Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 448
Offentligt
2360706_0001.png
Vurdering af kvælstofudvaskningsmæssige
konsekvenser ved ændrede udbringningsperioder for
flydende husdyrgødning
Rådgivningsnotat fra DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug
Af
Peter Sørensen, Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Fagfællebedømmer: Iris Vogeler.
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning
2360706_0002.png
Datablad
Titel:
Forfattere:
Vurdering af kvælstofudvaskningsmæssige konsekvenser ved ændrede
udbringningsperioder for flydende husdyrgødning
Seniorforsker
Peter Sørensen, seniorforsker Ingrid Thomsen, seniorforsker
Elly Møller Hansen.
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Seniorforsker Iris Vogeler. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Specialkonsulent Lene Hegelund, DCA Centerenheden
Departementet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM)
09.12.2020 / 15.02.2021
2020-0193202
Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret
myndighedsbetjening” indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri (FVM) og Aarhus Universitet under ID 3.34 ”Ydelsesaftale
Planteproduktion 2021-2024”.
Et udkast af notatet har været til kommentering i FVM, AU
modtog
dog
ingen kommentaerer til udkastet.
Bilag 1 er et notat fra SEGES. Data fra Bilag 1 indgår i besvarelsen som
beskrevet i Baggrund.
Notatet præsenterer resultater, som ved notatets udgivelse ikke har været i
eksternt peer review eller er publiceret andre steder. Ved en evt. senere
publicering i tidsskrifter med eksternt peer review vil der derfor kunne
forekomme ændringer.
Sørensen, P., Thomsen, I.K., Hansen, E.M. 2021. Vurdeirng af
kvælstofudvaskningsmæssige konsekvenser ved ændrede
udbringningsperioder for flydende husdyrgødning. 8 sider. Rådgiv-
ningsnotat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus
Universitet, leveret 15.02.2021.
Læs mere på https://dca.au.dk/raadgivning/
Fagfællebedømmelse:
Centerenh. kvalitetssikring:
Rekvirent:
Dato for bestilling/levering:
Journalnummer:
Finansiering:
Ekstern kommentering:
Eksterne bidrag:
Kommentarer til besvarelse:
Citeres som:
Rådgivning fra DCA:
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning
Baggrund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) har den 9. december 2020 fremsendt en bestilling til
DCA, Aarhus Universitet (AU), vedrørende udvaskningsmæssige konsekvenser ved en ændring af
udbringningsreglerne for flydende husdyrgødning. Det ønskes belyst, i hvilket omfang ændringen vil være
miljømæssig fordelagtig. Dette både i forhold til kvælstofudvaskning og ammoniakemission og andre
forhold. Det oplyses i bestillingen, at formålet er at få vurderet de kvælstofudvaskningsmæssige
konsekvenser ved ændrede udbringningsperioder for flydende gødning.
Ifølge bestillingen skal der tages udgangspunkt i de regelændringer, som også er lagt til grund i
vurderingen af effekten i N-virkemiddelkataloget fra 2020 (Sørensen et al., 2020). I forbindelse med NEC-
udvalgets arbejde blev aktivitetsdata for udbringning af flydende husdyrgødning opdateret. Denne viden
er lagt til grund for fremskrivning af landbrugets udledning af ammoniak. FVM ønsker, at AU – for så vidt det
er hensigtsmæssigt – inddrager denne viden i bevarelsen af bestillingen. Yderligere ønskes vurderinger i
forhold til nedenstående forslag til justerede regler.
FVM ønsker AU’s vurdering af to mulige scenarier for justeringer af udbringningsperioden for flydende
husdyrgødning:
1.
Der ønskes en vurdering af de kvælstofudvaskningsmæssige konsekvenser af et generelt forbud
mod udbringning af flydende husdyrgødning efter 1. september i alle afgrøder. Ved vurderingen
skal det lægges til grund, at frøgræsmarker og grøngødning før roer vil blive gødsket med
kunstgødning
2.
Der ønskes en vurdering af de kvælstofudvaskningsmæssige konsekvenser af et generelt forbud
mod udbringning af flydende husdyrgødning efter 1. september i alle afgrøder, dog med
undtagelse af frøgræsmarker, som må gødskes frem til 15. oktober og grøngødning før roer frem til
1. oktober.
Ved vurderingen bedes AU tage afsæt i de data, der fremgår af Bilag 1. Bilag 1 er et notat udarbejdet af
SEGES, og fremsendt af FVM i forbindelse med bestillingen.
I forbindelse med NEC-udvalgets arbejde har SEGES og AU opdateret aktivitetsdata for udbringning af
flydende husdyrgødning (MFVM, 2020). Udsnit af data er præsenteret i Bilag 1, hvoraf det fremgår, at 2,8
pct. af den flydende husdyrgødning udbringes i september og oktober. Endvidere fremgår det af
aktivitetsdataene, hvor stor en andel flydende husdyrgødning, der benyttes i bl.a. frøgræs og raps.
Til besvarelse af Scenarie 1 og 2 har SEGES anslået, hvor stor en mængde flydende husdyrgødning, der
tildeles grøngødning før roer, og hvor stor en andel af gødningen fra fodergræs og raps, som skubbes til
andre tidspunkter ved implementering af et forbud. Disse oplysninger fremgår også af Bilag 1.
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning
2360706_0004.png
Besvarelse
Scenarie 2
I N-virkemiddelkataloget 2020 (Sørensen et al., 2020) blev effekten af et forbud mod udbringning af
flydende husdyrgødning efter 1. september beregnet. Sørensen et al. (2020) medtog ikke forbud mod
udbringning til frøgræs og grøngødning før roer, og beregningen svarede således til bestillingens Scenarie
2. Sørensen et al. (2020) tog udgangspunkt i udbringningsdata for flydende gødning registreret i LOOP-
oplande og udbredte dette til hele landet. Hvis der i stedet tages udgangspunkt i udbringsningsdata fra
Bilag 1, ses det, at der gennemsnitligt udbringes 2,0 % af gødningsmængden på fodergræs og vinterraps i
september måned. Dette er en betydelig større andel end anvendt af Sørensen et al. (2020).
Et forbud mod udbringning i september vil medføre en omfordeling, og SEGES vurderer i Bilag 1, at ca.
halvdelen i stedet vil blive udbragt i august og den anden halvdel om foråret. Effekten af det ændrede
udbringningstidspunkt på udvaskningen vurderes at medføre en reduktion i udvaskningen svarende til 10
% af total-N i gødningen som også beskrevet i Sørensen et al. (2020). Der findes ikke danske målinger, der
kan dokumentere denne effekt, og vurderingen er baseret på engelske målinger af udvaskning ved sen
tilførsel af gødning til græs (Cuttle & Bourne, 1993; Beckwith et al., 1998; Smith et al., 2002). I Tabel 1 er vist
en beregning af effekten på udvaskningen af Scenarie 2 med udgangspunkt i udbragte mængder fra
Bilag 1. Samlet fås en reduktion i udvaskningen på 350 tons N/år i Scenarie 2.
Tabel 1. Samlet mængde af flydende gødning og effekt af forbud mod udbringning af flydende gødning i
september til fodergræs og vinterraps (Scenarie 2).
Gødningstype
Gødnings
mængde
Andel udbragt i
september -
oktober
Tons N
udbragt
september-
oktober
Ekstra andel
udvasket
ved
udbringning
i september-
oktober
% af total N
10
Reduktion i
N-
udvaskning
tons N/år
Flydende
husdyrgødning
174.774
% af årlig
mængde
2,0
tons N/år
3.495
tons N/år
350
Scenarie 1
I Scenarie 1 indgår endvidere et forbud mod flydende husdyrgødning efter 1. september til frøgræs og
grøngødning før roer. Til gengæld tillades brug af handelsgødning til frøgræs og grøngødning før roer.
Frøgræs er en højværdiafgrøde, og det fremgår af Bilag 1, at sen tilførsel af gødning i moderat mængde er
afgørende for udbyttet. Det forventes derfor, at et forbud med udbringning af husdyrgødning efter 1.
september vil betyde, at der i stedet udbringes mineralsk gødning.
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning
Korsblomstret grøngødning etableres før dyrkning af sukkerroer med henblik på at sanere for nematoder.
Derfor anvendes ofte gødning til grøngødningsafgrøden for at få en kraftig plantebestand. I betragtning af
at der ønskes en kraftig bestand af grøngødningsafgrøden, forventes det, at der vil blive tilført omtrent
samme mængde tilgængeligt kvælstof om efteråret, uanset om det sker med flydende husdyrgødning
eller mineralsk gødning. Ved gødskning af grøngødning om efteråret kan kun opnås en relativ lav
gødningsvirkning af den tilførte gødning i den følgende afgrøde, idet kun 25-50 % af det opsamlede
kvælstof forventes frigivet til den følgende afgrøde (Li et al. 2020; Thomsen et al. 2016).
Sen gødskning af grøngødning i september må forventes at give øget udvaskning i forhold til gødskning
tidligere, tilsvarende effekten i vinterraps (Sørensen et al., 2020). Det er dog hensigtsmæssigt at gøde tidligt
for at få en kraftig afgrøde af grøngødning, hvorfor sen gødskning må forventes at ske sjældent.
I Bilag 1 har SEGES vurderet, at der årligt udbringes ca. 20.000 tons flydende gødning til grøngødning.
Antages et gennemsnitligt indhold på 4 kg N/tons i gylle, svarer den samlede mængde kvælstof tilført
grøngødning til ca 80 tons N/år. Tilførslen til grøngødning er således en relativ beskeden mængde i det
samlede billede.
Konklusion
Det opstillede Scenarie 2 forventes at medføre en reduktion i nitratudvaskningen fra rodzonen på 350 tons
N/år i forhold til til det nuværende regelsæt. Et forbud mod udbringning af husdyrgødning efter 1.
september (Scenarie 1) forventes, som ovenfor begrundet, at betyde en ombytning mellem mineralsk
gødning og flydende husdyrgødning. Det vurderes samlet set at medføre uændret nitratudvaskning i
forhold til Scenarie 2.
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning
2360706_0006.png
Referencer
Beckwith, C.P., Cooper, J., Smith, K.A., Shephard, M.A. 1998. Nitrate leaching loss following application of
organic manures to sandy soils in arable cropping. I. Effects of application time, manure type,
overwinter crop cover and nitrification inhibition. Soil Use and Management 14, 123-130.
Cuttle, S.P. & Bourne, P.C. 1993. Uptake and leaching of nitrogen from artificial urine applied to grassland
on different dates during the growing season. Plant and Soil 150, 77-86.
Li, F., Sørensen, P., Li, X., Olesen, J.E. 2020. Carbon and nitrogen mineralization differ between incorporated
shoots and roots of legume versus non-legume based cover crops.
Plant and Soil 446, 243-257.
MFVM. 2020. Afrapportering Ekspertudvalg vedrørende ammoniakreducerende tiltag. Miljø- og
Fødevareministeriet. Oktober 2020.
https://fvm.dk/publikationer/publikation/pub/hent-
fil/publication/afrapportering-fra-ekspertudvalg-vedr-ammoniakreducerende-tiltag/
Smith, K.A., Beckwith, C.P. Chalmers, A.G., Jackson, D.R. 2002. Nitrate leaching following autumn and winter
application of animal manures to grassland. Soil Use and Management 18, 428-434.
Sørensen, P., Kudsk, P., Bruus, M., Strandberg, B., Rubæk, G.H., Hutchings, N. J., Jacobsen, B.H. 2020. 9
måneders opbevaringskapacitet af husdyrgødning og ændringer i forbud mod udbringning af
husdyrgødning om efteråret. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H.
(redaktører) 2020,. Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus
Universitet. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, s. 242-255.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf DCA rapport nr 174
Thomsen, I.K., Elsgaard, L., Olesen, J.E., Christensen, B.T. 2016. Nitrogen release from differently
aged
Raphanus sativus
L. nitrate catch crops during mineralization at autumn temperatures. Soil Use
and Management 32, 183-191.
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning
2360706_0007.png
Bilag 1. Notat fra SEGES vedr. efterårsudbringning af
flydende gødning
Svar på spørgsmål i forbindelse med vurdering af konsekvenser af at forbyde
udbringning af flydende husdyrgødning efter 1. september.
Vedr. gylle til grøngødning før roer og gylle til raps of fodergræs
(svar Torkild Birkmose, SEGES)
1. Hvor meget gødning forventes der at blive anvendt som gødning i grøngødning før sukkerroer?
Sv. I et udtræk fra MarkOnline er der lavet en kørsel, hvor udbringninger af gylle forud for sukkerroer i
august til oktober, isoleres – og som må være til efterafgrøder. I gennemsnit af 2016-2020 er der brugt ca.
12.000 ton gylle i alt til sukkerroer i den periode. Da stikprøven fra MO ikke er fuldkommen, fordi der er en
del udbringninger, hvor man ikke kan fastslå gødningstypen, skønnes det årlige forbrug at være op mod
20.000 ton.
2. Hvorledes forventes gødningen at fordele sig i A) vintersæd+raps og i
B) fodergræs
I forhold til A (vintersæd/vinterraps) kan det forventes, at en yderligere del vil blive nedfældet før/ved
etablering. Kan det kvantificeres? Og denne mængde vil jo så være nedfældet i stedet for slangeudlagt,
hvilket jo kan være betydende for ammoniak-fordampningen. Kan det kvantificeres?
I forhold til B (fodergræs) er det måske mest oplagt at, september udbringningen flyttes til august? Kan
dette kvalificeres?
Sv. A: Det er meget vanskeligt at forudsige - og løsningerne vil være meget individuelle. En del vil
formentlig blive nedfældet i august (mest sandjord), resten flyttet til foråret (mest lerjord). Hvis gyllen flyttes
til om foråret, kan det forventes, at en del landmænd udbringer handelsgødning om efteråret i stedet for
gyllen. Et meget usikkert gæt kunne være 50:50 med flytning til hhv. august og forår.
Sv. B: Som for raps - meget individuelt. En del vil blive flyttet til august, men det skal passe ind i den valgte
slætstrategi på bedriften, da det kun giver mening at udbringe gylle til græs lige efter slæt. Resten flyttes til
foråret. Også her kunne et (meget usikkert) gæt være 50:50 med flytning til hhv. august og forår.
Fordeling af udbragt flydende husdyrgødning efter afgrødetyper og udbringningstidspunkt
(gennemsnit af 2016-2020). Kilde: SEGES
jan
Vintersæd incl.
vinterraps
Vårsæd inkl majs
Fodergræs
Frøgræs
I alt
0
0
0
0
0
feb mar
1
0
1
0
2
7
7
5
1
19
apr
18
28
4
1
51
maj jun
3
5
2
0
10
0
0
5
0
6
jul
0
0
5
0
5
aug sep okt
2
0
2
0
4
1,3
0
0,7
0,2
2,3
0
0
0,0
0,4
0,5
nov dec I alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
33
41
24
2
100
7
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning
2360706_0008.png
Gylleudbringning frøgræs efterår
(svar Barthold Feidenhans'l , SEGES)
Faglige argumenter for fortsat at kunne udbringe flydende husdyrgødning til frøgræs efter 1. september:
Talrige forsøg udført både på universiteter og i regi af SEGES har vist, at der ikke er behov for gødskning
af frømarken før midt i september indtil midt i oktober. Her er det til gengæld også nødvendigt.
Udbringning før den tid giver en uønsket vegetativ vækst i afgrøden, der skygger for de nye frøbærende
stængler, der dannes helt nede ved rodhalsen, og hvor lys er er forudsætning for udviklingen. Hvis der
tildeles gylle i august, vil det kræve en kontinuerlig afpudsning af afgrøden, hver gang den bliver mere end
10 cm høj ned til de ønskede 4-6 cm, fordi der tidligt bliver alt for meget tilgængelig kvælstof.
Hvis man i den situation venter med at afpudse til midt i oktober for at ”nøjes” med én afpudsning, vil
skygge virkningen fra plantevæksten hindre en optimal initiering af stængeldannelse ved rodhalsen, der
bærer næste års frø.
Ved en enkelt afpudsning skal det afpudsede materiale desuden fjernes fra marken for ikke yderligere at
bidrage til skyggevirkningen. Det vil kræve tung transport på arealerne. Specielt svingler og engrapgræs
tåler ikke færdsel. Arterne er meget følsomme overfor komprimeret jord.
Den efterårsudbragte gylle kan ikke flyttes til en øget forårstildeling af gylle. Hvis der ikke kan udbringes
gylle til frømarken september/oktober vil der ikke blive brugt gylle om efteråret på frømarker. Om foråret
kan der ikke tildeles gylle udover det der svarer til 40-50% af kvælstofbehovet. Der skal altid være plads til
finjustering med handelsgødning.
8