Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 467
Offentligt
2366829_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål AJ
”Ministeren
bedes redegøre for og svare på, hvorfor
regeringen
forhøjer
til
gebyrerne
skade
for
for
mark-
og
gårdslagtninger
dyrevelfærden,
biodiversiteten, landmændene og naturplejerne, som
hidtil har udført et godt arbejde med at afgræsse
græsarealerne, hvilket de nu bliver stærkt begrænset
i
på
grund
af
regeringens
fordyrende
gebyromkostninger.”
”Ministeren
bedes ligeledes redegøre for og svare på,
hvilke alternative løsninger ministeren kan foreslå,
så den påtænkte gebyrstigning undgås, og hvilke
initiativer vil ministeren tage i sagen. Der henvises
bl.a. til artiklen ”Naturplejer: Dyre gebyrer for
markslagtninger går i mod ønsket om mere
dyrevelfærd”, LandbrugsAvisen.dk, den 16.
december 2020.”
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0002.png
TALEPAPIR
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen
(V). Lise Beck (DF), Per Larsen (K), Peter Seier
Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA).
Svar
Først og fremmest tak for at tage initiativ til samrådet
og tak for de spørgsmål, der er stillet.
Allerførst
vil
jeg
slå
fast,
at
den
danske
fødevaresektor er kendt for sin høje kvalitet og sit
store og forskelligartede udbud.
Samtidig efterspørger flere danske forbrugere og
restauranter fødevarer, som har en god historie, og
som de kender oprindelsen af.
Det er en udvikling, som ikke mindst er blevet
højaktuel i forbindelse med de nye klimavenlige
kostråd. Her anbefaler vi danskerne at spise mindre
kød.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0003.png
TALEPAPIR
Og ganske naturligt, så vil flere danskere sige til sig
selv: ”Hvis jeg skal spise mindre kød, så vil jeg bruge
lejligheden til at sætte mine helt egne specifikke krav
til det kød, jeg spiser”.
Det er her, at lokalt producerede kvalitetsfødevarer
med en god historie spiller helt perfekt ind.
God dyrevelfærd, biodiversitet og muligheden for at
støtte lokale producenter er netop nogle af de hensyn,
som kød fra kreaturer, der slagtes i besætningen, ofte
lever op til.
Den produktion og den udvikling vil regeringen og
jeg som minister gerne bakke op om og være med til
at fremme.
Derfor har det også været vigtigt for mig, at vi får
etableret løsninger, hvor det fortsat er rentabelt for
landmændene at have dyr til afgræsning.
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0004.png
TALEPAPIR
I den forbindelse har jeg stort fokus på, at der ikke
lægges hindringer i vejen i form af gebyrer eller
lignende, der kan få unødige negative konsekvenser.
Hverken for dyrevelfærden, biodiversiteten eller
landmændenes økonomi.
Derfor har vi etableret to løsninger for at sikre den
lokale produktion af kvalitetsfødevarer. Løsninger,
der tilgodeser, at dyrene fortsat kan blive slagtet i
besætningerne.
Men også løsninger, der både lever op til alle krav i
lovgivningen og giver landmændene mulighed for at
levere på forbrugernes specifikke krav. Det drejer sig
for eksempel om specifikke krav til dyrevelfærd, grøn
produktion og om, at fødevarerne er produceret
lokalt.
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0005.png
TALEPAPIR
Gårdslagtningsmodellen
Den ene løsning er gårdslagtningsmodellen. Den er
udviklet til landmænd, der ønsker at skåne deres dyr
for transporten til slagteriet.
Her foretages slagtningen under et autoriseret
slagteris ansvar. For den løsning
i samarbejde med et lille slagteri.
Gebyret for kontrollen er på 1.742 kr. som
minimumssats. Men når slagtningen sker på et lille
slagteri, så betyder støtteordningen for mindre
slagtehuse, at udgiften reelt kun er godt ¼ af de
satser, der er refereret til i artiklen.
Mindstebetalingen er derfor ikke de anførte 1.742 kr.,
men ca. 466 kr. Et niveau, som jeg ikke tror vil
afholde nogen fra at benytte ordningen.
gælder, at
kontrollen er omfattet af støtte, hvis slagtningen sker
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0006.png
TALEPAPIR
Nødslagtninger
og slagtning af ”uhåndterbare
vilde
dyr”.
Den anden løsning gælder for to typer slagtning.
Nemlig dels for nødslagtninger og dels for slagtning
af såkaldt
”uhåndterbare
vilde” dyr.
Når det drejer sig om nødslagtninger, så er det
slagtninger, der foretages på stedet, fordi dyret er
kommet til skade
–
for eksempel har brækket et ben.
Ved
nødslagtninger
har
det hidtil
været de
praktiserende dyrlæger, der udførte kontrollen af de
levende dyr før slagtning.
Når det gælder
”uhåndterbare vilde” dyr,
så er der
ikke tale om, at dyrene er nødlidende. Det er derimod
dyr, hvor det vil indebære en sikkerhedsrisiko for
mennesker at indfange, laste og transportere dem.
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0007.png
TALEPAPIR
Derfor har vi i Danmark indtil nu tilladt, at de
praktiserende dyrlæger, ligesom ved nødslagtninger,
har udført kontrollen af de levende dyr før slagtning.
Jeg skal dog understrege, at det har været en ren
dansk ordning.
Gebyrerne
for
nødslagtning
og
slagtning
af
”uhåndterbare vilde” dyr var ved indførelsen den 1.
januar 2021 baseret på en timeafregning. Det gav
imidlertid anledning til kritik fra flere sider.
Gebyromkostningerne
ville
give
betydelige
merudgifter for landmændene, og det var kritikernes
bekymring, at det ikke længere ville være rentabelt
for landmændene at have dyr til afgræsning.
Samtidig var der bekymring for biodiversiteten og
konsekvenserne for de lokale erhverv, der var
tilknyttet til slagtning af dyrene.
7
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0008.png
TALEPAPIR
Endelig blev jeg fra flere sider gjort opmærksom på,
at kontrollen i langt de fleste tilfælde blev klaret på
kortere
tid,
og
at
timeafregning
derfor
var
uforholdsmæssigt dyrt.
Jeg har lyttet til kritikken. Og jeg bad derfor
Fødevarestyrelsen i slutningen af januar om at ændre
afregningen fra timebetaling til kvartersbetaling. På
den måde betaler landmanden kun for den tid,
kontrollen
tager.
Gebyret
er
ændret
med
tilbagevirkende kraft.
Fødevarestyrelsen oplyser, at det er deres klare
forventning, at ændringen vil nedbringe udgifterne
for
landmændene, så
det
også
fremover er
økonomisk rentabelt at have dyr til afgræsning.
Spørgerne
henviser
til
en
artikel
på
Landbrugsavisen.dk fra den 16. december 2020. Den
gebyrstigning, som artiklen omtaler, handler om de
oprindelige gebyrer, der var baseret på timeafregning
8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0009.png
TALEPAPIR
og tager ikke højde for den reduktion, der blev indført
med tilbagevirkende kraft i slutningen af januar
2021.
Og så synes jeg, at det er vigtigt at huske på, at
Fødevarestyrelsen har indført gebyrer for kontrol
med slagtninger i besætningerne på baggrund af en
ny kontrolforordning. Det er altså ikke noget, som vi
har fundet på selv.
Den nye kontrolforordning stiller krav om, at
dyrlægekontrollen i forbindelse med slagtninger skal
foretages af en embedsdyrlæge. Dette gælder, uanset
om der er tale om gårdslagtninger, nødslagtninger
eller
slagtning
af
”uhåndterbare
vilde”
dyr.
Embedsdyrlæger er ansat af Fødevarestyrelsen.
Kravet om kontrol af embedsdyrlæger gælder for alle
slagtninger.
9
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0010.png
TALEPAPIR
Kommissionen har lagt vægt på, at når dyr slagtes
uden for slagteri, så er der tale om en kontrol, som
indeholder flere udfordringer end rutinekontrollen
på slagterierne. Kommissionen har også lagt vægt på,
at det er vigtigt at sikre kontrollens uafhængighed og
habilitet.
EU-bestemmelserne giver mulighed for at udnævne
embedsdyrlæger til
begrænsede
opgaver.
Den
mulighed har Fødevarestyrelsen udnyttet for at få så
smidig en implementering af de nye regler som
muligt.
For stadig at have hurtig adgang til lokale dyrlæger
har
Fødevarestyrelsen
aftalt
med
Dyrlægeforeningen, at praktiserende dyrlæger kan
udnævnes til embedsdyrlæger.
Aftalen mellem Fødevarestyrelsen og Den danske
Dyrlægeforening
om
frikøb
af
praktiserende
dyrlæger har den fordel, at Fødevarestyrelsen kun
10
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0011.png
TALEPAPIR
frikøber vagtembedsdyrlæger i det helt konkrete
omfang, der er behov for det.
Til
gengæld
har
det
været
et
krav
fra
Dyrlægeforeningen, at Fødevarestyrelsen ud over løn
til embedsdyrlægen også skal betale dyrlægepraksis
et beløb for at kunne frikøbe dyrlæger.
Fødevarestyrelsen har ikke fastansat personale som
alternativ, fordi Fødevarestyrelsen ikke har samme
geografiske dækning som dyrlægepraksis.
Gebyret for landmanden er fastsat, så det dækker
Fødevarestyrelsens forventede udgifter i forbindelse
med udførelsen af opgaven på basis
Det
svarer
til
det
almindelige
af de
for
betalingskrav, som Dyrlægeforeningen har stillet.
princip
Fødevarestyrelsens gebyrordninger.
Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg er glad for, at det har
været muligt at etablere ordninger, der sikrer gode
11
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 467: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/3-21 om forhøjede gebyrerne for mark- og gårdslagtninger
2366829_0012.png
TALEPAPIR
lokale fødevarer også fremover. Til stor glæde for
landmænd, forbrugere og restauranter.
Men vi skal også huske på, at som hovedregel er der
rigtig god grund til, at dyrene sendes på slagteri, hvor
både indretning og infrastruktur er præcist tilpasset
til slagteprocessen.
Men den danske fødevarebranche er kendt for at
være fleksibel og imødekomme specifikke ønsker fra
forbrugerne. Det har vi gjort med de nye løsninger,
og det, mener jeg, at vi kan være godt tilfredse med.
Samtidigt er det min klare forventning, at gebyrerne
nu er på et niveau, der også fremover gør det
økonomisk rentabelt for landmanden at have
kreaturer til afgræsning.
--------------------
Tak for ordet.
12