MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 465
Offentligt

Redegørelsesbilag

Evaluering af

planloven m.v. 2021

Marts 2021

Bilag 1

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Indhold

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 2

Grøn omstilling, bæredygtighed og styrket natur

Kapitel 3

Gode rammer for landsbyernes og landdistrikternes udvikling

Kapitel 4

Byudvikling og omdannelse af eksisterende byområder

Kapitel 5

Nye udviklingsmuligheder ved kysterne og for turisme

Kapitel 6

Gode rammer for virksomheder i byerne

Kapitel 7

Landsplanlægning og samarbejdet med kommunerne

Kapitel 8

Mere enkel og strategisk planlægning i kommunerne

Layout og grafik: Bolig- og Planstyrelsen

Fotos: Unsplash og Colorbox

Publikationen kan hentes på

www.planinfo.dk

Kapitel 9

Digitalisering af planer og data

Kapitel 10

Klagesystemet

Redegørelsesbilag

Evaluering af planloven m.v. 2021

Marts 2021

Bilag 1 til Evaluering af planloven m.v. 2021

Bolig- og Planstyrelsen

Landsplanlægning & Tilsyn

www.bpst.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 1

Indledning

Datakilder og metode

Dette bilag til evaluering af planloven m.v. 2021 indeholder en redegørelse for oplys-

ninger om kommunernes anvendelse af ændringerne i planloven m.v. fra medio 2017

til medio 2020. De følgende kapitler knytter sig til de tilsvarende kapitler i evaluerings-

rapporten.

Afrapporteringen af kommunernes anvendelse af ændringerne i planloven fra medio

2017 til medio 2020

sker på baggrund af oplysninger hentet fra offentligt tilgænge-

lige data i:

•

Plandata.dk

BBR

CVR

Kortforsyningen/Geodata generelt

Danmarks Statistik

For at belyse kommunernes landzoneadministration yderligere, er der bl.a. gennem

workshops indhentet oplysninger fra fem repræsentativt udvalgte kommuner, med

geografisk og demografisk spredning. Formålet har været at få belyst, hvordan de

nye regler på landzoneområdet har været anvendt. Kommunerne er udvalgt i dialog

med KL og består af Holbæk, Jammerbugt, Lolland, Vejle og Aalborg kommuner.

For så vidt angår oplysninger i Plandata.dk bemærkes, at forskelle i indberetnings-

praksis hos kommunerne kan betyde, at kvaliteten af tilgængelige data varierer. På

nogle af de belyste områder er informationer fundet ved maskinelle fritekstsøgnin-

ger i meget store datamængder i Plandata.dk. Disse søgninger har potentielt ikke

fanget alle tilfælde inden for et givent emneområde. For så vidt angår informatio-

nerne i kommuneundersøgelsen er disse i et vist omfang baseret på kommunernes

skøn. Endelig bemærkes, at for en del af ændringerne af planloven i perioden 2017-

20 foreligger der på nuværende tidspunkt ikke eller kun i begrænset omfang data

om kommunernes anvendelse af reglerne.

Plandata.dk indeholder oplysninger om planer m.v., der er tilvejebragt efter planlo-

ven, blandt andet kommuneplaner, lokalplaner og landzonetilladelser (i det følgen-

de kaldet registerdata). Bolig- og Planstyrelsen

er systemansvarlig for drift og vedli-

geholdelse af Plandata.dk, mens oplysningerne i Plandata.dk tilvejebringes gennem

kommunernes løbende indberetninger af fysiske planer og landzonetilladelser.

Derudover bygger redegørelsen på informationer om kommunernes planlægning

fra den løbende dialog, som Bolig- og Planstyrelsen har med kommunerne om de-

res kommune- og lokalplanlægning og fra tilsynet med de nationale interesser.

På de områder, hvor der ikke findes offentligt tilgængelige data, er der i oktober

2019 gennemført en kvantitativ og kvalitativ spørgeskemaundersøgelse om anven-

delsen af de nye muligheder i planloven (kommuneundersøgelsen). 90 ud af 98

kommuner har besvaret kommuneundersøgelsen, hvilket vurderes som tilfredsstil-

lende i forhold til repræsentativitet. Kommunerne er af hensyn til at sikre en ensartet

besvarelse blevet bedt om oplysninger om anvendelsen af de nye muligheder inden

for en periode på to år fra lovens ikrafttræden.

1 Som led i aftale om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”,

2016, mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er det aftalt, at planloven m.v.

skal evalueres inden 1. juli 2020.

2 Ansvaret for planlovsområdet er ved kgl. resolution af 21. januar 2021 overført fra erhvervsministeren til indenrigs- og

boligministeren. Erhvervsstyrelsens opgaver på planlovsområdet er i den forbindelse overført til Bolig- og Planstyrelsen.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 2

Grøn omstilling, bæredyg-

tighed og styrket natur

PLANLOVEN 2017 – 2020

Med planlovsændringerne de senere år har kommunerne fået en række nye mulighe-

der for at styrke sammenhængende natur og skabe bedre rammer for grøn omstilling.

Det gælder bl.a. i forhold til planlægning for vindmøller, forenklet planlægning for

Grønt Danmarkskort og fokus på realisering heraf samt forebyggelse af oversvøm-

melser og erosion, se herom i

bilag 2

til evaluering af planloven m.v. 2021.

Justering af Grønt Danmarkskort og nedsættelse af naturråd

(§ 11 a, stk. 2 og stk. 4-5)

Ændring og formål:

Reglerne for udpegning af Grønt Danmarkskort blev ændret i 2017, så udpegning

af naturområder og udviklingsområder i kystnærhedszonen blev koblet sammen

(se afsnit om udviklingsområder i kapitel 5). Det blev gjort for at sikre samtidighed

i udpegningerne og for at undgå overlap mellem områder, der er udpeget til ud-

viklingsområder og Grønt Danmarkskort. Derudover blev kommunernes planlægning

for naturbeskyttelse og udpegning af Grønt Danmarkskort samlet i ét plantema for

at forenkle kommunernes opgave på naturområdet. På baggrund af regelændringen

udsendte det daværende miljø- og fødevareministerium i 2017 en vejledning om ud-

pegning af Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen.

Samtidig blev kommunerne pålagt at etablere 20 lokale naturråd til at vejlede kom-

munerne om udpegning af Grønt Danmarkskort. I den forbindelse blev der udarbej-

det en bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd og en tilhørende vejledning,

der skulle tjene som inspiration for kommuner og lokale naturråd.

Anvendelse af muligheder:

Det fremgår af Plandata.dk, at 93 ud af 98 kommuner har udpeget naturbeskyttelses-

områder (inkl. potentielle naturbeskyttelsesområder) i deres kommuneplaner, og 89

ud af 98 kommuner har udpeget økologiske forbindelser (inkl. potentielle økologiske

forbindelser). Se kort 2.1.

Landets kommuner har inden januar 2018 nedsat i alt 20 lokale naturråd. De 20 loka-

le naturråd har inden juli 2018 skulle bistå kommunerne med udpegninger til Grønt

Danmarkskort. Naturrådene var bredt sammensat og repræsenterede bl.a. lodseje-

re og grønne organisationer. Ultimo 2018 samlede KL de 20 naturråds anbefalinger

(’Naturråd og Grønt Danmarkskort’, KL 2017). Af opsamlingen fremgår det, at 12 lo-

kale naturråd anså det for afgørende for Grønt Danmarkskorts succes, at der blev

gennemført en tidlig dialog med lodsejerne før udpegningen. 8 lokale naturråd anså

inddragelse af lodsejerne i implementeringsfasen for at være afgørende for værdien

af udpegningerne. KL har oplyst, at der i samtlige 20 lokalråd har været lodsejere re-

præsenteret, som dermed har haft indflydelse på naturrådenes anbefalinger til kom-

munerne.

Ny mulighed for planlægning for vindmøller på land

(Bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019)

Ændring og formål:

Energiaftalen mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og

Alternativet fra juni 2018 gav anledning til en ændring, der skulle give kommunerne

nye muligheder for planlægning af vindmøller på land. Bekendtgørelse om planlæg-

ning for og tilladelse til opstilling af vindmøller er revideret på baggrund af Energiaf-

talen. Med bekendtgørelsen, der trådte i kraft september 2019, er den hidtidige høj-

debegrænsning på 150 meter for vindmøller på land ophævet. Ændringen indebærer,

at kommunerne kan beslutte, hvor høje vindmøllerne kan være i et givent område.

Kommunerne skal i planlægningen fortsat tage hensyn til naboer, natur og landskaber

m.v.

Anvendelse af muligheder:

Der er ikke siden de nye reglers ikrafttræden i september 2019 vedtaget lokalplaner,

som giver mulighed for vindmøller over 150 m. Det skal ses i lyset af, at planlægning

for høje vindmøller er en proces, der tager tid.

Energiaftalen fra juni 2018 slår fast, at partnerne er enige om, at antallet af landvind-

møller skal mere end halveres. Det indebærer, at antallet af landvindmøller reduce-

res fra de nuværende ca. 4.300 til maksimalt 1.850 i 2030. Juni 2020 er der indgået

Klimaaftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og

Alternativet, hvor partierne er blevet enige om, at tidspunktet for, hvornår landvind-

mølleloftet fra Energiaftale 2018 skal være opnået, udsættes fra 2030 til 2040.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

De lokale naturråd har været nedsat på tværs af flere kommuner, og deres anbefalin-

ger til udpegning af Grønt Danmarkskort går på tværs af kommunegrænserne. De lo-

kale naturråds anbefalinger blev givet medio 2018 og skulle derefter lægges til grund

for kommunernes planlægning. Det er op til kommunerne at indarbejde de lokale na-

turråds anbefalinger og gå i dialog med lodsejere i kommunens videre planlægning.

Det er en planlægning, som for størstedelen af kommunerne ikke er afsluttet.

Kvaliteten af Grønt Danmarkskort afspejles ikke kun af kortudpegningerne, men bl.a.

også ved en redegørelse i kommuneplanen, der beskriver grundlaget for udpegnin-

gerne og en prioritering af naturindsatserne i de udpegede områder mm. På bag-

grund af registerdata fremgår det, at 36 af landets 98 kommuner har revideret deres

kommuneplan, siden planlovsændringen trådte i kraft den 15. juni 2017. Eftersom

størstedelen af landets kommuner således endnu ikke har udarbejdet og vedtaget

kommuneplaner efter ikrafttrædelsen af reglerne i 2017, er der endnu ikke tale om en

fuld implementering af Grønt Danmarkskort.

Redegørelseskrav til Grønt Danmarkskort

(§ 11 e, nr. 3)

Ændring og formål:

Som led i at sikre en realisering af Grønt Danmarkskort blev der i 2020 tilføjet et krav

i planloven til kommunerne om at redegøre for, om den planlagte udvikling af natur-

områderne i kommuneplanerne og Grønt Danmarkskort er realiseret. Denne ændring

blev foretaget som opfølgning på Aftale om udlæg af sommerhusområder og styrket

naturhensyn af 19. december 2018 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folke-

parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Med denne regelændring blev

fokus på kommunernes realisering af Grønt Danmarkskort styrket.

Af aftalen fremgår det desuden, at der stilles krav om, at før et udviklingsområde

udpeget i kystnærhedszonen kan træde i kraft, skal der i den pågældende kommune

være vedtaget et Grønt Danmarkskort. Kravet blev herefter fastsat som et vilkår i be-

kendtgørelsen om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder, hvoraf det fremgår,

at udpegningen af udviklingsområder først kan træde i kraft, når der for kommunen

foreligger en endeligt vedtaget og offentliggjort planlægning for Grønt Danmarks-

kort, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 15, efter anbefalinger fra det lokale naturråd, og

ikke omfatter arealer, som kommunalbestyrelsen har udpeget til Grønt Danmarkskort.

Dette for at styrke paralleliteten mellem udpegning af Grønt Danmarkskort og udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen.

Anvendelse af muligheder:

Ændring af redegørelseskravet er trådt i kraft 1. april 2020 og vil blive implementeret

i forbindelse med kommunernes revision af deres kommuneplaner.

Ophævelse af tilslutningspligt til varmeforsyning i lokalplaner

(§ 15, stk. 11)

Ændring og formål:

Som opfølgning på Energiaftalen fra juni 2018 blev planloven ændret for at imø-

dekomme ønsket om at modernisere varmesektoren. Med virkning fra januar 2019

blev kommunernes mulighed for i nye lokalplaner at kræve tilslutning til kollektiv

varmeforsyning, som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, ophævet. Formå-

let var at sikre, at forbrugerne ikke længere kan pålægges at bidrage til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, selvom forbrugerne ikke aftager varmen eller naturgassen, og

selvom der måtte være alternative og eventuelt billigere opvarmningsmuligheder.

Kort 2.1: Kortlægningen viser for henholdsvis 2017 og 2020: kommunernes registrering af de kortgrund-

lag, der tilsammen udgør udpegninger til Grønt Danmarkskort. Af kortet ses det, at det samlede areal, der

er udpeget til Grønt Danmarkskort, er forøget. Kilde: Kommunernes oplysninger i Plandata.dk

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Anvendelse af muligheder:

Ændring af reglerne trådte i kraft den 1. januar 2019 og gælder for lokalplanforslag,

der er offentliggjort efter denne dato. Af energiaften fremgår det, at konsekvenserne

for ophævelse af eksisterende tilslutningspligter i allerede vedtagne lokalplaner skal

analyseres. Denne analyse er foretaget af Energistyrelsen (Modernisering af varme-

sektoren - Sammenfatning af resultater). Analysen konkluderer, at en ophævelse af de

eksisterende tilslutningspligter vil have begrænset indflydelse på forbrugernes valg af

forsyningsform. I analysen er dog ikke indregnet prisfald for individuelle varmepum-

per som følge af teknologiudvikling eller eventuelle reduktioner i elvarmeafgiften.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 3

Gode rammer for landsby-

ernes og landdistrikternes

udvikling

PLANLOVEN 2017 – 2020

Med ændringen af planloven i 2017 blev der indført en række nye muligheder og bestem-

melser, der skulle give bedre muligheder for at drive virksomhed, arbejde og bo i land-

distrikterne. Ønsket var bl.a. at sikre mere tidssvarende rammer for landbruget og andre

erhverv samt nye muligheder for udvikling af attraktive boliger og landsbyer. Reglerne for

pensionisters anvendelse af fritidsboliger blev ligeledes ændret.

Herudover blev der mulighed for, at pensionister kan bebo deres fritidshuse hele året

efter et års ejerskab.

De umiddelbare rettigheder gælder i landzone i hele landet, herunder også i hoved-

stadsområdet (inkl. Fingerplanens grønne kiler). Dog er der for visse af bestemmelserne

områder (klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen, kystnærhedszonen), hvor undta-

gelserne ikke gælder.

Ud over de umiddelbare rettigheder blev der indført særlige muligheder for kommuner-

ne til at meddele tilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisterende bygninger

og til udvidelse af eksisterende, veletablerede vognmandsvirksomheder. Der blev des-

uden indført en ny bestemmelse om, at nye beboelsesbygninger, der er nødvendige for

en landbrugsejendoms drift, kan tillades etableret op til 50 m væk fra landbrugsejen-

dommens hidtidige bebyggelse. Endelig blev forældelsesfristen for landzonetilladelser

sat op fra 3 år til 5 år, samt mulighed for meddelelse af en frist på op til 10 år til genop-

førelse af en bolig.

Der findes ikke en samlet registrering af anvendelsen af borgernes og virksomhedernes

brug af de umiddelbare rettigheder. Kommunerne er derfor i kommuneundersøgelsen

fra 2019 blevet bedt om at vurdere omfanget af anvendelsen af en række af de nye reg-

ler. Derudover er der afholdt workshops med fem repræsentativt udvalgte kommuner

(i det følgende kaldet landzonekommuner), som er udpeget i dialog med KL, for at få

belyst erfaringerne med de nye landzoneregler indholdsmæssigt og administrativt.

Nedenfor følger en redegørelse for anvendelse af hver enkelt ændring af landzonereg-

lerne.

Mere fleksible landzoneregler

I landzonen kræver det som udgangspunkt en landzonetilladelse at foretage udstyk-

ning, opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelse af bestående bebyggelse og ube-

byggede arealer. Der gælder særlige regler for landbruget i landzone, hvor bebyggelse,

der er erhvervsmæssigt nødvendig for driften, er fritaget fra krav om landzonetilladelse.

Desuden er større husdyrbrug alene reguleret af husdyrbruglovgivningen.

Kommunen fastsætter via kommuneplanen, og eventuelle landzonelokalplaner, ram-

mer for udviklingen af landsbyerne og det åbne land med boliger, landbrug, erhverv,

friluftsliv, natur, skove og anlæg for vedvarende energi mm. Planerne ligger til grund

for den konkrete afvejning, som kommunen skal foretage af de hensyn, der ligger bag

landzonebestemmelserne.

For at give bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og gøre det mere attraktivt

at bo og leve i landdistrikterne blev der i 2017 indført en række yderligere undtagelser

fra kravet om landzonetilladelse; de såkaldte umiddelbare rettigheder.

De umiddelbare rettigheder blev bl.a. udvidet med mulighed for udvidelse af boliger

op til 500 m² (mod før 250 m²), etablering af virksomheder i andre overflødiggjorte

bygninger end landbrugsbygninger samt mindre udvidelser af disse. Samtidig blev und-

tagelserne fra kravet om landzonetilladelse for forhold, der vedrører landbrugsdrift og

bedrift lempet, ligesom der kom undtagelse for mindre dambrug på landbrugsejen-

domme.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Mulighed for at meddele tilladelse til flere boligenheder i eksisterende

bygninger

(§ 35, stk. 10)

Ændring og formål

Som led i at øge bosætningsattraktiviteten i landdistrikterne fik kommunerne mulig-

hed for at meddele landzonetilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisteren-

de bygninger.

Anvendelse af muligheder

I kommuneundersøgelsen svarer 37 ud af 90 kommuner, at de har anvendt bestem-

melsen. Der er samlet meddelt 100 tilladelser. Som det fremgår af figur 3.1, har stør-

stedelen af kommunerne, der har benyttet bestemmelsen, givet fem eller færre tilla-

delser.

Mulighed for at meddele tilladelse til flere boligenheder i eksisterende bygninger

Mulighed for at meddele tilladelse til udvidelse af eksisterende

veletablerede vognmandsvirksomheder

(§ 35 a)

Ændring og formål

Som et led i at sikre gode rammer for erhvervet blev der ved planlovsændringen lavet

en særskilt bestemmelse, der angiver, at kommunen i særlige tilfælde kan meddele

tilladelse til udvidelse af eksisterende vognmandsvirksomhed.

Anvendelse af muligheder

I kommuneundersøgelsen svarer 16 ud af 90 kommuner, at de har anvendt bestem-

melsen. Langt størstedelen af kommunerne, der har benyttet bestemmelsen, har givet

en enkelt tilladelse til udvidelse, jf. figur 3.2. Der er meddelt i alt 20 tilladelser.

Mulighed for at meddele tilladelse til udvidelse af eksisterende veletablerede vognmandsvirksomheder

ANTAL KOMMUNER

ANTAL LANDZONETILLADELSER

Figur 3.1: Antallet af landzonetilladelser til indretning af boliger bestående af flere boligenheder i eksiste-

rende bygninger. Kilde: Kommuneundersøgelsen (2019).

IKKE OPLYST

ANTAL TILLADELSER

Figur 3.2: Antallet af landzonetilladelser givet til udvidelse eller ændring af vognmandsvirksomhed i landzo-

nen iht. § 35 a meddelt af kommunerne. Kilde: Kommuneundersøgelsen (2019).

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Ny anvendelse af overflødiggjorte bygninger

(§ 37, stk. 2)

Ændring og formål

Som led i at give bedre muligheder for at drive virksomhed i landdistrikterne blev det

med lovændringen muligt at tage andre overflødiggjorte bygninger (end landbrugs-

bygninger) i brug til virksomheder m.v. uden landzonetilladelse.

Anvendelse af muligheder

Det fremgår af kommuneundersøgelsen, jf. figur 3.3, at 58 pct af kommunerne i meget

høj, høj eller nogen grad vurderer de nye bestemmelser anvendt. 23 pct. vurderer, at

bestemmelserne anvendes i mindre grad, og 11 pct., at de slet ikke anvendes.

Ny anvendelse af overflødiggjorte bygninger

Tilbygning op til 500 m² til udvidelse af virksomhed etableret i

overflødiggjort bygning

(§ 36, stk. 1, nr. 20)

Ændring og formål

I forlængelse af ovenstående ændring om ny anvendelse af andre overflødiggjorte

bygninger (end landbrugsbygninger), blev det som led i at give bedre mulighed for

at drive virksomhed i landdistrikterne muligt at udvide virksomheder etableret i andre

overflødiggjorte bygninger (end landbrugsbygninger) med 500 m².

Virksomheder kunne efter de tidligere regler etableres i overflødiggjorte landbrugs-

bygninger uden landzonetilladelse og udvide disse med 500 m². Planlovsændringen

gav som noget nyt virksomheder lov til at etablere sig i andre overflødiggjorte byg-

ninger end landbrugsbygninger uden landzonetilladelse og til udvidelse af disse med

500 m².

Anvendelse af muligheder

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om anvendelsen af denne bestem-

melse i kommuneundersøgelsen. Erfaringer om anvendelsen af bestemmelsen har

været drøftet på workshop med landzonekommunerne og indgår i evalueringen.

48%

Tilbygning til helårshuse

(§ 36, stk. 1, nr. 10)

Ændring og formål

23%

11%

For at sikre gode tidssvarende bygninger blev det muligt at opføre til- og ombygning

til helårshuse, hvorved bruttoetagearealet ikke overstiger 500 m² (mod tidligere 250

m²), uden landzonetilladelse.

Anvendelse af muligheder

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Figur 3.3: Graden af hvor mange kommuner der oplever, at borgerne anvender muligheden for at etablere

erhverv i overflødige bygninger. Kilde: Kommuneundersøgelsen (2019).

Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om anvendelsen af denne bestem-

melse i kommuneundersøgelsen. Erfaringer om anvendelsen af bestemmelsen har

været drøftet på workshop med landzonekommunerne og indgår i evalueringen.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Byggeri der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsbedrift

(§ 36, stk. 1, nr. 3 – bedrift)

Ændring og formål

Strukturudviklingen i landbruget har betydet, at der er kommet større bedrifter, hvor

flere ejendomme drives samlet. Som led i at skabe mere tidssvarende rammer for

landbruget er der således givet mulighed for at opføre bygninger, der er erhvervs-

mæssigt nødvendige for en bedrift uden landzonetilladelse på alle landbrugsbedrif-

tens ejendomme, og ikke kun hvor det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den enkel-

te ejendom. Undtagelsen gælder ikke for husdyranlæg.

Anvendelse af muligheder

Det fremgår af kommuneundersøgelsen, at 18 kommuner samlet set har fået 24 an-

meldelser om byggeri, der er nødvendigt for driften af en bedrift. Kommunerne vur-

derer, at 20 af de 24 anmeldelser falder inden for bestemmelsens anvendelsesområde,

mens de resterende ikke er vurderet omfattet af bestemmelsen.

I samme periode er der opført ca.1800 landbrugsbygninger, dvs., at størstedelen af

landbrugsbygninger fortsat opføres på og som nødvendige for den enkelte land-

brugsejendom.

Nye beboelsesbygninger kan etableres op til 50 m væk fra eksisterende

bebyggelse

(§ 36, stk. 2)

Ændring og formål

Som led i at skabe bedre og mere tidssvarende rammer for landbruget m.v. har kom-

munerne med lovændringen fået mulighed for at meddele tilladelse til opførelse af

beboelsesbygninger, der er nødvendige for en landbrugsejendom, i en afstand af op

til 50 m fra hidtidige bebyggelsesarealer.

Anvendelse af muligheder

Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om anvendelsen af denne bestem-

melse i kommuneundersøgelsen. Erfaringer om anvendelsen af bestemmelsen har

været drøftet på workshop med landzonekommunerne og indgår i evalueringen.

Frist for udnyttelse af landzonetilladelse

(§ 56, stk. 2 og 3)

Ændring og formål

Som led i at fremme nedrivning af forfaldne huse og øge nybyggeri er forældelsesfri-

sten ændret til fem år med mulighed for op til ti år for genopførelse af bolig med krav

om samtidig nedrivning af eksisterende bolig.

Anvendelse af muligheder

Kommunerne har i en periode på to år siden ændringen af planloven indberettet ca.

10.000 landzonetilladelser i Plandata.dk. Af disse er muligheden for at forlænge fristen

i op til 10 år for en landzonetilladelse til genopførelse af en bolig anvendt i 12 tilfælde.

Mindre byggeri der er nødvendigt for driften af eksisterende dambrug

(§ 36, stk. 1, nr. 4)

Ændring og formål

Som led i at skabe bedre og mere tidssvarende rammer for landbruget m.v. blev det

muligt at opføre mindre byggeri, der er nødvendigt for driften af eksisterende dam-

brug på landbrugsejendom, uden landzonetilladelse.

Anvendelse af muligheder

En kommune har i forbindelse med kommuneundersøgelsen oplyst, at den har fået

anmeldelse om mindre byggeri til dambrug, og kommunen har vurderet, at anmeldel-

sen falder inden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Anvendelse af de ændrede landzoneregler fordelt på kommunetype

Generelt viser kommunernes besvarelser i kommuneundersøgelsen, at ændringerne

af landzonereglerne anvendes i hele landet. Hvis kommunerne opdeles efter typolo-

, jf. kort 3.4, er der dog variationer mellem de forskellige kommunetyper.

3 Rapporten anvender fødevareministeriets definition af kommunetyper i Danmark. Denne definition er baseret på de nye

kommuner, som opstod som følge af kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Anvendelse af de nye landzoneregler i

hovedstadsområdet

De udvidede umiddelbare rettigheder i landzonen gælder også i hovedstadsområdets

landzone, inklusive de grønne kiler, idet der i forbindelse med lovændringen i 2017

var enighed om, at ændringer af loven som hovedregel skal gælde i hele landet, så

alle borgere og virksomheder har lige muligheder. Dette er desuden i tråd med, at

de umiddelbare rettigheder også tidligere omfattede hovedstadsområdets landzone.

I hovedstadsområdet viser bl.a. kommuneundersøgelsen, at der kan være forhold, der

gør sig særligt gældende for landzonen i hovedstadsområdet, herunder i Fingerpla-

nens grønne kiler.

De grønne kiler og transportkorridorerne er fordelt forskelligt på hovedstadsområ-

dets 34 kommuner. På baggrund af data fra BBR og Plandata.dk fremgår det, at ud af

det samlede areal, der er placeret i de grønne kiler og/eller i transportkorridorerne,

ligger 70 pct. i 11 kommuner, der hver har arealer på 2000 ha eller mere, hvor de

umiddelbare rettigheder kan tænkes anvendt. De 11 kommuner er Allerød, Egedal,

Fredensborg, Furesø, Greve, Høje Taastrup, Ishøj, Køge, Lyngby-Taarbæk, Roskilde og

Rudersdal. Hvis der ses nærmere på bebyggelsen i de 30 kommuner, der har arealer i

enten de grønne kiler og/eller transportkorridorerne, er der totalt ca. 10.250 bygning-

er, der potentielt kan anvendes i forbindelse med de umiddelbare rettigheder indført

i planloven i 2017. I denne opgørelse er carporte, udhuse mm. samt kolonihavehuse

udeladt. Mere end halvdelen (ca. 5.600) af de bygninger, der kunne tænkes anvendt,

ligger fortrinsvis i 7 kommuner (Allerød, Egedal, Fredensborg, Furesø, Greve, Køge og

Rudersdal).

Det fremgår af kommuneundersøgelsen, at de nye muligheder i landzonen finder

mindre anvendelse i hovedstadsområdet sammenlignet med resten af landet, hvis

kommunetyperne sammenlignes, som vist på kort 3.4.

Figur 3.4 viser, at:

•

Fingerplankommunerne i mindre grad oplever, at overflødige bygninger bliver

taget i brug.

Tilladelser til udvidelse af vognmandsvirksomheder i langt overvejende grad

sker udenfor hovedstadsområdet.

Fingerplankommunerne har modtaget (og tilladt) en smule færre anmeldelser

om opførsel af bygninger (til bedrifter).

Tilladelser til flere boligenheder bliver i langt overvejende grad givet i kommu-

ner uden for hovedstadsområdet. Hver tiende tilladelse bliver givet i hoved-

stadsområdet.

Kort 3.4: Fordeling af kommunetyper. Kilde: Landdistriktsredegørelsen,

Fødevareministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011).

Mellemkommunerne, som fx i Østjylland og kommuner syd for hovedstadsområdet,

anvender de nye muligheder lidt mere end de øvrige kommuner. I disse kommuner

er det vurderingen, at borgere i højere grad end andre steder i landet indretter virk-

somheder i overflødiggjorte bygninger, og de giver flere tilladelser til indretning af

flere boligenheder i eksisterende bygninger samt flere landzonetilladelser med 10 års

løbetid.

Det er primært land- og yderkommunerne, der har anvendt bestemmelsen om udvi-

delse af eksisterende vognmandsvirksomhed.

Både by-, mellem- og landkommunerne har modtaget anmeldelser om etablering af

flere boligenheder i eksisterende bygninger, mens yderkommunerne har modtaget få.

Det samme gør sig gældende i forhold til landzonetilladelser med ti års løbetid, hvor

yderkommunerne ikke har anvendt muligheden endnu.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

•

En længere forældelsesfrist på op til 10 år benyttes i mindre grad i hovedstads-

området end i resten af landet.

Styrkede rammer for udvikling af landsbyer

Evaluering af kommunernes konkrete brug af mulighederne for at

tænke helhedsorienteret og langsigtet for udviklingen af landsbyerne

Som følge af planlovsaftalen har forligskredsen bedt KL udarbejde en landsbyun-

dersøgelse i efteråret 2017. I undersøgelsen evaluerer KL kommunernes konkrete

brug af muligheden for at tænke helhedsorienteret og langsigtet for udviklingen

af landsbyerne. Landsbyundersøgelsen er baseret på en rundspørge, hvori 54

kommuner har deltaget.

Undersøgelsen kan tilgås

her.

Besvarelser i kommuneundersøgelsen – Fingerplanen og resten af landet

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

Omdannelseslandsbyer

(§ 11a, stk. 1, nr. 22 og § 35, stk. 1)

Ændring og formål

Som led i at skabe mere attraktive landsbyer for bosætning fik kommunerne i 2017

mulighed for at udpege landsbyer i tilbagegang som omdannelseslandsbyer.

Vognmandsvirksomheder

Landbrugsbygninger

nødvendige for bedriften

Flere boligenheder

Forældelsesfrist på 10 år,

landzonetilladelser

20 %

10 %

Øvrige kommuner

Fingerplan-kommuner

Andelen af kommuner i hovedstads-området

Figur 3.4 viser besvarelser i kommuneundersøgelsen for hhv. kommuner i hovedstadsområdet (Fingerpla-

nen) og kommunerne i resten af landet. Den stiplede linje angiver andelen af kommuner, der er placeret i

hovedstadsområdet. Som figuren viser, finder de nye landzoneregler relativt størst anvendelse i kommuner-

lovændringer:

•

Kommuner kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til udvidelse af eksisterende vognmandsvirk-

somhed.

Opførelse af bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for en bedrift.

Meddelelse af landzonetilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisterende bygninger.

Udvidelse af forældelsesfristen på op til 10 år for genopførelse af bolig med krav om samtidig ned-

rivning af eksisterende bolig.

Kilde: Kommuneundersøgelsen (2019).

ne i resten af landet. De fire spørgsmål i kommuneundersøgelsen, der er illustreret her, refererer til følgende

Hensigten med reglen om omdannelseslandsbyer er, at kommunalbestyrelsen får

mulighed for at udpege og afgrænse to omdannelseslandsbyer i kommuneplanen

hvert fjerde år i sogne med tilbagegang, hvor landzoneadministrationen har en min-

dre restriktiv karakter, og hvor der er videre rammer for afgrænsning af landsbyen.

Omdannelseslandsbyer er således et af flere mulige planlægningsredskaber, der kan

benyttes, når man planlægger for udvikling i landsbyer.

Omdannelseslandsbyer er særligt tiltænkt de landsbyer, der har omkringliggende

stedbundne kvaliteter som fx adgang til skov, en ådal eller andre naturområder, ud-

sigt over marker el.lign., som kan være attraktive for tilflyttere, og som kan udnyttes

til at skabe et begrænset antal byggemuligheder. Omdannelseslandsbyer er derimod

ikke tiltænkt landsbyer, der ligger i områder med en positiv befolkningsudvikling, hvor

der er behov for at sikre en større udbygning, som forudsætter en lokalplan.

Udpegningen af en omdannelseslandsby kan således imødekomme ønsket om at til-

byde enkelte, attraktive byggemuligheder, som kan medvirke til at skabe attraktive

landsbyer i sogne med tilbagegang.

I omdannelseslandsbyer er det muligt at trække en videre afgrænsning af landsbyen,

end det er muligt efter gældende praksis om landsbyafgrænsninger. Afgrænsningen

kan således åbne mulighed for, at fx utidssvarende bygninger eller boliger tæt på

trafikbelastede veje kan nedrives, og at nye boliger eller mindre virksomheder kan

placeres mere hensigtsmæssigt og attraktivt.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

I de tilfælde, hvor kommunerne ønsker en større afgrænsning eller udbygning af

landsbyerne, gælder reglerne om lokalplanpligt fortsat.

Anvendelse af nye muligheder

Sønderborg, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Jammerbugt kommuner har

arbejdet med udpegning for omdannelseslandsbyer ifm. kommuneplanlægningen for

i alt 8 landsbyer. Der er i alt udpeget to omdannelseslandsbyer i hhv. Sønderborg og

Nordfyns kommuner i perioden juni 2017 – april 2020.

Fælles for Sønderborg, Nordfyns og Faaborg-Midtfyn kommuner er, at der har været

en forventning om at kunne afgrænse landsbyerne i et større volumen, end loven

giver mulighed for.

For så vidt angår Kerteminde og Jammerbugt kommuner er omdannelseslandsbyerne

nævnt i kommunernes planstrategier fra 2019 og endnu ikke indarbejdet i kommune-

planen. Andre kommuner nævner også omdannelseslandsbyer i deres planstrategier,

men har ikke udpeget konkrete landsbyer. En gennemsøgning af plandokumenter i

plandata.dk viser, at 13 kommuner nævner planlovsændringen eller muligheden for

at planlægge for omdannelseslandsbyer ud over de ovenstående kommuner. Af KL’s

landsbyundersøgelse fremgår det, at 28 pct. af de adspurgte kommuner overvejer at

udpege omdannelseslandsbyer.

ANTAL FERIEBOLIGER

20.000

15.000

10.000

5.000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Figur 3.5: Samlet antal fritidshuse med helårsbeboelse fordelt efter årstal opgjort for periode 2010-2019.

Kilde: Danmarks Statistik (BOL101).

*Note: Bolig- og Planstyrelsen har af databeskyttelsesmæssige grunde ikke adgang til direkte data om

pensionisters anvendelse af fritidshuse til helårsbeboelse. Oplysningerne baserer sig i stedet på offentlige

tilgængelige data i Danmarks Statistik vedrørende henholdsvis antallet af fritidshuse med helårsbeboelse

(BOL101) og antallet af personer med helårsbeboelse i fritidshuse (BOL201).

Fra ændringen af planloven i 2017 og frem til 2019 har der været en gennemsnitlig

stigning i antallet af fritidshuse, der anvendes til helårsboliger, på 573 fritidshuse sva-

rende til gennemsnitligt 2,7 pct. pr. år.

Til sammenligning var der i 2010 til og med 2016 en gennemsnitlig stigning på 526

fritidshuse svarende til 2,8 pct.

Ifølge BOL201 boede der i 2019 38.243 personer i fritidshuse. Af disse er knap halvde-

len (18.839) over 60 år. Aldersfordelingen og antallet af de mennesker, der benytter et

fritidshus til helårsbeboelse over de 60 år, fremgår af figur 3.6.

Pensionisters helårsbeboelse i fritidshuse mulig efter 1 års ejerskab

(§ 36, stk. 1, nr. 18 og § 41, stk. 1)

Ændring og formål

Som et led i den styrkede bosætningsstrategi for landdistrikterne er det med lovæn-

dringen i 2017 blevet muligt for pensionister at bebo fritidshuse hele året efter 1 års

ejerskab.

Anvendelse af nye muligheder

Figur 3.5 viser antallet af fritidshuse med helårsbeboelse opgjort for perioden 2010-

2019. Som det ses af figur 3.5, har tallet været stigende siden 2010.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

17.857

En omdannelseslandsby giver således videre rammer for at imødekomme eventuelle

ønsker om at opføre en bolig eller etablere en mindre virksomhed i de tilfælde, hvor

det ikke er nødvendigt at afvente en egentlig planlægning med udarbejdelse af lo-

kalplan.

18.305

18.861

19.501

19.930

20.431

21.013

25.000

21.453

22.179

22.732

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Strategisk planlægning for landsbyer

(Kap. 2 b. § 5b, stk. 2 & 3, § 5d)

2010

2017

Ændring og formål

For at fastholde kommunernes fokus på at skabe levedygtige landsbyer, forpligtes

kommunerne fra 1. juli 2019 til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk

planlægning for landsbyer, der sammenhængende tager stilling til mulighederne for

udvikling af landsbyer.

Anvendelse af nye muligheder

10.000

2019

5.000

Som opfølgning på aftalen “Danmark i bedre balance” fra juni 2016 nedsatte erhvervs-

ministeren i juli 2017 Udvalget for levedygtige landsbyer.

Udvalget fik blandt andet til opgave at formulere konkrete anbefalinger til, hvordan

landsbyer kan være levedygtige og løbende omstille sig.

0-5

6-11 12-17 18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+

Aldersgruppe

Figur 3.6: Antallet af helårsbeboere i fritidshuse i henholdsvis 2010, 2017 og 2019 fordelt på aldersgrupper.

Kilde: Danmarks Statistik (BOL201).

Med ændringen af planloven fulgte regeringen op på en af de centrale anbefalinger

fra Udvalget for levedygtige landsbyer om, at kommunerne skal planlægge strategisk

for landsbyer og landområder.

Ændringen er stadig et nyt redskab, som kommunerne er i færd med implementere,

og det er derfor for tidligt at undersøge, hvordan kommunerne har anvendt det nye

krav. En gennemsøgning af vedtagne kommuneplanstrategier viser, at 23 ud af 55

kommuner siden juni 2018 har nævnt enten 'strategisk

planlægning for landsbyer',

'planlægning

for landsbyer'

eller 'udviklingen

af landsbyer'

i deres kommuneplanstra-

tegier.

Af figur 3.6 fremgår det, at der fra 2010 til 2019 er sket en markant stigning i antallet af

personer for så vidt angår aldersgruppen 70 år og derover, der bor helårs i fritidshuse,

svarende til 8.904 personer.

Mellem 2017-2019 er antallet i aldersgruppen 70-79-årige, der bebor en fritidsbolig

helårs, steget med 1.782 personer svarende til 16 pct. For aldersgruppen 80-89-årige

er antallet steget med 465 personer svarende til 21,3 pct.

I kommuneundersøgelsen er kommunerne spurgt om deres vurdering af effekten af

den nye regel. Kommunerne oplyser, at de positive erfaringer særligt er, at der op-

leves mere liv i affolkede områder, færre indbrud, og at der bidrages til den lokale

omsætning i butikkerne.

Herudover nævner flere kommuner, at de negative konsekvenser på længere sigt

kan blive øget pres på den kommunale infrastruktur og servicebehov, herunder klo-

akering, gadebelysning, offentlig transport, affaldshentning og ældrepleje. Desuden

nævner flere kommuner, at flere sommerhusområder kan få karakter af parcelhus-

kvarterer, når flere benytter sommerhuset som helårsbolig.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 4

Byudvikling og omdannelse

af eksisterende byområder

PLANLOVEN 2017 – 2020

Med planlovsændringerne de senere år har kommunerne fået en række nye mulig-

heder for at fremme udvikling og omdannelse af byerne, herunder mulighed for at

dispensere fra lokalplaners formål til midlertidig benyttelse, bl.a. til studieboliger og

til opholdssteder for flygtninge. Muligheden for at planlægge for almene boliger blev

videreført, og de hidtidige principper for byvækst er lovfæstet. Kommunerne har li-

geledes fået større fleksibilitet i detailhandelsplanlægningen til at udvikle detailhan-

delsstrukturen efter lokale behov, se herom Detailhandelsredegørelse 2021 i

bilag 4

til evaluering af planloven m.v. 2021.

land. Erhvervsministeren har med hjemmel i planloven udstedt en bekendtgørelse,

der fastlægger en metode til at opgøre det forventede behov for at inddrage nye

arealer til byvækst. Som led heri skal kommunerne forholde sig til mulighederne for

byomdannelse og fortætning af allerede udnyttede arealer. Det er kommunen selv,

der vurderer, hvorvidt omdannelse og fortætning af allerede udnyttede arealer skal

indgå i opgørelsen af rummeligheden.

De nye byvækstregler giver endvidere kommunerne mulighed for uden videre at om-

fordele eksisterende udlagte arealer til byvækst til et nyt sted i kommunen. Det bety-

der fx, at et arealudlæg kan flyttes fra en by til en anden i kommunen. Nyudlæg skal

som hovedregel ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone efter

princippet om ”indefra og ud”. Planloven rummer dog fire undtagelser fra denne ho-

vedregel, der er beskrevet i boksen nederst på side 31.

Anvendelse af de nye muligheder

Ifølge Plandata.dk har kommunerne siden planlovsændringen i 2017 og to år frem

udlagt ca. 5.963 ha til byformål, mens ca. 3.977 ha er tilbageført af kommunerne i for-

bindelse med kommuneplanlægningen. Merudlægget på ca. 1.986 ha til fremtidige

byformål svarer til ca. 20 ha pr. kommune i gennemsnit.

Der ses stor variation mellem kommunerne, jf. tabel 4.1. På den ene side har 18 kom-

muner netto udlagt mindre jord, end de har tilbageført. På den anden side har 47

kommuner en nettovækst i nyudlæg til byformål på over 10 ha, og af disse har 10

kommuner nyudlagt over 100 ha til byformål. Eksempler på nyudlæg er et større da-

tacenter, udvikling af et større turismeområde og et stort areal til blandet boliger og

erhverv.

Byvækst

(§ 11 a, stk. 6-12)

Ændringer og formål

Planlovens regler om byvækst har i hovedsagen to overordnede formål. For det første,

at der ikke udlægges større arealer til byvækst end nødvendigt, så Danmarks areal-

ressource udnyttes bedst muligt i forhold til mange forskellige behov, fx byudvikling,

landbrug, skovbrug, natur- og landsskabsværdier og investeringer i forsyningsanlæg

og infrastruktur. For det andet, at nye arealudlæg til byvækst sker i tilknytning til ek-

sisterende byer eller bysamfund for at holde det åbne land fri for spredt og ikke plan-

lagt bebyggelse og sikre en klar grænse mellem by og land samt for at understøtte en

effektiv anvendelse af offentlige investeringer i infrastruktur og service.

Ved ændringen af planloven i 2017 blev det i planloven præciseret, hvor og hvornår

der kan udlægges nye arealer til byvækst. Hensigten var at give kommunalbestyrel-

sen klare, men også mere fleksible rammer. Formålet var endvidere, som led i ønsket

om øget lokal selvbestemmelse, at give kommunerne ansvaret for at sikre, at der ikke

udlægges for store arealer til byvækst. Byvækst udgik derfor også fra oversigten over

de nationale interesser, som staten skal føre tilsyn med i forhold til kommunernes

planlægning.

Hvis den enkelte kommune har behov at udlægge nye arealer til fremtidig byvækst,

kan kommunen ikke udlægge et større areal til byudvikling, end den forventes at

have behov for i de kommende 12 år. Formålet er, at der ikke udlægges arealer til

fremtidig byvækst, som kan medføre unødige bindinger på ejendomme i det åbne

Nettoudlæg

100 ha og over

10,1 - 99,9 ha

0,1 - 10 ha

0 ha

Nettoudlæg mindre end 0

I alt

Antal kommuner

Deres samlede nettoudlæg (ha)

1.900

1.187

-1.176

1.986

Tabel 4.1: Opgørelse af, hvor mange kommuner der har større eller mindre nettoudlæg samlet set. Det er

opgjort på baggrund af kommuneplanrammer, som er udlagt til boligområde, erhvervsområde, centerom-

råder og blandet bolig og erhverv i perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2019. Kilde: Plandata.dk.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Til sammenligning viser kommunernes samlede arealudlæg til byformål i perioden

2011 til 2019 en stigning for hele perioden på 3.340 hektar, svarende til en samlet

stigning på 1,2 pct. og en gennemsnitlig vækst på 437 hektar per år, jf. tabel 4.2.

Væksten er hovedsageligt sket i områder med blandet bolig og erhverv inkl. center-

områder, hvor væksten har været på 9,1 pct., mens areal udlagt til ”rene” bolig- eller

erhvervsområder har set et lille fald og er nærmest uændret i perioden.

Samlet areal

(ha)

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

268.722

270.377

270.463

267.902

269.000

269.232

270.076

270.606

272.061

Boligområde

154.678

155.693

155.130

153.681

154.081

153.480

153.057

153.707

154.288

Blandet bolig

og erhverv

35.137

35.606

35.993

36.102

36.200

37.019

37.744

37.574

38.145

Erhvervsom-

råde

67.977

68.153

67.931

66.945

67.382

67.267

67.420

67.423

67.512

Centerområde

og butikker

10.930

10.925

11.409

11.174

11.337

11.466

11.856

11.902

12.117

Udviklingen i kommunernes rammeplanlagte areal til byformål har været relativt

jævnt fordelt landet over. Der er spredning de enkelte kommuner i mellem, men sam-

menlignes udviklingen i de fem regioner, adskiller de sig ikke meget fra hinanden.

Dog synes arealudlægget i Nordjylland at ligge lidt over landsgennemsnittet, mens

udviklingen i region Sjælland og Syddanmark har været lidt under, se tabel 4.4.

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Hele landet

2011 (ha)

42.798

44.594

75.959

72.109

33.261

268.722

2019 (ha)

43.561

44.939

76.031

73.220

34.311

272.062

Udviklingen i %

2011-2019

1,8 %

0,8 %

0,1 %

1,5 %

3,2 %

1,2 %

Tabel 4.4: Udviklingen i kommunernes rammeplanlagte areal fordelt på regioner. Kilde: Kommunernes

oplysninger i plandata.dk.

Tabel 4.2: Kommunernes samlede kommuneplanlagte areal til byvækstformål (ha) i perioden 2011-2019.

Kilde: Kommunernes oplysninger i plandata.dk.

Ved planlovsændringen i 2017 blev der indarbejdet fire undtagelser fra hovedprincippet om,

at byvækst skal ske indefra og ud:

Undtagelser fra hovedprincippet om

byvækst ”indefra og ud”

1. Indenrigs- og boligministeren kan i særlige

tilfælde give tilladelse til planlægning for et

afgrænset areal, der ikke ligger i tilknytning til

eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.

Anvendelse

af undtagelserne

Undtagelsen har indtil videre været anvendt

to gange. Tilladelser er blevet givet til to

kommuner i forbindelse med planlægning

for etablering af et datacenter på 15 ha og

for planlægning for etablering af et værksted

til el-tog på 71,6 ha.

Udviklingen i kommunernes samlede kommuneplanlagte areal til byvækstformål i pe-

rioden 2011 – 2019 fremgår af tabel 4.3.

275.000 ha

272.061

270.000 ha

2. Indenrigs- og boligministeren kan i

Muligheden har endnu ikke været anvendt.

særlige tilfælde, hvor et udlæg af et areal til

byzone er af national interesse, udarbejde et

landsplandirektiv.

3. Kommuner kan i særlige tilfælde planlæg-

ge for eksisterende fødevarevirksomheder

med besøgsfaciliteter, der bidrager til

områdets turisme, hvis en række kriterier er

opfyldt.

268.722

267.902

Ifølge kommuneundersøgelsen har tre

kommuner oplyst, at de i fem tilfælde i alt

har fastsat rammer for fødevarevirksomheder

med besøgsfaciliteter i kommuneplanen.

Ifølge kommuneundersøgelsen har tre

kommuner, hver i et tilfælde, anvendt denne

mulighed.

265.000 ha

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Tabel 4.3. Udviklingen i kommunernes samlede rammeplanlagte areal til byvækstformål i perioden 2011-

2019. Kilde: Kommunernes oplysninger i plandata.dk.

4. Kommuner kan i særlige tilfælde planlæg-

ge for overførsel til byzone for eksisterende

veletablerede virksomheder i det åbne land

med væsentlige investeringer i en ejendom.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Planlægning for almene boliger

(§ 11 a, stk. 1, nr. 2, § 11, stk. 1, nr. 1 og § 15, stk. 2)

Ændringer og formål

For at give kommunerne mulighed for at udvikle byerne på et socialt bæredygtigt

grundlag og sikre en mere blandet boligsammensætning blev planloven ændret i

2015. Kommunerne fik mulighed for at fastsætte i en lokalplan, at op til 25 pct. af bo-

ligmassen i nye lokalplanområder skal være almene boliger. Reglen blev videreført i

forbindelse med ændringen af planloven i 2017. Reglen gælder for nye boligområder,

hvor grundejeren ikke allerede har en byggeret til at opføre boliger.

Anvendelse af de nye muligheder

En analyse af kommunernes indberetninger i Plandata.dk viser, at kommunerne i peri-

oden fra planlovsændringen i 2015 og frem til 1. april 2020 har registreret ca. 1.700 lo-

kalplanforslag, der omfatter den generelle anvendelse boligområde og blandet bolig

og erhverv. Som det fremgår af figur 4.5, stiller 45 af disse lokalplaner, fordelt på otte

kommuner, krav til andelen af almene boliger af det planlagte boligetageareal. Alle 45

lokalplaner er vedtaget. 23 af lokalplanerne er for områder i Københavns Kommune,

12 er for områder i Aarhus Kommune, og de resterende 10 er, på nær en lokalplan,

for områder i fem kommuner i hovedstadsområdet. I 29 af de 45 lokalplaner har kom-

munerne anvendt planlovens maksimumsgrænse på 25 pct. almene boliger, mens

andelen i de øvrige lokalplaner varierer mellem 12,5 og knapt 24 pct. Frederiksberg,

Gentofte, Helsingør og Roskilde kommuner har udelukkende anvendt maksimum-

grænsen i loven på 25 pct. I Københavns Kommune stilles der krav om en andel på 25

pct. i 20 ud af 23 lokalplaner. I Aarhus Kommune stilles der krav om en andel på 15

pct. i størstedelen af lokalplanerne. Gennemsnittet for m² boligetageareal til almene

boliger i alle lokalplaner er ca. 22 pct.

Kommune

Frederiksberg

Gentofte

Gladsaxe

Helsingør

København

Middelfart

Roskilde

Aarhus

Samlet

Antal lokalpla-

ner m. krav om

almene boliger

Andel af samlet

boligareal

25 pct.

12,5 pct.

25 pct.

20 pct. - 25 pct.

15 pct.

25 pct.

15 pct. - 25 pct.

Gnsn. 22,2 pct.

Almene boliger

2.575 m²

1.300 m²

3.250 m²

13.000 m²

203.090 m²

Min. 5.148 m²

Min. 74.951 m²

Min. 303.314 m²

Samlet boligareal

10.300 m²

5.200 m²

26.000 m²

52.000 m²

833.602 m²

Min. 20.590 m²

Min. 418.546 m²

Min. 1.366.238 m²

Tabel 4.5: Oversigt over fordelingen af lokalplanforslag fra 3. marts 2015 til 1. april 2020, som stiller krav til

andelen af almene boliger, fordelt på kommuner. Kilde: Analyse af kommunernes oplysninger i Plandata.dk.

*Note: Tallene i tabel 4.5 baserer sig på kommunernes indberetninger i Plandata.dk. I enkelte tilfælde

er data indhentet ved hjælp af en gennemgang af selve lokalplanerne. Efter almindelig praksis oplyser

kommunen kun, hvilken procentdel af de planlagte boligetagemeter der skal være almene boliger. Eta-

gemeter planlagt til almene boliger er således i flere tilfælde beregnet ud fra procentdel krav om almene

boliger og det samlede antal etagemeter planlagt til boliger. Det var i enkelte tilfælde ikke muligt at

indhente de nødvendige tal for at foretage beregningen, hvorfor de endelige tal for både planlagte boli-

getagemeter og planlagte etagemeter for almene boliger må anses som værende et minimum.

Som det fremgår af tabel 4.5, har Københavns Kommune og Aarhus Kommune den

største andel af etagemeter planlagt til almene boliger, og de to kommuner tegner sig

for størstedelen af lokalplanerne med krav om almene boliger.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Samlet set er der i de 45 lokalplaner planlagt minimum 303.314 m² boligetageareal

til almene boliger ud af i alt minimum 1.366.238 m² etagemeter til boligbebyggelse.

I figur 4.6 er de 45 lokalplaner fordelt på størrelsen af krav om andel almene boliger

i procent.

25 %

Midlertidig anvendelse af lokalplanlagte arealer til andre formål

(§ 19, stk. 1)

Ændringer og formål

Ved ændringen af planloven i 2017 fik kommunerne mulighed for at dispensere fra

lokalplanens anvendelse og formål for at muliggøre en midlertidig anvendelse af ube-

nyttede arealer i op til 3 år, dog 10 år for studieboliger. Formålet er at muliggøre, at

lokalplanlagte byområder kan udnyttes i en tidsbegrænset periode, så de ikke står

ubrugte hen. Bestemmelsen tænkes særligt anvendt i tilfælde, hvor der er udarbejdet

en ny lokalplan, som endnu ikke kan realiseres, eller hvor en ældre lokalplan fx for et

erhvervsområde ikke længere er aktuel, men endnu ikke er erstattet af en ny plan.

Anvendelse af de nye muligheder

24 %

20 %

15 %

Kommuneundersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af kommunerne har brugt mu-

ligheden for at dispensere fra en lokalplans principper til midlertidig anvendelse m.v.

i op til 3 år ad gangen (10 år for studieboliger), jf. diagram 4.7.

12,5 %

Antal lokalplaner

Figur 4.6: De 45 lokalplaner med krav om andel almene boliger, fordelt på størrelsen af andel almene boli-

ger i procent. Kilde: Analyse af kommunernes oplysninger i Plandata.dk.

Ved ikke

56%

Nej

41%

Diagram 4.7. Andel af kommuner, der har anvendt muligheden for

at dispensere fra principperne i en lokalplan til midlertidig anven-

delse. Kilde: Kommuneundersøgelsen (2019).

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

ANTAL

D I S P E N S A T I O N E R

19%

25%

38%

Events

Grønne arealer

Iværksættererhverv

Parkeringspladser

Restauration og detailhandel

Studieboliger

Andet

10%

20%

30%

40%

50%

Kommuneundersøgelsen (2019).

8 eller flere

Figur 4.8 Andel af kommuner, der har anvendt reglen.. Kilde: Kommeundersøgelsen (2019).

Figur 4.9. Tabellen viser, hvor mange kommuner der har benyttet forskellige typer af dispensationer. Kilde:

De fleste kommuner har anvendt mulighederne for midlertidigt at dispensere fra prin-

cipperne i en lokalplan 1-3 gange, mens en mindre del af kommunerne har anvendt

muligheden flere gange, jf. figur 4.8.

De tidsbegrænsede dispensationer er ifølge kommunespørgeundersøgelsen givet til

en bred vifte af anvendelser som fx restauration og detailhandel, iværksættererhverv,

parkeringspladser, studieboliger, grønne områder, fitness samt events m.v., jf. figur

4.9. Kategorien ’andet’ dækker ligeledes over mange forskellige midlertidige anven-

delsesformål som fx kontor og butik, pavilloner til midlertidig indkvartering under

ombygning, boliger og forskellige rekreative aktiviteter.

Oftest bruges den maksimale mulighed for tidsbegrænsning, men der er konkrete

undtagelser herfra. Især er dispensationerne til events oftest af betydeligt kortere va-

righed, dvs. 1, 6 eller 12 måneder.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 5

Nye udviklingsmuligheder

ved kysterne og for turisme

PLANLOVEN 2017 – 2020

For at understøtte vækst og udvikling i hele landet og udviklingsmulighederne for

kyst – og naturturismen er der med planlovsændringerne åbnet mulighed for at udpe-

ge udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at

planlægge for byudvikling og tillade anlæg som i landzone i øvrigt. Derudover er der

givet mulighed for at udlægge og omplacere sommerhusområder, overføre sommer-

husområder til byzone, der er igangsat en oprydning i ikke udnyttede reservationer

til ferie- og fritidsanlæg samt givet mulighed for en ny forsøgsordning for innovative

og bæredygtige turismeprojekter. Endelig er anvendelsesperioden for sommerhuse

udvidet, og muligheden for at indrette ferieboliger i overflødige bygninger er styrket.

eller funktionel begrundelse for den kystnære placering. Planlægning for fx nye ferie-

og fritidsanlæg og udlægning af nye sommerhusområder indenfor udviklingsområ-

der skal fortsat følge de regler, der gælder for resten af kystnærhedszonen.

Kommunens udpegning af udviklingsområder skal ske parallelt med kommunernes

udpegning af Grønt Danmarkskort og må ikke overlappe hermed, hvorved det sikres,

at udviklingsområder og kommunernes indsats for at sikre flere og større sammen-

hængende naturområder indgår integreret i kommuneplanlægningen. Udviklings-

områderne træder således i kraft, når eventuelle betingelser er opfyldt, og der for

kommunen foreligger en endelig vedtaget og offentliggjort planlægning for Grønt

Danmarkskort. Der er ikke et loft for, hvor mange eller hvor store udviklingsområder

der kan ansøges om.

Anvendelse af muligheder

Landets kystkommuner modtog den 10. februar 2017 en invitation fra erhvervsmini-

steren til at forberede ansøgninger til første runde for alle tre muligheder med frist

den 15. oktober 2017.

22 kystkommuner ansøgte om i alt 124 udviklingsområder. Der var stor variation mel-

lem kommunernes ansøgninger, og nogle kommuner ansøgte om større områder,

mens andre søgte om et eller flere mindre områder.

Landsplandirektivet blev udstedt den 18. september 2019 og omfatter 16 kystkom-

muner med samlet 91 udviklingsområder svarende til 7.360 ha., jf. kort 5.1 og 5.2 og

tabel 5.3.

Ansøgninger fra tre kommuner opfyldte ikke forudsætningen om, at ansøgningen

skal være baseret på en forudgående planstrategi.

En række kommuner havde ansøgt om udviklingsområder, der var omfattet af natur-

beskyttelsesinteresser. De ansøgte udviklingsområder, der fx indeholdt arealer be-

skyttet efter naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse, blev beskåret, såle-

des at arealerne ikke er medtaget i landsplandirektivet.

Nye muligheder i kystnærhedszonen

Erhvervsministeren (nu: indenrigs- og boligministeren) fik med ændringen af planlo-

ven i 2017 bl.a. mulighed for at udpege udviklingsområder, udlægge nye sommer-

husområder i kystnærhedszonen og overføre eksisterende sommerhusområder til

byzone – alle gennem udstedelse af landsplandirektiver efter ansøgninger fra kyst-

kommunerne.

Udviklingsområder i kystnærhedszonen

(§ 5b, stk. 2)

Ændring og formål

Med ændringen af planloven fik erhvervsministeren (nu: indenrigs- og boligministe-

ren) i 2017 mulighed for på baggrund af ansøgninger fra kystkommunerne at ud-

stede landsplandirektiver for udviklingsområder i kystnærhedszonen. Formålet med

ændringerne var at give kystkommunerne øgede muligheder for lokal udvikling, sam-

tidig med at man bevarer kystnærhedszonen og sikrer natur-, miljø- og landskabsin-

teresser.

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og

landskabsinteresser, hvor kravet om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for den kystnære placering fraviges, hvor planlovens almindelige regler

for byvækst og landzoneadministration gælder. Fx giver det kommunerne mulighed

for at planlægge for boliger uden at skulle fremkomme med en planlægningsmæssig

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kort 5.1: Landsplandirektiv af 18. september 2019.

Antal udpegede udviklingsområder fordelt pr. kom-

mune. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.

Kommuner

Faxe

Fredericia

Holbæk

Jammerbugt

Lemvig

Lolland

Mariagerfjord

Odder

Ringkøbing-Skjern

Skive

Syddjurs

Thisted

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Kort 5.2: Landsplandirektiv af 18. september 2019.

Antal hektar af udviklingsområder fordelt pr. kom-

mune. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.

Områder udpeget

Samlet udpeget areal (ha)

152

110

815

158

253

2.297

3.325

7.360

Aalborg

I alt

Tabel 5.3: Landsplandirektiv af 18. september 2019. Antal udpegede udviklingsområder i kyst-

nærhedszonen fordelt på kommuner. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.

Den 4. februar 2019 blev landets kystkommuner på ny inviteret til at forberede ansøg-

ninger til anden ansøgningsrunde for alle tre muligheder med frist den 1. december

2019.

Bolig- og Planstyrelsen har modtaget ansøgninger fra 21 kystkommuner, der tilsam-

men har søgt om i alt 99 udviklingsområder med tilsammen ca. 4550 ha. Behandlin-

gen af disse ansøgninger pågår.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kort 5.4: Landsplandirektiv af 16. september 2019.

Udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen

(§ 5b, stk. 4)

Ændring og formål

Med ændringen af planloven i 2017 fik erhvervsministeren (nu: indenrigs- og bolig-

ministeren) mulighed for, efter ansøgning fra kommunalbestyrelser, at udlægge op til

6.000 sommerhuse under forudsætning af, at kommunerne lader områder med mindst

5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføre til landzone.

Formålet med ændringerne var at give kystkommunerne mulighed for at omplacere

sommerhusområder til mere attraktive lokationer og tilføje ekstra sommerhuse, der

skal bidrage til den samlede vækst i kystturismen.

Ansøgningerne om udlæg og omplacering af sommerhusområder i første runde er

behandlet efter en række kriterier, der er fastsat i planloven, bl.a. at nye sommerhus-

områder skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, ferie-

centre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale.

I forlængelse af aftalen om

Danmark i bedre balance

fra 2016 blev Socialdemokratiet,

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den 19. de-

cember 2018 enige om en opfølgning på aftalen for så vidt angår udlæg af sommer-

husområder og styrket naturhensyn, der sikrer, at der i forbindelse med udlæg af nye

større sommerhusområder foretages udlæg af grønne og rekreative områder for at

bidrage positivt til den omkringliggende natur.

For at fremme realiseringen af nye sommerhusområder er kommunernes frist for

planlægning af uudnyttede sommerhusområder ændret fra otte år til fire år ved en

ændring af planloven med virkning fra 1. april 2020. Ændringen giver ministeren mu-

lighed for at beslutte, at kommunernes planlægningsmulighed for uudnyttede som-

merhusområder bortfalder senest fire år efter, at udlæg af sommerhusområder er

udstedt ved landsplandirektiv.

Anvendelse af muligheder

I første runde af landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder

i kystnærhedszonen ansøgte 25 af landets 78 kystkommuner om udlæg af nye som-

merhusområder.

Landsplandirektivet, der trådte i kraft den 23. september 2019, giver de 20 kystkom-

muner mulighed for at udlægge op til 2.027 sommerhusgrunde under forudsætning

af en tilbageførelse af 1.362 ubebyggede sommerhusgrunde andre steder, jf. kort 5.4

og 5.5 samt tabel 5.6. Ansøgningerne fra de resterende 5 kommuner opfyldte ikke

kravet i loven om, at ansøgningen skal baseres på en vedtaget kommuneplanstrategi.

Kommuner, der har tilbageført sommerhusområder.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.

Kort 5.5: Landsplandirektiv af 16. september 2019.

Kommuner, der har udlagt nye sommerhusområder.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Af de 1.000 ekstra sommerhusgrunde, som kan fordeles uden ombytning i forholdet

1:1, er 665 fordelt i første ansøgningsrunde. Ud af de 20 kommuner har fire (Lemvig,

Lolland, Syddjurs og Aalborg kommuner) tilbageført flere grunde, end de har ansøgt

om at udlægge. De resterende kommuner har fået del i de 665 ekstra sommerhus-

grunde, jf. tabel 5.6.

Antal delområder

Kommuner

Tilbageførelser

Assens

Faaborg-Midtfyn

Faxe

Hedensted

Hjørring

Jammerbugt

Lemvig

Lolland

Mariagerfjord

Nordfyn

Odder

Ringkøbing-Skjern

Sønderborg

Stevns

Syddjurs

Varde

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

I alt

Udlæg

Overførsel af eksisterende sommerhusområder til byzone

(§ 5b, stk. 6)

Ændring og formål

Med ændringen af planloven i 2017 fik kommunalbestyrelserne mulighed for at ansø-

ge erhvervsministeren (nu: indenrigs- og boligministeren) om tilladelse til at overføre

eksisterende mindre sommerhusområder indenfor kystnærhedszone til byzone ved

lokalplan.

Formålet med ændringen var at give mulighed for, at kommuner kan planlægge for

et samlet område i byzone, der hvor mindre sommerhusområder gennem årene er

vokset sammen med nærliggende byområder.

Ændringen er rettet mod tilfælde, hvor der er tale om mindre sommerhusområder,

der ligger i tilknytning til eksisterende byzone, hvor mindst to tredjedele af de berørte

grundejere er positive over for en overførsel til byzone, og hvor den rekreative værdi

for kommunens og nabokommunens indbyggere er af underordnet betydning. Det er

en forudsætning for tilladelsen, at de generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone

er opfyldt. Der skal således være et behov for yderligere areal til byvækst, og det er

kun sommerhusområder i tilknytning til eksisterende sammenhængende byzone, der

kan overføres, så byen udvikles indefra og ud. Ved overførsel af sommerhusområde til

byzone kan beboerne bl.a. få bygge- og beboelsesmæssige fordele.

Anvendelse af muligheder

I 2017 fik enkelte kommuner i forbindelse med en revision af Fingerplanen (Finger-

plan 2017 – Landplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) mulighed for at

gennemføre en proces om overførsel af specifikke, kystnære sommerhusområder til

byzone i overensstemmelse med de nye regler i planloven. To kommuner benyttede

sig af den mulighed: Lejre Kommune for dele af et sommerhusområde ved Bramsnæs

og Stevns Kommune for dele af et sommerhusområde ved Strøby Egede.

Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner har endvidere ansøgt hver om over-

førsel af et område. Med landsplandirektiv af 3. juli 2018 fik alle fire kommuner mu-

lighed for at overføre de fire kystnære sommerhusområder til byzone, jf. kort 5.7 og

tabel 5.8.

Tabel 5.6: Landsplandirektiv af 16. september 2019. Antal tilbageførsler og ud-

læg af sommerhusområder fordelt på kommuner. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.

Ny ansøgningsrunde

Der er gennemført en ny ansøgningsrunde den 1. december 2019. I denne runde er

der modtaget ansøgninger om udlæg og omplacering af sommerhusområder i kyst-

nærhedszonen fra 19 kystkommuner. Behandlingen af disse ansøgninger pågår.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Udvidelse af ”sommerperioden” for brug af ferieboliger i

sommerhusområder

(§ 40)

Ændring og formål

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Sep

Aug

Okt

Nov

Dec

For at styrke turismen og fastholde liv og udvikling i lokalområderne uden for de

større byer blev perioden for brug af ferieboliger i sommerhusområder, den såkaldte

”sommerperiode”, udvidet med to måneder, tidligere 1. april - 30. september, nu 1.

marts – 31. oktober.

Anvendelse af muligheder

Sommerperioden i planloven regulerer alene tidsrummet, hvor sommerhusene frit

kan benyttes, dvs. hvornår og hvor meget sommerhusene må anvendes. Udlejning af

sommerhuse er reguleret i sommerhusloven og ikke i planloven.

Der foreligger ikke tilgængelige data om ejere og brugeres egen benyttelse af som-

merhuse i den udvidede sommerperiode.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der siden 2015 har været en generel stigning i antal

uger, hvor fritidshuse udlejes i Danmark. Det hævede bundfradrag ved sommerhus-

udlejning og den generelle bedring i økonomien i samfundet vurderes foruden den

udvidede anvendelsesperiode at have medvirket hertil.

Kort 5.7: Landsplandirektiv af 3. juli 2018 for overførsel af sommer-

husområder til byzone. Kilde: Bolig- og Planstyrel sen

Kommune

Vordingborg

Stevns

Fanø

Aarhus

Vordingborg

Strøby

Egede

Nordby

Skæring

Grunde

1.055

Hektar

3.7

8.3

0.8

129

Tabel 5.8: Landsplandirektiv af 3. juli 2018 for overførsel af som-

merhusområder til byzone fordelt over kommuner. Kilde: Bolig- og

Planstyrelsen

I anden ansøgningsrunde for landsplandirektiv om overførsel af sommerhusområder

til byzone er der modtaget en ansøgning fra en kommune, der ønsker at overføre et

sommerhusområde på 1,1 ha til byzone. Forslag til bekendtgørelse om landsplandi-

rektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommu-

ne er sendt i høring den 12. februar 2021. Efter ansøgningsfristen har endnu en kom-

mune vist interesse for muligheden og har efterspurgt endnu en ansøgningsrunde.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Etablering af ferieboliger i alle overflødige bygninger i landzone uden

for kystnærhedszonen

(Praksisændring)

Ændring og formål

For at styrke turismen og fastholde liv og udvikling i lokalområderne uden for de

større byer er det via en tilpasning af administrativ praksis gjort muligt for kommu-

nerne at give tilladelse til at indrette ferieboliger på op til 100 kvadratmeter i alle

overflødige bygninger i landzone uden for kystnærhedszonen og i udviklingsområ-

der. Erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse til ferie- og fritidsmæssige formål m.v.

kræver tilladelse efter sommerhusloven og gives med enkelte undtagelser ikke. Udlej-

ning af ferieboliger etableret i overflødiggjorte bygninger i landzonen er en af disse

undtagelser. I forbindelse med planlovsændringen i 2017 er praksis for tilladelse til

erhvervsmæssig udlejning efter sommerhuslovens regler dermed blevet tilsvarende

lempet.

Før praksisændringen var det alene muligt at meddele udlejningstilladelse til udlej-

ning af op til 10 ferieboliger, som indrettes i overflødiggjorte driftsbygninger. Med

praksisændringen blev der for overflødiggjorte bygninger i landzonen uden for kyst-

nærhedszonen og i udviklingsområder ikke fastsat en grænse for antallet af ferie-

boliger, der kan gives tilladelse til. Efter praksisændringen er det således alene den

overlødiggjorte bygnings størrelse, der er afgørende for antallet mulige ferieboliger.

Anvendelse af muligheder

Siden planlovsændringen i 2017 og frem til april 2020 er der meddelt udlejningstilla-

delse til i alt 181 ferieboliger etableret i overflødiggjorte bygninger, hvoraf 31 relaterer

sig til praksisændringen.

Det er ved en gennemgang af afgørelser efter sommerhusloven opgjort, at der siden

praksisændringen tre gange er meddelt tilladelse til etablering af ferieboliger i andre

overflødiggjorte bygninger end driftsbygninger på nuværende eller tidligere land-

brugsejendomme. De tre afgørelser giver tilladelse til udlejning af i alt 17 ferieboliger

etableret i overflødiggjorte bygninger beliggende i landzonen uden for kystnærheds-

zonen.

Der er endvidere i et enkelt tilfælde modtaget en ansøgning om udlejningstilladelse

til flere end 10 ferieboliger. I sagen er der meddelt tilladelse til udlejningen af i alt 14

ferieboliger.

Genopførelse efter brand af turismeanlæg

(§ 5b, stk. 9)

Ændring og formål

For at sikre mulighed for, at turismeanlæg efter brand kan genopføres med en lidt

anden beliggenhed eller udformning end tidligere, blev der indført mulighed for, at

indenrigs- og boligministeren i særlige tilfælde kan meddele tilladelse til at fravige

visse bestemmelser i planloven til nyopførelse af turismefaciliteter, fx hoteller, der er

ødelagt på grund af brand, oversvømmelse, storm el.lign.

Anvendelse af muligheder

Muligheden for at tillade genopførelse af ødelagte turismefaciliteter har endnu ikke

været anvendt. Der er siden lovændringen modtaget en ansøgning om tilladelse efter

bestemmelsen. Ansøgningen er sidenhen bortfaldet, idet det ikke har været muligt for

ejer at opnå de nødvendige dispensationer fra fredningsbestemmelser.

Den konkrete anledning til at indføre bestemmelsen i planloven var ødelæggelsen af

Svinkløv Badehotel ved Fjerritslev ved en altomfattende brand i 2016. Det nedbrænd-

te Svinkløv Badehotel er genopført med samme omfang og placering som det oprin-

delige hotel og forudsatte derfor ikke tilladelse.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 6

Gode rammer for virk-

somheder i byerne

PLANLOVEN 2017 – 2020

Med ændringen af planloven i 2017 kom der nye regler for planlægning i områder be-

lastet af støj, lugt, støv og anden luftforurening for at beskytte eksisterende produkti-

onsvirksomheder og transport- og logistikvirksomheders drifts- og udviklingsmulig-

heder. Herudover blev det indført, at erhvervsarealer langs motorveje skal prioriteres

til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.

virksomheder. Det er samtidig blevet muligt at udlægge konsekvensområder omkring

disse erhvervsområder, hvor der skal redegøres for påvirkning af virksomhederne i

forbindelse med planlægning.

Herudover er der indført en undtagelse fra planlovens forbud mod at planlægge for

støjfølsom anvendelse i støjbelastede områder, medmindre der fastsættes bestem-

melser om afskærmningsforanstaltninger. Kommunalbestyrelsen har fået mulighed

for at udpege transformationsområder inden for konsekvensområder, hvor der kan

planlægges for omdannelse af nedslidte og forældede byområder til bl.a. boligformål

med lempede støjkrav for boligbyggeri i første række mod en produktionsvirksom-

hed.

Anvendelse af muligheder

38 kommuner ud af 98 kommuner har i perioden 15. juni 2017 til 15. april 2020 for-

holdt sig til produktionsvirksomheder gennem retningslinjer i deres kommuneplan.

Det er enten sket via revision af kommuneplan 2017 eller med et kommuneplantillæg.

Kommunerne har enten udpeget erhvervsområder, udpeget både erhvervsområder

og konsekvensområder eller valgt ikke at udpege sådanne områder.

De 38 kommuner har anvendt bestemmelserne på følgende måde:

•

Ud af de 38 kommuner har 35 kommuner indarbejdet retningslinjer for belig-

genheden af erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport-

og logistikvirksomheder. 3 kommuner har beskrevet, at de ikke finder det rele-

vant i deres retningslinjer.

•

Ud af de 38 kommuner har 16 kommuner angivet, at de ikke udpeger konkrete

erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistik-

virksomheder.

•

Ud af de 38 kommuner har 21 kommuner udpeget konkrete erhvervsområder

forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder. De

21 kommuners udpegninger er blødt formuleret og undtager derfor på sigt ikke

serviceerhverv fuldstændigt fra deres rammer.

•

Ud af de 38 kommuner har 22 kommuner udpeget konsekvensområder. Der er

en vis usikkerhed, fordi kommunerne har registreret det forskelligt i Plandata.

dk. Det ses bl.a. ved, at der er 22 kommuner, der har udlagt konsekvensområder,

men kun 21 kommuner, der har udlagt erhvervsområderne, som konsekvens-

områderne udlægges omkring. Herudover arbejder nogle kommuner med egne

konsekvenszoner og -områder, som kan forveksles med konsekvensområder

omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og

logistikvirksomheder.

•

Ud af 22 kommuner, som har udpeget konsekvensområder, har en kommune

udpeget et transformationsområde.

Erhvervsudvikling

For at sikre udviklingsmuligheder og større investeringssikkerhed for produktionsvirk-

somheder og transport- og logistikvirksomheder blev der med planlovsændringen i

2017 indført nye regler om, at kommunalbestyrelsen i planlægningen skal afgrænse

erhvervsområder, som skal forbeholdes produktionsvirksomheder m.v., og udlægge til-

hørende konsekvensområder, ligesom erhvervsarealer langs motorveje skal prioriteres

til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.

Endvidere blev der i 2017 for at beskytte produktionsvirksomheder m.v. indført regler

om, at kommunerne i planlægningen skal sikre, at der ikke opstår miljøkonflikter mel-

lem fx boliger og produktionsvirksomheder m.v. som følge af støj, lugt, støv og anden

luftforurening. Samtidig blev der som en undtagelse fra reglerne om, at kommunerne

ikke kan planlægge for støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, indført bestem-

melser om, at kommunerne i områder, hvor der er særlige byudviklingsinteresser, der

er belastet med støj fra produktionsvirksomheder, kan udpege op til to transformati-

onsområder, hvor boligerne i første række kan være støjbelastet over de vejledende

støjgrænser.

Retningslinjer i kommuneplanen for beliggenheden af erhvervs-,

konsekvens- og transformationsområder

(PL § 11 a, stk. 1, nr. 8 og 25-27 (retningslinjer), § 11 b, stk. 1, nr. 16 (rammer), § 16, stk.

9 (redegørelse))

Ændring og formål

Kommunalbestyrelsen skal i kommuneplanen fastsætte retningslinjer for beliggen-

heden af erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logi-

stikvirksomheder, som skal friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til disse

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Der er stor variation i, hvordan kommunerne har foretaget udpegninger af konse-

kvensområder. Nogle kommuner har mange områder, mens andre kun har et enkelt.

I nogle kommuner er områderne store (og kan overlappe hinanden), mens de i andre

områder er små og afgrænsede. Kort 6.1 og 6.2 viser eksempler på forskellige typer

udpegninger af konsekvensområder.

Herudover viser registreringer i Plandata.dk, at tre kommuner (Kalundborg, Thisted og

Aarhus) har planlagt for konsekvensområde omkring havneområder.

Kalundborg

Thisted

Aarhus

Kort 6.2: Udpegninger af konsekvensområder omkring havne. Kilde: Kommunernes oplysninger i Plandata.dk (2019).

En enkelt kommune har udpeget et transformationsområde i et konsekvensområde

omkring et erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og lo-

gistikvirksomheder.

Rammer for at erhvervsarealer langs motorveje prioriteres til transport-

og logistikvirksomheder

Kalundborg & Holbæk

Nyborg

(PL § 11 b, stk. 1, nr. 15)

Ændring og formål

Kommuneplanens rammer skal sikre, at erhvervsarealer langs motorveje prioriteres til

logistik- og transportvirksomheder samt andre virksomheder, som har tunge gods-

transporter, for at sikre nem adgang til det overordnede vejnet, og tung transport så

vidt muligt ledes uden om bymæssig bebyggelse. Hensigten med muligheden er at

fastholde vækstmuligheder for transporttunge erhverv og samtidigt undgå tung trafik

gennem beboede områder ved at prioritere erhvervsarealer langs motorvejen til så-

danne erhverv. Ændringen gælder for nye, ikke lokalplanlagte erhvervsarealer og ved

ændring af kommuneplanens rammer langs motorvejene.

Thisted

Sønderborg, Alnor Næs

Anvendelsen af muligheder

I opgørelser over aftaler og indsigelser mod kommuneplaner og kommuneplantillæg

er det registreret, at der siden marts 2018 er fremsat indsigelse to gange med henblik

på at sikre, at interessen bliver varetaget, således at erhvervsarealer langs motorveje

bliver prioriteret til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virk-

somheder.

Kort 6.1: Eksempler på udpegninger af konsekvensområder i kommuneplanen. Kilde: Kommunernes oplys-

ninger i Plandata.dk (2019).

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Planlægning i områder med støj og transformationsområder

(PL § 15 a, stk. 3 (lokalplanlægning om undtagelse/ overskridelse af grænseværdi på 5

dB), § 15 a, stk. 4 (regler vedr. tinglysning af lokalplan), § 16, stk. 10 (redegørelse))

Ændring og formål

Kommunerne fik i 2017 mulighed for at planlægge for transformationsområder, hvor

der er lempede støjkrav på op til 5 dB for boliger i første række mod produktions-

virksomheder. Denne undtagelse fra planlovens generelle forbud mod at planlægge

for støjfølsom anvendelse i støjbelastede områder, medmindre der fastsættes be-

stemmelser om afskærmningsforanstaltninger, blev indført for at give kommunerne

mulighed for at planlægge for omdannelse af nedslidte og forældede byområder til

bl.a. boligformål ved at lokalplanlægge for boligbyggeri i første række mod en pro-

duktionsvirksomhed eller transport- og logistikvirksomhed, selvom støjniveauet på

facaden overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

Anvendelse af muligheder

I perioden 15. juni 2017 – 15. april 2020 har en enkelt kommune anvendt muligheden

for at lokalplanlægge for et transformationsområde.

belastet af lugt over Miljøstyrelsens grænseværdier på op til 20 LE i områder udpeget

som lugtbelastede områder.

Anvendelse af muligheder

Ifølge registerdata har kommunerne efter lovændringen i 2017 sendt i alt 19 lokal-

planforslag i høring, som ligger inden for udpegede konsekvensområder omkring

erhvervsområder for produktionsvirksomheder. Ingen af disse lokalplaner har til ho-

vedformål at udlægge hermetisk lukkede bygninger til kontorer i områder belastet af

lugt, støv eller anden luftforurening. En enkelt kommune har i en lokalplan muliggjort

en bygning til kontorer inden for konsekvensområdet. Det fremgår af lokalplanen,

at bygningen skal tage højde for lugt, støv eller anden luftforurening, og at meka-

nisk ventilation (anvendes til hermetisk lukkede bygninger/etager) skal anvendes, hvis

grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforurening ved byggeriets opførelse,

ikke kan overholdes.

Muligheden for at søge indenrigs- og boligministerens tilladelse er endnu ikke an-

vendt. Bolig- og Planstyrelsen er bekendt med to kommuner, som forventer at søge

om tilladelse efter den nye regel.

Planlægning i områder med lugt, støv eller anden luftforurening

(PL § 15 b (lokalplanlægning forbud om at udlægge arealer i områder belastet af lugt,

støv og anden luftforurening), § 15b stk. 2 (lokalplanlægning om undtagelse), § 15 stk.

2, nr. 14 (krav om mekanisk ventilation))

Ændring og formål

For at beskytte produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og hus-

dyrbrug i forbindelse med planlægning for byudvikling m.v. blev der i 2017 indført

en bestemmelse om, at der ikke kan planlægges for forureningsfølsom anvendelse i

områder belastet af lugt, støv og anden luftforurening.

Der er indført to undtagelser fra hhv. 2017 og 2020, som giver kommunerne mulig-

hed for at planlægge for forureningsfølsomme funktioner i områder belastet af lugt,

støv og anden luftforurening. I 2017 fik kommunerne mulighed for at udpege konse-

kvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder m.v.,

med mulighed for at planlægge for hermetisk lukkede bygninger til kontorbyggeri og

lign. på arealer, som er belastet af lugt, støv og anden luftforurening. Kommunerne

kan desuden med den ændring af planloven, der trådte i kraft den 1. april 2020, som

en undtagelse fra reglerne om, at der ikke kan planlægges for boliger, institutioner,

kontorer, rekreative formål m.v. i områder med lugtgener, søge indenrigs- og bolig-

ministeren om tilladelse til at lokalplanlægge for byudvikling med boliger i områder

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 7

Landsplanlægning

og samarbejdet med

kommunerne

PLANLOVEN 2017 – 2020

Kommunerne har ansvaret for den fysiske planlægning i form af kommuneplaner og

lokalplaner. Den kommunale planlægning skal ske inden for rammerne af nationale

interesser og de hensyn, som er fastlagt i lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner,

landsplanlægning samt i aftaler mellem staten og kommuner.

Indenrigs- og boligministeren er ansvarlig for landsplanlægningen og har forskellige

opgaver og beføjelser, herunder at ministeren skal:

•

redegøre for landsplanarbejdet efter nyvalg til Folketinget,

hvert 4. år offentliggøre en oversigt over nationale interesser i kommuneplanlæg-

ningen,

gribe ind, hvis kommunerne planlægger i strid med nationale interesser,

hvert 4. år i samarbejde med de kommunale organisationer give en redegørelse

for lokal Agenda 21-arbejdet i regioner og kommuner og forelægge det for det

relevante udvalg i Folketinget

En indsigelse mod et planforslag indebærer, at planen først kan vedtages endeligt, når

der er opnået enighed mellem parterne om nødvendige ændringer.

Planlovsændringerne i 2017 havde til formål at give kommunerne større frihed og kla-

rere rammer for den fysiske planlægning. Derfor er de nationale interesser fokuseret

til fire områder, hvor staten skal fremsætte indsigelse, hvis kommunernes planlæg-

ning strider imod disse.

Nationale interesser i planlægningen:

•

Vækst og erhvervsudvikling,

Nationale og regionale anlæg

Miljø og natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven

Kulturarv og landskaber

Statens varetagelse af nationale interesser

Ændring og formål

Indenrigs- og boligministeren skal på statens vegne fremsætte indsigelse mod forslag

til kommuneplaner og kommuneplantillæg, som ikke er i overensstemmelse med de

nationale interesser. Herudover skal ministeren fremsætte indsigelse mod forslag til

lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, hvis planforslaget er i strid med lovens

bestemmelser herom. I begge tilfælde gælder pligten dog ikke, hvis forholdet er af

underordnet betydning.

For alle ministerområder gælder derudover, at en minister samt Stiftsøvrigheden kan

gøre indsigelse mod et forslag til lokalplan ud fra de særlige hensyn, som ministeren

respektive Stiftsøvrigheden varetager.

Reglerne om, at statslige sektormyndigheder kan gøre indsigelse mod et forslag til en

lokalplan, blev ligeledes ændret. Hvor de enkelte sektormyndigheder tidligere kunne

komme med indsigelse, fremgår det nu af loven, at det er ministeren for det pågæl-

dende område, der kan gøre indsigelse mod lokalplanforslag ud fra de særlige hen-

syn, som ministeren varetager.

Stiftsøvrigheden har som den eneste institution fastholdt sin kompetence til at kunne

gøre indsigelse over for kommunernes lokalplanforslag. Stiftsøvrigheden kan således

fortsat fremsætte indsigelser mod et lokalplanforslag. Baggrunden herfor var et ønske

om at afspejle den særlige rolle, som kirken har i det danske samfund, og sikre, at den

kommunale planlægning tager hensyn til kirkerne som en del af den danske kulturarv.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Til brug for kommunernes kommuneplanlægning udarbejder Bolig- og Planstyrelsen

i samarbejde med relevante statslige myndigheder hvert fjerde år en ’Oversigt over

de nationale interesser i kommuneplanlægningen’. Oversigten oplyser kommunerne

om, hvordan de nationale interesser kan sikres i kommuneplanlægningen. Derudover

indeholder oversigten en gennemgang af konkrete nationale interesser, fx drifts- og

udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder, beskyttelse af internationale na-

turbeskyttelsesområder eller beskyttelsesområder for kirker og andre kulturhistoriske

bevaringsværdier og klimatilpasning.

For hvert interessetema er der formuleret nationale hensyn, som skal varetages i

den kommunale planlægning. De enkelte nationale hensyn har ophæng i lovgivning,

handleplaner, sektorplaner, landsplandirektiver, aftaler mellem myndigheder eller i

politiske aftaler mellem regeringen og KL og varetages på tværs af ministerier. Fx er

det Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen, der er sektormyndigheder for nationale inte-

resser knyttet til veje og trafik, imens Miljøstyrelsen varetager interesser i medfør af

naturbeskyttelsesloven.

Bolig- og Planstyrelsen og de øvrige statslige myndigheder søger i dialog med kom-

munerne at undgå indsigelser ved at nå til enighed om, hvordan planforslag kan tilret-

tes, inden de vedtages, så de ikke er i modstrid med de nationale interesser.

Plantyper

Kommuneplaner

Kommuneplantillæg

Lokalplaner

Anvendelse af de nye muligheder

Kommuneplaner

Kommunerne skal hvert fjerde år revidere deres kommuneplaner. De fleste kommuner

følger denne kadence, hvilket betyder, at der i 2013 og i 2017 var mange kommune-

planer i høring. Således vil næste store runde være i 2021. I tabel 7.1 fremgår for et

år ad gangen, hvor mange indsigelser staten i alt har fremsat over for kommune- og

lokalplaner og kommuneplantillæg.

Indsigelser

juni 2016 - juni 2017

juni 2017 - juni 2018

juni 2018 - juni 2019

juni 2019 - marts 2020

Andel af planer i pct.

568

798

16,7

3,6

4,2

661

941

7,4

0,6

2,2

706

948

16,7

1,8

555

888

Ministerier, der skal fremsætte indsigelse mod kommuneplaner, hvis

de strider mod de nationale interesser:

•

Miljøministeriet

Transportministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kulturministeriet

Kirkeministeriet

Forsvarsministeriet

Erhvervsministeriet

Indenrigs- og Boligministeriet

Tabel 7.1: Indsigelser mod kommuneplaner og lokalplaner i perioden juni 2016 – juni 2020.

Oversigten viser et mindre fald i antal indsigelser mod kommuneplaner, efter de nye

regler trådte i kraft i 2017. I året før planlovsændringen blev der fremsat 7 indsigelser

ud af 42 offentliggjorte kommuneplanforslag. Året efter planlovsændringen blev der

fremsat 2 indsigelser ud af 27. I det andet år efter planlovsændringen, juni 2018 til juni

2019, blev der fremsat 1 indsigelse ud af 6 offentliggjorte kommuneplanforslag. I det

tredje år efter planlovsændringen i perioden, juni 2019 til juni 2020, er der fremsat 3

indsigelser ud af 10 kommuneplaner. Der er således gjort indsigelse mod 6 ud de 43

kommuneplaner, der er fremsat i perioden juni 2017 - juni 2020.

Antallet af temaer, som der er fremsat indsigelse over for, er stort set uændret i år

2016/17 og 2017/18, jf. figur 7.2. Hvor der tidligere især blev fremsat indsigelse mod

byvækst og landskabsinteresser, er der efter regelændringerne i 2017 særligt fremsat

indsigelse mod, hvordan produktions- og risikovirksomheder er håndteret i kommu-

neplanerne.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

Andel af planer i pct.

3,2

1,5

Antal indsigelser

Planer i alt

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Kirke og kulturarv

Vindmøller

Kystnærhedszonen

Produktionsvirk

Risikovirk

Byvækst

Landskab

Militære anlæg

Infrastruktur

Detailhandel

Fingerplan

Klima

16/17

17/18

18/19

19/20

Risikovirksomhed

Byvækst

Militære anlæg

16/17

17/18

18/19

19/20

Natur

Figur 7.2. Indsigelser mod kommuneplaner fordelt på interesser. Det bemærkes, at indsigelser imod en kom-

muneplan kan omfatte flere interesser. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen (2020).

Figur 7.3. Antal indsigelser mod kommuneplantillæg fordelt på interesser. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen

(2020).

En del af årsagen til indsigelserne mod planforslag for detailhandel, klimatilpasning

og produktionsvirksomheder vurderes at være en konsekvens af, at mange kommu-

ner har været i slutfasen med at udarbejde forslag til kommuneplan, da de nye regler

blev vedtaget og trådte i kraft. Kommunerne har således ikke haft tid til at indarbejde

de pågældende temaer i kommuneplanen efter de nye regler. Faldet i antallet af ind-

sigelser mod byvækst skyldes, at der med lovændringen blev fastsat nærmere regler

for byvækst. Derfor er det ikke længere en national interesse, som staten skal påse.

Kommuneplantillæg og lokalplaner

Andelen af indsigelser mod forslag til kommuneplantillæg var i året før lovændringen

meget lav (3,7 pct.) og er faldet yderligere efter lovændringen, hvor der kun er gjort

indsigelse mod hhv. 0,8 pct. det første år efter planlovsændringen,1,8 pct. det andet

år efter planlovsændringen og 3,2 pct. det tredje år efter planlovsændringen af de

offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg. Hvor der før planlovsændringen blev

fremsat flest indsigelser pga. byvækst, er der efter ændringen af planloven i 2017

fremsat flest indsigelser pga. militære interesser (sektormyndighed: Forsvarsministe-

riets Ejendomsstyrelse).

I figur 7.4 ses, hvilke ministerier der har fremsat indsigelser mod lokalplaner. Forsvars-

ministeriet har været mere aktiv pga. bl.a. radarsikkerhed og telekommunikation ved

planlægning for høje bygninger og vindmøller. Både Kirkeministeriet og det daværen-

de trafik- og boligministerium har fremsat færre indsigelser.

16/17

Transport- og

Boligministeriet

Kirkeministeriet

Forsvarsministeriet Erhvervsministeriet

17/18

18/19

19/20

Kulturministeriet

Figur 7.4. Antal indsigelser mod lokalplaner fordelt på ministerier. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen (2020).

Aftaler indgået med kommunerne

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

Byg- og beskyt. Linjer

Kystnærhedszonen

Produktionsvirk.

Kirke og kulturarv

Detailhandel

Infrastruktur

Fingerplan

Grundvand

Landskab

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Forud for en indsigelse forsøger Bolig- og Planstyrelsen at indgå aftaler med kommu-

nerne om justering af planlægningen for så vidt angår de dele af kommuneplanen,

der ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser.

Der er indgået aftaler om ændringer og suppleringer for 34 kommuneplaner, hvil-

ket svarer til 81 pct. af de 42 offentliggjorte planforslag før planlovsændringen. Efter

planlovsændringen er der indgået aftaler for 34 kommuneplaner, hvilket svarer til

79,1 pct. af planforslagene fra juni 2017 frem til juni 2020. Herudover har der i 6,9

pct. af forslagene ikke været anledning til at indgå aftaler for så vidt angår nationale

interesser.

Figur 7.5 viser fordelingen af aftaler fordelt på interesser.

Størstedelen af aftalerne vedrører produktionsvirksomheder. Det skyldes også her, at

flere kommuner har været i gang med kommuneplanrevisionen allerede inden lovens

ikrafttrædelse, og derfor ikke har kunnet nå at indarbejde det nye tema i kommune-

planen. På den baggrund består hovedparten af disse aftaler af en tidsplan for, hvornår

kommunen vil indarbejde retningslinjer m.v. vedrørende produktionsvirksomheder i

kommuneplanen gennem et kommuneplantillæg. Den samme forklaring gør sig gæl-

dende for de syv aftaler, der er indgået ang. klimatilpasning. Her trådte lovændringen

i kraft 1. februar 2018 uden overgangsbestemmelse.

Detailhandel

Byvækst

Produktionsvirk

Infrastruktur

Militære anlæg

Fingerplan

Vindmøller

Kystnærhedszonen

Klima

Landskab

Natur

Turisme, ferie-fritid

Grundvand

Risikovirksomhed

Jordbrug

Skovrejsning

Affald og deponi

Kirke og kulturarv

Byg- beskyt. Linjer

Før - år 16/17

Efter - årene

17/18/19/20

Figur 7.5 Aftaler indgået om kommuneplaner fordelt på interesser. Kilde: Bolig- og Planstyrelsen (2020).

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 8

Mere enkel og strategisk

planlægning i kommunerne

PLANLOVEN 2017-2020

Med ændringerne af planloven i 2017 - 2020 blev der indført bestemmelser, der skulle

give administrative lettelser for kommunernes planlægning. I 2017 fik kommunerne

mulighed for at gennemføre mindre kommuneplantillæg og lokalplaner med kortere

høringsfrister, samt mulighed for at gennemføre lokalplaner af mindre betydning med

en høringsfrist på mindst to uger. Derudover blev der indført en mulighed for at give

tidsbegrænsede dispensationer til midlertidig anvendelse af bygninger eller arealer.

Denne ændring evalueres under kapitel 4 om byerne. Der er desuden med virkning fra

1. juli 2019 indført krav om, at kommunerne skal foretage en strategisk planlægning

for landsbyer, se kapitel 3.

behov for forberedelsestid hos borgerne afhængig af karakteren, omfanget og

kompleksiteten af planerne og høringsmaterialet. For så vidt angår kommunepla-

ner og mere omfattende kommuneplantillæg fastholdes fristen på otte uger. En

forkortelse af minimumsfristerne for høringer bidrager bl.a. til at reducere fordy-

rende venteperioder for bygherrer og investorer, dog ikke kortere end at borgere

og virksomheder fortsat har mulighed for at kende grundlaget for og bidrage

til de beslutninger, der ligger til grund for den fysiske planlægning. Dette for at

kommunerne i højere grad end tidligere kan tilrettelægge en effektiv planproces.

Anvendelse af muligheder

Kommunernes besvarelser, der til en vis grad er baseret på skøn, viser, at ca. 40

procent af lokalplanforslagene har været i kortere høring end otte uger, og at

nogle kommuner anvender mulighederne for kortere høringsfrister i stort omfang,

men også, at ikke alle kommuner har valgt at bruge de nye muligheder. Således

har ni kommuner valgt ikke at nedsætte høringsfristen for lokalplanforslag, men

sender dem fortsat konsekvent i otte ugers høring. Det gælder både nogle af lan-

dets største kommuner og nogle af de mindste.

For forslag til kommuneplantillæg, der ledsager lokalplaner, har mere end halvde-

len af kommunerne valgt at sende forslag i kortere høring end otte uger, mens ca.

en tredjedel ikke har benyttet sig af denne mulighed.

Evalueringen viser, at siden planlovsændringen trådte i kraft den 15. juni 2017, har

kommunerne i høj grad benyttet sig af muligheden for en differentieret hørings-

frist for lokalplaner, mens det i lidt mindre grad gør sig gældende for kommune-

plantillæg, der sendes i høring.

Nedsat frist for offentlig høring af planforslag

Et af fokusområderne i den reviderede planlov fra 2017 er administrative lettelser,

herunder en forenkling af kommunernes planlægningsprocesser ved nedsættelse af

høringsfristerne for planforslag. Ændringerne skal give kommunerne en større fleksi-

bilitet i sagsbehandlingen, men samtidig fastholde retssikkerhed og gennemskuelig-

hed for borgerne.

Data for høringsfrister, som stammer fra registreringerne i Plandata.dk, er behæftet

med en vis usikkerhed. Derfor er kommunerne som led i kommuneundersøgelsen

blevet bedt om at oplyse, i hvilket omfang de har benyttet sig af de nye mulighe-

der for kortere høringsfrister. I kommuneundersøgelsen har 90 kommuner svaret på

spørgsmål om høringsfrister. Af disse har 75 kommuner oplyst, at de har anvendt mu-

ligheden for kortere høringsfrister for lokalplaner, 55 kommuner har anvendt kortere

høringsfrister for kommuneplantillæg, og 20 kommuner har anvendt muligheden for

at udarbejde lokalplaner af mindre betydning med to ugers høring.

Mulighed for nedsættelse af høringsfrister for mindre lokalplaner ned til

to uger

Ændring og formål

For at give administrative lettelser blev reglerne ændret i 2017, så det for lokalplanforslag

af mindre betydning er gjort muligt for kommunerne at nedsætte høringsfristen til mini-

mum to uger.

Ved lokalplaner af mindre betydning forstås bl.a. eksisterende lokalplaner, hvor der kun er

brug for at ændre nogle få bestemmelser, samt nye lokalplaner hvor der kun er behov for

at tage stilling til udnyttelse af et begrænset areal eller en enkelt bygning. Ændringen har

til formål at forenkle og forkorte lokalplanprocessen i kommunerne, samt at lette admini-

strationen af dispensationer og byggesager m.v. Som led i ændring af planloven blev der

udarbejdet en tilhørende vejledning, som har til formål at udbrede kendskabet til det nye

forenklede lokalplaninstrument.

Mulighed for nedsættelse af høringsfrister for lokalplaner og mindre

kommuneplantillæg fra otte uger til mindst fire uger

Ændring og formål

For at give administrative lettelser blev minimumskravet til høringsfristen for lo-

kalplanforslag samt mindre forslag til kommuneplantillæg sat ned fra otte til fire

uger ved lovændringen i 2017. Der er tale om en differentieret høringsperiode,

som giver kommunerne mulighed for at tilpasse høringsperioden til det faktiske

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

Anvendelse af muligheder

Af kommuneundersøgelsen fremgår det, at 20 kommuner samlet set har sendt 49 lokal-

planforslag i høring med to ugers høringsfrist i de to første år efter planlovsændringen. 66

kommuner har oplyst, at de ikke har udnyttet denne mulighed.

Kommunernes anvendelse af den nye mulighed for at korte høringsfrister for lokalplaner

til minimum fire uger vises i tabel 8.2 fordelt på kommunetype – inddeling af kommuner

følger Fødevareministeriets definitionen af kommuner, se kort 3.4. Som det ses, anven-

der landkommunerne muligheden mest – ca. dobbelt så meget som bykommunerne. De

kommuner, der har fastholdt længere høringsfrister oplyser, at det bl.a. er på baggrund

af et ønske om at sikre tilstrækkelig tid til lokal og politisk stillingtagen til forslagene. En

kommune nævner, at de har valgt ikke at bruge den helt korte to ugers høringsfrist af

hensyn til, at parter fx pga. ferie vil være forhindret i at svare inden for fristen.

Evalueringen viser, at de nye regler anvendes, men ikke i udbredt grad. Figur 8.2 viser,

hvor mange lokalplanforslag der ifølge kommunernes oplysninger har været i kortere

høring end otte uger i en toårig periode efter planlovsændringen, juni 2017.

Antal oplyste planer i kortere høring

Gns. antal lp i kortere høring

Antal lokalplaner i kortere høring

300

250

200

150

100

Landkommune

Mellemkommune

Yderkommune

Bykommune

Figur 8.2. Antal lokalplaner, der ifølge kommunernes oplysninger har været i kortere

høring end otte uger i en toårig periode efter planlovsændringen i 2017. Kilde: Kommu-

neundersøgelsen, Bolig- og Planstyrelsen (2019)

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

Gns. antal lokalplaner i kortere høring

350

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 9

Digitalisering af planer

og data

PLANLOVEN 2017 – 2020

Med ændringen af planloven i 2017 blev der givet hjemmel til at indsamle og registre-

re data fra kommunernes planer til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvur-

deringer. Det blev også præciseret, at offentliggørelse af planer efter planloven kan

ske digitalt, samt at det for visse plantyper og afgørelser skal ske digitalt i Plandata.

dk. Det skete i forlængelse af forlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Fol-

keparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om et nyt

ejendomsvurderingssystem.

På baggrund af denne ændring er der udviklet et nyt digitalt register, hvor alle kom-

muneplanstrategier, kommuneplaner og lokalplaner er registreret, og hvor kommu-

nerne skal indberette og registrere nye planer. Der har også tidligere med hjemmel i

planloven eksisteret et digitalt register, PlansystemDK. Som noget nyt skal både kom-

muneplaner, lokalplaner, landzonetilladelser, udbygningsaftaler og afgørelser om til-

bageførsel til landzone offentliggøres i Plandata.dk. Dermed rummer Plandata.dk en

større mængde af de afgørelser og planer efter planloven, som udgør det samlede

plangrundlag i Danmark. Desuden foretages en mere detaljeret registrering af anven-

delses- og udnyttelsesmuligheder i planerne, således at det kan indgå i datagrund-

laget i et nyt ejendomsvurderingssystem. Endvidere skal høringer af kommuneplan-

strategier, kommuneplaner og lokalplaner udsendes til overordnede myndigheder

gennem Plandata.dk. Herved sikres det, at alle planer tilgår de relevante myndigheder.

Ændring og formål

Det var nødvendigt at forbedre oplysninger om plangrundlaget for, at de kunne indgå

i ejendomsvurderingen. Dvs. at de oplysninger vedr. byggeret, der som følge af kom-

munal planlægning er tilknyttet enhver ejendom i Danmark, skulle registreres. Det kræ-

vede, og kræver fortsat, at kommunernes afgørelser om anvendelse og udnyttelse for

enkelte ejendomme eller områder trækkes ud af planen eller afgørelsen, som ligger i

den retlige PDF-fil, og registreres i et register, Plandata.dk. En fordel ved at have datae-

ne struktureret i et register er, at de derved enkeltvis kan relateres til en grund, ligesom

de kan kombineres med andre data, som er relevante for vurderingsmyndigheden.

I mange tilfælde vil det kræve, at kommunerne foretager vejledende fortolkning sam-

tidig med, at oplysningerne registreres. Det skyldes, at planloven giver kommunerne

metodefrihed ift. udformning af planbestemmelser. Kommunernes involvering er vigtig,

da korrekt registrering er afgørende for retvisende grund- og ejendomsvurderinger.

Kommunerne forpligtiges til at registrere planer og afgørelser, der indeholder regler

om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder samt til at kontrollere oplysninger på det

enkelte (del)jordstykke. Når de registrerede oplysninger ikke er entydige, udtages (del)

jordstykker til kontrol i kommunerne.

Desuden skal kommunerne efter henvendelse fra overordnede myndigheder, herunder

vurderingsmyndigheden, udtale sig om oplysningerne på jordstykkeniveau og korrigere

oplysningerne, hvis de finder, at de er ukorrekte. Den sidste del er effektueret ved lov,

men endnu ikke anvendt, da de nye ejendomsvurderinger ikke er udsendt.

Implementeringsaktiviteter

For at skabe et ensartet grundlag for kommunernes registrering af planer er det i plan-

loven pr. 15. juni 2018 gjort obligatorisk for kommunerne at registrere nye planer i

Plandata.dk og anvende den nye, udvidede datamodel, som bl.a. omfatter plandata om

anvendelse og udnyttelsesmuligheder. Efterfølgende er der i september 2018 udstedt

bekendtgørelse til planloven, der bl.a. pålægger kommunerne at kontrollere oplysnin-

ger i Plandata.dk og at korrigere oplysninger, der ikke er registreret korrekt. Dette ud-

dybes herunder.

Udvikling af Plandata.dk til brug for vurderingsmyndighedens

ejendomsvurderinger

I forbindelse med ændringen af planloven i 2017 gennemførtes i perioden 2017- 2019

med udviklingen af Plandata.dk en omfattende digitalisering på planområdet som følge

af Skatteministeriets efterspørgsel efter et datagrundlag til brug for ejendomsvurderin-

gen.

Digitaliseringen bestod af:

1. Registrering af alle eksisterende kommune- og lokalplaner.

Udvidelse af plandataregisteret og indberetningsplatformen, så alle nye planer og

afgørelser let kan indberettes.

Tilpasning af kortudstillinger og søgemuligheder til offentlighedens brug.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

I 2017 blev der gennemført en registrering af anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i

alle eksisterende planer (”Førstegangsregistreringen”):

1. Alle bestemmelser om udnyttelse og anvendelse i ca. 33.500 lokalplaner er regi-

streret i henhold til planområde, delområder og byggefelter. De resterende be-

stemmelser, kortbilag og redegørelser ligger fortsat i PDF-fil som en del af den

vedtagne plan.

2. Alle bestemmelser om udnyttelse og anvendelse fra ca. 50.000 kommuneplan-

rammer er registreret. Øvrige bestemmelser er registreret som fritekst i en ’andet'

kategori

Ca. 13.000 landzonetilladelser er registreret på den måde, at en PDF-fil er tilknyt-

tet et jordstykke.

I 2018 konsoliderede kommunerne alle lokalplaner, der var blevet indberettet via Før-

stegangsregistreringen således, at der den 1. oktober 2018 eksisterede en samlet regi-

strering af anvendelses- og udnyttelsesmuligheder. Kommunernes tilbagemelding var,

at det var en krævende opgave at nå i mål således, at alle kommunale plandata vedr.

anvendelses- og udnyttelsesmuligheder var registreret i Plandata.dk inden 1. oktober

2018.

Anvendelse af muligheder

Kommunerne registrerer i dag alle oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmulig-

heder i Plandata.dk, da en plan ikke kan offentliggøres og dermed bekendtgøres, før

oplysningerne er registreret.

I løbet af 2019 og 2020 (frem til 31. marts) har kommunerne kontrolleret og godkendt

hhv. 45.642 og 6.030 (del)jordstykker med oplysninger om anvendelse- og udnyttelses-

muligheder på jordstykkeniveau til brug for Skatteministeriets ejendomsvurderinger.

Samlet set rummer Plandata.dk ca. 350.000 geografiske områder, mod ca. 100.000 i det

tidligere PlansystemDK, hvortil der er tilknyttet data i form af oplysninger om anvendel-

ses- og udnyttelsesmuligheder. Disse oplysninger er siden 1. januar 2018 nedbrudt til

ca. 4.3 mio. (del)jordstykker, som hver har et sæt af entydige oplysninger om anvendel-

ses- og udnyttelsesmuligheder. På alle planer og afgørelser gemmes historik, således at

det altid kan oplyses, hvornår hvad var gældende, og hvor det var gældende. Der findes

over 300.000 versioner af de i alt ca. 35.000 vedtagne lokalplaner, hvilket er med til at

give et mere detaljeret billede af arealudviklingen over tid.

Yderligere digitalisering på planområdet

Ændring og formål

Det følger af ændringen af planloven og tilhørende plandatabekendtgørelse, at føl-

gende planer og afgørelser skal offentliggøres i Plandata.dk:

•

Strategi for kommuneplanlægningen (PL § 23 a, stk. 1 og 23 a, stk. 7)

Indkaldelsen af idéer og forslag til ændring af kommuneplaner (PL § 23 c,

stk. 2)

Kommuneplan og kommuneplantillæg (PL §§ 11 a, 11 b, 11, stk. 3, 23 c, 24

og 30)

Lokalplaner, herunder eventuelle delområder og byggefelter (PL §§ 24 og 30)

Andre plantyper (PL § 68)

Udbygningsaftaler (PL §§ 21 b, stk. 4 og 5, 21 c, stk. 1)

Landzonetilladelser (PL §§ 35 og 3, stk. 2)

Tilbageførsel til landzone (PL § 45)

Hvert år sendes der ca. 800 lokalplaner og 600 kommuneplantillæg i høring igennem

Plandata.dk. Hertil kommer 100-150 kommuneplanstrategier, indkaldelse af idéer og

forslag, udbygningsaftaler samt kommuneplaner.

Med planlovens fokus på digital offentliggørelse og plandatabekendtgørelsens krav

til, at det for visse plantyper (jf. listen herover) skal ske i Plandata.dk, sikres det, at

høring og orientering af offentlige myndigheder foregår ens, og at alle myndigheder

modtager alle relevante planhøringer og offentliggørelser. Endvidere kan kommu-

nerne i Plandata.dk lave egne høringslister, så det sikres, at offentliggørelsen samti-

dig sker over for lokale høringsparter. Plandata.dk har dog ikke modul til høring og

offentliggørelse overfor borgere. Med denne ensretning er det sikret at Plandata.dk

indeholder en fuld historik ift. høringsdatoer, ikrafttrædelsesdatoer, ændringsdatoer

og aflysningsdatoer. Dermed kan systemet oplyse, hvad der var gældende, hvor og

hvornår.

Implementeringsaktiviteter

På baggrund af ovenstående ændringer har kommunerne således fået nye opgaver i

relation til offentliggørelsen i Plandata.dk.

Samtidig har kommunerne selv gennemgået en digitaliseringsproces, som dog er me-

get forskellig. Der kan peges på følgende fællestræk:

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

•

79 af 98 kommuner udarbejder en digital kommuneplan i form af en hjem-

meside, mens ca. halvdelen af kommunerne arbejder med digitale lokalpla-

ner.

Flere ser potentialer for administrative lettelser og effektiviseringer igennem

digitalisering af planlægningen.

Kommunerne ønsker at bevare deres metodefrihed i den kommunale plan-

lægning.

Kommunerne bruger i stadig stigende grad digitale værktøjer ifm. høringer

og borgerinddragelse.

Mange kommuner efterspørger mulighed for, at data og kort, der ligger i

Plandata.dk som et samlet sæt, kan udgøre det retlige grundlag, og at der

er mulighed for at aflevere planer digitalt til Plandata.dk fremfor ved PDF-fil.

Anvendelse af muligheder

Kommunerne anvender i højere grad end tidligere Plandata.dk som det register, der

ikke kun indeholder den aktuelt gældende plan, men også oplysningerne om planers

og afgørelsers offentliggørelse, ændring og aflysning. Kommunerne har i løbet af det

seneste år mere end 40.000 gange opdateret oplysninger i Plandata.dk, herunder om

lokalplanlagte arealer. Det tegner et billede af, at kommunerne vedligeholder og kva-

lificerer plandataene, og at planernes livsforløb bliver mere veldokumenteret.

Der er betydeligt mere data til rådighed i Plandata.dk i dag end tidligere, og alle data

er koblet til det konkrete sted, de er gældende for. Men der er ikke ændret på, at den

retlige plan, som er offentliggjort i Plandata.dk, fortsat er i form af en PDF-fil. Planda-

taene og digitale kort i Plandata.dk har fortsat alene vejledende status.

Potentialerne og gevinsterne ved digitalisering af planområdet har i samarbejde med

KL og kommunerne været undersøgt gennem de seneste år. Som en del af økonomi-

aftalen mellem regeringen og KL i 2019 udarbejdede Erhvervsstyrelsen i samarbejde

med KL en business case for digitalisering på planområdet. Der blev også sammen

med en stor gruppe kommuner udarbejdet et katalog over opgaver og funktioner i

Plandata.dk, der kan understøtte yderligere digitalisering og kommunale forretnings-

behov. Business casen konkluderede, at der kan være en samfundsmæssig værdi ved

digitalisering af planer for såvel borgere, virksomheder og myndigheder. Der er hidtil

ikke igangsat initiativer på dette område, bl.a. fordi der ikke er fundet finansiering.

I forlængelse heraf har Erhvervsstyrelsen i 2020 indgået i et frivilligt samarbejde med

kommuner, der ønsker at fremme digitaliseringen på planområdet. I samarbejdet del-

tog ti kommuner, tre leverandører af digitale løsninger på planområdet til kommuner-

ne, KL samt Bolig- og Planstyrelsen (tidligere Erhvervsstyrelsen). Formålet med sam-

arbejdet har været, at kommunerne med egne ressourcer identificerer opgaver, som

samlet for alle kommuner kan fremme digitaliseringen på planområdet. På den måde

lader man de kommunale forretningsbehov definere, hvordan rammen om fremtidens

digitale planer skal se ud.

En særskilt opgave ifm. digitalisering på planområdet handler om de plantyper, der

udarbejdes af Bolig- og Planstyrelsen, og som udstedes som en bekendtgørelse. Er-

hvervsstyrelsen har tidligere i samarbejde med Søfartsstyrelsen undersøgt mulighe-

den for, at statslige plantyper, hhv. landsplandirektiver og havplanen, bliver fuldt digi-

tale. I dialog med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samt Justitsministeriet

er det nu beskrevet, hvilke forhold der skal tilvejebringes, særligt i forbindelse udpeg-

ninger på kort, for at en statslig plan kan være retlig i det fuldt digitale format, dvs.

uden en PDF-fil. De involverede styrelser arbejder herefter videre med at kvalificere

grundlaget, således at fremtidens statslige planer også er digitale.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

KAPITEL 10

Klagesystemet

Nævnenes sagsbehandlingstider

Ved oprettelsen af Planklagenævnet i 2017 var der en politisk målsætning om, at

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på længere sigt skulle nedbringes og varigt

være under 6 måneder på tværs af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklage-

nævnet.

Før etableringen af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet var der

opstået en sagspukkel i det tidligere Natur- og Miljøklagenævn med lange sags-

behandlingstider til følge. Denne sagspukkel, herunder en del sager af kompleks

karakter, blev overtaget af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet ved

oprettelsen i februar 2017.

Planklagenævnet arbejder med en målsætning om, at alle nye sager, der er oprettet

efter den 1. juli 2018, har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid (på tværs af Plankla-

genævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet) på højst 6 måneder, samtidigt med,

at sager modtaget før 1. juli 2018 afsluttes efter en nærmere fastlagt afviklingsplan.

2018

Planklagenævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Gennemsnit på tværs af Planklagenævnet og

Miljø- og Fødevareklagenævnet

2,4

1,9

2,2

2019

4,5

4,3

4,4

2020

6,8

6,0

6,3

2021 (feb)

7,5

7,7

7,6

2019

Maksimal sagsbeholdning ultimo året

1.375

2020

675

2021

125

2022

Tabel 10.2: Mål for afvikling af beholdning af sager modtaget før 1. juli 2018 i Miljø- og Fødevareklagenæv-

net og Planklagenævnet. Kilde: Nævnenes Hus (2020).

For Planklagenævnet indebærer afviklingsplanen, at der for alle sager modtaget før

1. juli 2018 er en målsætning om, at disse er afsluttede senest ved udgangen af 2020.

Beholdningen er ved udgangen af april 2020 nedbragt til 1033 sager heraf 309 sager

i Planklagenævnet, se tabel 10.2.

Natur- og Miljøklagenævnet

2014

Andel af sager,

som hjemvises til

fornyet behandling

10 pct.

2015

9 pct.

2016

9 pct.

Planklagenævnet

2. halvår 2019

10 pct.

Tabel 10.3: Andelen af sager, der er hjemvist til førsteinstans. Kilde: Nævnenes Hus (2020).

*Note:

Det er ikke muligt direkte at sammenligne tallene for det daværende Natur- og Miljøkla-

genævn og Planklagenævnet, idet nævnenes sagsområder er forskellige.

Tabel 10.1: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i måneder. Kilde: Nævnenes Hus (2020).

*Note: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er opgjort på baggrund af nævnenes afgørelser

inden for sidste 3 måneder samt på årsbasis ved årsafslutning.

Som det fremgår af tabel 10.3, svarer andelen af sager, som Planklagenævnet hjem-

viser til fornyet behandling ved førsteinstansen, til den andel, som det daværende

natur- og miljøklagenævn hjemviste.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren

12%

Gebyr for klage til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet

Tabel 10.5 viser udviklingen i antallet af klager til henholdsvis Natur- og Miljøklagenævnet,

Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet i perioden 2015 til 2019.

Antal oprettede sager

2015

944

100

1.192

100

2.136

100

2016

946

100

909

1.855

2017

515

1058

1.573

2018

759

1240

104

1.999

2019

932

1348

113

2280

107

2020

953

101

1390

117

2343

110

13%

Inden for 5 uger

5 til 7 uger

7 til 12 uger

Nævn

Planklagenævnets sagsområder

Udvikling (indeks 2015 = 100)

Miljø- og Fødevareklagenævnets

sagsområder

Udvikling (indeks 2015 = 100)

I alt

65%

Mere end 12 uger

Diagram 10.4: Kommunernes oversendelsestid. Kilde: Nævnenes Hus.

Udvikling (indeks 2015 = 100)

rioden 2015-2019. Kilde: Nævnenes Hus.

*Note: Beregningen er foretaget med udgangspunkt i det tidspunkt, hvor førsteinstansen havde

mulighed for at behandle klagen, og frem til førsteinstansen oversender klagen til Planklage-

nævnet. Perioder, hvor sagen afventer godkendelse af repræsentantskab m.v. indgår derfor ikke

i beregningen. Opgørelsen er alene udarbejdet på baggrund af sager, som rent faktisk videre-

sendes til nævnet, og sager, hvor førsteinstansen genoptager sin sagsbehandling, indgår således

ikke i beregningen.

Tabel 10.5: Antal oprettede sager på Planklagenævnets og Miljø- og Fødevareklagenævnets områder i pe-

Gebyr

900 kr.

1.800 kr.

I alt

Fordeling i procent

2017

63 pct.

37 pct.

100 pct.

2018

62 pct.

38 pct.

100 pct.

2019

64 pct.

36 pct.

100 pct.

Diagram 10.4 viser, hvor lang tid der går, fra førsteinstansen modtager en klage, til

klagen oversendes til behandling ved Planklagenævnet. Opgørelsen er baseret på

data fra sager modtaget i nævnet i 2. halvår 2019.

Fristen for at klage til Planklagenævnet er sædvanligvis 4 uger. Det følger af § 3, stk.

1, i planklagebekendtgørelsen, at hvis førsteinstansen vil fastholde resultatet i en på-

klaget afgørelse, skal førsteinstansen snarest og som udgangspunkt ikke senere end

3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Planklagenævnet. Hvis det ud

fra en bred gennemsnitsbetragtning lægges til grund, at klager indgives halvvejs i

løbet af klagefristen, skal kommunen gennemsnitligt senest oversende klagesagen til

nævnet 5 uger efter, at klagen er indgivet. Når en sag oversendes til nævnet senere

end 7 uger efter modtagelsen i førsteinstansen, vil den i alle tilfælde være forsinket.

Tabel 10.6: Fordeling mellem opkrævning af 900 kr. og 1.800 kr. efter indførelsen af det differentierede kla-

gegebyr i 2017. Kilde: Nævnenes Hus (2020).

*Note: Opgørelsen er foretaget på tværs af Planklagenævnets og Miljø- og Fødevareklagenæv-

nets sagsområder. Sager på fødevareområdet er ekskluderet fra opgørelsen.

REDEGØRELSESBILAG

EVALUERING AF PLANLOVEN M.V. 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Evalueringsrapporten om planloven m.v., fra miljøministeren