MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 465
Offentligt

Redegørelse for udviklingen i kommunernes

detailhandelsplanlægning

Marts 2021

Bilag 4

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Redegørelse for udviklingen i kommunernes

detailhandelsplanlægning

Marts 2021

Bilag 4

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

Bilag 4

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

T 33 92 93 00

Publikationen kan hentes på

Bolig- og Plansyrelsens hjemmeside:

www.planinfo.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Forord

Denne detailhandelsredegørelse udkommer i en tid, hvor coronakrisen har vendt op og

ned på hele vores samfund, ændret vores økonomi og dermed også vores forbrugsmøn-

stre. Nedlukningen af samfundet har medført et dyk i forbruget, e-handlen er på nogle

områder vokset meget, og kun dagligvarehandlen ser ud til at klare sig godt gennem kri-

sen. Det er en forventet effekt af nedlukningen, at mange forbrugere har sat forbruget på

pause. Nogle har mistet indkomst, mens andre er bekymrede for smittefaren forbundet

med at begive sig ud at handle.

Ingen kan spå om, hvordan detailhandelsudviklingen vil være i de kommende år. Om

forbrugerne vil genoptage forbruget og evt. ligefrem indhente noget af det tabte, eller om

afmatningen i forbruget vil fortsætte. Der er heller ingen, der kan spå om, hvorvidt stig-

ningen i e-handlen vil blive fastholdt, eller om forbrugerne fremover vil lægge større

vægt på at støtte de lokale butikker. Jeg forventer dog, at coronakrisen vil medføre et

yderligere pres på de fysiske butikker og dermed på vores bymidter.

Bymidterne har altid spillet en væsentlig rolle som socialt mødested. Bymidterne er dog

under pres. En velfungerende og attraktiv bymidte er derfor ikke kun til gavn for er-

hvervslivet, men i lige så høj grad til glæde for kommunens indbyggere. Bymidterne er

under pres bl.a. som følge af udviklingen i detailhandelen, men i mange mindre og mel-

lemstore byer også af en mere udbredt funktionstømning pga. fx bankernes lukning af

mindre filialer og lukning af kommunale enheder efter kommunalreformen.

Der er nedsat et partnerskab for levende bymidter, som skal udarbejde en værkstøjs-

kasse med forslag til udvikling og omstilling af bymidterne, komme med anbefalinger til

statslige indsatser, der kan understøtte kommunernes arbejde med levende bymidter og

udarbejde konkrete udviklingsstrategier i 3-5 test-byer. Partnerskabet er bredt sammen-

sat med bl.a. organisationer med særlig viden inden for bymidteudvikling og udvalgte

kommuner. Det er mit håb, at partnerskabet kan bidrage med viden og vejledning, så vi

sammen kan understøtte detailhandlen og arbejde for at fastholde levende bymidter og

byliv også i de mindre og mellemstore byer.

Denne detailhandelsredegørelse udkommer som led i evalueringen af planloven. Vi har

ikke kunnet tage højde for den aktuelle situation, da de fleste data er baseret på tal fra

2019 eller første halvår af 2020. Jeg vil dog følge detailhandelsudviklingen tæt i den

kommende tid, og vurdere behovet for evt. nye tiltag til at understøtte detailhandlen og

levende bymidter.

Kaare Dybvad Bek

indenrigs- og boligminister

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Indhold

Baggrund og sammenfatning .................................................................................................. 8

1.1 Baggrund..................................................................................................................... 8

1.2 Sammenfatning ........................................................................................................... 9

Kommunernes planlægning for detailhandel efter lovændringen i 2017 ................................ 11

2.1 Kommunernes planlægning for centerstrukturen ....................................................... 11

2.2 Kommunernes detailhandelsplanlægning generelt .................................................... 12

2.3 Kommunernes planlægning for butiksstørrelser ........................................................ 13

2.4 Kommunernes planlægning for bydelscentre og bymidter ......................................... 14

2.5 Kommunernes planlægning for aflastningsområder .................................................. 15

2.6 Fyldestgørende redegørelse for planforslag for aflastningsområder .......................... 20

2.7 Planlægning for detailhandel i hovedstadsområdet ................................................... 22

2.8 Samlet opfølgning på kommunernes planlægning og formålet med

lovændringerne .............................................................................................................. 25

Udviklingen i detailhandlen.................................................................................................... 27

3.1 Hovedtal for detailhandlen ......................................................................................... 27

3.2 Forsyningen med udvalgsvarebutikker ...................................................................... 29

3.3 Forsyningen med dagligvarebutikker ......................................................................... 31

3.4 Dagligvarebutikker i 35 byer på Fyn .......................................................................... 33

3.5 Butiksforsyningen i bymidterne på Fyn ...................................................................... 35

Detailhandel i EU .................................................................................................................. 37

Redaktionen er afsluttet den 16. marts 2021

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 1

Forord

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 1

Baggrund og sammenfatning

Kapitel 1

1.1 Baggrund

Baggrund og sammenfatning

Efter planloven skal indenrigs- og boligministeren hvert fjerde år afgive en redegørelse

til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skal belyse og vurdere udviklingen i kom-

mune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen på baggrund af planlovens §§

1 og 5 l - 5 r om detailhandel. Den seneste detailhandelsredegørelse udkom i december

2015.

I 2016 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti aftale om

”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i

hele landet”. Aftalen indeholdt bl.a. lempelser af detailhandelsreglerne. Lovændringerne

trådte i kraft den 15. juni 2017. Det fremgik af aftalen, at de nye muligheder i planlovgiv-

ningen m.v. skulle evalueres senest 1. juli 2020. Denne gang indgår detailhandelsrede-

gørelsen derfor som led i evalueringen af planloven.

Forud for ændringen af planlovens detailhandelsregler havde Produktivitetskom-

missionen i 2013 peget på, at planlovens bestemmelser om butikkers placering og stør-

relse kan være en hindring for produktiviteten. Aftaleparterne ønskede at give kommu-

nerne større fleksibilitet i planlægningen for detailhandel, så der bedre kan tages hensyn

til lokale ønsker og forhold. Formålet var desuden at give bedre rammer for de fysiske

butikker i konkurrencen med e-handelen, herunder den udenlandske, gennem større

fleksibilitet i detailhandelsreglerne, for derigennem at opnå lavere priser og større va-

reudvalg til forbrugerne. Ændringerne blev vurderet til at øge det strukturelle BNP med

ca. 3/4 mia. kr.

For hovedstadsområdet fastlægger indenrigs- og boligministeren beliggenheden af by-

midter, bydelscentre og aflastningsområder i et landsplandirektiv. Det reviderede lands-

plandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft den 1. januar 2019 og

giver mulighed for syv mod tidligere tre aflastningsområder i hovedstadsområdet.

Kapitel 2 følger op på kommunernes anvendelse af de nye muligheder i detailhandels-

planlægningen og på planlægningen for detailhandel i hovedstadsområdet. I kapitel 3 ses

der på den aktuelle udvikling i detailhandlen, primært mht. forsyningen med fysiske bu-

tikker. Redegørelsen sluttes i kapitel 4 af med en kort gennemgang af, hvordan detailhandel

reguleres og håndteres i EU.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 1

Baggrund og sammenfatning

De gennemførte ændringer af detailhandelsbestemmelserne, som trådte i kraft 15. juni

2017:

Formålsbestemmelsen: Det blev indført som et nyt formål, at planlægningen for detail-

handel skal skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiks-

struktur. Formålet med kommunernes detailhandelsplanlægning er derudover fortsat at

fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i

de større byer, og at sikre god tilgængelighed for alle trafikarter.

Butiksstørrelser: Den maksimale størrelsesgrænse for udvalgsvarebutikker på tidligere

2.000 m² blev ophævet. For dagligvarebutikker blev størrelsesgrænserne hævet fra

3.500 m² til 5.000 m² i bymidter og bydelscentre (ekskl. 200 m² til personalefacilite-

ter). Der blev fastsat en maksimal butiksstørrelse på 3.900 m² for dagligvarebutikker i

aflastningsområder (ekskl. 200 m² til personalefaciliteter) og på 1.200 m² for dagligva-

rebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker (inkl. 200 m² til personalefacili-

teter).

Planlægning for bymidter og bydelscentre: Den maksimale størrelse af bydelscentre i

byer på mellem 20.000 og 40.000 indbyggere blev ophævet, dvs. kommunalbestyrelsen

fastsætter selv størrelsen på bydelscentre. Krav om brug af den statistiske metode til af-

grænsning af bymidter og bydelscentre blev ophævet.

Planlægning for aflastningsområder: Der blev givet mulighed for at udlægge aflastnings-

områder i byer med tilstrækkeligt kundegrundlag, som primært er områder til større bu-

tikker, der ikke uden videre kan placeres i bymidten, på baggrund af en fyldestgørende

redegørelse for konsekvenserne.

1.2 Sammenfatning

Kommunerne har i vid udstrækning anvendt de nye muligheder i planlægningen for de-

tailhandel, dvs. mulighederne for at planlægge for større dagligvare- og udvalgsvare-

butikker, for større bydelscentre, for udvidelse af bymidter og for nye eller udvidelse af

eksisterende aflastningsområder.

I alt har 23 kommuner, svarende til lidt over en tredjedel af kommunerne uden for ho-

vedstadsområdet, sendt 25 planforslag for aflastningsområder i høring, heraf er 22 plan-

forslag vedtaget endeligt. I hovedstadsområdet er der ved landsplandirektiv udlagt fire

aflastningsområder, så der i alt er syv aflastningsområder. Samlet er der efter lovæn-

dringen muliggjort lidt over 630.000 m² bruttoetageareal til nye butikker i aflastnings-

områder.

Ses der på den generelle udvikling i detailhandlen, er forsyningen med dagligvarebutik-

ker nogenlunde fastholdt i byer helt ned til under 1.000 indbyggere. Forsyningen med

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 1

Baggrund og sammenfatning

udvalgsvarebutikker er nedadgående og kun byer fra omkring 5.000 indbyggere og op

efter har et varieret udbud med mindst 25 udvalgsvarebutikker. Udviklingen er ikke

ny, men en fortsættelse af en længerevarende tendens, som også kan ses i sammenhæng

med e-handlen. E-handlen udgør nu ca. 23 pct. for udvalgsvarer, mens e-handlen

med dagligvarer før coronakrisen fortsat var beskeden, men ifølge Dansk Erhverv er

steget til 6 pct. i 2020.

Den europæiske detailhandelssektor er karakteriseret ved mange små detailhandelsak-

tører. EU-Kommissionen har på detailhandelsområdet særligt fokus på at styrke den frie

bevægelighed af varer og tjenesteydelser. Kommissionen har i den seneste periode udar-

bejdet en oversigt over de enkelte medlemslandes restriktioner for detailhandlen og gen-

nemført forskellige tiltag for at styrke de små detailhandlende. Kommissionen vurderer, at

der i Danmark er forholdsvist mange restriktioner for etablering af detailhandel, mens

der er få driftsmæssige restriktioner af detailhandlen.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter lovændringen i 2017

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detail-

handel efter lovændringen i 2017

2.1 Kommunernes planlægning for centerstrukturen

Planloven indeholder bestemmelser om, hvordan kommunerne skal planlægge for de-

tailhandel. Formålet er 1) at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore

byer samt i de enkelte bydele i de større byer, 2) at arealer til butiksformål skal udlæg-

ges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstande i forbin-

delse med indkøb er begrænsede og 3) at planlægningen skal skabe gode rammer for vel-

fungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.

Kommunerne skal planlægge for en detailhandelsstruktur, som består af de områder,

hvor der kan etableres butikker. Der er tale om et centerhierarki, hvor arealer til butiks-

formål som hovedregel skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten). I byer med

20.000 indbyggere og derover kan der udlægges arealer til butiksformål i den centrale

del af en bydel (bydelscenter).

De enkelte centertyper er:

Bymidter:

Detailhandel skal placeres i den centrale del af byen, bymidten. Hver by kan

kun have én bymidte. Bymidten i kommunens hovedby betjener typisk hele kommunen

med varer og tjenesteydelser. Kommunen fastsætter det samlede butiksareal i bymidten.

Dagligvarebutikker må i bymidter være op til 5.000 m², og dertil kan lægges op til 200

m² til personalefaciliteter. Kommunerne fastlægger den maksimale butiksstørrelse for

udvalgsvarebutikker i bymidterne.

Bydelscentre:

I byer med over 20.000 indbyggere kan der i den centrale del af en by-

del planlægges for bydelscentre, der skal betjene bydelen med detailhandel. Kommunen

fastsætter butiksarealet i bydelscentre. Dagligvarebutikker må i bydelscentre være op til

5.000 m², og dertil kan lægges op til 200 m² til personalefaciliteter. Kommunerne

fastlægger den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i bydelscentrene.

Lokalcentre og enkeltstående butikker:

Uden for bymidter og bydelscentre kan

der udlægges lokalcentre eller enkeltstående butikker til betjening af en begrænset del af en

by, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. I lokalcentre og som enkeltstående

butikker kan dagligvarebutikker være op til 1.200 m², inkl. personalefaciliteter. Lokal-

centre må have et samlet butiksareal på op til 3.000 m². Kommunerne fastlægger den

maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i lokalcentre og for enkeltstående bu-

tikker.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter

lovændringen i 2017

Aflastningsområder:

Der kan i byer med tilstrækkeligt kundegrundlag udlægges af-

lastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give

plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Kommunen fastsætter

det samlede butiksareal i aflastningsområder. Dagligvarebutikker i aflastningsområder

må være op til 3.900 m², og dertil kan lægges op til 200 m² til personalefaciliteter.

Kommunerne fastlægger den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i af-

lastningsområder.

Områder til butikker med særlig pladskrævende varer:

Der kan udlægges om-

råder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer som fx biler, lyst-

både, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og

betonvarer eller møbler. Der gives ofte mulighed for butikker med særlig pladskrævende

varer i nogle af kommunens erhvervsområder.

Centerstrukturen skal fastlægges i kommuneplanens retningslinjer, som indberettes til

Plandata.dk. I dette afsnit fremgår oplysninger fra Plandata.dk om kommunernes plan-

lægning efter lovændringen trådte i kraft i juni 2017 og frem til marts 2020. Dette giver

et overblik over kommunernes anvendelse af de nye muligheder i detailhandelsplanlæg-

ningen, som blev givet med lovændringen. Det skal dog bemærkes, at der i opgørelsen

indgår 85 ud af de 98 kommuner. I de resterende 13 kommuner er konstateret forskel-

lige indberetningsfejl i plandata, hvorfor det er valgt at tage disse kommuner ud af opgø-

relserne. Opgørelserne giver således ikke et fuldstændigt billede, men en indikation af

kommunernes anvendelse af de nye muligheder. Afsnittet om kommunernes planlæg-

ning for aflastningsområder er baseret på registrering af samtlige 98 kommuners plan-

forslag frem til november 2020.

2.2 Kommunernes detailhandelsplanlægning generelt

Hvis der ses på nye områder i detailhandelsstrukturen i de 85 kommuner, som indgår i

opgørelsen, er der eksklusive aflastningsområder udlagt ca. 135 nye områder i byerne.

Der er især udlagt flere enkeltstående butikker og lokalcentre. Mht. nye aflastningsom-

råder henvises til tabel 3.

Nye områder i detailhandelsstrukturen efter 2017

Nyt areal (ha)

Bydelscentre

Bymidter

Enkeltstående butikker

Lokalcentre

Områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper

I alt

231

355

752

Antal nye områder

135

Tabel 1: Tabellen viser kommunernes nye arealudlæg til detailhandel efter 2017, som ikke har geografisk sam-

menhæng til eksisterende områder til detailhandel, fordelt på centertyper i detailhandelsstrukturen. Kilde: 85 kom-

muner i Plandata.dk.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter lovændringen i 2017

Hvis der ses nærmere på de i alt 80 nye udlæg til enkeltstående butikker og lokalcen-

tre jf. tabel 2, ligger 29 af udlæggene i hovedstadsområdet. I byer uden for hovedstads-

området med over 10.000 indbyggere er der udlagt 25 områder til enkeltstående butik-

ker eller lokalcentre, mens to udlæg ligger i mindre byer med ca. 3.000 indbyggere. I

disse samlet set 56 nye udlæg vil der sandsynligvis være tale om udlæg til dagligvarebu-

tikker til et lokalområdes forsyning, og i nogle tilfælde vil det evt. være eksisterende dag-

ligvarebutikker i byen, som flytter til en ny placering. 19 områder ligger i små byer med

under 1.300 indbyggere, hvor der sandsynligvis vil være tale om udlæg til en ny daglig-

varebutik, der vil forbedre dagligvareforsyningen lokalt. De resterende fem områder lig-

ger sommerhusområder.

Antal nye lokalcentre og enkeltstående butikker

I alt

Heraf i hovedstadsområdet

Heraf i byer med over 10.000 indbyggere

Heraf i byer med ca. 3.000 indbyggere

Heraf i byer med under 1.300 indbyggere

Heraf i sommerhusområder

Tabel 2: Tabellen viser fordelingen af de ca. 80 nye lokalcentre og enkeltstående butikker efter lovændringen på

forskellige områder og bystørrelser. Kilde: Plandata.dk.

2.3 Kommunernes planlægning for butiksstørrelser

Med planlovsændringen i 2017 blev planlovens størrelsesgrænse for udvalgsvarebutik-

ker på 2.000 m² ophævet. Det betyder, at der ikke længere er en maksimal butiksstør-

relse i planloven, men at kommunerne i kommuneplanen skal fastsætte en maksimal

butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i de enkelte områder til butikker i centerstruktu-

ren.

Ifølge oplysninger i Plandata.dk har stort set alle kommuner ændret de maksimale bu-

tiksstørrelser for udvalgsvarebutikker i kommuneplanens retningslinjer. Den gennem-

snitlige planlagte butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker et steget væsentligt i by-

midter og bydelscentre, da enkelte kommuner har fastsat den maksimale butiksstør-

relse for udvalgsvarebutikker til 99.999 m², hvilket er det maksimalt mulige at indbe-

rette i plandata.dk. Hvis der ses bort fra disse kommuner, er den højeste planlagte mak-

simale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i bymidter fastsat til 12.000 m² og gen-

nemsnitsstørrelsen er i planlægningen øget med ca. 130 m² til ca. 1.500 m². I aflast-

ningsområder er den højeste maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker fastsat

til 20.000 m² og gennemsnitsstørrelsen er i planlægningen knap 4.000 m².

For dagligvarebutikker blev den maksimale butiksstørrelse i bymidter og bydelscen-

tre i 2017 øget fra 3.500 til 5.000 m², mens den i aflastningsområder blev fastsat til

3.900 m². Der kan i disse områder tillægges op til 200 m² til personalefaciliteter. For dag-

ligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker blev den maksimale butiks-

størrelse øget fra 1.000 m² til 1.200 m² inkl. personalefaciliteter.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter

lovændringen i 2017

Kommunerne har efter 2017 i planlægningen øget den maksimale butiksstørrelse for

dagligvarebutikker ud over de hidtil maksimale 3.500 m² i ca. 86 bymidter (ud af knap

700 bymidter) og i 20 bydelscentre (ud af samlet ca. 250 bydelscentre). Den gennem-

snitlige butiksstørrelse for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre er i planlæg-

ningen øget med ca. 250 m² til ca. 2.800 m². I ca. 240 lokalcentre (ud af samlet ca. 750

lokalcentre) er dagligvarebutiksstørrelsen i planlægningen øget fra de tidligere max.

1.000 m² til 1.200 m².

2.4 Kommunernes planlægning for bydelscentre og bymidter

Alle områder til detailhandel, som udgør centerstrukturen, skal i kommuneplanens ret-

ningslinjer afgrænses på kort, så bl.a. borgere, erhvervsliv og investorer kan se, hvor det

er muligt at etablere butikker. Kommunerne fik i 2017 metodefrihed til at udvide af-

grænsningen af bymidter og bydelscentre, idet kravet om brug af den statistiske metode

blev ophævet. Den statistiske metode fastlagde, hvordan kommunerne skulle opgøre de

eksisterende bymidtefunktioner (fx detailhandel, serviceerhverv, kulturinstitutioner

mv) og hvordan bymidter og bydelscentre kunne udvides ud fra nogle afstandskrav. Det

gælder fortsat efter planloven, at kommunerne ved afgrænsning af bymidter og bydels-

centre skal sikre en tæthed og variation af bymidtefunktioner for at sikre sammenhæn-

gende og levende bymidter og bydelscentre. Kommunerne fik med ændringen af planlo-

ven i 2017 mulighed for selv at fastlægge størrelsen af bydelscentre i byer med mellem

20.000 og 40.000 indbyggere, som tidligere var fastsat i planloven til maksimalt 5.000

m². I byer, der har over 40.000 indbyggere, fastsætter kommunerne både før og efter

lovændringen selv størrelsen på bydelscentre i form af det maksimale bruttoetageareal

til detailhandel.

Det gennemsnitlige bruttoareal til detailhandel i bydelscentre i byer med mellem 20.000

og 40.000 indbyggere er efter lovændringen i planlægningen øget med ca. 500 m² fra

gennemsnitligt 4.800 til 5.300 m², dvs. kommunerne har benyttet sig af muligheden for

at fastsætte et bruttoareal til detailhandel i disse bydelscentre på mere end 5.000 m².

Der er efter lovændringen foretaget ændringer i planlægningen for ca. 250 ud af samlet

ca. 700 bymidter. Kommunerne har ikke nødvendigvis udvidet alle 250 bymidter; der

kan også være tale om reduktioner af afgrænsningen og mindre justeringer, hvor der

både tages områder ind og ud af bymidteafgrænsningen. Det gennemsnitlige arealfor-

brug pr. bymidte er ca. 14 ha, hvor det før lovændringen var ca. 12 ha. Det gennemsnit-

lige udlagte detailhandelsareal pr. bymidte er øget med knap 300 m² til 17.300 m².

Dette indikerer, at kommunerne har anvendt de nye muligheder for at udvide bymid-

terne, og samtidig har øget det planlagte maksimale bruttoareal til detailhandel i bymid-

terne.

Der er efter lovændringen foretaget ændringer i planlægningen for ca. 70 ud af samlet

ca. 250 bydelscentre. Der er ikke sket en geografisk udvidelse af det gennemsnitlige are-

alforbrug pr. bydelscenter, når der ses på alle bydelscentre, men i byer med mellem

20.000 og 40.000 indbyggere er bruttoarealet til detailhandel i bydelscentre øget med

500 m², jf. ovenfor.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter lovændringen i 2017

2.5 Kommunernes planlægning for aflastningsområder

I forbindelse med lovændringen i 2017 fik kommunerne mulighed for at planlægge for

aflastningsområder i byer med tilstrækkeligt kundegrundlag. Formålet med et aflast-

ningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden vi-

dere kan placeres i bymidten – fx store udvalgsvarebutikker og nye butikstyper og -kon-

cepter, der kombinerer fysiske butikker og e-handel. Et aflastningsområde kan ikke ud-

lægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker, ligesom et

eksisterende aflastningsområde ikke kan udvides udelukkende med henblik på etable-

ring af en enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker. For dagligvare-

butikker i aflastningsområder må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger

3.900 m² bruttoetageareal. Der kan dog tillægges op til 200 m² til personalekantine,

personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum. Der er ingen øvre

grænse for størrelsen på udvalgsvarebutikker i aflastningsområder.

Den følgende opgørelse omfatter planforslag for aflastningsområder fra alle kommuner

frem til november 2020. Af tabel 3 fremgår de 23 kommuner, som efter lovændringen

ifølge registreringen har sendt 25 planforslag for aflastningsområder i høring. Nogle

kommuner har planlagt for flere aflastningsområder eller ad flere omgange.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter

lovændringen i 2017

Kommuner uden for hovedstadsområdet, der har sendt planforslag for aflastningsområder i høring

Kommune, by

Aalborg

Næstved

Kolding

Holbæk

Herning

Slagelse

Sønderborg

Hjørring

Holstebro

Frederikshavn

Guldborgsund,

Nykøbing F

Odense

Ikast-Brande, Brande

Ringkøbing-Skjern,

Ringkøbing

Vejen

Struer

Nyborg

Favrskov, Søften m.fl.

Ringkøbing-Skjern,

Skjern

Brønderslev

Thisted

Skanderborg

Ikast-Brande, Brande

Tønder

Ringsted

I alt 23

Nyt

/eksisterende

Eksisterende

Nyt og

eksisterende

Eksisterende

Nyt

Eksisterende

Nyt

Eksisterende

Nyt

Eksisterende

Nyt

Eksisterende

25 områder

Samlet ramme til

butikker, m²

208.900

139.000

109.200

106.000

85.500

77.000

75.500

74.000

70.000

55.000

50.000

41.000

30.000

23.000

17.700

16.800

15.000

14.000

12.700

10.000

7.500

5.450

5.000

4.700

1.262.950 m²

Heraf ramme til nye

butikker, m²

21.000

55.000

30.000

16.000

34.000

22.000

15.700

30.000

15.000

25.000

30.000

5.700

11.500

10.000

15.000

14.000

1.600

10.000

7.500

3.157

5.000

2.800

419.957 m²

Nye dagligvare

butikker

Nej

1.200 m²

1.400 m²

Nej

1.200 m²

Nej

1.700 m²

Nej

1.500/200 m²

1.200 m²

Nej

1.200 m²

2.600 m²

Nej

1.200 m²

Nej

2.800 m²

Nej

10 ud af 25

Status

Vedtaget

Endnu ikke vedtaget

Vedtaget

Endnu ikke vedtaget

Vedtaget

Endnu ikke vedtaget

Vedtaget

Tabel 3: Tabellen viser de 23 kommuner, der frem til november 2020 har sendt planforslag for aflastningsområ-

der i høring. Tabellen viser, om det er et nyt eller eksisterende butiksområde, den samlede ramme til butiksareal i

aflastningsområderne, restrummeligheden til nye butikker, hvorvidt der gives mulighed for nye dagligvarebutikker

og i givet fald den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikkerne, og om planforslaget er endeligt vedtaget.

Antallet af kommuner skal ses i forhold til de i alt 64 kommuner uden for hovedstads-

området, da aflastningsområder i hovedstadsområdets 34 kommuner er reguleret i et

landsplandirektiv.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter lovændringen i 2017

Da det indtil 2007 også var muligt at planlægge for aflastningsområder, eksisterede der

før lovændringen i 2017 i alt 45 aflastningsområder i Danmark. I de fleste af de aflast-

ningsområder, som fremgår af tabel 3, er der tale om eksisterende butiksområder, som

udvides. Det gælder således i 18 tilfælde, at der er tale om et eksisterende butiksområde,

de fleste til særlig pladskrævende butikker, som nu er planlagt som aflastningsområde.

Her er der typisk tale om større aflastningsområder i større byer. Fx er der planlagt for

udvidelse af de eksisterende butiksområder ved Aalborg Storcenter, Næstved Storcenter,

megacentret i Holbæk, Kolding Storcenter, Herningcentret, i den sydlige del af Slagelse

og ved Frederikshavnsvej i Hjørring. I syv mindre eller mellemstore byer (Brande, Søf-

ten (Favrskov Kommune), Skanderborg, Thisted, Brønderslev, Nyborg og Tønder) er der

tale om områder, hvor der ikke var butikker i større omfang i forvejen.

Der kan udlægges aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrund-

lag. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke kan udlægges store aflastningsområ-

der i mindre byer, da størrelsen på aflastningsområdet skal afstemmes med byens

størrelse. Det muliggjorte samlede bruttoetageareal til butikker i de vedtagne aflast-

ningsområder varierer fra omkring 200.000 m² i de større byer og ned til under 10.000

m² i de mindre byer. Den mindste by, hvor der er udlagt et aflastningsområde, er Søften

i Favrskov Kommune med ca. 2.900 indbyggere. Her er der udlagt et aflastningsområde

til virksomheder med e-handel, som også har fysiske butikker, med et samlet bruttoareal

til butikker på 14.000 m². Det er muligt at udlægge aflastningsområder i en mindre by,

hvis der er ønske om at samle bestemte butikstyper i et aflastningsområde, der skal betjene

flere mindre, ligeværdige byer inden for kommunegrænsen, hvilket er tilfældet i Søften.

Der ses en tæt sammenhæng mellem bystørrelsen og aflastningsområdets størrelse for

byer med op til ca. 25.000 indbyggere, mens der i byer med over 25.000 indbyggere ty-

pisk udlægges væsentligt større aflastningsområder.

Formålet med at give mulighed for, at kommunerne kan udlægge aflastningsområder, er

først og fremmest at give plads til større udvalgsvarebutikker og nye butikstyper og -

koncepter, der kombinerer fysiske butikker og e-handel. I hovedparten af planforslagene

for aflastningsområder, har kommunerne fastsat en minimumsbutiksstørrelse for udvalgs-

varebutikkerne for at sikre, at aflastningsområderne forbeholdes store udvalgsvarebu-

tikker og at de mindre udvalgsvarebutikker fortsat bliver etableret i bymidten. Dette er

ifølge kommuneplanernes redegørelser for konsekvenserne af de enkelte aflastningsom-

råder med til at begrænse de negative effekter for bymidten og for byerne i oplandet.

Aflastningsområder kan ikke udlægges til udelukkende dagligvarebutikker. Konkret be-

tyder det, at kommunerne først kan give en ibrugtagningstilladelse til en dagligvare-

butik i et aflastningsområde samtidig med eller efter, at en eller flere udvalgsvarebutik-

ker i området har fået ibrugtagningstilladelse. Dvs. der skal etableres udvalgsvarebutik-

ker i et aflastningsområde, før der kan etableres dagligvarebutikker. Formålet er at

sikre, at aflastningsområder primært udlægges, hvor der er behov for store udvalgsvare-

butikker og at dagligvarebutikker uden for bymidterne først og fremmest etableres i by-

delscentre og lokalcentre til en bydels eller et lokalområdes lokale forsyning.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter

lovændringen i 2017

Der er givet mulighed for nye dagligvarebutikker i 10 ud af de 25 aflastningsområder i

kommunernes planforslag. I to af aflastningsområderne er der ud over en ny dagligvare-

butik kun muliggjort ca. 400 m² bruttoareal til en ny udvalgsvarebutik, hvilket kan indi-

kere, at det primære formål har været at skabe mulighed for en ny dagligvarebutik (i

Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommuner).

Ud over de aflastningsområder, som fremgår af tabel 3, er der i et landsplandirektiv gi-

vet mulighed for syv mod tidligere tre aflastningsområder i hovedstadsområdet (se end-

videre afsnit om detailhandel i hovedstadsområdet).

Siden lovændringen trådte i kraft, er der samlet planlagt for omkring 630.000 m² yder-

ligere butiksareal i aflastningsområder, heraf er godt 200.000 m² udlagt i hovedstads-

området ved landsplandirektiv.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter lovændringen i 2017

Kort 1: Kortet viser de 22 byer, hvor der er vedtaget udlæg af aflastningsområder, de tre byer, hvor der har været

planforslag for aflastningsområder i høring, hvor planforslaget endnu ikke er endeligt vedtaget samt de fire nye

aflastningsområder i hovedstadsområdet og udvidelsesmuligheden.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter

lovændringen i 2017

2.6 Fyldestgørende redegørelse for planforslag for aflast-

ningsområder

Som en del af lovændringen i 2017 blev der indført en række redegørelseskrav til kom-

munernes planlægning for aflastningsområder. Redegørelseskravene har til formål at

sikre, at planlægningen sker på et oplyst grundlag, så byrådet, borgerne og øvrige inte-

ressenter i kommunen såvel som i nabokommunerne kan orientere sig om konsekven-

serne og deltage i den lokale debat forud for den endelige beslutning.

Redegørelseskrav til kommunernes planlægning for aflastningsområder

Redegørelsen skal indeholde en redegørelse for det kundegrundlag, som etableringen af

nye butikker baseres på, og det opland, som aflastningsområdet henvender sig til, samt

en vurdering af,

- hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større

var udvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne,

- hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten

i de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne, og

- hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens stør-

relse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

En fyldestgørende redegørelse skal indeholde en redegørelse for kundegrundlag og op-

land, samt en vurdering af konkurrenceeffekt, påvirkning af butiksforsyningen i bymid-

terne og ændring af byens oplandseffekt i forhold til nabokommuner. Der er i Vejledning

om detailhandelsplanlægning skitseret syv skridt, herunder et værktøj til beregning af

konkurrenceeffekten, som kommunerne kan vælge at følge for at sikre, at de opfylder re-

degørelseskravene.

Bolig- og Planstyrelsen kan tage sager op, hvis redegørelseskravene ikke er opfyldt.

Planforslaget vil i så fald først kunne vedtages endeligt, når der foreligger en fyldestgø-

rende redegørelse, som har været sendt i offentlig høring, og i øvrigt overholder reglerne

om offentliggørelse. Styrelsen har taget sagen op i 15 ud af de 25 planforslag for af-

lastningsområder, som kommunerne har sendt i offentlig høring, idet det blev vurderet,

at redegørelsen ikke var fyldestgørende. Kommunerne har efterfølgende suppleret rede-

gørelsen med de manglende oplysninger og sendt et nyt planforslag i høring, hvorefter

planforslaget er blevet endeligt vedtaget. Nogle kommuner har benyttet sig af mulighe-

den for en tidlig dialog med styrelsen om redegørelsen for planforslag om aflastnings-

områder og har på denne baggrund suppleret redegørelsen med eventuelt manglende

oplysninger, inden planforslaget blev sendt i offentlig høring. Langt de fleste af de 23

kommuner, der har sendt planforslag for aflastningsområder i høring, har benyttet sig af

eksterne konsulenter til at udarbejde redegørelsen for konsekvenserne af planlægnin-

gen.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter lovændringen i 2017

I det følgende gennemgås de enkelte redegørelseskrav, og de forhold, der især har givet

anledning til, at sagen er taget op.

Redegørelse for kundegrundlag og opland: Kundegrundlaget defineres som indbyggerne

i byen, hvor aflastningsområdet udlægges, mens oplandet defineres som det samlede

handelsopland, aflastningsområdet henvender sig til. Mange kommuner har i første om-

gang ikke oplyst kundegrundlaget for aflastningsområdet.

Redegørelse for, hvordan aflastningsområdet kan styrke konkurrencen: Stort set alle

kommuner har valgt at benytte det beregningsværktøj, som er blevet stillet til rådighed

for kommunerne, og har derved opfyldt dette redegørelseskrav. Enkelte af de kommu-

ner, som var først ude med planforslag efter lovændringen, havde ikke nået at foretage

beregningen efter den endelige udgave af vejledningen, som trådte i kraft i september

2017.

Redegørelse for påvirkningen af butiksforsyningen: De fleste kommuner har redegjort

for omsætningspåvirkningen i bymidten og i de enkelte oplandsbyer. Enkelte kommuner

har i første omgang ikke redegjort tilstrækkeligt for den konkrete påvirkning af hver en-

kelt nabokommune, men har opgjort en samlet procentuel påvirkning af hele nabokom-

munens detailhandelsomsætning. Nabokommuner skal kunne forholde sig til den på-

virkning, som aflastningsområdet forventes at få for hver af de byer, som påvirkes.

Hos en af konsulenterne som har udarbejdet omkring halvdelen af kommunernes rede-

gørelser, baseres redegørelsen ofte på et såkaldt maksimumsscenarium, hvor alle de fak-

torer, der indgår i vurderingen, får positiv effekt på det fremtidige arealbehov, fx forven-

tes stigning i privatforbruget, mens der forventes lavere effektivitet i detailhandlen (om-

sætning pr. m²) og stagnation i e-handlen. Der er tale om faktorer, som i en vis grad er

indbyrdes modstridende, hvorfor et sådant maksimumscenarium i sin helhed vil være

usandsynligt. Fx er det usandsynligt, at privatforbruget udvikler sig positivt samtidig

med, at e-handlen aftager. Erhvervsstyrelsen (nu: Bolig- og Planstyrelsen) har accepte-

ret, at et sådant maksimumsscenarium lægges til grund, hvis forudsætningerne fremgår

tydeligt af redegørelsen. Når vurderingen baseres på et maksimumsscenarium, kan det

imidlertid medføre, at der udlægges mere nyt butiksareal, end der er behov for, og at

konsekvenserne for bymidten og oplandsbyerne undervurderes.

Redegørelse for byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner: Byens op-

landseffekt opgøres ved beregning af handelsbalancen for byen før og efter etablering af

aflastningsområdet. Byens handelsbalance udtrykker forholdet mellem omsætningen i

byens butikker og det samlede forbrug blandt byens indbyggere. Hvis handelsbalancen

for byen forventes øget væsentligt, er det udtryk for, at aflastningsområdet får en stor

oplandseffekt. Mange kommuner har i første omgang opgjort handelsbalancen for hele

kommunen i stedet for byen. Når handelsbalancen opgøres for hele kommunen, vil ef-

fekten af aflastningsområdet ikke være tilstrækkelig tydelig, da aflastningsområdets for-

ventede omsætning i så fald indgår i den samlede detailhandelsomsætning i hele kommu-

nen. Derfor skal handelsbalancen opgøres for byen.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter

lovændringen i 2017

2.7 Planlægning for detailhandel i hovedstadsområdet

De nye muligheder på detailhandelsområdet er i hovedstadsområdet blevet udmøntet

gennem revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet fra 2008.

Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende by- og boligområde, hvor det er van-

skeligt at fastlægge, hvor en by ophører, og den næste begynder. Indenrigs- og boligmi-

nisteren har derfor en særlig opgave i hovedstadsområdet, der består i at fastlægge be-

liggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet.

Den 22. juni 2017 blev der udstedt et midlertidigt landsplandirektiv for detailhandel i

hovedstadsområdet for at muliggøre, at hovedstadskommunerne kunne planlægge for

store udvalgsvarebutikker i alle bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Dette

midlertidige landsplandirektiv ophævede således den tidligere størrelsesgrænse for ud-

valgsvarebutikker på 2.000 m², hvilket ligestillede hovedstadskommunerne med kom-

munerne i resten af landet. Derudover blev hovedstadskommunerne inviteret til inden

den 15. oktober 2017 at komme med forslag til nye aflastningsområder og andre eventuelle

justeringer af detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet. Der kom forslag fra 21 af de

34 hovedstadskommuner, herunder havde otte kommuner ønske om nye aflastningsom-

råder. De øvrige forslag indeholdt ønsker om at fastholde den eksisterende detailhan-

delsstruktur i hovedstadsområdet, og forslag om udvidelse af eksisterende bymidter.

Det oprindelige landsplandirektiv indeholdt tre aflastningsområder i hovedstadsområ-

det i hhv. Høje-Taastrup, Gentofte og Helsingør kommuner. På baggrund af en samlet

afvejning af på den ene side ønsket om større udvalgsvarebutikker og styrket konkur-

rence og på den anden side butiksudviklingen i bymidterne og den regionale balance,

udpeger landsplandirektivet fire nye aflastningsområder i hovedstadsområdet i henholds-

vis Hillerød, Lyngby, Ballerup og Ishøj. Der gives mulighed for udvidelse af arealram-

men til detailhandel i det eksisterende aflastningsområde i Helsingør, mens de eksiste-

rende aflastningsområder i Høje-Taastrup og Gentofte fastholdes uændret.

Derudover fastholder landsplandirektivet stort set den nuværende centerstruktur i ho-

vedstadsområdet. Der udpeges en ny bymidte i Kokkedal i Fredensborg Kommune, og

Fisketorvet udpeges som en selvstændig bymidte i Københavns Kommune. Inden for by-

fingrene får hovedstadskommunerne mulighed for selv at fastlægge størrelsen på by-

delscentre, svarende til mulighederne i byer med mere end 20.000 indbyggere i resten

af landet.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter lovændringen i 2017

Kort 2: Bymidter og aflastningsområder og markering af indre storby- område (håndfladen) og ydre storbyområde

(byfingrene)

Med landsplandirektivet muliggøres samlet 213.700 m² nyt butiksareal i syv aflastnings-

områder i hovedstadsområdet jf. tabel 5. Landsplandirektivets redegørelse for konse-

kvenserne af de nye aflastningsområder viser, at der samlet vil være en lille konkurren-

ceeffekt i hovedstadsområdet. De kommuner, som får nye eller udvidede aflastningsom-

råder, vil øge deres oplandseffekt, dvs. handelsbalancen vil stige, mens de omkringlig-

gende kommuner vil opleve en nedgang i handelsbalancen. Bymidterne i hovedstadsom-

rådet vurderes samlet at miste knap 4 pct. af udvalgsvareomsætningen, svarende til 1,1

mia. kr. Udenfor centerstrukturen forventes udvalgsvareomsætningen at falde med ca. 3

pct. svarende til 808 mio. kr.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter

lovændringen i 2017

Kommuner i hovedstadsområdet, som kan planlægge for et aflastningsområde

Kommune

Høje-Taastrup

(eksisterende)

Gentofte (eksisterende)

Helsingør (eksisterende,

som udvides)

Ballerup

Hillerød

Ishøj

Lyngby-Taarbæk

I alt

Samlet ramme til

udvalgsvare-

butikker, m²

46.000

30.000

70.000

60.000

82.000

95.300

67.000

450.300

Heraf areal til nye

udvalgsvare-butikker,

m²

36.000

37.300

62.000

33.900

44.500

213.700

Status på

Kommunernes

planlægning

Er planlagt og realiseret

Vedtaget kommuneplan

for udvidelsen

Vedtaget kommuneplan

for området

Endnu ikke planlagt

Vedtaget kommuneplan

for området

Endnu ikke planlagt

Tabel 4: Tabellen viser de syv aflastningsområder i hovedstadsområdets 34 kommuner, den samlede ramme til

udvalgsvarebutikker, nyt areal til udvalgsvarebutikker og status på kommunernes planlægning for aflastningsom-

rådet. Kilde: Bolig- og Planstyrelsens registrering.

Landsplandirektivet fastlægger de overordnede rammer for de syv aflastningsområder. Bl.a.

fastlægges generelt en minimumsbutiksstørrelse for udvalgsvarebutikker på 1.000 m²

og maksimal butiksstørrelse på 40.000 m². Landsplandirektivet giver ikke mulighed for

nye dagligvarebutikker i aflastningsområderne. Kommunerne har mulighed for at fast-

lægge nærmere retningslinjer for områderne i kommuneplanen inden for rammerne af

landsplandirektivet. Inden for de afgrænsede aflastningsområder kan kommunerne såle-

des planlægge for udvalgsvarebutikker op til det fastsatte maksimale bruttoetageareal og

den maksimale butiksstørrelse. Der kan først etableres butikker i aflastningsområderne,

når kommunerne har planlagt for dem i kommune- og lokalplaner.

Der blev udarbejdet en miljøvurdering af landsplandirektiv for detailhandel i hoved-

stadsområdet. Det blev vurderet, at etableringen af de fire nye aflastningsområder og

udvidelse af Prøvestenen i Helsingør overordnet ikke væsentligt ændrer på detailhan-

delsstrukturen og styrkeforholdene mellem udbudspunkterne i Hovedstadsområdet. I

kommunernes efterfølgende konkretisering af planlægningen vil det være muligt at fast-

lægge konkrete vejløsninger, hvor risikoen for nabogener er begrænsede, da aflastningsom-

råderne er placeret nær overordnede trafikveje. Det vurderes, at ændring i luftkvaliteten

som følge af øget trafik til områderne vil være af uvæsentligt omfang. De visuelle effekter

vil afhænge af de konkrete projekter og kommunernes lokalplanlægning.

De miljømæssige konsekvenser af landsplandirektivet afhænger af den efterfølgende

kommunale planlægning, herunder i hvilket omfang kommunerne udmønter mulighe-

derne i aflastningsområderne. Af landsplandirektivet fremgår det, at detailhandelsrede-

gørelsen skal indeholde en opfølgning på miljøvurderingen med hensyn til især miljø-

konsekvenserne af planlægningen for aflastningsområder.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter lovændringen i 2017

En opfølgning på udmøntningen af direktivet i den kommunale planlægning viser, at

Helsingør, Ishøj og Ballerup kommuner har implementeret mulighederne for nye aflast-

ningsområder i en endeligt vedtaget kommuneplan. Hillerød og Lyngby-Taarbæk kommu-

ner har endnu ikke implementeret de muligheder, der gives med landsplandirektivet, i

planlægningen. Ingen af kommunerne lokalplanlagt for de nye muligheder. Der kan

derfor endnu ikke foretages en vurdering af, om de miljømæssige konsekvenser ved

planmulighederne for aflastningsområder i landsplandirektivet er som ventet i miljøvur-

deringen fra 2018.

2.8 Samlet opfølgning på kommunernes planlægning og for-

målet med lovændringerne

Formålet med lovændringerne var at give kommunerne større fleksibilitet i planlægnin-

gen for detailhandel, så der bedre kan tages hensyn til lokale forhold samt at give bedre

rammer for de fysiske butikker i konkurrencen med e-handelen gennem større fleksibili-

tet i detailhandelsreglerne, for derigennem at opnå lavere priser og større vareudvalg til

forbrugerne.

Kommunerne har i høj grad anvendt de nye muligheder, hvilket kan indikere, at de nye

regler bidrager til større fleksibilitet i selve planlægningen for detailhandel.

Der er ikke foretaget en undersøgelse af, hvor mange butikker, der er opført og åbnet på

baggrund af kommunernes planlægning for detailhandel efter lovændringen i juni 2017.

Det formodes, at der er tale om få butikker. Dels er de fleste af de nye butiksområder

først vedtaget i kommunernes planlægning i 2018 og 2019, og dels har der i de seneste

år været en generel tilbageholdenhed hos investorer og detailkæder.

Skemaet på næste side summerer op på kommunernes detailhandelsplanlægning med

fokus på anvendelse af de nye muligheder, som blev givet med lovændringen i 2017.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 2

Kommunernes planlægning for detailhandel efter

lovændringen i 2017

Nye muligheder efter lovændringen i 2017

Hvordan har kommunerne anvendt de nye

muligheder i planlægningen?

Mulighed for større butikker

Størrelsesgrænsen for udvalgsvarebutikker er ophævet.

Den højeste maksimale butiksstørrelse for

udvalgsvarebutikker i bymidter er fastsat til 12.000 m².

Gennemsnitsstørrelsen er øget med ca. 130 m² til ca. 1.500

m². I aflastningsområder er den højeste maksimale

butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker fastsat til 20.000 m² og

gennemsnitsstørrelsen er 4.000 m².

Størrelsesgrænsen for dagligvarebutikker i bymidter og

bydelscentre er øget fra 3.500 m² til 5.000 m².

Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er øget

ud i ca. 86 bymidter og 20 bydelscentre. Den gennemsnitlige

butiksstørrelse i bymidter og bydelscentre er øget med ca.

250 m² til 2.800 m².

Størrelsesgrænsen for dagligvarebutikker i lokalcentre og som

enkeltstående butikker er øget fra 1.000 m² til 1.200 m².

I ca. 240 lokalcentre er dagligvarebutiksstørrelsen øget fra de

tidligere max. 1.000 m² til 1.200 m².

Planlægning for bymidter og bydelscentre

Kommunerne fastsætter selv bruttoetagearealet til

detailhandel i bydelscentre i byer på mellem 20.000 og 40.000

indbyggere mod det tidligere loft på 5.000 m².

Det gennemsnitlige bruttoetageareal til detailhandel i

bydelscentre i byer mellem 20.000 og 40.000 indbyggere er

øget med ca. 500 m² fra gennemsnitligt 4.800 til 5.300 m².

Kommunerne skal ikke bruge den statistiske metode til

udvidelse af bymidter og bydelscentre.

Udstrækningen af de bymidter, hvor kommunerne har ændret

planlægningen, er blevet gennemsnitligt 2 ha større (fra 12 ha

til 14 ha). Der er i gennemsnit udlagt 300 m² mere bruttoareal

til detailhandel i bymidterne.

Mulighed for aflastningsområder

Der er i byer med tilstrækkeligt kundegrundlag mulighed for at

planlægge for aflastningsområder til butikker uden for

bymidten

I alt har 23 kommuner, svarende til en tredjedel af

kommunerne uden for hovedstadsområdet, sendt 25

planforslag for aflastningsområder i høring, heraf er der

endeligt vedtaget planlægning for 22 aflastningsområder.

I hovedstadsområdet er der ved landsplandirektiv udlagt fire

aflastningsområder, så der i alt er syv aflastningsområder.

Samlet er der muliggjort lidt over 630.000 m² bruttoetageareal

til nye butikker i aflastningsområder.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

3.1 Hovedtal for detailhandlen

I dette afsnit gives der en status på detailhandlens aktuelle omfang og udvikling i den se-

neste periode.

Andelen af personer beskæftigede i detailhandlen har fra 2013 til 2018 været konstant

på ca. 8,5 pct., hvilket i 2018 svarede til ca. 245.000 personer.

Danmarks Statistik opgør efter statistik om arbejdssteder antallet af butikker til 22.700,

jf. tabel 5 i 2018, hvilket svarer til et fald på ca. 6 pct. siden 2013. Som det fremgår af ta-

bellen, er antallet af apoteker mv og specialbutikker med dagligvarer steget, mens antal-

let af købmænd og kiosker er faldet væsentligt. Samlet set er antallet af butikker med ud-

valgsvarer dog faldet mere end antallet af butikker med dagligvarer.

Antal butikker efter butikstype

Supermarkeder, discount m.v.

Købmænd og kiosker

Specialbutikker med dagligvarer

Apoteker mv

Butikker med dagligvarer i alt

Specialbutikker med udvalgsvarer

Butikker i alt

2013

2.408

1.997

2.284

1.684

8.373

15.740

24.113

2018

2.304

1.661

2.368

1.854

8.187

14.556

22.743

Indeks

104

110

Tabel 5: Tabellen viser antal butikker fordelt på butikstyper i hhv. 2013 og 2018. Kilde: DST, statistikken

ERHV1

om arbejdssteder.

E-handlen voksede i 2019 med ca. 13 pct. til i alt ca. 146 mia. kr. Dette tal dækker over

dels handel med fysiske varer og dels handel med tjenester som fx rejser og tjene-

ster/services. I 2019 udgjorde rejser (hotelbookinger, flybilletter, togbilletter m.m.)

ifølge Nets 50 pct. af det samlede danske onlineforbrug, tjenester/services udgjorde ca.

16 pct. og fysiske varer ca. 34 pct. svarende til 49 mia. kr. Dette svarer til, at e-handel

udgjorde ca. 11 pct. af den samlede detailhandelsomsætning på 444 mia. kr. i 2019 mod

9 pct. i 2015. Ifølge FDIH – Foreningen for danske internethandlende – er tøj, sko og ac-

cessories den mest købte varekategori på nettet. Det ses tydeligt på listen over de største

netbutikker, som tyske Zalando topper. Danskernes forbrug i udenlandske netbutikker

vokser hurtigere end forbruget i danske netbutikker, og i 2018 blev godt hver tredje be-

stilling lagt i en udenlandsk netbutik. De fem mest brugte netbutikker i Danmark er så-

ledes udenlandske, mens 6. pladsen er Coop.dk, som er den største danske netbutik

Kilde: Nets, Dansk e-handel 2019 og FDIH, E-handelsanalysen 2019.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

Institut for Centerplanlægning (ICP) vurderer, at e-handlen primo 2020, dvs. lige før co-

rona, udgør ca. 23 pct. af udvalgsvareforbruget, hvor den i 2015 blev vurderet til at ud-

gøre 14-16 pct. E-handlen med dagligvarer var primo 2020 fortsat på et noget lavere ni-

veau (2-3 pct.), men er i følge Dansk Erhverv steget til ca. 6 pct. i 2020.

Den stigende e-handel vil med stor sandsynligvis medføre, at arealbehovet til detailhan-

del bliver mindre i fremtiden. Det er således et velkendt scenarie, at der vil ske en væ-

sentlig udtynding af butikker i de danske handelsbyer, hvis e-handlen fortsætter med at

stige. Institut for Centerplanlægning (ICP) har tidligere vurderet, at hvis de danske for-

brugere flytter 15 pct. af deres dagligvareindkøb og 50 pct. af deres udvalgsvareind-

køb over på nettet, vil det kun være byer med ca. 30.000 eller flere indbyggere (mar-

keret med orange cirkler på kortet), der kan opretholde en betydende udvalgsvarehandel

og kategoriseres som handelsbyer

. Det må ligeledes forventes, at coronakrisen fører til

en varig stigning i e-handlen. Erhvervsejendomsmægler Colliers har vurderet, at inter-

nethandlen pga. corona vil stige endnu hurtigere fremover, hvilket vil medføre et lavere

arealbehov i den fysiske detailhandel, men et større behov for lager- og logistikarealer.

Kort 3. Kilde: Rapporten fra Vækstteam for handel og logistik, 2018.

Kilde: Institut for Center–Planlægning (2017), E-handel – konsekvenser for byerne og ejen-

domsværdierne.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

3.2 Forsyningen med udvalgsvarebutikker

Udvalgsvarehandlen i Danmark består af en række forskellige delbrancher og mange

forskellige aktører. Udvalgsvarehandlen omfatter bl.a. forbrugerelektronik, tøj, sko,

isenkræmmere, hårde hvidevarer, møbler, boghandlere m.v.

Forskellige data og analyser viser, at der løbende sker et fald i antallet af udvalgsvarebu-

tikker samtidig med, at de enkelte butikker bliver større. Hvis der tages udgangspunkt i

statistik om arbejdssteder, omfattede detailhandlen i 2018 ca. 14.500 udvalgsvarebutik-

ker svarende til et fald på 8 pct. siden 2013, hvor der var ca. 15.700 udvalgsvarebutikker.

Institut for Centerplanlægning har opgjort antallet af udvalgsvarebutikker i bymidten i

35 byer på Fyn i 1999, 2006, 2014 og 2019. Byerne fremgår af kort 4. Fyn er et geogra-

fisk afgrænset handelsområde med Odense som hovedby, en række mellemstore og min-

dre oplandsbyer samt Langeland og Ærø som udkantsområder. Detailhandelsudviklin-

gen på Fyn og øerne kan derfor anses som repræsentativ for hele landet.

Kort 4. Kortet viser de 35 byer på Fyn, hvor Institut for Centerplanlægning har foretaget en optælling af hhv. dag-

ligvare- og udvalgsvarebutikker.

Samlet set er antallet af udvalgsvarebutikker i de 35 byer på Fyn faldet med 300 fra

knap 1.100 butikker i 1999 til knap 800 butikker i 2019, hvilket svarer til, at 28 pct. af

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

udvalgsvarebutikkerne er lukket i perioden. Mange af de byer, som var kommunecen-

tre før kommunalreformen i 2007 som Ejby, Vissenbjerg og Nørre Broby, har mistet 2/3

af udvalgsvarebutikkerne, jf. tabel 8. Af de tidligere kommunecentre er det kun i

Haarby, der kommet flere udvalgsvarebutikker efter kommunalreformen.

Udvalgsvarebutikker i bymidten i tidligere kommunecentre på Fyn

Antal butikker i bymidten i tidligere

kommunecenter

Ejby

Vissenbjerg

Nørre Broby

Glamsbjerg

Munkebo

Ørbæk

Nørre Aaby

Søndersø

Humble

Tommerup St. by

Årslev

Otterup

Langeskov

Aarup

Haarby

Udvalgsvarer

1999

2006

Ændring

2014

2019

1999-

2019

-10

-2

-4

-9

-2

-3

-5

-4

-2

-7

-3

Fald

1999-

2019

71%

67%

53%

50%

44%

40%

28%

25%

20%

-25%

Tabel 6: Tabellen viser antallet af udvalgsvarebutikker i bymidten i en række af de tidligere kommunecentre på

Fyn. Kilde: Institut for Centerplanlægning, 2020.

I de nuværende kommunecenterbyer på Fyn, som typisk er de større byer, ses også et

fald i antallet af udvalgsvarebutikker, om end det gennemsnitligt er noget mindre end for

de tidligere kommunecentre, som er mindre byer, jf. tabel 7. Det må forventes, at turismen

bidrager til at kunne fastholde udvalgsvarebutikker i byer som Ærøskøbing og Rudkø-

bing, som indbyggermæssigt er små byer. I Odense bymidte, der fungerer som handels-

center for hele Fyn, er antallet af udvalgsvarebutikker faldet med 30 pct.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

Udvalgsvarebutikker i bymidten i nuværende kommunecentre på Fyn

Antal butikker i bymidten i

kommunecenter

Assens

Svendborg

Odense

Nyborg

Ærøskøbing

Faaborg

Ringe

Rudkøbing

Kerteminde

Middelfart

Bogense

Udvalgsvarer

1999

161

314

2006

108

249

Ændring

2014

127

239

2019

107

220

Fald i pct.

1999 -

2019

-15

-54

-94

-20

-6

-9

-6

-7

-5

-6

-2

1999-

2019

35%

34%

30%

29%

26%

16%

14%

13%

10%

Tabel 7: Tabellen viser antallet af udvalgsvarebutikker i de nuværende kommunecentre på Fyn. Kilde: Institut for

Centerplanlægning, 2020.

3.3 Forsyningen med dagligvarebutikker

Når der ses på forsyningen med dagligvarebutikker i Danmark, er der mulighed for at

anvende Retail Institutes opgørelse af dagligvarebutikker. Retail Institute inddeler dag-

ligvarebutikkerne i følgende kategorier, hvor butikkernes salgsareal er angivet i paren-

tes:



Store hypermarkeder (mindst 5.000 m²)

Små hypermarkeder (2.500 - 4.999 m²)

Store supermarkeder (1000 – 2499 m²)

Små supermarkeder (400 – 999 m²)

Lavpris supermarkeder (de seks lavpriskæders butikker)

Nærbutikker (< 400 m²)

Store kiosker (>50 m²)

Små kiosker (< 50 m²)

Store hypermarkeder og ned til og med nærbutikker er reelle dagligvarebutikker, som

kan dække en husholdnings daglige forbrug, mens store og små kiosker er kiosker på

tankstationer og specialhandel med dagligvarer, som typisk ikke har et sortiment, der

kan dække en husholdnings daglige forbrug

Oplysningerne om dagligvarebutikker i dette afsnit er baseret på Dansk Dagligvarehandel – 10

års statistik – 2009-2019, Retail Institute Scandinavia.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

Med udgangspunkt i Retail Institutes opgørelser, var der i 2019 ca. 2.770 dagligvarebu-

tikker i Danmark, som kan dække det daglige forbrug af dagligvarer, jf. tabel 10. Disse

butikker består af de kendte varehuse og supermarkeder som Bilka, Kvickly, Føtex og

Meny, lavprisvarehuse som Netto, Fakta, Rema 1000, Lidl og Aldi samt nærbutikker

som DagliBrugsen, Spar og Min Købmand. Derudover er der ca. 2.490 kiosker. Antallet

af dagligvarebutikker er siden 2009 faldet med 333 butikker svarende til et fald på 11

pct. Antallet af kiosker er faldet væsentligt mere – nemlig med 850 kiosker eller 25 pct.

siden 2009.

Ses der på de forskellige dagligvarebutikstyper, er der i perioden fra 2009 til 2019 sket

et lille fald i antallet af hypermarkeder og supermarkeder, mens der er kommet flere lav-

prissupermarkeder, hvor antallet er steget med 17 pct. Det største fald ses i antallet af

nærbutikker, som er mere end halveret i perioden.

Antallet af dagligvarebutikker efter butikstype

Antal dagligvarebutikker

Store hypermarkeder

Små hypermarkeder

Store supermarkeder

Små supermarkeder

Nærbutikker

Lavprissupermarkeder

Total

2009

384

607

717

1297

3104

2019

362

470

323

1522

2771

Indeks

101

117

Tabel 8: Tabellen viser antal dagligvarebutikker efter butikstype i hhv. 2009 og 2019 samt indekseret udvikling.

Kilde: Retail Institute.

Udviklingen i antallet af dagligvarebutikker i forskellige bystørrelser fremgår af tabel 9.

Der er sket en stigning i antallet af dagligvarebutikker i de store byer med over 40.000

indbyggere, mens antallet i de mellemstore byer og i byer helt ned til 1.000 indbyggere

er faldet med 12-14 pct. Byer med mellem 500 og 1.000 indbyggere har i høj grad kunnet

fastholde dagligvarebutikken, idet der på 10 år kun er forsvundet 18 pct., så der nu er sam-

let knap 200 butikker i disse byer. Der er i alt ca. 300 byer på denne størrelse, så omkring

2/3 af disse byer har fortsat en dagligvarebutik. I byer med under 500 indbyggere er an-

tallet af dagligvarebutikker faldet med over 50 pct. til kun 150 butikker. Der er ca. 580

byer med 200-500 indbyggere, så i gennemsnit har omkring ¼ af de mindste byer en

dagligvarebutik.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

Antal dagligvarebutikker i forskellige bystørrelser

Indbyggere i byen/antal dagligvarebutikker

Over 100.000

40.000- 100.0000

10.000 - 40.000

5.000 - 10.000

2.000 - 5.000

1.000 - 2.000

500 - 1.000

Under 500

Total

2009

432

428

648

308

479

259

234

316

3104

2019

516

432

570

270

418

224

192

149

2771

Indeks

119

101

Tabel 9: Tabellen viser det samlede antal dagligvarebutikker i forskellige bystørrelser i hhv. 2009 og 2019 samt

indekseret udvikling. Kilde: Retail Institute.

Dagligvarebutikkernes omsætningsudvikling viser det samme billede. Samlet set har der

på 10 år fra 2009 til 2019 været en moderat omsætningsfremgang på 7 pct. Den største

fremgang er sket i de største byer med over 100.000 indbyggere. Dagligvarebutikker i

byer med under 2.000 indbyggere har tilsammen oplevet et omsætningsfald på 5 pct. i

perioden, sandsynligvis fordi der er lukket en del butikker.

Dagligvarebutikkernes samlede salgsareal er steget samtidig med, at der bliver færre bu-

tikker. Dette skyldes, at det primært er de små butikker, der lukker og at nye butikker er

større end gennemsnittet. I de større byer ses den største stigning i salgsarealet, mens

det i byer med under 2.000 indbyggere er faldet, fordi der i disse byer er lukket flere bu-

tikker.

De ca. 333 dagligvarebutikker, som er forsvundet fra gadebilledet, er således især små

butikker målt på såvel omsætning som salgsareal. Det har været en tendens gennem en

lang periode, at der bliver færre, men større butikker, også når man ser længere tilbage

end 10 år. Samme tendens ses for kiosker, hvor der også har været størst fald blandt kio-

skerne med lavest omsætning.

Samlet set tyder det på, at en dagligvarebutik i dag skal have en omsætning på minimum

15 mio. kr. for at kunne overleve. Det kan være vanskeligt i de mindste byer, især hvis de

heller ikke har et handelsopland i de omkringliggende landdistrikter, der indgår som en

del af dagligvarebutikkens kundegrundlag.

3.4 Dagligvarebutikker i 35 byer på Fyn

Institut for Centerplanlægning har som for udvalgsvarebutikker også opgjort antallet af

dagligvarebutikker i 35 byer på Fyn i 1999, 2006, 2014 og 2019. Samlet set er antallet

af dagligvarebutikker i de 35 byer på Fyn faldet lidt mindre end antallet af udvalgsvare-

butikker – med i alt 100 butikker fra 430 butikker i 1999 til 330 butikker i 2019, hvilket

svarer til, at 23 pct. af dagligvarebutikkerne er lukket på de 20 år i perioden.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

Som for udvalgsvarebutikkerne viser der sig et billede af, at især de mindre byer og tidli-

gere kommunecentre har mistet dagligvarebutikker. I 11 af de 35 byer er mindst halvde-

len af dagligvarebutikkerne forsvundet. Disse er primært de mindre byer, jf. tabel 11.

Byer, som har mistet mindst halvdelen af dagligvarebutikkerne

Bymidte

Hesselager

Gislev

Marstal

Årslev

Ejby

Kværndrup

Nørre Broby

Glamsbjerg

Lohals

Ollerup

Ærøskøbing

Dagligvarer

1999

2006

2014

Ændring

2019

1999-2019

-6

-2

-6

-4

-6

-3

-4

-7

-2

-4

Fald

1999-2019

86%

67%

60%

57%

54%

50%

Tabel 11: Tabellen viser udviklingen i antallet af dagligvarebutikker i 11 mindre byer på Fyn, som har mistet over

halvdelen af dagligvarebutikkerne. Kilde: Institut for Centerplanlægning, 2020.

Otte af de 35 byer har kun mistet op til 20 pct. af dagligvarebutikkerne, heraf er 6 byer

nuværende kommunecentre, jf. tabel 12.

Byer, som mistet op til 20 pct. af dagligvarebutikkerne

Bymidte

Humble

Nyborg

Assens

Ørbæk

Odense

Svendborg

Faaborg

Rudkøbing

Dagligvarer

1999

2006

2014

Ændring

2019

Fald

1999-2019

-1

-5

-2

-1

-7

-4

-2

-1

1999-2019

20%

15%

14%

10%

Tabel 12: Tabellen viser udviklingen i antallet af dagligvarebutikker i otte byer på Fyn, som har mistet op til 20

pct. af dagligvarebutikkerne. Kilde: Institut for Centerplanlægning, 2020.

Af de 35 byer har fem byer fastholdt antallet eller fået flere dagligvarebutikker, her-

iblandt nogle af de tidligere kommunecentre – Otterup, Munkebo, Haarby og Vissen-

bjerg, jf. tabel 13.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

Byer, som har fastholdt eller øget antallet af dagligvarebutikker

Bymidte

Gelsted

Otterup

Munkebo

Haarby

Vissenbjerg

Dagligvarer

1999

2006

2014

Ændring

2019

Stigning

1999-2019

14%

40%

60%

Tabel 13: Tabellen viser udviklingen i antallet af dagligvarebutikker i fem byer på Fyn, som har fastholdt deres

dagligvarebutikker eller øget antallet. Kilde: Institut for Centerplanlægning, 2020.

3.5 Butiksforsyningen i bymidterne på Fyn

Udviklingen i antallet af udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker følges nogenlunde ad i

de 35 byer på Fyn, især i de mellemstore og større byer. I de ni største byer, som har

mindst 25 udvalgsvarebutikker, findes også det største antal dagligvarebutikker.

ICP har tidligere vurderet, at en by skal have mindst 25 udvalgsvarebutikker for at

kunne karakteriseres som en handelsby. Det er, med er par undtagelser, de ni største

byer med over 5.000 indbyggere, som har mindst 25 udvalgsvarebutikker: Odense,

Svendborg, Middelfart, Nyborg, Faaborg, Rudkøbing, Kerteminde, Ringe og Assens.

Rudkøbing har lidt under 5.000 indbyggere, men har alligevel over 25 udvalgsvarebutik-

ker, mens Otterup og Munkebo med over 5.000 indbyggere, har under 25 udvalgsvare-

butikker.

Når der ses på det samlede antal butikker i bymidten ift. byernes størrelse, viser føl-

gende billede sig:



I de 16 byer, som har mindre end 3.000 indbyggere, er der i gennemsnit otte

butikker i bymidten. Ærøskøbing, Marstal og Haarby skiller sig ud med væ-

sentligt flere butikker – de første to sandsynligvis pga. turisme og lang afstand

til nærmeste større handelsby.

I de ni byer, som har mellem 3.000 og 5.000 indbyggere, er det gennemsnitlige

antal butikker i bymidten 19. Her skiller Rudkøbing sig positivt ud med væsent-

ligt flere butikker, hvilket sandsynligvis skyldes turisme samt at Rudkøbing har

hele Langeland som opland. Årslev og Strib har væsentligt færre butikker, hvil-

ket kan skyldes kort afstand til hhv. Odense og Middelfart.

Hvis der ses bort fra Odense, er der i de ni byer med over 5.000 indbyggere i

gennemsnit 58 butikker i bymidten. Munkebo har væsentligt færre butikker,

sandsynligvis pga. kort afstand til Odense.



Det tyder på, at forsyningen med dagligvarebutikker er nogenlunde fastholdt i byer med

helt ned til under 1.000 indbyggere. Forsyningen med fysiske udvalgsvarebutikker ud-

vikler sig derimod negativt og kun byer fra 5.000 indbyggere og op efter har et varieret

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 3

Udviklingen i detailhandlen

udbud med mindst 25 udvalgsvarebutikker. Udviklingen er ikke ny, men en fortsættelse

af en længerevarende tendens, som også kan ses i sammenhæng med e-handlen, der er

steget meget for udvalgsvarer, mens e-handlen med dagligvarer fortsat er noget mindre.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 4

Detailhandel i EU

Kapitel 4

Detailhandel i EU

EU har generelt fokus på at sikre, at nationale regler ikke udgør en barriere for den frie

konkurrence – også på detailhandelsområdet. Detailhandel varetages af et kontor under

Kommissionen, Directorate-General for Internal Market, Industry, Entrepreneurship

and SMEs (DG Grow). Der følges årligt op på udviklingen i de nationale regler med en

landerapport. I den seneste landerapport fra februar 2020 sætter den nye Kommission

mere fokus på klimadagsordenen, herunder bæredygtighed og verdensmålene.

Rapporten findes her:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CE-

LEX:52020SC0503&from=EN

I 2018, dvs. efter lempelsen af detailhandelsreglerne, offentliggjorde Kommissionen en

større undersøgelse og sammenligning af medlemsstaternes restriktioner på detailhan-

delsområdet (A European retail sector fit for the 21st century). Den viser, at Danmark

ligger i den mere restriktive ende, når det handler om etablering af nye butikker, mens vi

har forholdsvist få driftsmæssige restriktioner på detailhandelsområdet sammenlignet

med de andre medlemsstater. Kommissionen har efter offentliggørelse af undersøgelsen

fokus på, at medlemsstaterne lemper reglerne, der hvor de er for restriktive.

Meddelelsen fra Kommissionen findes her:

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:93c3b59e-43ad-11e8-a9f4-

01aa75ed71a1.0005.02/DOC_1&format=PDF

Opgørelsen af restriktioner i de enkelte medlemslande findes her:

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:93c3b59e-43ad-11e8-a9f4-

01aa75ed71a1.0005.02/DOC_2&format=PDF

Kommission havde endvidere i 2019 fokus på, at langt størstedelen af de detailhandlende i

Europa er små eller meget små og at det derfor er vigtigt at bevare en driftig sektor af disse

mindre detailhandlende for at bevare levende europæiske byer og for at opretholde en sund

detailsektor i landdistrikterne. Mindre detailhandlende er en vigtig kilde til beskæftigelse og

økonomisk aktivitet, ligesom de styrker lokalsamfundene og sikrer kunderne tilgængelighed

og personlige ydelser i nærområdet. Da de mindre detailhandlende har stået over for stadig

flere udfordringer gennem de seneste årtier, hovedsagelig på grund af dramatiske ændringer

i købs- og salgsvanerne og den digitale udvikling, har Kommissionen udgivet publikationen

Revitalising and modernising the small retail sector, som i 2019 blev fulgt op af en række

konferencer. Publikationen skal ses som en hjælp til de lokale myndigheder i arbejdet med at

fastholde de små detailhandelsvirksomheder, især gennem hjælp med den digitale omstil-

ling.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kapitel 4

Detailhandel i EU

Publikationen findes her:

https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d606c517-4445-11e8-a9f4-

01aa75ed71a1/language-en

Den 30. januar 2018 afsagde EU-domstolen dom i en sag om etablering af en almindelig

udvalgsvarebutik i et område udlagt til særlig pladskrævende varer i den hollandske by Vis-

ser. Dommen fastslår bl.a., at detailhandel skal betragtes som en tjenesteydelse under

EU’s servicedirektiv. Dvs. at regler, der regulerer detailhandlen skal være nødvendige,

proportionale og ikke-diskriminerende. Det er dog efter EU-domstolens retspraksis legi-

timt at fastsætte regler, som skal sikre mål om opretholdelse af levende bymidter. Ifølge

dommen skulle det hollandske statsråd vurdere, om planlægningen levede op til service-

direktivet. Det hollandske statsråd offentliggjorde i juli 2019 den endelige domsafgø-

relse, hvori statsrådet vurderede, at kravene er nødvendige og proportionale, og derfor

lever op til servicedirektivet. De danske detailhandelsregler er sammenlignelige med de

hollandske regler hvad angår etablering af butikker, der forhandler særlig pladskræ-

vende varer. Dommen medfører derfor ikke efter Bolig- og Planstyrelsens vurdering be-

hov for at ændre på de danske regler om, at der kan planlægges for områder til butikker,

der alene forhandler særligt pladskrævende varer.

Redegørelse for udviklingen i kommunernes detailhandelsplanlægning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren