Notat
Fra: Jakob Bergmann Nielsen, Chefkonsulent, Natur- og vildtpleje samt Landbrug
Dato: 26.06.19
Vedr.: Omkostningsneutral udtagning af 100.000 ha landbrugsjord
Danske landmænd ansøgte i 2018 om grundbetaling på 2.580.000 hektar, dette areal
fratrækkes permanent græs og permanente afgrøder, og der vil således være mulighed for
at etablere vildt og bivenlige tiltag med grundbetaling på omkring 2.3 mio. hektar.
Hvis man
tager udgangspunkt i Rapporten ”Udvikling i Agerlandet 1954-2025” Beier, Claus;
Caspersen, Ole H.; Karlsson Nyed, Patrik fra KU, kan der ud fra de otte
undersøgelsesområder på hver 400 ha, der betegnes som repræsentative for det danske
landskab, beregnes, at felterne indeholder en gennemsnitlig markgrænselængde på 73,38
km og 339,14 hektar marker i gennemsnit for områderne.
Dermed kan markgrænselængden pr. hektar beregnes således:
73,38 km / 339,14 ha = 0,2164 km markgrænselængde/ha mark.
Med 2.3 mio. hektar landbrugsjord, hvor der er mulighed for at placere vildt- og bivenlige
tiltag med grundbetaling, kan der altså findes 100.000 hektar til forbedring af
naturindholdet i landbrugslandet ved blot at udlægge en 2 meter bred bræmme pr.
løbende meter markgrænselængde.
(100.000 ha * 10.000 m
2
) / (2.300.000 ha * 216,4 m/ ha) = 2 meter markbræmme
Med henvisning til Alastair Leakes resultater fra the Allerton Project, hvor der dokumenteres
lave udbytter i markkanten og resultaterne fra Business Check, må det siges at være
overvejende sandsynligt, at dette kan gøres uden tab for landmanden.
Hvis vi dertil lægger, at der findes en del arealer i landbrugslandet, som ikke har noget
videre udbyttepotentiale som følge af hydrologi og jordtype, hvilket også påpeges på side
15 i rapporten om udviklingen i agerlandet fra KU, og derudover også tager de arealer i
betragtning, hvor der er ukurante kiler og hjørner, er det mere end sandsynligt, at de
100.000 ha kan findes uden omkostning for landbruget.
Bræmmerne vil i praksis variere i bredde alt efter, hvor de placeres i forhold til skygge,
rodpåvirkning, maskineffektivitet osv.
Hvis man tager udgangspunkt i budgetkalkulerne fra Seges, vil man hurtigt se, at der skal en
meget lille nedgang i udbytte eller en mindre stigning i maskinomkostningerne til, for at
landmanden ikke får sine omkostninger dækket.
Dette bekræftes også, hvis man ser på tallene i Business check planteproduktion 2018, hvor
tallene for både 2017 og 2018 viser et meget beskedent resultat før EU-støtte. I 2017 finder
vi det bedste resultat, som er for gruppen af bedrifter på lerjord, som også har
svineproduktion. 1.364 kr. pr ha kunne denne gruppe præstere. Hvilket betyder, at en
stigning på kun 30 pct. i maskin- og arbejdsomkostninger, eller et udbytte, der er 10-11
hektokilo under markens gennemsnit, er hele forskellen på, om der tjenes penge eller ej på