MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 465
Offentligt

Servicetjek af planlovens

redskaber og muligheder

for forebyggelse og

reduktion af vejstøj

Marts 2021

Bilag 3

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Indhold

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 2

Baggrund

Kapitel 3

Planlovens regler om planlægning i støjbelastede områder

Kapitel 4

Planlægning i områder belastet af støj fra virksomheder

Kapitel 5

Vejledende støjgrænser efter miljøbeskyttelsesloven

Redegørelse for planlovens redskaber og

muligheder for forebyggelse og reduktion af

vejstøj

Marts 2021

Bilag 3 til Evaluering af planloven m.v. 2021

Bolig- og Planstyrelsen

Landsplanlægning & Tilsyn

www.bpst.dk

Kapitel 8

Konklusion

Aftaletekst

Tabel med oversigt over de relevante bestemmelser i planloven

Layout og grafik: Bolig- og Planstyrelsen

Fotos: Unsplash og Colorbox

Publikationen kan hentes på

www.planinfo.dk

Kapitel 6

Borgerens muligheder hvis en bolig m.v. er støjbelastet

Kapitel 7

Bolig- og Planstyrelsens vurdering

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 1

Indledning

I Aftale af 19. december 2018 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti,

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om udlæg af sommerhusområder og

styrket naturhensyn er det aftalt, at der skal gennemføres et servicetjek af planlovens

redskaber og muligheder for forebyggelse og reduktion af vejstøj.

Det fremgår af aftalen, at:

”Aftaleparterne er enige om behovet for at kigge på, hvordan man kan

mindske trafikstøj i boligområder. Der igangsættes derfor et servicetjek af,

om kommunerne i planloven kan gives yderligere redskaber og muligheder

for forebyggelse og reduktion af vejstøj”.

Den fulde aftaletekst vedr. servicetjekket er gengivet i afsnit A nedenfor.

Planloven forholder sig til støj i relation til anvendelse af et område. Planlægning for

et område kan kun ske, hvis støjniveauet i området er acceptabelt for den anvendelse,

der planlægges for. Dette vurderes ud fra vejledende grænseværdier for støj, som er

fastsat i vejledninger fra Miljøstyrelsen.

Planlovens bestemmelser gælder i udgangspunktet for alle typer af støj, men der

er gennem tiden indarbejdet undtagelser for enkelte typer af støj. Det er et samlet

regelsæt for støj, som kommunerne skal navigere i, hvorfor det også berøres i ser-

vicetjekket.

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 2

Baggrund

I Danmark er vejtrafikken ifølge Miljøstyrelsen

den væsentligste kilde til støjbelast-

ning. Den seneste nationale kortlægning af boliger belastet af vejstøj er udgivet af

Miljøstyrelsen i 2013

på baggrund af data fra 2012. Opgørelsen viste, at ca. 724.000

boliger i Danmark var udsat for støj fra veje over den vejledende grænseværdi på 58

dB. Heraf var ca. 141.000 boliger stærkt støjbelastet med 10 dB højere end grænse-

værdien eller mere. Ca. 90 pct. af de støjbelastede boliger ligger langs kommunale

veje

. Ifølge Miljøministeriet viser en kortlægning på en stor del af vejnettet for perio-

den 2012-2017, at antallet af støjbelastede boliger har været stigende, hvilket tilskri-

ves stigningen i trafikken, der i tidsrummet er steget med ca. 12 pct. Etablering af nye

veje og opførelse af boliger tæt på eksisterende veje som følge af urbanisering kan

også være medvirkende årsager.

Definition af støjbelastede boliger

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om støjkortlægning og støjhandlingsplaner an-

ses et område som støjbelastet, når støjniveauet af den akutelle type støj er højere

end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for den samme type af støj og med

den påtænkte anvendelse af området.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 2006, Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Vejledende grænseværdier måles som udgangspunkt udendørs. Det betyder fx, at

en bolig beliggende i et boligområde er støjbelastet, hvis støjbelastningen uden-

dørs overskrider de vejledende grænseværdier for vejstøj for boligområder.

Ifølge støjhandlingsplan for statens veje 2018-2023 viser Vejdirektoratets kortlægning,

at der langs statsveje er i alt ca. 106.000 boliger udsat for støj over grænseværdien

Flere undersøgelser viser negative helbredseffekter som følge af støj. Fx viser en un-

dersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra 2012

, at vejstøj giver en forøget risiko for

blodprop i hjertet. Undersøgelsen viser, at en 10 dB stigning i støj giver en øget risiko

på 12 pct. for at få blodprop i hjertet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i 2018 anslået, at der er 5 pct. forhøjet

risiko for blodpropper i hjertet, hvis befolkningen udsættes for vejstøj over 59 dB

1 Miljøstyrelsens hjemmeside om støj, Spørgsmål og svar om vejstøj,

https://mst.dk/luft-stoej/stoej/trafikstoej/faq-vejsto-

ej/.

2 National kortlægning af boliger belastet af vejstøj i 2012, Miljøstyrelsen, 2013

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikatio-

ner/2013/08/978-87-93026-45-2.pdf.

3 Støj fra veje, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 2007.

Støjhandlingsplan for statens veje 2018-2023, rapport nr. 593, Vejdirektoratet 2018.

5 Miljøstyrelsens hjemmeside, Trafikstøj og sundhed, https://mst.dk/luft-stoej/stoej/trafikstoej/trafikstoej-og-sundhed/.

Lden. Forskning tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem vejstøj og

sygdomme som kræft og diabetes.

WHO anbefaler 53 dB Lden som grænseværdi for vejstøj, hvor den danske grænse-

værdi for vejstøj er 58 dB Lden. WHO's faglige grundlag baserer sig blandt andet

på undersøgelser fra Alperne og Asien. Miljøstyrelsen vurderer, at disse ikke giver et

retvisende billede for støjgener ved vejtrafikstøj for danske forhold. Hvis disse under-

søgelser tages ud, vil WHOs grænseværdi ligge på ca. samme niveau, som den nu-

værende danske grænseværdi på 58 dB Lden. WHO’s anbefaling for grænseværdien

for vejstøj og evidensen for forøget risiko for blodpropper i hjertet over 59 dB Lden

dokumenterer dog vigtigheden af at overholde den vejledende grænseværdi ved ud-

læg til ny støjfølsom anvendelse.

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 3

Planlovens regler

om planlægning i

støjbelastede områder

Det fremgår af planlovens formålsbestemmelse, at loven særligt tilsigter, at bl.a. støju-

lemper forebygges. Planloven regulerer ikke udledning af støj, men hvilken anvendel-

se der kan være i områder med støj.

Planlovens § 15 a, stk. 1

En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis

planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger mv., jf.

§ 15, stk. 2, nr. 13, 23 og 26, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener.

Det er fastsat i planloven, at der som udgangspunkt ikke kan planlægges for støjføl-

som anvendelse på støjbelastede arealer. Der kan jf. § 15 a, stk. 1, alene planlægges,

hvis anvendelsen kan sikres mod støjgener ved etablering af afskærmningsforanstalt-

ninger m.v. Dette gælder ikke kun vejstøj, men alle former for ekstern støj; støj fra veje,

virksomheder, tog, vindmøller, fly, færger, motorsportsbaner og skydebaner m.v. Der

er forskellige regler og grænseværdier for de forskellige støjtyper. Når der tales om

støjbelastede arealer i planloven gælder det al ekstern støj.

Bestemmelsen i planloven blev indført i 2003 og skal forhindre, at der ved lokalplan

tillades opført fx boliger i et område, der er belastet med støj fra erhvervsvirksomhe-

der, vejtrafik m.v.

Herudover er der i planloven bestemmelser, som skal sikre, at den fysiske planlægning

medvirker til at forebygge konflikter mellem støjende og støjfølsomme anvendelser.

Overordnet skal kommunen forholde sig hertil i kommuneplanens retningslinjer, jf. §

11 a, stk. 1, nr. 7.

Mulige afskærmningsforanstaltninger er angivet i § 15 a, stk. 2, nr. 13, 23 og 26. Der

kan optages bestemmelser om tre former for afskærmningsforanstaltninger i en lo-

kalplan:

1. Foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantnings-

bælte, støjvold, mur og lignende, herunder bebyggelse i første række i transfor-

mationsområder, som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret

anvendelse af ubebygget areal,

2. Isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj,

3. Isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller om-

råder for blandede byfunktioner.

Det betyder, at der kan fastsættes bestemmelser i en lokalplan om ovenstående. Det

er imidlertid ikke et krav, at der fastsættes sådanne bestemmelser. Formål og hensyn

bag de tre former for afskærmningsforanstaltninger gennemgås i det følgende.

Foretagelse af afskærmningsforanstaltninger (§ 15, stk. 2, nr. 13)

Afskærmningsforanstaltninger afskærmer for støjen. Støjskærme er især velegnede,

hvor overordnede veje med få tilsluttende veje går igennem et forholdsvis tæt be-

bygget boligområde. Støjen dæmpes mest lige bag skærmen. Ved etagebyggeri vil

støjskærme mindske støjbelastningen på de nederste én til to etager og på de uden-

dørs opholdsarealer, mens støjen ikke dæmpes ved de øverste etager. Det er derfor

især områder med lave boliger og ved til udendørs opholdsarealer, at de er egnede

virkemidler

. Der kan i en lokalplan optages bestemmelser om afskærmningsforan-

staltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse

af ubebygget areal.

2. Isolering af eksisterende boligbebyggelse (§ 15, stk. 2, nr. 23)

Isolering af eksisterende bebyggelse, § 15, stk. 2, nr. 23, har siden 1982 været en

mulighed. Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunerne kan fastsætte bestem-

melser i en lokalplan om, at eksisterende boligbebyggelse skal isoleres mod støj. Det

medfører ikke i sig selv handlepligt.

3. Isolering mod støj af ny boligbebyggelse (§ 15, stk. 2, nr. 26)

I 2007 blev bestemmelsen om isolering mod støj suppleret med mulighed for at fast-

sætte bestemmelser om isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende bo-

ligområder eller områder for blandede byfunktioner.

Indførelse af denne bestemmelse gav kommunerne mulighed for i lokalplaner at fast-

sætte bestemmelser om isolering af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder

7 Støj fra veje, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 2007.

Mulige afskærmningsforanstaltninger

Det er muligt at lokalplanlægge for støjfølsom anvendelse, hvis lokalplanen med af-

skærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener.

6 Lov om ændring af lov om planlægning (byomdannelse), 2002/1 LSF 103, lovforslag som fremsat 5. dec. 2002,

https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=89432.

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

eller områder til blandede byfunktioner

, hvor det tidligere kun var en mulighed i eksi-

sterende boligbebyggelse. Baggrunden var ønsket om, at der skal kunne planlægges

for fornyelse og udvikling, og det skulle være muligt at planlægge for nye boliger, der

kan integreres i eksisterende byområder også i tilfælde, hvor støjbelastningen uden

særlige støjdæmpende foranstaltninger på bygningerne ikke ville være acceptabel.

Dette omfatter områder, hvor der er tale om varig støj fra virksomheder eller støj fra

veje og jernbaner i byerne, og hvor støjskærme ikke er nok. Der kan fx være ønsker

om at fortætte et centralt beliggende boligområde tæt ved en virksomhed med ved-

blivende støj. Ændringen gav mulighed for, at der i eksisterende boligområder kan

opføres ny bebyggelse, der med støjisolering kan fungere som en støjskærm for de

øvrige boliger og opholdsarealer i området.

Det fulgte af lovændringen, at der skulle fastsættes vejledende grænseværdier til an-

vendelse af de nye muligheder, herunder for indendørs støjniveau med åbne vinduer.

Det er bl.a. sket i Miljøstyrelsens vejledning

støj fra veje og tillæg til vejledning om

ekstern støj fra virksomheder.

Her er det beskrevet, hvornår redskaberne kan anvendes.

Der refereres til ændringen som ”huludfyldning” i eksisterende karrébyggeri. De vej-

ledende grænseværdier for indendørs støjniveau for vejstøj fremgår af tabel 1. Disse

vejledende grænseværdier er alene gældende, når der er tale om ny boligbebyggelse

i eksisterende boligområder eller områder for blandede boligfunktioner, og kan ikke

lægges til grund ved ændret arealanvendelse

Vejledende grænseværdier indendørs for vejstøj ved anvendelse af støjisolering af nye

boliger i eksisterende støjbelastede byområder

Anvendelse

Boliger, undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l.

Udendørs opholdsarealer i tilknytning til boligen

Kontorer mv.

Grænseværdi

den

46 dB

den

58 dB

den

51 dB

overholdt for, at bygningen kan tages i brug. Det betyder, at kommunerne ikke kan

give byggetilladelse, før kravene er opfyldt.

Tabel 1. Vejledende grænseværdier beregnet med åbne vinduer i møbleret rum. Det forudsættes, at alle

Vejledning om Støj fra veje, Miljøstyrelsen 2007.

oplukkelige vinduer er åbnet til et åbningsareal på 0,35 m2 pr. vindue, og at efterklangstiden er 0,5s. Kilde:

Anvendes huludfyldningsbestemmelsen og de indendørs grænseværdier i tabel 1,

skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige

vejledende grænseværdier, som vises i tabel 2 i afsnit nedenfor om vejledende græn-

seværdier efter miljøbeskyttelsesloven. Dog skal støjniveauet på udendørs opholds-

arealer i tilknytning til boligen overholde de vejledende støjgrænser, og Bygnings-

reglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal desuden være

8 Lov om ændring af lov om planlægning (bypolitik mv.) 2006/1 LSF 204, bemærkninger til forslag som fremsat 28. marts

2007,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=89538.

9 Støj fra veje, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 2007.

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 4

Planlægning i områder

belastet af støj fra

virksomheder

Byomdannelse

Planlovens bestemmelser om støj vedrører i udgangspunktet alle former for støj. Dog

er der gennem tiden indarbejdet redskaber, som specifikt vedrører støj fra virksomhe-

der. Det er et samlet regelsæt for støj, som kommunerne skal navigere i, da der i prak-

sis i planlægningssituationer kan være tale om flere typer af støj. Der vil ofte være be-

hov for at håndtere både vejstøj, virksomhedsstøj mv. i forbindelse med en lokalplan.

Derfor skal der ses på sammenhængen mellem planlovens bestemmelser om støj.

Skemaet i afsluttende afsnit B indeholder en oversigt over de nævnte bestemmelser.

I 2003 blev det muligt at udlægge byomdannelsesområder. Det betyder, at der kan

lokalplanlægges i et støjbelastet område, hvis der er sikkerhed for, at støjbelastningen

er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter den

endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, jf. § 15 a, stk. 2.

Bestemmelsen giver mulighed for en gradvis omdannelse ved, at den nye bebyggelse

i en tidsbegrænset periode udsættes for en højere støjbelastning end de vejledende

støjgrænser. Reglerne skal sikre, at bebyggelsen ikke udsættes for en uforsvarlig høj

støjbelastning, og at de lempede støjgrænser kun gælder i en overgangsperiode. Der

skal være sikkerhed for, at de eksisterende virksomheder enten nedbringer støjen eller

vil flytte. Overgangsperioden på 8 år svarer til retsbeskyttelsesperioden i miljøgod-

kendelser

I den tilhørende

vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder

anbefaler Mil-

jøstyrelsen, at de vejledende grænseværdier lempes med 5 dB i overgangsperioden

(Støjvejledningen

og det senere supplement

hertil, arbejder med vejledende græn-

seværdier målt udendørs). Efter overgangsperioden gælder de sædvanlige grænse-

værdier, når tilsyns- og godkendelsesmyndigheden behandler påbud og revurderer

en miljøgodkendelse.

10 Lov om ændring af lov om planlægning (byomdannelse), 2002/1 LSF 103, lovforslag som fremsat 5. dec. 2002,

https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=89432.

Ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984,.

Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996.

Det er ikke muligt at anvende ”isolering mod støj af ny bebyggelse i eksisterende

byområder”, jf. § 15, stk. 2, nr. 26, i byomdannelsesområder, idet der er tale om en

ændret anvendelse af området og ikke i eksisterende boligområder eller områder til

blandede byfunktioner.

Transformationsområder

For områder belastet af virksomhedsstøj kan der i nogle tilfælde anvendes en yder-

ligere afskærmningsforanstaltning i form af ”bebyggelse i første række i transforma-

tionsområder”, jf. § 15 a, stk. 3. Det vedrører varig støj fra produktionsvirksomheder,

transport- og logistikvirksomheder, hvor det for byomdannelsesområder er en for-

udsætning, at støjen nedbringes eller bringes til ophør. Det blev tilføjet i planloven i

2017 i forbindelse med muligheden for at planlægge for produktionsvirksomheder,

transport- og logistikvirksomheder. Hensigten er bl.a. virksomhedernes drifts- og ud-

viklingsmuligheder skal sikres, og at de ikke påføres omkostninger til afværgeforan-

staltninger, som følge af ændringer på omkringliggende arealer. Transformationsom-

råder blev indført på baggrund af flere kommuners ønske om at kunne planlægge for

støjfølsom anvendelse på særligt attraktive og centralt beliggende arealer i byerne, fx

havneområder, hvor der fortsat er velfungerende virksomheder, som ikke forventes at

flytte, og støjen derfor ikke kan nedbringes.

Muligheden kan anvendes ved boliger i første række i transformationsområder i kon-

sekvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder,

transport- og logistikvirksomheder, og en række betingelser skal være opfyldt. Disse

betingelser er, jf. § 15 a, stk. 3, at:

1. arealet er beliggende i første række mod produktionsvirksomhederne,

2. støjen på arealet ikke overskrider grænseværdier for støj med mere end 5 dB

på den facade og udendørs opholdsarealer, der vender ud mod virksomheden,

3. lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj, der sikrer, at grænseværdier

for støj indendørs med åbne vinduer er overholdt,

4. der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er adgang til udendørs op-

holdsarealer, hvor grænseværdier for støj er overholdt, og

5. grænseværdier for støj kan overholdes for bagvedliggende boliger og udendørs

opholdsarealer i tilknytning hertil.

Med bestemmelsen er der i planloven givet mulighed for en mindre overskridelse af

de vejledende grænseværdier målt på facaden. Samtidig skal grænseværdier for støj

indendørs med åbne vinduer overholdes, grænseværdier som ifølge betænkning til

bestemmelsen

vil blive fastsat i et tillæg til Miljøstyrelsens vejledning om

støj fra

13 Betænkning over forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 5

Vejledende

støjgrænser efter

miljøbeskyttelsesloven

virksomheder.

Tillægget er udarbejdet og sendt i offentlig høring den 20. januar 2021.

Muligheden for at lokalplanlægge for transformationsområder er indtil videre benyt-

tet én gang.

Bestemmelsen om transformationsområder kan ikke anvendes i forhold til vejstøj, støj

fra jernbaner o. lign, men alene i forhold til støj fra produktions-, transport- og logi-

stikvirksomheder.

Planloven fastsætter ikke vejledende grænseværdier for støj, men henviser til Miljø-

styrelsens vejledende grænseværdier. I det følgende skitseres vejledende grænsevær-

dier efter miljøbeskyttelsesloven.

I Danmark findes vejledende eller bindende støjgrænser for de fleste typer af ekstern

støj. De udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening

. Kommu-

nen kan i planlægningen anvende grænseværdierne til at vurdere, hvilken anvendelse

der kan placeres i et givent område, fx ud fra hvor meget der støjes fra en nærliggen-

de vej. Som miljømyndighed anvender kommunen grænseværdierne til at regulere

virksomheders støjbelastning af omgivelserne, bl.a. i miljøgodkendelser.

Miljøstyrelsen fastsætter de vejledende grænseværdier. De er fastsat ud fra en faglig

vurdering af, hvilken støjbelastning der er miljø- og sundhedsmæssigt acceptabel og

svarer typisk til et støjniveau, hvor omkring 10-15 pct. af en befolkning angiver at

være stærkt generet af støjen.

Vejledende grænseværdier beregnes som udgangspunkt udendørs. Et område de-

fineres som støjbelastet, hvis støjbelastningen i området overstiger den vejledende

støjgrænse for anvendelsen.

Støj måles i decibel

De vejledende støjgrænser angives i decibel, dB. Skalaen hertil er logaritmisk, hvil-

ket betyder, at en ændring på 10 dB svarer til ændring med faktor 10. En ændring

på få dB er derfor reelt udtryk for en stor ændring

For vejstøj anvendes en støjindikator kaldet Lden til at beskrive støjen. Det er en

sammenvejning over tidsperioderne dag, aften og nat. Det betyder, at der er taget

højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og om natten

1 Trafikstøj - Et overset samfundsproblem. En hvidbog om løsningen og udfordringer, Gate21 og Rambøll, maj 2016.

2 Støj fra Veje, Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 2007.

miljøoplysninger, LFB 2017 121, afgivet 18. maj 2017.

14 Jf. afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, se NMK 2017 - NMK-33-03684,

https://pkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/

c93ab171-44fe-4494-b06b-5f82a320f698?highlight=15a.

Miljøstyrelsens hjemmeside, Støjgrænser,

https://mst.dk/luft-stoej/stoej/stoejgraenser/

Øvrige bestemmelser i planloven om

støj og støjkonsekvenszoner

Der findes flere bestemmelser i planloven, som vedrører specifikke støjkilder og si-

tuationer, såsom forsvarets øvelsesterræn, helikopterlandingsplads til hospitaler og

støjkonsekvensområder om anlæg i landzone. Disse ses ikke relevante at uddybe i

denne sammenhæng.

Klagenævnspraksis for støj

Efter klagenævnspraksis vedrørende planlovens § 15 a er det anset for tilstrækkeligt,

at lokalplanen indeholder en bestemmelse om, at udnyttelsen af lokalplanområdet

kun kan ske under overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Det er

således op til kommunen at vurdere, hvilke foranstaltninger der er behov for i det

konkrete område

. Dermed er det ikke et krav, at der i lokalplanen er bestemmelser

om en specifik afskærmningsforanstaltning.

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Om et støjniveau opleves som generende, kommer bl.a. an på, hvilken sammenhæng

støjpåvirkningen sker i. Derfor er der forskellige grænseværdier for samme type støj i

forskellige sammenhænge, fx tidspunkt på dagen og hvilken anvendelse, der påvirkes

fx boliger eller kontor. Herudover har forskellige typer af støj forskellig påvirkning,

og derfor er der fastsat forskellige vejledende grænseværdier. Som eksempler kan

nævnes støj fra vejtrafik, ekstern støj fra virksomheder samt støj fra motorsportsbaner.

For regulering af vejtrafikstøj gælder, i modsætning til støj fra andre støjkilder, at der

ikke kan stilles krav om, at støjen fra eksisterende veje skal overholde et sæt grænse-

værdier i forhold til eksisterende støjfølsom anvendelse. Der kan altså ikke stilles krav

om, at støjen fra en vej skal nedbringes ved, at der skal køre færre biler, eller opsæt-

tes støjafskærmning, hvis støjen belaster et eksisterende boligområde, der ligger tæt

op ad vejen. Dermed er planlovens regler og planlægningen et vigtigt element i, at

ny planlægning ikke medfører flere støjbelastede boliger mv. Grænseværdierne for

vejstøj anvendes således alene i planlægning af ny støjfølsom anvendelse og nye eller

udvidede veje.

Er der i stedet tale om støj fra produktionsvirksomheder, er det muligt at regulere

støj i miljøgodkendelsen. Klager over produktionsvirksomheders miljøgodkendelser

og påbud herom kan efter miljøbeskyttelsesloven indbringes for Miljø- og Fødevare-

klagenævnet af afgørelsens adressat, enhver der har en individuel, væsentlig interesse

i sagens udfald og diverse foreninger og organisationer.

Vejledende grænseværdier for vejstøj (udendørs)

Område

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, camping-

pladser o.l.

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervis-

ningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver,

udendørs opholdsarealer og parker.

Hoteller, kontorer mv.

Grænseværdi

den

53 dB

den

58 dB

den

63 dB

Tabel 2. Vejledende grænseværdier målt udendørs. Kilde: Støj fra veje, vejledning nr. 4 2007, Miljøstyrelsen.

En bolig er belastet af vejstøj, hvis støjbelastningen udendørs overstiger 58 dB. Ge-

nerelt gælder det, at grænseværdierne skal overholdes alle steder i det pågældende

område, både på facaden af bygninger og udendørs opholdsarealer. Der kan dog i

lokalplanen fastlægges delområder, der ikke er støjfølsomme, fx parkeringspladser

eller interne veje i lokalplanområdet.

Vejledning om støj fra veje behandler støj i planlægningen for at sikre, at vejstøj fore-

bygges og reduceres. I forhold til virkemidler til at reducere støj peges der på tre

steder, der kan sættes ind: ved kilden, under udbredelsen og ved modtager (se boks

for uddybning). Det fremgår af vejledningen, at det bør prioriteres at begrænse vejstøj

ved kilden, mens isolering ved modtager kun bør være et supplement til de øvrige

virkemidler.

Udover vejledningen har Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet i 2004 udgivet et idéka-

talog,

Nye Veje til støjbekæmpelse i byer

. Det var bl.a. et inspirationsgrundlag til at

reducere støjproblemer i eksisterende boligområder.

Vejledende grænseværdier for vejstøj

De vejledende grænseværdier for vejstøj anvendes i forbindelse med planlægningen

og vurderingen af, hvilken anvendelse der kan lade sig gøre samt ved planlægning

af nye veje eller udvidelse af eksisterende vejanlæg. For vejstøj forudsættes det i en

planlægningssituation, at vejtrafikken er fremskrevet med 10 år for at tage højde for

støjbelastning fra den fremtidige trafikmængde.

De vejledende grænseværdier for vejstøj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning om

Støj

fra veje,

og fremgår af tabel 2.

Nye veje til støjbekæmpelse i byer, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet, 2004.

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 6

Borgerens muligheder

hvis en bolig m.v. er

støjbelastet

Tre redskaber til at forebygge og reducere vejstøj

Ved kilden:

Kilder, som dækker over køretøjer herunder elbiler, vejbelægning,

trakfikmængde og hastighed. Når støjen dæmpes ved kilden, har det en effekt på

alle de boliger og friarealer, som er påvirket af støj fra en given vejstrækning. Der

opnås ligeledes en støjreduktion ved fortove og cykelstier langs vejen, hvilket også

vil være en miljøforbedring for de lette trafikanter.

Udbredelsen:

Udbredelsen i form af forskellige former for afskærmning og lig-

nende. Ved anvendelse af afskærmning reduceres støjen ved de boliger og friare-

aler, der ligger bag en afskærmning, hvorimod der ikke opnås nogen dæmpning

for de mennesker, som bor og opholder sig foran afskærmningen.

Ved modtageren:

Modtageren i form af facadeisolering og lokal afskærmning.

Facadeisolering har kun en effekt på støjniveauet indendørs, hvorimod støjen på

friarealer ikke reduceres.

Forslag til lokalplaner sendes i offentlig høring. Kommunalbestyrelsen skal forholde

sig til høringssvarene, men det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om hø-

ringssvarene giver anledning til ændringer af lokalplanen inden endelig vedtagelse.

Alle har mulighed for at indsende høringssvar i den offentlige høringsperiode. Det

betyder, at hvis man som borger er i tvivl om, om der er taget højde for en evt. støj-

belastning, kan der indsendes et høringssvar til kommunen.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en lokalplan er en afgørelse. Enhver med en ret-

lig interesse i sagens udfald, indenrigs- og boligministeren samt visse landsdækkende

foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen

af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse som hovedformål, kan på-

klage en sådan afgørelse til Planklagenævnet, jf. planlovens §§ 58-59. Klage over af-

gørelser efter § 58, stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt.

Det er kun muligt at klage over retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om

kommunes afgørelse er i overensstemmelse med planloven, herunder § 15a

. Det

betyder, at der inden for 4 uger efter endelig vedtagelse kan klages over lokalplanens

sikring af støjhensynet. Hvis Planklagenævnet vurderer, at lokalplanen er i strid med

planloven, kan klagenævnet ophæve planen og hjemvise den til fornyet behandling.

Ifølge nævnspraksis anses det for tilstrækkeligt, at lokalplanen indeholder en bestem-

melse om, at udnyttelsen af lokalplanområdet kun kan ske under overholdelse af Mil-

jøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende for ejere og brugere af ejendomme om-

fattet af planen. Den betyder, at bestemmelserne skal overholdes ved fremtidig ud-

stykning, bebyggelse, beplantning mv. Den har derimod ikke virkning for lovligt eksi-

sterende bebyggelse eller anvendelse.

Opdages støjbelastningen først senere, fx når byggeriet er opført, vil der være tale

om et forhold i strid med lokalplanen. Kommunalbestyrelsen har pligt til at søge et

ulovligt forhold lovliggjort, hvis det ikke er af underordnet betydning, jf. planlovens

17 Jf. afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, se NMK 2017 - NMK-33-03684,

https://pkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/

c93ab171-44fe-4494-b06b-5f82a320f698?highlight=15a.

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 7

Bolig- og Planstyrelsens

vurdering

§ 51, stk. 3. Det kan ske ved fysisk eller retlig lovliggørelse. Fysisk lovliggørelse er

fx nedrivning af ulovligt byggeri. Retlig lovliggørelse er fx dispensation til det på-

gældende forhold. Det er ikke ift. planloven muligt at dispensere fra Miljøstyrelsens

vejledende grænseværdier. Det betyder, at hvis kommunalbestyrelsen ved fx klage

bliver opmærksom på, at de vejledende grænseværdier for vejstøj er overskredet, skal

kommunen søge det lovliggjort. Det kan ske ved påbud om tiltag til overholdelse af

de vejledende grænseværdier. Det følger af planloven, at det påhviler den til enhver

tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

I tilfælde hvor støjbelastningen sker over tid, er der begrænsede handlemuligheder alt

efter situationen. Er lokalplanen ikke udnyttet, skal nyt byggeri leve op til evt. bestem-

melser om overholdelse af vejledende grænseværdier. Hvis byggeriet er opført og

taget i brug, må det antages, at forholdet har været lovligt på tidspunktet for planens

vedtagelse og opførelse af byggeriet. Er der tale om støj fra en virksomhed, kan dette

håndteres efter miljøbeskyttelsesloven i dialog med virksomheden. Dette gælder dog

ikke for vejstøj, som ikke er reguleret i miljøbeskyttelsesloven.

Det er Bolig- og Planstyrelsens vurdering, at planloven rummer flere muligheder for

at forebygge boliger belastet af vejstøj. Planloven tilsigter bl.a., at støjulemper fore-

bygges, og loven indeholder et generelt forbud mod at planlægge i områder belastet

af støj, medmindre det er muligt at sikre mod støjgener gennem forskellige typer af

afskærmningsforanstaltninger. Dette gælder for alle former for støj.

Behovet for samspil mellem planloven og miljølovgivningen er væsentligt i forhold til

vejstøj, da vejstøj ikke reguleres i miljøbeskyttelsesloven. Kommunerne kan via trafik-

planlægning i et vist omfang regulere vejtrafikkens miljøbelastning. Det betyder også,

at der ikke kan stilles krav om, at støjen fra en vej skal nedbringes ved, at der skal køre

færre biler, eller opsættes støjafskærmning, hvis støjen belaster et eksisterende bo-

ligområde, der ligger tæt op ad vejen. Det har derfor betydning, at der ikke placeres

yderligere boliger eller anden støjfølsom anvendelse i områder, der allerede er, eller

kan forventes at blive, belastet med støj fra veje

Præcisering af planlovens redskaber

i forhold til at forebygge at boliger

belastes af vejstøj

Planloven indeholder allerede redskaber til at forebygge gener ved vejstøj. Det kan

dog overvejes at tydeliggøre de gældende bestemmelser i planloven.

For det første kan det overvejes at stille krav om, at de nødvendige afskærmningsfor-

anstaltninger til sikring af området fremgår af lokalplanens bestemmelser. Det er med

planlovens gældende bestemmelser muligt at fastsætte bestemmelser om specifikke

afskærmningsforanstaltninger, men efter klagenævnspraksis er det ikke et krav. For

at udløse pligten til at etablere afskærmning, skal bestemmelser om støjafskærm-

ning udtrykkeligt formuleres som en betingelse for ibrugtagning. På den ene side

kan fastsættelse af bestemmelser om specifikke afskærmningsforanstaltninger være

en ulempe, idet det kan være svært at gennemskue, om det er muligt at etablere de

nødvendige afskærmningsforanstaltninger, og hvad der skal til for at sikre anvendel-

Håndbog om Miljø og Planlægning – boliger og erhverv i byerne, Miljøministeriet 2004.

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

sen i det konkrete lokalplanområde mod støjgener. På den anden side vil det fremgå

tydeligt for borgere og bygherrer i lokalplanen, at der er en støjproblematik, og at

der skal opføres nødvendig afskærmning. Ligeledes er borger, bygherre og kommune

sikret, at støjafskærmningen er indtænkt fra begyndelsen, herunder at der er afsat

plads. Der bør samtidig formuleres bestemmelser i lokalplanen om støjafskæmning

som en betingelse for ibrugtagning. Viser det sig, at anvendelsen ikke kan sikres mod

støjgener, vil udnyttelse af planen være i strid med § 15 a.

Planloven sikrer offentlighed i forbindelse med høring af planforslag, ligesom der fin-

des en klagemulighed, hvis man er klageberettiget. Set i forhold til vejstøj er disse mu-

ligheder ikke nødvendigvis relevante, idet en overskridelse af de vejledende grænse-

værdier formentlig først vil blive opdaget efter opførelse af byggeriet. Hvis en borger

flytter ind i en nyopført støjbelastet bolig, er det en mulighed at klage til kommunen,

jf. ovenfor. Er boligen opført i strid med § 15 a, vil der være tale om et ulovligt for-

hold, og kommunen skal søge det ulovlige forhold lovliggjort enten fysisk eller retligt.

Det vil ikke være afgørende, om en lokalplan indeholder bestemmelser om specifikke

afskærmningsforanstaltninger, da planlovens bestemmelser ikke er overholdt. Dog

kan det være nemmere at håndhæve en konkret bestemmelse i en lokalplan om af-

skærmningsforanstaltning end en generel bestemmelse om vejledende grænseværdi-

er. Konkrete bestemmelser om de nødvendige afskærmningsforanstaltninger vil også

give øget gennemskuelighed for bl.a. borgere, da det klart fremgår af lokalplanen at

der er et støjproblem og hvordan det håndteres. Ønskes det at styrke offentligheden

omkring støjbelastning, så kan planloven ændres, således at konkrete bestemmelser

om afskærmningsforanstaltninger bliver et krav.

For det andet kan det overvejes at præcisere den såkaldte huludfyldningsbestemmel-

se i planloven. Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan planlægges for at opføre

ny boligbebyggelse i eksisterende støjbelastede boligområder eller områder for blan-

dede byfunktioner, når der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om støjisolering

af de nye boliger. Det betyder, at det er de vejledende grænseværdier indendørs og

udendørs på opholdsarealer i tilknytning til boligen, som skal være overholdt, hvor

det ellers er vejledende grænseværdier udendørs. Huludfyldning er en betegnelse,

som kun er anvendt i Miljøstyrelsens vejledninger. Det er ikke et begreb i planloven;

der er det angivet som

isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligom-

råder eller områder for blandede byfunktioner.

Da bestemmelsen blev indført i planloven, blev den ikke defineret. Der blev der hen-

vist til kommende vejledninger for støj fra hhv. jernbaner, veje og virksomheder. An-

vendelsen af bestemmelsen er dermed beskrevet i tre forskellige vejledninger, som

anvender en betegnelse, der ikke findes i planloven. Det betyder, at der er usikkerhed

om, hvornår bestemmelsen kan bruges. En præcisering vurderes relevant, fordi der

er flere konkrete eksempler på, at huludfyldning og de lempede indendørs grænse-

værdier anvendes bredere end bestemmelsen tilsigter fx i forbindelse med udlæg af

helt nye boligområder, fx i nærhed til motorveje. Disse nye boligområder er dermed

allerede støjbelastede. Det kan derfor overvejes, om bestemmelsen og anvendelsen

heraf kan defineres klarere i planloven, som det fx er tilfældet med anvendelsen af

byomdannelsesområder og transformationsområder, som dog begge vedrører virk-

somhedsstøj. Dette vil skabe større gennemskuelighed, idet kravene til anvendelsen

klart vil fremgå af loven fremfor af forskellige vejledninger.

En præcisering af bestemmelsen vil skulle ske under såvel hensyntagen til, at der ikke

etableres unødigt støjbelastede boliger, og til, at der er behov for at kunne byforny

visse byområder eller karréer. Der ses eksempler på, at huludfyldningsbestemmelsen

anvendes bredere end det vurderes, at formålet med bestemmelsen tilsigtede. En

række afgørelser fra Planklagenævnet har dog medvirket til at præcisere anvendel-

sesområdet, bl.a. at bestemmelsen ikke kan anvendes for planlægning for helt nye

boligområder, men alene i et eksisterende boligområde. En præcisering i planloven

vil kunne kodificere denne praksis og sikre, at bestemmelsen i højere grad anvendes

i overensstemmelse med dens formål, samt gøre muligheden nemmere at anvende i

praksis. Bl.a. KL vil dog samtidig se dette som en begrænsning i forhold til den hidti-

dige boligudvikling. En præcisering af reglerne vil skulle ske ud fra det samlede regel-

kompleks vedrørende støj, herunder om byomdannelse, transformationsområder og

øvrige afskærmningsforanstaltninger jf. ovenfor.

Det skal ses i sammenhæng med, at der fra nogle af de større kommuner og KL

efterspørges en mulighed for i videre omfang at kunne anvende de vejledende in-

dendørs grænseværdier generelt. Særligt Københavns Kommune peger på, at det er

en udfordring, at grænseværdier for støj skal være overholdt udendørs på facaden.

Der efterspørges en harmonisering, hvor de indendørs støjgrænser anvendes generelt

for både virksomhedsstøj og vejstøj. Det vurderes ikke, at øget anvendelse af denne

mulighed vil bidrage til at forebygge og reducere vejstøj. Hvis de indendørs grænse-

værdier anvendes i flere situationer, vil der reelt være tale om en lempelse af grænse-

værdierne, som vil lede til flere støjbelastede boliger. En sådan ændring vurderes også

at stride mod EU’s 7. miljøhandlingsplan, hvor medlemslandene skal mindske antallet

af støjbelastede boliger

, bl.a. gennem forbedringer i byplanlægningen, ligesom det

fremgår af aftaleteksten fra 2018, at formålet med nærværende servicetjek er at redu-

cere antallet af støjbelastede boliger.

En tredje mulighed for styrkelse af planlovens redskaber kan ske ved at se på mu-

lighederne inden for afskærmningsforanstaltninger ved kilden. Planloven indeholder

bestemmelser, som gør det muligt at håndtere støj under udbredelsen (støjvold mv.)

og ved modtager (isolering mod støj), men ikke ved kilden. Tiltag ved kilden kan fx

19 Det 7. miljøhandlingsprogram frem til 2020 – Et godt liv i en ressourcebegrænset verden,

https://eur-lex.europa.eu/

legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013D1386&from=EN

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

vedrøre vejtype, kørehastighed, vejbelægning, biltyper mv. Kommunerne etablerer

selv en stor del af vejene, og har allerede mulighed for fx at anvende støjreduceren-

de slidlag og indgå i dialog med politiet ift. hastigheder, og vejloven giver allerede

kommunerne mulighed for at regulere en række forhold omkring vejen. Det skal be-

mærkes, at tiltag som fx regulering af hastighed ikke reguleres i planloven og des-

uden kan have konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet. Det vurderes

ikke hensigtsmæssigt, at der sker en sammenblanding af vejlovens og færdselslovens

bestemmelser og planloven, da der allerede ses udfordringer med snitfladen mellem

planlov og miljølovgivning. Yderligere redskaber i relation til kilden bør således hånd-

teres i anden relevant lovgivning.

Det bemærkes endvidere, at elbiler vil medføre en vis reduktion af støjen ved kilden,

primært i by- og villaområder, hvor hastigheden er lav, mens det ikke vil have en effekt

for hovedparten af de støjbelastede boligområder, som ligger langs større veje med

høje hastigheder. Det skyldes, at den største del af støjen opstår i kontakten mellem

dæk og vejbane. Motorstøjen har kun betydning ved hastigheder under 30-40 km/t

for personbiler

. Herudover arbejder EU-kommissionen med forslag der skal sikre, at

elbiler støjer ved lavere hastigheder (0-20 km/t) af hensyn til færdselssikkerheden. Det

vurderes derfor at have en begrænset effekt ift. vejstøj at give kommunerne mulighed

for at regulere, at bestemte veje fx er til elbiler alene.

henhørte under samme ministerium og styrelse. Der er i forhold til planlægning ikke

en egentlig definition af fx ”støjbelastet bolig”. Det kan gøre det svært at følge hen-

synene, hvilket bl.a. ses i forhold til anvendelse af den såkaldte huludfyldningsregel.

Planloven har ikke særlige bestemmelser for vejstøj. Det betyder, at samme bestem-

melser gælder for vejstøj som i forhold til anden støj, fx fra virksomheder. Der er dog

forespørgsler på at kunne anvende samme redskaber i forhold til støj fra virksom-

heder, som det er muligt for vejstøj. Det beror på misforståelser. Uklarhederne om

anvendelsen er i forhold til vejstøj relevant, fordi der i forbindelse med håndtering af

andre typer støj viser sig misforståelser om planlægning i områder belastet af vejstøj.

I praksis oplever kommunerne planlovens bestemmelser om virksomhedsstøj som

strammere end for vejstøj. Dette står i kontrast til, at Miljøstyrelsen vurderer, at den

største udfordring med støjbelastede boliger stammer fra vejstøj. Som eksempel på

forskellen mellem planlægning i områder med hhv. vejstøj og virksomhedsstøj næv-

ner kommunerne bestemmelserne om huludfyldning. Anvendelsen for vejstøj beskri-

ves som simpel, og der er ikke risiko for, at den støjende aktivitet pålægges skærpede

krav. Hvad angår virksomhedsstøj skal det dog sikres, at en planlægning ikke leder

til skærpede krav for den pågældende virksomhed. Det betyder også, at det er van-

skeligt at anvende reglerne i kombination med hinanden, dvs. huludfyldningen for så

vidt angår vejstøjen og andre regler om virksomhedsstøj for så vidt angår støj fra pro-

duktionsvirksomheder, fordi grænseværdierne for de to regelsæt ikke er enslydende.

Herudover giver kommunerne udtryk for, at huludfyldningsbestemmelsen anvendes

i bred forstand, fordi der i de større byer i dag stort set altid er tale om, at et område

er belastet af en form for støj. Derfor ser kommunerne heller ikke, at det i en planlæg-

ningssituation nødvendigvis giver mening at skille forskellige typer af støj ad. Gene-

relt set er det bestemmelserne om, at de vejledende grænseværdier skal overholdes

udendørs, der giver anledning til udfordringer i planlægningen, men dette er dog et

helt grundlæggende element i forhold til støjgene og støjbeskyttelse. Fastsættelsen af

disse grænseværdier, vurderingen af de helbreds- og samfundsmæssige afvejninger

samt definitionen af støjbelastede boliger er dog uden for planloven.

Behov for styrket vejledning

Der vurderes at være behov for at styrke vejledningen om planlægning og forebyg-

gelse af støj i planlægningen af flere årsager. Nogle kommuner har konkrete spørgs-

mål til udformning og placering af afskærmningsforanstaltninger fx om en støjskærm

kan monteres på facaden eller på anden vis integreres i bybilledet. Planloven indehol-

der ikke nærmere bestemmelser om udformningen af afskærmningsforanstaltninger,

men henviser til overholdelsen af de vejledende grænseværdier, som er fastsat af

Miljøstyrelsen. Det er Miljøstyrelsen, der kan vurdere om der er tale om en afskærm-

ningsforanstaltning, en del af facaden eller lignende. Det betyder, at det kan være

nødvendigt for en kommune at have kontakt til både Miljøstyrelsen og Bolig- og

Planstyrelsen, når der er spørgsmål om støj.

Generelt er der en stor snitflade mellem planlov og miljølovgivning, særligt Miljøsty-

relsens vejledninger om støj. Vejledningerne er primært rettet mod miljømyndighe-

den og henvender sig i udgangspunktet ikke til kommunen som planmyndighed. Der

er i vejledning om støj fra veje beskrivelser af planlægningssituationer, da støj både

i relation til miljøbeskyttelsesloven og til planområdet på tidspunktet for udgivelse

20 Trafikstøj – Et overset samfundsproblem. En hvidbog om løsninger og udfordringer, Gate21 og Rambøll, maj 2016

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/TRU/bilag/324/1679588.pdf.

Statsligt tilsyn

Der føres ikke tilsyn fra statens side med overholdelse af planlovens § 15 a, og om

der planlægges i områder belastet af støj i kommunerne. Vejdirektoratet er statslig

vejmyndighed og planlægger og udmønter som sådan statslige midler, der bevilges

til at forebygge og bekæmpe støjgener fra trafikken på statsvejene. Vejdirektoratet

giver udtryk for, at der i dialogen med kommunerne om sikring af støjramte naboare-

aler til statsvejene er udfordringer med samtidig sikring af støjhensynene, sådan som

det er forudsat med planlovens forebyggende krav til kommunernes planlægning af

støjbelastede arealer.

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 8

Konklusion

Et egentligt tilsyn med kommunernes varetagelse af sikring af støjhensynet vil kræve

en ændring af planlovens bestemmelser om nationale interesser i kommuneplanlæg-

ningen. Det kan være en fordel at medtage dette hensyn i det nationale tilsyn, idet

oversigten også er en indgang til dialog med kommunerne. Omvendt blev det i aftalen

fra juni 2016 om Danmark i bedre balance og modernisering af planloven under pkt.

4.1. Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning aftalt, at staten fremover

alene skal komme med indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen

er i strid med væsentlige nationale interesser. Tilsyn med sikring af støjhensynet vil

være en omfattende statslig opgave.

Planlovens gældende bestemmelser skal sikre, at der ikke planlægges for nye støjbe-

lastede områder. Det er muligt at planlægge i områder belastet af støj, hvis den frem-

tidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Hvis planlovens bestemmelser skal styr-

kes med henblik på at sikre, at der etableres færre støjbelastede boliger mv., kan det

overvejes at gennemføre lovændringer på to områder. For det første kan den såkaldte

huludfyldningsbestemmelse defineres og præciseres i planloven fremfor i forskellige

vejledninger. For det andet kan det tydeliggøres i planloven, at de afværgeforanstalt-

ninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af planlovens bestemmelser om

støj, fremgår eksplicit af den pågældende lokalplan udover generelle bestemmelser

om overholdelse af de vejledende grænseværdier, altså en kodificering af gældende

ret.

Der er også mulighed for at understøtte forebyggelse og reduktion af vejstøj i plan-

lægningen yderligere med de gældende bestemmelser i planloven gennem en styrket

vejledningsindsats. Der kan fx vejledes om anvendelse af de gældende bestemmelser,

herunder huludfyldningsbestemmelser og i forhold til forskellige afskærmningsforan-

staltninger. En vejledningsindsats kan med fordel vedrøre støj generelt og ikke kun

vejstøj, da planlovens bestemmelser som udgangspunkt vedrører støj generelt, og

kommunerne derfor arbejder med situationer, hvor flere forskellige typer af støj op-

træder samtidig.

Støjafskærmning i hovedstaden

Planlovens kapitel 2 c sikrer en særlig statslig regulering af planlægningen i de 34

kommuner i hovedstadsområdet dels med særlige regler i loven til kommuneplan-

lægningen, dels med særlige landsplandirektiver for hovedstadsområdet, herunder

navnlig Fingerplanen – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.

Fingerplanen fastlægger bl.a. afgrænsningen af større grønne områder (grønne kiler)

i hovedstadsområdet. De grønne kiler skal som udgangspunkt friholdes for nye byg-

ninger og anlæg. På forslag fra kommuner i hovedstadsområdet blev der med den

gældende Fingerplan 2019 åbnet mulighed for, at der i grønne kiler, som grænser op

til støjende infrastrukturanlæg og ikke er omfattet af arealreservationerne til trans-

portkorridorer, kan etableres støjafskærmning med jordanlæg.

Planlægning for støjafskærmning med jordanlæg skal opfylde en række betingelser,

navnlig at afskærmningen bidrager til en væsentlig reduktion af støjbelastningen af

både de tilgrænsende grønne kiler og større byområder med støjfølsom anvendelse.

Det indgik i aftalen fra december 2018 i relation til nærværende servicetjek, at det

skulle være muligt at etablere støjvolde langs motorveje i grøn kile i Fingerplanen.

Med den beskrevne ændring af Fingerplanen vurderes dette aftalepunkt at være im-

plementeret.

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Aftaletekst

Servicetjek af planlovens redskaber og muligheder for forebyggelse og reduktion af

vejstøj sker på baggrund af den politiske aftale af 19. december 2018: Aftale mellem

regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) Socialdemokra-

tiet og Dansk Folkeparti om udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn.

Følgende fremgår om servicetjekket i aftalens afsnit 2.5 Bedre planlægning der mind-

sker trafikstøj:

Trafikstøj er et stort samfundsproblem med gener og en række alvorlige helbreds-

effekter til følge. Over 700.000 boliger i Danmark er udsat for støj fra veje, der

overskrider de gældende vejledende grænseværdi og heraf er ca. 140.000 boli-

ger stærkt støjbelastet. Vejdirektoratet har fokus på at nedbringe støjen når der

planlægges og bygge nye statslige vejanlæg, idet der indarbejdes støjdæmpende

indsatser i projektet. Vejdirektoratet arbejder desuden løbende med udviklingsak-

tiviteter for at målrette, forbedre og optimere indsatsen mod vejstøj.

Tabel med oversigt over de relevante

bestemmelser i planloven

Bestem-

Tekst

melse

§ 15 a,

stk. 1

En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til

støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om

etablering af afskærmningsforanstaltninger mv., jf. § 15, stk.

2, nr. 13, 23 og 26, kan sikre den fremtidige anvendelse mod

støjgener

Foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg

af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende, herunder

bebyggelse i første række i transformationsområder, som

betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret

anvendelse af et ubebygget areal

Anvendelse

Forbud mod planlægning

af støjfølsom anvendelse

i områder belastet af støj,

medmindre anvendelsen

kan sikres mod støjgener.

En lokalplan kan

optage bestemmelser om

afskærmningsforanstalt-

ninger.

Grænseværdi

Grænseværdier

for støj, uden-

dørs på facaden.

§ 15,

stk. 2,

nr. 13

§ 15,

stk. 2,

nr. 23

Grænseværdier

for støj, uden-

dørs på facaden.

Isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj

En lokalplan kan optage

bestemmelser om isolering

af eksisterende boligbe-

byggelse mod støj

En lokalplan kan optage

bestemmelser om isolering

af ny boligbebyggelse i

eksisterende boligområder

eller områder til blandede

byfunktioner.

Muligheden for at lokal-

planlægge i støjbelastede

områder, hvis støjen er

bragt til ophør i løbet af en

periode, der ikke væsent-

ligt overstiger 8 år efter

lokalplanens vedtagelse

Særlige grænse-

værdier for støj

fra jernbaner,

veje og virksom-

heder, indendørs

Særlige grænse-

værdier for støj

fra virksomheder

i en over-

gangsperiode,

udendørs på

facaden.

Langt størstedelen af de støjbelastede boliger ligger langs kommunale veje. Kom-

munerne har allerede i dag en del redskaber til at bekæmpe vejstøj fx ved støjre-

ducerende asfalt, nedsættelse af hastighedsgrænser og omlægning af trafikken

mv., herunder i planloven, der rummer mulighed for at kommunerne kan ned-

bringe trafikstøjen ved fx at planlægge for opførelse af støjafskærmning i form af

støjskærme eller ved at anvende mindre støjfølsomt byggeri som støjskærm langs

eksisterende veje. Støjdæmpende initiativer kræver i mange tilfælde betydelige

investeringer, og kan dermed sætte begrænsninger ift. at reducere antallet af ek-

sisterende støjbelastede boliger.

§ 15,

stk. 2,

nr. 26

Isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende

boligområder eller områder for blandede byfunktioner, jf. §

11 b, stk. 1, nr. 2

§ 15 a,

stk. 2

Aftaleparterne er enige om behovet for at kigge på, hvordan man kan mindske

trafikstøj i boligområder. Der igangsættes derfor et servicetjek af, om kommuner-

ne i planloven kan gives yderligere redskaber og muligheder for forebyggelse og

reduktion af vejstøj. Regeringen vil som en del heraf åbne mulighed for at opføre

støjvolde i de grønne kiler langs motorvejen, i forbindelse med den igangværende

revision af Fingerplanen.

§ 15 a,

stk. 3

Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i

kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelsesområde,

kan uanset stk. 1 udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom

anvendelse, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for,

at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode,

der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt

vedtagne lokalplan er offentliggjort.

Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i

kommuneplanen er fastlagt som et transformationsområde,

kan uanset stk. 1 udlægge arealer, som er belastet af støj fra

eksisterende produktionsvirksomheder til boligformål, hvis

1. arealet er beliggende i første række mod

2. produktionsvirksomhederne,

3. støjen på arealet ikke overskrider grænseværdier

for støj med mere end 5 dB på den facade og udendørs

opholdsarealer, der vender ud mod virksomheden,

4. lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj,

der sikrer, at grænseværdier for støj indendørs med åbne

vinduer er overholdt,

5. der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er

adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier for

støj er overholdt, og

6. 5) grænseværdier for støj kan overholdes for bagved-

liggende boliger og udendørs opholdsarealer i tilknytning

hertil.

Aftaleparterne noterer sig i øvrigt, at en omlægning til el-biler i fremtiden vil

medvirke til mindre vejstøj i byerne, idet motorstøjen ved lave hastigheder i dag

overstiger dækstøjen.

Der kan lokalplanlægges

i områder belastet af støj

fra virksomheder, hvis

en række betingelser

er opfyldt, herunder at

støjen på facaden ikke

overskrider de vejledende

grænseværdier med mere

end 5 dB og at indendørs

grænseværdier for støj

overholdes

Særlige

grænseværdier

for støj fra

virksomheder,

udendørs (+ 5

dB) og inden-

dørs (indendørs

endnu ikke

fastsat).

SERVICETJEK AF PLANLOVENS REDSKABER OG MULIGHEDER

FOR FOREBYGGELSE OG REDUKTION AF VEJSTØJ

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren