Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 44
Offentligt
2264113_0001.png
Dato 12. oktober 2020
Side 1 af 4
Hjemlen til aflivning af mink og rammen for erstatningshåndtering af smittet og
ikke smittet besætning
Der redegøres i notatet for, at der er hjemmel i lov om hold af dyr til, at der kan ydes fuld
erstatning for driftstab opstået som følge af den påbudte nedslagning af smittede mink.
Endvidere redegøres der for, at erstatningsfastsættelse ved anvendelse af skalaværdier i
henhold til erstatningsbekendtgørelsen ikke er anvendelig i forbindelse med den aktuelle
aflivning af mink som følge af Covid-19 situationen, da der ikke foreligger en sådan
skalaværdi for mink.
I) Hjemlen i lov om hold af dyr
I
lov om hold af dyr
(LBK
nr 38 af 15/01/2020)
fremgår det af § 30, at Ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for
udbredelse af zoonotiske smitstoffer og af de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte
lister 3
og 4, kan fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige
foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller animalske
fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre
produkter og genstande, hvormed sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes.
Infektion med SARS-CoV-2 (COVID-19) hos mink og ildere i en besætning er tilføjet til
liste 3 pr. 17. juli 2020, dvs. fremgår nu af en af de relevante lister under §§ 25 og 30.
Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og
anmeldepligt af sygdommene
De skridt myndighederne kan foretage, når en sygdom figurerer på den såkaldte liste 3,
fremgår af § 30, stk. 2:
”Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
a) Særlige undersøgelser, herunder prøveudtagning med henblik på diagnosticering,
b) tilsyn,
c) mærkning,
d) behandling,
e) vaccination,
f) isolation,
g) særlige betingelser for levering af dyr,
h)
aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller slagtning på
særlige vilkår
og
i) destruktion.”
I en i sommer udstedt be
kendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr
(bekendtgørelse nr.
1172 af 17. juli 2020
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1172),
blev der fastlagt de
nærmere regler for offentligt tilsyn på minkfarme smittet med Covid-19, eller under
mistanke herfor.
Det er ifølge loven en forudsætning, at indgrebet er proportionelt, jf. det indbyggede
”nødvendighedskriterium” i lovens § 63, hvoraf det fremgår, at ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling kan meddele de påbud og forbud, der anses for
nødvendige
for
at
sikre overholdelsen af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske
Unions forordninger.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 20/10-20 fra Landbrug & Fødevarer om hjemlen til aflivning af mink og rammen for erstatningshåndtering af smittet og ikke smittet besætning
2264113_0002.png
Side 2 af 4
Det fremgår af lovbemærkningerne til § 30
http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/20031/lovforslag_oversigtsformat/L100.htm
at der
”Ved
vurderingen af, om nedslagning skal iværksættes, vil der blive lagt vægt på, om
effektiv bekæmpelse skønnes at kunne finde sted på andre måder, f.eks. ved
isolation af angrebne dyr. Ved vurderingen vil der endvidere blive lagt vægt på, om
nedslagning er nødvendig for at beskytte mennesker mod smitte eller for at bevare
en dyrebestand. Herudover kan andre væsentlige samfundsmæssige hensyn
nødvendiggøre øjeblikkelig nedslagning, f.eks. eksportmæssige hensyn.
Bestemmelsen forpligter ikke ministeren til at iværksætte nedslagning, hvis et af
ovennævnte hensyn taler for det, men åbner alene en mulighed for ministeren til at
påbyde nedslagning. Ved vurderingen af, om nedslagning skal foretages, vil der blive
foretaget en afvejning af ovennævnte hensyn over for de omkostninger, der er
forbundet med nedslagning af de angrebne dyr. En sådan afvejning vil kunne føre til,
at man i stedet vælger at kontrollere eller bekæmpe sygdommen på andre måder,
f.eks. ved vaccination. Om erstatning ved nedslagning henvises til § 56.”
II) Fuld erstatning muligt i henhold til lov om hold af dyr
På samme måde som epidemiloven
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1444
hjemler fuld erstatning, jf. § 27, er der reelt i lov om hold af dyr § 56 (under lovens kapitel
11 om erstatning), bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om, at staten yder
ejeren en erstatning, der svarer til dyrenes eller produkternes værdi, samt en erstatning til
hel eller delvis dækning af det herved opståede driftstab.
Ministeren har imidlertid valgt ikke at fastsætte nye regler, i stedet anvender man
konceptet i erstatningsbekendtgørelsen fra 2015, jf. punkt 3 nedenfor.
Ministeren er således ikke begrænset til at anvende en sats på 20 procent, tværtimod
rækker hjemlen i § 56 i lov om hold af dyr videre.
I modsætning til andre dyrearter, er der for mink et langt forløb (helårsrotation), inden der
er indtjening igen, denne lange rotation er i sig selv et sagligt argument for at afvige de 20
procent.
Det følger
ikke
af lovbemærkningerne, at erstatningen forudsættes alene at udgøre 20
pct. Satsen har ikke umiddelbart ophæng i andet end det forhold, at der i flere år har
været
kutyme
for 20 procent.
Om noget, så giver lovbemærkningerne snarere indtryk af, at procentsatsen ikke
nødvendigvis skal ligge fast på 20 procent, jf. udtrykket ”for tiden” nedenfor.
I bemærkninger til loven er følgende beskrevet, 2003-04 - L 100 (som fremsat): Forslag til
lov om hold af dyr.
”Adgangen til at yde hel eller delvis erstatning for driftstab indførtes i 1990 ved lov om
husdyrsygdomme. Driftstab udbetaltes første gang efter særskilt bevilling i forbindelse
med udbruddet af mund- og klovesygeudbruddet i 1982-83
Driftstabserstatningen
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 20/10-20 fra Landbrug & Fødevarer om hjemlen til aflivning af mink og rammen for erstatningshåndtering af smittet og ikke smittet besætning
2264113_0003.png
Side 3 af 4
ydes for tiden med 20 pct. af det faktisk opgjorte driftstab,
jr. bekendtgørelse nr. 239
af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse
af husdyrsygdomme som ændret ved bekendtgørelse 812 af 29. oktober 1999”
http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/20031/lovforslag_oversigtsformat/L100.htm
III) Erstatningsbekendtgørelsens koncept med skalaværdier
Ifølge erstatningsbekendtgørelsen
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1323
- skal
der anvendes skalaværdier,
hvis
de er tilgængelige, jf. § 8, ellers bruges taksator, idet
der i § 8, stk. 2, henvises til taksationsproceduren i § 6, jf. § 3.
I forhold til princippet om opgørelse efter skalaværdi er det afgørende, at skalaværdi
opfattes som en på forhånd accepteret model for beregningen på baggrund af relevante
tekniske/biologiske forudsætninger, og at denne benyttes med aktuelle priser på et givent
udbrudstidspunkt
Ifølge ministeriets egen vejledning til erstatningsbekendtgørelen
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/10180
fremgår følgende:
”
Efter § 8 beregnes driftstab på én af de to følgende måder:
Hvis der findes en af Fødevarestyrelsen godkendt skalaværdi, benyttes denne.
Hvis der ikke findes en godkendt skalaværdi, beregnes ejerens driftstab som 8 % af
den samlede værdi af de aflivede dyr.
En skalaværdi for driftstab er en værdi, som branchen har udarbejdet, og som
efterfølgende er blevet godkendt af Fødevarestyrelsen.
Driftstab omfatter den forventede værdi af den produktion eller tilvækst, som de aflivede
dyr kunne generere,
hvis de ikke var blevet aflivet, fratrukket sparede udgifter til foder, løn m.v.
Driftstab omfatter kun tab, som er direkte afledt af selve aflivningssituationen.”
Som det fremgår, er det en klar forudsætning, at branchen udarbejder skalaværdier, der
så efterfølgende godkendes af Fødevarestyrelsen. Branchen har i dette tilfælde ikke
udarbejdet skalaværdier, som efterfølgende er godkendt af Fødevarestyrelsen - men har
derimod på Fødevarestyrelsens forespørgsel bidraget positivt med diverse
relevant datainput til en åbenbart derefter af styrelsen alene fastlagt og
udmeldt erstatningsmodel.
Det bekræftes i Veterinær Beredskabsplan 2019, s 43, at skalaværdier (alene) er fastsat
for fjerkræ og opdrættet fjervildt:
Når en besætning eller et enkelt dyr på en ejendom påbydes aflivet, skal der ske
en taksation af dyret/dyrenes værdi. Taksationen skal være afsluttet, inden
aflivningen påbegyndes. Hvis der foreligger godkendte skalaværdier, skal der
ikke ske en taksation, men kun en optælling, da skalavædierne skal bruges. På
nuværende tidspunkt er der skalaværdier for fjerkræ og opdrættet fjervildt
(agerhøns, fasaner og gråænder).
https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Dyresundhed/Sygdoms-
gruppen/Veterin%C3%A6r%20beredskabsplan%20ved%20udbrud%20af%20husdyrsygd
omme%20januar%202019%20-%20uden%20anneks.pdf
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Henvendelse af 20/10-20 fra Landbrug & Fødevarer om hjemlen til aflivning af mink og rammen for erstatningshåndtering af smittet og ikke smittet besætning
2264113_0004.png
Side 4 af 4
Vi sætter derfor spørgsmålstegn ved, hvorvidt man kan springe en taksationsprocedure
over, da man jf. både erstatningsbekendtgørelsen og vejledningen hertil, falder tilbage til
udgangspunktet om at benytte 8 % af den samlede værdi af de aflivede dyr, når der ikke
findes godkendte skalaværdier.
Med venlig hilsen
Flemming Nør-Pedersen
Direktør