MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 43
Offentligt

Afrapportering

Ekspertudvalg vedr.

ammoniakreducerende

tiltag

Oktober 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet

Redaktion: Ekspertudvalg vedr. ammoniak-

reducerende tiltag og Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet

ISBN: 978-87-7120-109-3

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Indhold

Indledning om udvalget og dets opgave

NEC-direktivets målsætninger 2020 og 2030 samt manko for 2020

Potentielle virkemidler ift. 2020 målsætning

3.1

Lavere opholdstid i stalden

–

mink (hyppig udmugning)

3.2

Lavere opholdstid

–

høns (hyppig udmugning)

3.3

Reduceret råprotein

–

slagtesvin

3.4

Reduceret råprotein

–

malkekvæg

3.5

Fast overdækning af gyllebeholdere

3.6

Forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning efter 1. september

3.7

Øget anvendelse af forsuring eller nedfældning af flydende

husdyrgødning

3.8

Øvrige anbefalinger med effekt på kort sigt

Forslag med længere sigte frem mod 2030

4.1

Synergi med øvrige indsatser

4.2

Revideret BAT-niveau afløser generelle krav

4.3

Nye godkendte teknologier kan afløse generelle krav

4.4

Grøn omstilling gennem styrket teknologiudvikling, smidig certificering og

lovgivning

4.5

Et nyt forum for fremme af miljøteknologier til landbruget

4.6

Øget omlægning til økologi

4.7

Bedre emissionsopgørelser

4.8

Reducere emission fra ikke-landbrugskilder

Litteraturliste

Bilag 1: Oversigt over virkemidler omfattet af udvalgets vurderinger

Bilag 2: Baggrundsnotat med uddybende analyse af alle virkemidler

Bilag 3: Eksempler på kendte og mulige kommende teknologier til reduktion af

ammoniak

Bilag 4: Miljøstyrelsens Teknologiliste, VERA og ETV

Bilag 5: Kommissorium for udvalgsarbejdet

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering

–

Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

1 Indledning om udvalget og dets

opgave

NEC-direktivet

har til formål at reducere luftforureningen i Europa, for derved at reducere

helbredsomkostningerne og andre negative effekter ved luftforurening så som klimaforan-

dringer og tab af biodiversitet. Direktivet stiller krav om, at EU's medlemslande reducerer

udledningen af fem luftforurenende stoffer i 2020 og 2030 i forhold til niveauet i 2005. Di-

rektivet udgør desuden EU’s implementering af Gøteborgprotokollen

under LRTAP-kon-

ventionen

Reduktionsmålene for 2020 er identiske i NEC-direktivet og i Gøteborgprotokollen og blev

fastlagt i forbindelse med en revision af Gøteborgprotokollen i 2012. Målene blev sat ud fra

landenes egne fremskrivninger af emissioner til luften på baggrund af en antagelse om

frozen policy.

Dvs. den reduktion i udledninger til luften, som man forventede ville ske som

følge af allerede besluttede tiltag. Det gennemsnitlige reduktionsmål for EU's medlemssta-

ter ligger på 6 procent, mens det danske mål er på 24 procent.

I emissionsfremskrivningen for ammoniak foretages en række antagelser i forhold til den

forventede udvikling, hvor udviklingen i antal husdyr, staldsystemer, N-udskillelse, anven-

delse af miljøteknologi og handelsgødningsforbrug er af særlig betydning.

Den fremskrivning, der lå til grund for indgåelse af reduktionsforpligtelsen i den reviderede

Gøteborgprotokol, blev udarbejdet i 2011. Allerede den næstkommende fremskrivning fra

december 2013 viste en betydelig lavere forventet reduktion i ammoniakemission i 2020

(omkring 15 procent). Det var særligt antagelserne om udviklingen i husdyrbestanden og

udbredelsen af miljøteknologi, der havde ændret sig i forhold til 2011 fremskrivningen. I lø-

bet af 2014 og 2015 blev der med bistand fra IFRO udarbejdet en ny fremskrivning med tre

Direktiv 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stof-

fer

Protokol om reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen fra 1999, revideret i 2012.

UNECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande fra 1979

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

scenarier, hvor fokus var på at forbedre antagelserne på disse to punkter. Scenarierne vi-

ste, at reduktionsmålet ville nås på nær 1-3 procentpoint. Arbejdet tydeliggjorde usikkerhe-

den omkring emissionsopgørelser og

–fremskrivninger,

og der blev efterfølgende igangsat

et større arbejde for at konsolidere datagrundlaget for opgørelserne. Dette har bl.a. med-

ført, at der nu bliver udarbejdet en selvstændig fremskrivning af aktivitetsdata for landbru-

get på baggrund af en økonomisk model.

De seneste opgørelser af ammoniakudledningen har dog vist, at udviklingen på en række

områder har været anderledes end forventet i den oprindelige fremskrivning fra 2011. Det

gælder fx anvendelsen af miljøteknologi i landbruget, udviklingen i husdyrproduktion og i

forbruget af handelsgødning. Dette har samlet set betydet, at der pr. 2018 ikke var opnået

den forventede reduktion.

Den seneste opgørelse over emissioner i 2018 viser, at der er en betydelig manko i forhold

til at leve op til forpligtelsen i 2020.

Det er op til medlemsstaterne selv at beslutte, hvordan de vil nå deres reduktionstilsagn.

Den 1. april 2019 indsendte medlemsstaterne deres nationale program til EU Kommissio-

nen, hvori det blev beskrevet hvilke tiltag, der skal sikre målopfyldelse. I Danmarks natio-

nale program blev bl.a. følgende tiltag for ammoniak besluttet:

Fortsatte ammoniakkrav ved miljøgodkendelse af husdyrbrug inkl. en opdatering af videns-

grundlaget for BAT-kravene,

Etablering af en tilskudsordning for investeringer i nye slagtesvinestalde,

Krav ved udbringning af handelsgødning med høj emission og

Nedsættelse af et rådgivende ekspertudvalg, som skal komme med forslag til modeller, der

kan bringe Danmark i mål med reduktionsforpligtelsen for ammoniak i 2020.

Endelig blev det i Danmarks nationale program fremhævet, at en række tiltag på klimaom-

rådet potentielt kan få effekt på ammoniakemissionen. Herunder fx arbejder med at fremme

præcisionsjordbrug, etablering af en jordfordelingsfond og udtagning af organiske jorde.

Af tiltagene fra programmet er kravet til højemissionsgødning trådt i kraft pr. 1. august

2019, mens arbejdet med BAT-kravene pågår. Investeringsstøtteordningen for slagtesvine-

stalde er havde ansøgningsfrist

5. maj til 6. august

2020.

Det rådgivende ekspertudvalg blev nedsat af miljøministeren i januar 2020. Udvalget består

af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, SEGES, Dansk Agroindustri

og Aarhus Universitet. Miljø- og Fødevareministeriet er formand for udvalget og varetager

sekretariatsarbejdet. Det rådgivende ekspertudvalg giver hermed sine vurderinger af, hvilke

virkemidler der vil kunne bringes i anvende for at nå reduktionsmålet i 2020. Reduktionsbe-

hovet er beregnet uden hensyntagen til mulige forventede effekter af kommende klimatiltag.

Landbrug & Fødevarer understreger, at deltagelse i udvalget ikke er en accept af det over-

proportionale danske reduktionsmål på 24 % ammoniak i 2020 ift 2005. Den overordnede

politiske præmis for reduktionsmålet - som det blev udmeldt fra Miljøministeriet - var, at det

kunne nås som følge af allerede besluttede tiltag. Landbrug & Fødevarer understreger der-

for, at erhvervet skal holdes skadesløse og kompenseres økonomisk for de tiltag, der evt.

efterfølgende måtte blive besluttet.

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

2 NEC-direktivets målsætninger

2020 og 2030 samt manko for

2020

For Danmark er NEC-direktivets reduktionsforpligtelser for ammoniak det samme i 2020 og

2030. Det vil sige, at den reduktion, der skal opnås i 2020 blot skal fastholdes og ikke skær-

pes frem mod 2030. Fra 2020 og hvert år fremover, skal den danske ammoniakemission

således være 24 procent mindre, end den var i 2005, som er basisår for NEC-direktivets

målsætninger.

Den seneste emissionsopgørelse fra februar 2020 opgør emissionerne udledt i 2018.

Denne viste en reduktion i udledning på ca. 13.000 ton, svarende til en reduktion på 14,6

%, hvorved mankoen til reduktionsmålet er 8.500 ton. Opgørelsen er behæftet med betyde-

lig usikkerhed og vurderes til +/- 9 procentpoint.

Før og under udvalgsarbejdet har AU og SEGES arbejdet på at konsolidere datagrundlaget

yderligere med særlig fokus på udbringning af husdyrgødning, foderudnyttelse og antallet

af dyr. I august 2020 har DCA, Aarhus Universitet med bidrag fra SEGES leveret opdate-

ring af data for udbringningspraksis og AU DCA har foretaget en større opdatering af am-

moniak emissionsfaktorer for udbringning af flydende husdyrgødning (Mikkelsen, 2020).

Opdatering af emissionsfaktorer er under internationalt review og AU tager derfor forbehold

for ændringer. På baggrund heraf har DCE, Aarhus Universitet, beregnet konsekvensen for

ammoniakemissionen fra udbringning af husdyrgødning ved anvendelsen af de opdaterede

data, for årene 2005 og 2018, og sammenholdt det med den seneste nationale emissions-

opgørelse for landbrugssektoren, afleveret i foråret 2020. Resultatet af denne større opda-

tering og konsolidering er et betydeligt fald i emissionen i både 2005 og 2018. Ved genbe-

regning for år 2005 er ammoniakemissionerne nu 3.600 tons ammoniak lavere end i den

seneste afrapporterede nationale opgørelse afleveret i 2020 (Sub2020), svarende til et fald

på 4 % af den totale ammoniakemission fra landbrugssektoren. I 2018 medfører genbereg-

ningen en reduktion på 4.900 tons ammoniak, svarende til en reduktion på 7 % af den sam-

lede udledning fra landbrugssektoren. Da faldet er større i 2018, er mankoen mindre end

før og opgøres til 6.759 tons i 2018, se

tabel 1

nedenfor.

Heri indgår et skøn på 370 tons øget emission fra bioforgasset gylle, som endnu ikke er

fuldt udredt af AU. Når det er fuldt udredt vil det blive afspejlet i i emissionsopgørelserne.

Udviklingen siden 2018 indebærer en yderligere forventet reduktion, som fremgår af tabel-

len nedenfor. Effekten af tiltagene er forbundet med usikkerhed, da de hviler på en række

antagelser og flere tiltag er ikke slået igennem i praksis på nuværende tidspunkt. Særligt de

tiltag, der virker indirekte via tilskyndelse til mindre handelsgødningsforbrug, vil være be-

hæftet med betydelig usikkerhed. I løbet af 2019 og 2020 er der besluttet tre tiltag, som vil

få indflydelse på ammoniakemissionen i 2020. Det drejer sig om højemissionsgødning,

målrettet kvælstofregulering, og at udnyttelseskravet for kvælstof i husdyrgødning generelt

er øget med 5 procentpoint og for fjerkrægødning og ajle er det øget med 10-20 procentpo-

int. Det vurderes også, at flere vil udbringe forsuret gylle i marken som følge af de skær-

pede udnyttelseskrav. Dog vurderes effekten at være lille og falde inden for usikkerhe-

derne. Desuden sker der hvert år en mindre udtagning af landbrugsjord i takt med, at veje

og byer udbygges. For slagtesvin er der, jf. branchens egne tal, sket en forbedring af foder-

udnyttelsen, som endnu ikke er slået igennem i normtallene, der ligger til grund for 2018-

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

opgørelsen. Endelig skete der i 2019 et drastisk fald i bestanden af mink. Ifølge de forelø-

bige opgørelser for 2020 ser det lavere niveau ud til at fortsætte ind i 2020 og derfor læg-

ges de til grund. De endelige tal for foderudnyttelse og mink vil vise sig i emissionsopgørel-

sen for 2020, som udkommer i februar 2022. Trækkes disse forventede effekter fra emissi-

onen i 2018, bliver mankoen til reduktionsmålet på ca. 2.450 ton. Der tages forbehold for

ændringer som følge af endeligt notat fra AU. Opgørelsen af mankoen er som nævnt for-

bundet med usikkerhed. Se tabellen nedenfor.

Tabel 2.1.

Oversigt over opgørelse af mankoen til reduktionsmålet for 2020.

Reduktion

[ton NH

]

Reduktionsmål i 2020 i forhold til udledningen i 2005

Reduktion 2018 (senest opgjorte år)

MANKO opgjort

Estimeret effekt af allerede besluttede tiltag og ændret udvikling 2018-20:

20.867

14.109

6.759*

900

700

600

1.700

339

4.314

2.445

1,04

0,81

0,09

0,69

1,96

0,39

4,98

Reduktion

[%-point]

16,2 ± 9

Restriktioner på højemissions gødning (august 2019)

Målrettet regulering

–

efterafgrødekrav ca. 380.000 ha (jan 2020)

Generel udtagning af jorde til byggeri (10.000 ha pr. år)

Forbedret foderudnyttelse hos svin**

Produktionsjusteringer fra 2018-2019

Forøgelse af udnyttelseskravet (5 %)

Samlet estimeret effekt af allerede besluttede tiltag i 2020

MANKO 2020

*Heri indgår et skøn på 370 tons øget emission fra bioforgasset gylle, som endnu

ikke er fuldt udredt af AU.

**Under forudsætning af, at den forbedrede foderudnyttelse fastholdes og bliver af-

spejlet i normtallene.

Frem mod 2030 forventes en stigning i den samlede husdyrproduktion i Danmark og samti-

dig, at der vil blive iværksat en række initiativer på bl.a. klima- og vandområdet, som poten-

tielt kan få en positiv effekt på ammoniakemissionen. Der arbejdes derfor efter, at de tiltag,

som iværksættes med henblik på 2020 forpligtelsen, sammen med synergier fra vand- og

klimatiltag og udviklingen mod mere moderne stalde, vil være tilstrækkelige til at indfri 2030

forpligtelsen og at mankoen dermed ikke øges væsentligt som følge af den generelle udvik-

ling. Eksempelvis ventes der at blive udtaget 15.000 ha lavbundsjorde i perioden 2020-

2029, som vurderes at give en effekt på 160 tons ammoniak årligt, når alt er udtaget. Effek-

ten vil blive medregnet i takt med, at indsatsen gennemføres.

Med henblik på hurtigst muligt at efterleve reduktionsforpligtelsen for 2020, er der behov for

at iværksætte tiltag, der kan realiseres og få effekt inden for en kort tidshorisont. Udviklin-

gen vil blive fulgt løbende, herunder at de forventede effekter af ovenstående tiltag opnås.

I henhold til NEC-direktivet er medlemsstaterne forpligtet til hvert år at opgøre og indberette

emissionerne af luftforurenende stoffer. Da opgørelserne er bagudrettede, vil opgørelse af

udledningerne i 2020 blive indberettet 15. februar 2022. Det er således her, det vil kunne

konstateres, hvorvidt reduktionsmålet er nået. Der følger endvidere af direktivet, at der

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

hvert fjerde år skal indsendes et nationalt program, der redegør for udviklingen i emissioner

og forholder sig til, hvordan direktivets reduktionsmål forventes opfyldt. Næste nationale

program skal indberettes 1. april 2023. Man vil derfor i foråret 2022 skulle forholde sig til,

om reduktionsmålet for 2020 er opfyldt, eller om der er behov for yderligere tiltag, som i så

fald vil skulle beskrives i programmet, som indberettes i 2023.

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

3 Potentielle virkemidler ift. 2020

målsætning

NEC-udvalget har foretaget en faglig udredning af ammoniakreducerende tiltag, som kan

give en ammoniakreducerende effekt på kort sigt. På baggrund af udvalgsarbejdet, er ud-

valget enige om det faglige grundlag for en række potentielle virkemidler. Analysen af po-

tentielle virkemidler er foretaget med udgangspunkt i eksisterende viden og anerkendte mil-

jøteknologier med effekt på kort sigt. Ud fra den faglige udredning vurderer udvalget, at vir-

kemidlerne vil kunne bidrage til at reducere ammoniakudledningen fra landbruget på en

fagligt forsvarlig måde.

Der kan foretages valg mellem de potentielle virkemidler på en måde, så det er muligt at

lukke mankoen således, at Danmark inden for en kort tidshorisont kan nå i mål med ammo-

niakforpligtigelsen for 2020 efter NEC-direktivet, jf. kommissoriet for udvalget. Det er en po-

litisk beslutning at afgøre, hvordan målet indfries, i hvilket omfang erhvervet skal kompen-

seres, hvilke tiltag, der tages i brug samt hvordan og hvornår tiltagene implementeres. I op-

gørelsen over de enkelte tiltags ammoniakeffekt, sideeffekter og økonomiberegninger er

der ikke taget højde for, at nogle virkemidler vil påvirke effekten af andre virkemidler, hvis

de kombineres.

Der vil være behov for løbende opfølgning på effekten af tiltag, som implementeres og af

evt. frivillige aftaler, der indgås med henblik på justering af indsatserne efter behov, såfremt

der viser sig behov for ydereligere indsatser for at nå i mål med mankoen. Herunder følges

også udviklingen i husdyrbestanden, synergier fra vand- og klimaindsatsen osv.

En oversigt over udvalgets udredning af potentielle tiltag fremgår af bilag 1, hvor sideeffek-

ter, reduktionseffekter, juridiske og administrative forhold samt økonomi også fremgår. En

uddybende beskrivelse af virkemidlerne findes i bilag 2. Beregning af effekter og omkost-

ninger er forbundet med en vis usikkerhed, da de hviler på en række antagelser. De sam-

fundsøkonomiske beregninger omfatter ikke en værdisætning af sideeffekter i forhold til

klima, da det ikke har været muligt at kvantificere virkemidlernes klimaeffekter inden for ud-

valgsarbejdets tidsramme.

Udvalget har udredt følgende potentielle tiltag:

3.1

Lavere opholdstid i stalden

–

mink (hyppig udmugning)

Tabel 3.1.

Oversigt over ammoniakreduktionseffekt og økonomi

Total reduktionspo-

tentiale

802 ton NH3

Erhvervsøkonomisk

omkostningseffektivitet

32 kr. pr. kg NH3

Samfundsøkonomisk

omkostningseffektivitet

7 kr. pr. kg NH3

Erhvervsøko-

nomiske om-

kostninger

25,6 mio. kr.

pr. år

Fra august 2021 indføres et generelt krav om to gange ugentlig tømning af gyllerender for

alle minkbrug. Ved at øge udmugningshyppigheden fra én til to gange ugentligt, reduceres

gødningens opholdstid i stalden og ammoniakemissionen mindskes med cirka 27 %. Tilta-

get vil fremme implementering af BAT-kravet, som i dag først træder i kraft ved ansøgning

om udvidelse/ændring af minkbrug. Et generelt krav vil fremrykke effekten, der ellers først

vil blive opnået efterhånden som minkbrugene bliver miljøgodkendt. Kravet vil alene få be-

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

tydning for eksisterende brug, der ikke har ændret på bedriften siden 2011. De erhvervs-

økonomiske omkostninger vurderes at være op til 25,6 mio. kr. årligt beregnet ud fra, at alle

anvender manuel udmugning. Minkbrug, som allerede har automatiseret udmugning vil

have lavere løbende omkostninger ved kravet end ved manuel udmugning, da de allerede

tidligere, uafhængig af et generelt krav, har foretaget investering i det nødvendige udstyr.

Tiltaget vil have positive sideeffekter mht. kvælstofudvaskning og natur, mens AU umiddel-

bart vurderer, at klimaeffekterne vil være neutrale. Beregningen forudsætter fuld fortræng-

ning af handelsgødning.

3.2

Lavere opholdstid

–

høns (hyppig udmugning)

Tabel 3.2.

Oversigt over ammoniakreduktionseffekt og økonomi

Total reduktions-

potentiale

138 ton NH3

Erhvervsøkonomisk

omkostningseffekti-

vitet

45 kr. pr. kg NH3

Samfundsøkono-

misk omkostningsef-

fektivitet

24 kr. pr. kg NH3

Erhvervsøkonomiske

omkostninger

6,3 mio. kr. pr. år

Fra august 2021 indføres et generelt krav om udmugning tre gange om ugen i stalde til æg-

læggende høner med gødningsbånd. Ved at øge udmugningshyppigheden fra én til tre

gange, reduceres gødningens opholdstid i stalden, og ammoniakemissionen mindskes med

cirka 66 % og 36 % for høns, der holdes henholdsvis i og uden for bur. Der er usikkerheder

forbundet med beregning af effekten, da effekten af teknologien ikke er endeligt dokumen-

teret.

Tiltaget vil have positive sideeffekter mht. kvælstofudvaskning og natur, mens AU umiddel-

bart vurderer, at klimaeffekterne vil være neutrale. Beregningen forudsætter fuld fortræng-

ning af handelsgødning.

3.3

Reduceret råprotein

–

slagtesvin

Tabel 3.3.

Oversigt over ammoniakreduktionseffekt og økonomi

Total reduktionspo-

tentiale

477 ton NH3

Erhvervsøkonomisk

omkostningseffektivitet

20-23 kr. pr. kg NH3

Samfundsøkonomisk

omkostningseffektivitet

-8 - -5 kr. pr. kg NH3

Erhvervsøkonomiske

omkostninger

9,4-10,8 mio. kr. pr. år

Der arbejdes for at indgå en frivillig aftale i 2020 med erhvervet om at reducere ammoniak-

emissionen med minimum 3,7 % via fodring ud over den effekt på 4,3 %, som allerede er

opnået ved forbedring i foderudnyttelsen siden opgørelsen af normtal for 2019/2020. Her er

regnet med en differentieret reduktion afhængig af fodereffektiviteten med en gennemsnitlig

reduktion af N-udskillelsen for alle slagtesvin på 3,7 % ift. normtal anvendt i den nationale

opgørelse for år 2018. De økonomiske beregninger er baseret på et 5-årigt gennemsnit af

priserne på fodermidler og grise, men omkostninger kan variere meget, fra år til år, af-

hængig af de aktuelle priser på korn, proteinfodermidler og grise. Resultaterne er derfor be-

hæftet med stor usikkerhed. Beregningen her er foretaget med udgangspunkt i indførelse af

et krav. En frivillig aftale kan medføre ændrede effekter og omkostninger.

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Effekten kan opnås ved at reducere mængden af fordøjeligt råprotein i slagtesvinefoder.

Ved at reducere mængden af fordøjeligt råprotein, vil dyret udskille mindre urin-N og pH i

gyllen vil falde, hvilket reducerer ammoniakemissionen fra gylle i både stalden, opbevaring i

lager og ved udbringning på marken. Det anbefales, at fastlæggelsen af det maksimale ni-

veau for indhold af fordøjeligt råprotein, tager udgangspunkt i de eksisterende systemer til

beregning af fodernormer, hvor niveauet af fordøjeligt råprotein afhænger af fodereffektivi-

teten. Koblingen med fodereffektivitet er afgørende for at sikre, at dyr med god foderudnyt-

telse ikke bliver underforsynet med protein til muskelvækst, og dermed får en relativt lav

kødprocent samt en lavere tilvækst, hvilket reducerer foderudnyttelsen.

Det anbefales, at resultaterne af den frivillige aftale evalueres løbende sideløbende med

evaluering af øvrige forhold, som kan påvirke målopfyldelse, hvorefter der senest i 2024

træffes beslutning om eventuelle supplerende tiltag, hvis der viser sig behov for det for at

nå målet for den frivillige aftale og mankoen ikke er indfriet. I tilfælde af behov for indførelse

af et lovkrav om reduktion af mængden af fordøjeligt råprotein, skal der udvikles et tilsyns-

og kontrolsystem.

Tiltaget vil have positive sideeffekter mht. kvælstofudvaskning, natur og klima. Der er i be-

regningerne taget højde for det forventede merforbrug af handelsgødning.

3.4

Reduceret råprotein

–

malkekvæg

Tabel 3.4.

Oversigt over ammoniakreduktionseffekt og økonomi

Total reduktionspo-

tentiale

478-956 ton NH3

Erhvervsøkonomisk

omkostningseffektivitet

0-29 kr. pr. kg NH3

Samfundsøkonomisk

omkostningseffektivitet

-34 - 4 kr. pr. kg NH3

Erhvervsøkonomiske

omkostninger

0-28 mio. kr. pr. år

Der arbejdes for at indgå en frivillig aftale i 2020 med erhvervet om at reducere foderets

indhold af råprotein pr. kg tørstof fra gennemsnitligt 170 g pr. kg. tørstof for en årsko til et

endnu ikke nærmere fastlagt optimeret niveau. Reduktionspotentialet afhænger af det en-

delige niveau. Effekten er regnet med et niveau fra 167,5 til 165 g pr. kg. tørstof med ud-

gangspunkt i en ko med gennemsnitlig mælkeydelse. I beregningen af omkostninger er der

regnet på en frivilligaftale. Det forudsættes, at en del malkekøer p.t. overfodres med pro-

tein. Det betyder, at en reduktion i tildeling af råprotein ikke vil påvirke mælkeydelsen. Der

tages ligeledes ikke højde for en eventuel nedgang i mælkeydelsen for højtydende køer.

Ved at reducere mængden af råprotein, vil dyret udskille mindre urin-N og pH i gyllen vil

falde, hvilket reducerer ammoniakemissionen fra gylle i både stalden, opbevaring i lager og

ved udbringning på marken.

Det anbefales, at resultaterne af den frivillige aftale evalueres løbende sideløbende med

evaluering af øvrige forhold, som kan påvirke målopfyldelse, hvorefter der senest i 2024

træffes beslutning om eventuelle supplerende tiltag, hvis der viser sig behov for det for at

nå målet for den frivillige aftale og mankoen ikke er indfriet. I tilfælde af behov for indførelse

af et lovkrav om reduktion af mængden af råprotein, skal der udvikles et tilsyns- og kontrol-

system.

Tiltaget vil have positive sideeffekter mht. kvælstofudvaskning, natur samt fosfor og klima.

Der er i beregningerne taget højde for det forventede merforbrug af handelsgødning.

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

3.5

Fast overdækning af gyllebeholdere

Tabel 3.5.

Oversigt over ammoniakreduktionseffekt og økonomi

Scenarie

Total redukti-

ons-potentiale

522 ton NH3

Erhvervsøkono-

misk

omkost-

nings-effektivitet

38 kr. pr. kg NH3

Samfundsøkonomisk

omkostningseffektivitet

15 kr. pr. kg NH3

Erhvervsøkonomi-

ske omkostninger

19,9 mio. kr. pr. år

Gyllebeholdere

opført efter år

2005

Gyllebeholdere

opført efter år

2010

308 ton NH3

27 kr. pr. kg NH3

0,7 kr. pr. kg. NH3

8,3 mio. kr. pr. år

Der indføres krav om fast overdækning på alle nye og eksisterende gyllebeholdere med fly-

dende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse opført enten siden år 2005 eller

siden år 2010, som har et overfladeareal større end 150 m2. Beholdere undtages, hvor fast

overdækning alene udløser godkendelsespligt. Kravet indfases i 2021 med virkning fra

2024. Fast overdækning kan opnås ved teltoverdækning, betonlåg eller flydedug. I dag

gælder krav om, at alle gyllebeholdere som minimum skal have tæt overdækning, som ty-

pisk består af flydelag. Ved montering af fast overdækning på gyllebeholdere reduceres

ammoniakfordampningen ifølge Miljøstyrelsens Teknologiliste med 50 % i forhold til tæt

overdækning, fx flydelag. Reduktionsprocenten er forbundet med usikkerhed, og der er

igangsat test for at forbedre viden.

Samtidig anbefales det at fjerne muligheden for at fast overdækning af gyllebeholdere kan

vælges som en frivillig teknologi til opfyldelse af bedriftens BAT-krav i miljøgodkendelses-

ordningen fremadrettet. Dette gøres for at fastholde effekten over tid. Fast overdækning bør

fortsat kunne indgå som ammoniakreducerende teknologi i forbindelse med beregning af

depositionskravet for husdyrbrug, der ligger tæt på ammoniakfølsom natur.

Ud fra den bedst tilgængelige viden er det skønnet, at kravet om overdækning af gyllebe-

holdere opført siden 2005 vil omfatte ca. 3.165 eksisterende beholdere (2.310 med kvæg-

gylle, 640 med svinegylle og 215 med minkgylle). Et krav for beholdere opført siden 2010

vil omfatte ca. 1.750 eksisterende beholdere (1.475 med kvæggylle og 276 med svine-

gylle). Heri indgår også vegetabilsk afgasset biomasse og blandet gylle.

Tiltaget vil have positive sideeffekter mht. kvælstofudvaskning, natur samt klima. Beregnin-

gen forudsætter fuld fortrængning af handelsgødning.

Udvalget anbefaler, at der i 2021 og 2022 oprettes en tilskudsordning til etablering af fast

overdækning på eksisterende gyllebeholdere med flydende husdyrgødning og afgasset ve-

getabilsk biomasse. Det vil ændre på de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

3.6

Forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning efter 1. sep-

tember

Tabel 3.6.

Oversigt over ammoniakreduktionseffekt og økonomi

Total reduktionspo-

tentiale

718 ton NH

Erhvervsøkonomisk

omkostningseffektivitet

-1 kr. pr. kg NH

Samfundsøkonomisk

omkostningseffektivitet

-81 kr. pr. kg NH

Erhvervsøkonomiske

omkostninger

-0,8 mio. kr. pr. år

Udbringning af flydende husdyrgødning efter 1. september har som hovedregel en begræn-

set gødningsværdi og kan derfor give anledning til unødige udvasknings- og ammoniaktab.

Praksis med udbringning i perioden efter 1. september hænger ofte sammen med kapaci-

tetsudfordringer, og et tiltag om fast overdækning af gyllebeholdere vil kunne øge beholder-

kapaciteten, idet man undgår, at beholdere belastes af regnvand og derved øges kapacite-

ten på de enkelte ejendomme. Det antages, at alternativerne til udbringning af gylle i sep-

tember primært vil være udbringning i marts/april og nedfældning i august.

Der fastsættes regler, der forbyder udbringning af flydende husdyrgødning efter 1. septem-

ber. Reglen kan indføres i 2021 med virkning fra efteråret 2022, så erhvervet har tid til at

tilpasse sig.

Udvalget vurderer dog, at der vil være behov for at se på, om der for visse afgrødetyper

f.eks. frøgræs og ved vejrmæssigt meget afvigende år eventuelt skal være mulighed for at

udbringe flydende husdyrgødning efter 1. september.

Tiltaget vil have positive sideeffekter mht. kvælstofudvaskning, natur samt klima. Beregnin-

gen forudsætter fuld fortrængning af handelsgødning.

3.7

Øget anvendelse af forsuring eller nedfældning af flydende hus-

dyrgødning

Udvalget har undersøgt et øget krav om forsuring eller nedfældning af flydende husdyrgød-

ning. Det er muligt at vælge mellem staldforsuring, tankforsuring, markforsuring eller ned-

fældning for at opfylde kravet, og det er muligt at skalere tiltaget.

Der kan stilles krav, der øger anvendelse af forsuring og nedfældning for flydende husdyrgødning.

Dette kunne eksempelvis være afgrænset til vårsåede afgrøder, bestemte afgrøder eller særlige ud-

bringningstidspunkter, hvor emissionen er relativ høj. Arealerne, hvor foranstaltningerne iværksættes,

kan afstemmes i forhold til at opnå det samlede ammoniakreduktionsmål for 2020 efter NEC-direkti-

vet. Hvis det alene er en delmængde af den flydende husdyrgødning, som underlægges nye krav, an-

tages der ingen særlige omkostninger for særlige gødningstyper som forgasset eller økologisk gød-

ning, da disse gødningstyper enten kan nedfældes før etablering eller udbringes i andre afgrøder end

vårafgrøder.

De opdaterede emissionsfaktorer for udbragt flydende husdyrgødning og de opdaterede aktivitetsdata

for udbringning har stor indflydelse på virkemidlets udformning, effekt og økonomi.

Det foreslås, at der kan nedsættes en arbejdsgruppe til at komme med forslag til en afgrænsning af

tiltagene, såfremt der bliver behov for at anvende virkemidlet.

Endvidere kan der påbegyndes et arbejde med udredning af mulighederne for at håndtere fiberfraktio-

nen af den afgassede gylle ved separering.

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

3.8

Øvrige anbefalinger med effekt på kort sigt

Der er behov for øget viden om effekter og emissioner fra udvalgte staldsystemer og emis-

sionsreducerende teknologier. Det er desuden vigtigt at få vurderet sideeffekterne, herun-

der klimaeffekter. Denne vurdering vil kræve viden om emissioner af klimagasser, og det

bør derfor overvejes, om det vil være omkostningseffektivt at teste både for emission af am-

moniak og klimagasser samtidig.

Udvalget anbefaler, at opbygning af bedre viden igangsættes hurtigst muligt, med henblik

på at forbedre viden til brug for emissionsopgørelser og normtal samt for at understøtte ud-

viklingen af nye teknologier både på kort og længere sigt.

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

4 Forslag med længere sigte frem

mod 2030

NEC-udvalget har mulighed for at komme med forslag til virkemidler, der bør undersøges i

et lidt længere tidsperspektiv, idet de vurderes at kunne supplere eller på sigt erstatte de

ammoniakreducerende tiltag, som udvalget har udredt kan have effekt på kort sigt (2020).

4.1

Synergi med øvrige indsatser

Inden for de kommende år er der en række miljø- og klimamålsætninger, der skal følges op

af initiativer på landbrugsområdet. Blandt andet må det forventes, at landbrugssektoren

skal bidrage til at indfri regeringens mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pro-

cent i forhold til niveauet i 1990. Der er desuden behov for en yderligere kvælstofindsats for

at opnå et renere vandmiljø. Der er både positiv og negativ synergi mellem virkemidlerne til

reduktion af ammoniak, kvælstof, fosfor og klimagasser i landbruget. Eksempelvis vil syner-

gien til visse klima- og kvælstofvirkemidler være, at et lavere handelsgødningsforbrug redu-

cerer ammoniakemissionen, mens efterafgrøder omvendt øger emissionen.

Flere af de udredte tiltag på kort sigt er tiltag, der ikke kræver investering i maskiner og tek-

nologi, bortset fra fast overdækning af gyllebeholdere og øget anvendelse af forsuring/ned-

fældning. For de øvrige tiltag gælder, at kravet kan udfases igen inden for en kort tidshori-

sont og uden et stort investeringstab, hvis andre tiltag gennemføres med tilsvarende am-

moniakeffekt. For så vidt angår tiltag om øget anvendelse af nedfældning/forsuring ved ud-

bringning, vil det være muligt at tage højde for afskrivninger i forbindelse med en mulig ud-

fasning over tid.

Udvalget foreslår:

I takt med, at der gennemføres andre tiltag, fx kvælstof- eller klimatiltag, der reducerer am-

moniakemissionen vil det blive afspejlet i DCE’s fremskrivninger og opgørelser. Hvis frem-

skrivning og opgørelser tydeligt viser, at reduktionen i 2030 vil overstige Danmarks forplig-

telser efter NEC-direktivet, bør der ske en tilpasning af et eller flere af de generelle krav,

som er indført på kort sigt.

4.2

Revideret BAT-niveau afløser generelle krav

Set i et længere tidsperspektiv kan der være kendte miljøteknologier, som den enkelte

landmand vil foretrække at anvende frem for de generelle krav, der indføres af hensyn til

NEC-direktiv forpligtelsen 2020.

Det kan være miljøteknologier, som af byggetekniske eller økonomiske årsager bedst im-

plementeres i forbindelse med opførelse af et nyt staldbyggeri, men som måske har en

bedre omkostningseffektivitet end de tiltag, der er udredt med effekt på kort sigt. Teknolo-

gier, som hovedsageligt kan implementeres i forbindelse med nybyg, er fravalgt på kort

sigt, fordi der kun sker en langsom udbredelse i takt med nybyggeri, og dermed varer det

en årrække, før en effekt slår igennem på landsplan og i DCE’s fremskrivninger

og opgørel-

ser af ammoniakemissionen. I fremskrivningen af emissionerne i 2030 er der indarbejdet en

forventet udvikling i anvendelse af miljøteknologier, baseret på den nuværende regulering.

Eksempler på kendte teknologier, der bedst egner sig til etablering i forbindelse med opfø-

relse af nyt staldbyggeri, er gyllekøling, luftrensning og staldforsuring.

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Når landmanden vil udvide eller ændre sin bedrift kan han vælge mellem godkendte miljø-

teknologier og staldsystemer, således at de fastsatte emissionsgrænseværdier (BAT-krav) i

miljøgodkendelsesordningen for husdyrbrug, overholdes. Hvis flere teknologier kan efter-

leve et fastsat BAT-krav vil det give øget fleksibilitet for landmanden set i forhold til et krav

om anvendelse af én bestemt teknologi. Regulering via emissionsgrænseværdier frem for

konkrete teknologikrav kan samtidig øge incitamentet til teknologiudvikling.

Der gennemføres i øjeblikket et større projekt om opdatering af det faglige grundlag bag

BAT-kravene i MFVM, hvor AU og IFRO udarbejder et opdateret fagligt grundlag for staldty-

per og miljøteknologier i stald og lager for alle dyretyper. Relevante parter deltager i en føl-

gegruppe. Når det faglige projekt afsluttes, skal der tages stilling til evt. justeringer i emissi-

onsgrænseværdierne under

hensyntagen til EU’s BREF og principperne i IE-direktivet.

Det

kan som led heri vurderes, hvorvidt eventuelle justeringer i emissionsgrænseværdierne vil

være tilstrækkelige til på sigt at kunne erstatte et eller flere af de tiltag, der ventes imple-

menteret på kort sigt.

Tilskudsmuligheder til modernisering af stalde og investering i ammoniakreducerende miljø-

teknologier er med til at fastholde udviklingen af en mere miljøvenlig husdyrproduktion. Til-

skudsordningerne kan endvidere fremme den grønne omstilling yderligere, hvis der stilles

krav om investering i miljøteknologier, der reducerer mere end det fastlagte BAT-krav. Hvis

det skal give varig effekt ud over den forventede udvikling i fremskrivningen, skal den

øgede effekt ikke senere kunne anvendes i forbindelse med en ændring eller udvidelse af

bedriften, ligesom effekten skal opretholdes i hele staldens levetid.

Udvalget foreslår:

Hvis der som opfølgning på BAT-projektet sker en justering af emissionsgrænseværdierne

for husdyrbrug, vil det blive

afspejlet i DCE’s opgørelser og fremskrivninger i takt med, at

der udbredes flere teknologier i staldene. Hvis opgørelser og fremskrivninger tydeligt viser,

at reduktionen i 2030 vil overstige Danmarks forpligtelser efter NEC-direktivet, bør der over

tid ske en tilpasning af de generelle krav, som ventes indført på kort sigt. En emissions-

grænseværdi frem for et teknologikrav vil skabe mere fleksibilitet for den enkelte landmand

og bidrage til en fortsat udvikling og innovation af miljøteknologier i landbruget med henblik

på at sikre, at NEC-direktivets målsætning i 2030 opfyldes på den mest hensigtsmæssige

og omkostningseffektive måde.

Samtidig bør tilskudsmuligheder til modernisering af stalde og ammoniakreducerende miljø-

teknologier fortsat bidrage til den grønne omstilling. Der ønskes større stabilitet i ordnin-

gerne over tid, så landmanden får mulighed for at langtidsplanlægge på sin bedrift, fx ved

at samme tilskudsordninger kører fast hvert andet år, og de nuværende stop-and-go effek-

ter undgås. For at fremme omstillingen yderligere kan det, i etableringen af tilskudsordnin-

ger, gøres attraktivt at investere i miljøteknologier, som reducerer mere end det fastlagte

BAT-krav. Her kan der desuden ses på muligheden for at forpligte tilskudsmodtager til at

opretholde reduktionskravet i hele staldens levetid med evt. mulig korrektion af emissions-

faktor som følge af ny viden.

4.3

Nye godkendte teknologier kan afløse generelle krav

Der udvikles løbende nye teknologier til reduktion af ammoniak fra landbruget. Nye teknolo-

gier vil blive optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste, når deres miljøeffekt og driftsstabili-

tet er tilstrækkeligt dokumenteret. Landmanden kan vælge mellem miljøteknologierne på

listen for at opfylde BAT-kravene i forbindelse med en udvidelse eller ændring af bedriften

(miljøgodkendelsesordningen for husdyrbrug). Hvis der introduceres ny miljøteknologi på

markedet, som er omkostningseffektiv for landmanden, kan det være relevant at afsøge,

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

om teknologien skal erstatte et af de generelle krav, der ventes implementeret for at over-

holde NEC-direktivet 2020. Hvis det er tilfældet, bør teknologien ikke samtidig kunne indgå

på Teknologilisten som en valgmulighed i forhold til at bedriften skal leve op til BAT-kravet.

Teknologien bør heller ikke indgå i beregning af et evt. revideret BAT-niveau, hvis den ind-

føres som krav. Eksempler på aktuelle udviklingsprojekter ses inden for både foder, avl,

teknologier i stald, lager og mark samt tilsætningsstoffer til gyllen, se bilag 3. Der er ikke

tale om en udtømmende liste.

Udvalget foreslår:

I takt med, at der introduceres nye omkostningseffektive teknologier på markedet, bør der

tages stilling til, om de skal erstatte et eller flere af de krav, der ventes implementeret som

følge af NEC-forpligtelsen 2020. Det kan bidrage til en fortsat udvikling og innovation af mil-

jøteknologier i landbruget med henblik på at sikre, at NEC-direktivets målsætning i 2030

opfyldes på den mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive måde.

4.4

Grøn omstilling gennem styrket teknologiudvikling, smidig certifi-

cering og lovgivning

Udvikling af mere miljøeffektive teknologier til landbrugssektoren kan styrke konkurrenceev-

nen, forbedre miljø- og sundhedstilstanden og fremme eksporten af teknologier. Som led i

den grønne omstilling af landbrugssektoren skal der skabes gode rammer for innovation og

udvikling. Der skal arbejdes for, at alle sektorer kan vælge mellem flere miljøteknologiske

løsninger og at landmandens teknologiinvestering fortsat kan ske i tillid til effekt og driftssta-

bilitet. Samtidig er det relevant løbende at se på de administrative barrierer, der kan være

for at landmænd investerer i ammoniakreducerende tiltag, eksempelvis mulighed for place-

ring af gyllebeholdere i det åbne land.

Det er dyrt at udvikle nye teknologier, også i landbrugssektoren. Det tager lang tid og kræ-

ver god finansiering at opfinde og udvikle en ny teknologi. Når teknologien er færdigudvik-

let, skal miljøeffekt og driftsstabilitet testes endeligt, før den kan optages på Miljøstyrelsens

teknologiliste. Teknologilisten indeholder de miljøteknologier, der kan anvendes i miljøgod-

kendelser til at opfylde de gældende ammoniak- og lugtkrav. Miljøstyrelsen optager nye

teknologier på baggrund af indstillinger fra ekspertudvalget MELT, der vurderer testplaner

og rapporter (se bilag 4). Teknologiproducenterne oplever, at der er konkurrence om fonds-

midler til udviklings- og testprocessen og en høj egenfinansiering, mens også processen for

test, godkendelse og optagelse på Teknologilisten tager lang tid og opleves som en admini-

strativ byrde. Fra udviklingen starter og til optagelsen på Teknologilisten, kan det være van-

skeligt for producenten at afsætte produktet på markedet. Teknologiproducenterne efter-

spørger hjælp til en screening af markedspotentialet for en kommende teknologi, som kan

bidrage til afklaring af, om det er værd at søge fondsmidler og teste teknologien. Agroindu-

stribranchen arbejder også på at styrke deres medlemmers forståelse og anvendelse af

Teknologilisten. Mindre virksomheder kan have svært ved at finde ud af, hvad der skal le-

ves op til fra opfindelse til markedsadgang og svært ved at finde vej gennem procedurerne.

Det danske marked for miljøteknologi i landbrugssektoren er ganske lille og det udgør en

barriere for teknologiudviklingen. Gode muligheder for eksport af grønne landbrugsløsnin-

ger til andre EU lande vil derfor gavne innovation og vækstvilkår i Danmark. Danmark har i

mange år arbejdet for lettere adgang til markederne i Tyskland og Holland gennem VERA-

samarbejdet, som er et samarbejde om gensidig anerkendelse af test og verifikation af mil-

jøteknologier til landbrugsområdet, se yderligere beskrivelse i bilag 4. EU har åbnet ETV-

ordningen (Environmental Technology Verification Programme) for landbrugsteknologier,

som har samme formål som VERA og derfor kan øge adgangen til nye markeder.

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

EU-landenes efterspørgsel efter miljøteknologier er tæt forbundet med miljøreguleringerne i

de øvrige EU-lande, som har ophæng i en række EU direktiver, der implementeres forskel-

ligt i de enkelte medlemsstater.

Udvalget foreslår:

At der skabes bedre vilkår for teknologiproducenterne og teknologiudvikling ved:

At gennemføre en analyse af procedurerne for optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste

med henblik på at finde barrierer og strømline processen yderligere med henblik på at af-

korte sagsbehandlingstiden og gøre processen mere transparent. Herunder bør der bl.a.

indgå en dialog med testinstitutterne.

At gennemføre en analyse af barrierer for teknologifremme på landbrugsområdet. Et ele-

ment i analysen bør være muligheden for, at teknologiproducenten kan få screenet potenti-

alet ved en ny teknologi på fx et universitet, testinstitut eller tilsvarende. Desuden bør ana-

lysen afdække muligheden for at etablere et system, der bærer produktet nemt og hurtigt

gennem test og ansøgningsprocedure.

At minimere de administrative barrierer for, at landmanden investerer i ammoniakreduce-

rende teknologi.

At Danmark arbejder for, at VERA-samarbejdet overføres til EU-ETV ordningen.

At der arbejdes på et mere ensartet og højt miljøbeskyttelsesniveau i alle medlemsstater,

og at der kommer øget fokus på at understøtte og fremme udviklingen af teknologi som led

i den grønne omstilling. Det kan både bidrage til teknologiudvikling og eksportfremme til

gavn for danske teknologiproducenter, højere miljøbeskyttelse på EU-plan og mere lige

konkurrencevilkår for landbrugserhvervet.

4.5

Et nyt forum for fremme af miljøteknologier til landbruget

Dialog mellem teknologiproducenter, landbrugserhverv og myndigheder om aktuelle udvik-

lingsprojekter, tendenser i markedet for teknologiproducenterne, udviklingsbehov og barrie-

rer for teknologifremme kan bidrage til at identificere løsninger, forbedringer og fremme ud-

viklingen af nye og mere effektive miljøteknologier til landbrugserhvervet. Herunder kan det

være relevant at se på ordninger til miljøteknologi og optagelseskriterier til Miljøstyrelsens

Teknologiliste. Ligeledes kan det være relevant at drøfte nye teknologier med potentiale,

der i de kommende år vil blive udviklet, men som vil mangle dokumentation samt udvikling

af målemetoder. Desuden vil det være relevant at følge opstarten af den fælles EU-ETV

ordning på landbrugsområdet for at videndele om nye markedsmuligheder, anvendte test-

protokoller, nye muligheder eller barrierer for teknologiproducenter og landbrugserhvervet.

Udvalget foreslår:



At der nedsættes et forum, der mødes årligt for at drøfte



Udviklingsprojekter og nye miljøteknologier og målemetoder på vej i landbruget



Udviklingsbehov og barrierer for teknologifremme, herunder analyse af barrierer for tek-

nologifremme og muligheden for et screeningssystem som nævnt ovenfor



Ordninger for miljøeffektive landbrugsteknologier og optagelseskriterier til Miljøstyrelsens

Teknologiliste



Erfaringer med opstart og anvendelse af EU-ETV-ordningen, internationale standarder og

testprotokoller

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

4.6

Øget omlægning til økologi

Regeringen har et mål om som udgangspunkt at fordoble det økologiske areal, det økologi-

ske forbrug og den økologiske eksport frem mod 2030.

En reduktion af ammoniakemissionen ved omlægning til økologi vil først og fremmet bestå i

en reduktion af husdyrtætheden og dermed husdyrbestanden. Ifølge den danske imple-

mentering af nitratdirektivet må landbrugers samlede gødningsmængde fra husdyrgødning

og anden organisk gødning ikke overstige 170 kg kvælstof pr. ha. Konventionelle kan her-

udover anvende kunstgødning, som ikke er tilladt i økologisk produktion. Derudover har

konventionelle mælkeproducenter EU-dispensation til at bruge op til 230 kg kvælstof fra

husdyrgødning pr. ha., hvilket økologerne ikke har. Økologer, der modtager Økologisk Are-

altilskud, har en yderligere begrænsning på max 107 kg udnyttet kvælstof pr. ha. og kan få

et tillæg, hvis de max. anvender 65 kg udnyttet kvælstof pr. ha. I praksis er husdyrtætheden

på økologiske bedrifter noget mindre end konventionelle bedrifter grundet krav om udeareal

til dyrene og en høj selvforsyningsgrad med foder. For svin er ammoniakemissionerne pr.

dyr noget højere end for konventionelle dyr, grundet længere levetid, højere pladskrav til

dyrene, krav om adgang til udearealer og andre staldsystemer samt at det i foder ikke er

tilladt at iblande f.eks. syntetiske aminosyrer. På grund af de driftsmæssige krav til uden-

dørs svineproduktion, vil der dog være plads til langt færre svin i forhold til det samme land-

brugsareal.

For fjerkræ vurderes det, at der ikke er en gevinst i forhold til ammoniakemission ved at

omlægge til økologisk produktion.

Udvalget foreslår:

At der i arbejdet med at indfri regeringens målsætning for økologi, er opmærksomhed på

ammoniakemissionen fra økologisk husdyrproduktion.

4.7

Bedre emissionsopgørelser

Danmark er i henhold til NEC-direktivet og LRTAP-konventionen forpligtet til årligt at op-

gøre og indberette de danske emissioner af luftforurenende stoffer. Hvert andet år skal den

forventede udvikling i emission desuden fremskrives. Både opgørelser og fremskrivninger

udarbejdes af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på vegne af Miljø- og Fødevare-

ministeriet. Arbejdet bygger så vidt muligt på officielle statistikker og centrale registre og er

underlagt en international review proces, hvor Danmark ligger blandt de bedste i EU. Der er

dog områder, hvor det kan være vanskeligt at skaffe aktivitetsdata fra officielle kilder, og

her kan det være nødvendigt at estimere emissionen fra en given kilde på baggrund af ek-

spertvurderinger. Brugen af ekspertvurderinger kan gøre emissionsopgørelserne mere

usikre og give større årlige udsving end ved brug af statistikker og registre.

Der har i de seneste år været stort fokus på at forbedre emissionsopgørelserne. MFVM har

i samarbejde med DCE iværksat en række initiativer for at fremskaffe data, der kunne kon-

solidere eller erstatte ekspertvurderinger i emissionsopgørelserne. En del af disse initiativer

har af forskellige grunde haft karakter af øjebliksbilleder.

Valide målinger og dokumentation af emissioner fra staldsystemer og miljøteknologier er

også centralt i emissionsopgørelserne og i fastsættelsen af emissionsfaktorer og normtal.

Der er gennemført målinger og test af en række stalde og teknologier. Der er dog stadig

behov for valid dokumentation af effekter og emissioner fra udvalgte miljøteknologier og

staldsystemer, som er i drift i dag. Det gælder også udvikling af mere valide målemetoder.

Bedre dokumentation og viden kan dels styrke kvaliteten af emissionsopgørelser og miljø-

regulering til gavn for både erhverv og miljø, og samtidig vil det kunne danne et mere solidt

afsæt for dokumentationen af nye miljøteknologier, da effekter måles i forhold til visse stald-

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

systemer, som i dag udgør en reference. Over tid kan det øge validiteten, hvis der kan ud-

vikles metoder, som gør det muligt at dokumentere teknologiers effekter pr. m2 eller ha

frem for som procent i forhold til en reference.

I tråd hermed er der en indsats i gang for at skabe mere systematik i arbejdet med normtal-

lene og de løbende justeringer, der foretages som følge af den generelle udvikling eller ny

viden. Indsatsen vil kunne bidrage til videndeling på tværs og mere solide videngrundlag.

Udvalget foreslår:

At der fortsat sættes fokus på at forbedre emissionsopgørelserne, særligt i forhold til at

etablere løsningsmodeller, som fremadrettet kan give mulighed for at indhente kontinuerlige

og valide aktivitetsdata.

At der igangsættes dokumentation af effekter og emissioner fra udvalgte staldsystemer og

miljøteknologier til stald og lager med henblik på at forbedre viden til brug for emissionsop-

gørelser, normtal og nye teknologier. Herunder indgår også udvikling af mere valide måle-

metoder.

At der også fremadrettet er fokus på at skabe øget gennemsigtighed i normtalsarbejdet.

4.8

Reducere emission fra ikke-landbrugskilder

Ca. fem procent af den danske ammoniakudledning kommer fra ikke-landbrugskilder. Det

drejer sig om stationær forbrænding (2,9 %), vejtransport (1,1 %), industrielle processer

(0.6 %) og affald (0.9 %). Hovedparten af udledningen fra disse kilder sker som følge af an-

vendelsen af ammoniak i denitifikations-anlæg på industrianlæg og katalysatorer i biler eller

ved omdannelse af NOx. Ammoniakslip fra industrianlæg og kraftvarmeværker reguleres

via anlæggets miljøgodkendelse, mens det for køretøjer er en del af euronormen.

Udvalget foreslår:

Udviklingen i ammoniakudledning fra andre kilder bør følges tæt.

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

5 Litteraturliste

Adamsen, A. P. S., Kai, P., Kristensen, E. F., Poulsen, H. D., & Lund, P. 2016. Miljøtekno

logier i det primære jordbrug

–

driftsøkonomi og miljøeffektivitet. DCA

–

Nati-

onalt center for fødevarer og jordbrug. https://naturerhverv.dk/filead-

min/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Projekttilskud/Landdistrikter/Mil-

joeteknologi_2016/DCA_rapport_2016_Sektor_1_3_ver-

sion_24feb2016_rev_31-05-2016.pdf

Albrektsen, R., & Mikkelsen, M. H. 2020. Konsekvensberegninger for ammoniakreduce-

rende tiltag. Ammoniakemission fra landbrugssektoren. Aarhus Universitet,

DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi. Ikke publiceret ved udgivelses-

tidspunkt.

Andersen, M. S., Rasmussen, L. M. F., & Brandt, J. 2019. Miljøøkonomiske beregningspri

ser for emissioner 3.0. Notat fra DCE

–

National Center for Miljø og Energi,

Aarhus Universitet, 22 pp.

Birkmose, T. & Hørfarter, R. 2019. Opgørelse af antal gylletanke i Danmark. SEGES, Land

brug & Fødevarer F.m.b.A, Gødningsteam, december 2019.

Børsting, C. F., Weisbjerg, M. R., Larsen, M., Hellwing, A. L. F., Johansen, M., & Kai, P.

2020. Udredning af mulighed for implementering af krav om reduceret råpro-

tein i slagtesvin- og malkekvægfoder i forbindelse med NEC-udvalgsarbej-

det. Beregning af ammoniakreduktionseffekt samt udredning af sideeffekter:

Besvarelse vedr. malkekvægfoder, Nr. 2020-0098663, 20 p., jun. 10, 2020.

https://pure.au.dk/portal/files/194924304/Reduceret_r_protein_til_mal-

keke_er_100620.pdf

Callesen, G. E., Jacobsen, B. H. 2020. Notat om forudsætninger for drifts- og miljøøkonomi

i svinestalde i BAT-projekt. Københavns Universitet, Institut for Fødevare og

Ressourceøkonomi.

Christensen, M. G. & Hansen, B. I. 2020. Overdækning af gyllebeholder, omkostningseffek

tivitet, grise. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø

Danmarks Statistik. 2020. Erhvervslivets sektorer: Pelsdyr33. Lokaliseret april 2020 på:

https://www.statistikbanken.dk/10204

Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H. 2020. Virkemid

ler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet,

DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452 s.

–

DCA rapport nr.

174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf

Feilberg, A., Kai, P., Adamsen, A. P. S., Sørensen, P., & Bak, J. L. (2020). Svar på bestil

ling om kvalitetssikring af tre virkemidler til NEC udvalget. Aarhus Universi-

tet, DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Nr. 2020-0079001, 7

s., jun. 29, 2020. https://pure.au.dk/portal/files/191282207/Kvalitetssik-

ring_af_ammoniakreducerende_virkemidler_NEC_250620.pdf

Finansministeriet. 2017. Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Finansministeriet, Center for konkurrence, selskaber og forsyning, Køben

havn.

Hansen, M. N. 2014. Overdækning af gylle, Redegørelse opdatering og vurdering af viden

skabelig dokumentation. AgroTech A/S, Institut for Jordbrugs- og Fødevare-

innovation.

Hansen, M. N., & Rasmussen S. G. 2013. Lugtemission fra minkhaller. Måling af lugte

mission fra naturligt ventilerede produktionshaller. Agrotech A/S, Institut for

Jordbrugs- og Fødevareinnovation.

Jacobsen, B. H. 2017. Beregning af kvælstofskyggepris med udgangspunkt i Fødevare- og

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Landbrugspakken, 27 p., apr. 24, 2017. IFRO Udredning, Nr. 2017/08

Jacobsen, B. H. 2019. Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af

ammoniakemission i 2020 og 2030, 35 p, IFRO udredning, Nr. 2019/05.

LMO kvæg. 2020. Opgørelse over meromkostninger til foderanalyser gennem krav om re-

duceret råprotein. Kan tilgås elektronisk:

https://www.lmo.dk/raadgivning/kvaeg/foderanalyser-og-beholdningsopgoe-

relse

Mikkelsen, M. H. 2020. Konsekvensberegning for øget forsuring eller anden

ammoniakreducerende teknologi ved udbringning af husdyrgødning. Aarhus

Universitet, Notat fra DCE

–

National Center for Miljø og Energi. Ikke publi-

ceret ved udgivelsestidspunkt

Mikkelsen, M. H., & Albrektsen, R. 2020. Forbedring af datagrundlaget for opgørelse af

ammoniakemissionen fra landbruget. Aarhus Universitet, Notat fra DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 26 pp.

Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Hafner, S., Nyord, T. og Sommer, S. 2020. Konsekvens-

beregning for ammoniakemissionen som følge af opdatering af data for ud-

bringningspraksis og emissionsfaktorer. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt

Center for Miljø og Energi. Ikke publiceret ved udgivelsestidspunkt.

Miljø- og Fødevareministeriet. 2016. Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende hø-

ner, BEK nr 881 af 28/06/2016.

Miljø- og Fødevareministeriet. 2019. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af

husdyrbrug, BEK nr 1261 af 29/11/2019.

Miljø- og Fødevareministeriet. 2020. Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og

om opbevaring og anvendelse af gødning, BEK nr 1176 af 23/07/2020.

Miljøstyrelsen. 2010. Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råpro-

tein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien). https://oldwiki.mst.dk/Get-

File.aspx?File=/BAT/Teknologiblade/BaggrundsnotatAATPBVteknologi_fina-

rettet110328l.pdf

Miljøstyrelsen. 2011a. Hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes

i bur (alternativ hønsehold). Teknologiblad. https://oldwiki.mst.dk/Get-

File.aspx?File=/BAT/Teknologiblade/Hyppigfjernelseafgoedningfraaeglaeg-

gendehoenssomikkeholdesibur.pdf

Miljøstyrelsen. 2011b. Hyppig fjernelse af gødning fra berigede bure til ægproduktion.

Teknologiblad. https://oldwiki.mst.dk/GetFile.aspx?File=/BAT/Teknologi-

blade/Hyppigfjernelseafgoedningberigedebure.pdf

Nielsen, O-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Mikkelsen, M. H., Nielsen, M., Gyldenkærne,

S., Fauser, P., Albrektsen, R., Hjelgaard, K.H., Bruun, H.G., & Thomsen, M.

2020. Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Emission in-

ventories from the base year of the protocols to year 2017. Aarhus Univer-

sity, DCE

–

Danish Centre for Environment and Energy, 559 pp. Scientific

Report No. 369.

http://dce2.au.dk/pub/SR369.pdf

Nyord, T., & Adamsen, A. P. S. 2020. Oversigtsskema over sideeffekter på klima ved

ammoniaktiltag. Aarhus Universitet, DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer

og Jordbrug, Nr. 2020-0117207, 4 p., aug. 31, 2020. https://pure.au.dk/por-

tal/files/195650037/Oversigtsskema_over_sideeffekter_p_klima_ved_ammi-

niaktiltag_27082020.pdf

Nyord, T., Kai, P., & Sommer, S. G. 2018. Praktiske udfordringer ved indførsel af

gyllenedfældnings- og gylleforsuringspåbud i Danmark. Aarhus Universitet,

DCA

–

Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug, Nr. 2018-760-000860, 15 p.

Sørensen, P. 2020a. Opgørelse af fortrængt handelsgødning ved NEC-tiltag (til brug for

NEC-udvalgsarbejdet

–

Udbringning, Stald og Lager). Aarhus Universitet,

DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Nr. 2020-0102100, 3 p.,

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

jun. 04, 2020. https://pure.au.dk/portal/fi-

les/189701811/Opg_relse_af_fortr_ngt_handelsg_dning_040620.pdf

Sørensen, P. 2020b. Redegørelse for sideeffekter af ammoniak- reducerende virkemidler

i forbindelse med NEC-udvalgsarbejdet. Aarhus Universitet, DCA

–

Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug. Udbringning, Nr. 2020-0093221, 7 p., maj

13, 2020. https://pure.au.dk/portal/files/187610701/Sideeffek-

ter_ved_krav_om_forsuring_af_gylle_i_DK_f_begr_nsning_af_ammoniak-

emission_13052020.pdf

Sørensen, M. T., Børsting, C. F., Hellwing, A. L. F., & Kai, P. 2020. Udredning af mulighed

for implementering af krav om reduceret råprotein i slagtesvin- og malke-

kvægfoder i forbindelse med NEC-udvalgsarbejdet. Beregning af ammoniak-

reduktionseffekt samt udredning af sideeffekter. Del vedr. slagtesvinefoder,

Nr. 2020-0098663, 10 p., jun. 10, 2020. https://pure.au.dk/portal/fi-

les/190944028/Reduceret_protein_til_slagtesvin_100620.pdf

Videncentret for Landbrug. 2011. Generelt om tekniske og økonomiske forudsætninger,

Pelsdyr december 2011.

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Bilag 1: Oversigt over virkemidler omfattet af ud-

valgets vurderinger

Virkemiddel

Ammoniakeffekt

[ton NH3]

Erhvervsøkonomisk

omkostningseffektivi-

tet

[kr.

pr. kg NH3 reduce-

ret]

Samfundsøkonomisk

omkostningseffektivitet

[kr. pr. kg NH

reduceret]

Sideeffekter

Samlet reduktion

af kvælstof til

vandmiljøet

[ ton N]*

-132

Klima**

Fosfor

Natur

Lugt

Lavere opholdstid i stalden - mink

(hyppig udmugning)

-802

Neutral

Positiv

Neutral

Lavere opholdstid i stalden - høns

(hyppig udmugning)

-138

-23

Neutral

Positiv

Neutral

Reduceret råprotein

–

slagtesvin ved

8 % reduktion

Reduceret råprotein

–

malkekvæg

ved 9% for kvæg på gyllesystemer

-477

20-23

-8 - -5

-78

Positiv

Neutral

Positiv

Neutral

-478 - -956

0-29

-34 - 4

-78 - -156

Positiv

Stald

og 4% for kvæg på dybstrøelses-

stald

Fast overdækning

Beholdere opført efter

2005

Beholdere opført efter

Kan skaleres

Negativ

-718

-1

-81

-276

Positiv

2010

Øget anvendelse af forsuring eller

nedfældning i vårsåede afgrøder

Forbud mod udbringning af flydende

husdyrgødning efter

1. september

-522

-308

0,7

-86

-51

Særde-

les po-

sitiv

Be-

græn-

set Po-

sitiv

Positiv

Neutral

Positiv

Neutral

Lager

Neutral

Positiv

Neutral

* Der er i effekterne ikke taget højde for, at nogle virkemidler vil påvirke effekten af andre virkemidler, hvis de kombineres. Det gælder

både ang. ammoniak og kvælstof. Derudover forudsættes i de nuværende effektberegninger fuld fortrængning af handelsgødning for

de fleste tiltag og merforbrug af handelsgødning for så vidt angår tiltag omkring reduceret råprotein. Ang. kvælstof til vandmiljøet er

udvaskning fra rodzone og deposition til vandmiljø omregnet til en samlet effekt ift. udvaskning til vandmiljøet.

** Baseret på AU’s umiddelbare vurdering. For virkemiddel om forbud mod udbringning er klimavurderingen foretaget af MFVM.

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

Arealer

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Bilag 2: Baggrundsnotat med ud-

dybende analyse af alle virkemid-

ler

1. Opdatering af datagrundlag

2020

I forbindelse med NEC-udvalgets arbejde har der været en øget bevågenhed rettet mod da-

tagrundlaget som anvendes i den nationale emissionsopgørelse, herunder datagrundlaget

for landmændenes praksis for udbringning af husdyrgødning til marken. Der findes ikke

egentlige årlige statistiske opgørelser eller andre registre, som indeholder informationer om

udbringningspraksis og derfor er datagrundlaget baseret på relativ få undersøgelser kombi-

neret med et kvalificeret skøn estimeret af SEGES. I sommeren 2020 har SEGES vurderet

muligheden for at styrke datagrundlaget for landmændenes udbringningspraksis ved at an-

vende data fra gødningsplanlægningsprogrammet MarkOnline, hvilket har resulteret i en

opdatering af aktivitetsdata for årene 2016-2020 (Mikkelsen et al., 2020; Albrektsen & Mik-

kelsen, 2020).

Aarhus universitet (AU) har gennem længere tid og frem til sommeren 2020 foretaget en

større opdatering af datagrundlaget, med beregning af nye emissionsfaktorer (EF) for gylle

udbragt i marken. Der foreligger nu et udkast til en rapport, hvor det beskrives, hvorledes

disse er udregnet (Mikkelsen et al., 2020; Albrektsen & Mikkelsen, 2020). Denne rapport

bliver nu fagfællevurderet og kan offentliggøres, når rapporten er revideret på baggrund af

evt. indkomne kommentarer.

De nye emissionsfaktorer (EF) er generelt lavere end de, som er blevet benyttet indtil nu

(Mikkelsen et al., 2020; Albrektsen & Mikkelsen, 2020), og er især blevet markant lavere for

kvæggylle. Ændringerne for de foreslåede nye EF i forhold til de hidtil anvendte, er ifølge

AU et resultat af, at der i dag er større viden om ammoniakemission fra udbragt gylle kom-

bineret med en mere præcis modelberegning af EF. Således bygger den nye model dels på

et langt større datasæt af mere pålidelige målinger, dels indeholder den flere variable. Des-

uden er der blevet foretaget generelle forbedringer af modellen, fx at meteorologiske data

for vindhastighed korrigeres til den højde, som målingerne i databasen er foretaget i.

DCE har beregnet ændringer i den samlede emission fra landbrugssektoren i årene 2005

og 2018, som følge af opdatering af udbringningspraksis (også kaldet aktivitetsdata) samt

opdatering af ammoniakemissionsfaktorer (EF) (Mikkelsen et al. 2020; Albrektsen & Mikkel-

sen, 2020). Konsekvensberegningen er sammenlignet med ammoniakemissionen opgjort i

den seneste nationale opgørelse for landbrugssektoren afrapporteret i 2020 (Nielsen et al.,

2020), mens år 2005 er relevant, fordi det udgør basisåret for reduktionskravet i NEC Direk-

tivet og Gøteborg Protokollen, som har til formål at nedbringe luftforurening for dermed at

reducere utilsigtede skader for miljø og sundhed.

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Konsekvensberegningen med de opdaterede data for udbringning medfører for år 2005, at

ammoniakemissionerne er 3,6 kt NH3 lavere i forhold til den seneste afrapporterede natio-

nale opgørelse afleveret i 2020 (Mikkelsen et al., 2020; Albrektsen & Mikkelsen, 2020). Re-

duktionen svarer til en lavere udledning på 4 % af den totale ammoniakemission fra land-

brugssektoren i 2005. Konsekvensberegningen for år 2018 er ligeledes reduceret, med 4,9

kt NH3, svarende til en reduktion på 7 % af den samlede udledning fra landbrugssektoren i

2018. Beregningen med de opdaterede data har alene en indflydelse på ændringer i am-

moniakemissionen for udbringning af husdyrgødning, og har således ikke indflydelse på ud-

ledninger af ammoniak fra de øvrige kilder.

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

2 Stald

2.1

Hyppig udmugning mink

Udmugning to gange ugentlig på minkbrug. Ved at øge udmugningshyppigheden fra en til

to gange ugentligt, reduceres gødningens opholdstid i stalden, hvorved ammoniakemissio-

nen mindskes.

Total reduktionspotentiale:

Omkostningseffektivitet:

802 ton reduceret NH

32 kr. pr. kg. reduceret NH

Jura

Hyppig udmugning kan indarbejdes som et generelt krav for alle minkbrug i husdyrgød-

ningsbekendtgørelsen i august 2021 eller 2022 afhængig af den efterfølgende politiske be-

handling af udvalgets anbefalinger.

Pelsdyr er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen generelle krav til indretning af

stalde m.v. i kapitel 4 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2020). Desuden gælder der særlige

krav for indretning og drift af pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr m.v. efter husdyrgød-

ningsbekendtgørelsens kapitel 13. Det følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 47,

stk. 5, at der skal renses i, under og omkring gødningsrenderne, herunder kanterne af gød-

ningsrenderne, og gødningsrenderne skal tømmes mindst én gang om ugen i perioden fra

16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15.

april. Den nærmere implementering fastlægges senere.

Ved ansøgning om udvidelse/ændring af minkbruget, bliver minkbruget i dag omfattet af

BAT-krav om to gange ugentlig tømning af gyllerenderne på minkbrug. Indførelsen af det

nye generelle krav vil derfor kun få betydning for eksisterende brug, der ikke har ændret på

bedriften siden 2011.

Tilsyn og kontrol

Udmugningshyppigheden kontrolleres i forbindelse med tilsynsbesøg på husdyrbruget.

Kontrol af tømning af gyllerenderne foretages ved eftersyn af logbogen.

Miljøeffekt

Virkemidlet optræder på Miljøstyrelsens teknologiliste. Tømning af gyllerenderne to gange

om ugen eller mere giver en reduktion på 27 % i forhold til tømning én gang ugentligt. Tøm-

ning af gyllerenderne kan foretages manuelt eller mekanisk.

Ammoniakreduktionen ved to gange ugentlige udmugninger blev fastsat som BAT på mink-

farme i december 2011. Som følge af dette anvendte ca. 11 % af minkbrugene i 2017 alle-

rede virkemidlet (Mikkelsen & Albrektsen, 2020).

Konsekvensberegningen viser, at der forventes en reduktion i emissionen fra minkprodukti-

onen fra stald og lager på 1.229 tons NH3, mens emissionen fra udbragt husdyrgødning sti-

ger med 151 tons NH3, fordi der er mere kvælstof tilgængeligt i husdyrgødningen ved ud-

bringning til mark. Antages en uændret anvendelse af den samlede mængde N til afgrø-

derne, vil den øgede mængde N i husdyrgødningen betyde en reduktion i N-forbruget i han-

delsgødning, hvilket er beregnet til 441 tons N svarende til en mindre NH3-udledning på 14

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

tons. Samlet set vil tiltaget reducerer emissionen med 1.092 tons NH3 i forhold til niveauet i

2018 (Albrektsen & Mikkelsen, 2020).

I 2019 var minkbestanden på 2,5 mio. årstæver i forhold til 3,4 mio. i 2018. Foreløbige tal

for 2020 indikerer ligeledes en lavere bestand end i 2018. Dermed bliver reduktionspotenti-

alet ved hyppig udmugning ligeledes mindre. Reduceres effekten af tiltaget proportionalt

med reduktionen i antal mink, bliver effekten af hyppig udmugning baseret på minkbestan-

den i 2019 således på 802 ton NH3.

Ved at gøre BAT-niveauet obligatorisk for alle minkbrug, vil man fremrykke den effekt, der

ellers på sigt ville blive opnået, efterhånden som brugene blev miljøgodkendt. Der vil derfor

ikke fremadrettet kunne opnås yderligere effekt ved dette virkemiddel.

Sideeffekter

De væsentligste sideeffekter ved et krav om hyppig udmugning for mink er vurderet af

DCA, og sideeffekterne beskrives i forhold til klima, vandmiljø (N og P), lugt og natur (Feil-

berg et al., 2020; Nyord & Adamsen, 2020; Sørensen, 2020a; Albrektsen & Mikkelsen,

2020).

MFVM har på baggrund af DCA notater foretaget opdateringer af kvælstofeffekten.

Lugt

Det er angivet på Miljøstyrelsens Teknologiliste, at teknologien ingen effekt har på lugt. I en

anden test med udledning af lugt ved ugentlig kontra daglig udmugning, blev der ikke fun-

det nogen signifikant effekt (p > 0,05) Det skal bemærkes, at måling af lugt er forbundet

med store usikkerheder, og udledning af lugt fra åbne stalde er endnu sværere at måle nøj-

agtigt, da det også er svært at måle luftskifte fra åbne bygninger.

Det vurderes, at lugten vil være uændret eller måske lidt mindre, men ikke måleligt med

den anvendte metode baseret på olfaktometri.

Klima

AU vurderer umiddelbart, at der vil være en neutral klimaeffekt.

Natureffekt

Der vurderes at være en positiv effekt på natur.

Nitratudvaskning og direkte tab til vandmiljø

Som beskrevet ovenfor antages den øgede gødningsværdi at give anledning til et nedsat

forbrug af handelsgødning, hvilket giver anledning til en reduceret udvaskning. Samtidig

medregnes en mindre udvaskning pga. mindre deposition grundet den reducerede emis-

sion ved udbringning. Samlet set er den reducerede udvaskning fra rodzonen opgjort til 66

tons N pr år, svarende til 19 ton N til vandmiljøet, da retentionen i gennemsnit er 71 % fra

rodzone til kystvand. Samtidig vil der være en mindre ammoniakdeposition til de danske

farvande, som er opgjort til 113 tons kvælstof pr. år.

Dvs. en samlet reduktion i kvælstof til vandmiljøet på 132 ton N.

Fosfor

Tiltaget vurderes ikke at have effekt på udvaskningen af fosfor, idet den direkte udvaskning

af fosfor fra gødning er meget lav, og tiltaget ikke ændrer på tilførslen af fosfor.

Økonomi

Erhverv:

I forbindelse med beregning af BAT-niveauet for minkbrug blev der foretaget en økonomisk

analyse af omkostningerne (Videncentret for Landbrug, 2011). Af en opdatering af denne

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

analyse fremgår det, at prisen for det øgede antal mandetimer ved to gange manuel ud-

mugning (frem for én gang manuel udmugning) er på gennemsnitlig 12,8 kr. pr. tæve pr. år.

I opdateringen indregnes en stigning i timelønnen fra 116 kr. til 197 kr. (Callesen & Jacob-

sen, 2020) . Desuden er kalkulationsrenten blevet nedjusteret fra 5 % til 2 %.

Ifølge Danmarks Statistik var der ca. 2,5 mio. avlshunner i Danmark i 2019 (Danmarks Sta-

tistik, 2020). Den samlede meromkostning ved at øge udmugningshyppigheden fra én til to

gange ugentligt svarer dermed til 28,1 mio. kr. (i 2019). I denne beregning tages højde for,

at ca. 11 % af minkbrugene allerede anvender virkemidlet (Mikkelsen & Albrektsen, 2020).

Det har ikke været muligt at vurdere i hvilket omfang, minkbrug anvender automatiseret ud-

mugning. Derfor antages, at de resterende minkbrug anvender manuel udmugning, hvor

merudgiften til at øge udmugningshyppigheden svarer til de ovenstående 12,8 kr. pr. tæve

pr. år.

Da automatiseret hyppig udmugning er billigere end manuel udmugning, vil de sam-

lede økonomiske omkostninger for minkbrug i denne beregning udgøre et maksimum.

Minkbrug med automatiseret hyppig udmugning har allerede tidligere uafhængig af et gene-

relt krav foretaget investering i det nødvendige udstyr til automatiseret udmugning.

Ud over driftsøkonomiske meromkostninger medfører hyppig udmugning en erhvervsøko-

nomisk besparelse på forbruget af handelsgødning på grund af virkemidlets ammoniakre-

ducerende effekt, som forøger gyllens kvælstofindhold. Besparelsen svarer til 2,5 mio. kr.

pr. år når det antages, at den øgede mængde plantetilgængeligt N i gyllen omsættes di-

rekte til en tilsvarende reduktion i anvendt N i handelsgødning og værdien af N er på 7,61

kr. pr. kg N. De samlede nettoomkostninger ved at øge udmugningshyppigheden fra én til

to gange ugentligt svarer dermed til 25,6 mio. kr. (i 2019). Med et reduktionspotentiale sva-

rende til ca. 802 tons bliver omkostningseffektiviteten 32 kr. pr. kg NH3 reduceret.

Samfundsøkonomi:

Beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger udvider de erhvervsøkonomiske

konsekvenser som følger:

Omregning til markedspriser: De erhvervsøkonomiske konsekvenser, som er op-

gjort i faktorpriser, forhøjes med nettoafgiftsfaktoren (1,28), for at de kan sammen-

lignes med forbrugernes betalingsvillighed (Finansministeriet, 2017).

Værdisætning af sideeffekter: De sideeffekter, som DCA kunne kvantificere, kvæl-

stof i rodzone og vandmiljø, værdisættes med tilsvarende beregningspriser ud fra

tilgængeligt materiale. Det skal bemærkes, at beregningspriser bliver opdateret lø-

bende. De samfundsøkonomiske beregninger omfatter ikke en værdisætning af

sideeffekter i forhold til klima, da det indtil videre ikke har været muligt at kvantifi-

cere virkemidlets klimaeffekt.

Tabel 2.1.

Værdisætning af sideeffekter ved hyppig udmugning på minkbrug

Sideeffekt

Enhed

Beregningspris i

markedspriser

(2020-kr.)

Kvælstof i rodzone

kr. pr. kg N

Kvælstof i vandmiljø

kr. pr. kg N

206

Kilde: Jacobsen, 2017

Merudgiften til hyppig udmugning, hvis udmugningen allerede er automatiseret, estimeres at være væsentligt

mindre, ca. 1-3 kr. pr. tæve pr. år (Kopenhagen Fur, personlig kommunikation, april 2020). Ny etablering af auto-

matisk udmugning har en meromkostning på ca. 29 kr. pr. tæve pr. år sammenlignet med manuel udmugning en

gang om ugen.

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

På baggrund af de ovenstående forudsætninger svarer den samfundsøkonomiske omkost-

ningseffektivitet til ca. 7 kr. pr. kg NH3 reduceret. Den samfundsøkonomiske omkostnings-

effektivitet er højere end den erhvervsøkonomiske omkostningseffektivitet, primært på

grund af en reduktion i nitratudvaskning og direkte luftformige N-tab til vandmiljøet, jf. side-

effekter, og en tilsvarende reduktion i de samfundsmæssige skadeomkostninger, som kra-

vet om hyppig udmugning på minkbrug vil medføre.

Den miljøøkonomiske beregningspris pr. kg NH3 reduceret sættes til 26,8 kr. pr. kg NH3

(Andersen, Rasmussen & Brandt, 2019). Denne værdisætning er baseret på en vurdering

af helbredseffekter og skadeomkostninger ved NH3/NH4-emissioner fra Danmark. En am-

moniakreducerende effekt på 802 ton NH3 svarer dermed til reducerede skadeomkostnin-

ger på ca. 22 mio. kr. pr. år. Nedenstående tabel viser de samlede samfundsøkonomiske

omkostninger.

Tabel 2.2.

Samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr. årligt) ved hyppig udmugning på

minkbrug

Erhvervsøkonomi i markedspriser

32,8

Skadeomkostninger i markedspriser

Sideeffekter

-27,1

Ammoniakeffekt

-21,5

Samlede samfundsøkonomiske omkostninger

-15,8

Tilsyn

Det forventes ikke, at tilsynsmyndigheden får yderligere omkostninger ved ændring af be-

stemmelsen.

Tilskudsmuligheder

Der kan ikke ydes tilskud til managementtiltag i regi af Landdistriktsprogrammet (LDP)

2014-2021, hvilket udelukker muligheden for at yde tilskud til hyppig udmugning hos mink-

bedrifter som miljøteknologiordning i LDP regi.

Det er i princippet muligt at yde tilskud til managementtiltag ved opsættelse af en national

støtteordning. Det kræver dog en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen, for at sikre

at ordningen ikke er konkurrenceforvridende, hvilket kan være vanskeligt at få. Det anses

som usandsynligt, at en national støtteordning kan designes og statsstøttegodkendes til åb-

ning i 2021.

Opgørelse af effekt

Et generelt krav til minkbrug vil være enkelt at medtage i emissionsopgørelserne som en

ændret emissionsfaktor for samtlige dyr på de omfattede staldsystemer, så det via normtal-

lene bliver medregnet i gødningsregnskabet fremadrettet.

2.2

Hyppig udmugning høns

Udmugning tre gange ugentligt hos æglæggende høns med gødningsbånd. Ved at øge ud-

mugningshyppigheden fra en til tre gange ugentligt, reduceres gødningens opholdstid i stal-

den, hvorved ammoniakemissionen mindskes.

Total reduktionspotentiale: 138 ton reduceret NH

Omkostningseffektivitet: 45 kr. pr. kg. reduceret NH

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Jura

Hyppig udmugning tre gange om ugen i stalde til æglæggende høner med gødningsbånd

kan indarbejdes som et generelt krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen i august 2021 eller

2022 afhængig af den efterfølgende politiske behandling af udvalgets anbefalinger.

Det fremgår af § 25, i husdyrgødningsbekendtgørelsen, at anlæg skal renholdes og vedli-

geholdes, herunder beskyttes mod tæring, så at de til enhver tid overholder bekendtgørel-

sens krav (Miljø- og Fødevareministeriet, 2020). Desuden er der krav i § 9, stk. 3, i be-

kendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner, at ekskrementer skal fjernes så ofte,

det er nødvendigt (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Denne bestemmelse har dog fokus

på dyrevelfærd.

Som nævnt i følgende afsnit, er hyppig udmugning allerede midlertidigt optaget på Miljøsty-

relsens teknologiliste efter særlig aftale med Miljøstyrelsen. Den nærmere implementering

fastlægges senere.

Tilsyn og kontrol

Der er ikke i husdyrgødningsbekendtgørelsen krav til hyppigheden af udmugning hos høns.

Tre gange ugentlig udmugning er dog en teknik, der er optaget på Miljøstyrelsens Teknolo-

giliste. Her fremgår egenkontrol samt tilsynsvejledning for det specifikke virkemiddel af tek-

nologibladet på teknologilisten.

Miljøeffekt

Teknikken ”Hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns” dækker over en praksis

med at muge ud tre gange ugentlig i stedet for én gang. Teknikken er midlertidigt optaget

på Miljøstyrelsens Teknologiliste med effekter på op til 66 % og 36 % for hhv. høns, der

holdes i og uden for bur. For høns, der ikke holdes i bure, knytter teknikken sig til staldsy-

stemer, hvor hønerne kan bevæge sig frit på flere etager, og hvor der under hver etage er

monteret et gødningsbånd til at fjerne gødningen.

På baggrund af denne reduktion, kan der ud fra normtallene for N-udskillelse, beregnes et

reduktionspotentiale for den samlede bestand af æglæggere (se tabellen nedenfor). Tekno-

logien for æglæggere indgår ikke i emissionsopgørelserne i dag, og der er derfor ikke fra-

trukket nogen andel for eksisterende brug ved beregning af potentiale.

Tabel 2.3.

Reduktionspotentiale for den samlede bestand af æglæggere

Emission

pr. 100 hø-

ner fra

stald (kg

NH3-N)

10,68

10,83

6,79

Samlet

emission

fra stald

(kg NH3-N)

107.868

90.214

74.011

272.093

Effekt af

bånd

3/uge (kg

NH3-N)

38.832

32.477

48.847

Effekt af

bånd

3/uge (kg

NH3)

47.154

39.436

59.315

145.905

Dyretype/staldsy-

stem

Skrabe og friland +

etage m. bånd.

Øko + etage m.

bånd.

Bur + bånd.

Sum

Antal Høner

(2017)

1.010.000

833.000

1.090.000

2.933.000

RE(%) ved

bånd

3/uge

36%

66%

Konsekvensberegningen viser, at der ved hyppige udmugninger hos æglæggende høns

forventes en reduktion i stald og lager på 146 tons NH3, mens emissionen fra udbragt hus-

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

dyrgødning forventes at stige med 10 tons. Antages en uændret anvendelse af den sam-

lede mængde N til afgrøderne vil den øgede mængde N i husdyrgødningen betyde en re-

duktion i N-forbruget i handelsgødning, hvilket er beregnet til 70 tons N, svarende til en

mindre NH3-udledning på 2,2 tons. Samlet set vil tiltaget reducere emissionen med 138

tons NH

(Albrektsen & Mikkelsen, 2020).

Sideeffekter

De væsentligste sideeffekter ved et krav om hyppig udmugning for høns er vurderet af

DCA, og sideeffekterne beskrives i forhold til klima, vandmiljø (N og P), lugt og natur (Feil-

berg et al., 2020; Nyord & Adamsen, 2020; Sørensen 2020a; Albrektsen & Mikkelsen,

2020).

MFVM har på baggrund af DCA notater foretaget opdateringer af kvælstofeffekten.

Lugt

Teknologien er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste uden effekt på lugt.

Klima

AU vurderer umiddelbart, at der vil være en neutral klimaeffekt.

Natur

Der vurderes at være en positiv effekt på natur.

Nitratudvaskning og direkte tab til vandmiljø

Som beskrevet ovenfor antages den øgede gødningsværdi at give anledning til et nedsat

forbrug af handelsgødning, hvilket giver anledning til en reduceret udvaskning. Samtidig

medregnes en mindre udvaskning pga. mindre deposition grundet den reducerede emis-

sion ved udbringning. Samlet set er den reducerede udvaskning fra rodzonen opgjort til 11

tons N pr år, svarende til 3 ton N til vandmiljøet, da retentionen i gennemsnit er 71% fra

rodzone til kystvand. Samtidig vil der være en mindre ammoniakdeposition til de danske

farvande, som er opgjort til ca. 20 tons kvælstof pr. år.

Dvs. en samlet reduktion i kvælstof til vandmiljøet på 23 ton N.

Fosfor

Tiltaget vurderes ikke at have effekt på udvaskningen af fosfor, idet den direkte udvaskning

af fosfor fra gødning er meget lav, og tiltaget ikke ændrer på tilførslen af fosfor.

Økonomi

Erhverv:

Ifølge teknologibladene er meromkostningen ved to ekstra udmugninger om ugen på hhv.

0,7 og 1,1 kr. pr. høne pr. år for de to omhandlede staldsystemer (Miljøstyrelsen, 2011a;

Miljøstyrelsen, 2011b). Tallene fra teknologibladene er ifølge branchen stadigvæk gæl-

dende, dog bør der regnes mandetimer med til overvågning af, at gødningsbåndene ikke

kører skævt. Det foreslås, at tidsforbruget til overvågning er 0,007 timer per høne per år

(L&F, KHL & Søhøjlandets Regnskabskontor, personlig kommunikation, 17.-31. marts,

2020)). Når mandetimer til overvågning indregnes med en timeløn svarende til 197 kr. (Cal-

lesen & Jacobsen, 2020) stiger meromkostningen ved to ekstra udmugninger om ugen med

1,4 kr. pr. høne pr. år til hhv. 2,1 og 2,5 kr. pr. høne pr. år. Baseret på antallet af høner gi-

ver dette en samlet meromkostning for hele branchen på 6,8 mio. kr.

Ud over driftsøkonomiske meromkostninger medfører hyppig udmugning en erhvervsøko-

nomisk besparelse på forbruget af handelsgødning på grund af virkemidlets ammoniakre-

ducerende effekt, som forøger gyllens kvælstofindhold. Denne besparelse svarer til i alt 0,5

mio. kr. når det antages, at den øgede mængde plantetilgængeligt N i gyllen omsættes di-

rekte til en tilsvarende reduktion i anvendt N i handelsgødning og værdien af N er på 7,61

kr. pr. kg N. De samlede nettoomkostninger ved at øge udmugningshyppigheden til tre

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

gange ugentligt hos æglæggende høns svarer dermed til 6,3 mio. kr. Med et reduktionspo-

tentiale på ca. 138 ton NH3 er omkostningseffektiviteten ca. 45 kr. pr. kg ammoniak reduce-

ret (se tabel 2.4). Når mandetimer til overvågning ikke indregnes, er de samlede nettomer-

omkostninger på 2,3 mio. kr. og omkostningseffektiviteten er 16 kr. pr. kg ammoniak redu-

ceret.

Tabel 2.4.

Meromkostning pr. høne i kroner, og omkostningseffektiviteten pr. kg ammoniak

reduceret

Dyretype/staldsystem

Antal hø-

ner

(2017)

1.010.000

833.000

1.090.000

2.933.000

Meromkost-

ning pr.

høne, kr.

2,5

2,1

Meromkost-

ning i alt,

mio. kr.

2,5

2,1

2,3

6,8

[0,5]

45,3

Besparelse

på handels-

gødning i

alt, mio. kr.

Pris pr. kg

reduceret

Skrabe og friland +

etage m. bånd

Øko + etage m.

bånd

Bur + bånd

sum

Samfundsøkonomi:

Beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger udvider de erhvervsøkonomiske

konsekvenser som følger:

Omregning til markedspriser: De erhvervsøkonomiske omkostninger, som er op-

gjort i faktorpriser, forhøjes med nettoafgiftsfaktoren (1,28), for at de kan sammen-

lignes med forbrugernes betalingsvillighed (Finansministeriet, 2017).

Værdisætning af sideeffekter: De sideeffekter, som DCA kunne kvantificere, kvæl-

stof i rodzone og vandmiljø, værdisættes med tilsvarende beregningspriser ud fra

tilgængeligt materiale. Det skal bemærkes, at beregningspriser bliver opdateret lø-

bende. De samfundsøkonomiske beregninger omfatter ikke en værdisætning af

sideeffekter i forhold til klima, da det indtil videre ikke har været muligt at kvantifi-

cere virkemidlets klimaeffekt.

Tabel 2.5.

Værdisætning af sideeffekter ved hyppig udmugning hos æglæggende høns

Sideeffekt

Enhed

Beregningspris i

markedspriser

(2020-kr.)

Kvælstof i rodzone

kr. pr. kg N

Kvælstof i vandmiljø

kr. pr. kg N

206

Kilde: Jacobsen, 2017

Det skal bemærkes, at tilsynsmyndighedernes mulige kontroludgifter, jf. nedenfor, ikke ind-

går, da disse omkostninger endnu ikke er kvantificeret.

På baggrund af de ovenstående forudsætninger svarer den samfundsøkonomiske omkost-

ningseffektivitet til ca. 24 kr. pr. kg NH3 reduceret. Den samfundsøkonomiske omkostnings-

effektivitet er højere end den erhvervsøkonomiske omkostningseffektivitet, primært på

grund af en reduktion i nitratudvaskning og direkte luftformige N-tab til vandmiljøet, jf. side-

effekter, og en tilsvarende reduktion i de samfundsmæssige skadeomkostninger, som kra-

vet om hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns medfører.

Den miljøøkonomiske beregningspris pr. kg NH3 reduceret sættes til 26,8 kr. pr. kg NH3

(Andersen, Rasmussen & Brandt, 2019). Denne værdisætning er baseret på en vurdering

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

af helbredseffekter og skadeomkostninger ved NH3/NH4-emissioner fra Danmark. En am-

moniakreducerende effekt på 138 ton NH3 svarer dermed til reducerede skadeomkostnin-

ger på ca. 4 mio. kr. pr. år. Nedenstående tabel viser de samlede samfundsøkonomiske

omkostninger.

Tabel 2.6.

Samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr. årligt) for hyppig udmugning hos

æglæggende høns

Erhvervsøkonomi i markedspriser

8,0

Skadeomkostninger i markedspriser

Sideeffekter

-4,7

Ammoniakeffekt

-3,7

Samlede samfundsøkonomiske omkostninger

-0,4

Tilsyn

Tilsynsmyndigheden får muligvis yderligere omkostninger ifm. virkemidlet, da flere bedrifter

vil skulle overholde kravet.

Tilskudsmuligheder

Der kan ikke ydes tilskud til managementtiltag i regi af Landdistriktsprogrammet (LDP)

2014-2021, hvilket udelukker muligheden for at yde tilskud til hyppig udmugning hos fjer-

kræbedrifter som miljøteknologiordning i LDP regi.

Det er i princippet muligt at yde tilskud til managementtiltag ved opsættelse af en national

støtteordning. Det kræver dog en statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen, for at sikre

at ordningen ikke er konkurrenceforvridende, hvilket kan være vanskeligt at få. Det anses

som usandsynligt, at en national støtteordning kan designes og statsstøttegodkendes til åb-

ning i 2021.

Opgørelse af effekt

Et generelt krav om hyppig udmugning vil være enkelt at medtage i emissionsopgørelserne

som en ændret emissionsfaktor for samtlige dyr på de omfattede staldsystemer.

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

2.3

Reduktion i mængden af fordøjeligt råprotein til slagtesvin

Reduceres mængden af fordøjeligt råprotein i slagtesvinefoder, vil dyret udskille mindre

urin-N og pH i gyllen vil falde, hvilket i begge tilfælde har en reducerende effekt på ammoni-

akudledningen fra gylle i både stald, lager og ved udbringning.

Langt størstedelen af det råprotein, som grisen æder, fordøjes og optages i tyndtarmen

(normalt 77-85 %) og anvendes hos slagtesvin primært til vækst og metabolisme. Ufordøjet

råprotein udskilles i fæces, mens en del af det fordøjede råprotein-kvælstof vil blive udskilt i

urinen. Det er primært urin-N, der har betydning for ammoniakudledningen, og det er derfor

vigtigt af have hovedfokus på udnyttelsen af det fordøjede råprotein. Det kan antages, at

ammoniakudledningen er ligefrem proportional med mængden af urin-N. Det betyder, at

hvis urin-N reduceres med 10 %, vil ammoniakudledningen reduceres med 10 % (Søren-

sen et al., 2020).

Total reduktionspotentiale ved 8 % reduktion.: 477 ton reduceret NH

Omkostningseffektivitet ved 8 % reduktion: 20-23 kr. pr. kg. reduceret NH

Jura

Reduceret råprotein til slagtesvin kan implementeres på to forskellige måder.

Frivillig aftale:

En sænkning af det landsgennemsnitlige niveau for fordøjeligt råprotein i foderet kan ske

ved, at erhvervet frivilligt forpligter sig til at arbejde for dette. Der er indledt dialog med er-

hvervet ang. udformning af en konkret model for en frivilligaftale. En frivillig aftale vil kunne

påvirke effekten og økonomien i forhold til denne beskrivelse.

Krav:

Der kan indføres et krav i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om et maksimalt indhold af

fordøjeligt råprotein (standardiseret ileal fordøjelighed) i foder til slagtesvin afhængig af fo-

dereffektiviteten angivet som FEsv pr. kg. tilvækst.

Der tages udgangspunkt i det eksisterende foderoptimeringssystem, som er baseret på fo-

derets indhold af fordøjeligt protein, og afhænger af foderudnyttelsen. Det er væsentligt, at

der sker en graduering af proteintildeling i forhold til foderudnyttelsen, da dyr med god fo-

derudnyttelse ellers vil blive underforsynet med protein til muskelvækst, hvilket vil resultere

i en relativ lav kødprocent og en lavere tilvækst og dermed vil reducere foderudnyttelsen.

En dårligere foderudnyttelse vil modvirke reduktionen i urin-N udskillesen og dermed med-

føre, at ammoniakemissionen ikke reduceres. Gradueringen af proteintildeling i forhold til

foderudnyttelsen er også vigtig, da potentialet for forbedringer i foderudnyttelsen ellers vil

gå tabt i fremtiden.

Der udarbejdes en normtabel som eksemplet vist i tabel 1, hvoraf det fremgår, at afgræn-

sede kategorier for foderforbrug giver adgang til at fodre specifikke niveauer af fordøjeligt

protein. Normen for fordøjeligt protein pr FEsv fastlægges, så der sker en forventet reduk-

tion af ammoniakfordampningen på fx 10 % i forhold til et referenceniveau, som er fastlagt

på baggrund af normtal 2018/2019.

Fraregnet effekten af forbedring i fodereffektivitet siden opgørelsen af normtal 2019/2020, svarende til en ammo-

niakreduktion på 600 ton NH

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Eksempel på en fremtidig normtabel:

Tabel 2.7. Eksempel på normtabel til gennemsnitlig 10% ammoniakreduktion ift. normtal

2018/2019 uden hensyn til UK-grise. Tabellen er udarbejdet på baggrund af antagelse om

samme max fordampning for alle (Sørensen et al., 2020).

Tabel 2.7.

Eksempel på normtabel til gennemsnitlig 10% ammoniakreduktion ift. normtal

2018/2019

Foderforbrug

Ford. protein, max ved ca. 10% re-

(beregningsgrundlag)

duktion

Fraktil, % af

Fordøjeligt Ammoniakreduktion,

besætninger** protein pr. %

FEsv, g

< 2,6 (2,55)

10,6

130

10,3

2,6-2,7 (2,65)

23,2

125

10,3

2,7-2,8 (2,75)

32,4

121

9,7

>2,8

(2,85)

33,8

116,5

10,0

eller ukendt*

Vægtet gns., ca.

*For kategorien ukendt (uden dokumentation) henholdsvis med kendt foderforbrug over 2,8

er den forventede ammoniakreduktion beregnet ud fra 2,85 FEsv pr kg tilvækst.

**Fordeling af besætninger på fraktiler tager udgangspunkt i foderforbrug med et landsgen-

nemsnit på 2,75 FEsv/kg tilvækst og tilhørende spredning på 0,12.

Kravet vil kunne træde i kraft ved revision af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen i 2021

eller 2022 afhængig af den efterfølgende politiske behandling af udvalgets anbefalinger.

Indførsel af krav kræver udvikling af et tilsyns- og kontrolsystem. Det kræver tid at udvikle

et system, som vil kunne håndhæves i praksis. Håndhævelse af et krav vurderes umiddel-

bart at være ressourcekrævende.

Tilsyn og kontrol

Tilsyns- og kontrolsystemet kan f.eks. opbygges med udgangspunkt i følgende principper:

Ved myndighedskontrol vil virksomhedsejer f.eks. skulle dokumentere, at fodringen af slag-

tesvin sker i overensstemmelse med fodringsnormer

–

som eksemplificeret i tabel 2.7 -

fastlagt af normtalsudvalget. Når niveauet for den enkelte bedrift skal fastlægges for fordø-

jeligt råprotein, gøres dette i forhold til fodereffektivitet pr. kg. tilvækst det forgående år evt.

opgjort pr. kvartal. Hvis en bedrift f.eks. kan fremvise dokumentation for, at foderforbruget

har været i kategorien 2,6–2,7 FEsv pr. kg tilvækst, må der i gennemsnit fodres med 125

gram fordøjeligt protein, se tabel 2.7.

Foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation for foderforbruget det foregående år, anven-

des normtallet for fordøjeligt protein, svarende til niveauet ved en foderudnyttelse på over

2,85 FEsv pr. kg. tilvækst, det vil sige 116,6 gram, se tabel 2.7

Der udarbejdes en model for, hvordan der kan tages højde for, hvis der i en begrænset pe-

riode forud for fastlæggelse af niveauet for fordøjeligt råprotein har været en forringet pro-

duktivitet f.eks. pga. af sygdom.

Dokumentation kan f.eks. ske ved at samle og fremvise alle nødvendige data, der efter-

spørges af kontrollanten. Det kan f.eks. ske ved, at der forelægges kvartalsopgørelser for

fodereffektivitet (produktionskontrol) fra de sidste 4 kvartaler som dokumentation for foder-

effektivitet, og at der forelægges dokumentation for den aktuelle fodring, herunder mæng-

den af fordøjeligt protein pr. FEsv.

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

Dokumentation for produktionskontrollens rigtighed kan eksempelvis ske ved fremlæggelse

af dokumentation for indkøbte råvarer, foderanalyser, indlægssedler, vejesedler og diverse

indkøbs- og salgsbilag fra handel med foderstofvirksomhed, slagterier eller andre lignende

virksomheder.

Ved blanding af foder på basis af egen avl eller indkøbte fodermidler, hvor protein og energi

ikke fremgår af deklarationen, kan standardværdier for perioden anvendes i produktions-

kontrollen, på tilsvarende vis som det i dag sker ved type 2 korrektioner i gødskningsbe-

kendtgørelsen. Egne analyser kan dog anvendes som dokumentation, hvis disse er foreta-

get på et akkrediteret laboratorium, og hvis der foreligger analyser på samtlige af de partier

af fodermidler, der anvendes aktuelt.

Miljøeffekt

DCE har foretaget en beregning af effekten ved fuld efterlevelse af reduktion af mængden

af fordøjeligt råprotein i slagtesvinsfoder.

Beregningen er foretaget på baggrund af Sørensen et al. (2020), hvoraf det fremgår at am-

moniakudledningen er ligefrem proportional med mængden af urin-N, hvilket betyder, at

ammoniakemissionen reduceres med f.eks. 10 % hvis urin-N reduceres med 10 %.

DCE har estimeret effekten af en 8 % lavere urin-N-udskillelse fra slagtesvin i forhold til

normtal 2019/2020. I estimatet er det antaget, at reduktionen gør sig gældende for alle

slagtesvin og at et lavere N-input forventes at påvirke emissionen hele vejen fra stald til ud-

bringning, og der er dermed angivet en 8 % lavere NH

emission for alle led; stald, lager og

udbringning set i forhold til den beregnede emission fra slagtesvin i 2018.

Siden opgørelsen af normtal for 2019/20 er der er sket en forbedring i foderudnyttelsen,

svarende til en reduktion i N-udskillelse på 4,3%, som derfor skal modregnes effekten af

virkemidlet. Desuden antages det, at der vil ske et merforbrug af handelsgødning, da gyl-

lens kvælstofindhold vil være reduceret.

Konsekvensberegningen viser, at en lavere N-udskillelse for slagtesvin på 8 %, fratrukket

effekten af forbedret foderudnyttelse, forventes at reducere ammoniakemissionen fra hen-

holdsvis stald og lager med 344 tons NH3 samt 176 ton NH3 fra udbringningen af husdyr-

gødning til mark. Den lavere mængde N i husdyrgødningen giver anledning til en øget an-

vendelse af handelsgødning under forudsætning af, at kvælstoftildelingen til afgrøderne

fastholdes. Merforbruget af N i handelsgødning forventes at være 1.357 tons N, som giver

anledning til en øget ammoniakemission på 42 t NH3. Samlet set vil tiltaget reducere emis-

sionen med 477 tons NH3 (Mikkelsen & Albrektsen).

Sideeffekter

De væsentligste sideeffekter ved reduktion af råprotein niveauet er vurderet af DCA, og

sideeffekterne beskrives i forhold til klima, vandmiljø (N) og lugt (Nyord & Adamsen, 2020;

Sørensen 2020a; Albrektsen & Mikkelsen, 2020).

For så vidt ang. kvælstof,

har MFVM på baggrund af forudsætningerne i DCA’s beregning

af effekt for øvrige tiltag samt DCE’s estimering af merforbrug af handelsgødning, foretaget

en beregning.

Lugt

Mange af de lugtstoffer, der er identificeret i luften i svinestalde, kan relateres til specifikke

næringsstoffer i foderet [5], hvilket har ført til en hypotese om, at et lavere foder-forbrug og

balanceret aminosyresammensætning kan reducere produktionen af lugt-stoffer. Der er

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

gennemført en række forsøg i såvel Danmark som internationalt med henblik på at under-

søge og dokumentere en eventuel effekt af reduceret råprotein i foderet på lugtemissionen

fra svinestalde. Der er imidlertid ikke fundet dokumentation for, at reduceret råprotein i fo-

deret i det niveau, der p.t. anvendes i Danmark, reducerer lugtemissionen fra slagtesvine-

stalde (bl.a. [6], [7], [8]).

Klima

AU vurderer umiddelbart, at der vil være en positiv klimaeffekt.

Nitratudvaskning og direkte tab til vandmiljø

Som beskrevet ovenfor, antages den reducerede gødningsværdi at give anledning til et

merforbrug af handelsgødning, hvilket giver anledning til en øget udvaskning. Samtidig

medregnes en mindre udvaskning pga. mindre deposition grundet den reducerede emis-

sion ved udbringning. Samlet set er den reducerede udvaskning fra rodzonen opgjort til 39

tons N pr år, svarende til 11 ton N i vandmiljøet, da der er en gennemsnitlig retention på

71% fra rodzone til kystvand. Samtidig vil der være en mindre ammoniak deposition til de

danske farvande, som er opgjort til 67 tons kvælstof pr. år.

Dvs. en samlet reduktion i kvælstof til vandmiljøet på 78 ton N.

Økonomi (vurderet ved indførelse af et krav)

Erhverv:

De erhvervsøkonomiske beregninger er baseret på et regneark udarbejdet af SEGES (SE-

GES, personlig kommunikation, juni, 2020), som tager højde for en række responsfunktio-

ner på f.eks. tilvækst, foderforbrug og kødprocent ved proteinreduktion.

De økonomiske

konsekvenser er i dette regneark vist som tab i dækningsbidrag (DB) pr. stiplads pr. år i for-

hold til det økonomisk optimale niveau for fordøjeligt råprotein i de enkelte kategorier, jf. ta-

bel 1.

Det forudsættes, at der produceres 4 grise pr. stiplads pr. år (13 uger pr. hold). Om-

kostningen pr. gris pr. år svarer dermed til DB pr. stiplads pr. år/4.

Når niveauet for fordøjeligt råprotein skal fastlægges for den enkelte bedrift, gøres dette i

forhold til dokumenteret fodereffektivitet pr. kg. tilvækst, jf. tabel 1. I beregningen af de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser på landsplan antages det, at 75 % af griseproduktionen

har et dokumenteret foderforbrug eller kan stille med dokumentation over for myndighe-

derne, når der indføres et krav. Foderforbruget af denne del af produktionen er fordelt på

de enkelte kategorier som vist i tabel 1. Tilsvarende antages det, at 25 % af griseproduktio-

nen har et udokumenteret foderforbrug.

Det regnes med, at denne del af produktionen har et foderforbrug svarende til landsgen-

nemsnittet (2,75 FEsv pr. kg tilvækst), mens den skal opnå proteinkravet for kategorien

2,85 FEsv pr. kg tilvækst. Antagelserne ift. produktion med/uden dokumenteret foderforbrug

har betydning for de erhvervsøkonomiske konsekvenser på landsplan:

Omkostninger - produktion med dokumenteret foderforbrug

Omkostningen pr. gris er forskellig i de enkelte kategorier for fodereffektivitet. Den gennem-

snitlige omkostning

pr. gris ved en 8 % reduktion svarer til 0,03 kr. pr. år for en standard

gris og 0,13 kr. pr. år for en UK gris. Omkostningen er højere ved UK-produktion end ved

Responsfunktionerne kan ændres ved nye forsøgsdata. De nuværende beregninger skal anses som bedste bud

baseret på eksisterende data.

På dette måde medtages værdien af tilvækst, hvilket en beregning af DB pr. gris ikke gør, fordi der forudsættes

konstant slagtevægt. En ”holddriftssimulering” med konstant tid pr. hold, men varierende slagtevægt afhængig af

tilvæksten ville afspejle realiteten mere præcis. Da en holddriftssimulering er dog en noget mere vanskelig me-

tode, bruges DB pr. stiplads ved konstant slagtevægt som en tilnærmet metode til virkeligheden.

Gennemsnittet er vægtet baseret på den procentvis fordeling af produktionen på forbrugskategorier.

Miljø- og Fødevareministeriet / Afrapportering / Ekspertudvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)

standardgrise, fordi færre grise får UK-tillæg, når proteinindholdet sænkes. Det forudsæt-

tes, at 30% af den samlede griseproduktion er UK grise; 70% er standard grise.

De samlede meromkostninger for besætninger, som har eller kan stille med dokumentation

for foderforbruget svarer til 0,7 mio. kr. pr. år ved en 8 % reduktion. I denne beregning er

det samlede antal slagtesvin anslået til 16 mio. pr. år. Ligesom det skal modregnes effekten

af virkemidlet, at der siden opgørelsen af normtal for 2019/20 er sket en forbedring i foder-

udnyttelsen, skal der også tages højde for denne forbedring i omkostningsberegningerne.

Dette betyder, at der ikke skal medregnes omkostninger forbundet med den del af reduktio-

nen i N-udskillelse, som sker på grund af forbedringen i foderudnyttelse. De samlede mer-

omkostninger fratrukket effekten af forbedret foderudnyttelse svarer til 0,3 mio. kr. pr. år,

som skal forstås som estimerede omkostninger ved en 3,7 % reduktion af den gennemsnit-

lige N-udskillelse for alle slagtesvin. Derudover tager beregningerne højde for en reduceret

værdi af N i gødning.

Omkostninger - produktion uden dokumenteret foderforbrug

Der regnes med, at de griseproducenter, som ikke har et dokumenteret foderforbrug, har et

foderforbrug svarende til landsgennemsnittet, 2,75 FEsv pr. kg tilvækst, mens de skal opnå

proteinkravet for kategorien 2,85 FEsv pr. kg tilvækst, 116,5 g fordøjeligt protein pr. FEsv.

Dette indebærer en reduktion til et lavere proteinniveau end kategori 2,75 FEsv pr. kg til-

vækst ellers skulle opnå og medfører dermed højere omkostninger. Omkostningen pr. gris

pr. år ved en 8 % reduktion svarer til 0,7 kr. for en standard gris og 1,1 kr. for en UK gris.

Under den antagelse, at 25 % af griseproduktionen ikke har et dokumenteret foderforbrug

og højere omkostninger i gennemsnit, svarer meromkostningerne for den del af produktio-

nen til 3,2 mio. kr. pr. år og 1,5 mio. kr. pr. år, når der fratrækkes effekten af forbedret fo-

derudnyttelse. Beregningerne tager højde for en reduceret værdi af N i gødning.

På grund af den reducerede værdi af N i gødning, skal beregningerne af de samlede om-

kostninger også tage højde for et merforbrug af handelsgødning. Omkostningerne til mer-

forbruget svarer til ca. 9 mio. kr. årligt.

De samlede meromkostninger på landsplan fratrukket effekten af forbedret foderud-

nyttelse er dermed estimeret til 10,8 mio. kr. pr. år. Den erhvervsøkonomiske omkost-

ningseffektivitet svarer til ca. 23 kr. pr. kg NH3 reduceret.

Det skal bemærkes, at beregningen af de samlede meromkostninger på landsplan i høj

grad er følsom over for antagelserne ift. produktion med/uden dokumenteret foderforbrug.

Hvis der argumenteres for, at alle producenter kan stille med dokumentation senest et år

efter indførelsen af et krav, falder de samlede meromkostninger for en 8 % reduktion til 9,4

mio. kr. pr. år. Den erhvervsøkonomiske omkostningseffektivitet svarer til ca. 20 kr. pr. kg

NH3 reduceret. I denne beregning antages det, at det samlede antal slagtesvin er fordelt på

de enkelte kategorier for fodereffektivitet som vist i tabel 1.

Derudover skal det bemærkes, at omkostningerne vil variere fra år til år afhængig af de ak-

tuelle priser på korn, proteinfodermidler og grise. Beregningerne er baseret på et 5-årigt

gennemsnit af priserne på fodermidler og grise. Resultaterne er behæftet med stor usikker-

hed.

Som nævnt ovenfor, er de erhvervsøkonomiske beregninger baseret på et regneark udarbejdet af SEGES. I

dette regneark anvender SEGES en anden metode til at beregne en reduceret værdi af N i gødningen end DCE

og DCA i deres konsekvensberegninger og kvantificering at et merforbrug af handelsgødning. De erhvervsøkono-

miske beregninger i dette notat kombinerer begge metoder og tager højde for overlap.

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Afrapportering fra ekspertudvalg om ammoniakreducerende tiltag (NEC-udvalget)