Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 465
Offentligt
2366198_0001.png
Redegørelsesbilag
Evaluering af
planloven m.v. 2021
Marts 2021
Bilag 1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0002.png
Indhold
Kapitel 1
Indledning
Kapitel 2
Grøn omstilling, bæredygtighed og styrket natur
Kapitel 3
Gode rammer for landsbyernes og landdistrikternes udvikling
Kapitel 4
Byudvikling og omdannelse af eksisterende byområder
Kapitel 5
Nye udviklingsmuligheder ved kysterne og for turisme
Kapitel 6
Gode rammer for virksomheder i byerne
Kapitel 7
Landsplanlægning og samarbejdet med kommunerne
Kapitel 8
Mere enkel og strategisk planlægning i kommunerne
Layout og grafik: Bolig- og Planstyrelsen
Fotos: Unsplash og Colorbox
Publikationen kan hentes på
www.planinfo.dk
Kapitel 9
Digitalisering af planer og data
Kapitel 10
Klagesystemet
4
6
Redegørelsesbilag
Evaluering af planloven m.v. 2021
Marts 2021
Bilag 1 til Evaluering af planloven m.v. 2021
12
28
38
Bolig- og Planstyrelsen
Landsplanlægning & Tilsyn
www.bpst.dk
50
56
64
68
74
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0003.png
KAPITEL 1
Indledning
Datakilder og metode
Dette bilag til evaluering af planloven m.v. 2021 indeholder en redegørelse for oplys-
ninger om kommunernes anvendelse af ændringerne i planloven m.v. fra medio 2017
til medio 2020. De følgende kapitler knytter sig til de tilsvarende kapitler i evaluerings-
rapporten.
Afrapporteringen af kommunernes anvendelse af ændringerne i planloven fra medio
2017 til medio 2020
1
sker på baggrund af oplysninger hentet fra offentligt tilgænge-
lige data i:
Plandata.dk
BBR
CVR
Kortforsyningen/Geodata generelt
Danmarks Statistik
For at belyse kommunernes landzoneadministration yderligere, er der bl.a. gennem
workshops indhentet oplysninger fra fem repræsentativt udvalgte kommuner, med
geografisk og demografisk spredning. Formålet har været at få belyst, hvordan de
nye regler på landzoneområdet har været anvendt. Kommunerne er udvalgt i dialog
med KL og består af Holbæk, Jammerbugt, Lolland, Vejle og Aalborg kommuner.
For så vidt angår oplysninger i Plandata.dk bemærkes, at forskelle i indberetnings-
praksis hos kommunerne kan betyde, at kvaliteten af tilgængelige data varierer. På
nogle af de belyste områder er informationer fundet ved maskinelle fritekstsøgnin-
ger i meget store datamængder i Plandata.dk. Disse søgninger har potentielt ikke
fanget alle tilfælde inden for et givent emneområde. For så vidt angår informatio-
nerne i kommuneundersøgelsen er disse i et vist omfang baseret på kommunernes
skøn. Endelig bemærkes, at for en del af ændringerne af planloven i perioden 2017-
20 foreligger der på nuværende tidspunkt ikke eller kun i begrænset omfang data
om kommunernes anvendelse af reglerne.
Plandata.dk indeholder oplysninger om planer m.v., der er tilvejebragt efter planlo-
ven, blandt andet kommuneplaner, lokalplaner og landzonetilladelser (i det følgen-
de kaldet registerdata). Bolig- og Planstyrelsen
2
er systemansvarlig for drift og vedli-
geholdelse af Plandata.dk, mens oplysningerne i Plandata.dk tilvejebringes gennem
kommunernes løbende indberetninger af fysiske planer og landzonetilladelser.
Derudover bygger redegørelsen på informationer om kommunernes planlægning
fra den løbende dialog, som Bolig- og Planstyrelsen har med kommunerne om de-
res kommune- og lokalplanlægning og fra tilsynet med de nationale interesser.
På de områder, hvor der ikke findes offentligt tilgængelige data, er der i oktober
2019 gennemført en kvantitativ og kvalitativ spørgeskemaundersøgelse om anven-
delsen af de nye muligheder i planloven (kommuneundersøgelsen). 90 ud af 98
kommuner har besvaret kommuneundersøgelsen, hvilket vurderes som tilfredsstil-
lende i forhold til repræsentativitet. Kommunerne er af hensyn til at sikre en ensartet
besvarelse blevet bedt om oplysninger om anvendelsen af de nye muligheder inden
for en periode på to år fra lovens ikrafttræden.
1 Som led i aftale om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”,
2016, mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er det aftalt, at planloven m.v.
skal evalueres inden 1. juli 2020.
2 Ansvaret for planlovsområdet er ved kgl. resolution af 21. januar 2021 overført fra erhvervsministeren til indenrigs- og
boligministeren. Erhvervsstyrelsens opgaver på planlovsområdet er i den forbindelse overført til Bolig- og Planstyrelsen.
4
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
5
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0004.png
KAPITEL 2
Grøn omstilling, bæredyg-
tighed og styrket natur
PLANLOVEN 2017 – 2020
Med planlovsændringerne de senere år har kommunerne fået en række nye mulighe-
der for at styrke sammenhængende natur og skabe bedre rammer for grøn omstilling.
Det gælder bl.a. i forhold til planlægning for vindmøller, forenklet planlægning for
Grønt Danmarkskort og fokus på realisering heraf samt forebyggelse af oversvøm-
melser og erosion, se herom i
bilag 2
til evaluering af planloven m.v. 2021.
Justering af Grønt Danmarkskort og nedsættelse af naturråd
(§ 11 a, stk. 2 og stk. 4-5)
Ændring og formål:
Reglerne for udpegning af Grønt Danmarkskort blev ændret i 2017, så udpegning
af naturområder og udviklingsområder i kystnærhedszonen blev koblet sammen
(se afsnit om udviklingsområder i kapitel 5). Det blev gjort for at sikre samtidighed
i udpegningerne og for at undgå overlap mellem områder, der er udpeget til ud-
viklingsområder og Grønt Danmarkskort. Derudover blev kommunernes planlægning
for naturbeskyttelse og udpegning af Grønt Danmarkskort samlet i ét plantema for
at forenkle kommunernes opgave på naturområdet. På baggrund af regelændringen
udsendte det daværende miljø- og fødevareministerium i 2017 en vejledning om ud-
pegning af Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen.
Samtidig blev kommunerne pålagt at etablere 20 lokale naturråd til at vejlede kom-
munerne om udpegning af Grønt Danmarkskort. I den forbindelse blev der udarbej-
det en bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd og en tilhørende vejledning,
der skulle tjene som inspiration for kommuner og lokale naturråd.
Anvendelse af muligheder:
Det fremgår af Plandata.dk, at 93 ud af 98 kommuner har udpeget naturbeskyttelses-
områder (inkl. potentielle naturbeskyttelsesområder) i deres kommuneplaner, og 89
ud af 98 kommuner har udpeget økologiske forbindelser (inkl. potentielle økologiske
forbindelser). Se kort 2.1.
Landets kommuner har inden januar 2018 nedsat i alt 20 lokale naturråd. De 20 loka-
le naturråd har inden juli 2018 skulle bistå kommunerne med udpegninger til Grønt
Danmarkskort. Naturrådene var bredt sammensat og repræsenterede bl.a. lodseje-
re og grønne organisationer. Ultimo 2018 samlede KL de 20 naturråds anbefalinger
(’Naturråd og Grønt Danmarkskort’, KL 2017). Af opsamlingen fremgår det, at 12 lo-
kale naturråd anså det for afgørende for Grønt Danmarkskorts succes, at der blev
gennemført en tidlig dialog med lodsejerne før udpegningen. 8 lokale naturråd anså
inddragelse af lodsejerne i implementeringsfasen for at være afgørende for værdien
af udpegningerne. KL har oplyst, at der i samtlige 20 lokalråd har været lodsejere re-
præsenteret, som dermed har haft indflydelse på naturrådenes anbefalinger til kom-
munerne.
Ny mulighed for planlægning for vindmøller på land
(Bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019)
Ændring og formål:
Energiaftalen mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet fra juni 2018 gav anledning til en ændring, der skulle give kommunerne
nye muligheder for planlægning af vindmøller på land. Bekendtgørelse om planlæg-
ning for og tilladelse til opstilling af vindmøller er revideret på baggrund af Energiaf-
talen. Med bekendtgørelsen, der trådte i kraft september 2019, er den hidtidige høj-
debegrænsning på 150 meter for vindmøller på land ophævet. Ændringen indebærer,
at kommunerne kan beslutte, hvor høje vindmøllerne kan være i et givent område.
Kommunerne skal i planlægningen fortsat tage hensyn til naboer, natur og landskaber
m.v.
Anvendelse af muligheder:
Der er ikke siden de nye reglers ikrafttræden i september 2019 vedtaget lokalplaner,
som giver mulighed for vindmøller over 150 m. Det skal ses i lyset af, at planlægning
for høje vindmøller er en proces, der tager tid.
Energiaftalen fra juni 2018 slår fast, at partnerne er enige om, at antallet af landvind-
møller skal mere end halveres. Det indebærer, at antallet af landvindmøller reduce-
res fra de nuværende ca. 4.300 til maksimalt 1.850 i 2030. Juni 2020 er der indgået
Klimaaftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet, hvor partierne er blevet enige om, at tidspunktet for, hvornår landvind-
mølleloftet fra Energiaftale 2018 skal være opnået, udsættes fra 2030 til 2040.
6
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
7
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0005.png
De lokale naturråd har været nedsat på tværs af flere kommuner, og deres anbefalin-
ger til udpegning af Grønt Danmarkskort går på tværs af kommunegrænserne. De lo-
kale naturråds anbefalinger blev givet medio 2018 og skulle derefter lægges til grund
for kommunernes planlægning. Det er op til kommunerne at indarbejde de lokale na-
turråds anbefalinger og gå i dialog med lodsejere i kommunens videre planlægning.
Det er en planlægning, som for størstedelen af kommunerne ikke er afsluttet.
Kvaliteten af Grønt Danmarkskort afspejles ikke kun af kortudpegningerne, men bl.a.
også ved en redegørelse i kommuneplanen, der beskriver grundlaget for udpegnin-
gerne og en prioritering af naturindsatserne i de udpegede områder mm. På bag-
grund af registerdata fremgår det, at 36 af landets 98 kommuner har revideret deres
kommuneplan, siden planlovsændringen trådte i kraft den 15. juni 2017. Eftersom
størstedelen af landets kommuner således endnu ikke har udarbejdet og vedtaget
kommuneplaner efter ikrafttrædelsen af reglerne i 2017, er der endnu ikke tale om en
fuld implementering af Grønt Danmarkskort.
Redegørelseskrav til Grønt Danmarkskort
(§ 11 e, nr. 3)
Ændring og formål:
Som led i at sikre en realisering af Grønt Danmarkskort blev der i 2020 tilføjet et krav
i planloven til kommunerne om at redegøre for, om den planlagte udvikling af natur-
områderne i kommuneplanerne og Grønt Danmarkskort er realiseret. Denne ændring
blev foretaget som opfølgning på Aftale om udlæg af sommerhusområder og styrket
naturhensyn af 19. december 2018 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folke-
parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Med denne regelændring blev
fokus på kommunernes realisering af Grønt Danmarkskort styrket.
Af aftalen fremgår det desuden, at der stilles krav om, at før et udviklingsområde
udpeget i kystnærhedszonen kan træde i kraft, skal der i den pågældende kommune
være vedtaget et Grønt Danmarkskort. Kravet blev herefter fastsat som et vilkår i be-
kendtgørelsen om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder, hvoraf det fremgår,
at udpegningen af udviklingsområder først kan træde i kraft, når der for kommunen
foreligger en endeligt vedtaget og offentliggjort planlægning for Grønt Danmarks-
kort, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 15, efter anbefalinger fra det lokale naturråd, og
ikke omfatter arealer, som kommunalbestyrelsen har udpeget til Grønt Danmarkskort.
Dette for at styrke paralleliteten mellem udpegning af Grønt Danmarkskort og udvik-
lingsområder i kystnærhedszonen.
Anvendelse af muligheder:
Ændring af redegørelseskravet er trådt i kraft 1. april 2020 og vil blive implementeret
i forbindelse med kommunernes revision af deres kommuneplaner.
Ophævelse af tilslutningspligt til varmeforsyning i lokalplaner
(§ 15, stk. 11)
Ændring og formål:
Som opfølgning på Energiaftalen fra juni 2018 blev planloven ændret for at imø-
dekomme ønsket om at modernisere varmesektoren. Med virkning fra januar 2019
blev kommunernes mulighed for i nye lokalplaner at kræve tilslutning til kollektiv
varmeforsyning, som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, ophævet. Formå-
let var at sikre, at forbrugerne ikke længere kan pålægges at bidrage til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, selvom forbrugerne ikke aftager varmen eller naturgassen, og
selvom der måtte være alternative og eventuelt billigere opvarmningsmuligheder.
Kort 2.1: Kortlægningen viser for henholdsvis 2017 og 2020: kommunernes registrering af de kortgrund-
lag, der tilsammen udgør udpegninger til Grønt Danmarkskort. Af kortet ses det, at det samlede areal, der
er udpeget til Grønt Danmarkskort, er forøget. Kilde: Kommunernes oplysninger i Plandata.dk
8
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
9
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0006.png
Anvendelse af muligheder:
Ændring af reglerne trådte i kraft den 1. januar 2019 og gælder for lokalplanforslag,
der er offentliggjort efter denne dato. Af energiaften fremgår det, at konsekvenserne
for ophævelse af eksisterende tilslutningspligter i allerede vedtagne lokalplaner skal
analyseres. Denne analyse er foretaget af Energistyrelsen (Modernisering af varme-
sektoren - Sammenfatning af resultater). Analysen konkluderer, at en ophævelse af de
eksisterende tilslutningspligter vil have begrænset indflydelse på forbrugernes valg af
forsyningsform. I analysen er dog ikke indregnet prisfald for individuelle varmepum-
per som følge af teknologiudvikling eller eventuelle reduktioner i elvarmeafgiften.
10
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
11
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0007.png
KAPITEL 3
Gode rammer for landsby-
ernes og landdistrikternes
udvikling
PLANLOVEN 2017 – 2020
Med ændringen af planloven i 2017 blev der indført en række nye muligheder og bestem-
melser, der skulle give bedre muligheder for at drive virksomhed, arbejde og bo i land-
distrikterne. Ønsket var bl.a. at sikre mere tidssvarende rammer for landbruget og andre
erhverv samt nye muligheder for udvikling af attraktive boliger og landsbyer. Reglerne for
pensionisters anvendelse af fritidsboliger blev ligeledes ændret.
Herudover blev der mulighed for, at pensionister kan bebo deres fritidshuse hele året
efter et års ejerskab.
De umiddelbare rettigheder gælder i landzone i hele landet, herunder også i hoved-
stadsområdet (inkl. Fingerplanens grønne kiler). Dog er der for visse af bestemmelserne
områder (klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen, kystnærhedszonen), hvor undta-
gelserne ikke gælder.
Ud over de umiddelbare rettigheder blev der indført særlige muligheder for kommuner-
ne til at meddele tilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisterende bygninger
og til udvidelse af eksisterende, veletablerede vognmandsvirksomheder. Der blev des-
uden indført en ny bestemmelse om, at nye beboelsesbygninger, der er nødvendige for
en landbrugsejendoms drift, kan tillades etableret op til 50 m væk fra landbrugsejen-
dommens hidtidige bebyggelse. Endelig blev forældelsesfristen for landzonetilladelser
sat op fra 3 år til 5 år, samt mulighed for meddelelse af en frist på op til 10 år til genop-
førelse af en bolig.
Der findes ikke en samlet registrering af anvendelsen af borgernes og virksomhedernes
brug af de umiddelbare rettigheder. Kommunerne er derfor i kommuneundersøgelsen
fra 2019 blevet bedt om at vurdere omfanget af anvendelsen af en række af de nye reg-
ler. Derudover er der afholdt workshops med fem repræsentativt udvalgte kommuner
(i det følgende kaldet landzonekommuner), som er udpeget i dialog med KL, for at få
belyst erfaringerne med de nye landzoneregler indholdsmæssigt og administrativt.
Nedenfor følger en redegørelse for anvendelse af hver enkelt ændring af landzonereg-
lerne.
Mere fleksible landzoneregler
I landzonen kræver det som udgangspunkt en landzonetilladelse at foretage udstyk-
ning, opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelse af bestående bebyggelse og ube-
byggede arealer. Der gælder særlige regler for landbruget i landzone, hvor bebyggelse,
der er erhvervsmæssigt nødvendig for driften, er fritaget fra krav om landzonetilladelse.
Desuden er større husdyrbrug alene reguleret af husdyrbruglovgivningen.
Kommunen fastsætter via kommuneplanen, og eventuelle landzonelokalplaner, ram-
mer for udviklingen af landsbyerne og det åbne land med boliger, landbrug, erhverv,
friluftsliv, natur, skove og anlæg for vedvarende energi mm. Planerne ligger til grund
for den konkrete afvejning, som kommunen skal foretage af de hensyn, der ligger bag
landzonebestemmelserne.
For at give bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og gøre det mere attraktivt
at bo og leve i landdistrikterne blev der i 2017 indført en række yderligere undtagelser
fra kravet om landzonetilladelse; de såkaldte umiddelbare rettigheder.
De umiddelbare rettigheder blev bl.a. udvidet med mulighed for udvidelse af boliger
op til 500 m² (mod før 250 m²), etablering af virksomheder i andre overflødiggjorte
bygninger end landbrugsbygninger samt mindre udvidelser af disse. Samtidig blev und-
tagelserne fra kravet om landzonetilladelse for forhold, der vedrører landbrugsdrift og
bedrift lempet, ligesom der kom undtagelse for mindre dambrug på landbrugsejen-
domme.
12
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
13
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0008.png
Mulighed for at meddele tilladelse til flere boligenheder i eksisterende
bygninger
(§ 35, stk. 10)
Ændring og formål
Som led i at øge bosætningsattraktiviteten i landdistrikterne fik kommunerne mulig-
hed for at meddele landzonetilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisteren-
de bygninger.
Anvendelse af muligheder
I kommuneundersøgelsen svarer 37 ud af 90 kommuner, at de har anvendt bestem-
melsen. Der er samlet meddelt 100 tilladelser. Som det fremgår af figur 3.1, har stør-
stedelen af kommunerne, der har benyttet bestemmelsen, givet fem eller færre tilla-
delser.
Mulighed for at meddele tilladelse til flere boligenheder i eksisterende bygninger
Mulighed for at meddele tilladelse til udvidelse af eksisterende
veletablerede vognmandsvirksomheder
(§ 35 a)
Ændring og formål
Som et led i at sikre gode rammer for erhvervet blev der ved planlovsændringen lavet
en særskilt bestemmelse, der angiver, at kommunen i særlige tilfælde kan meddele
tilladelse til udvidelse af eksisterende vognmandsvirksomhed.
Anvendelse af muligheder
I kommuneundersøgelsen svarer 16 ud af 90 kommuner, at de har anvendt bestem-
melsen. Langt størstedelen af kommunerne, der har benyttet bestemmelsen, har givet
en enkelt tilladelse til udvidelse, jf. figur 3.2. Der er meddelt i alt 20 tilladelser.
Mulighed for at meddele tilladelse til udvidelse af eksisterende veletablerede vognmandsvirksomheder
10
15
ANTAL KOMMUNER
ANTAL KOMMUNER
10
5
5
0
1
2
3
4
5
6
>6
ANTAL LANDZONETILLADELSER
Figur 3.1: Antallet af landzonetilladelser til indretning af boliger bestående af flere boligenheder i eksiste-
rende bygninger. Kilde: Kommuneundersøgelsen (2019).
0
1
3
4
IKKE OPLYST
ANTAL TILLADELSER
Figur 3.2: Antallet af landzonetilladelser givet til udvidelse eller ændring af vognmandsvirksomhed i landzo-
nen iht. § 35 a meddelt af kommunerne. Kilde: Kommuneundersøgelsen (2019).
14
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
15
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0009.png
Ny anvendelse af overflødiggjorte bygninger
(§ 37, stk. 2)
Ændring og formål
Som led i at give bedre muligheder for at drive virksomhed i landdistrikterne blev det
med lovændringen muligt at tage andre overflødiggjorte bygninger (end landbrugs-
bygninger) i brug til virksomheder m.v. uden landzonetilladelse.
Anvendelse af muligheder
Det fremgår af kommuneundersøgelsen, jf. figur 3.3, at 58 pct af kommunerne i meget
høj, høj eller nogen grad vurderer de nye bestemmelser anvendt. 23 pct. vurderer, at
bestemmelserne anvendes i mindre grad, og 11 pct., at de slet ikke anvendes.
Ny anvendelse af overflødiggjorte bygninger
Tilbygning op til 500 m² til udvidelse af virksomhed etableret i
overflødiggjort bygning
(§ 36, stk. 1, nr. 20)
Ændring og formål
I forlængelse af ovenstående ændring om ny anvendelse af andre overflødiggjorte
bygninger (end landbrugsbygninger), blev det som led i at give bedre mulighed for
at drive virksomhed i landdistrikterne muligt at udvide virksomheder etableret i andre
overflødiggjorte bygninger (end landbrugsbygninger) med 500 m².
Virksomheder kunne efter de tidligere regler etableres i overflødiggjorte landbrugs-
bygninger uden landzonetilladelse og udvide disse med 500 m². Planlovsændringen
gav som noget nyt virksomheder lov til at etablere sig i andre overflødiggjorte byg-
ninger end landbrugsbygninger uden landzonetilladelse og til udvidelse af disse med
500 m².
Anvendelse af muligheder
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
0%
1%
9%
Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om anvendelsen af denne bestem-
melse i kommuneundersøgelsen. Erfaringer om anvendelsen af bestemmelsen har
været drøftet på workshop med landzonekommunerne og indgår i evalueringen.
48%
Tilbygning til helårshuse
(§ 36, stk. 1, nr. 10)
Ændring og formål
23%
11%
For at sikre gode tidssvarende bygninger blev det muligt at opføre til- og ombygning
til helårshuse, hvorved bruttoetagearealet ikke overstiger 500 m² (mod tidligere 250
m²), uden landzonetilladelse.
Anvendelse af muligheder
8%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Figur 3.3: Graden af hvor mange kommuner der oplever, at borgerne anvender muligheden for at etablere
erhverv i overflødige bygninger. Kilde: Kommuneundersøgelsen (2019).
Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om anvendelsen af denne bestem-
melse i kommuneundersøgelsen. Erfaringer om anvendelsen af bestemmelsen har
været drøftet på workshop med landzonekommunerne og indgår i evalueringen.
16
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
17
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0010.png
Byggeri der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsbedrift
(§ 36, stk. 1, nr. 3 – bedrift)
Ændring og formål
Strukturudviklingen i landbruget har betydet, at der er kommet større bedrifter, hvor
flere ejendomme drives samlet. Som led i at skabe mere tidssvarende rammer for
landbruget er der således givet mulighed for at opføre bygninger, der er erhvervs-
mæssigt nødvendige for en bedrift uden landzonetilladelse på alle landbrugsbedrif-
tens ejendomme, og ikke kun hvor det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den enkel-
te ejendom. Undtagelsen gælder ikke for husdyranlæg.
Anvendelse af muligheder
Det fremgår af kommuneundersøgelsen, at 18 kommuner samlet set har fået 24 an-
meldelser om byggeri, der er nødvendigt for driften af en bedrift. Kommunerne vur-
derer, at 20 af de 24 anmeldelser falder inden for bestemmelsens anvendelsesområde,
mens de resterende ikke er vurderet omfattet af bestemmelsen.
I samme periode er der opført ca.1800 landbrugsbygninger, dvs., at størstedelen af
landbrugsbygninger fortsat opføres på og som nødvendige for den enkelte land-
brugsejendom.
Nye beboelsesbygninger kan etableres op til 50 m væk fra eksisterende
bebyggelse
(§ 36, stk. 2)
Ændring og formål
Som led i at skabe bedre og mere tidssvarende rammer for landbruget m.v. har kom-
munerne med lovændringen fået mulighed for at meddele tilladelse til opførelse af
beboelsesbygninger, der er nødvendige for en landbrugsejendom, i en afstand af op
til 50 m fra hidtidige bebyggelsesarealer.
Anvendelse af muligheder
Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om anvendelsen af denne bestem-
melse i kommuneundersøgelsen. Erfaringer om anvendelsen af bestemmelsen har
været drøftet på workshop med landzonekommunerne og indgår i evalueringen.
Frist for udnyttelse af landzonetilladelse
(§ 56, stk. 2 og 3)
Ændring og formål
Som led i at fremme nedrivning af forfaldne huse og øge nybyggeri er forældelsesfri-
sten ændret til fem år med mulighed for op til ti år for genopførelse af bolig med krav
om samtidig nedrivning af eksisterende bolig.
Anvendelse af muligheder
Kommunerne har i en periode på to år siden ændringen af planloven indberettet ca.
10.000 landzonetilladelser i Plandata.dk. Af disse er muligheden for at forlænge fristen
i op til 10 år for en landzonetilladelse til genopførelse af en bolig anvendt i 12 tilfælde.
Mindre byggeri der er nødvendigt for driften af eksisterende dambrug
(§ 36, stk. 1, nr. 4)
Ændring og formål
Som led i at skabe bedre og mere tidssvarende rammer for landbruget m.v. blev det
muligt at opføre mindre byggeri, der er nødvendigt for driften af eksisterende dam-
brug på landbrugsejendom, uden landzonetilladelse.
Anvendelse af muligheder
En kommune har i forbindelse med kommuneundersøgelsen oplyst, at den har fået
anmeldelse om mindre byggeri til dambrug, og kommunen har vurderet, at anmeldel-
sen falder inden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Anvendelse af de ændrede landzoneregler fordelt på kommunetype
Generelt viser kommunernes besvarelser i kommuneundersøgelsen, at ændringerne
af landzonereglerne anvendes i hele landet. Hvis kommunerne opdeles efter typolo-
gi
3
, jf. kort 3.4, er der dog variationer mellem de forskellige kommunetyper.
3  Rapporten anvender fødevareministeriets definition af kommunetyper i Danmark. Denne definition er baseret på de nye 
kommuner, som opstod som følge af kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007.
18
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
19
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0011.png
Anvendelse af de nye landzoneregler i
hovedstadsområdet
De udvidede umiddelbare rettigheder i landzonen gælder også i hovedstadsområdets
landzone, inklusive de grønne kiler, idet der i forbindelse med lovændringen i 2017
var enighed om, at ændringer af loven som hovedregel skal gælde i hele landet, så
alle borgere og virksomheder har lige muligheder. Dette er desuden i tråd med, at
de umiddelbare rettigheder også tidligere omfattede hovedstadsområdets landzone.
I hovedstadsområdet viser bl.a. kommuneundersøgelsen, at der kan være forhold, der
gør sig særligt gældende for landzonen i hovedstadsområdet, herunder i Fingerpla-
nens grønne kiler.
De grønne kiler og transportkorridorerne er fordelt forskelligt på hovedstadsområ-
dets 34 kommuner. På baggrund af data fra BBR og Plandata.dk fremgår det, at ud af
det samlede areal, der er placeret i de grønne kiler og/eller i transportkorridorerne,
ligger 70 pct. i 11 kommuner, der hver har arealer på 2000 ha eller mere, hvor de
umiddelbare rettigheder kan tænkes anvendt. De 11 kommuner er Allerød, Egedal,
Fredensborg, Furesø, Greve, Høje Taastrup, Ishøj, Køge, Lyngby-Taarbæk, Roskilde og
Rudersdal. Hvis der ses nærmere på bebyggelsen i de 30 kommuner, der har arealer i
enten de grønne kiler og/eller transportkorridorerne, er der totalt ca. 10.250 bygning-
er, der potentielt kan anvendes i forbindelse med de umiddelbare rettigheder indført
i planloven i 2017. I denne opgørelse er carporte, udhuse mm. samt kolonihavehuse
udeladt. Mere end halvdelen (ca. 5.600) af de bygninger, der kunne tænkes anvendt,
ligger fortrinsvis i 7 kommuner (Allerød, Egedal, Fredensborg, Furesø, Greve, Køge og
Rudersdal).
Det fremgår af kommuneundersøgelsen, at de nye muligheder i landzonen finder
mindre anvendelse i hovedstadsområdet sammenlignet med resten af landet, hvis
kommunetyperne sammenlignes, som vist på kort 3.4.
Figur 3.4 viser, at:
Fingerplankommunerne i mindre grad oplever, at overflødige bygninger bliver
taget i brug.
Tilladelser til udvidelse af vognmandsvirksomheder i langt overvejende grad
sker udenfor hovedstadsområdet.
Fingerplankommunerne har modtaget (og tilladt) en smule færre anmeldelser
om opførsel af bygninger (til bedrifter).
Tilladelser til flere boligenheder bliver i langt overvejende grad givet i kommu-
ner uden for hovedstadsområdet. Hver tiende tilladelse bliver givet i hoved-
stadsområdet.
Kort 3.4: Fordeling af kommunetyper. Kilde: Landdistriktsredegørelsen,
Fødevareministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011).
Mellemkommunerne, som fx i Østjylland og kommuner syd for hovedstadsområdet,
anvender de nye muligheder lidt mere end de øvrige kommuner. I disse kommuner
er det vurderingen, at borgere i højere grad end andre steder i landet indretter virk-
somheder i overflødiggjorte bygninger, og de giver flere tilladelser til indretning af
flere boligenheder i eksisterende bygninger samt flere landzonetilladelser med 10 års
løbetid.
Det er primært land- og yderkommunerne, der har anvendt bestemmelsen om udvi-
delse af eksisterende vognmandsvirksomhed.
Både by-, mellem- og landkommunerne har modtaget anmeldelser om etablering af
flere boligenheder i eksisterende bygninger, mens yderkommunerne har modtaget få.
Det samme gør sig gældende i forhold til landzonetilladelser med ti års løbetid, hvor
yderkommunerne ikke har anvendt muligheden endnu.
20
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
21
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0012.png
En længere forældelsesfrist på op til 10 år benyttes i mindre grad i hovedstads-
området end i resten af landet.
Styrkede rammer for udvikling af landsbyer
Evaluering af kommunernes konkrete brug af mulighederne for at
tænke helhedsorienteret og langsigtet for udviklingen af landsbyerne
Som følge af planlovsaftalen har forligskredsen bedt KL udarbejde en landsbyun-
dersøgelse i efteråret 2017. I undersøgelsen evaluerer KL kommunernes konkrete
brug af muligheden for at tænke helhedsorienteret og langsigtet for udviklingen
af landsbyerne. Landsbyundersøgelsen er baseret på en rundspørge, hvori 54
kommuner har deltaget.
Undersøgelsen kan tilgås
her.
Besvarelser i kommuneundersøgelsen – Fingerplanen og resten af landet
100 %
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
Omdannelseslandsbyer
(§ 11a, stk. 1, nr. 22 og § 35, stk. 1)
Ændring og formål
Som led i at skabe mere attraktive landsbyer for bosætning fik kommunerne i 2017
mulighed for at udpege landsbyer i tilbagegang som omdannelseslandsbyer.
Vognmandsvirksomheder
Landbrugsbygninger
nødvendige for bedriften
Flere boligenheder
Forældelsesfrist på 10 år,
landzonetilladelser
20 %
10 %
0%
Øvrige kommuner
Fingerplan-kommuner
Andelen af kommuner i hovedstads-området
Figur 3.4 viser besvarelser i kommuneundersøgelsen for hhv. kommuner i hovedstadsområdet (Fingerpla-
nen) og kommunerne i resten af landet. Den stiplede linje angiver andelen af kommuner, der er placeret i
hovedstadsområdet. Som figuren viser, finder de nye landzoneregler relativt størst anvendelse i kommuner-
lovændringer:
Kommuner kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til udvidelse af eksisterende vognmandsvirk-
somhed.
Opførelse af bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for en bedrift.
Meddelelse af landzonetilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisterende bygninger.
Udvidelse af forældelsesfristen på op til 10 år for genopførelse af bolig med krav om samtidig ned-
rivning af eksisterende bolig.
Kilde: Kommuneundersøgelsen (2019).
ne i resten af landet. De fire spørgsmål i kommuneundersøgelsen, der er illustreret her, refererer til følgende
Hensigten med reglen om omdannelseslandsbyer er, at kommunalbestyrelsen får
mulighed for at udpege og afgrænse to omdannelseslandsbyer i kommuneplanen
hvert fjerde år i sogne med tilbagegang, hvor landzoneadministrationen har en min-
dre restriktiv karakter, og hvor der er videre rammer for afgrænsning af landsbyen.
Omdannelseslandsbyer er således et af flere mulige planlægningsredskaber, der kan
benyttes, når man planlægger for udvikling i landsbyer.
Omdannelseslandsbyer er særligt tiltænkt de landsbyer, der har omkringliggende
stedbundne kvaliteter som fx adgang til skov, en ådal eller andre naturområder, ud-
sigt over marker el.lign., som kan være attraktive for tilflyttere, og som kan udnyttes
til at skabe et begrænset antal byggemuligheder. Omdannelseslandsbyer er derimod
ikke tiltænkt landsbyer, der ligger i områder med en positiv befolkningsudvikling, hvor
der er behov for at sikre en større udbygning, som forudsætter en lokalplan.
Udpegningen af en omdannelseslandsby kan således imødekomme ønsket om at til-
byde enkelte, attraktive byggemuligheder, som kan medvirke til at skabe attraktive
landsbyer i sogne med tilbagegang.
I omdannelseslandsbyer er det muligt at trække en videre afgrænsning af landsbyen,
end det er muligt efter gældende praksis om landsbyafgrænsninger. Afgrænsningen
kan således åbne mulighed for, at fx utidssvarende bygninger eller boliger tæt på
trafikbelastede veje kan nedrives, og at nye boliger eller mindre virksomheder kan
placeres mere hensigtsmæssigt og attraktivt.
22
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
23
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0013.png
I de tilfælde, hvor kommunerne ønsker en større afgrænsning eller udbygning af
landsbyerne, gælder reglerne om lokalplanpligt fortsat.
Anvendelse af nye muligheder
Sønderborg, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Jammerbugt kommuner har
arbejdet med udpegning for omdannelseslandsbyer ifm. kommuneplanlægningen for
i alt 8 landsbyer. Der er i alt udpeget to omdannelseslandsbyer i hhv. Sønderborg og
Nordfyns kommuner i perioden juni 2017 – april 2020.
Fælles for Sønderborg, Nordfyns og Faaborg-Midtfyn kommuner er, at der har været
en forventning om at kunne afgrænse landsbyerne i et større volumen, end loven
giver mulighed for.
For så vidt angår Kerteminde og Jammerbugt kommuner er omdannelseslandsbyerne
nævnt i kommunernes planstrategier fra 2019 og endnu ikke indarbejdet i kommune-
planen. Andre kommuner nævner også omdannelseslandsbyer i deres planstrategier,
men har ikke udpeget konkrete landsbyer. En gennemsøgning af plandokumenter i
plandata.dk viser, at 13 kommuner nævner planlovsændringen eller muligheden for
at planlægge for omdannelseslandsbyer ud over de ovenstående kommuner. Af KL’s
landsbyundersøgelse fremgår det, at 28 pct. af de adspurgte kommuner overvejer at
udpege omdannelseslandsbyer.
ANTAL FERIEBOLIGER
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Figur 3.5: Samlet antal fritidshuse med helårsbeboelse fordelt efter årstal opgjort for periode 2010-2019.
Kilde: Danmarks Statistik (BOL101).
*Note: Bolig- og Planstyrelsen har af databeskyttelsesmæssige grunde ikke adgang til direkte data om
pensionisters anvendelse af fritidshuse til helårsbeboelse. Oplysningerne baserer sig i stedet på offentlige
tilgængelige data i Danmarks Statistik vedrørende henholdsvis antallet af fritidshuse med helårsbeboelse
(BOL101) og antallet af personer med helårsbeboelse i fritidshuse (BOL201).
Fra ændringen af planloven i 2017 og frem til 2019 har der været en gennemsnitlig
stigning i antallet af fritidshuse, der anvendes til helårsboliger, på 573 fritidshuse sva-
rende til gennemsnitligt 2,7 pct. pr. år.
Til sammenligning var der i 2010 til og med 2016 en gennemsnitlig stigning på 526
fritidshuse svarende til 2,8 pct.
Ifølge BOL201 boede der i 2019 38.243 personer i fritidshuse. Af disse er knap halvde-
len (18.839) over 60 år. Aldersfordelingen og antallet af de mennesker, der benytter et
fritidshus til helårsbeboelse over de 60 år, fremgår af figur 3.6.
Pensionisters helårsbeboelse i fritidshuse mulig efter 1 års ejerskab
(§ 36, stk. 1, nr. 18 og § 41, stk. 1)
Ændring og formål
Som et led i den styrkede bosætningsstrategi for landdistrikterne er det med lovæn-
dringen i 2017 blevet muligt for pensionister at bebo fritidshuse hele året efter 1 års
ejerskab.
Anvendelse af nye muligheder
Figur 3.5 viser antallet af fritidshuse med helårsbeboelse opgjort for perioden 2010-
2019. Som det ses af figur 3.5, har tallet været stigende siden 2010.
24
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
17.857
En omdannelseslandsby giver således videre rammer for at imødekomme eventuelle
ønsker om at opføre en bolig eller etablere en mindre virksomhed i de tilfælde, hvor
det ikke er nødvendigt at afvente en egentlig planlægning med udarbejdelse af lo-
kalplan.
18.305
18.861
19.501
19.930
20.431
21.013
25.000
21.453
22.179
22.732
25
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0014.png
Strategisk planlægning for landsbyer
(Kap. 2 b. § 5b, stk. 2 & 3, § 5d)
2010
2017
Ændring og formål
For at fastholde kommunernes fokus på at skabe levedygtige landsbyer, forpligtes
kommunerne fra 1. juli 2019 til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk
planlægning for landsbyer, der sammenhængende tager stilling til mulighederne for
udvikling af landsbyer.
Anvendelse af nye muligheder
10.000
2019
5.000
Som opfølgning på aftalen “Danmark i bedre balance” fra juni 2016 nedsatte erhvervs-
ministeren i juli 2017 Udvalget for levedygtige landsbyer.
Udvalget fik blandt andet til opgave at formulere konkrete anbefalinger til, hvordan
landsbyer kan være levedygtige og løbende omstille sig.
0
0-5
6-11 12-17 18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+
Aldersgruppe
Figur 3.6: Antallet af helårsbeboere i fritidshuse i henholdsvis 2010, 2017 og 2019 fordelt på aldersgrupper.
Kilde: Danmarks Statistik (BOL201).
Med ændringen af planloven fulgte regeringen op på en af de centrale anbefalinger
fra Udvalget for levedygtige landsbyer om, at kommunerne skal planlægge strategisk
for landsbyer og landområder.
Ændringen er stadig et nyt redskab, som kommunerne er i færd med implementere,
og det er derfor for tidligt at undersøge, hvordan kommunerne har anvendt det nye
krav. En gennemsøgning af vedtagne kommuneplanstrategier viser, at 23 ud af 55
kommuner siden juni 2018 har nævnt enten 'strategisk
planlægning for landsbyer',
'planlægning
for landsbyer'
eller 'udviklingen
af landsbyer'
i deres kommuneplanstra-
tegier.
Af figur 3.6 fremgår det, at der fra 2010 til 2019 er sket en markant stigning i antallet af
personer for så vidt angår aldersgruppen 70 år og derover, der bor helårs i fritidshuse,
svarende til 8.904 personer.
Mellem 2017-2019 er antallet i aldersgruppen 70-79-årige, der bebor en fritidsbolig
helårs, steget med 1.782 personer svarende til 16 pct. For aldersgruppen 80-89-årige
er antallet steget med 465 personer svarende til 21,3 pct.
I kommuneundersøgelsen er kommunerne spurgt om deres vurdering af effekten af
den nye regel. Kommunerne oplyser, at de positive erfaringer særligt er, at der op-
leves mere liv i affolkede områder, færre indbrud, og at der bidrages til den lokale
omsætning i butikkerne.
Herudover nævner flere kommuner, at de negative konsekvenser på længere sigt
kan blive øget pres på den kommunale infrastruktur og servicebehov, herunder klo-
akering, gadebelysning, offentlig transport, affaldshentning og ældrepleje. Desuden
nævner flere kommuner, at flere sommerhusområder kan få karakter af parcelhus-
kvarterer, når flere benytter sommerhuset som helårsbolig.
26
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
27
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0015.png
KAPITEL 4
Byudvikling og omdannelse
af eksisterende byområder
PLANLOVEN 2017 – 2020
Med planlovsændringerne de senere år har kommunerne fået en række nye mulig-
heder for at fremme udvikling og omdannelse af byerne, herunder mulighed for at
dispensere fra lokalplaners formål til midlertidig benyttelse, bl.a. til studieboliger og
til opholdssteder for flygtninge. Muligheden for at planlægge for almene boliger blev
videreført, og de hidtidige principper for byvækst er lovfæstet. Kommunerne har li-
geledes fået større fleksibilitet i detailhandelsplanlægningen til at udvikle detailhan-
delsstrukturen efter lokale behov, se herom Detailhandelsredegørelse 2021 i
bilag 4
til evaluering af planloven m.v. 2021.
land. Erhvervsministeren har med hjemmel i planloven udstedt en bekendtgørelse,
der fastlægger en metode til at opgøre det forventede behov for at inddrage nye
arealer til byvækst. Som led heri skal kommunerne forholde sig til mulighederne for
byomdannelse og fortætning af allerede udnyttede arealer. Det er kommunen selv,
der vurderer, hvorvidt omdannelse og fortætning af allerede udnyttede arealer skal
indgå i opgørelsen af rummeligheden.
De nye byvækstregler giver endvidere kommunerne mulighed for uden videre at om-
fordele eksisterende udlagte arealer til byvækst til et nyt sted i kommunen. Det bety-
der fx, at et arealudlæg kan flyttes fra en by til en anden i kommunen. Nyudlæg skal
som hovedregel ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone efter
princippet om ”indefra og ud”. Planloven rummer dog fire undtagelser fra denne ho-
vedregel, der er beskrevet i boksen nederst på side 31.
Anvendelse af de nye muligheder
Ifølge Plandata.dk har kommunerne siden planlovsændringen i 2017 og to år frem
udlagt ca. 5.963 ha til byformål, mens ca. 3.977 ha er tilbageført af kommunerne i for-
bindelse med kommuneplanlægningen. Merudlægget på ca. 1.986 ha til fremtidige
byformål svarer til ca. 20 ha pr. kommune i gennemsnit.
Der ses stor variation mellem kommunerne, jf. tabel 4.1. På den ene side har 18 kom-
muner netto udlagt mindre jord, end de har tilbageført. På den anden side har 47
kommuner en nettovækst i nyudlæg til byformål på over 10 ha, og af disse har 10
kommuner nyudlagt over 100 ha til byformål. Eksempler på nyudlæg er et større da-
tacenter, udvikling af et større turismeområde og et stort areal til blandet boliger og
erhverv.
Byvækst
(§ 11 a, stk. 6-12)
Ændringer og formål
Planlovens regler om byvækst har i hovedsagen to overordnede formål. For det første,
at der ikke udlægges større arealer til byvækst end nødvendigt, så Danmarks areal-
ressource udnyttes bedst muligt i forhold til mange forskellige behov, fx byudvikling,
landbrug, skovbrug, natur- og landsskabsværdier og investeringer i forsyningsanlæg
og infrastruktur. For det andet, at nye arealudlæg til byvækst sker i tilknytning til ek-
sisterende byer eller bysamfund for at holde det åbne land fri for spredt og ikke plan-
lagt bebyggelse og sikre en klar grænse mellem by og land samt for at understøtte en
effektiv anvendelse af offentlige investeringer i infrastruktur og service.
Ved ændringen af planloven i 2017 blev det i planloven præciseret, hvor og hvornår
der kan udlægges nye arealer til byvækst. Hensigten var at give kommunalbestyrel-
sen klare, men også mere fleksible rammer. Formålet var endvidere, som led i ønsket
om øget lokal selvbestemmelse, at give kommunerne ansvaret for at sikre, at der ikke
udlægges for store arealer til byvækst. Byvækst udgik derfor også fra oversigten over
de nationale interesser, som staten skal føre tilsyn med i forhold til kommunernes
planlægning.
Hvis den enkelte kommune har behov at udlægge nye arealer til fremtidig byvækst,
kan kommunen ikke udlægge et større areal til byudvikling, end den forventes at
have behov for i de kommende 12 år. Formålet er, at der ikke udlægges arealer til
fremtidig byvækst, som kan medføre unødige bindinger på ejendomme i det åbne
Nettoudlæg
100 ha og over
10,1 - 99,9 ha
0,1 - 10 ha
0 ha
Nettoudlæg mindre end 0
I alt
Antal kommuner
10  
37  
27  
6  
18  
98
Deres samlede nettoudlæg (ha)
1.900  
1.187  
    75  
-1.176  
1.986
Tabel 4.1: Opgørelse af, hvor mange kommuner der har større eller mindre nettoudlæg samlet set. Det er
opgjort på baggrund af kommuneplanrammer, som er udlagt til boligområde, erhvervsområde, centerom-
råder og blandet bolig og erhverv i perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2019. Kilde: Plandata.dk.
28
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
29
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0016.png
Til sammenligning viser kommunernes samlede arealudlæg til byformål i perioden
2011 til 2019 en stigning for hele perioden på 3.340 hektar, svarende til en samlet
stigning på 1,2 pct. og en gennemsnitlig vækst på 437 hektar per år, jf. tabel 4.2.
Væksten er hovedsageligt sket i områder med blandet bolig og erhverv inkl. center-
områder, hvor væksten har været på 9,1 pct., mens areal udlagt til ”rene” bolig- eller
erhvervsområder har set et lille fald og er nærmest uændret i perioden.
Samlet areal
(ha)
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
268.722
270.377
270.463
267.902
269.000
269.232
270.076
270.606
272.061
Boligområde
154.678
155.693
155.130
153.681
154.081
153.480
153.057
153.707
154.288
Blandet bolig
og erhverv
35.137
35.606
35.993
36.102
36.200
37.019
37.744
37.574
38.145
Erhvervsom-
råde
67.977
68.153
67.931
66.945
67.382
67.267
67.420
67.423
67.512
Centerområde
og butikker
10.930
10.925
11.409
11.174
11.337
11.466
11.856
11.902
12.117
Udviklingen i kommunernes rammeplanlagte areal til byformål har været relativt
jævnt fordelt landet over. Der er spredning de enkelte kommuner i mellem, men sam-
menlignes udviklingen i de fem regioner, adskiller de sig ikke meget fra hinanden.
Dog synes arealudlægget i Nordjylland at ligge lidt over landsgennemsnittet, mens
udviklingen i region Sjælland og Syddanmark har været lidt under, se tabel 4.4.
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Hele landet
2011 (ha)
42.798
44.594
75.959
72.109
33.261
268.722
2019 (ha)
43.561
44.939
76.031
73.220
34.311
272.062
Udviklingen i %
2011-2019
1,8 %
0,8 %
0,1 %
1,5 %
3,2 %
1,2 %
Tabel 4.4: Udviklingen i kommunernes rammeplanlagte areal fordelt på regioner. Kilde: Kommunernes
oplysninger i plandata.dk.
Tabel 4.2: Kommunernes samlede kommuneplanlagte areal til byvækstformål (ha) i perioden 2011-2019.
Kilde: Kommunernes oplysninger i plandata.dk.
Ved planlovsændringen i 2017 blev der indarbejdet fire undtagelser fra hovedprincippet om,
at byvækst skal ske indefra og ud:
Undtagelser fra hovedprincippet om
byvækst ”indefra og ud”
1. Indenrigs- og boligministeren kan i særlige 
tilfælde give tilladelse til planlægning for et 
afgrænset areal, der ikke ligger i tilknytning til 
eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.
Anvendelse
af undtagelserne
Undtagelsen har indtil videre været anvendt 
to gange. Tilladelser er blevet givet til to
kommuner i forbindelse med planlægning 
for etablering af et datacenter på 15 ha og 
for planlægning for etablering af et værksted 
til el-tog på 71,6 ha.
Udviklingen i kommunernes samlede kommuneplanlagte areal til byvækstformål i pe-
rioden 2011 – 2019 fremgår af tabel 4.3.
275.000 ha
272.061
270.000 ha
2. Indenrigs- og boligministeren kan i 
Muligheden har endnu ikke været anvendt.
særlige tilfælde, hvor et udlæg af et areal til 
byzone er af national interesse, udarbejde et 
landsplandirektiv.
3. Kommuner kan i særlige tilfælde planlæg-
ge for eksisterende fødevarevirksomheder
med besøgsfaciliteter, der bidrager til
områdets turisme, hvis en række kriterier er 
opfyldt.
268.722
267.902
Ifølge kommuneundersøgelsen har tre
kommuner oplyst, at de i fem tilfælde i alt 
har fastsat rammer for fødevarevirksomheder
med besøgsfaciliteter i kommuneplanen.
Ifølge kommuneundersøgelsen har tre
kommuner, hver i et tilfælde, anvendt denne 
mulighed.
265.000 ha
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Tabel 4.3. Udviklingen i kommunernes samlede rammeplanlagte areal til byvækstformål i perioden 2011-
2019. Kilde: Kommunernes oplysninger i plandata.dk.
4. Kommuner kan i særlige tilfælde planlæg-
ge for overførsel til byzone for eksisterende 
veletablerede virksomheder i det åbne land
med væsentlige investeringer i en ejendom.
30
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
31
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0017.png
Planlægning for almene boliger
(§ 11 a, stk. 1, nr. 2, § 11, stk. 1, nr. 1 og § 15, stk. 2)
Ændringer og formål
For at give kommunerne mulighed for at udvikle byerne på et socialt bæredygtigt
grundlag og sikre en mere blandet boligsammensætning blev planloven ændret i
2015. Kommunerne fik mulighed for at fastsætte i en lokalplan, at op til 25 pct. af bo-
ligmassen i nye lokalplanområder skal være almene boliger. Reglen blev videreført i
forbindelse med ændringen af planloven i 2017. Reglen gælder for nye boligområder,
hvor grundejeren ikke allerede har en byggeret til at opføre boliger.
Anvendelse af de nye muligheder
En analyse af kommunernes indberetninger i Plandata.dk viser, at kommunerne i peri-
oden fra planlovsændringen i 2015 og frem til 1. april 2020 har registreret ca. 1.700 lo-
kalplanforslag, der omfatter den generelle anvendelse boligområde og blandet bolig
og erhverv. Som det fremgår af figur 4.5, stiller 45 af disse lokalplaner, fordelt på otte
kommuner, krav til andelen af almene boliger af det planlagte boligetageareal. Alle 45
lokalplaner er vedtaget. 23 af lokalplanerne er for områder i Københavns Kommune,
12 er for områder i Aarhus Kommune, og de resterende 10 er, på nær en lokalplan,
for områder i fem kommuner i hovedstadsområdet. I 29 af de 45 lokalplaner har kom-
munerne anvendt planlovens maksimumsgrænse på 25 pct. almene boliger, mens
andelen i de øvrige lokalplaner varierer mellem 12,5 og knapt 24 pct. Frederiksberg,
Gentofte, Helsingør og Roskilde kommuner har udelukkende anvendt maksimum-
grænsen i loven på 25 pct. I Københavns Kommune stilles der krav om en andel på 25
pct. i 20 ud af 23 lokalplaner. I Aarhus Kommune stilles der krav om en andel på 15
pct. i størstedelen af lokalplanerne. Gennemsnittet for m² boligetageareal til almene
boliger i alle lokalplaner er ca. 22 pct.
Kommune
Frederiksberg
Gentofte
Gladsaxe
Helsingør
København
Middelfart
Roskilde
Aarhus
Samlet
Antal lokalpla-
ner m. krav om
almene boliger
2
1
1
1
23
1
4
12
45
Andel af samlet
boligareal
25 pct.
25 pct.
12,5 pct.
25 pct.
20 pct. - 25 pct.
15 pct.
25 pct.
15 pct. - 25 pct.
Gnsn. 22,2 pct.
Almene boliger
2.575 m²
1.300 m²
3.250 m²
13.000 m²
203.090 m²
-
Min. 5.148 m²
Min. 74.951 m²
Min. 303.314 m²
Samlet boligareal
10.300 m²
5.200 m²
26.000 m²
52.000 m²
833.602 m²
-
Min. 20.590 m²
Min. 418.546 m²
Min. 1.366.238 m²
Tabel 4.5: Oversigt over fordelingen af lokalplanforslag fra 3. marts 2015 til 1. april 2020, som stiller krav til
andelen af almene boliger, fordelt på kommuner. Kilde: Analyse af kommunernes oplysninger i Plandata.dk.
*Note: Tallene i tabel 4.5 baserer sig på kommunernes indberetninger i Plandata.dk. I enkelte tilfælde
er data indhentet ved hjælp af en gennemgang af selve lokalplanerne. Efter almindelig praksis oplyser
kommunen kun, hvilken procentdel af de planlagte boligetagemeter der skal være almene boliger. Eta-
gemeter planlagt til almene boliger er således i flere tilfælde beregnet ud fra procentdel krav om almene
boliger og det samlede antal etagemeter planlagt til boliger. Det var i enkelte tilfælde ikke muligt at
indhente de nødvendige tal for at foretage beregningen, hvorfor de endelige tal for både planlagte boli-
getagemeter og planlagte etagemeter for almene boliger må anses som værende et minimum.
Som det fremgår af tabel 4.5, har Københavns Kommune og Aarhus Kommune den
største andel af etagemeter planlagt til almene boliger, og de to kommuner tegner sig
for størstedelen af lokalplanerne med krav om almene boliger.
32
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
33
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0018.png
Samlet set er der i de 45 lokalplaner planlagt minimum 303.314 m² boligetageareal
til almene boliger ud af i alt minimum 1.366.238 m² etagemeter til boligbebyggelse.
I figur 4.6 er de 45 lokalplaner fordelt på størrelsen af krav om andel almene boliger
i procent.
25 %
Midlertidig anvendelse af lokalplanlagte arealer til andre formål
(§ 19, stk. 1)
Ændringer og formål
Ved ændringen af planloven i 2017 fik kommunerne mulighed for at dispensere fra
lokalplanens anvendelse og formål for at muliggøre en midlertidig anvendelse af ube-
nyttede arealer i op til 3 år, dog 10 år for studieboliger. Formålet er at muliggøre, at
lokalplanlagte byområder kan udnyttes i en tidsbegrænset periode, så de ikke står
ubrugte hen. Bestemmelsen tænkes særligt anvendt i tilfælde, hvor der er udarbejdet
en ny lokalplan, som endnu ikke kan realiseres, eller hvor en ældre lokalplan fx for et
erhvervsområde ikke længere er aktuel, men endnu ikke er erstattet af en ny plan.
Anvendelse af de nye muligheder
29
24 %
1
20 %
6
15 %
8
Kommuneundersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af kommunerne har brugt mu-
ligheden for at dispensere fra en lokalplans principper til midlertidig anvendelse m.v.
i op til 3 år ad gangen (10 år for studieboliger), jf. diagram 4.7.
12,5 %
0
1
5
10
15
20
25
30
35
Antal lokalplaner
Figur 4.6: De 45 lokalplaner med krav om andel almene boliger, fordelt på størrelsen af andel almene boli-
ger i procent. Kilde: Analyse af kommunernes oplysninger i Plandata.dk.
Ved ikke
3%
Ja
56%
Nej
41%
Diagram 4.7. Andel af kommuner, der har anvendt muligheden for
at dispensere fra principperne i en lokalplan til midlertidig anven-
delse. Kilde: Kommuneundersøgelsen (2019).
34
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
35
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0019.png
ANTAL
D I S P E N S A T I O N E R
1
2
3
4
5
6
7
4%
19%
25%
38%
Events
Grønne arealer
Iværksættererhverv
Parkeringspladser
5
6
15
8
13
8
27
0
5
10
15
20
25
30
4%
4%
2%
4%
Restauration og detailhandel
Studieboliger
Andet
10%
20%
30%
40%
50%
Kommuneundersøgelsen (2019).
8 eller flere
0%
Figur 4.8 Andel af kommuner, der har anvendt reglen.. Kilde: Kommeundersøgelsen (2019).
Figur 4.9. Tabellen viser, hvor mange kommuner der har benyttet forskellige typer af dispensationer. Kilde:
De fleste kommuner har anvendt mulighederne for midlertidigt at dispensere fra prin-
cipperne i en lokalplan 1-3 gange, mens en mindre del af kommunerne har anvendt
muligheden flere gange, jf. figur 4.8.
De tidsbegrænsede dispensationer er ifølge kommunespørgeundersøgelsen givet til
en bred vifte af anvendelser som fx restauration og detailhandel, iværksættererhverv,
parkeringspladser, studieboliger, grønne områder, fitness samt events m.v., jf. figur
4.9. Kategorien ’andet’ dækker ligeledes over mange forskellige midlertidige anven-
delsesformål som fx kontor og butik, pavilloner til midlertidig indkvartering under
ombygning, boliger og forskellige rekreative aktiviteter.
Oftest bruges den maksimale mulighed for tidsbegrænsning, men der er konkrete
undtagelser herfra. Især er dispensationerne til events oftest af betydeligt kortere va-
righed, dvs. 1, 6 eller 12 måneder.
36
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
37
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0020.png
KAPITEL 5
Nye udviklingsmuligheder
ved kysterne og for turisme
PLANLOVEN 2017 – 2020
For at understøtte vækst og udvikling i hele landet og udviklingsmulighederne for
kyst – og naturturismen er der med planlovsændringerne åbnet mulighed for at udpe-
ge udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at
planlægge for byudvikling og tillade anlæg som i landzone i øvrigt. Derudover er der
givet mulighed for at udlægge og omplacere sommerhusområder, overføre sommer-
husområder til byzone, der er igangsat en oprydning i ikke udnyttede reservationer
til ferie- og fritidsanlæg samt givet mulighed for en ny forsøgsordning for innovative
og bæredygtige turismeprojekter. Endelig er anvendelsesperioden for sommerhuse
udvidet, og muligheden for at indrette ferieboliger i overflødige bygninger er styrket.
eller funktionel begrundelse for den kystnære placering. Planlægning for fx nye ferie-
og fritidsanlæg og udlægning af nye sommerhusområder indenfor udviklingsområ-
der skal fortsat følge de regler, der gælder for resten af kystnærhedszonen.
Kommunens udpegning af udviklingsområder skal ske parallelt med kommunernes
udpegning af Grønt Danmarkskort og må ikke overlappe hermed, hvorved det sikres,
at udviklingsområder og kommunernes indsats for at sikre flere og større sammen-
hængende naturområder indgår integreret i kommuneplanlægningen. Udviklings-
områderne træder således i kraft, når eventuelle betingelser er opfyldt, og der for
kommunen foreligger en endelig vedtaget og offentliggjort planlægning for Grønt
Danmarkskort. Der er ikke et loft for, hvor mange eller hvor store udviklingsområder
der kan ansøges om.
Anvendelse af muligheder
Landets kystkommuner modtog den 10. februar 2017 en invitation fra erhvervsmini-
steren til at forberede ansøgninger til første runde for alle tre muligheder med frist
den 15. oktober 2017.
22 kystkommuner ansøgte om i alt 124 udviklingsområder. Der var stor variation mel-
lem kommunernes ansøgninger, og nogle kommuner ansøgte om større områder,
mens andre søgte om et eller flere mindre områder.
Landsplandirektivet blev udstedt den 18. september 2019 og omfatter 16 kystkom-
muner med samlet 91 udviklingsområder svarende til 7.360 ha., jf. kort 5.1 og 5.2 og
tabel 5.3.
Ansøgninger fra tre kommuner opfyldte ikke forudsætningen om, at ansøgningen
skal være baseret på en forudgående planstrategi.
En række kommuner havde ansøgt om udviklingsområder, der var omfattet af natur-
beskyttelsesinteresser. De ansøgte udviklingsområder, der fx indeholdt arealer be-
skyttet efter naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse, blev beskåret, såle-
des at arealerne ikke er medtaget i landsplandirektivet.
Nye muligheder i kystnærhedszonen
Erhvervsministeren (nu: indenrigs- og boligministeren) fik med ændringen af planlo-
ven i 2017 bl.a. mulighed for at udpege udviklingsområder, udlægge nye sommer-
husområder i kystnærhedszonen og overføre eksisterende sommerhusområder til
byzone – alle gennem udstedelse af landsplandirektiver efter ansøgninger fra kyst-
kommunerne.
Udviklingsområder i kystnærhedszonen
(§ 5b, stk. 2)
Ændring og formål
Med ændringen af planloven fik erhvervsministeren (nu: indenrigs- og boligministe-
ren) i 2017 mulighed for på baggrund af ansøgninger fra kystkommunerne at ud-
stede landsplandirektiver for udviklingsområder i kystnærhedszonen. Formålet med
ændringerne var at give kystkommunerne øgede muligheder for lokal udvikling, sam-
tidig med at man bevarer kystnærhedszonen og sikrer natur-, miljø- og landskabsin-
teresser.
Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og
landskabsinteresser, hvor kravet om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for den kystnære placering fraviges, hvor planlovens almindelige regler
for byvækst og landzoneadministration gælder. Fx giver det kommunerne mulighed
for at planlægge for boliger uden at skulle fremkomme med en planlægningsmæssig
38
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
39
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0021.png
Kort 5.1: Landsplandirektiv af 18. september 2019.
Antal udpegede udviklingsområder fordelt pr. kom-
mune. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.
Kommuner
Faxe
Fredericia
Holbæk
Jammerbugt
Lemvig
Lolland
Mariagerfjord
Odder
Ringkøbing-Skjern
Skive
Syddjurs
Thisted
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
Kort 5.2: Landsplandirektiv af 18. september 2019.
Antal hektar af udviklingsområder fordelt pr. kom-
mune. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.
Områder udpeget
5
1
1
5
1
8
19
1
2
2
1
1
1
1
3
39
91
Samlet udpeget areal (ha)
152
28
110
815
158
253
2.297
1
67
14
41
6
65
12
17
3.325
7.360
Aalborg
I alt
Tabel 5.3: Landsplandirektiv af 18. september 2019. Antal udpegede udviklingsområder i kyst-
nærhedszonen fordelt på kommuner. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.
Den 4. februar 2019 blev landets kystkommuner på ny inviteret til at forberede ansøg-
ninger til anden ansøgningsrunde for alle tre muligheder med frist den 1. december
2019.
Bolig- og Planstyrelsen har modtaget ansøgninger fra 21 kystkommuner, der tilsam-
men har søgt om i alt 99 udviklingsområder med tilsammen ca. 4550 ha. Behandlin-
gen af disse ansøgninger pågår.
40
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
41
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0022.png
Kort 5.4: Landsplandirektiv af 16. september 2019.
Udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen
(§ 5b, stk. 4)
Ændring og formål
Med ændringen af planloven i 2017 fik erhvervsministeren (nu: indenrigs- og bolig-
ministeren) mulighed for, efter ansøgning fra kommunalbestyrelser, at udlægge op til
6.000 sommerhuse under forudsætning af, at kommunerne lader områder med mindst
5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføre til landzone.
Formålet med ændringerne var at give kystkommunerne mulighed for at omplacere
sommerhusområder til mere attraktive lokationer og tilføje ekstra sommerhuse, der
skal bidrage til den samlede vækst i kystturismen.
Ansøgningerne om udlæg og omplacering af sommerhusområder i første runde er
behandlet efter en række kriterier, der er fastsat i planloven, bl.a. at nye sommerhus-
områder skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, ferie-
centre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale.
I forlængelse af aftalen om
Danmark i bedre balance
fra 2016 blev Socialdemokratiet,
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den 19. de-
cember 2018 enige om en opfølgning på aftalen for så vidt angår udlæg af sommer-
husområder og styrket naturhensyn, der sikrer, at der i forbindelse med udlæg af nye
større sommerhusområder foretages udlæg af grønne og rekreative områder for at
bidrage positivt til den omkringliggende natur.
For at fremme realiseringen af nye sommerhusområder er kommunernes frist for
planlægning af uudnyttede sommerhusområder ændret fra otte år til fire år ved en
ændring af planloven med virkning fra 1. april 2020. Ændringen giver ministeren mu-
lighed for at beslutte, at kommunernes planlægningsmulighed for uudnyttede som-
merhusområder bortfalder senest fire år efter, at udlæg af sommerhusområder er
udstedt ved landsplandirektiv.
Anvendelse af muligheder
I første runde af landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder
i kystnærhedszonen ansøgte 25 af landets 78 kystkommuner om udlæg af nye som-
merhusområder.
Landsplandirektivet, der trådte i kraft den 23. september 2019, giver de 20 kystkom-
muner mulighed for at udlægge op til 2.027 sommerhusgrunde under forudsætning
af en tilbageførelse af 1.362 ubebyggede sommerhusgrunde andre steder, jf. kort 5.4
og 5.5 samt tabel 5.6. Ansøgningerne fra de resterende 5 kommuner opfyldte ikke
kravet i loven om, at ansøgningen skal baseres på en vedtaget kommuneplanstrategi.
Kommuner, der har tilbageført sommerhusområder.
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.
Kort 5.5: Landsplandirektiv af 16. september 2019.
Kommuner, der har udlagt nye sommerhusområder.
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.
42
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
43
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0023.png
Af de 1.000 ekstra sommerhusgrunde, som kan fordeles uden ombytning i forholdet
1:1, er 665 fordelt i første ansøgningsrunde. Ud af de 20 kommuner har fire (Lemvig,
Lolland, Syddjurs og Aalborg kommuner) tilbageført flere grunde, end de har ansøgt
om at udlægge. De resterende kommuner har fået del i de 665 ekstra sommerhus-
grunde, jf. tabel 5.6.
Antal delområder
Kommuner
Tilbageførelser
Assens
Faaborg-Midtfyn
Faxe
Hedensted
Hjørring
Jammerbugt
Lemvig
Lolland
Mariagerfjord
Nordfyn
Odder
Ringkøbing-Skjern
Sønderborg
Stevns
Syddjurs
Varde
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
Aalborg
I alt
0
0
0
1
1
0
3
1
0
0
2
4
1
0
19
0
1
0
1
1
35
Udlæg
2
2
1
2
3
1
3
2
1
3
2
1
1
1
6
1
1
2
1
1
37
Overførsel af eksisterende sommerhusområder til byzone
(§ 5b, stk. 6)
Ændring og formål
Med ændringen af planloven i 2017 fik kommunalbestyrelserne mulighed for at ansø-
ge erhvervsministeren (nu: indenrigs- og boligministeren) om tilladelse til at overføre
eksisterende mindre sommerhusområder indenfor kystnærhedszone til byzone ved
lokalplan.
Formålet med ændringen var at give mulighed for, at kommuner kan planlægge for
et samlet område i byzone, der hvor mindre sommerhusområder gennem årene er
vokset sammen med nærliggende byområder.
Ændringen er rettet mod tilfælde, hvor der er tale om mindre sommerhusområder,
der ligger i tilknytning til eksisterende byzone, hvor mindst to tredjedele af de berørte
grundejere er positive over for en overførsel til byzone, og hvor den rekreative værdi
for kommunens og nabokommunens indbyggere er af underordnet betydning. Det er
en forudsætning for tilladelsen, at de generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone
er opfyldt. Der skal således være et behov for yderligere areal til byvækst, og det er
kun sommerhusområder i tilknytning til eksisterende sammenhængende byzone, der
kan overføres, så byen udvikles indefra og ud. Ved overførsel af sommerhusområde til
byzone kan beboerne bl.a. få bygge- og beboelsesmæssige fordele.
Anvendelse af muligheder
I 2017 fik enkelte kommuner i forbindelse med en revision af Fingerplanen (Finger-
plan 2017 – Landplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) mulighed for at
gennemføre en proces om overførsel af specifikke, kystnære sommerhusområder til
byzone i overensstemmelse med de nye regler i planloven. To kommuner benyttede
sig af den mulighed: Lejre Kommune for dele af et sommerhusområde ved Bramsnæs
og Stevns Kommune for dele af et sommerhusområde ved Strøby Egede.
Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner har endvidere ansøgt hver om over-
førsel af et område. Med landsplandirektiv af 3. juli 2018 fik alle fire kommuner mu-
lighed for at overføre de fire kystnære sommerhusområder til byzone, jf. kort 5.7 og
tabel 5.8.
Tabel 5.6: Landsplandirektiv af 16. september 2019. Antal tilbageførsler og ud-
læg af sommerhusområder fordelt på kommuner. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.
Ny ansøgningsrunde
Der er gennemført en ny ansøgningsrunde den 1. december 2019. I denne runde er
der modtaget ansøgninger om udlæg og omplacering af sommerhusområder i kyst-
nærhedszonen fra 19 kystkommuner. Behandlingen af disse ansøgninger pågår.
44
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
45
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0024.png
Udvidelse af ”sommerperioden” for brug af ferieboliger i
sommerhusområder
(§ 40)
Ændring og formål
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Sep
Aug
Okt
Nov
Dec
For at styrke turismen og fastholde liv og udvikling i lokalområderne uden for de
større byer blev perioden for brug af ferieboliger i sommerhusområder, den såkaldte
”sommerperiode”, udvidet med to måneder, tidligere 1. april - 30. september, nu 1.
marts – 31. oktober.
Anvendelse af muligheder
Sommerperioden i planloven regulerer alene tidsrummet, hvor sommerhusene frit
kan benyttes, dvs. hvornår og hvor meget sommerhusene må anvendes. Udlejning af
sommerhuse er reguleret i sommerhusloven og ikke i planloven.
Der foreligger ikke tilgængelige data om ejere og brugeres egen benyttelse af som-
merhuse i den udvidede sommerperiode.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der siden 2015 har været en generel stigning i antal
uger, hvor fritidshuse udlejes i Danmark. Det hævede bundfradrag ved sommerhus-
udlejning og den generelle bedring i økonomien i samfundet vurderes foruden den
udvidede anvendelsesperiode at have medvirket hertil.
Kort 5.7: Landsplandirektiv af 3. juli 2018 for overførsel af sommer-
husområder til byzone. Kilde: Bolig- og Planstyrel sen
Kommune
Vordingborg
Stevns
Fanø
Aarhus
By
Vordingborg
Strøby
Egede
Nordby
Skæring
Grunde
12
78
0
1.055
Hektar
3.7
8.3
0.8
129
Tabel 5.8: Landsplandirektiv af 3. juli 2018 for overførsel af som-
merhusområder til byzone fordelt over kommuner. Kilde: Bolig- og
Planstyrelsen
I anden ansøgningsrunde for landsplandirektiv om overførsel af sommerhusområder
til byzone er der modtaget en ansøgning fra en kommune, der ønsker at overføre et
sommerhusområde på 1,1 ha til byzone. Forslag til bekendtgørelse om landsplandi-
rektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommu-
ne er sendt i høring den 12. februar 2021. Efter ansøgningsfristen har endnu en kom-
mune vist interesse for muligheden og har efterspurgt endnu en ansøgningsrunde.
46
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
47
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0025.png
Etablering af ferieboliger i alle overflødige bygninger i landzone uden
for kystnærhedszonen
(Praksisændring)
Ændring og formål
For at styrke turismen og fastholde liv og udvikling i lokalområderne uden for de
større byer er det via en tilpasning af administrativ praksis gjort muligt for kommu-
nerne at give tilladelse til at indrette ferieboliger på op til 100 kvadratmeter i alle
overflødige bygninger i landzone uden for kystnærhedszonen og i udviklingsområ-
der. Erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse til ferie- og fritidsmæssige formål m.v.
kræver tilladelse efter sommerhusloven og gives med enkelte undtagelser ikke. Udlej-
ning af ferieboliger etableret i overflødiggjorte bygninger i landzonen er en af disse
undtagelser. I forbindelse med planlovsændringen i 2017 er praksis for tilladelse til
erhvervsmæssig udlejning efter sommerhuslovens regler dermed blevet tilsvarende
lempet.
Før praksisændringen var det alene muligt at meddele udlejningstilladelse til udlej-
ning af op til 10 ferieboliger, som indrettes i overflødiggjorte driftsbygninger. Med
praksisændringen blev der for overflødiggjorte bygninger i landzonen uden for kyst-
nærhedszonen og i udviklingsområder ikke fastsat en grænse for antallet af ferie-
boliger, der kan gives tilladelse til. Efter praksisændringen er det således alene den
overlødiggjorte bygnings størrelse, der er afgørende for antallet mulige ferieboliger.
Anvendelse af muligheder
Siden planlovsændringen i 2017 og frem til april 2020 er der meddelt udlejningstilla-
delse til i alt 181 ferieboliger etableret i overflødiggjorte bygninger, hvoraf 31 relaterer
sig til praksisændringen.
Det er ved en gennemgang af afgørelser efter sommerhusloven opgjort, at der siden
praksisændringen tre gange er meddelt tilladelse til etablering af ferieboliger i andre
overflødiggjorte bygninger end driftsbygninger på nuværende eller tidligere land-
brugsejendomme. De tre afgørelser giver tilladelse til udlejning af i alt 17 ferieboliger
etableret i overflødiggjorte bygninger beliggende i landzonen uden for kystnærheds-
zonen.
Der er endvidere i et enkelt tilfælde modtaget en ansøgning om udlejningstilladelse
til flere end 10 ferieboliger. I sagen er der meddelt tilladelse til udlejningen af i alt 14
ferieboliger.
Genopførelse efter brand af turismeanlæg
(§ 5b, stk. 9)
Ændring og formål
For at sikre mulighed for, at turismeanlæg efter brand kan genopføres med en lidt
anden beliggenhed eller udformning end tidligere, blev der indført mulighed for, at
indenrigs- og boligministeren i særlige tilfælde kan meddele tilladelse til at fravige
visse bestemmelser i planloven til nyopførelse af turismefaciliteter, fx hoteller, der er
ødelagt på grund af brand, oversvømmelse, storm el.lign.
Anvendelse af muligheder
Muligheden for at tillade genopførelse af ødelagte turismefaciliteter har endnu ikke
været anvendt. Der er siden lovændringen modtaget en ansøgning om tilladelse efter
bestemmelsen. Ansøgningen er sidenhen bortfaldet, idet det ikke har været muligt for
ejer at opnå de nødvendige dispensationer fra fredningsbestemmelser.
Den konkrete anledning til at indføre bestemmelsen i planloven var ødelæggelsen af
Svinkløv Badehotel ved Fjerritslev ved en altomfattende brand i 2016. Det nedbrænd-
te Svinkløv Badehotel er genopført med samme omfang og placering som det oprin-
delige hotel og forudsatte derfor ikke tilladelse.
48
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
49
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0026.png
KAPITEL 6
Gode rammer for virk-
somheder i byerne
PLANLOVEN 2017 – 2020
Med ændringen af planloven i 2017 kom der nye regler for planlægning i områder be-
lastet af støj, lugt, støv og anden luftforurening for at beskytte eksisterende produkti-
onsvirksomheder og transport- og logistikvirksomheders drifts- og udviklingsmulig-
heder. Herudover blev det indført, at erhvervsarealer langs motorveje skal prioriteres
til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
virksomheder. Det er samtidig blevet muligt at udlægge konsekvensområder omkring
disse erhvervsområder, hvor der skal redegøres for påvirkning af virksomhederne i
forbindelse med planlægning.
Herudover er der indført en undtagelse fra planlovens forbud mod at planlægge for
støjfølsom anvendelse i støjbelastede områder, medmindre der fastsættes bestem-
melser om afskærmningsforanstaltninger. Kommunalbestyrelsen har fået mulighed
for at udpege transformationsområder inden for konsekvensområder, hvor der kan
planlægges for omdannelse af nedslidte og forældede byområder til bl.a. boligformål
med lempede støjkrav for boligbyggeri i første række mod en produktionsvirksom-
hed.
Anvendelse af muligheder
38 kommuner ud af 98 kommuner har i perioden 15. juni 2017 til 15. april 2020 for-
holdt sig til produktionsvirksomheder gennem retningslinjer i deres kommuneplan.
Det er enten sket via revision af kommuneplan 2017 eller med et kommuneplantillæg.
Kommunerne har enten udpeget erhvervsområder, udpeget både erhvervsområder
og konsekvensområder eller valgt ikke at udpege sådanne områder.
De 38 kommuner har anvendt bestemmelserne på følgende måde:
Ud af de 38 kommuner har 35 kommuner indarbejdet retningslinjer for belig-
genheden af erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport-
og logistikvirksomheder. 3 kommuner har beskrevet, at de ikke finder det rele-
vant i deres retningslinjer.
Ud af de 38 kommuner har 16 kommuner angivet, at de ikke udpeger konkrete
erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistik-
virksomheder.
Ud af de 38 kommuner har 21 kommuner udpeget konkrete erhvervsområder
forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder. De
21 kommuners udpegninger er blødt formuleret og undtager derfor på sigt ikke
serviceerhverv fuldstændigt fra deres rammer.
Ud af de 38 kommuner har 22 kommuner udpeget konsekvensområder. Der er
en vis usikkerhed, fordi kommunerne har registreret det forskelligt i Plandata.
dk. Det ses bl.a. ved, at der er 22 kommuner, der har udlagt konsekvensområder,
men kun 21 kommuner, der har udlagt erhvervsområderne, som konsekvens-
områderne udlægges omkring. Herudover arbejder nogle kommuner med egne
konsekvenszoner og -områder, som kan forveksles med konsekvensområder
omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og
logistikvirksomheder.
Ud af 22 kommuner, som har udpeget konsekvensområder, har en kommune
udpeget et transformationsområde.
Erhvervsudvikling
For at sikre udviklingsmuligheder og større investeringssikkerhed for produktionsvirk-
somheder og transport- og logistikvirksomheder blev der med planlovsændringen i
2017 indført nye regler om, at kommunalbestyrelsen i planlægningen skal afgrænse
erhvervsområder, som skal forbeholdes produktionsvirksomheder m.v., og udlægge til-
hørende konsekvensområder, ligesom erhvervsarealer langs motorveje skal prioriteres
til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
Endvidere blev der i 2017 for at beskytte produktionsvirksomheder m.v. indført regler
om, at kommunerne i planlægningen skal sikre, at der ikke opstår miljøkonflikter mel-
lem fx boliger og produktionsvirksomheder m.v. som følge af støj, lugt, støv og anden
luftforurening. Samtidig blev der som en undtagelse fra reglerne om, at kommunerne
ikke kan planlægge for støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, indført bestem-
melser om, at kommunerne i områder, hvor der er særlige byudviklingsinteresser, der
er belastet med støj fra produktionsvirksomheder, kan udpege op til to transformati-
onsområder, hvor boligerne i første række kan være støjbelastet over de vejledende
støjgrænser.
Retningslinjer i kommuneplanen for beliggenheden af erhvervs-,
konsekvens- og transformationsområder
(PL § 11 a, stk. 1, nr. 8 og 25-27 (retningslinjer), § 11 b, stk. 1, nr. 16 (rammer), § 16, stk.
9 (redegørelse))
Ændring og formål
Kommunalbestyrelsen skal i kommuneplanen fastsætte retningslinjer for beliggen-
heden af erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logi-
stikvirksomheder, som skal friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til disse
50
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
51
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0027.png
Der er stor variation i, hvordan kommunerne har foretaget udpegninger af konse-
kvensområder. Nogle kommuner har mange områder, mens andre kun har et enkelt.
I nogle kommuner er områderne store (og kan overlappe hinanden), mens de i andre
områder er små og afgrænsede. Kort 6.1 og 6.2 viser eksempler på forskellige typer
udpegninger af konsekvensområder.
Herudover viser registreringer i Plandata.dk, at tre kommuner (Kalundborg, Thisted og
Aarhus) har planlagt for konsekvensområde omkring havneområder.
Kalundborg
Thisted
Aarhus
Kort 6.2: Udpegninger af konsekvensområder omkring havne. Kilde: Kommunernes oplysninger i Plandata.dk (2019).
En enkelt kommune har udpeget et transformationsområde i et konsekvensområde
omkring et erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og lo-
gistikvirksomheder.
Rammer for at erhvervsarealer langs motorveje prioriteres til transport-
og logistikvirksomheder
Kalundborg & Holbæk
Nyborg
(PL § 11 b, stk. 1, nr. 15)
Ændring og formål
Kommuneplanens rammer skal sikre, at erhvervsarealer langs motorveje prioriteres til
logistik- og transportvirksomheder samt andre virksomheder, som har tunge gods-
transporter, for at sikre nem adgang til det overordnede vejnet, og tung transport så
vidt muligt ledes uden om bymæssig bebyggelse. Hensigten med muligheden er at
fastholde vækstmuligheder for transporttunge erhverv og samtidigt undgå tung trafik
gennem beboede områder ved at prioritere erhvervsarealer langs motorvejen til så-
danne erhverv. Ændringen gælder for nye, ikke lokalplanlagte erhvervsarealer og ved
ændring af kommuneplanens rammer langs motorvejene.
Thisted
Sønderborg, Alnor Næs
Anvendelsen af muligheder
I opgørelser over aftaler og indsigelser mod kommuneplaner og kommuneplantillæg
er det registreret, at der siden marts 2018 er fremsat indsigelse to gange med henblik
på at sikre, at interessen bliver varetaget, således at erhvervsarealer langs motorveje
bliver prioriteret til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virk-
somheder.
Kort 6.1: Eksempler på udpegninger af konsekvensområder i kommuneplanen. Kilde: Kommunernes oplys-
ninger i Plandata.dk (2019).
52
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
53
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0028.png
Planlægning i områder med støj og transformationsområder
(PL § 15 a, stk. 3 (lokalplanlægning om undtagelse/ overskridelse af grænseværdi på 5
dB), § 15 a, stk. 4 (regler vedr. tinglysning af lokalplan), § 16, stk. 10 (redegørelse))
Ændring og formål
Kommunerne fik i 2017 mulighed for at planlægge for transformationsområder, hvor
der er lempede støjkrav på op til 5 dB for boliger i første række mod produktions-
virksomheder. Denne undtagelse fra planlovens generelle forbud mod at planlægge
for støjfølsom anvendelse i støjbelastede områder, medmindre der fastsættes be-
stemmelser om afskærmningsforanstaltninger, blev indført for at give kommunerne
mulighed for at planlægge for omdannelse af nedslidte og forældede byområder til
bl.a. boligformål ved at lokalplanlægge for boligbyggeri i første række mod en pro-
duktionsvirksomhed eller transport- og logistikvirksomhed, selvom støjniveauet på
facaden overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.
Anvendelse af muligheder
I perioden 15. juni 2017 – 15. april 2020 har en enkelt kommune anvendt muligheden
for at lokalplanlægge for et transformationsområde.
belastet af lugt over Miljøstyrelsens grænseværdier på op til 20 LE i områder udpeget
som lugtbelastede områder.
Anvendelse af muligheder
Ifølge registerdata har kommunerne efter lovændringen i 2017 sendt i alt 19 lokal-
planforslag i høring, som ligger inden for udpegede konsekvensområder omkring
erhvervsområder for produktionsvirksomheder. Ingen af disse lokalplaner har til ho-
vedformål at udlægge hermetisk lukkede bygninger til kontorer i områder belastet af
lugt, støv eller anden luftforurening. En enkelt kommune har i en lokalplan muliggjort
en bygning til kontorer inden for konsekvensområdet. Det fremgår af lokalplanen,
at bygningen skal tage højde for lugt, støv eller anden luftforurening, og at meka-
nisk ventilation (anvendes til hermetisk lukkede bygninger/etager) skal anvendes, hvis
grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforurening ved byggeriets opførelse,
ikke kan overholdes.
Muligheden for at søge indenrigs- og boligministerens tilladelse er endnu ikke an-
vendt. Bolig- og Planstyrelsen er bekendt med to kommuner, som forventer at søge
om tilladelse efter den nye regel.
Planlægning i områder med lugt, støv eller anden luftforurening
(PL § 15 b (lokalplanlægning forbud om at udlægge arealer i områder belastet af lugt,
støv og anden luftforurening), § 15b stk. 2 (lokalplanlægning om undtagelse), § 15 stk.
2, nr. 14 (krav om mekanisk ventilation))
Ændring og formål
For at beskytte produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og hus-
dyrbrug i forbindelse med planlægning for byudvikling m.v. blev der i 2017 indført
en bestemmelse om, at der ikke kan planlægges for forureningsfølsom anvendelse i
områder belastet af lugt, støv og anden luftforurening.
Der er indført to undtagelser fra hhv. 2017 og 2020, som giver kommunerne mulig-
hed for at planlægge for forureningsfølsomme funktioner i områder belastet af lugt,
støv og anden luftforurening. I 2017 fik kommunerne mulighed for at udpege konse-
kvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder m.v.,
med mulighed for at planlægge for hermetisk lukkede bygninger til kontorbyggeri og
lign. på arealer, som er belastet af lugt, støv og anden luftforurening. Kommunerne
kan desuden med den ændring af planloven, der trådte i kraft den 1. april 2020, som
en undtagelse fra reglerne om, at der ikke kan planlægges for boliger, institutioner,
kontorer, rekreative formål m.v. i områder med lugtgener, søge indenrigs- og bolig-
ministeren om tilladelse til at lokalplanlægge for byudvikling med boliger i områder
54
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
55
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0029.png
KAPITEL 7
Landsplanlægning
og samarbejdet med
kommunerne
PLANLOVEN 2017 – 2020
Kommunerne har ansvaret for den fysiske planlægning i form af kommuneplaner og
lokalplaner. Den kommunale planlægning skal ske inden for rammerne af nationale
interesser og de hensyn, som er fastlagt i lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner,
landsplanlægning samt i aftaler mellem staten og kommuner.
Indenrigs- og boligministeren er ansvarlig for landsplanlægningen og har forskellige
opgaver og beføjelser, herunder at ministeren skal:
redegøre for landsplanarbejdet efter nyvalg til Folketinget,
hvert 4. år offentliggøre en oversigt over nationale interesser i kommuneplanlæg-
ningen,
gribe ind, hvis kommunerne planlægger i strid med nationale interesser,
hvert 4. år i samarbejde med de kommunale organisationer give en redegørelse
for lokal Agenda 21-arbejdet i regioner og kommuner og forelægge det for det
relevante udvalg i Folketinget
En indsigelse mod et planforslag indebærer, at planen først kan vedtages endeligt, når
der er opnået enighed mellem parterne om nødvendige ændringer.
Planlovsændringerne i 2017 havde til formål at give kommunerne større frihed og kla-
rere rammer for den fysiske planlægning. Derfor er de nationale interesser fokuseret
til fire områder, hvor staten skal fremsætte indsigelse, hvis kommunernes planlæg-
ning strider imod disse.
Nationale interesser i planlægningen:
Vækst og erhvervsudvikling,
Nationale og regionale anlæg
Miljø og natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven
Kulturarv og landskaber
Statens varetagelse af nationale interesser
Ændring og formål
Indenrigs- og boligministeren skal på statens vegne fremsætte indsigelse mod forslag
til kommuneplaner og kommuneplantillæg, som ikke er i overensstemmelse med de
nationale interesser. Herudover skal ministeren fremsætte indsigelse mod forslag til
lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, hvis planforslaget er i strid med lovens
bestemmelser herom. I begge tilfælde gælder pligten dog ikke, hvis forholdet er af
underordnet betydning.
For alle ministerområder gælder derudover, at en minister samt Stiftsøvrigheden kan
gøre indsigelse mod et forslag til lokalplan ud fra de særlige hensyn, som ministeren
respektive Stiftsøvrigheden varetager.
Reglerne om, at statslige sektormyndigheder kan gøre indsigelse mod et forslag til en
lokalplan, blev ligeledes ændret. Hvor de enkelte sektormyndigheder tidligere kunne
komme med indsigelse, fremgår det nu af loven, at det er ministeren for det pågæl-
dende område, der kan gøre indsigelse mod lokalplanforslag ud fra de særlige hen-
syn, som ministeren varetager.
Stiftsøvrigheden har som den eneste institution fastholdt sin kompetence til at kunne
gøre indsigelse over for kommunernes lokalplanforslag. Stiftsøvrigheden kan således
fortsat fremsætte indsigelser mod et lokalplanforslag. Baggrunden herfor var et ønske
om at afspejle den særlige rolle, som kirken har i det danske samfund, og sikre, at den
kommunale planlægning tager hensyn til kirkerne som en del af den danske kulturarv.
56
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
57
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0030.png
Til brug for kommunernes kommuneplanlægning udarbejder Bolig- og Planstyrelsen
i samarbejde med relevante statslige myndigheder hvert fjerde år en ’Oversigt over
de nationale interesser i kommuneplanlægningen’. Oversigten oplyser kommunerne
om, hvordan de nationale interesser kan sikres i kommuneplanlægningen. Derudover
indeholder oversigten en gennemgang af konkrete nationale interesser, fx drifts- og
udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder, beskyttelse af internationale na-
turbeskyttelsesområder eller beskyttelsesområder for kirker og andre kulturhistoriske
bevaringsværdier og klimatilpasning.
For hvert interessetema er der formuleret nationale hensyn, som skal varetages i
den kommunale planlægning. De enkelte nationale hensyn har ophæng i lovgivning,
handleplaner, sektorplaner, landsplandirektiver, aftaler mellem myndigheder eller i
politiske aftaler mellem regeringen og KL og varetages på tværs af ministerier. Fx er
det Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen, der er sektormyndigheder for nationale inte-
resser knyttet til veje og trafik, imens Miljøstyrelsen varetager interesser i medfør af
naturbeskyttelsesloven.
Bolig- og Planstyrelsen og de øvrige statslige myndigheder søger i dialog med kom-
munerne at undgå indsigelser ved at nå til enighed om, hvordan planforslag kan tilret-
tes, inden de vedtages, så de ikke er i modstrid med de nationale interesser.
Plantyper
Kommuneplaner
Kommuneplantillæg
Lokalplaner
Anvendelse af de nye muligheder
Kommuneplaner
Kommunerne skal hvert fjerde år revidere deres kommuneplaner. De fleste kommuner
følger denne kadence, hvilket betyder, at der i 2013 og i 2017 var mange kommune-
planer i høring. Således vil næste store runde være i 2021. I tabel 7.1 fremgår for et
år ad gangen, hvor mange indsigelser staten i alt har fremsat over for kommune- og
lokalplaner og kommuneplantillæg.
Indsigelser
juni 2016 - juni 2017
juni 2017 - juni 2018
juni 2018 - juni 2019
juni 2019 - marts 2020
Andel af planer i pct.
Andel af planer i pct.
Andel af planer i pct.
21 
34 
7 
568 
798 
42 
16,7 
3,6 
4,2 
2 
21 
4 
661 
941 
27 
7,4 
0,6 
2,2 
13 
19 
1 
706 
948 
6 
16,7 
1,8 
2 
18
14
3
555
888
10
Ministerier, der skal fremsætte indsigelse mod kommuneplaner, hvis
de strider mod de nationale interesser:
Miljøministeriet
Transportministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Kirkeministeriet
Forsvarsministeriet
Erhvervsministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet
Tabel 7.1: Indsigelser mod kommuneplaner og lokalplaner i perioden juni 2016 – juni 2020.
Oversigten viser et mindre fald i antal indsigelser mod kommuneplaner, efter de nye
regler trådte i kraft i 2017. I året før planlovsændringen blev der fremsat 7 indsigelser
ud af 42 offentliggjorte kommuneplanforslag. Året efter planlovsændringen blev der
fremsat 2 indsigelser ud af 27. I det andet år efter planlovsændringen, juni 2018 til juni
2019, blev der fremsat 1 indsigelse ud af 6 offentliggjorte kommuneplanforslag. I det
tredje år efter planlovsændringen i perioden, juni 2019 til juni 2020, er der fremsat 3
indsigelser ud af 10 kommuneplaner. Der er således gjort indsigelse mod 6 ud de 43
kommuneplaner, der er fremsat i perioden juni 2017 - juni 2020.
Antallet af temaer, som der er fremsat indsigelse over for, er stort set uændret i år
2016/17 og 2017/18, jf. figur 7.2. Hvor der tidligere især blev fremsat indsigelse mod
byvækst og landskabsinteresser, er der efter regelændringerne i 2017 særligt fremsat
indsigelse mod, hvordan produktions- og risikovirksomheder er håndteret i kommu-
neplanerne.
58
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
Andel af planer i pct.
3,2
1,5
25
Antal indsigelser
Antal indsigelser
Antal indsigelser
Antal indsigelser
Planer i alt
Planer i alt
Planer i alt
Planer i alt
59
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0031.png
7
6
5
4
3
2
1
0
Kirke og kulturarv
Vindmøller
Kystnærhedszonen
Produktionsvirk
Risikovirk
Byvækst
Landskab
Militære anlæg
Infrastruktur
Detailhandel
Fingerplan
Klima
16/17
17/18
18/19
19/20
7
6
5
4
3
2
1
0
Risikovirksomhed
Byvækst
Militære anlæg
16/17
17/18
18/19
19/20
Natur
1
0
0
Figur 7.2. Indsigelser mod kommuneplaner fordelt på interesser. Det bemærkes, at indsigelser imod en kom-
muneplan kan omfatte flere interesser. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen (2020).
Figur 7.3. Antal indsigelser mod kommuneplantillæg fordelt på interesser. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen
(2020).
En del af årsagen til indsigelserne mod planforslag for detailhandel, klimatilpasning
og produktionsvirksomheder vurderes at være en konsekvens af, at mange kommu-
ner har været i slutfasen med at udarbejde forslag til kommuneplan, da de nye regler
blev vedtaget og trådte i kraft. Kommunerne har således ikke haft tid til at indarbejde
de pågældende temaer i kommuneplanen efter de nye regler. Faldet i antallet af ind-
sigelser mod byvækst skyldes, at der med lovændringen blev fastsat nærmere regler
for byvækst. Derfor er det ikke længere en national interesse, som staten skal påse.
Kommuneplantillæg og lokalplaner
Andelen af indsigelser mod forslag til kommuneplantillæg var i året før lovændringen
meget lav (3,7 pct.) og er faldet yderligere efter lovændringen, hvor der kun er gjort
indsigelse mod hhv. 0,8 pct. det første år efter planlovsændringen,1,8 pct. det andet
år efter planlovsændringen og 3,2 pct. det tredje år efter planlovsændringen af de
offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg. Hvor der før planlovsændringen blev
fremsat flest indsigelser pga. byvækst, er der efter ændringen af planloven i 2017
fremsat flest indsigelser pga. militære interesser (sektormyndighed: Forsvarsministe-
riets Ejendomsstyrelse).
I figur 7.4 ses, hvilke ministerier der har fremsat indsigelser mod lokalplaner. Forsvars-
ministeriet har været mere aktiv pga. bl.a. radarsikkerhed og telekommunikation ved
planlægning for høje bygninger og vindmøller. Både Kirkeministeriet og det daværen-
de trafik- og boligministerium har fremsat færre indsigelser.
16/17
14
11
8
7
6
5
5
5
4
1
0
Transport- og
Boligministeriet
Kirkeministeriet
Forsvarsministeriet Erhvervsministeriet
4
3
2
0
3
11
17/18
18/19
19/20
Kulturministeriet
Figur 7.4. Antal indsigelser mod lokalplaner fordelt på ministerier. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen (2020).
Aftaler indgået med kommunerne
60
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
Byg- og beskyt. Linjer
Kystnærhedszonen
Produktionsvirk.
Kirke og kulturarv
Detailhandel
Infrastruktur
Fingerplan
Grundvand
Landskab
61
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0032.png
Forud for en indsigelse forsøger Bolig- og Planstyrelsen at indgå aftaler med kommu-
nerne om justering af planlægningen for så vidt angår de dele af kommuneplanen,
der ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser.
Der er indgået aftaler om ændringer og suppleringer for 34 kommuneplaner, hvil-
ket svarer til 81 pct. af de 42 offentliggjorte planforslag før planlovsændringen. Efter
planlovsændringen er der indgået aftaler for 34 kommuneplaner, hvilket svarer til
79,1 pct. af planforslagene fra juni 2017 frem til juni 2020. Herudover har der i 6,9
pct. af forslagene ikke været anledning til at indgå aftaler for så vidt angår nationale
interesser.
Figur 7.5 viser fordelingen af aftaler fordelt på interesser.
Størstedelen af aftalerne vedrører produktionsvirksomheder. Det skyldes også her, at
flere kommuner har været i gang med kommuneplanrevisionen allerede inden lovens
ikrafttrædelse, og derfor ikke har kunnet nå at indarbejde det nye tema i kommune-
planen. På den baggrund består hovedparten af disse aftaler af en tidsplan for, hvornår
kommunen vil indarbejde retningslinjer m.v. vedrørende produktionsvirksomheder i
kommuneplanen gennem et kommuneplantillæg. Den samme forklaring gør sig gæl-
dende for de syv aftaler, der er indgået ang. klimatilpasning. Her trådte lovændringen
i kraft 1. februar 2018 uden overgangsbestemmelse.
Detailhandel
Byvækst
Produktionsvirk
Infrastruktur
Militære anlæg
Fingerplan
Vindmøller
Kystnærhedszonen
Klima
Landskab
Natur
Turisme, ferie-fritid
Grundvand
Risikovirksomhed
Jordbrug
Skovrejsning
Affald og deponi
Kirke og kulturarv
Byg- beskyt. Linjer
0
0
0
1
1
1
1
1
1
2
0
2
2
2
3
4
1
5
5
5
6
2
8
0
22
23
23
12
11
8
6
7
11
11
9
14
17
Før - år 16/17
Efter - årene
17/18/19/20
Figur 7.5 Aftaler indgået om kommuneplaner fordelt på interesser. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen (2020).
62
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
63
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0033.png
KAPITEL 8
Mere enkel og strategisk
planlægning i kommunerne
PLANLOVEN 2017-2020
Med ændringerne af planloven i 2017 - 2020 blev der indført bestemmelser, der skulle
give administrative lettelser for kommunernes planlægning. I 2017 fik kommunerne
mulighed for at gennemføre mindre kommuneplantillæg og lokalplaner med kortere
høringsfrister, samt mulighed for at gennemføre lokalplaner af mindre betydning med
en høringsfrist på mindst to uger. Derudover blev der indført en mulighed for at give
tidsbegrænsede dispensationer til midlertidig anvendelse af bygninger eller arealer.
Denne ændring evalueres under kapitel 4 om byerne. Der er desuden med virkning fra
1. juli 2019 indført krav om, at kommunerne skal foretage en strategisk planlægning
for landsbyer, se kapitel 3.
behov for forberedelsestid hos borgerne afhængig af karakteren, omfanget og
kompleksiteten af planerne og høringsmaterialet. For så vidt angår kommunepla-
ner og mere omfattende kommuneplantillæg fastholdes fristen på otte uger. En
forkortelse af minimumsfristerne for høringer bidrager bl.a. til at reducere fordy-
rende venteperioder for bygherrer og investorer, dog ikke kortere end at borgere
og virksomheder fortsat har mulighed for at kende grundlaget for og bidrage
til de beslutninger, der ligger til grund for den fysiske planlægning. Dette for at
kommunerne i højere grad end tidligere kan tilrettelægge en effektiv planproces.
Anvendelse af muligheder
Kommunernes besvarelser, der til en vis grad er baseret på skøn, viser, at ca. 40
procent af lokalplanforslagene har været i kortere høring end otte uger, og at
nogle kommuner anvender mulighederne for kortere høringsfrister i stort omfang,
men også, at ikke alle kommuner har valgt at bruge de nye muligheder. Således
har ni kommuner valgt ikke at nedsætte høringsfristen for lokalplanforslag, men
sender dem fortsat konsekvent i otte ugers høring. Det gælder både nogle af lan-
dets største kommuner og nogle af de mindste.
For forslag til kommuneplantillæg, der ledsager lokalplaner, har mere end halvde-
len af kommunerne valgt at sende forslag i kortere høring end otte uger, mens ca.
en tredjedel ikke har benyttet sig af denne mulighed.
Evalueringen viser, at siden planlovsændringen trådte i kraft den 15. juni 2017, har
kommunerne i høj grad benyttet sig af muligheden for en differentieret hørings-
frist for lokalplaner, mens det i lidt mindre grad gør sig gældende for kommune-
plantillæg, der sendes i høring.
Nedsat frist for offentlig høring af planforslag
Et af fokusområderne i den reviderede planlov fra 2017 er administrative lettelser,
herunder en forenkling af kommunernes planlægningsprocesser ved nedsættelse af
høringsfristerne for planforslag. Ændringerne skal give kommunerne en større fleksi-
bilitet i sagsbehandlingen, men samtidig fastholde retssikkerhed og gennemskuelig-
hed for borgerne.
Data for høringsfrister, som stammer fra registreringerne i Plandata.dk, er behæftet
med en vis usikkerhed. Derfor er kommunerne som led i kommuneundersøgelsen
blevet bedt om at oplyse, i hvilket omfang de har benyttet sig af de nye mulighe-
der for kortere høringsfrister. I kommuneundersøgelsen har 90 kommuner svaret på
spørgsmål om høringsfrister. Af disse har 75 kommuner oplyst, at de har anvendt mu-
ligheden for kortere høringsfrister for lokalplaner, 55 kommuner har anvendt kortere
høringsfrister for kommuneplantillæg, og 20 kommuner har anvendt muligheden for
at udarbejde lokalplaner af mindre betydning med to ugers høring.
Mulighed for nedsættelse af høringsfrister for mindre lokalplaner ned til
to uger
Ændring og formål
For at give administrative lettelser blev reglerne ændret i 2017, så det for lokalplanforslag
af mindre betydning er gjort muligt for kommunerne at nedsætte høringsfristen til mini-
mum to uger.
Ved lokalplaner af mindre betydning forstås bl.a. eksisterende lokalplaner, hvor der kun er
brug for at ændre nogle få bestemmelser, samt nye lokalplaner hvor der kun er behov for
at tage stilling til udnyttelse af et begrænset areal eller en enkelt bygning. Ændringen har
til formål at forenkle og forkorte lokalplanprocessen i kommunerne, samt at lette admini-
strationen af dispensationer og byggesager m.v. Som led i ændring af planloven blev der
udarbejdet en tilhørende vejledning, som har til formål at udbrede kendskabet til det nye
forenklede lokalplaninstrument.
Mulighed for nedsættelse af høringsfrister for lokalplaner og mindre
kommuneplantillæg fra otte uger til mindst fire uger
Ændring og formål
For at give administrative lettelser blev minimumskravet til høringsfristen for lo-
kalplanforslag samt mindre forslag til kommuneplantillæg sat ned fra otte til fire
uger ved lovændringen i 2017. Der er tale om en differentieret høringsperiode,
som giver kommunerne mulighed for at tilpasse høringsperioden til det faktiske
64
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
65
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0034.png
Anvendelse af muligheder
Af kommuneundersøgelsen fremgår det, at 20 kommuner samlet set har sendt 49 lokal-
planforslag i høring med to ugers høringsfrist i de to første år efter planlovsændringen. 66
kommuner har oplyst, at de ikke har udnyttet denne mulighed.
Kommunernes anvendelse af den nye mulighed for at korte høringsfrister for lokalplaner
til minimum fire uger vises i tabel 8.2 fordelt på kommunetype – inddeling af kommuner
følger Fødevareministeriets definitionen af kommuner, se kort 3.4. Som det ses, anven-
der landkommunerne muligheden mest – ca. dobbelt så meget som bykommunerne. De
kommuner, der har fastholdt længere høringsfrister oplyser, at det bl.a. er på baggrund
af et ønske om at sikre tilstrækkelig tid til lokal og politisk stillingtagen til forslagene. En
kommune nævner, at de har valgt ikke at bruge den helt korte to ugers høringsfrist af
hensyn til, at parter fx pga. ferie vil være forhindret i at svare inden for fristen.
Evalueringen viser, at de nye regler anvendes, men ikke i udbredt grad. Figur 8.2 viser,
hvor mange lokalplanforslag der ifølge kommunernes oplysninger har været i kortere
høring end otte uger i en toårig periode efter planlovsændringen, juni 2017.
Antal oplyste planer i kortere høring
Gns. antal lp i kortere høring
Antal lokalplaner i kortere høring
300
250
200
150
100
50
0
Landkommune
Mellemkommune
Yderkommune
Bykommune
Figur 8.2. Antal lokalplaner, der ifølge kommunernes oplysninger har været i kortere
høring end otte uger i en toårig periode efter planlovsændringen i 2017. Kilde: Kommu-
neundersøgelsen, Bolig- og Planstyrelsen (2019)
66
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
Gns. antal lokalplaner i kortere høring
350
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
67
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0035.png
KAPITEL 9
Digitalisering af planer
og data
PLANLOVEN 2017 – 2020
Med ændringen af planloven i 2017 blev der givet hjemmel til at indsamle og registre-
re data fra kommunernes planer til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvur-
deringer. Det blev også præciseret, at offentliggørelse af planer efter planloven kan
ske digitalt, samt at det for visse plantyper og afgørelser skal ske digitalt i Plandata.
dk. Det skete i forlængelse af forlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om et nyt
ejendomsvurderingssystem.
På baggrund af denne ændring er der udviklet et nyt digitalt register, hvor alle kom-
muneplanstrategier, kommuneplaner og lokalplaner er registreret, og hvor kommu-
nerne skal indberette og registrere nye planer. Der har også tidligere med hjemmel i
planloven eksisteret et digitalt register, PlansystemDK. Som noget nyt skal både kom-
muneplaner, lokalplaner, landzonetilladelser, udbygningsaftaler og afgørelser om til-
bageførsel til landzone offentliggøres i Plandata.dk. Dermed rummer Plandata.dk en
større mængde af de afgørelser og planer efter planloven, som udgør det samlede
plangrundlag i Danmark. Desuden foretages en mere detaljeret registrering af anven-
delses- og udnyttelsesmuligheder i planerne, således at det kan indgå i datagrund-
laget i et nyt ejendomsvurderingssystem. Endvidere skal høringer af kommuneplan-
strategier, kommuneplaner og lokalplaner udsendes til overordnede myndigheder
gennem Plandata.dk. Herved sikres det, at alle planer tilgår de relevante myndigheder.
Ændring og formål
Det var nødvendigt at forbedre oplysninger om plangrundlaget for, at de kunne indgå
i ejendomsvurderingen. Dvs. at de oplysninger vedr. byggeret, der som følge af kom-
munal planlægning er tilknyttet enhver ejendom i Danmark, skulle registreres. Det kræ-
vede, og kræver fortsat, at kommunernes afgørelser om anvendelse og udnyttelse for
enkelte ejendomme eller områder trækkes ud af planen eller afgørelsen, som ligger i
den retlige PDF-fil, og registreres i et register, Plandata.dk. En fordel ved at have datae-
ne struktureret i et register er, at de derved enkeltvis kan relateres til en grund, ligesom
de kan kombineres med andre data, som er relevante for vurderingsmyndigheden.
I mange tilfælde vil det kræve, at kommunerne foretager vejledende fortolkning sam-
tidig med, at oplysningerne registreres. Det skyldes, at planloven giver kommunerne
metodefrihed ift. udformning af planbestemmelser. Kommunernes involvering er vigtig,
da korrekt registrering er afgørende for retvisende grund- og ejendomsvurderinger.
Kommunerne forpligtiges til at registrere planer og afgørelser, der indeholder regler
om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder samt til at kontrollere oplysninger på det
enkelte (del)jordstykke. Når de registrerede oplysninger ikke er entydige, udtages (del)
jordstykker til kontrol i kommunerne.
Desuden skal kommunerne efter henvendelse fra overordnede myndigheder, herunder
vurderingsmyndigheden, udtale sig om oplysningerne på jordstykkeniveau og korrigere
oplysningerne, hvis de finder, at de er ukorrekte. Den sidste del er effektueret ved lov,
men endnu ikke anvendt, da de nye ejendomsvurderinger ikke er udsendt.
Implementeringsaktiviteter
For at skabe et ensartet grundlag for kommunernes registrering af planer er det i plan-
loven pr. 15. juni 2018 gjort obligatorisk for kommunerne at registrere nye planer i
Plandata.dk og anvende den nye, udvidede datamodel, som bl.a. omfatter plandata om
anvendelse og udnyttelsesmuligheder. Efterfølgende er der i september 2018 udstedt
bekendtgørelse til planloven, der bl.a. pålægger kommunerne at kontrollere oplysnin-
ger i Plandata.dk og at korrigere oplysninger, der ikke er registreret korrekt. Dette ud-
dybes herunder.
Udvikling af Plandata.dk til brug for vurderingsmyndighedens
ejendomsvurderinger
I forbindelse med ændringen af planloven i 2017 gennemførtes i perioden 2017- 2019
med udviklingen af Plandata.dk en omfattende digitalisering på planområdet som følge
af Skatteministeriets efterspørgsel efter et datagrundlag til brug for ejendomsvurderin-
gen.
Digitaliseringen bestod af:
1. Registrering af alle eksisterende kommune- og lokalplaner.
2.
Udvidelse af plandataregisteret og indberetningsplatformen, så alle nye planer og
afgørelser let kan indberettes.
3.
Tilpasning af kortudstillinger og søgemuligheder til offentlighedens brug.
68
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
69
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0036.png
I 2017 blev der gennemført en registrering af anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i
alle eksisterende planer (”Førstegangsregistreringen”):
1. Alle bestemmelser om udnyttelse og anvendelse i ca. 33.500 lokalplaner er regi-
streret i henhold til planområde, delområder og byggefelter. De resterende be-
stemmelser, kortbilag og redegørelser ligger fortsat i PDF-fil som en del af den
vedtagne plan.
2. Alle bestemmelser om udnyttelse og anvendelse fra ca. 50.000 kommuneplan-
rammer er registreret. Øvrige bestemmelser er registreret som fritekst i en ’andet'
kategori
3.
Ca. 13.000 landzonetilladelser er registreret på den måde, at en PDF-fil er tilknyt-
tet et jordstykke.
I 2018 konsoliderede kommunerne alle lokalplaner, der var blevet indberettet via Før-
stegangsregistreringen således, at der den 1. oktober 2018 eksisterede en samlet regi-
strering af anvendelses- og udnyttelsesmuligheder. Kommunernes tilbagemelding var,
at det var en krævende opgave at nå i mål således, at alle kommunale plandata vedr.
anvendelses- og udnyttelsesmuligheder var registreret i Plandata.dk inden 1. oktober
2018.
Anvendelse af muligheder
Kommunerne registrerer i dag alle oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmulig-
heder i Plandata.dk, da en plan ikke kan offentliggøres og dermed bekendtgøres, før
oplysningerne er registreret.
I løbet af 2019 og 2020 (frem til 31. marts) har kommunerne kontrolleret og godkendt
hhv. 45.642 og 6.030 (del)jordstykker med oplysninger om anvendelse- og udnyttelses-
muligheder på jordstykkeniveau til brug for Skatteministeriets ejendomsvurderinger.
Samlet set rummer Plandata.dk ca. 350.000 geografiske områder, mod ca. 100.000 i det
tidligere PlansystemDK, hvortil der er tilknyttet data i form af oplysninger om anvendel-
ses- og udnyttelsesmuligheder. Disse oplysninger er siden 1. januar 2018 nedbrudt til
ca. 4.3 mio. (del)jordstykker, som hver har et sæt af entydige oplysninger om anvendel-
ses- og udnyttelsesmuligheder. På alle planer og afgørelser gemmes historik, således at
det altid kan oplyses, hvornår hvad var gældende, og hvor det var gældende. Der findes
over 300.000 versioner af de i alt ca. 35.000 vedtagne lokalplaner, hvilket er med til at
give et mere detaljeret billede af arealudviklingen over tid.
Yderligere digitalisering på planområdet
Ændring og formål
Det følger af ændringen af planloven og tilhørende plandatabekendtgørelse, at føl-
gende planer og afgørelser skal offentliggøres i Plandata.dk:
Strategi for kommuneplanlægningen (PL § 23 a, stk. 1 og 23 a, stk. 7)
Indkaldelsen af idéer og forslag til ændring af kommuneplaner (PL § 23 c,
stk. 2)
Kommuneplan og kommuneplantillæg (PL §§ 11 a, 11 b, 11, stk. 3, 23 c, 24
og 30)
Lokalplaner, herunder eventuelle delområder og byggefelter (PL §§ 24 og 30)
Andre plantyper (PL § 68)
Udbygningsaftaler (PL §§ 21 b, stk. 4 og 5, 21 c, stk. 1)
Landzonetilladelser (PL §§ 35 og 3, stk. 2)
Tilbageførsel til landzone (PL § 45)
Hvert år sendes der ca. 800 lokalplaner og 600 kommuneplantillæg i høring igennem
Plandata.dk. Hertil kommer 100-150 kommuneplanstrategier, indkaldelse af idéer og
forslag, udbygningsaftaler samt kommuneplaner.
Med planlovens fokus på digital offentliggørelse og plandatabekendtgørelsens krav
til, at det for visse plantyper (jf. listen herover) skal ske i Plandata.dk, sikres det, at
høring og orientering af offentlige myndigheder foregår ens, og at alle myndigheder
modtager alle relevante planhøringer og offentliggørelser. Endvidere kan kommu-
nerne i Plandata.dk lave egne høringslister, så det sikres, at offentliggørelsen samti-
dig sker over for lokale høringsparter. Plandata.dk har dog ikke modul til høring og
offentliggørelse overfor borgere. Med denne ensretning er det sikret at Plandata.dk
indeholder en fuld historik ift. høringsdatoer, ikrafttrædelsesdatoer, ændringsdatoer
og aflysningsdatoer. Dermed kan systemet oplyse, hvad der var gældende, hvor og
hvornår.
Implementeringsaktiviteter
På baggrund af ovenstående ændringer har kommunerne således fået nye opgaver i
relation til offentliggørelsen i Plandata.dk.
Samtidig har kommunerne selv gennemgået en digitaliseringsproces, som dog er me-
get forskellig. Der kan peges på følgende fællestræk:
70
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
71
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0037.png
79 af 98 kommuner udarbejder en digital kommuneplan i form af en hjem-
meside, mens ca. halvdelen af kommunerne arbejder med digitale lokalpla-
ner.
Flere ser potentialer for administrative lettelser og effektiviseringer igennem
digitalisering af planlægningen.
Kommunerne ønsker at bevare deres metodefrihed i den kommunale plan-
lægning.
Kommunerne bruger i stadig stigende grad digitale værktøjer ifm. høringer
og borgerinddragelse.
Mange kommuner efterspørger mulighed for, at data og kort, der ligger i
Plandata.dk som et samlet sæt, kan udgøre det retlige grundlag, og at der
er mulighed for at aflevere planer digitalt til Plandata.dk fremfor ved PDF-fil.
Anvendelse af muligheder
Kommunerne anvender i højere grad end tidligere Plandata.dk som det register, der
ikke kun indeholder den aktuelt gældende plan, men også oplysningerne om planers
og afgørelsers offentliggørelse, ændring og aflysning. Kommunerne har i løbet af det
seneste år mere end 40.000 gange opdateret oplysninger i Plandata.dk, herunder om
lokalplanlagte arealer. Det tegner et billede af, at kommunerne vedligeholder og kva-
lificerer plandataene, og at planernes livsforløb bliver mere veldokumenteret.
Der er betydeligt mere data til rådighed i Plandata.dk i dag end tidligere, og alle data
er koblet til det konkrete sted, de er gældende for. Men der er ikke ændret på, at den
retlige plan, som er offentliggjort i Plandata.dk, fortsat er i form af en PDF-fil. Planda-
taene og digitale kort i Plandata.dk har fortsat alene vejledende status.
Potentialerne og gevinsterne ved digitalisering af planområdet har i samarbejde med
KL og kommunerne været undersøgt gennem de seneste år. Som en del af økonomi-
aftalen mellem regeringen og KL i 2019 udarbejdede Erhvervsstyrelsen i samarbejde
med KL en business case for digitalisering på planområdet. Der blev også sammen
med en stor gruppe kommuner udarbejdet et katalog over opgaver og funktioner i
Plandata.dk, der kan understøtte yderligere digitalisering og kommunale forretnings-
behov. Business casen konkluderede, at der kan være en samfundsmæssig værdi ved
digitalisering af planer for såvel borgere, virksomheder og myndigheder. Der er hidtil
ikke igangsat initiativer på dette område, bl.a. fordi der ikke er fundet finansiering.
I forlængelse heraf har Erhvervsstyrelsen i 2020 indgået i et frivilligt samarbejde med
kommuner, der ønsker at fremme digitaliseringen på planområdet. I samarbejdet del-
tog ti kommuner, tre leverandører af digitale løsninger på planområdet til kommuner-
ne, KL samt Bolig- og Planstyrelsen (tidligere Erhvervsstyrelsen). Formålet med sam-
arbejdet har været, at kommunerne med egne ressourcer identificerer opgaver, som
samlet for alle kommuner kan fremme digitaliseringen på planområdet. På den måde
lader man de kommunale forretningsbehov definere, hvordan rammen om fremtidens
digitale planer skal se ud.
En særskilt opgave ifm. digitalisering på planområdet handler om de plantyper, der
udarbejdes af Bolig- og Planstyrelsen, og som udstedes som en bekendtgørelse. Er-
hvervsstyrelsen har tidligere i samarbejde med Søfartsstyrelsen undersøgt mulighe-
den for, at statslige plantyper, hhv. landsplandirektiver og havplanen, bliver fuldt digi-
tale. I dialog med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samt Justitsministeriet
er det nu beskrevet, hvilke forhold der skal tilvejebringes, særligt i forbindelse udpeg-
ninger på kort, for at en statslig plan kan være retlig i det fuldt digitale format, dvs.
uden en PDF-fil. De involverede styrelser arbejder herefter videre med at kvalificere
grundlaget, således at fremtidens statslige planer også er digitale.
72
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
73
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0038.png
KAPITEL 10
Klagesystemet
Nævnenes sagsbehandlingstider
Ved oprettelsen af Planklagenævnet i 2017 var der en politisk målsætning om, at
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på længere sigt skulle nedbringes og varigt
være under 6 måneder på tværs af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklage-
nævnet.
Før etableringen af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet var der
opstået en sagspukkel i det tidligere Natur- og Miljøklagenævn med lange sags-
behandlingstider til følge. Denne sagspukkel, herunder en del sager af kompleks
karakter, blev overtaget af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet ved
oprettelsen i februar 2017.
Planklagenævnet arbejder med en målsætning om, at alle nye sager, der er oprettet
efter den 1. juli 2018, har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid (på tværs af Plankla-
genævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet) på højst 6 måneder, samtidigt med,
at sager modtaget før 1. juli 2018 afsluttes efter en nærmere fastlagt afviklingsplan.
2018
Planklagenævnet
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Gennemsnit på tværs af Planklagenævnet og
Miljø- og Fødevareklagenævnet
2,4
1,9
2,2
2019
4,5
4,3
4,4
2020
6,8
6,0
6,3
2021 (feb)
7,5
7,7
7,6
2019
Maksimal sagsbeholdning ultimo året
1.375
2020
675
2021
125
2022
0
Tabel 10.2: Mål for afvikling af beholdning af sager modtaget før 1. juli 2018 i Miljø- og Fødevareklagenæv-
net og Planklagenævnet. Kilde: Nævnenes Hus (2020).
For Planklagenævnet indebærer afviklingsplanen, at der for alle sager modtaget før
1. juli 2018 er en målsætning om, at disse er afsluttede senest ved udgangen af 2020.
Beholdningen er ved udgangen af april 2020 nedbragt til 1033 sager heraf 309 sager
i Planklagenævnet, se tabel 10.2.
Natur- og Miljøklagenævnet
2014
Andel af sager,
som hjemvises til
fornyet behandling
10 pct.
2015
9 pct.
2016
9 pct.
Planklagenævnet
2. halvår 2019
10 pct.
Tabel 10.3: Andelen af sager, der er hjemvist til førsteinstans. Kilde: Nævnenes Hus (2020).
*Note:
Det er ikke muligt direkte at sammenligne tallene for det daværende Natur- og Miljøkla-
genævn og Planklagenævnet, idet nævnenes sagsområder er forskellige.
Tabel 10.1: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i måneder. Kilde: Nævnenes Hus (2020).
*Note: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er opgjort på baggrund af nævnenes afgørelser
inden for sidste 3 måneder samt på årsbasis ved årsafslutning.
Som det fremgår af tabel 10.3, svarer andelen af sager, som Planklagenævnet hjem-
viser til fornyet behandling ved førsteinstansen, til den andel, som det daværende
natur- og miljøklagenævn hjemviste.
74
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
75
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0039.png
12%
Gebyr for klage til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet
Tabel 10.5 viser udviklingen i antallet af klager til henholdsvis Natur- og Miljøklagenævnet,
Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet i perioden 2015 til 2019.
Antal oprettede sager
2015
944
100
1.192
100
2.136
100
2016
946
100
909
76
1.855
87
2017
515
55
1058
89
1.573
74
2018
759
80
1240
104
1.999
94
2019
932
99
1348
113
2280
107
2020
953
101
1390
117
2343
110
13%
Inden for 5 uger
5 til 7 uger
7 til 12 uger
Nævn
Planklagenævnets sagsområder
Udvikling (indeks 2015 = 100)
Miljø- og Fødevareklagenævnets 
sagsområder
Udvikling (indeks 2015 = 100)
I alt
9%
65%
Mere end 12 uger
Diagram 10.4: Kommunernes oversendelsestid. Kilde: Nævnenes Hus.
Udvikling (indeks 2015 = 100)
rioden 2015-2019. Kilde: Nævnenes Hus.
*Note: Beregningen er foretaget med udgangspunkt i det tidspunkt, hvor førsteinstansen havde
mulighed for at behandle klagen, og frem til førsteinstansen oversender klagen til Planklage-
nævnet. Perioder, hvor sagen afventer godkendelse af repræsentantskab m.v. indgår derfor ikke
i beregningen. Opgørelsen er alene udarbejdet på baggrund af sager, som rent faktisk videre-
sendes til nævnet, og sager, hvor førsteinstansen genoptager sin sagsbehandling, indgår således
ikke i beregningen.
Tabel 10.5: Antal oprettede sager på Planklagenævnets og Miljø- og Fødevareklagenævnets områder i pe-
Gebyr
900 kr.
1.800 kr.
I alt
Fordeling i procent
2017
63 pct.
37 pct.
100 pct.
2018
62 pct.
38 pct.
100 pct.
2019
64 pct.
36 pct.
100 pct.
Diagram 10.4 viser, hvor lang tid der går, fra førsteinstansen modtager en klage, til
klagen oversendes til behandling ved Planklagenævnet. Opgørelsen er baseret på
data fra sager modtaget i nævnet i 2. halvår 2019.
Fristen for at klage til Planklagenævnet er sædvanligvis 4 uger. Det følger af § 3, stk.
1, i planklagebekendtgørelsen, at hvis førsteinstansen vil fastholde resultatet i en på-
klaget afgørelse, skal førsteinstansen snarest og som udgangspunkt ikke senere end
3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Planklagenævnet. Hvis det ud
fra en bred gennemsnitsbetragtning lægges til grund, at klager indgives halvvejs i
løbet af klagefristen, skal kommunen gennemsnitligt senest oversende klagesagen til
nævnet 5 uger efter, at klagen er indgivet. Når en sag oversendes til nævnet senere
end 7 uger efter modtagelsen i førsteinstansen, vil den i alle tilfælde være forsinket.
Tabel 10.6: Fordeling mellem opkrævning af 900 kr. og 1.800 kr. efter indførelsen af det differentierede kla-
gegebyr i 2017. Kilde: Nævnenes Hus (2020).
*Note: Opgørelsen er foretaget på tværs af Planklagenævnets og Miljø- og Fødevareklagenæv-
nets sagsområder. Sager på fødevareområdet er ekskluderet fra opgørelsen.
76
REDEGØRELSESBILAG
EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021
77
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren
2366198_0040.png