MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 448
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Følgebrev

Dato 15. februar 2021

Journal 2020-0188079

Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

–

Departementet

Levering på bestillingen

”Sammenhæng

mellem tilsætning af syremængder til for-

skellige gylletyper, opnået pH og ammoniakreduktion”

Departementet har i en bestilling sendt d. 27. november 2020 bedt DCA

–

Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug

–

om at

”undersøge,

om et krav om et mindste syre-

forbrug kan erstatte et krav om opnået pH-værdi, f.eks. formuleret som et krav relate-

ret til tilsat svovlsyremænge pr. m3/tons gylle. Ideelt set ønskes et ensartet krav uaf-

hængig af gødningstype og forsuringsteknologi”.

Der er indsendt et udkast til besvarelse til Departementet d. 20. januar 2021. Kom-

mentarer fra Departementet og AUs adressering af disse findes via følgende link

https://bit.ly/3amBQep.

Besvarelsen er udarbejdet af seniorrådgiver Tavs Nyord, adjungeret lektor Sasha

Hafner, seniorforsker Anders Peter Adamsen og professor Sven Sommer, alle Sektion

for Miljøteknologi, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet. Fagfællebe-

dømmelse er foretaget af lektor Anders Feilberg og postdoc Johanna Maria Peder-

sen, begge Sektion for Miljøteknologi, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Uni-

versitet. Notatet er revideret i lyset af deres kommentarer.

Som en del af denne opgave er der indsamlet og behandlet nye data, og rapporten

præsenterer resultater, som ikke ved rapportens udgivelse har været i eksternt peer

review eller er publiceret andre steder. Ved en evt. senere publicering i tidsskrifter

med eksternt peer review, vil der derfor kunne forekomme ændringer.

Besvarelsen er udarbejdet

som led i ”Rammeaftale

om forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet

og Aarhus Universitet”, ”Ydelses-

aftale Planteproduktion 2020-2023”.

Venlig hilsen

Klaus Horsted

Specialkonsulent, Kvalitetssikrer DCA-centerenheden

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: +45 8715 6000

E-mail: [email protected]

http:// dca.au.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, rev. udkast

15.02.2021

Ammoniakfordampning fra forsuret gylle

ved udbringning med slæbeslange

af seniorrådgiver Tavs Nyord, adjungeret lektor Sasha Hafner, seniorforsker Anders Peter Adamsen og

professor Sven Sommer, alle Sektion for Miljøteknologi, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus

Universitet.

Fagfællebedømt af lektor Anders Feilberg og postdoc Johanna Maria Pedersen, begge Sektion for

Miljøteknologi, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.

BAGGRUND

Fødevareministeriet (FVM) bad Aarhus Universitet (AU) den 27. november 2020 om at udarbejde en

besvarelse som overbygning til en tidligere besvarelse (Adamsen et al., 2020), vedrørende effekt på

ammoniakfordampning (NH

-fordampning) ved tilsætning af syre til gylle umiddelbart inden udbringning

på mark. Spørgsmålene der ønskes besvaret er:

1) Der ønskes redegjort for middelværdi og variation i pH ved tilsætning af svovlsyre for de mest

udbredte gylletyper i DK.

2) Der ønskes redegjort for, hvorledes man teoretisk kan opgøre den tilstrækkelige mængde svovlsyre

til tilsætning til flydende husdyrgødning, der er tilsat en given mængde flydende handelsgødning

(NH3), således at den pH-stigning, som ammoniak-tilsætningen giver anledning til, neutraliseres.

Andre relevante flydende handelsgødningstyper end ammoniak kan inddrages.

3) AU bedes vurdere variationen og sikkerheden i den målte pH ved de forskellige syreforbrug

–

gerne i

form af konfidensintervaller eller lignende. Variation imellem og inden for gylletyper beskrives, og

der relateres til ikke undersøgte typer som afgasset vegetabilsk biomasse. Væsentlige

forudsætninger for opnåelsen af en tilsvarende pH i praksis bedes beskrevet, hvis vurderes relevant

og muligt

Mi isteriet ø sker AU’s

ekspertvurdering af, hvilken syremængde der skal tilsættes i forbindelse med

udbringning af husdyrgødning, for at der opnås en pH-værdi, som medfører en ammoniakbegrænsende

effekt på minimum 25 % i forhold til tilsvarende ikke forsuret gylle.

4) AU bedes redegøre for, hvilken pH-værdi, der ifølge modelleringer, som f.eks. ALFAM2, skal opnås,

for at der hentes en ammoniakbegrænsende effekt på minimum 25 %.

5) AU bedes foretage en grundig faglig redegørelse for ny viden tilvejebragt som led i bestillingen fra

udførelsen af nye forsøg med tilsætning af svovlsyre til husdyrgødning. Herunder ønskes en

vurdering af resultaternes sammenlignelighed med praksis for normal udbringning

6) AU bedes relatere den nye viden til den eksisterende viden om målt ammoniakemission og -reduktion

ved forskellige pH-værdier fra tidligere forsøg, herunder viden opnået i forbindelse med tests

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

foretaget forud for optagelse på Miljøstyrelsens teknologiliste. Der ønskes gerne en grundig faglig

redegørelse med fyldige litteraturhenvisninger fra ind- og udland til relevante studier, hvor også

sammenligneligheden mellem forskellige forsøgsresultater beskrives m.v.

7) På baggrund af 1)-5

ø skes AU’s sa lede ekspert urderi g af, h ilke syre æ gde der ør tilsættes

i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, for at der opnås en pH-sænkning, som medfører en

ammoniakbegrænsende effekt på minimum 25 %. Ideelt set ønskes en ensartet syremængde

uafhængig af gødningstype og forsuringsteknologi. Hvis relevant, kan der tages udgangspunkt i 2

overordnede scenarier:

a) Den mængde 96 % koncentreret svovlsyre, der skal tilsættes for at alle gylletyper, der mark- eller

tankforsures, som minimum opnår den forudsatte ammoniakbegrænsende effekt på 25 %

b) Den mængde 96 % koncentreret svovlsyre, der skal tilsættes for, at der samlet set opnås en

ammoniakbegrænsende effekt på 25 % på landsplan ved udbringning af mark- eller tankforsuret

gylle, således at der ved nogle gylletyper opnås en højere effekt, mens der med andre opnås en

lavere effekt.

For at besvare ovestående spørgsmål er der gennemført forskelige aktiviteter. Først en

litteraturgennemgang og på baggrund af denne en beskrivelse af gyllens buffersystem og hvordan dette

influerer på syreforbruget for at sænke pH til et givent niveau. Dernæst er der blevet gennemført et

større laboratorieforsøg, der bestod i at indsamle 32 gylleprøver fra danske landbrug og biogasanlæg og

derefter titrere disse gylleprøver med 96% koncentreret svovlsyre (H

). Disse resultater blev derefter

anvendt som grundlag for en modeludregning af, hvor meget syre der skal tilsættes hver af de titrerede

gylleprøver, før at man kan forvente at den givne pH-sænkning vil resultere i reduktion af NH

fordampningen på 25%. Besvarelse af 1), 3), 4), 5), 6), og 7) sker under et. Besvarelse af 2) sker særskilt

til sidst i notatet, da denne opgave adskiller sig lidt fra de øvrige.

ENERAL BESVARELSE AF SPØRGSMÅL

1, 3

TIL

ARK FORSURING AF GYLLE

Ammoniak (NH

) er en base og fordampningen af ammoniak fra en væske afhænger bl.a. af forholdet

mellem opløst NH

3(aq)

, der kan fordampe fra væsken, og ammonium-ion (NH

) der ikke fordamper.

Dette forhold er en funktion af hydrogen-ion koncentrationen (H

) udtrykt ved gyllens pH (-log[H

]).

Sænkes pH ved tilsætning af syre til væsken (øget H

koncentration), reduceres indholdet af NH

potentialet for fordampning falder.

Efter udbringning af gylle på marker stiger pH i overfladen af den udbragte gylle for derpå normalt at

blive lavere over tid (Bussink et al., 1994; Hafner et al., 2012; Pedersen et al., 2021; Sommer and

Sherlock, 1996). I takt med at NH

fordamper, reduceres koncentrationen af NH

-NH

ofte kaldet ’total

ammoniumkvælstof’

–

TAN) i gyllen, hvorfor potentialet for fordampning reduceres over tid (Hafner et

al., 2019). En anden grund til at pH ofte stiger, skyldes afgasning af bikarbonat (HCO

) som kuldixid (CO

)

(Hafner et al., 2012). En forsuring vil skubbe ligevægten mod kulsyre og afgasning af CO

. Derfor er

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

effekten af en reduktion i pH i gylle, typisk størst i det først halve til hele døgn efter udbringning (hvor

også TAN er højest) på marken,

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet..

Størrelsen af sænkningen i pH,

forventes at være langt den vigtigste variabel til bestemmelse af effektiviteten af forsuring på

reduktionen i NH

-fordampningen. Dog vil effektiviteten ved en given sænkning i antal pH-enheder

variere betydeligt, da effektiviteten af forsuring afhænger af de underliggende

miljøparametre/omstændigheder, der er på udbringningstids-punktet af den pågældende gylle. Det

gælder forhold som f.eks. temperatur, gyllens karakteristika, såvel som varigheden af

fordampningsperioden (eller hvor lang tid der måles). Disse forhold påvirker effektiviteten af pH-

sænkningen på forskellig vis. Eksempelvis vil høj temperatur medføre en øget NH

-fordampning

sammenlignet med en situation med lav temperatur, og derved vil en pH-sænkning af gyllen have en

forholdsvis større effekt på NH

-fordampingen ved lavere temperatur end ved høje temperaturer,

hvilket kan ses afstanden mellem de to linjer ved 150 timer for gennemsnitlige forhold og forhold med

høj fordampning (Fejl!

Henvisningskilde ikke fundet.).

Figur 1. Eksempel på kumuleret fordampning af ammoniak i procent af TAN udbragt beregnet med ALFAM2-

modellen, hvor den udbragte gylle er ubehandlet (pH 7) eller forsuret 0,4 enhed til pH 6,6. Til venstre er et beregnet

forlø i a

o iakta et ed ”ge e s itlig i dhastighed

3 m/s og lufttemperatur 13

C, Grafen til højre er

ammoniaktabet beregnet for gylle udbragt en dag med et højt fordampningspotentiale, som følge af højere

vindhastighed 7 m/s og temperatur 20 °C.

Et studie gennemført af Bussink et al. (1994) og et omfattende datasæt i ALFAM2-databasen (Hafner et

al. 2019) viser, at i forhold til NH

-fordampning fra ubehandlet gylle, så fordamper en større andel af det

samlede NH

indhold i gyllen i perioden efter de første 24 timer efter udbringning af forsuret gylle. Dog

er hovedparten af NH

fordampet de første 24 timer ved udbringning af gylle, hvorfor denne effekt ikke

for så stor betydning for den kumulative NH

-fordampning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Der er relativt få artikler der omhandler effekt af gylleforsuring på NH

-fordampningen efter

udbringning. Der har i de studier, hvorfra data er indsamlet til dette projekt, været stor variation i

hvordan forsuringen er sket, samt i forholdene hvorunder målingerne er gennemført. Derfor er der også

forventelig stor variation i fordampningen af NH

, angivet som procent af udbragt TAN, figur 2.

Forskellen i hvordan der er foretaget gylleforsuring, består primært i om syren er tilsat gylle umiddelbart

inden gyllen placeres på marken, eller om syren er tilsat i gylletanken/gyllevognen flere timer inden

udbringning. I figur 2 er data medtaget fra Bussink et al. (1994) og Seidel et al. (2017) fra forsøg, hvor

syre er tilsat gyllen flere timer inden udbringning og dermed ikke direkte simulerer det der ofte kaldes

”markforsuring”,

som ellers er emnet for denne besvarelse. Grunden til at data alligevel medtages i

analysen er, at vi ikke forventer at dette har nogen stor betydning for den relative reduktionseffekt på

-fordampningen, da det formodes at det er syremængden tilsat gyllen, der har betydning for

reduktionseffekten over tid. Gyllens pH vil falde ved tilsætning af syre, hvorefter det vil stige lidt igen på

grund af afgasning af kuldioxid (Hafner et al., 2012) afhængig af hvor lang tid der er mellem

syretilsætning og måling af pH. Ved udbringning af gylle på jorden vil pH også stige ved yderligere CO

afgasning. Men mængden af tilsat syre vil på længere sigt være bestemmende for den kumulative

fordampning.

Figur 2. Reduktion i kumulativ ammoniakfordampning fra udbragt gylle målt i forsuringsforsøg versus forskellen i

pH (ubehandlet minus forsuret gylle). Målinger blev udført ved hjælp af IHF-metode (IHF står for Integrated

Horizontal Flux og er en mikrometeorologisk massebalancemetode) eller ved hjælp af dynamiske kamre

(vindtunneller) eller en kombination af disse metoder.

Figur 2 viser, at der er stor variation i de målte gennemsnitlige reduktioner. Hvis man forestiller sig at

det kræves, at pH sænkes 1 pH-enhed for at opnå det ønskede fald i NH

-fordampningen, så varierer

reduktionen i NH

-fordampningen fra under 25% til ca. 75%. Som forventet viser resultaterne, at

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

fordampningsreduktionen øges med størrelsen på pH-ændringen forårsaget af forsuring. For meget

store pH-sænkninger (> 2 enheder) kan reduktionseffektiviteten nærme sig 100%. Der er dog store

forskelle mellem studier. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet (Pedersen, 2021) og en

undersøgelse fra Holland (Huijsmans et al., 2015), viser de laveste reduktioner. Desuden er der få

målinger tilgængelige med en reduktionseffektivitet på 25%, hvilket er målet for det nuværende studie.

Disse faktorer bidrager til usikkerhed af de nedenstående anbefalinger.

YLLENS BUFFERSYSTEM

●

Eddikesyre

⇋

acetat (CH

COOH

⇋

COO

): pKs = 4,8

●

Kulsyre

⇋

bicarbonat (H

⇋

HCO

); pKs = 6,4

●

Ammonium

⇋

ammoniak (NH

⇋

); pKs = 9,2

●

Bicarbonat

⇋

carbonat (HCO

3-1

⇋

32-

); pKs = 10,3

Eddikesyre-acetat er valgt som et eksempel på VFA (Volatile Fatty Acids) som er flygtige, kortkædede

fedtsyrer (myre-, eddike, propion-, smør- og valerianesyre) som alle har pKs-værdier omkring 4,8. I figur

3 ses et eksempel på en titreringskurve for svinegylle. De flade dele af kurven udtrykker, at der skal

tilsættes meget syre (H

) til gyllen for at sænke pH, eller meget base (OH

) for at øge pH. Hvis en gylle

har et pH omkring 7,5, hvor bufferkapaciteten er relativt lav, betyder det at der skal relativt lidt syre

tilsættes for at sænke pH med eksempelvis 0,1 enhed. Hvorimod der skal mere syre til, hvis pH i gyllen er

eksempelvis 6,6.

Mængden af syre der skal tilsættes gylle afhænger af gyllens evne til at modvirke pH-ændringer. Et syre-

basepar har stor evne til at modvirke pH-ændringer omkring syre-base-parrets pKs-værdi, hvor pKs er

den negative logaritme til syrekonstanten. I gylle er det følgende syre-basepar, som vil virke som

buffere, og de vil omkring deres pKs-værdi (angivet ved 25 °C) modvirke pH-ændringer ved tilsætning af

syre eller base.

Figur 3. Eksempel på en titreringskurve for en slagtesvinegylle. Hvor kurven er stejl, f.eks. mellem pH 7,5 og 7, skal

der bruges mindre syre til at ændre i pH end hvor kurven er fladere, f.eks. mellem pH 7 og 6,5.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Ved gylleforsuring sænkes pH, og derfor er fokus for dette notat på bufferne eddikesyre-acetat og

kulsyre-bikarbonat. Er koncentrationen af disse forbindelser høje, er bufferkapaciteten høj, og der skal

tilsættes meget syre. Ved neutralt pH er bikarbonat den dominerende uorganiske kulstofforbindelse.

Bikarbonat er i ligevægt med kulsyre og opløst CO

, der forefindes i en ligevægt der er forskudt mod

. Opløst CO

kan opfattes som en indirekte syre og fordampning af CO

fører derfor til en stigning i

pH. Da CO

er mindre opløseligt end NH

(base), vil den samlede effekt af fordampning være en stigende

pH, og forsuret gylle vil - som før nævnt - som regel have en tendens til stigende pH. Ved pH-sænkning

forstærkes denne effekt, fordi mere uorganisk kulstof er på CO

-form og mere TAN er på ammonium-

form. I svinegylle kan acetat-koncentrationen være forholdsvis høj, den er lidt lavere i kvæggylle, og den

er typisk lav i afgasset gylle. I afgasset gylle kan bikarbonat-koncentrationen til gengæld være høj, da det

dannes i biogasprocessen. Er koncentrationerne af bikarbonat høj, skal der tilsættes meget syre for at

sænke pH til omkring 6. Omvendt er bufferkapaciteten lav mellem pH 8 og pH 7, hvilket betyder at der

skal mindre syre til at sænke pH eksempelvis 0,5 pH-enhed end mellem pH 7 og til pH 4. Afgasset gylle

fra biogasanlæg vil typisk have højere pH-værdi end ubehandlet gylle.

ESVARELSE SPECIFIK AF SPØRGSMÅL

1, 3, 4, 5

Formålet med dette arbejde er at bestemme den gennemsnitlige dosis af 96%-koncentreret H

, der

skal tilsættes gylle i forbindelse med markforsuring, for at opnå en 25% reduktion i NH

-fordampningen

fra typisk dansk gylle udbragt med slæbeslanger. Den tilsatte syremængde er beregnet ved at relatere

fordampningsreduktionen til tilsat syremængde gennem to trin: titrering af 32 gylleprøver med 96 %-

koncentreret svovlsyre (H

), for derefter at relatere pH-ændring til syredosis ved anvendelse af den

matematiske model ALFAM2 (Hafner et al., 2019) til beregning af reduktioner i NH

-fordampning.

Princippet for udregninger er skitseret i figur 4.

Figur 4.

Skitse af pri ippet for ”o reg i g”

fra en pH sænkning i gyllen til reduktion i NH

-fordampning efter

udbringning af gyllen med ALFAM2-modellen. Øverst til venstre ses en titreringskurve for en udvalgt gylletype,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

øverst til højre ses en simulering i ALFAM2-modellen, og nederst ses prædikteret reduktion i NH

-fordampning og

syreforbrug (kg 96 % svovlsyre). For detaljerede oplysninger om ALFAM2-modellen, se appendiks og Hafner et al.

(2019)

METODER

Som nævnt vil reduktionen i NH

-fordampningen fra udbragt gylle afhænge af potentialet for NH

fordampning defineret af givne forhold på udbringningstidspunktet. Til dette projekt er der udviklet

algoritmer til ALFAM2-modellen, som inkluderer effekten af gyllens pH i prædiktering (beregning) af

-fordampning fra ubehandlet og forsuret gylle, som er overfladeudbragt med slæbeslanger i marken.

Ved titreringsforsøg med indsamlede gylleprøver er der skaffet viden om ændringer i gylles pH ved

tilsætning af syre. Derefter er det beregnet, hvor stor en mængde syre der skal tilsættes gylle for at

reducere fordampningen med 25%. Princippet for beregningen er vist figur 4.

I disse beregninger indgår data o

gylles sa

e sæt i g. Dertil er der i dsat ”sta dard værdier” for

klima som vist i Tabel 2. Udbringningsmetoden er slæbeslanger.

Som nævnt ovenfor har det i forbindelse med udførelsen af denne opgave været nødvendigt at udvide

ALFAM2-modellen med en algoritme til beregning af NH

-fordampning som funktion af gyllens pH. Den

reviderede model er valideret med data fra forsøg med forsuring af gylle indsamlet i dette studie og data

fra ALFAM2-databasen (Hafner et al., 2018). Parametre anvendt i modellen er vist i tabel A1. I figur 5

ses en validering med prædikterede (beregnede) værdier mod målte NH

-fordampning i procent af TAN.

Der ses en rimelig sammenhæng mellem prædikteret og målt NH

-fordampning. Den relativt store

variation i datasættet SDU 211 kan bl.a. skyldes at her undersøges der en 5 forskellige gylletyper (kvæg,

svin, mink, afgasset og afgasset/separeret), mens det kun er tale om kvæg/svin i de to øvrige

undersøgelser.

Figur 5. ALFAM2-model med prædikteret kumulativ ammoniakfordampning versus målt ammoniakfordampning fra

tilgængelige eksperimenter med forsuring i ALFAM2-databasen (Hafner et al., 2018). Ligger punkterne på de viste

1:1 linjer, er den prædikterede værdi som den målte. Titler øverst på plot viser land, institution og institutkode i

ALFAM2-databasen.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

ITRERINGSFORSØG

Det blev besluttet at gennemføre et titreringsstudie af reduktionen i pH som funktion af tilsætning af 96

%-koncentreret H

. Der er udtaget gylle fra 22 ejendomme med husdyr og 8 biogasanlæg.

Gylleprøver er inddelt i 4 hovedgrupper, som repræsenterer langt den største del af gylle i Danmark. Det

drejer sig om kvæg, so-smågrise, slagtesvin og afgasset gylle. For kvæggylle kunne alle prøver anvendes.

For So- og smågrise var én prøve med et tørstofindhold på under 1 %, som blev udeladt, og yderligere én

prøve blev udeladt, da to prøver var samme gård, men to forskellige gylletanke og hvor det viste sig at

prøverne var praktisk talt ens. Det samme for to prøver for slagtesvin. Prøverne med afgasset gylle var

indsamlet på biogasanlæg, men 4 prøver havde tørstofindhold på mere end 12 %, hvilket tyder på at

prøverne enten er taget direkte i reaktorerne eller på anden vis ikke er repræsentative.

I tabel 1 er angivet gennemsnitsværdier for gyllens indhold af tørstof og pH før titrering. I tabel A2 er der

vist tørstof og pH før titrering for de anvendte prøver. Ved udtagning af gylleprøver fra gyllebeholdere

blev der taget delprøver fra tre forskellige steder i beholderen (forskellige dybder og afstand fra kant),

hvert sted blev der udtaget tre prøver. For hver gylletank blev alle prøver blandet og der blev udtaget 2

prøver hver på 1 liter. Prøverne blev opbevaret ved < 8 °C i køleskab indtil analyse, der fandt sted 2 - 4

uger fra udtagning af prøverne. Gylleprøverne blev analyseret for indhold af tørstof og pH.

Tabel 1. Sammensætning af gylle der blev titreret i dette projekt. Gennemsnit og standardafgivelse i parentes.

Gylletyper

Tørstof (%)

Kvæg

7,5 (1,7)

7,0 (0,20)

So-smågrise

3,0 (2,6)

7,1 (0,62)

Slagtesvin

4,2 (2,7)

7,2 (0,48)

Afgasset

7,8 (1,8)

8,1 (0,29)

For hver gylleprøve blev der foretaget to titringer. Målinger af pH under titrering blev bestemt med

potentiometer (Knick Type 911) og pH elektrode (DJ 114), som blev placeret i bunden af 250 g gylle i et

1000 ml bægerglas af plastik (diameter 105 mm og højde 140 mm højt). Dybden af gyllen var ca. 30 mm.

Inden forsuringen startede, blev start-pH målt på gyllen, mens gyllen var under omrøring. Derefter blev

omrøring stoppet og 100 mikroliter 96% H

, blev tilsat med finpipette og efter 1 minut blev pH aflæst

og noteret. Denne procedure blev gentaget indtil en pH-værdi på 5 blev målt, hvorefter nogle få ekstra

syretilsætninger og målinger blev udført. Der blev anvendt 96 % svovlsyre til titreringen for at simulere

så praksisnært som muligt de betingelser, der er ved tilsætning af syre i gylletanke. Aflæsningen af pH

efter 1 i ut skyldes at pH ”driver”, bevæger sig, so følge af afgas i g af CO

De udførte titreringskurver er vist i figur 6. Der ses en forholdsvis lille variation mellem

dobbeltbestemmelserne, og en væsentlig større variation mellem de enkelte gylleprøver.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Figur 6. Målte titreringskurver for de indsamlede gylleprøver. En gylleprøve med dobbeltbestemmelse (to

titreringer) er vist med samme farve ved hver gylletype.

EREGNING AF AMMONIAKFORDAMPNING

ALFAM2-modellen blev efterfølgende brugt til beregning af kumulativ NH

-fordampning for hver af de

25 gylleprøver. Modellen blev kørt med målt tørstofindhold og pH for hver af gylleprøverne sammen

med estimater af gennemsnitsværdier for de øvrige forklarende variable. Den prædikterede virkning af

gyllens pH på NH

-fordampning afhænger af to parametre i modellen, som er estimeret empirisk (Hafner

et al., 2019, afsnit 3.2 & tabel A1). Til estimering af disse to parametre blev anvendt data (gylle, klima,

udbringningsmetode) fra alle målinger fra tidligere forsuringseksperimenter udført med mikro-

meteorologiske målemetoder (Se Hafner et al., 2018, www.alfam.dk).

Den generelle udregningsmetode, der anvendes i dette arbejde, er vist i figur 4. De anvendte

modelparameter er angivet i appendiks til denne besvarelse (tabel A1). Beregninger af NH

fordampning blev udført ved hjælp af gennemsnitlige vejrdata for april og juni som vist i tabel 2.

Månedlige gennemsnit blev beregnet ud fra daglige gennemsnitsværdier fra Dansk Meteorologisk

Institut (DMI) for 2010-2019 for syv stationer: fem i Jylland (Tylstrup, Askov, Foulum, Jyndevad og

Silstrup), en på Fyn (Aarslev) og en på Sjælland (Flakkebjerg). Disse stationer menes at dække det

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

område, hvor størstedelen af gyllen udbringes i Danmark. For hver gylleprøve blev der udført flere

beregninger for et interval af pH-værdier, der kom fra interpolering af titreringskurverne med et interval

på 0,125 kg H

/t gylle. Ved hjælp af disse input blev ALFAM2mod()-funktionen fra ALFAM2 R-pakken

(Hafner og Haeni, 2020) brugt til at beregne kumulativ fordampning for 168 timer (7 dage) efter

udbringning af gylle.

Tabel 2. Værdier, der bruges til vejrvariabler i forudsigelser af ALFAM2-modellen.

Variabel

Enhed

April

Juni

Lufttemperatur

°C

7,6

14,6

Vindhastighed

m/s

3,4

2,9

Regn

mm/h

0,09

Udbringningsmængde gylle

t/ha

ESULTATER OG DISKUSSION

Fordampningsreduktioner ved tilsætning af syre blev beregnet som en procentdel af reference

(ubehandlet gylle, syredosis = 0) ved kumulativ fordampning i løbet af 7 dage efter udbringning.

Resulterende data er afbildet som individuelle kurver for reduktion versus syredosis for hver prøve som

vist i figur 6. Syredosis og tilhørende ændring i pH, der giver en fordampningsreduktion på 25%, er

bestemt for hver kurve ved lineær interpolering ved anvendelse af funktionen

”approx”

i R-pakken

(Hafner og Haeni, 2020).

Figur 7. Reduktion i kumulativ 7-dages NH

-fordampning mod tilsætning af 96%-svovlsyre beregnet ved hjælp af

ALFAM2-modellen. Stiplede lodrette linjer viser median for 25% reduktion.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Som efterspurgt fra FVM er der for hver gyllekategori beregnet median, middelværdi med tilhørende

standardafvigelse (SD) og øvre 90%-konfidensgrænse, for hvor meget syre der skal tilføres 1 ton gylle

ved udbringning for at opnå en 25% reduktion i den efterfølgende NH

-fordampning (tabel 3). Et estimat

på ca. 90% af det øvre konfidensniveau blev beregnet, for hver gylletype baseret på en kombination af

to af de største usikkerhedskilder: pH-parameterværdier (tabel A1) i ALFAM2-modellen og variation i

titreringsrespons. Variationen i titreringsrespons er relateret til både prøveudtagningsvariation og

tilfældig variation ved måling af pH, og blev beregnet ud fra standardfejl af interpolerede værdier.

Tabel 3. Mængder af syre som skal tilsætte de fire gylletyper for at opnå en 25% reduktion i NH

-fordampningen

Måned

Gylletype

96% H

(kg/t)

†

Median

Middel

SD*

Øvre KG

Middel

April

Kvæg

2,3

2,2

0,45

3,1

0,53

So-smågrise

1,3

1,6

0,61

2,7

0,70

Slagtesvin

1,8

0,45

3,0

0,65

Afgasset

1,4

1,6

0,47

1,9

0,53

Juni

Kvæg

2,2

0,45

2,8

0,49

Afgasset

1,8

1,9

0,49

2,3

0,68

†

*Standardafvigelse er kun baseret på variation blandt titreringskurver (ikke modelparametre) 90% øvre

konfidensgrænse, inklusive usikkerhed i både modelparametre og titreringskurver.

SD*

0,010

0,047

0,046

0,032

0,045

0,073

Gennemsnitlige syretilsætninger blev beregnet baseret på følgende antagelser. Al svinegylle blev

antaget at blive udbragt i april med et bidrag på 50% fra hver af de to grupper (So-/smågrise og

slagtesvin). Kvæg og afgasset gylle blev antaget at være lige fordelt mellem de to måneder, april og juni.

Derfor er de viste data i tabel 3 aritmetiske gennemsnit for april og juni for kvæg

–

og afgasset gylle.

Fordampningsreduktionskurver vist i figur 6 er baseret på ALFAM2-modelresultater med input fra

titreringskurverne og viser variation i resultaterne. På grund af højere fordampning forbundet med en

højere temperatur i juni var syrebehovet lidt højere i juni end april.

Et resumé af den syredosis, der kræves til en 25% reduktion afhængig af gylletype, er vist i tabel 3. Med

den laveste bufferkapacitet på grund af lavt tørstofindhold har so- og smågrisegylle det laveste

syrebehov, nemlig 1,6 kg/t. For at reducere NH

-fordampningen med 25%, skal der tilsættes cirka

samme mængde syre til kvæg, svine og afgasset gylle (baseret på medianværdier). Dette kan overraske,

da det ofte nævnes at der skal tilsættes mere syre til afgasset gylle end andre gylletyper. Her er det

vigtigt at bemærke, at pH ikke blev sænket til samme niveau for de forskellige gylletyper for at reducere

fordampningen med 25%.

Såfremt man ønsker at reducere fordampningen af afgasset gylle ned til samme niveau som gylle

forsuret til at give en 25% reduktion i fordampning som vist overfor, så skal den afgassede gylle forsures

ned til pH 6,6. For de 4 prøver af afgasset gylle vil det medføre syrebehov som vist i tabel 4.

Tabel 4. Beregnet syrebehov for at reducere pH til 6,6 for de 4 afgassede, gylleprøver med titreringskurver.

Prøve

Mængde syre, kg konc. H

Reduktion, pH-enhedr

10,1

1,5

13,4

1,6

6,6

1,0

8,5

1,7

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Der skal bruges mellem 6,6 og 13,4 kg konc. Svovlsyre for at bringe pH af den afgassede gylle ned på en

pH-værdi som for de øvrige forsurende gylle. Men 4 prøver er for lidt, så derfor vil AU igangsætte forsøg

med flere prøver med afgasset gylle.

ONKLUSION OG BESVARELSE AF SPØRGSMÅL

For overskuelighedens skyld gentages nedenfor 6 af de 7 spørgsmål som denne besvarelse ønske at

svare på. Svarene til disse skal findes i det ovenstående, men nedenfor er der ud for hver spørgsmål

forsøgt at skrive et svar/anbefaling ind:

1) Der ønskes redegjort for middelværdi og variation i pH ved tilsætning af svovlsyre for de mest

udbredte gylletyper i DK.

Svar: Hertil kan henvises til tabel 3, der giver overblik over dette.

3) AU bedes vurdere variationen og sikkerheden i den målte pH ved de forskellige syreforbrug

–

gerne i

form af konfidensintervaller eller lignende. Variation imellem og inden for gylletyper beskrives, og

der relateres til ikke undersøgte typer som afgasset vegetabilsk biomasse. Væsentlige

forudsætninger for opnåelsen af en tilsvarende pH i praksis bedes beskrevet, hvis vurderes relevant

og muligt

Svar: For første del af spørgsmål kan der henvises til tabel 3. Med hensyn til om tilsvarende pH-ændring

kan opnås i praksis: hvis der reelt tilsættes den mængde syre, der er udregnet behov for og som er

angivet i tabel 3, så vurderes der ikke at være forhold i praksis der skulle betyde en reel højere eller

lavere opnået pH-værdi i gyllen.

Det er uklart hvad begrebet ”afgasset vegetabilsk bio asse” dækker

over. Hvis der f.eks. er tale om økologisk kløvergræs har denne biomasse en karakteristik, med bl.a.

relativt højt TAN indhold. Er der derimod tale om afgasset efterafgrøde og frøgræs vil denne biomasses

fysisk-kemiske karakteristik være markant anderledes. Dog tillader vi os foreslå at dette håndteres som

afgasset gylle, idet bio asse sa dsy ligvis vil lig e de e ”gyllekategori” est.

Mi isteriet ø sker AU’s ekspert urderi g af, h ilke syre æ gde der skal tilsættes i for i delse ed

udbringning af husdyrgødning, for at der opnås en pH-værdi, som medfører en ammoniakbegrænsende

effekt på minimum 25 % i forhold til tilsvarende ikke forsuret gylle.

4) AU bedes redegøre for, hvilken pH-værdi, der ifølge modelleringer, som f.eks. ALFAM2, skal opnås,

for at der hentes en ammoniakbegrænsende effekt på minimum 25 %.

Svar: Baseret på titreringer af 25 gylleprøver og forudsigelse af NH

-fordampning med ALFAM2-

modellen er den krævede syretilsætning for at reducere NH

-fordampningen med 25 % mellem 1,7 og

2,2 kg konc. svovlsyre per ton gylle er vist i tabel 5. Der er tale om gennemsnitsværdier, idet der er en

betydelig spredning på data fra titreringsprøverne, som det fremgår af tabel 1.

Tabel 5. Generelle anbefalinger for hvor meget syre der skal tilsætte de 3 gylletyper for at opnå en 25% reduktion i

ammoniakfordampningen ved udbringning med slæbeslanger. Svinegylle er 50-50 % vægtning

af ”so-

s ågrisegylle” og ”slagtes i

egylle”.

Dyregruppe

96%-svovlsyre (kg/t)

Kvæggylle

2,2

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Svinegylle

Afgasset gylle

1,7

1,8

Ved afgasset gylle vil 1,8 kg konc. svovlsyre per ton gylle i gennemsnit reducere fordampningen med

25%, men den absolutte fordampning er væsentlig højere end for ikke-bioforgassede forsurede

gylletyper.

5) AU bedes foretage en grundig faglig redegørelse for ny viden tilvejebragt som led i bestillingen fra

udførelsen af nye forsøg med tilsætning af svovlsyre til husdyrgødning. Herunder ønskes en

vurdering af resultaternes sammenlignelighed med praksis for normal udbringning

Svar: Titreringsresultater er vist i figur 6 og tilhørende fordampningsreduktioner i figur 7. Resultatrene er

behørigt diskuteret i afsnit 7. Som skrevet tidligere er der stor variation både i titreringsresultaterne og

fordampningsmålingerne, som ALFAM2-modellen bygger på, så derfor er resultaterne forbundet med en

vis usikkerhed. De relative variationer i den syremængde, der giver 25% reduktion i fordampning ligger

på mellem 20 og 40% for de typer der er vist i tabel 3 (relativ standardafvigelse i forhold til

middelværdi). Der er ingen grund til at tro at der systematisk er estimeret for højt eller lavt i

udregningerne, og denne variation antages derfor at dække over en naturlig variation mellem

gylleprøverne. Derfor forventes det også, at disse resultater kan overføres til praksis, hvor der dog også

vil være tilsvarende variation i effekten af den tilsatte syremængde. Denne variation betyder, at i nogle

tilfælde vil tilsætning af den anbefalede mængde syre medføre lavere NH

-fordampningsreduktion end

25% og i andre tilfælde højere reduktion. Hvis man ønsker sikkerhed for at reducere fordampningen

med 25% eller mere, kan man vælge at anvende den øvre grænse for 90% konfidensintervallet, angivet i

kolonne 6 i tabel 3 i en anbefaling af minimumsmængder af 96% koncentreret svovlsyre, der bør

tilsættes gylle for at opnå en minimum 25% reduktion i NH

-fordampnigen.

6) AU bedes relatere den nye viden til den eksisterende viden om målt ammoniakemission og -reduktion

ved forskellige pH-værdier fra tidligere forsøg, herunder viden opnået i forbindelse med tests

foretaget forud for optagelse på Miljøstyrelsens teknologiliste. Der ønskes gerne en grundig faglig

redegørelse med fyldige litteraturhenvisninger fra ind- og udland til relevante studier, hvor også

sammenligneligheden mellem forskellige forsøgsresultater beskrives m.v.

Svar: Her kan der henvises til figur 2. En opsamling af så mange resultater med gylleforsuring og

efterfølgende NH

-fordampning, er så vidt vides ikke gjort tidligere. Figuren og den tilhørende tekst

beskriver forhold, man skal tage i betragtning når man aflæser figuren, men det er tydeligt at der er en

sammenhæng mellem pH-sænkning i gylle og efterfølgende NH

-fordampning. Dog viser figuren også

den store variation, og det skal siges, at der ikke er taget hensyn til hvorvidt nogle af forsøgene metodisk

er mindre pålidelige, da det er meget vanskeligt at vurdere med tilgængelige viden. Som det ses i Figur 2

så har pH reduktion i forsøgene fra 2010 (Nyord 2013) været mellem 1 og 1,5 og den modsvarende

reduktion i ammoniakfordampning er på linje med øvrige observationer, dog med en tendens til større

reduktio er e d ”ge e s ittet”.

7) På baggrund af 1)-5

ø skes AU’s sa lede ekspert urderi g af, h ilke syre æ gde der ør tilsættes

i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, for at der opnås en pH-sænkning, som medfører en

ammoniakbegrænsende effekt på minimum 25 %. Ideelt set ønskes en ensartet syremængde

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

uafhængig af gødningstype og forsuringsteknologi. Hvis relevant, kan der tages udgangspunkt i 2

overordnede scenarier:

Den mængde 96 % koncentreret svovlsyre, der skal tilsættes for at alle gylletyper, der mark- eller

tankforsures, som minimum opnår den forudsatte ammoniakbegrænsende effekt på 25 %

Svar: se kolonne 6 i tabel 3

kolo e be æv t ”Øvre

KG”

Dog skal man være opmærksom på at der er

tale om ca. 90% af alle forventede gylletyper

–

og ikke

alle

som efterspørges af FVM.

Den mængde 96 % koncentreret svovlsyre, der skal tilsættes for, at der samlet set opnås en

ammoniakbegrænsende effekt på 25 % på landsplan ved udbringning af mark- eller tankforsuret

gylle, således at der ved nogle gylletyper opnås en højere effekt, mens der med andre opnås en

lavere effekt.

Svar: Her henvises til tabel 2. På baggrund af denne tabel og med en antagelse af at kvæggylle udgør

40% af al gylle i DK, svinegylle udgør 40% og afgasset gylle udgør 20%, da bliver anbefalingen: 1,9 kg 96%

svovlsyre/ton gylle.

ESVARELSE AF SPØRGSMÅL

Der ønskes redegjort for, hvorledes man teoretisk kan opgøre den tilstrækkelige mængde svovlsyre til

tilsætning til flydende husdyrgødning, der er tilsat en given mængde flydende handelsgødning (NH3),

således at den pH-stigning, som ammoniak-tilsætningen giver anledning til, neutraliseres. Andre

relevante flydende handelsgødningstyper end ammoniak kan inddrages.

Når NH

tilsættes en væske såsom gylle, dannes ammonium-ioner (NH

) og hydroxid-ioner (OH

). Som

følge af den øgede OH

koncentration øges pH i væsken ved tilsætning af flydende NH

til gylle. I væske

uden bufferkapacitet vil enhver tilsætning NH

føre til en pH stigning og for at neutralisere den tilsatte

skal der altså tilsættes tilsvarende H

ioner i form af syre. Der skal altså tilsættes ækvivalente

mængder af syre, som der tilsættes base, for at neutralisere pH påvirkningen. I en væske med en vis

bufferkapacitet, som f.eks. gylle, vil pH påvirkningen af NH

for pH i væsken være ubetydelig, da

buffersystemet vil fastholde pH. Men bufferen virker begge veje, og også i denne situation skal der

tilsættes ækvivalente mængder af H

for at neutralisere pH stigningen.

Der findes en lang række forskellige mineralske gødninger som i princippet kunne tilsættes gylle, for at

øge kvælstofindholdet i gylle. Nogle vil virke forsurende (såsom svovlsure ammoniak), mens tilsætning af

andre typer vil øge pH i gyllen (som flydende NH

). Da mange mineralske gødninger indeholder flere

forskellige eksempelvis kvælstofforbindelser, som hver især kan have modsatrettet effekt på pH i en

opløsning med gylle, vil det ikke umiddelbart være muligt præcist at beregne, hvor meget pH vil ændre

sig ved tilsætning af en given mængde gødning til et volumen gylle.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

EFERENCER

Adamsen, A.P.S., Sommer, S.G., Feilberg, A., & Nyord, T., 2020. Forsuring af flydende husdyrgødning og

afgasset biomasse ifbm. udbringning, No. 2020-0055171, 7 p., Aug 31, 2020. Notat udarbejdet for Miljø

og Fødevareministeriet.

Bussink, D., Huijsmans, J., Ketelaars, J., 1994. Ammonia Volatilization from Nitric-Acid-Treated Cattle

Slurry Surface-Applied to Grassland. Neth. J. Agric. Sci. 42, 293–309.

Frost, J., Stevens, R., Laughlin, R., 1990. Effect of Separation and Acidification of Cattle Slurry on

Ammonia Volatilization and on the Efficiency of Slurry Nitrogen for Herbage Production. J. Agric. Sci.

115, 49–56.

Hafner, S.D., Montes, F., Alan Rotz, C., 2012. The role of carbon dioxide in emission of ammonia from

manure. Atmospheric Environment 66, 63–71. https://doi.org/10.1016/j.atmosenv.2012.01.026

Hafner, S.D., Pacholski, A., Bittman, S., Burchill, W., Bussink, W., Chantigny, M., Carozzi, M., Génermont,

S., Häni, C., Hansen, M.N., Huijsmans, J., Hunt, D., Kupper, T., Lanigan, G., Loubet, B., Misselbrook, T.,

Meisinger, J.J., Neftel, A., Nyord, T., Pedersen, S.V., Sintermann, J., Thompson, R.B., Vermeulen, B.,

Vestergaard, A.V., Voylokov, P., Williams, J.R., Sommer, S.G., 2018. The ALFAM2 database on ammonia

emission from field-applied manure: Description and illustrative analysis. Agricultural and Forest

Meteorology, Greenhouse gas and ammonia emissions from livestock production 258, 66–79.

https://doi.org/10.1016/j.agrformet.2017.11.027

Hafner, S.D., Pacholski, A., Bittman, S., Carozzi, M., Chantigny, M., Génermont, S., Häni, C., Hansen,

M.N., Huijsmans, J., Kupper, T., Misselbrook, T., Neftel, A., Nyord, T., Sommer, S.G., 2019. A flexible

semi-empirical model for estimating ammonia volatilization from field-applied slurry. Atmospheric

Environment. https://doi.org/10.1016/j.atmosenv.2018.11.034

Huijsmans, J.F.M., Hol, J.M.G., van Schooten, H.A., 2015. Toediening van aangezuurde mest met een

sleepvoetenmachine op grasland (629). Wageningen UR, Wageningen NL.

Kai, P., Pedersen P., Jensen J.E., Hansen M.N. and Sommer S.G. 2008. A whole-farm assessment of the

efficacy of slurry acidification in reducing ammonia emissions. European Journal of Agronomy. 28. 148-

154.

Nyord, T, Liu, D., Eriksen, J., Adamsen, A.P.S. 2013. Effect of acidification and soil injection of animal

slurry on ammonia and odour emission. Conference proceedings for 15th Ramiran conference,

Versailles, France, 3-5 of June 2013. http://ramiran.uvlf.sk/

Pain, B.F., Thompson, R.B., Rees, Y.J., Skinner, J.H., 1990. Reducing gaseous losses of nitrogen from

cattle slurry applied to grassland by the use of additives. J. Sci. Food Agric. 50, 141–153.

https://doi.org/10.1002/jsfa.2740500202

Pedersen, J.M., Andersson, K., Feilberg, A., Delin, S., Hafner, S., Nyord, T., 2021. Effect of exposed

surface area on ammonia emissions from untreated, separated, and digested cattle manure. Biosystems

Engineering 202, 66–78. https://doi.org/10.1016/j.biosystemseng.2020.12.005

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Pedersen, J.M., 2021. Effect of acidification on ammonia volatilization from cattle and pig slurry.

Upubliceret arbejde.

Seidel, A., Pacholski, A., Nyord, T., Vestergaard, A., Pahlmann, I., Herrmann, A., Kage, H., 2017. Effects of

acidification and injection of pasture applied cattle slurry on ammonia losses, N

O emissions and crop N

uptake. Agriculture, Ecosystems & Environment 247, 23–32. https://doi.org/10.1016/j.agee.2017.05.030

Sommer, S.G., Husted, S. 1995. A simple model of pH in slurry. J. Agric. Sci.. 124, 447-453.

Sommer, S., Sherlock, R., 1996. pH and buffer component dynamics in the surface layers of animal

slurries. Journal of Agricultural Science 127, 109–116.

Wagner, C., Hafner, S.D., Nyord, T., Pacholski, A., 2015. Impact of field acidification and application

methods on ammonia emissions, yield and nitrogen efficiency of organic liquid manures. Presented at

the RAMIRAN 2015

–

16 th International Conference Rural-Urban Symbiosis, 8

–

10 September 2015,

Hamburg, Germany.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

PPENDIKS

ALFAM2-model

Figur A1. Oversigt over den anvendte ALFAM2-model. ALFAM står for Ammonia Loss from Field-Applided Manure.

Efter udbringning eller nedfældning på mark (kassen med

”Applied” opdeles gylle i to puljer, ”Fast” hurtig

forda p i g af a

o iak og ”Slo ” la gso forda p i g af a

o iak . Der ka tra sporteres gylle fra ”Fast”

til ”Slo ”.

Parametrene f

angiver startfordeling mellem de to puljer, r

og r

angiver fordampningsrater for

o iak, tra sport fra ”Fast” til ”Slo ” ereg es ed e para etere r

, og f

beskriver effekten af nedfældning.

Tabel A1. Parameterværdier anvendt i ALFAM2-modellen. Hver primær parameter afhænger af en række

prædiktor-variabler vist i kolonne nr. 2. Eksempelvis vil fordampningsraten for ammoniak i puljen Fast afhænger af

tørstof, gyllens pH, lufttemperatur og vindhastighed. For flere oplysninger om modellen, se Hafner et al. (2019)

Primær parameter

Prædiktorvariable

Værdi

gennemsnit

−0,614

−0,0096

0,392

−0,488

−1,086

−0,112

0,68

0,083

0,147

−1,116

0,431

−2,786

0,24

0,009

−0,012

Værdi

90% øvre

konfidensgrænse

- Startfordeling

- Fast pulje

fordampningsrate

- Transport fra Fast til

Slow-rate

- Slow-pulje

fordampningsrate

Skæringspunkt

Udbringningsmængde (t/ha)

Gylletørstof (%)

Pig

Skæringspunkt

Gylletørstof (%)

pH gylle*

Lufttemperatur (°C)

Vindhastighed (m/s)

Skæringspunkt

Nedbør (mm/h)

Skæringspunkt

pH gylle*

Lufttemperatur (°C)

Akkumuleret nedbør (mm)

0,66

0,16

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Orientering om notater fra Aarhus Universitet om udbringning af husdyrgødning

Tabel A2. Sammensætning af gylle der blev titreret i dette projekt (n = 2)

Gylletyper

Tørstof (%)

Afgasset 1

8,12

9,53

Afgasset 2

8,19

8,84

Afgasset 3

7,64

5,50

Afgasset 4

8,30

7,29

Kvæg 1

7,10

8,78

Kvæg 2

6,99

8,45

Kvæg 3

6,69

6,00

Kvæg 4

6,91

8,15

Kvæg 5

6,93

9,34

Kvæg 6

6,73

8,78

Kvæg 7

6,96

4,96

Kvæg 8

7,30

5,35

Slagtesvin 1

7,44

2,46

Slagtesvin 2

7,76

3,31

Slagtesvin 3

6,42

5,63

Slagtesvin 4

7,64

9,47

Slagtesvin 5

7,32

1,47

Slagtesvin 6

6,83

3,20

Slagtesvin 7

6,97

3,70

So-/smågrise 1

7,43

1,52

So-/smågrise 2

6,78

6,60

So-/smågrise 3

6,96

6,20

So-/smågrise 4

7,36

1,26

So-/smågrise 5

7,56

1,32

So-/smågrise 6

7,42

1,36