MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 448
Offentligt

Vurdering af kvælstofudvaskningsmæssige

konsekvenser ved ændrede udbringningsperioder for

fast husdyrgødning

Rådgivningsnotat fra DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug

Peter Sørensen, Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Fagfællebedømmer: Iris Vogeler.

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Datablad

Titel:

Forfattere:

Vurdering af kvælstofudvaskningsmæssige konsekvenser ved ændrede

udbringningsperioder for fast husdyrgødning

Seniorforsker

Peter Sørensen, seniorforsker Ingrid Thomsen, seniorforsker

Elly Møller Hansen.

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Seniorforsker Iris Vogeler. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Specialkonsulent Lene Hegelund, DCA Centerenheden

Departementet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM)

09.12.2020 / 15.02.2021

2020-0192803

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret

myndighedsbetjening” indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri (FVM) og Aarhus Universitet under ID 3.30 ”Ydelsesaftale

Planteproduktion 2020-2024”.

FVM har kommenteret på et udkast til dette notat. Kommentararket kan

findes via dette

LINK.

Bilag 1 er et notat fra SEGES. Data fra Bilag 1 indgår i besvarelsen som bl.a.

beskrevet i Baggrund.

Notatet præsenterer resultater, som ved notatets udgivelse ikke har været i

eksternt peer review eller er publiceret andre steder. Ved en evt. senere

publicering i tidsskrifter med eksternt peer review vil der derfor kunne

forekomme ændringer.

Sørensen, P., Thomsen, I.K., Hansen, E.M. 2021. Vurdering af

kvælstofudvaskningsmæssige konsekvenser ved ændrede

udbringningsperioder for fast husdyrgødning. 15 sider. Rådgivningsnotat fra

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet,

leveret 15.02.2021.

Læs mere på https://dca.au.dk/raadgivning/

Fagfællebedømmelse:

Centerenh. kvalitetssikring:

Rekvirent:

Dato for bestilling/levering:

Journalnummer:

Finansiering:

Ekstern kommentering:

Eksterne bidrag:

Kommentarer til besvarelse:

Citeres som:

Rådgivning fra DCA:

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Baggrund

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) har 9. december 2020 fremsendt en bestilling til DCA –

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet (AU), vedrørende udvaskningsmæssige

konsekvenser ved ændring af udbringningsperioder for fast husdyrgødning. I bestillingen oplyses, at FVM

arbejder med at vurdere, i hvilket omfang en ændring af udbringningsreglerne for fast husdyrgødning vil

være miljømæssigt fordelagtigt både i forhold til kvælstofudvaskning og ammoniakemission og andre

forhold. Formålet med bestillingen oplyses at være at få vurderet de kvælstofudvaskningsmæssige

konsekvenser ved ændret udbringningsperioder for fast gødning.

FVM beder AU om at vurdere tre scenarier (Scenarie 2-4) i forhold til gældende regler (Scenarie 1). I

Scenarie 2 har FVM taget udgangspunkt i de regelændringer, der er beskrevet af Sørensen et al. (2020) i N-

virkemiddelkataloget fra 2020. I Scenarierne 3 og 4 justeres disse regelændringer yderligere. Scenarierne

1-4 er beskrevet af FVM som følger:

Scenarie 1.

Som reference for vurdering af Scenarie 2-4 benyttes de eksisterende regler for udbringning af

fast gødning:

”I perioden fra 15. november til 1. februar må der ikke udbringes fast husdyrgødning og fast affald”

med tilhørende undtagelse.

”I perioden fra høst til 20. oktober må der kun udbringes fast husdyrgødning og fast affald til

arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter”.

”Der må dog udbringes fast husdyrgødning og fast affald i perioden fra høst til etablering af

grøngødning på arealer omfattet af stk. 3, nr. 3. (med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og

olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af

sukkerroerne.)”

”Efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i

planperioden. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på

anden måde destrueres den 1. marts i planperioden.”

”Husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse, der udbringes på arealer uden etablerede

afgrøder til høst, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 4 timer […].”

Scenarie 2.

Der ønskes en vurdering af de kvælstofudvaskningsmæssige konsekvenser af opdeling efter

jordtype (JB), således at følgende hovedregler vurderes:

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

JB 1-4:

I perioden fra høst til

1. februar

må der ikke udbringes fast husdyrgødning og fast affald.

Dog må der udbringes fast husdyrgødning og fast affald forud for såning af græs og vinterraps i

perioden mellem høst og frem til 1. september.

JB 5-6 og JB 10-11:

I perioden fra høst til

1. december

må der ikke udbringes fast husdyrgødning

og fast affald. Dog må der udbringes fast husdyrgødning og fast affald forud for såning af græs og

vinterraps i perioden mellem høst og frem til 1. september.

JB 7-9:

I perioden fra høst til

1. november

må der ikke udbringes fast husdyrgødning og fast affald.

Dog må der udbringes fast husdyrgødning og fast affald forud for såning af græs og vinterraps i

perioden mellem høst og frem til 1. september.

Scenarie 3.

Der ønskes en vurdering af de kvælstofudvaskningsmæssige konsekvenser ved mulighed for

udbringning af fast husdyrgødning og fast affald før etablering af græs og vinterraps

samt vintersæd og

grøngødning:

JB 1-4:

I perioden fra høst til

1. februar

må der ikke udbringes fast husdyrgødning og fast affald.

Dog må der udbringes fast husdyrgødning og fast affald forud for såning af græs og vinterraps

samt vintersæd og grøngødning i perioden mellem høst og frem til

1. september.

JB 5-6 og JB 10-11:

I perioden fra høst til

1. december

må der ikke udbringes fast husdyrgødning

og fast affald. Dog må der udbringes fast husdyrgødning og fast affald forud for såning af græs og

vinterraps samt vintersæd og grøngødning i perioden mellem høst og frem til

1. september.

JB 7-9:

I perioden fra høst til

1. november

må der ikke udbringes fast husdyrgødning og fast affald.

Dog må der udbringes fast husdyrgødning og fast affald forud for såning af græs og vinterraps

samt vintersæd og grøngødning i perioden mellem høst og frem til

1. september.

Scenarie 4.

Der ønskes en vurdering af de kvælstofudvaskningsmæssige konsekvenser ved at forlænge

udbringningsperioden til

7. september.

JB 1-4:

I perioden fra høst til

1. februar

må der ikke udbringes fast husdyrgødning og fast affald.

Dog må der udbringes fast husdyrgødning og fast affald forud for såning af græs og vinterraps

samt vintersæd og grøngødning i perioden mellem høst og frem til

7. september.

JB 5-6 og JB 10-11:

I perioden fra høst til

1. december

må der ikke udbringes fast husdyrgødning

og fast affald. Dog må der udbringes fast husdyrgødning og fast affald forud for såning af græs og

vinterraps samt vintersæd og grøngødning i perioden mellem høst og frem til

7. september.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

JB 7-9:

I perioden fra høst til

1. november

må der ikke udbringes fast husdyrgødning og fast affald.

Dog må der udbringes fast husdyrgødning og fast affald forud for såning af græs og vinterraps

samt vintersæd og grøngødning i perioden mellem høst og frem til

7. september.

FVM oplyser i bestillingen, at SEGES har opstillet et typesædskifte for hver af brugstyperne kvæg og fjerkræ

(Bilag 1). For Scenarie 1-4 har SEGES desuden vurderet udbringningstidspunkternes indflydelse på den

tidslige fordelingen af husdyrgødningen samt beregnet, hvor mange tons fast gødning, der totalt anvendes

på forskellige tidspunkter på de to brugstyper. FVM ønsker, at besvarelsen så vidt muligt inkluderer,

hvorledes de kvælstofudvaskningsmæssige konsekvenser ændrer sig for de to typesædskifter ved

implementering af Scenarierne 2-4 i forhold til Scenarie 1. Ifølge FVM kan det forudsættes, at den samlede

udbragte gødningsmængde er ens for alle scenarierne.

FVM har i forbindelse med en kommenteringsrunde endvidere ønsket beregninger for et alternativt

sædskifte på fjerkræbedrifter bestående af: vinterraps, vinterhvede, vinterhvede, vårbyg, vårbyg, vinterbyg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Besvarelse

Indledning

I N-virkemiddelkataloget 2020 (Sørensen et al., 2020) er effekten af forbud mod udbringning af fast

husdyrgødning vurderet. Denne vurdering svarer til Scenarie 2 i bestillingen. I N-virkemiddelkataloget var

der imidlertid ikke indregnet effekter af forbud mod efterårsudbringning af andre typer organisk gødning,

såsom spildevandslam og kategorien ”andre typer af anden organisk gødning”. I det følgende er der

indregnet en effekt af alle typer af fast organisk gødning.

I Scenarie 1 er grøngødning antaget at bestå af arealer med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og

olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af

sukkerroerne. Det antages derfor, at grøngødning i Scenarierne 3-4 er defineret tilsvarende.

Betydning af udbringningstidspunkt for fast husdyrgødning

Antallet af undersøgelser af nitratudvaskning ved tilførsel af husdyrgødning om efteråret er stærkt

begrænset, og derfor er de beregnede effekter vurderet på basis af nogle få lysimeterforsøg med

efterårstilført husdyrgødning, kombineret med resultater fra en række forsøg, hvor der er målt

gødningsvirkning efter tilførsel af husdyrgødning om efteråret (Petersen & Sørensen, 2008). Det antages, at

størstedelen af en manglende gødningsvirkning ved tilførsel om efteråret skyldes nitratudvaskning.

Thomsen (2005) fandt en ekstra udvaskning svarende til ammoniumindholdet i fast gødning efter tilførsel

af fast gødning om efteråret forud for vårbyg på JB4. Ved udbringning af staldgødning i slutningen af

december fandt Thomsen (2005) dog ikke højere udvaskning end efter tilførsel det følgende forår. Hansen

et al. (2004) fandt derimod (på JB5 i et nedbørsrigt klima), at fast husdyrgødning skulle udbringes om

foråret, hvis gødningskvælstoffet skulle udnyttes optimalt. Sørensen & Rubæk (2012) fandt ekstra

udvaskning i forhold til forårstilførsel svarende til indholdet af ammonium-N i tre typer fast gødning tilført

dagen før såning af vinterhvede, både målt på JB4 og JB7 jord (ved såning ca. 20. september). Så vidt

vides er der ikke tilsvarende danske forsøg på grovsandet jord, men effekterne må her forventes mindst

lige så store.

Ovenstående resultater viser, at hvis fast husdyrgødning udbringes om efteråret, er der stor risiko for

udvaskning, hvis der ikke efterfølgende dyrkes en afgrøde, som effektivt kan optage det

plantetilgængelige kvælstof fra husdyrgødningen.

Betydning af såtidspunkt for vinterkorn

I forskningsprojektet VIRKN er undersøgt effekter af såtidspunkt for vintersæd (vinterhvede på Flakkebjerg

og vinterrug på Foulum) på bl.a. kvælstofoptag i afgrøden om efteråret. I gennemsnit er der i forsøget

fundet ca. 10 kg N/ha ekstra optaget i overjordisk afgrødebiomasse efter tidlig såning i forhold til såning til

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

normal tid (Vogeler et al., 2021). Det forventes, at yderligere en mindre mængde ekstra kvælstof er blevet

optaget i rødderne. Disse undersøgelser viser desuden, at vintersæd har et mindre potentiale for at optage

kvælstof om efteråret end efterafgrøder (Vogeler et al., 2021). Dette kom især til udtryk i 2018 på

Flakkebjerg, hvor der blev efterladt en større mængde mineralsk kvælstof i jorden efter høst, som den tidligt

såede vinterhvede kun kunne udnytte i begrænset omfang, idet den optog mindre end 10 kg N/ha i

overjordisk afgrøde. Til sammenligning optog olieræddike som efterafgrøde efter vårbyg ca. 90 kg N/ha i

overjordisk biomasse samme år.

Ved udbringning af fjerkrægødning og andre typer organisk gødning forventes en lidt højere

kvælstofoptagelse og en lidt lavere udvaskning fra tidligt sået vinterkorn i forhold til vinterkorn sået til

normal tid. Vi har ikke kendskab til udvaskningsforsøg, hvor der er tilført kvælstofgødning om efteråret til

tidligt sået vinterkorn, og en vurdering af effekten heraf må derfor bero på ovennævnte forsøg med tidlig

såning uden efterårstilførsel af gødning. Det vurderes, at tidligt sået vinterhvede, der tilføres fast

husdyrgødning om efteråret før såning, kun vil være i stand til at optage 5-10 kg N/ha ekstra af dette i rod

+ top. Tidligt sået vinterrug forventes at have en lidt højere kapacitet for ekstra kvælstofoptag i forbindelse

med gødskning om efteråret.

Vurdering af gødningsudbringning i Scenarie 1-4

I beregningerne er der, som ønsket af FVM, taget udgangspunkt i SEGES’ vurdering af, hvor stor en andel af

fast husdyrgødning, der forventes udbragt på forskellige tidspunkter på kvæg- og fjerkræbrug under

Scenarie 1-4 (Bilag 1). For organiske gødninger, som ikke indgik i N-virkemiddelkataloget (spildvandslam

mm.), er antaget samme udbringningspraksis som benyttes på fjerkræbrug, idet bedrifter, der anvender

disse gødninger, forventes at være planteavlsbrug med samme typer afgrøder som på fjerkræbrug.

SEGES har vurderet, at udbringning af al fast gødning på kvægbrug med sandjord (JB 1-4) sker om foråret i

marts-april med de nuværende regler (Sædskifte 1, scenarie 1 i Bilag 1). Det betyder, at et forbud mod

udbringning af fast gødning om efteråret ikke har betydning på disse brug. Endvidere vurderer SEGES, at

kvægbrug på lerjord (JB 5-6 og JB 7-9) under de nuværende regler udbringer al fast gødning i

begyndelsen af november (Sædskifte 1, scenarie 1 i Bilag 1). En ændring af kravene til udbringning efter 1.

november for JB 7-9 og 1. december for JB 5-6 vil således kun have lille betydning for

udbringningstidspunktet på kvægbrug. Kvægbrug indgår derfor ikke i de videre beregninger.

For fjerkræbrug har SEGES vurderet, at 60 % af al fast gødning udbringes til vinterhvede om efteråret med

de nuværende regler (Scenarie 1), uanset jordtype (Sædskifte 2 i Bilag 1). Ved et forbud mod udbringning

om efteråret (Scenarie 2) forventes 50 % af den faste gødning udbragt til vinterhvede om foråret og den

resterende gødning udbragt til vinterraps før såning om efteråret og til vårsæd om foråret (dog dec-jan for

JB5-6 og nov-dec for JB7-9).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Hvis udbringning før 1. september tillades før såning af vinterkorn og grøngødning (Scenarie 3) forventer

SEGES 10 % af gødningen udbragt i august før 1. års vinterhvede på fjerkræbrug (Sædskifte 2 i Bilag 1).

Hvis udbringning tillades før såning af vinterkorn og grøngødning før 7. september (Scenarie 4) forventes 50

% af gødningen udbragt i august og september til vinterkorn på fjerkræbrug.

Ifølge beregninger fra SEGES tilføres i gennemsnit 5-13 tons gødning per ha til vinterhvede. Dette dækker

over forskellige gødningstyper med varierende kvælstofkoncentration. Her skønnes, at der gennemsnitligt

tilføres omtrent samme mængde fast gødning per ha til både vintersæd og vårsæd. Specielt for

fjerkrægødning gælder, at det har en høj koncentration af kvælstof og fosfor på gennemsnitligt 26 kg

N/ton og 11 kg P/tons (Kristensen, 2007). Det antages derfor, at der af fjerkrægødning gennemsnitligt

tilføres 5 tons per ha svarende til 130 kg N/ha og 55 kg P/ha til vintersæd (ved generelt fosforloft på 35 kg

P/ha). Det er her antaget, at tidlig gødningstilførsel kombineret med tidlig såning af vinterkorn kan medføre

en reduktion i kvælstofudvaskningen svarende til ca. 5 % af N i gødningen. Reduktionen bygger på

antagelsen om ekstra optag på 5-10 kg N/ha ved tilførsel af fast husdyrgødning om efteråret før såning,

samt tilførelsen af 130 kg N/ha ved brug af fjerkrægødning.

Ved beregning af effekten af ændret udbringning af spildevandsslam er der regnet med samme effekt på

tiltagenes indflydelse på udbringningspraksis som for fjerkrægødning, idet slam typisk udbringes til

planteavlsbedrifter med en afgrødesammensætning lignende fjerkræbedrifter. Dette er i god

overensstemmelse med en vurdering fra en distributør af slam, der vurderer, at ca. 50 % af det udbragte

slam tilføres før såning af vinterhvede (Erik Olesen, personlig meddelelse). Spildevandslam har en relativ

høj kvælstoftilgængelighed, og i Landsforsøg gennemført i 1990’erne er der fundet en gennemsnitlig første

års kvælstofvirkning på 15 % ved udbringning om efteråret til vintersæd mod en kvælstofvirkning på 30-35

% ved udbringning om foråret (Pedersen, 1999). Forskellen i N udnyttelse mellem tilførsel efterår og forår

tilskrives især forskelle i udvaskning. I nogle forsøg med spildevandsslam opnås dog en kvælstofvirkning på

50 % ved tilførsel om foråret (Sørensen, 2020a). Det vurderes på denne baggrund, at der gennemsnitligt vil

være en øget udvaskning svarende til 20 % af total-N ved tilførsel af spildevandslam til vinterkorn om

efteråret. For kategorien ”fast gødning” (inklusiv ”anden husdyrgødning” og ”øvrig organisk gødning”) er

antaget, at 10 % i dag udbringes om efteråret, og det er antaget, at 25 % af kvælstofindholdet er let

tilgængeligt og vil medføre ekstra kvælstofudvaskning ved efterårstilførsel, svarende til effekter fundet af

Sørensen & Rubæk (2012). Kategorien ”andre typer af anden organisk gødning” er ligeledes antaget at

have 25 % let tilgængeligt kvælstof men antages udbragt på samme tidspunkter som fjerkrægødning. Det

forventes, at denne kategori bl.a. inkluderer organisk affald fra fødevareproduktion og industri.

Udvaskningsberegninger for Scenarie 1-4

På baggrund af SEGES vurdering af udbringning af gødning i Scenarie 1-4 (Bilag 1) er der i Tabel 1 vist

beregninger af reduktionen i kvælstofudvaskning i Scenarie 2-4 i forhold til Scenarie 1. De forventede

mængder af de forskellig typer fast gødning i Tabel 1 er baseret på udtræk af gødningsregnskaber fra

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

2016-17 (AU, ikke publiceret). Ændringen i tilførsel om efteråret er baseret på Bilag 1, mens effekt af tilførsel

af gødning forår frem for efterår er baseret på Sørensen et al. (2020). Med hensyn til tilførsel af

husdyrgødning til grøngødning på fjerkræbrug (Scenarie 3-4) vurderes, at disse brug kun i meget

begrænset omfang dyrker sukkerroer og derfor ikke har grøngødning, der falder ind under definitionen af

grøngødning i Scenarie 1. Endvidere vurderes en lav effekt på udvaskning af moderate mængder fast

organisk gødning tilført til grøngødning forud for roer, tilsvarende effekten ved tilførsel til vinterraps

(Sørensen et al., 2020). Effektberegning af tilførsel af husdyrgødning til grøngødning er derfor udeladt i det

følgende.

Tabel 1. Mængder af fast organisk gødning (data fra gødningsregnskaber 2016-17 uddraget af AU, 2020),

forventede ændringer i kvælstoftilførsel fra efterår til forår (Bilag 1), udvaskningsreducerende effekt ved

tilførsel forår frem for efterår (Sørensen et al., 2020) samt reduktion i kvælstofudvaskning ved Scenarie 2-4 i

forhold til nuværende regler (Scenarie 1). Effekt af tilførsel af husdyrgødning til grøngødning er udeladt (se

teksten ovenfor).

Gødningstype

Mængde af

gødningstype i

alt

tons N/år

Scenarie 2 (forbud mod udbringning før 1.feb/1.dec/1.nov)

Fast fjerkrægødning

Fast gødning (inklusiv "anden husdyrgødning og øvrig org gødn")

Dybstrøelse (eksklusiv fjerkræ)

Spildevandsslam

"Andre typer af anden organisk gødning"

Reduktion i N udvaskning, i alt

7800

19319

17761

2880

1552

Andel flyttet Andel til tidligt

fra efterår til sået vintersæd

forår a)

% af mængde % af mængde

Tons N

flyttet til

forår c)

tons N/år

4680

1932

1728

931

Tons N til

Effekt af

Effekt af Reduktion i N

tidligt sået tilførsel forår tidlig såning udvaskning e)

vintersæd fremfor efterår

tons N/år % af total N % af total N

tons N/år

1872

483

346

233

2933

Scenarie 3 (som #2 dog tilladt udbringning før etablering af vintersæd og grøngødning sået før 1. sept)

Fast fjerkrægødning

7800

Fast gødning (inklusiv "anden husdyrgødning og øvrig org gødn")

19319

Dybstrøelse (eksklusiv fjerkræ)

17761

Spildevandsslam

2880

"Andre typer af anden organisk gødning"

1552

Reduktion i N udvaskning, i alt

Scenarie 4 (som #2 dog tilladt udbringning før etablering af vintersæd og grøngødning sået før 7. sept)

Fast fjerkrægødning

7800

Fast gødning (inklusiv "anden husdyrgødning og øvrig org gødn")

19319

Dybstrøelse (eksklusiv fjerkræ)

17761

Spildevandsslam

2880

"Andre typer af anden organisk gødning"

1552

Reduktion i N udvaskning, i alt

3900

1932

1440

776

780

288

155

1599

483

302

202

2586

780

966

288

155

3900

966

1440

776

507

290

130

1004

a) Andel af gødning der flyttes fra efterår til forår, baseret på Bilag 1 for fast fjerkrægødning og egen

vurdering for øvrige gødningstyper; b) Andel af gødning der vil blive udbragt til tidligt sået vinterkorn; c)

Mængde total N flyttet fra efterår til forår; d) Mængde total N givet til tidligt sået vinterkorn; e) Den samlede

reduktion i N udvaskning som følge af ændret udbringningstidspunkt.

Den samlede effekt af Scenarie 2 er beregnet til en årlig reduktion i kvælstofudvaskningen fra rodzonen på

2.933 tons N (Tabel 1). Dette er betydeligt højere end beregnet i kvælstofvirkemiddelkataloget 2020

(Sørensen et al., 2020). Forskellen skyldes især SEGES forventning om, at en betydelig større mængde

fjerkrægødning vil blive udbragt senere i forhold til nuværende praksis. Endvidere skyldes den større effekt i

forhold til Sørensen et al. (2020), at der er indregnet en effekt af spildevandsslam, samt ”andre typer af

anden organisk gødning”.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Scenarie 3 vil i forhold til nugældende Scenarie 1 reducere den årlige kvælstofudvaskning med 2.586 tons

N, mens reduktionen ved Scenarie 4 er 1.004 tons N (Tabel 1).

Udvaskningsberegning for alternativt sædskifte

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i høringssvar endvidere ønsket beregninger for et

alternativt sædskifte på fjerkræbedrifter bestående af: vinterraps, vinterhvede, vinterhvede, vårbyg, vårbyg,

vinterbyg. Hvis det i et sådan sædskifte med en andel af vårsæd på 1/3 antages, at 20 % af gødningen

udbringes til vinterraps, 40 % til vinterhvede og 40 % til vårbyg, vil der i Scenarie 2 blive flyttet 40 % af

gødningen til en forårsudbringning. Dette vil reducere effekten af Scenarie 2 med 624 tons N/år i forhold til

Tabel 1, hvilket svarer til en reduktion på 2.309 tons N i Scenarie 2.

Hvis der tilsvarende for Scenarie 3 sker en ændring til forårstilførsel for 30 % af gødningen i stedet for de 50

% i Tabel 1, vil det reducere effekten af Scenarie 3 med 640 tons N/år svarende til en effekt af Scenarie 3

på 1.946 tons N. Scenarie 4 forventes med det alternative sædskifte omtrent uændret i forhold til Tabel 1.

Supplerende kommentarer

De gennemførte beregninger er som ønsket i bestillingen baseret på dels antagelsen om, at den samlede

udbragte gødningsmængde er ens for alle scenarierne, dels vurderingerne fra SEGES omkring

gødningsudbringning i de forskellige scenarier. AU har ikke grundlag for at gennemføre en vurdering af

gødningsudbringning, men det skønnes, at det er realistisk, at der udbringes 40-60 % af al fjerkrægødning

til vintersæd. Det vurderes usikkert, om en ændret tidsfrist for udbringning og såning fra 1/9 til 7/9 vil have

så stor en effekt som angivet af SEGES i Bilag 1, sædskifte 2, scenarie 4.

I forbindelse med Scenarie 3-4 fra SEGES har vi antaget, at både udbringning og såning skal finde sted før

de angivne tidsfrister. Dette er ikke klart formuleret i Bilag 1 fra SEGES. Vedrørende anvendelse af

”grøngødning” i Scenarie 3-4, er det i denne besvarelse antaget, at det alene dækker en definition, hvor

grøngødningen skal dyrkes forud for sukkerroer.

I beregningerne af effekt på udvaskning er der ikke taget hensyn til, om stramningerne medfører øget

nedbringning til vårsæd eller udbringning på vintersæd om foråret. Dette har betydning for

ammoniaktabet og vil derfor også påvirke udvaskningen. Ammoniaktab reducerer udvaskningen fra

udbringningsarealet, men til gengæld afsættes en del af ammoniakken på andre arealer, hvor den kan

udvaskes. Sørensen (2020b) har vurderet nettoeffekten af ammoniaktab på udvaskning fra rodzonen til at

være ca. 10 %. Et øget ammoniaktab medfører således en reduktion i kvælstofudvaskningen svarende til

10 % af den fordampede ammoniak. Til gengæld vurderer Sørensen (2020b), at ca. 17 % af det

fordampede ammoniak afsættes direkte til danske havarealer. Der sker således samlet set en betydelig

større påvirkning af havmiljøet med kvælstof under forhold med højt ammoniaktab.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Effekten af en ændret udbringningspraksis, der påvirker ammoniakemissionen, er således kompleks. Derfor

er der ikke indregnet effekter heraf i Tabel 1.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Referencer

Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Hansen, M.N. 2004. Optimizing farmyard manure utilization by varying the

application time and tillage strategy. Soil use and Management 20, 173-177.

Kristensen, I.S. 2007. Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver 1997-2005 fra landsforsøg. Aarhus Universitet.

https://web04.agro.au.dk/FarmN_djf/dokumentation/Gns_husdyrgodning_1997_2005_landsforsog.

pdf

Pedersen, C.Å. 1999. Oversigt over Landsforsøgene 1999. Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret

for Planteavl. Side 230.

Petersen, J., Sørensen, P. 2008. Gødningsvirkning af kvælstof i husdyrgødning – Grundlag for fastlæggelse

af substitutionskrav. DJF Rapport Markbrug nr 138. 111 pp.

Sørensen, P. 2020a. Udnyttelseskrav på forskellige typer af slam. Notat fra DCA. 1. December 2020.

https://pure.au.dk/portal/files/201922603/Udnyttelseskrav_p_forskellige_typer_af_slam_0112_202

0.pdf

Sørensen, P. 2020b. Redegørelse for sideeffekter af ammoniakreducerende virkemidler i forbindelse med

NEC-udvalgsarbejdet – Udbringning. Notat fra DCA. 13. maj 2020.

https://pure.au.dk/portal/files/187610701/Sideeffekter_ved_krav_om_forsuring_af_gylle_i_DK_f_be

gr_nsning_af_ammoniakemission_13052020.pdf

Sørensen, P., Kudsk, P., Bruus, M., Strandberg, B., Rubæk, G.H., Hutchings, N. J., Jacobsen, B.H. 2020. 9

måneders opbevaringskapacitet af husdyrgødning og ændringer i forbud mod udbringning af

husdyrgødning om efteråret. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H.

(redaktører) 2020,. Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus

Universitet. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, s. 242-255.

https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf DCA rapport nr 174

Sørensen, P., Rubæk, G.H. 2012. Leaching of nitrate and phosphorus after autumn and spring application of

separated solid manures to winter wheat. Soil Use and Management 28, 1-11.

Thomsen, I.K. 2005. Crop N utilization and leaching losses as affected by time and method of application of

farmyard manure. European Journal of Agronomy 22, 1-9.

Vogeler, I., Jensen J.L., Thomsen, I.K., Labouriau, R., Hansen, E.M. 2021. Fertiliser N rates interact with sowing

time and catch crops in cereals and affect yield and nitrate leaching. European Journal of

Agronomy 124, 126244.

https://doi.org/10.1016/j.eja.2021.126244

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Bilag 1. Notat fra SEGES

Typesædskifter i forbindelse med efterårsudbringning af fast gødning og dybstrøelse

December 2020: Version 2 med eksempler på mængdefordeling i sædskiftet

Sædskifte 1.

Eksempel på afgrøde og tidspunkt for anvendelse af fast gødning og dybstrøelse på

kvægbrug.

De anførte procentandele er

andelen af gødningsmængden, der udbringes til den pågældende afgrødetype i sædskiftet.

1. Nuværende regler

Generel regel:

- Lukkeperiode: 15/11-1/2

Uden afgrøde kommende

vinter:

- Lukkeperiode: Høst-

Sædskifte

Majs m. efterafgrøde

Vårbyg m. udlæg

Kløvergræs, 1. år

Kløvergræs, 2. år

Fordeling i alt

100%

Marts

45%

Marts

10%

Beg. nov. Beg. nov.

45%

10%

45%

10%

Beg. nov. Beg. nov.

Marts

45%

Marts

10%

Dec.-jan.

45%

Dec.-jan.

10%

Nov.

45%

Nov.

10%

Marts

45%

Marts

10%

Dec.-jan.

45%

Dec.-jan.

10%

Nov.

45%

Nov.

10%

Marts

45%

Marts

10%

Dec.-jan.

45%

Dec.-jan.

10%

Nov.

45%

Nov.

10%

20/10+15/11-1/2

JB 1-4

April

45%

JB 5-6

45%

JB 7-9

45%

JB 1-4

April

45%

JB 5-6

Dec.-jan.

45%

JB 7-9

Nov.

45%

JB 1-4

April

45%

JB 5-6

Dec.-jan.

45%

JB 7-9

Nov.

45%

JB 1-4

April

45%

JB 5-6

Dec.-jan.

45%

JB 7-9

Nov.

45%

Beg nov. Beg nov.

2. Frist skubbes til hhv.1/2, 1/12 og 3. Frist skubbes til hhv.1/2, 1/12 og 4. Frist skubbes til hhv.1/2, 1/12 og

1/11 (hhv. JB 1-4, 5,6 og 7-9). Dog 1/11 (hhv. JB 1-4, 5,6 og 7-9). Dog 1/11 (hhv. JB 1-4, 5,6 og 7-9). Dog

undtaget før såning af græs og

raps før 1/9

undtaget før såning af græs, raps,

vintersæd og grøngødning før 1/9

undtaget før såning af græs, raps,

vintersæd og grøngødning før 7/9

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Sædskifte 2.

Eksempel på afgrøde og tidspunkt for anvendelse af fast gødning og dybstrøelse på

fjerkræbrug.

De anførte procentandele er

andelen af gødningsmængden, der udbringes til den pågældende afgrødetype i sædskiftet.

1. Nuværende regler

Generel regel:

- Lukkeperiode: 15/11-1/2

Uden afgrøde kommende

vinter:

- Lukkeperiode: Høst-

Sædskifte

Vinterraps

Vinterhvede, 1. år

Vinterhvede, 2. år

Vårbyg

Vinterbyg

Fordeling i alt

2. Frist skubbes til hhv.1/2, 1/12 og 3. Frist skubbes til hhv.1/2, 1/12 og 4. Frist skubbes til hhv.1/2, 1/12 og

1/11 (hhv. JB 1-4, 5,6 og 7-9). Dog 1/11 (hhv. JB 1-4, 5,6 og 7-9). Dog 1/11 (hhv. JB 1-4, 5,6 og 7-9). Dog

undtaget før såning af græs og

raps før 1/9

undtaget før såning af græs, raps,

vintersæd og grøngødning før 1/9

undtaget før såning af græs, raps,

vintersæd og grøngødning før 7/9

20/10+15/11-1/2

JB 1-4

August

10%

Sept.

30%

Sept.

30%

Marts

30%

100%

JB 5-6

August

10%

Sept.

30%

Sept.

30%

100%

JB 7-9

August

10%

Sept.

30%

Sept.

30%

100%

JB 1-4

August

10%

Marts

25%

Marts

25%

Marts

40%

100%

JB 5-6

August

10%

Marts

25%

Marts

25%

Dec.-jan.

40%

100%

JB 7-9

August

10%

Marts

25%

Marts

25%

Nov.

40%

100%

JB 1-4

August

10%

August

10%

Marts

40%

Marts

40%

100%

JB 5-6

August

10%

August

10%

Marts

40%

Dec.-jan.

40%

100%

JB 7-9

August

10%

August

10%

Marts

40%

Nov.

40%

100%

JB 1-4

August

10%

Sept.

20%

Sept.

30%

Marts

40%

100%

JB 5-6

August

10%

Sept.

20%

Sept.

30%

Dec.-jan.

40%

100%

JB 7-9

August

10%

Sept.

20%

Sept.

30%

Nov.

40%

100%

Beg. nov. Beg. nov.

Ovenpå den voksende afgrøde om foråret.

I nogle tilfælde vil en del af fjerkrægødningen kunne udbringes til tidligt sået førsteårshvede i august. Gælder især på bedrifter, som anvender tidlig såning som

alternativ til efterafgrøder.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Mængderne i MarkOnline dækker ikke hele husdyrgødningsmængden i Danmark, men jeg har vægtet mængderne op, så de passer med de

mængder på landsplan, som vi kan trække ud af Gødnings- og Husdyrindberetningen, hvor den samlede mængde dybstrøelse og fast gødning er

ca. 4 mio. ton. Jeg har puljet alle typer af fast gødning og dybstrøelse fra alle husdyrarter.

Ton, gennemsnit, 2016-2020, vægtet til GHI-

niveau

Jan.

Silomajs

Vårbyg

Vinterhvede

Vinterraps

I alt

284

2.609

131

3.051

Feb

22.386

29.405

10.225

2.260

64.276

Mar

167.833

304.784

30.579

3.731

506.926

Apr

868.151

553.469

29.650

4.050

1.455.320

Maj

236.546

51.692

4.570

214

293.022

Jun

10.893

7.189

770

394

19.246

Jul

6.477

7.997

1.653

652

16.779

Aug

245

1.210

7.874

43.907

53.236

Sep

382

3.712

162.317

16.476

182.887

Okt

2.137

4.530

28.167

1.701

36.536

Nov

33.331

44.219

4.417

265

82.231

Dec

2.251 1.350

269

3.298 1.014

280

5.819 2.719

Ton dybstrøelse og fast gødning pr.

ha, gennemsnit 2016-2020

Jan.

Silomajs

Vårbyg

Vinterhvede

Vinterraps

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Venlig hilsen

Torkild Birkmose

Landskonsulent, Gødskning

Plante- & MiljøInnovation

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

SEGES