Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 451
Offentligt
2361690_0001.png
d. 25.03.2021
Effekter på den globale fødevareproduktion ved
en drivhusgasafgift i Danmark
Beregningerne i rapporten
Miljø og Økonomi 2020
viser, at
fødevareproduktionen i Danmark reduceres, og at fødevare-
produktionen i udlandet forøges, hvis der indføres en generel
drivhusgasafgift i Danmark. Stigningen i produktionen i udlandet er
dog mindre end reduktionen i Danmark, dvs. den globale fødevare-
produktion mindskes. I notatet opsummeres grundlaget for dette
resultat.
Rapportens beregninger viser, at drivhusgasudledninger fra landbruget i Danmark
reduceres med knap 6 mio. ton CO
2
e i 2030, når der indføres en generel drivhus-
gasbeskatning på 1.200 kr. per ton CO
2
e. Cirka 1/3 af reduktionerne fremkommer som
følge af ændringer i produktionen, mens 2/3 fremkommer som følge af mindsket
produktion i dansk landbrug. Den lavere produktion skyldes forbrugernes reaktioner på
de prisstigninger på danskproducerede fødevarer, som afgiften medfører.
Når der indføres en drivhusgasafgift, må dansk landbrug og fødevareindustri hæve
priserne for at dække de ekstra udgifter til produktionstilpasning og afgiftsbetaling. Når
priserne på danske fødevareprodukter stiger, reagerer forbrugerne i Danmark og i
udlandet ved at købe færre danske fødevarer. Dette er illustreret i det øverste diagram i
figur 1. Efterspørgselskurven viser, hvor meget der efterspørges (på x-aksen) til
forskellige priser (på y-aksen). Den nedadhældende kurve betyder, at der efterspørges
færre danskproducerede fødevarer, når prisen stiger. Den vandrette udbudskurve
illustrerer, at landbrug og fødevareindustri producerer, hvad der efterspørges, så længe
omkostningerne dækkes. I udgangspunktet er markedet i ligevægt i punkt
A,
som
angiver prisen på markedet, og hvor meget, der efterspørges og produceres. Når
drivhusgasafgiften indføres, rykkes udbudskurven op, fordi omkostningerne stiger, og
landbruget derfor skal have en højere pris for at kunne producere. Når prisen stiger,
falder forbrugernes efterspørgsel, og derfor falder dansk landbrugsproduktion, når man
går fra ligevægt
A
til ligevægt
B.
Notat til Klimaudvalget om effekter på global fødevareproduktion.docx
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 451: Henvendelse af 25/3-21 fra Det Miljøøkonomiske Råd om effekter på den globale fødevareproduktion ved en drivhusgasafgift i Danmark
2361690_0002.png
Figur 1. Illustration af effekterne af en ensartet drivhusgasbeskatning i Danmark
Pris på danskproducerede fødevarer
B
P
1
P
0
A
Udbud
Efterspørgsel
Q
1
Q
0
Danskproducerede fødevarer
Pris på udenlandsk producerede fødevarer
B
P
0
A
Udbud
Efterspørgsel
Q
0
Q
1
Udenlandsk producerede
fødevarer
Fødevareproduktion i Danmark
Fødevareproduktion i udlandet
Når forbrugerne efterspørger færre danskproducerede fødevarer, retter de i stedet noget
af deres efterspørgsel mod tilsvarende udenlandsk producerede fødevarer. Dette er
illustreret i det nederste diagram i figuren. Imidlertid er udenlandsk producerede
fødevarer ikke perfekte substitutter for danskproducerede fødevarer, fordi dansk-
producerede fødevarer eksempelvis udmærker sig ved særlig smag og kvalitet. Derfor
stiger efterspørgslen efter udenlandsk producerede fødevarer ikke 1:1 med faldet i
efterspørgslen efter danskproducerede fødevarer. Dette er illustreret ved, at efter-
spørgselskurven i nederste diagram ikke rykker lige så meget udad, som efterspørgslen
-2-
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 451: Henvendelse af 25/3-21 fra Det Miljøøkonomiske Råd om effekter på den globale fødevareproduktion ved en drivhusgasafgift i Danmark
2361690_0003.png
falder i det øverste diagram. Selv om udenlandsk landbrugsproduktion stiger, udgør
stigningen kun ca. 50% af faldet i dansk landbrugsproduktion.
Den parameter, der beskriver hvor meget forbrugerne flytter deres efterspørgsel fra
danskproducerede til udenlandsk producerede fødevarer, når danske fødevarer stiger i
pris, kaldes
Armingtonelasticiteten
1
.
Den parameter, der beskriver, hvor meget
forbrugerne flytter deres efterspørgsel fra en fødevare, når fødevaren stiger i pris, kaldes
egenpriselasticiteten.
Beregningerne i
Miljø og Økonomi 2020
er baseret på to forskellige generelle
ligevægtsmodeller, én for Danmark og én for resten af verden. I modellen for Danmark
er Armingtonelasticiteten sat til -0,4 for uforarbejdede landbrugsprodukter og -0,7 for
forarbejdede produkter baseret på den svenske miljømodel EMEC, jf. Östblom og Berg
(2006). Modellen for resten af verden er en energi- og miljøversion af den globale
handelsmodel GTAP, jf. Burniaux og Truong (2002).
I modellen for Danmark følger egenpriselasticiterne i høj grad den danske model
REFORM, jf. Stephensen m.fl. (2019). Egenpriselasticiteterne i REFORM er i høj grad
baseret på den danske makroøkonomiske model ADAM, som er estimeret på danske
forbrugsdata
og
dokumenteret
på
ADAMs
hjemmeside
(https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM). Endvidere er substitutionsmulighederne mellem
forskellige typer af fødevarer i modellen for Danmark blevet tilpasset med udgangspunkt
i Edjabou og Smed (2013). Egenpriselasticiteterne i modellen for resten af verden følger
standardantagelserne i GTAP, jf. Burniaux og Truong (2002). Eksempler på egenpris-
elasticiteter anvendt i beregningerne er angivet i tabel 1:
Tabel 1 Udvalgte ukompenserede egenpriselasticiteter for fødevareforbrug anvendt i M20
Modellen for Danmark
Fødevarer i alt
-0,42
Mejeriprodukter
-0,76
Oksekød
-1,29
Svinekød
-0,84
Modellen for resten af verden
--------- På tværs af lande ---------
Median
Gennemsnit
-0,08
-0,08
-0,17
-0,18
-0,15
-0,16
-0,12
-0,14
Korn
Øvrige fødevarer
Kød
Mejeriprodukter
Anm.: Egenpriselasticiteterne er en funktion af forskellige substitutionselasticiter i modellernes
forbrugsfunktioner.
1
Hvor meget forbrugerne reagerer på prisstigninger, udtrykkes ved en priselasticitet. Priselasticiteten
angiver, hvor mange procent efterspørgslen i falder, når prisen stiger med 1 procent.
-3-
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 451: Henvendelse af 25/3-21 fra Det Miljøøkonomiske Råd om effekter på den globale fødevareproduktion ved en drivhusgasafgift i Danmark
2361690_0004.png
Den danske fødevareeksport består hovedsageligt af animalske produkter, og
beregningerne viser, at det særligt er eksporten af mejeriprodukter, der mindskes, ved
en ensartet drivhusgasbeskatning.
Til sammenligning kan fremhæves et nyere metaanalyse af Femenia (2019), der
opsummerer tilgængelige og offentliggjorte studier af elasticiteter fra lande i EU. I dette
studie beregnes gennemsnitlige egenpriselasticiteter for fem fødevarekategorier, jf. tabel
2.
Tabel 2: Gennemsnitlige egenpriselasticiteter beregnet af Femenia (2019)
Fødevarekategori
Korn
Mejeriprodukter
Frugt og grønsager
Kød
Andre fødevarer
Anm.: Der indgår mellem 54 og 108 observationer i beregningerne.
Egenpriselasticitet
-0,19
-0,55
-0,49
-0,49
-0,53
Disse gennemsnitlige elasticiteter er lavere end egenpriselasticiteterne i modellen for
Danmark og større end egenpriselasticiteterne i modellen for resten af verden, jf.
ovenstående tabel 1. Dette er forventeligt, da størrelsesordenen på egenpriselasticiteten
blandt andet afhænger af forbrugernes indkomstniveau.
Referencer
Burniaux, J. M., og T. P. Truong (2002): GTAP-E: An Energy-Environmental Version of
the GTAP Model, GTAP Technical Paper No. 16
Edjabou, L. D. og Smed, S. (2013): The effect of using consumption taxes on foods to
promote climate friendly diets – The case of Denmark.
Food Policy,
vol. 39, s. 84-96.
Fabienne Femenia. A meta-analysis of the price and income elasticities of food demand.
[University works] Inconnu. 2019, 78 p. ffhal-02103880f.
Stephensen m.fl. (2019):
REFORM-modellen
Östblom og Berg (2006):
The EMEC model Version 2
-4-