgang blev afvist af ECHA, men alligevel kom med i den endelige beslutning på baggrund af

registrantens eget ønske.

Det indsendte antal ændringsforslag i 2020 er væsentligt lavere end tidligere år. Dette skyldes bl.a., at

der efter dansk initiativ er blevet udviklet forståelsespapirer for testning af bl.a. mutagene stoffer, der

skader arveanlæggene. Danmark har tidligere indsendt et større antal ændringsforslag for at få sat

dette på dagsordenen. Det har nu medført, at udkastene til afgørelser er bedre afstemt og derfor ikke

kræver ændringsforslag.

Derudover bør det nævnes, at Kemikalieagenturet efter en dom i agenturets klageinstans bad

medlemslandede om at vente med at indsende ændringsforslag på det principielt vigtige område

vedrørende langtidsforsøg i fisk, indtil Kemikalieagenturet havde analyseret dommen og dens

implikationer. Dette har Danmark efterkommet.

Derudover bliver flere mindre uoverensstemmelser håndteret ved uformel kontakt mellem

Kemikalieagenturet og medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem.

Danske stofvurderinger under REACH

Medlemsstater, herunder Danmark, påtager sig at udføre stofvurderinger under REACH for en række

prioriterede stoffer, hvor der er mistanke om, at udsættelsen kan medføre en risiko for mennesker

og/eller miljø. Stofvurderingen har til hensigt at sikre, at der er tilstrækkelige oplysninger til at afklare

bekymringen og afgøre, om der er behov for yderligere regulering af stofferne, som for eksempel

klassificering, optag på kandidatlisten og/eller begrænsningsforslag. Indsatsen strækker sig typisk

over flere år.

I 2020 har Miljøstyrelsen arbejdet med stofvurderinger for en række stoffer:



OAPP (Oligomerisation and alkylation reaction products of 2-phenylpropene and Phenol): På

baggrund af vurdering af de eksisterende oplysninger om stoffets miljøegenskaber,

udarbejdede Danmark forslag om yderligere testning af stoffet mhp. at afklare en bekymring

om stoffets mulige persistens i miljøet, som blev enstemmigt vedtaget i medlemsstatskomitéen

(MSC). Stoffet anvendes bl.a. til coatings og som bindemiddel.



TGMDA (tetraglycidyl methylenedianiline): Danmark har overbragt denne stofvurdering til

håndhævelse af den nationale myndighed i Belgien, hvor registranten er baseret, idet

registranten for stoffet ikke havde udført den test om skade på arveanlæggene, der var krævet

på baggrund af en dansk vurdering. Stoffet bruges i epoxybaseret lim/fugemidler,



EPDA (2,3-epoxypropyl neodecanoate): EPDA er et epoxystof, der bruges som bindemiddel.

Danmark har udarbejdet en konklusionsrapport for stofvurderingen, der offentliggøres på

ECHAs hjemmeside. Vurderingen viste, at stoffet kan skade arveanlæggene (dog ikke i

kønsceller som anses for mest bekymrende), samt at stoffet er et meget potent allergen. Der

følges op med udarbejdelse af dansk reguleringsforslag. I første omgang forslag om

harmoniseret klassificering.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21



For en række stoffer vanskeliggøres stofvurdering af manglende data i registreringerne og

forsinkelser og afvigelser i de undersøgelser, registranterne er blevet pålagt i de vedtagne

ECHA beslutninger, samt ændringer i administrative procedurer fra ECHA. I 2020 omfattede

dette arbejde med: DGEBF (Formaldehyde, oligomeric reaction products with 1-chloro-2,3-

epoxypropane and phenol), en stofvurdering, der blev startet i 2020 på bagrund af bekymring

for hormonforstyrrende virkning, 5 ftalater og Bisphenol A diglycidyl ether (BADGE).

Danske reguleringsforslag

Miljøstyrelsen indledte i januar 2020 initiativet omkring at udarbejde et forslag til en bred REACH

anvendelsesbegrænsning, der har til formål at forbyde alle ikke-essentielle anvendelser af fluorstoffer

(PFAS) i EU. Begrænsningsforslaget forventes fremsendt til det ECHA i 2022, hvor det forventes

behandlet i RAC (risikovurderingskomitéen), og SEAC (den socio-økonomiske komité) i 2022-2023.

Begrænsningen er planlagt til at træde i kraft i 2025. Miljøstyrelsen samarbejder med de kompetente

myndigheder i Tyskland, Nederlandene, Sverige og Norge omkring udarbejdelse af

begrænsningsforslaget.

I 2020 har Danmark indsendt klassificeringsforslag for stofferne Helional (som er et parfumestof) og

EPDA (2,3-epoxypropyl neodecanoate) (som bruges i den kemiske industri til fremstilling af en lang

række produkter) som allergifremkaldende. For så vidt angår EPDA lægges endvidere også op til, at

stoffet klassificeres som mutagent, og der er tale om et stof, som Danmark også har vurderet som led i

en stofvurdering i henhold til REACH. Desuden har Danmark i samarbejde med Norge indsendt et

klassificeringsforslag for den brommerede flammehæmmer TBBPA (2,2´6,6´-tetrabromo-4-

4´isopropylidenediphenol/tetrabromo bisphenol A).

Forslagene er nu i proces i ECHA, og det er forventningen, at et eller flere af disse vil blive behandlet i

RAC i løbet af 2021. Tilsvarende forventes det danske klassificeringsforslag for stoffet Cinnamaldehyde

(som allergifremkaldende), der blev indsendt i 2019, at blive behandlet i RAC i løbet af 1. halvår 2021.

Stoffet anvendes bl.a. som parfumestof i kosmetiske produkter.

I 2020 har Danmark endvidere påbegyndt et klassificeringsforslag for parfumestoffet Eugenol, og det

er forventningen, at forslaget, som omhandler allergi, indsendes til ECHA i løbet af 2021. Danmark har

derudover arbejdet på klassificeringsforslag for stoffet PFBA (Perfluor-butansulfonsyre) som

reproduktionstoksisk, og forslaget forventes indsendt til ECHA i løbet af 2021. Stoffet er et

nedbrydningsprodukt fra andre polyfluorerede stoffer.

Det danske klassificeringsforslag for bly har tidligere været genstand for drøftelse i CARACAL

(Competent Authorities for REACH and CLP), og forslaget er blevet returneret til ECHA til

genovervejelse af, om der skal sondres mellem pulverform/massiv form og til vurdering af et nyt

studie. Disse drøftelser startede op i RAC 2. halvår 2020 og fortsætter i 2021.

Endelig blev butylparaben i juni 2020 optaget på kandidatlisten af SVHC-stoffer (Substances of Very

High Concern) under REACH på baggrund af et forslag indsendt af Danmark i februar 2020.

Butylparaben er udpeget til listen på baggrund af dets hormonforstyrrende effekter i mennesker.

Deltagelse i komiteer og ekspertgrupper

Miljøstyrelsen har deltaget fast i de tre komitéer MSC (medlemsstatsudvalget), der bl.a. behandler

forslag i forbindelse med dossier- og stofvurdering og forslag til optagelse på kandidatlisten af SVHC-

stoffer under REACH, RAC (risikovurderingskomitéen), der giver anbefalinger til Kommissionen om

klassificeringsforslag under CLP forordningen samt om fastsættelse af grænseværdier (OELs) i

arbejdsmiljøet, og som sammen med SEAC (den socio-økonomiske komité) giver udtalelser om

godkendelsesansøgninger og begrænsningsforslag under REACH.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Miljøstyrelsen deltager desuden i en række ekspertgrupper, herunder ekspertgruppen for

hormonforstyrrende stoffer, ekspertgruppen for særligt miljøskadelige stoffer (PBT) og

ekspertgruppen for risikohåndtering af problematiske stoffer. Komitéerne og ekspertgrupperne har en

central funktion i reguleringsarbejdet, og behandler en lang række forslag. Ved aktiv deltagelse i dette

arbejde har Miljøstyrelsen påvirket EU's kemikaliepolitik via de forslag, som udarbejdes af Danmark

og i høj grad også ved at kommentere på forslag, som udarbejdes af andre EU medlemslande samt

ECHA og Kommissionen.

Informationsaktiviteter om REACH og CLP

I 2020 har Miljøstyrelsen gennemført en informationsindsats til virksomheder om deres forpligtelser i

forhold til nye regler om indberetning af artikler, der indeholder kandidatlistestoffer, til SCIP

databasen (Substances of Concern In Products

)

. De nye regler trådte i kraft 5. januar 2021.

Det var hensigten, at informationsindsatsen skulle ramme virksomheder, som ikke umiddelbart er

bevidste om, at de kan have forpligtelser i forhold til kemikalielovgivning, og som derfor ikke holder

sig orienteret på Miljøstyrelsens eller ECHAs hjemmeside. Indsatsen anvendte derfor i høj grad sociale

medier samt Google Search og Google Display til at oplyse om den nye forpligtelse. Indsatsen

mundede derudover ud i konkret informationsmateriale, som nu er placeret på Miljøstyrelsens

hjemmeside:

https://mst.dk/kemi/kemikalier/reach-og-clp/faa-overblik-over-

reach/kandidatlistestoffer-og-informationspligter/scip-databasen/.

Alt materiale blev før formidling

testet hos 10 forskellige virksomheder inden for målgruppen og herefter revideret i forhold til deres

input.

Miljøstyrelsen har haft følgende REACH og CLP Helpdesk-aktiviteter i 2020: Besvarelse af

henvendelser fra virksomheder angående reglerne i de to kemikalieforordninger, afholdelse af on-line

dialogmøde for interessenter og deltagelse i webinarer med information om SCIP databasen.

Hovedindsats: Cirkulær økonomi og plast samt PVC-indsats

I 2020 er der gennemført tre PVC projekter jf. projektkataloget, som har været i høring hos

aftaleparterne.

Det første projekt var en fortsættelse af en undersøgelse fra 2019. Her blev PVC

substitutionsmulighederne undersøgt inden for byggematerialeområderne:

Gulvbelægninger

samt

Kabler og Ledninger.

I projektet fra 2020 blev der fokuseret på den praktiske gennemførelse af

substitution af PVC. Oprindeligt var det meningen, at der skulle have været afholdt to værdikæde-

workshops med interessenter fra de to produktområder. Her skulle substitutionsmulighederne have

være diskuteret og udviklet yderligere. På grund af meget begrænset interesse for dette i industrien

blev der fokuseret på en mere uddybende analyse af den manglende interesse for substitution. Som

opfølgning på denne blev det besluttet at lave en informationsindsats, hvis formål var at klæde

udvalgte forbruger-målgrupper på til at fravælge produkter med PVC (se også hovedindsatsen

”Forbrugerinformation og kampagner”).

Desuden er der taget nogle indledende skridt til at udarbejde

offentlige indkøbsmål for alternativer til PVC produkter. Disse vil blive forfulgt yderligere i 2021.

Det andet projekt handlede om, hvordan man kan forbedre affaldssorteringen og genanvendelsen af

PVC. I projektet blev den nuværende praksis kortlagt på to områder: Medicinsk udstyr og

gulvbelægning. Industrien deltog efterfølgende i flere værdikæde workshops på området, og der blev

opstillet et katalog over muligheder for forbedring af affaldssorteringen og genanvendelsen.

I det tredje projekt blev arbejdede på dannelsen af et partnerskab mellem Miljøstyrelsen, PVC

Informationsrådet i Danmark og den europæiske PVC industri. Fokus for dette var udbredelsen af

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

substitution af skadelige additiver i PVC på globalt plan. I første omgang blev der valgt at koncentrere

indsatsen om Kina, som er verdens største PVC producent. Der er blevet udarbejdet et kommissorium

for partnerskabet og lavet en barriereanalyse for, hvordan en dialog kan indledes med Kina. Indsatsen

vil fortsætte i 2021.

Miljøstyrelsen deltager endvidere i en OECD ekspertgruppe, som skal videreudvikle designkriterier for

bæredygtig plast ud fra et kemikalieperspektiv. Som en del af dette er der blevet igangsat 4 case-

studier inden for emballage (til fødevarer og detergenter) og byggevareprodukter (gulvbelægning og

isoleringsmaterialer). Case-studierne forventes afsluttet i marts 2021.

Miljøstyrelsen deltager også i NCE (Nordisk arbejdsgruppe for cirkulær økonomi, Nordisk

Ministerråd)

projektet ”Giftfri og cirkulær økonomi for plast i EEE-produkter”. Formålet med dette

projekt er at identificere, hvordan man kan designe elektriske og elektroniske produkter, således at de

mest problematiske kemikalier kan undgå. Projektet forventes afsluttet i efteråret 2021.

Miljøstyrelsen har derudover gennemført et projekt til at opbygge viden inden for genanvendelsen af

plast til kosmetikemballage. Projektet har fokuseret på tilstedeværelsen af problematiske kemikalier,

der hindrer genanvendelsen af plasten. Det er hensigten, at der på længere sigt skal udvikles en

vejledning til industrien.

Hovedindsats: Innovation i kemi

Substitutionsindsatsen, Center for Cirkulær Kemi (CCK), som startede i januar 2019 har det

overordnede formål at understøtte virksomheders arbejde med at erstatte uønsket kemi i deres

produktion med henblik på, at kemien ikke bliver en barriere for den cirkulære økonomi. CCK

fokuserer sin indsats på følgende sektorer: emballage, byggeri og fødevare/proces.

CCK sigter mod et virksomhedsnært fokus i erkendelse af, at substitutionsudfordringer sjældent har en

generisk løsning. Det er målet at hjælpe virksomheder i gang med den spæde start på

substitutionsarbejdet, og at de herefter selv skal fuldføre opgaven ved hjælp af den rådgivning, de har

modtaget af CCKs rådgiverteam.

I 2020 har CCK udført følgende aktiviteter:

- Afholdelse af 3 inspirationsseminarer med brancherettede workshops

- 1:1 rådgivning om substitution til 12 danske virksomheder

- Årskonference for danske virksomheder og øvrige interessenter om substitution af PFAS

- Publikation af analyse om virkemidlerne afgifter og lukkede kredsløb

- Udarbejdelse af analyse om værdikæder til fremme af cirkulær økonomi

- Drift af website cirkulærkemi.dk

Hovedindsats: Information til virksomheder om og tilskud til biocider

Der har i 2020 været fokus på sikker drift af biocidhelpdesken, hvor ansøgere kan få juridisk og teknisk

bistand om biocider, forordningen og ansøgningskrav. Biocidhelpdesken har i 2020 modtaget over

1.200 henvendelser, hvilket er en stor stigning i forhold til 2019. Stigningen i henvendelser skyldes

primært vejledning omkring hånddesinfektionsmidler og muligheder for dispensationer.

På mst.dk har Miljøstyrelsen udarbejdet materiale omkring reglerne for hånddesinfektionsmidler.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Herudover har Miljøstyrelsen deltaget i en række arrangementer hos forskellige

brancheorganisationer for at fortælle om forordningens krav og relevante problemstillinger, herunder

hånddesinfektionsmidler.

Hovedindsats: Vejledning til virksomheder om kemi i fødevarer

Fødevarestyrelsen har afholdt møder med branchen og holdt indlæg til medlemsmøder i

brancheforeninger om relevante og aktuelle emner inden for de forskellige kemiske

lovgivningsområder fx om tilsætningsstoffer, fødevarekontaktmaterialer og kemiske forureninger som

fx akrylamid, dioxin, pyrrolizidinalkaloider mv.

Der udarbejdes løbende nye vejledninger samt opdatering og digitalisering af eksisterende

vejledninger. Kemi Tjeklisten, som ligger på fvst.dk, er blandt andet blevet opdateret, og der er

udarbejdet en guide til importører om pesticidrester. Der er desuden blevet udarbejdet faktaark om

visse typer fødevarekontaktmaterialer.

Fødevarevirksomheder har via kontrolkampagner fået vejledning om brug af desinfektionsmidler

(biocider), der bruges på overflader, der kommer i kontakt med fødevarer. Fødevarestyrelsen er i gang

med at opdatere hjemmesiden omkring information om og regler for desinfektionsmidler.

3. De fem skadevirkninger i fokus

Hovedindsats: Globale konventioner

På det globale område var der i 2020 særligt fokus på arbejdet med at udvikle anbefalinger til en

ramme for det globale arbejde med kemikalier og affald efter 2020, der skal videreføre arbejdet under

den globale kemikaliestrategi, SAICM, og bidrage til opfyldelsen af 2030-agendaen og de globale

bæredygtighedsmål. Under SAICM var fokus blandt andet på, at rammen efter 2020 skal sikre en bred

involvering af interessentgrupper og fordele ejerskabet og implementeringen på tværs af sektorer,

herunder i den private sektor. Derudover at udvikle ambitiøse, realistiske mål og milepæle for at kunne

vurdere fremdriften af aftalen. Der skulle have været afholdt afsluttende international konference med

ministerdeltagelse i efteråret 2020, men denne er pga. Covid-19 pandemien udskudt på ubestemt tid.

Man har holdt momentum i arbejdet ved afholdelse af virtuelle møder.

Danmark deltog som medlem i det 16. møde i den tekniske komité under Stockholmkonventionen

(POPRC-16), der blev afholdt virtuelt pga. Covid-19 pandemien. Komitéen vurderer i øjeblikket tre

stoffer, der er nomineret under konventionen (pesticidet methoxychlor, flammehæmmeren dechlorane

plus og UV-absorberen UV-328) og det forsatte behov for anvendelser af en række undtagelser for

eksisterende POP-stoffer (kortkædede chlorparaffiner og flammehæmmeren deca-BDE) reguleret

under konventionen.

Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgift implementeres i EU ved POP-

forordningen. I 2019 blev to nye stoffer omfattet af konventionen og anvendelsen af et stof yderligere

skærpet, og disse ændringer blev omfattet af POP-forordningen. Konkret drejer det sig om to nye

stoffer - dicofol og PFOA, samt en stramning af begrænsningen for den fortsatte anvendelse af PFOS.

Under Minamatakonventionen om kviksølv var fokus på, hvorledes effektiviteten af konventionen kan

måles, herunder monitering af kviksølv. Desuden var fokus på EU's implementering af konventionen

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

for så vidt angår tandfyldnings-amalgam, hvor Danmark i EU arbejder for en udfasning af brug af

amalgam i tandplejen med få specifikke undtagelser.

Ud over de faste bidrag til konventionerne bidrog Danmark økonomisk til FNs miljøprograms (UN

Environment) arbejde med at støtte implementeringen af Minamatakonventionen globalt og til

processen under SAICM, der skal udvikle anbefalinger til det globale kemikalie- og affaldssamarbejde

efter 2020.

Hovedindsats: Biocider

Miljøstyrelsen har i 2020 fortsat deltaget aktivt i EU-forvaltningskomitéer med at vurdere aktivstoffer.

Der er truffet 11 beslutninger om aktivstoffer i EU med dansk deltagelse, heraf seks optag, tre ikke-

optag og to forlængelser. Antallet af trufne EU-beslutninger i 2020 er fortsat lavere end i årene før

2018, hvor kriterierne for hormonforstyrrende egenskaber for biocider trådte i kraft. Efter kriteriernes

ikrafttræden skal der være foretaget en vurdering af aktivstoffet i forhold til kriterierne, før der kan

tages beslutning om godkendelse. Det har medført en længere beslutningsproces, som stadig giver

forsinkelser 2 år efter. Herudover kan der for de enkelte aktivstoffer være andre årsager til en

forsinkelse. Kommissionen har stor fokus på, at fremdriften for aktivstofbeslutninger igen øges, og

antallet af beslutninger forventes at stige i de kommende år.

Miljøstyrelsen har desuden bidraget til risikovurdering af produkter mhp. EU-godkendelse. Der blev i

2020 truffet ni beslutninger om EU-godkendelse af produkter i EU samt en beslutning om en ikke-

godkendelse. Miljøstyrelsen har i alle sagerne været enige i den endelige vurdering. To af

godkendelserne vedrører insektmidler, mens resten vedrører desinfektionsmidler. EU-godkendte

produkter kan markedsføres i hele EU uden specifik national risikovurdering. Det er derfor vigtigt, at

Miljøstyrelsen bidrager til EU-risikovurderingen af produkterne for at sikre et højt beskyttelsesniveau

samt hensyn til særlige danske forhold, f.eks. resistens, kvalitetskrav, anvendelses- og miljøforhold.

Antallet af EU-godkendelser forventes at stige i de kommende år.

Miljøministeriet har i 2020 fået Kommissionen til at genoptage godkendelsen af aktivstoffet

tolylfluanid til brug i maling og lignende før tid. Stoffets nedbrydningsprodukt, DMS, er fundet i

grund- og drikkevand i større omfang i Danmark, og derfor arbejder Miljøministeriet for, at der sættes

restriktioner mod udendørs brug. Ministeriets oplysninger peger på, at brugen af stoffet i maling i

Danmark er så godt som udfaset, men at der kan findes malingsprodukter i Europa med stoffet.

For at få en bedre grænsedragning mellem algemidler og rengøringsprodukter har Miljøministeriet i

2020 bedt Kommissionen tage stilling til, hvorvidt et produkt, som ligger på grænsen, er et

biocidprodukt. Hvis Kommissionen tager stilling, forventes afklaringen at give et bedre værktøj til

håndteringen af en række midler, der indeholder virksomme stoffer mod alger og markedsføres som

rengøringsprodukter i Danmark, selvom produkterne reelt anvendes til algebekæmpelse. Ministeriet

har desuden igangsat en undersøgelse af mulighederne for at fastsætte en koncentrationsgrænse for,

hvornår midler med aktivstoffet benzalkoniumklorid er effektivt til at bekæmpe alger. Kommissionen

har i forbindelse med anmodningen vedr. det konkrete produkt modtaget et notat om vurderingen af

koncentrationsgrænsen for benzalkoniumklorid.

Hovedindsats: Forberede regulering af CMR, hormonforstyrrende, neurotox og

PBT/POP

Som led i allergistrategien igangsatte Miljøstyrelsen i 2019 et projekt, hvor der udvikles en ny QSAR

model for forudsigelse af hudallergi. Projektet

skal bidrage til strategiens fokusområde ”Vurdering af

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

kemikaliers allergifremkaldende egenskaber”.

Derudover vil projektet fremme brugen af non-test

metoder. Den nye QSAR model vil gøre det muligt både at forudsige, hvorvidt et stof har

allergifremkaldende egenskaber eller ej, men også at forudsige potensen af stoffet og dermed, om det

er et stærkt allergen. Status for projektet er, at der er indsamlet og analyseret data for over 600 stoffer,

som er blevet samlet i en database. På nuværende tidspunkt vurderes og kvalitetssikres data, og der

bliver udarbejdet kriterier for det datasæt, modellerne skal bygges på. Projektet løber frem til

december 2021.

Hovedindsats: Nano

Det danske nanoproduktregister har nu modtaget indberetninger gennem 6 år. Der er fortsat et lavt

antal indberetninger. Nanoproduktregistret var ramt af tekniske problemer i en længerevarende

periode i 2020, hvor det ikke var muligt at foretage indberetninger. En forbedret IT løsning blev

udviklet af MST og gjort klar til indberetninger fra virksomheder inden den årlige deadline for

indberetninger. Miljøstyrelsen har kontaktet de virksomheder, som forgæves søgte at foretage

indberetninger.

Rapporten om kortlægning af andre landes nanoproduktregistre blev publiceret i april 2020.

Rapporten fokuserer hovedsagelig på det franske register, da krav om fortrolighed har forhindret en

analyse af andre landes registre. Rapporten peger på, at det er højst sandsynligt, at det lave antal

indberetninger i det danske nanoproduktregister skyldes, at mange produkter er undtaget fra

indberetningspligten. De gennemførte aktiviteter, herunder også indberetningerne til det danske

nanoproduktregister, har ikke givet grundlag for at træffe yderligere konkrete foranstaltninger for at

beskytte miljø eller sundhed i Danmark.

På baggrund af indberetninger til det danske register de seneste år samt konklusionerne i rapporten

om kortlægning af andre landes nanoproduktregistre blev det på møde mellem aftaleparterne bag

kemiindsatsen den 10. november 2020 drøftet, hvordan det danske nanoproduktregister bør fortsætte.

Det blev på mødet besluttet, at man indtil videre afventer EU registreringerne af nanoformer i REACH,

og lader det danske nanoproduktregister forblive uændret, indtil der er et bedre grundlag for de

danske virksomheders information om nano i deres produkter.

4. Forskning og vidensopbygning

Hovedindsats: Forstærket forskningsindsats i hormonforstyrrende stoffer med styrket

fokus på effekter hos mennesker

Center for Hormonforstyrrende Stoffers (CeHoS) formål er at indsamle og opbygge viden målrettet

myndighedernes forebyggende arbejde inden for området hormonforstyrrende stoffer (ED) samt de

skadelige egenskaber disse kan medføre. I CeHoS aftalen er afsat 30,7 mio. kroner over de fire år til at

styrke vidensopbygningen og forskningen i hormonforstyrrende stoffer med styrket fokus på effekter

hos mennesker.

CeHoS har bidraget til EU regulering via deres ED-liste projekter (fra 2012 og 2017/2018), hvor de

undersøgte de hormonforstyrrende egenskaber i en lang række stoffer. Det har efterfølgende gjort, at

Danmark har kunnet udarbejde SVHC forslag (Substances og Very High Concern) på butylparaben

(DTU), som blev indsendt og kom på kandidatlisten for dets hormonforstyrrende egenskaber i 2020.

ED-liste projektet har også bidraget til et potentielt SVHC forlag på 4-MBC - dette projekt fortsatte

igennem 2020 og er stadig igangværende. SDU (under CeHoS) har i 2020 bl.a. lavet en kort

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

litteraturoversigt over ED effekter af D4 på miljøsiden

–

et stof som også blev vurderet

hormonforstyrrende i mennesker

i CEHOS’ ED-listeprojekt,

og som MST har stærkt fokus på.

Derudover bruges

CEHOS’ kompetencer i ED-ekspertgruppen

og de hjælper med at kommentere på

regulatoriske initiativer, som foregår i de andre EU lande.

Centerets årlige informationsdag blev pga. Covid-19 aflyst, og den årlige interne forskerworkshop blev

afholdt online den 26 november 2020.

Der henvises endvidere til notat fra CeHoS, der er vedlagt som bilag til Miljøstyrelsens notat om årlig

screening af forskningsindsatsen/status for 2020.

Hovedindsats: Allergicenter

Videncenter for Allergi har som overordnet formål at fortsætte den målrettede videnopbygning om

allergifremkaldende stoffer til understøttelse af myndighedernes forebyggende arbejde, herunder

særligt at danne et videnskabeligt grundlag for regulering og kommunikationsindsatser.

Videncenter for Allergi har i 2020 haft en bevilling fra Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 på 4,725 mio.

kr. til sine aktiviteter. Herudover har videncenteret haft yderligere bevillinger fra forskellige fonde, så

budgettet har været på ca. 10 mio. kr. i direkte udgifter.

Videncenter for Allergi har i 2020 haft fokus på følgende områder:

Naturlige ingredienser i kosmetik.

Videncenter for Allergi har i et nyt studie gennemgået indholdsdeklarationen for 10.067 produkter

for naturlige ingredienser. I alt 121 naturlige ingredienser kunne identificeres, der forekom i mere

end 30 forskellige produkter. Disse blev screenet for, om de var kendt allergifremkaldende. I alt 21

ingredienser opfyldte disse kriterier. Kanelprodukter var den hyppigste naturlige ingrediens og

indgik i 1.627 produkter. Kanel (Cinnamon) er kendt som et stærkt allergen, en hyppig årsag til

allergi, og anvendes som parfumestof.

Aluminiumsallergi hos vaccinerede børn.

Aluminiumsalte anvendes også i visse børnevacciner, som hjælpestof, og det anslås at cirka 1% af

børn udvikler allergi over for aluminium. Aluminiumsalte anvendes også i kosmetik såsom

solcremer, læbestift, tandpasta og antiperspiranter. Videncenter for Allergi har igangsat en

systematisk kortlægning af problemet omfang. I alt 46% af forældre til børn med påvist allergi over

for aluminium angav, at deres børn fik allergiske udslæt af brug af solcreme med aluminium i og

31% af indtag af dåsemad.

Overvågning af allergi over for isothiazonoliner.

Videncenter for Allergi følger forekomsten af MI allergi nationalt og i samarbejde med andre

Europæiske lande. Der er både nationalt og internationalt fundet en væsentlig reduktion af

forekomst af MI allergi som følge af regulering, specielt i forbindelse med kosmetik. Der er

statistisk set uændret forekomst af MI allergi forårsaget af maling, husholdningsprodukter og

skæreolier. Der anvendes fortsat andre isothiazolinoner, som også kan være årsag til allergi, og

som hele tiden finder nye anvendelser.

Videncenter for Allergi har i 2020 publiceret 18 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter om

allergi, risikofaktorer og forebyggelse. Af disse artikler er 44% udarbejdet i et internationalt

samarbejde. Der er afsluttet 1 ph.d.-studie om,

vordan hudallergi påvirker udviklingen

immunsystemet, hvilket kan have betydning for evnen til at reagere på infektioner og stress.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

./.

Der henvises endvidere til notat fra Videncenter for Allergi, der er vedlagt som bilag til Miljøstyrelsens

notat om årlig screening af forskningsindsatsen - status for 2020.

Hovedindsats: Forskningsprojekter mellem DTU Fødevareinstituttet og

Fødevarestyrelsen

Feminix

I Feminix-projektet undersøger DTU Fødevareinstituttet kombinationseffekter af kemikalier samt

anvendeligheden af biomarkører for hormonforstyrrende effekter (anti-androgene), især i dyreforsøg.

Desuden fokuseres på kemikalieklassen fluorerede kemikalier, som udgør en af vor tids mest

problematiske kemikalieklasser, og som DTU begyndte at undersøge under Fødevareforlig 2. De

fluorerede kemikalier giver anledning til bekymring, da de er svært nedbrydelige stoffer og har

skadelige effekter på bl.a. fødselsvægt og immunforsvaret. Feminix består af fire emner. Indhold og

status for disse er:

Emne 1. Vurdering af biomarkører for anti-androgene effekter. Der er især set på biomarkørerne

brystvorter hos hanner og ano-genitial-afstand samt mekanismerne bag disse biomarkører.

Emne 2. Forbedrede risikovurderinger af perfluorerede forbindelser (PFAS). Projektet har undersøgt

mekanismerne bag de kendte skadelige effekter af udvalgte PFAS. Derudover har projektet undersøgt

effekter på kolesterol, skjoldbruskkirtelhormoner, hjerneudvikling, fødselsvægt, kredsløb og stofskifte.

Emne 3. Forbedrede risikovurderinger af kemiske blandinger

–

kombinationseffekter. Projektet har

forbedret mulighederne for risikovurdering af humane biomoniteringsmålinger med farevurderinger

fra in vitro studier. Projektet har fokuseret på anti-androgene hormonforstyrrende stoffer.

Emne 4.Riskovurderingsværktøj

–

udvidelse og forbedringer. Kombinationseffektvurderingsværktøjet

’Cocktail Calculator’ udvides og forbedres med viden om mekanisme for bedre gruppering af kemiske

stoffer samt brug af data fra studier uden forsøgsdyr. Aktiviteterne i emne 4 bygger på resultater fra

emne 1-3.

Profilix

Dette projekt bidrager med udvikling til den analytiske strategi med et øget kendskab til den kemiske

profil af fødevareemballager og forarbejdede kødprodukter samt med udvikling af mere kost-effektive

screeningsmetoder, der kan bidrage med flere data på flere stofgrupper samtidig, som et bredere

dækkende grundlag for eksponering og dermed risikovurdering.

Der er behov for at kortlægge en profil af kemiske stoffer, der kan migrere fra fødevareemballager til

fødevarer ved hjælp af en screening. Projektet fokuserer på en identificering af hidtil kendte

perfluorerede forbindelser (PFAS), og derudover udvikles en metode til studier af migration af PFAS til

fødevarer. Afhængig af udviklingen af ovenstående kan en kvantificering af disse stoffer udføres ved

hjælp af generiske metoder. For at opnå forøget kendskab til fødevareemballagernes generelle kemiske

sammensætning udføres parallelt en screening af relevante kemiske elementer (f.eks. aluminium,

cadmium, kviksølv, tin og zink).

Desuden er fokus på udvikling af metoder til påvisning af N-nitrosaminer, polycykliske aromatiske

hydrokarboner (PAH) og heterocykliske aminer i nitritkonserverede kødprodukter. Det er stoffer, som

er potentielt kræftfremkaldende. Derfor udvikles der generiske metoder til bestemmelse af flere af

stofgrupperne samtidig, hvilket kan bidrage til en helhedsvurdering af de kendte kemiske

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

risikoparametre ved forarbejdet kød. Metoden til påvisning af N-nitrosaminerne er færdigudviklet, og

udviklingen af metode til at inkludere heterocykliske aminer og PAH er i gang. I den afsluttende fase

vil modelstudier af rå og forarbejdede kødprodukter til en begyndende kortlægning af den kemiske

profil inkludere statistisk dataanalyse.

Metrix2

Metrix1 projektet under Fødevareforlig 3 fokuserede på sundhedsaspektet inden for

helhedsvurderinger og kvantificerede positive og negative sundhedseffekter ved indtag af fødevarer.

Metrix2 fokuserer ligeledes på sundhed, men inkluderer også bæredygtig kost, økonomi, usikkerheder

og variation, og bestemmelse af kemikalieeksponering for udvalgte befolkningsgrupper.

For stofferne methylkviksølv, bly, cadmium og uorganisk arsen udføres følgende:



Inden for bæredygtig kost estimeres via kostmodelleringer for stofferne, og der udføres en reel

helhedsvurdering af en fremtidig bæredygtig kost. Der anvendes enheden DALY (disability-

adjusted life years).



Kemikaliebelastningen beregnes for forskellige befolkningsgrupper. Resultaterne har vist, at

grupperne med de ernæringsmæssigt sundeste kostmønstre bar den højeste sygdomsbyrde.



Den økonomiske byrde bestemmes. Dette skal ses som et supplement til den

sundhedsmæssige byrde, beregnet i DALY, som allerede er blevet udført i Metrix1. I projektet

vil den økonomiske byrde blive estimeret vha. både direkte og indirekte omkostninger.

Endelig vil der blive lavet en systematisk beregning af usikkerhederne, som anbefalet af EFSA.

Projektets vurdering af indtag af metylkviksølv hos kvinder i den fødedygtige alder og påvirkning af

deres børns IQ vil være en case. Det viser sig, at brugen af analyser for variabilitet og usikkerhed ofte

er brugt tilfældigt og pragmatisk. Der er derfor udarbejdet en mere struktureret og transparent måde

at inkludere variabilitet og usikkerhed på særligt i forhold til DALY beregninger.

Microbelix

Tilsætningsstoffer og uønsket kemi i mad kan potentielt påvirke menneskers sundhed via deres

mikrobiota-forstyrrende effekt. Endvidere kan toksiciteten af stoffer fra fødevarer ændres af tarmens

mikrobiota, idet sammensætningen af tarmbakterier kan have indflydelse både på tarmvæggens

gennemtrængelighed og på stoffernes biologiske aktivitet.

Det overordnede formål med Microbelix er at opnå en bedre vurdering af personificeret respons på

kemikalieeksponering fra kosten ved hjælp af inddragelse af kemikaliers mikrobiota-forstyrrende

effekt og tarmmikrobiotaens rolle for optag og omsætning af kemikalier. Arbejdsplanen omfatter in

vitro arbejde i laboratoriet, hvor udvalgte kemiske stoffers påvirkning af udvalgte mikroorganismer

undersøges, samt senere studier i dyremodeller og i mikrobielle samfund fra menneskers tarm. Af

hensyn til synergien med Feminix er fokus på perfluorerede stoffer (PFAS).

Det er blevet undersøgt, hvordan et sæt af udvalgte perfluorerede stoffer (PFAS) påvirker

tarmbakterier, som er repræsentative for henholdsvis børn og voksne, for bedre at kunne forudsige en

eventuel mikrobiota-forstyrrende effekt, og undersøgelser i 2020 har forsøgt at afdække mere præcist,

hvilke koncentrationer af de givne stoffer der skal til, før man ser en effekt på bakterierne. I løbet af

2020/21 planlægges at udføre et dyreforsøg, der skal give svar på, om antibiotika-behandling ændrer

tarmens bakterieflora på en måde, der påvirker optaget af perfluorerede stoffer. Forsøget udføres i

samarbejde med Feminix projektet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

5. Kontrol og overvågning

Baggrund

2020 blev et atypisk år for Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, da der pga. covid-19-pandemien skete

et markant skift i fokus for inspektionen på især biocidområdet. Fokus blev sat på kontrol og

håndhævelse over for import, markedsføring og produktion af hånd- og fladedesinfektionsprodukter

og senere, i mindre grad, over for mundbind med biocider. Det betød, at en række kontrolkampagner

på biocidområdet blev aflyst for i stedet at forøge samarbejdet med især Toldstyrelsen omkring

importkontrol.

Hovedindsats: Kontrol i forhold til REACH og CLP

REACH

Kemikalieinspektionen deltager i ECHAs Forums REF 8-projekt med to kontrolkampagner om

henholdsvis

Kontrol af krom VI i lædervarer (REF 8)

Kontrol af tungmetaller i smykker (CASP

2020 og REF 8),

se detaljerne under Hovedindsats: Kontrol med forbrugerprodukter, herunder

styrket importkontrol. Forums REF-projekter er fælleseuropæiske kontrolkampagner, hvor man i regi

af ECHAs Forum (et fælleseuropæisk samarbejdsorgan for kontrol myndigheder inden for

kemikalieområdet) udvælger kontroltemaer. REF 8 har fokus på internethandel, så de deltagende

landes kontrolorganer skal kontrollere, om virksomheder sælger kemiske stoffer, blandinger, biocider

eller forbrugerprodukter, jf. REACH-, CLP- og Biocidforordningerne, i EU-medlemsstater og EFTA-

lande.

CLP

Kontrollen inden for CLP-området har primært været i relation til mærkning af

hånddesinfektionsprodukter og vådservietter/wipes. Se også under Hovedindsats: Kontrol i forhold til

biocidforordningen

Hovedindsats: Kontrol i forhold til biocidforordningen

Fysisk kontrol af hånd- og overfladedesinfektionsprodukter

Miljøministeren har godkendt, at Kemikalieinspektionen varetager en kritisk funktion under covid-19 i

forhold til at få fjernet ulovlige og ineffektive desinfektionsprodukter fra markedet, hvad end disse

produkter anvendes til desinfektion af hænder eller overflader. Kemikalieinspektionen har derfor

kunnet udføre fysisk kontrol med henblik på at sikre, at tilbagetrækningen af ulovlige produkter

gennemføres, og at der i butikkerne ikke sælges produkter, som ikke overholder kravene til

desinfektionsmidler.

Kemikalieinspektionen har i forbindelse med den fysiske kontrol af hånd- og

overfladedesinfektionsmidler udført 97 uvarslede tilsyn. Tilsynene er fordelt på 15 forskellige byer på

tværs af landet. Kemikalieinspektionen har på nuværende tidspunkt udstedt påbud vedrørende seks

produkter. Endvidere har Kemikalieinspektionen indskærpet reglerne over for en virksomhed på

baggrund af et af de observerede produkter. Yderligere har Kemikalieinspektionen vejledt

virksomheder i forbindelse med 23 af de observerede produkter. Da sagsbehandlingen fortsat er i gang

i flere sager, kan det endelige resultat variere fra det angivne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Grænsekontrol af desinfektionsprodukter

Grundet covid-19 indledte Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion og Toldstyrelsens et samarbejde med

særligt fokus på hånd- og overfladedesinfektionsprodukter. Den særlige indsats har medført en

stigning i sager vedrørende hånd- og overfladedesinfektionsprodukter, som Miljøstyrelsens

Kemikalieinspektion har beslaglagt. I den forbindelse deltog Kemikalieinspektionen sammen med

Sikkerhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen i WCO-kampagnen STOP, hvor hele verdens

toldmyndigheder havde fokus på kontrol af import af værnemidler, herunder desinfektionsprodukter:

http://www.wcoomd.org/en/media/newsroom/2020/october/operation-stop--the-wco-operation-

hits-hard-the-illegal-trafficking-linked-to-covid19.aspx

I henhold til tal fra Toldstyrelsen, er der på baggrund af profilkriterierne blevet kontrollet 1.057.562 kg

håndsprit. 1.038.537 kg blev vurderet til at være håndsprit, ud fra angivelsesoplysninger samt

afrapportering.

På baggrund af profilkriterier vedrørende vådservietter/wipes er der foretaget kontrol af 185.343 kg,

hvoraf 13.293 kg blev vurderet til at være desinficerende (værnemidler) ud fra angivelsesoplysninger

samt afrapportering. 172.050 kg har vist sig ikke at være værnemidler/desinficerende wipes, men

f.eks. til afrens af tastetur og skærme.

Produkter, der af Toldstyrelsen blev vurderet til måske ikke at opfylde CLP-mærkningsregler eller have

andre fejl, blev oversendt til inspektionens sagsbehandling, disse indgår som en del af

indberetningerne (se

Indberetninger

under Hovedindsats: Kontrol med forbrugerprodukter, herunder

styrket importkontrol). I den forbindelse blev der bl.a. tilfældigt udtaget prøver til analyse (se nedenfor

under

Analysekontrol).

Analysekontrol

Som en del af den fysiske kontrol og grænsekontrollen har Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion i 2020

fået foretaget kemiske analyser af 62 hånd- og overfladedesinfektionsprodukter. Kemikalieinspektion

har fået analyseret 43 gel produkter, 10 servietter, otte væsker og et aerosol produkt.

På baggrund af analyserne har Kemikalieinspektion tilbagekaldt tre produkter fra forhandlere grundet

et lavere indhold af alkohol end deklareret på produktet.

Kemikalieinspektion har i forbindelse med analyser af produkter, der importeres, fundet to produkter,

der indeholder det giftige stof methanol.

Kontrollen og analyserne er fortaget for at sikre, at der kun findes lovlige produkter på markedet, at

det deklarerede indhold overholdes, og at der ikke findes produkter, som indeholder giftige stoffer.

Kemikalieinspektions kontrol og analyser har resulteret i destruktion af ca. 10 tons

hånddesinfektionsprodukter, der bl.a. indeholdt methanol eller havde et underindhold af ethanol.

Hovedindsats: Kontrol med forbrugerprodukter, herunder styrket importkontrol

Indberetninger

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion modtog i 2020 1.637 indberetninger om formodede overtrædelser

af kemikaliereguleringen (kemikalieloven og de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i

kemikalieloven, samt en række EU-forordninger). I 2020 afsluttede Miljøstyrelsens

Kemikalieinspektion 1.486 indberetninger, der startede i 2020 eller tidligere.

Siden 2010 har Kemikalieinspektionen modtaget et stigende antal indberetninger om mulige

overtrædelser af kemikalielovgivningen. I 2020 har Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion modtaget

næsten dobbelt så mange indberetninger som året inden. Det skyldes bl.a., at Toldstyrelsen har kunnet

konstaterer en øget import af fiskegrej med bly samt et øget fokus på biocider, særligt

hånddesinfektion.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Nedenfor ses en tabel samt en graf over Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions modtagne

indberetninger fra 2010-2020. Her ses en kraftig stigning i antallet af indberetninger fra 2010 til

2020. Fra 2019 til 2020 er der sket en fordobling i antallet af indberetninger.

År

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

Indberetninger

1.637

808

1800

1600

1400

Indberetninger

415

389

440

341

270

232

205

254

150

1200

1000

800

600

400

200

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

Årstal

Kontrol af tungmetaller i smykker (CASP 2020 og REF 8)

Formålet med kampagnen er at kontrollere smykker for indhold af cadmium og bly samt for frigivelse

af nikkel. Kampagnen er en del af CASP 2020-programmet, som er et fælles-europæisk samarbejde om

EU-kontroller under DG Forbrugerbeskyttelse, og vil samtidig være en del af inspektionens bidrag til

REF 8. Kemikalieinspektionen udtog 26 smykkeprodukter til analyse. Der har været særlig fokus på

smykker til børn og unge (ikke legetøjsprodukter). Smykkerne blev udtaget fra e-handelsplatforme.

Af de 26 analyserede smykkeprodukter var 18 lovlige og otte ulovlige. Af de otte ulovlige

smykkeprodukter kom fem fra internationale webshops og tre fra danskejede webshops. Håndhævelse

er i gangværende. Offentliggørelse skal koordineres i relation til kommunikation om REF 8 og CASP

2020, hvorfor en endelig dato ikke kan gives.

Batterikampagne (tungmetaller og recirkuleringsmærkning)

Kampagnen har til formål at føre tilsyn og kontrol med indholdet af tungmetaller, herunder kviksølv,

cadmium og bly, i batterier. Dertil vil der også blive set på, om batterierne har det lovbestemte

recirkulationsmærke, og om produkterne er registreret i Dansk Producentansvars System. Kampagnen

er en vigtig del af fokus på de såkaldte CMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene eller

reproduktionstoksiske) samt miljøskadelige stoffer. Kampagnen vil også styrke Miljøstyrelsens arbejde

i forhold til den cirkulære økonomi og affald.

Kemikalieinspektionen udtog 103 batterier fra internethandelsplatforme, byggemarkeder og

detailvarebutikker. 100 stk. er analyseret for tungmetalindhold og gennemgået for

recirkulationsmærkning. Tre stk. af batterierne er kun gennemgået for recirkulationsmærkning.

Det foreløbige resultatet for tungmetalindhold er som følger:

- Overtrædelse af mærkning vedrørende indhold af bly: fem stk.

- Overtrædelse vedrørende indhold af cadmium: to stk.

- Overtrædelse vedrørende indhold af kviksølv: to stk.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Fire stk. batterier er sendt til genanalyse pga. usikkerheder i analyseresultater. Ovenstående

opsummering kan derfor ændre sig, når analyseresultaterne er endelige.

Det foreløbige resultat for recirkulationsmærkning er som følger:

- Overtrædelser: 36 stk.

Distributører/ producenter registreret i Dansk Producentansvars System:

- 13 ud af 15 er registreret

- Afventer svar på om fem stk. webshops er registreret.

Kontrol af krom VI i lædervarer (REF 8)

Formålet med kampagnen er at kontrollere, om forbuddet mod Krom (VI) i læder/skindprodukter til

forbrugere bliver overholdt, og samtidig en del af Kemikalieinspektionens bidrag til REF 8-

kontrolprojekt.

50 læderprodukter udtaget fra webshops blev analyseret for indhold af Krom (VI).

Kontrollen omfattede armbånd, handsker, bælter, sko, jakker, skindtøj, luffer, tasker,

punge/tegnebøger, nøglepunge, penalhuse og mobilcovers/punge.

Krom (VI) i læderprodukter er valgt, bl.a. fordi erfaringen fra inspektionens kampagne i 2018/2019

var, at der er en del produkter på markedet, der ikke overholder restriktionen.

Af de 50 analyserede produkter var fire produkter ulovlige. Håndhævelse er gennemført.

Offentliggørelse skal koordineres i relation til kommunikation om REF 8, hvorfor en endelig dato ikke

kan gives.

Kontrol af kølemidler, import, illegal handel og/eller installation

Kemikalieinspektionen har i 2020 gennemført en række kontroller på F-gas området. Det blev

kontrolleret, om reglerne i F-gas forordningen (forordning EU 517/2014 af 16. april 2014) og F-gas

bekendtgørelsen (BEK nr. 1326 af 19/11/2018) overholdes. Kontrollerne har fordelt sig på forskellige

forhold, herunder:

ulovlige engangsbeholdere der medførte beslaglæggelse (49 kontroller)

overskridelse af tildelt EU-kvote (en kontrol)

øvrige kontroller (11 kontroller)

Der blev således i alt gennemført 61 kontroller. Kemikalieinspektionen fandt en overtrædelse i

forbindelse med oplysninger opgivet til EU-Kommissionen, der omhandlede overskridelse af tildelt

kvote. Virksomheden fik en indskærpelse om at overholde gældende regler. De øvrige kontroller

omfattede blandt andet manglende returordning, anvendelse af ulovligt kølemiddel, manglende

autorisation og ulovlig internethandel. Ved kontrol af de ulovlige engangsbeholdere, blev der

beslaglagt i alt 88 engangsbeholdere, alle beholderne blev taget i Tolden. En enkelt importør valgte at

sende de importerede varer retur til sælgeren i udlandet. Beslaglæggelserne indgår som en del af

indberetningerne (se

Indberetninger

under Hovedindsats: Kontrol med forbrugerprodukter, herunder

styrket importkontrol).

Kontrol af azofarver i strikkegarn

Som et led i Miljøstyrelsens undersøgelse af kemiske stoffer i strikkegarn kontrollerede

Kemikalieinspektionen i 2020 strikkegarnet for indhold af azofarvestoffer og nonylphenol/ -

ethoxylater. 16 strikkegarnsprodukter blev udtaget i 13 webshops.

Der blev ikke fundet ulovlige produkter. Se mere under Hovedindsats: Undersøgelse af

forbrugerprodukter

Kortlægning og kontrol af tandblegningsprodukter

Kortlægning og kontrol af tandblegningsprodukter er et forbrugerprojekt, der indeholder udvælgelse

og kortlægning, kemiske analyser, og risikovurdering af tandblegningsprodukter beregnet til privat

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

brug. Det er en undersøgelse af tandblegningsprodukter til privat brug, som kan købes via nettet fra

forhandlere inden for og uden for Danmark.

I projektet blev der udført en screening af markedet, herunder af de anvendte blegende aktivstoffer i

tandblegningsprodukter, hvilket blev suppleret med eksisterende viden på området. Derefter blev der

indkøbt udvalgte produkter, som blev analyseret for prioriterede kemiske stoffer og fysisk-kemiske

parametre. Endelig blev det vurderet, om produkterne kan være sundhedsskadelige, og om de i øvrigt

overholder den gældende lovgivning for denne type produkter.

Håndhævelsen af sagerne forventes at være færdig ved udgangen af marts 2021.

Den foreløbige håndhævelse har medført et salgsstop af otte produkter, og der er fundet overtrædelser

i yderligere seks produkter af i alt 35 produkter, hvoraf der var 15 produkter fra danske forhandlere,

syv fra forhandlere fra andre lande inden for EU og 13 fra forhandlere uden for EU. Se mere under

Hovedindsats: Undersøgelse af forbrugerprodukter.

Hovedindsats: Undersøgelse af forbrugerprodukter

Miljøstyrelsen har i 2020 offentliggjort fire undersøgelser om kortlægning og risikovurdering af

kemikalier i forbrugerprodukter. Undersøgelserne vedrører alternativer til bisphenol A baserede

fremkaldere i termopapir, afgasning fra

”gør det selv i hjemmet” byggevareprodukter (til indendørs

anvendelse),

kemikalier i slimlegetøj og afgasning af ”volatile organic compounds”,

VOC, fra PUR

skumprodukter. Hvor der er set overtrædelser af lovgivningen, er disse håndteret af

Kemikalieinspektionen. Desuden anvendes resultaterne til at vurdere, om der er behov for regulering

af nogle kemiske stoffer. Endvidere er der offentliggjort en kortlægning af hormonforstyrrende stoffer i

produkter til gravide og børn.

Miljøstyrelsen har igangsat yderligere tre nye undersøgelser af kemikalier i forbrugerprodukter i 2020,

som forventes publiceret i 2021. Det drejer sig om kortlægning og risikovurdering af strikkegarn,

tandblegningsprodukter til privat brug og gør-det-selv imprægneringsprodukter til privat brug.

Derudover har Miljøstyrelsen igangsat yderligere to projekter: et projekt til udvikling af metode til test

af særligt allergifremkaldende (hydroperoxide) varianter af parfumestofferne linalool og limonene i

kosmetik, og et projekt til opbygning af viden inden for genanvendelsen af plast til kosmetikemballage

(se også hovedindsatsen ”

Cirkulær økonomi, plast, samt PVC-indsats”).

De afsatte midler til undersøgelser af forbrugerprodukter i Kemiindsatsen finansierer kun delvist de

planlagte projekter, som derfor suppleres med midler fra andre hovedindsatser (Allergistrategi,

Cirkulær økonomi, plast, samt PVC-indsats) og med interne midler fra Miljøstyrelsen.

I de projekter, der er igangsat i 2020, har Miljøstyrelsen i udtagelsen af produkter til undersøgelse lagt

vægt på, at der skal indhentes produkter fra nethandel både uden for og inden for EU samt fra danske

forhandlere. Målet er at kunne redegøre for, om der er et klart billede eller kan ses en tendens til en

forskel på sikkerheden ved produkterne afhængig af salgsstederne.

Undersøgelserne af forbrugerprodukterne vurderer som udgangspunkt, om der er produkter på

markedet, som udgør en risiko for forbrugernes sundhed på grund af deres indhold af kemikalier, og

som ikke er reguleret i dag. Vurderingen af risiko baseres altid på en konkret risikovurdering, som

Miljøstyrelsen har kompetencer til at vurdere. Udvalgte projekter igangsat i 2020 har endvidere koblet

kontroldelen på, således at de udtagne produkter også er blevet kontrolleret for indhold af allerede

regulerede stoffer.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

Hovedindsats: Kontrol og kompetenceudvikling af tilsynsførende mv.

Fødevarestyrelsens tilsynsførende undervises, så de opnår de nødvendige kompetencer til at

kontrollere kemi i forbindelse med kontrolbesøgene i fødevarevirksomhederne. Dette sker fx i

forbindelse med afholdelse af roadshows eller webinarer for Fødevarestyrelsens fødevareenheder. Der

er holdt oplæg om fødevarekontaktmaterialer og naturlige toksiner.

Der er desuden afholdt kurser for de tilsynsførende om fødevarekontaktmaterialer.

Fødevarestyrelsen har gennemført kontrolkampagner om biocider og pesticider, hvor de

tilsynsførende instrueres særligt forud for hver kampagne. I denne forbindelse er der udarbejdet

kontrolguides for kontrol af forebyggende foranstaltninger til reduktion af dannelse af akrylamid og

informationsfilm med præsentation af kontrolguides for at understøtte en ensartet kontrol og øge

vidensniveauet om akrylamid.

I tre erfa-grupper inden for områderne fødevarekontaktmaterialer, kemiske forureninger og

tilsætningsstoffer drøftes løbende kontrolrelevante emner med de tilsynsførende, og der er fx

udarbejdet specifikke guides til de tilsynsførende til kontrollen af tilsætningsstoffer og til visse typer

fødevarekontaktmaterialer (genbrug og bambus-melamin).

Hovedindsats: Ny kontrol af biocidrester i fødevarer

Aktiv deltagelse i EU-arbejdet sammen med Miljøstyrelsen om biocider og rester

heraf

i fødevarer er

afgørende for at sikre sundhedsmæssig forsvarlig brug af biocider i Danmark.

Fødevarestyrelsen gennemførte i 2019 og 2020 en kontrolkampagne i hhv. 125 og 150

fødevarevirksomheder, hvor det blev kontrolleret, om virksomhederne anvendte godkendte

desinfektionsmidler, og om anvisningerne blev fulgt. Resultaterne fra 2019 viste, at mærkningskravene

i den nationale BEK 859/2019 ikke blev imødekommet, og at der var flere fejl og mangler på

desinfektionsmidlernes mærkning. Kontrollerne viste, at fødevarevirksomhedernes viden om

anvendelsen af desinfektionsmidler og betydningen af at anvende godkendte midler og følge

brugsanvisningen generelt var begrænset. I denne sammenhæng blev fødevarevirksomheden vejledt.

Derudover blev der fulgt op med 18 producenter af desinfektionsmidler omkring den manglende

mærkning.

Der var planlagt kontrol af biocidholdige produkter i mælkeleverende besætninger i 2020, men pga.

COVID-19 blev disse kontroller udskudt til 2021. Det er fortsat uvist, om kampagnen vil forløbe som

planlagt i 2021. I forbindelse med kontrollerne i de mælkeleverende besætninger er der planlagt

udtagning af mælkeprøver for at kontrollere, om der forekommer rester af biocider i mælken.

EU-strategi

Hovedindsats: Ftalater i fokus

I 2020 blev ftalaten diisohexyl phthalate tilføjet kandidatlisten, og 4 ftalater på

godkendelsesordningen må ikke længere anvendes uden en godkendt ansøgning. Det drejer sig om

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

ftalaterne diisopentyl phthalate, bis(2-methoxyethyl) phthalate, dipentyl phthalate og n-pentyl-

isopentylphthalate. Der er pt. ikke indsendt nogle ansøgninger om fortsat anvendelse.

Hovedindsats: Strategi for, hvilke stoffer der skal sættes ind over for

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen vil med udgangspunkt i notat fra januar 2021 om årlig screening af forskningsindsatsen

–

status for 2020, jf. bilag 1 med bilag 2 og 3 fra CeHoS og Videncenter for Allergi prioritere arbejdet

med en række konkrete stoffer/områder i 2021 med mulighed for at fortsætte arbejdet over en længere

periode. Notatet med bilag er vedlagt denne statusredegørelse.

Overordnet resultat af screeningen

Det overordnede resultat af tilbagemeldingerne fra videncentrene har sammenholdt med øvrigt input

helt overordnet betydet følgende prioriterede indsats i styrelserne, jf. nedenfor:

På hormonområdet vil Miljøstyrelsen i 2021 bl.a. fortsætte det påbegyndte arbejde med at vurdere

behov og muligheder for yderligere regulering. Herunder at vurdere grundlaget samt udarbejdelse af

forslag til REACH Kandidatlisten over særligt problematiske stoffer. Dette forventes særligt at

gælde følgende udvalgte stoffer: UV-filteret 4-MBC og konserveringsmidlet Isobutylparaben.

På allergiområdet vil Miljøstyrelsen i 2021 fortsat arbejde for at styrke indsatsen over for

allergifremkaldende kemikalier for at øge beskyttelsesniveauet og reducere antallet af personer, som

udvikler hudallergi. Anbefalinger fra Videncenter for Allergi bidrager til flere initiativer, herunder til

udvælgelse af mulige stoffer til nye klassificeringsforslag, prioritering af kortlægning og

risikovurderinger af allergifremkaldende stoffer i forbrugerprodukter, og med faglige input til

interessentsamarbejdet i Allergiforum.

Baggrund

Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) og Videncenter for Allergi har udarbejdet de

ovennævnte notater, som redegør for deres forskningsindsatser under Kemiindsatsen. 2020 er tredje

år af den fireårige indsats for CeHoS og Videncenter for Allergi.

På hormonområdet udspringer arbejdet med konkrete stoffer bl.a. af, at CeHoS den 31. oktober 2018

offentliggjorde en rapport med det faglige baggrundsmateriale til at kunne udarbejde en liste over

hormonforstyrrende stoffer. Listen har bidraget med fagligt materiale til en ny hjemmeside

edlists.org,

som MST i samarbejde med fire andre EU-lande kunne lancere i juni 2020, og som giver et vigtigt

overblik over hormonforstyrrende stoffer. Arbejdet med at kigge nærmere på stofferne på listen i

rapporten, og nu også på hjemmesiden, startede primo 2019, og herfra vil Miljøstyrelsens arbejde i

2021 også tage udgangspunkt. Dette med henblik på at vurdere behovet for (yderligere) regulering af

stofferne samt at udarbejde konkrete forslag til EU-regulering for stoffer, hvor det vurderes

nødvendigt. Arbejdede har resulteret i, at Butylparaben i juni 2020 kunne optages på kandidatlisten af

SVHC-stoffer (Substances of Very High Concern) under REACH, på baggrund af et forslag indsendt af

Danmark i februar 2020.

På allergiområdet arbejder Miljøstyrelsen fremadrettet med valget af stoffer til udarbejdelse af nye

klassificeringsforslag, bidrager til metodisk vurdering af kemikaliers allergifremkaldende potentiale

ved at udvikle en ny QSAR-model for forudsigelser af dette og ved at deltage i OECDs

udviklingsarbejde med guidelines til vurdering og test af allergifremkaldende stoffer, gennemfører

kortlægning og risikovurdering af prioriterede stoffer i forbrugerprodukter, samt afholder møder for

områdets interessenter i Allergiforum. Videncenter for Allergi monitorerer forekomsten af allergi over

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21

for kemiske stoffer, samt indsamler og formidler viden, som kan danne grundlag for forebyggelse af

allergi, herunder regulering. Videncenteret er således Miljøstyrelsens primære kilde til viden om

forekomsten af hudallergi i befolkningen.

Prioritering af fremtidig indsats

Miljøstyrelsen vil med udgangspunkt i ovenstående prioritere arbejdet med en række konkrete

stoffer/områder i 2021 med mulighed for at fortsætte arbejdet over en længere periode. Arbejdet vil

omfatte fokusering i EU-diskussioner og -regulering, målrettet kontrol og information til erhverv og

forbrugere. Med tilvejebringelse af ny viden om stoffernes risiko og udvikling af nye

vurderingsmetoder vil prioriteringen af stoffer løbende blive tilpasset.

Ud over resultater og viden som genereres i forskningsindsatserne under Kemiindsatsen, modtager

styrelserne løbende input til, hvilke konkrete kemiske stoffer, der er behov for at vurdere og håndtere.

Inputtet består fx af EU's vurderinger og viden fra EU's varslingssystemer, samt den rådgivning, som

forskningsinstitutioner yder i forbindelse med regeltilblivelse og rekvirerede risikovurderinger.

Resultater fra den løbende kontrol indgår også i prioriteringen.

Fødevarestyrelsen

På baggrund af screeningen fra DTU, jf. bilag 5, Fødevarestyrelsens kontrolresultater, virksomheders

egenkontrol, andre medlemsstaters indberetninger i EU's varslingssystem RASFF og vurderinger fra

EFSA finder Fødevarestyrelsen det, jf. bilag 4, fortsat relevant at prioritere arbejdet med fluorerede

stoffer i fødevarer og fødevareemballage, samt at skærpe reguleringen af bly og cadmium i keramik til

kontakt med fødevarer.

DTU peger fortsat på behovet for studier som grundlag for risikovurdering af N-nitrosaminer fra

forarbejdet kød, undersøgelse af sammenhængen mellem kemiske stoffer og bakteriesamfund i

tarmen, helhedsvurderinger, beregning af sygdomsbyrde og vurdering af indtaget af kemiske stoffer

ved en bæredygtig kost.

Fødevarestyrelsen finder det ligeledes relevant, at der på baggrund af skærpede vurderinger fra EFSA

fastsættes reviderede grænseværdier og nye grænseværdier for tidligere ikke-regulerede

produkter/stoffer på en række områder fx



Dioxin, dioxinlignende PCB og ikke-dioxinlignende PCB, fluorerede stoffer og mineralolier

som forurening i fødevarer.



Metallerne bly, cadmium og nikkel - både i fødevarer og som afsmitning fra

fødevarekontaktmaterialer.

Procesforureningerne 3-MCPDestre, glycidylfedtsyreestre, akrylamid og furan.

Mykotoksinerne ochratoksin A, deoxynivalenol (DON), T-2 og HT-2, aflatoksiner og

meldrøjealkaloider

De naturlige toksiner hydrogencyanid, tropanalkaloider, morfin og tetrahydrocannabinol

(THC).

Desuden er der behov for indsamling af data for kemiske forureninger i fødevarer, for at kunne

fastsætte maksimalgrænseværdier. Det gælder fx for:



Alternariatoksiner



Glycoalkaloider

Fluorerede stoffer (udover PFOS og PFOA) som miljøforurening

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2020 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21



Indholdsstoffer i tang (naturlige toksiner og miljøforureninger)

Hovedindsats: Indspil til non-toxic environment og opfølgning på REACH Review

EU-Kommissionen offentliggjorde den 14. oktober 2020 en Kemikaliestrategi for bæredygtighed, som

er det første skridt mod nulforureningsambitionen for et giftfrit miljø annonceret under Den Grønne

Pagt (European Green Deal). Inden offentliggørelsen af strategien har Danmark samarbejdet med

ligesindede lande (REACH Up-samarbejdet) om at presse på for en grøn, ambitiøs og langsigtet

strategi. Der er blevet lagt pres på EU-Kommissionen ved at sende et fælles brev til relevante EU-

Kommissærer i juni 2018, der efterfølgende blev fulgt af en artikel på vegne af de ligesindede lande,

som blev udgivet af Chemical Watch og taget op af flere større europæiske nyhedsmedier bl.a.

POLITICO, Le Monde og Züddeutsche Zeitung. Danmark har derudover spillet ind med nationale

input via REACH- og CLP-rapporteringen til EU den 1. juni 2020 samt ved fristen for bemærkninger

til EU-Kommissionens roadmap til kemikaliestrategien den 18. juni 2020.

Kemikaliestrategien for bæredygtighed indeholder de elementer, som Danmark sammen med

ligesindede lande har presset på for skal indgå, og mange danske prioriteter på kemikalieområdet,

herunder håndtering af hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, gruppetilgang ved

risikovurdering af kemikalier samt beskyttelse af sårbare grupper, er også med i strategien.

Efter offentliggørelsen af Kemikaliestrategien for bæredygtighed har Danmark i Rådets uformelle

arbejdsgruppe for miljø (Working Party on the Environment) arbejdet for at fastholde

ambitionsniveauet i strategien samt udtrykt ønske om rådskonklusioner for at sende et stærkt politisk

signal om opbakning til strategien.