MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 429: Henvendelse af 17/3-21 fra Dansk Jægerforbund om input til landbrugspakken

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 429
Offentligt

GULE MARKER FORRINGER BÆREEVNEN

Dræb ikke

maden

Til venstre Landmand Tonny Lønne, som velfortjent fik FJD's markvildtpris i 2018, flankeret af vildt- og naturkonsulent Rasmus Ahlmann,

Danmarks Jægerforbund, i en af bedriftens mange markvildt-tiltag.

I titusindvis af hektar med efterafgrøder bliver sprøjtet ihjel om efteråret

lige inden årets hårdeste tid. Dermed ødelægges et meget værdifuldt

forrådskammer og også skjulesteder for markens vildt.

Tekst og foto:

Jakob Bergmann Nielsen, vildt- og naturkonsulent

NATUR/VILDTFORVORVALTNING:

Efter 1. oktober er det

tilladt at nedvisne stubmarker i Danmark, og enhver land-

mand er naturligvis i sin gode ret til at drive jorden på sin

måde, når bare lovgivningen overholdes. Men er det over-

hovedet nødvendigt at nedvisne i efteråret? Hvis man spør-

ger landmand Tonny Lønne, som driver sit kvægbrug med

360 hektar og 350 malkekøer ved Ballum i det sydvestligste

hjørne af Jylland, er svaret klart NEJ! Tonny har for flere

år siden ændret praksis, således at han venter til foråret

med at nedvisne både stubmarker og efterafgrøder.

– Det har ikke haft nogen negative konsekvenser for mit

markbrug at vente, til det bliver forår med at nedvisne. Til

gengæld er der langt mere vildt på vores marker gennem

hele vinteren, siger Tonny Lønne.

NATUR/VILDTFORVALTNING

Nedvisning er et problem for markvildtet

Stubmarkerne udgør et sandt eldorado for markvildtet.

Både sang- og hønsefugle nyder godt af de mange frø, der

ligger frit tilgængelige i den urørte stubmark. Stubmarken

kan også yde et passende dække for både harer og ager-

høns. Hvis der efterlades en stub med en højde på ca. 15-

20 centimeter, kan harer og agerhøns finde dækning, men

har samtidig mulighed for at have frit udsyn mod poten-

tielle farer. Denne struktur kan marker med vintersæd ikke

tilbyde markvildtet.

Nogle få uger efter høst vil mange spildfrø og ukrudtsfrø

begynde at spire. Ligesom det græs og ukrudt, som var i

bunden af afgrøden, kommer i vækst, efter det har fået lys

og plads. Netop denne fremspiring og genvækst skaber det

Jæger

9 / 2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 429: Henvendelse af 17/3-21 fra Dansk Jægerforbund om input til landbrugspakken

grøntføde, som markvildtet skal leve af hele vinteren. Og i

kombination med stubbens effekt som dækning opstår der

et godt og meget værdifuldt vinterkvarter for markvildtet.

Men når føderessourcen forsvinder, fordi markerne ned-

visnes i efteråret, mister stubmarken helt sin værdi for

markvildtet.

Planteavlsrådgiverens råd

Jørgen Evald Jensen, indehaver af Agri-

consult: – Jeg opfordrer klart til, at man

venter til foråret med at nedvisne areal-

erne med efterafgrøder. Lad efteraf-

grøderne udvikle sig hen over vinteren,

da de på den måde optager mest mu-

ligt kvælstof til den efterfølgende vårafgrøde, samt opsamler

mest organisk stof til jorden. Nye undersøgelser har vist, at

planternes rødder også arbejder om vinteren.

– Samtidig er den bevoksede overflade med til at sikre en me-

get bedre infiltrering af nedbør i jorden hen over efteråret og

vinteren, så områder med overfladevand og tilslemning i

marken reduceres.

– Desuden er langt de fleste af de arter, vi bruger i efteraf-

grødeblandingerne, ikke vinterfaste, så de vil i stor udstræk-

ning nedvisne af sig selv hen over vinteren. Og selv uden

pløjning kan der sagtens i foråret etableres en vårafgrøde,

fastslår Jørgen Evald Jensen.

En god efterafgrøde skal blive stående til foråret!

Danske landmænd har mange efterafgrøder. Faktisk er ef-

terafgrøder efterhånden ved at være vores største afgrøde.

Fælles for alle typer af efterafgrøder, undtaget græs udlagt i

majs, er, at de må destrueres (sprøjtes ihjel eller pløjes om-

kuld) allerede den 20. oktober (de skal efterfølges af en

vårafgrøde). Dermed venter der markvildtet fem lange og

sultne vintermåneder.

Når snakken falder på efterafgrøder, hører man ofte ud-

sagn om, hvor fantastiske efterafgrøderne er for vildtet. Det

er også rigtigt, at nogle efterafgrøder kan tilbyde samme

struktur og føderessource som omtalt ved stubben, mens an-

dre først på efteråret fremstår meget tætte og kraftige. Efter-

afgrøderne kan give dækning og føde hen over vinteren –

men vel at mærke kun hvis de bliver stående urørt til foråret!

Hvis de destrueres, kan det sammenlignes med at op-

starte fodring af vildtet efter høst for så at indstille fodring-

en, når vinteren begynder.

[email protected]

Landmænd – kom ind i

kampen, og bryd med rutinen!

Der er ingen landbrugsfaglige

argumenter for at foretage nedvisning

i efteråret. Til gengæld vil både dit

markbrug og især markens vildt

nyde godt af et brud med rutinen.

”

Nogle efterafgrøder er meget tætte og høje, men vil falde sammen

hen over vinteren. Selvom det er tilladt at destruere dem, bør du

høste fordelene ved at lade dem stå til foråret.

I december måned ses en tydelig forskel på om arealer nedvisnes

eller ej (her er sprøjten ikke nået ud i hjørnet). Det nedvisnede areal

kan på ingen måde fungere som levested for markvildtet. Og land-

manden henter ikke den fulde gevinst ved at så en efterafgrøde.

9 / 2018

Jæger

Denne mark er ikke blevet nedvisnet i efteråret, og frem til slutning-

en af marts måned, hvor billedet er taget, har marken med sin høje

stub og føderessource fungeret som en fin vinter-biotop for ager-

hønsene midt i billedet.

NATUR/VILDTFORVALTNING