Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 468
Offentligt
2367435_0001.png
18. marts 2021
Vurdering af fund af PFAS i kalvekød og fisk fra Korsør Nor
Fund af PFAS i fisk og kalvekød fra Korsør Nor
PFOS (ng/g)
Kvarbber
3,1
Ålekvabber
6,0
Rejer
0,7
Hundestejler
9,0
Kalveinderlår
180
PFHxS (ng/g)
ikke analyseret
ikke analyseret
ikke analyseret
0,4
4
Beregnet grænseværdi for PFAS i oksekød
Det tolerable PFAS indtag jvnf. risikovurderingen fra EFSA, 2020:
Det gennemsnitlige indtag af oksekød for en voksen dansker:
560 ng/person/uge
28 g/person/dag
= 196 g/person/uge
Under antagelse af at al PFAS indtag kommer fra kalvekødet alene, må kødet maximalt indeholde:
560 ng PFAS/196g kød
=2,9
ng PFAS/g kød
Vurdering af det fundne indhold af PFAS i kalvekød
Kalvekødet er fundet at indeholde 180ng/g PFOS og 4 ng/g PFHxS. Disse tal skal holdes op imod det
tolerable ugentlige indtag som EFSA har fastsat i 2020 for summen af fire PFAS, nemlig PFOS, PFOA,
PFNA og PFHxS, som er 8 ng PFAS/kg kropsvægt/uge. Dette svarer til at en person på 70 kg
kropsvægt maksimalt bør indtage 560 ng PFAS/uge.
Dette tolerable indtag er fastsat på baggrund af den kritiske effekt af PFAS indtag, som er associeret
med en skadelig effekt på immunforsvaret. Derudover er de kritiske effekter en reduktion af
fødselsvægt og forhøjede kolesterolniveauer.
En voksen dansker spiser i gennemsnit 196 g oksekød om ugen og hvis vi tillader at al PFAS indtag
må komme fra oksekød alene, svarer det til at oksekødet maksimalt bør indeholde 2,9 ng PFAS/g
kød. Antagelse om at al PFAS kommer alene fra oksekød ved vi ikke er korrekt, da
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 468: Kopi af brev fra Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening til ministre om PFOS forurening i jord og i kød
2367435_0002.png
menneskers PFAS indtag kommer fra flere andre kilder også (fisk, drikkevand etc) og derfor bør
dette tal være lavere.
Det pågældende oksekød dvs. kalveinderlår indeholder i alt 184 ng PFAS/g, hvilket svarer til en
overskridelse af det tolerable indtag med 63 gange. Dette er en meget høj overskridelse af det
tolerable indtag. For børn forventes overskridelsen at være endnu større.
Det konkluderes derfor at der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at indtage det
pågældende kalvekød. Dette gælder specielt hvis alene oksekød fra denne besætning indtages og
hvis PFAS niveauerne forbliver at være meget forhøjede.
Beregnet grænseværdi for PFAS i rejer
Det tolerable PFAS indtag jvnf. risikovurderingen fra EFSA, 2020:
Det gennemsnitlige indtag af rejer for en voksen dansker:
560 ng/person/uge
6,76 g/person/dag
= 47,3 g/person/uge
Under antagelse af at al PFAS indtag kommer fra rejer alene, må rejerne maximalt indeholde:
560 ng PFAS/47,3g reje
=11,8 ng PFAS/g reje
Vurdering af det fundne indhold af PFAS i rejer
Rejerne indeholder 0,7 ng PFOS/g og hvis vi tillader at rejerne kan ’optage’ hele det tolerable
indtag, må der maksimalt være 11,8 ng PFAS/g reje, dvs det målte niveau ligger lavere end dette
tænkte maksimale indhold. En mere realistisk vurdering ville være at tillade at rejerne optager 10%
af TWI’en og heller ikke i dette tilfælde vil rejerne overstige det tolerable indtag. Konklusionen er at
der formentlig ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved at indtage rejerne, såfremt den øvrige kost
man indtager ikke er væsentlig forurenet med PFAS.
Vurdering af PFAS indhold i fisk
Hvis vi sammenligner PFAS niveauerne i de ikke spiselige ålekvabber og hundestejler med de
tentative aktionsgrænser, ligger de klart højere. Dette kan være en advarsel om at havmiljøet
generelt er forurenet.
Det er vanskeligt at sige ud fra de foreliggende data om det er sandsynligt at PFAS niveauerne i
spiselige fladfisk også er forhøjede. Det er ren spekulation, men ålekvabber er bundfisk ligesom
fladfisk, så man kunne forestille sig at de kan være en god indikator for spiselige fladfisk. Der kan
dog være forskelle i fladfisk og ålekvabbers toksikokinetik, og der kan være forskel i fødevalg.
Derudover er fladfisk heller ikke en homogen gruppe da fx skrubber og pighvar har betydelige
forskelle i deres fødevalg, så antagelsen er forbundet med stor usikkerhed.
Mvh Rie Vinggaard
Fødevareinstituttet, DTU