Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 429
Offentligt
2356543_0001.png
Danmarks Jægerforbunds input til
LANDBRUGSPAKKEN
Tiltag der kan skabe bedre levesteder for vildtet i det opdyrkede Danmark
DANMARKS JÆGERFORBUNDS INPUT TIL LANDBRUGSPAKKEN
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 429: Henvendelse af 17/3-21 fra Dansk Jægerforbund om input til landbrugspakken
2356543_0002.png
Danmarks Jægerforbund arbejder aktivt for
VILDTET, JAGTEN OG JÆGERNE
DANMARKS JÆGERFORBUNDS INPUT TIL LANDBRUGSPAKKEN
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 429: Henvendelse af 17/3-21 fra Dansk Jægerforbund om input til landbrugspakken
2356543_0003.png
INDLEDNING
Danmarks Jægerforbund arbejder aktivt for
vildtet, jagten og jægerne.
Cirka 62 pct. af Danmarks areal er opdyrket, og
det er netop her, vi ser den største nedgang i
naturindholdet. Levestederne forsvinder og
forringes i takt med landbrugets intensivering.
Ved den seneste revision af den danske rødliste
blev tidligere tiders så almindelige og folkekære
landbrugsfuglearter som vibe, agerhøne,
sanglærke, bomlærke, stær og gulspurv sat på
listen, simpelthen fordi deres bestande er i frit
fald.
I alt 20 fuglearter på rødlisten er af forskerne
kategoriseret som knyttet til landbrugslandet.
Heraf er mere end halvdelen, nemlig 12 arter,
kommet til siden forrige revision for bare 10 år
siden.
Også markvildtet har trange kår. Harebestanden
er lige som fuglearterne i agerlandet gået
voldsomt tilbage som følge af tab af variation og
levesteder i landbrugslandet set over 50-60 år.
Men problemet i fødekæden starter et helt andet
sted
–
hos insekterne. Insekter presses også af
landbrugsdriften.
Tyske undersøgelser viser et fald på 76 pct. i
insektbiomasse siden 1989, og forskerne bag
undersøgelsen angiver ændringer i landskabet og
landbrugsdriften som årsag. Der er altså tale om
et væsentligt tab af biomasse i fødekæden.
For eksempel udgør bierne med 292 arter, hvoraf
mange er rødlistede, en væsentlig del af
biodiversiteten i Danmark. Da bier og andre
insekter sikrer den vigtige bestøvning af en lang
række blomstrende planter, er biernes trivsel
også af stor betydning for mange plantearter.
Bierne og en lang række andre bestøvende
insekter er afhængige af en stabil og varieret
fødegrundlag gennem hele sæsonen. Mens vi i
dag typisk finder 12–14 betydende
pollenleverandører i et landbrugsområde, så var
der i 1942 hele 22 arter, som leverede større
mængder pollen gennem sæsonen. Derfor
arbejder Danmarks Jægerforbund målrettet på
at skabe bedre levesteder for flora og fauna i
den danske natur
–
specielt i landbrugslandet.
I Danmarks Jægerforbund erkender vi naturligvis,
at der skal produceres fødevarer i Danmark, men
vi mener, at den danske fødevareproduktion skal
være bæredygtig, og det er den først, når
produktionen sker i et samspil med naturen. De
danske fødevareproducenter er blandt de bedste
i verden, men produktionen skal for fremtiden i
langt højere grad end i dag ske i samspil med
den natur, som er tilknyttet landbrugslandet.
Her kommer Danmarks Jægerforbunds forslag til,
hvordan en moderne fødevareproduktion kan ske
i samspil med naturen i landbrugslandet.
God læselyst.
Danmarks Jægerforbund
DANMARKS JÆGERFORBUNDS INPUT TIL LANDBRUGSPAKKEN
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 429: Henvendelse af 17/3-21 fra Dansk Jægerforbund om input til landbrugspakken
2356543_0004.png
EN POSITIV
INCITAMENTSSTRUKTUR
Målsætning
Øge biodiversiteten på den dyrkede del af
landbrugsarealet.
Problemstilling
Den nuværende CAP (Den fælleseuropæiske
landbrugspolitik) er i Danmark implementeret på
en måde, hvor den ikke bidrager til at sikre en
rimelige grad af biodiversitet i de dyrkede
landbrugsområder.
Løsning
Den nationale strategiske CAP-plan skal
understøtte en positiv incitamentsstruktur, der
understøtter, at landmanden undlader at dyrke
urentable arealer uden at miste landbrugsstøtte
eller dyrkningsret over jorden.
Ligeledes bør den strategiske CAP-plan give
mulighed for at præmiere landmænd, som yder
en målrettet og kvalificeret indsats for naturen
og levestederne i landbrugslandet.
Danmarks Jægerforbund mener, at:
•
•
Bruttoarealmodellen skal indføres.
Aktivitetskravet fjernes og erstattes af et
tilstandskrav på linje med
rydningspligten i driftsloven, så
arealerne under bruttoarealmodellen
holdes lysåbne.
Der indføres et eco-scheme, som
understøtter en målrettet og kvalificeret
indsats for naturen og levestederne i
landbrugslandet.
KONDITIONALITET /
STØTTEBETINGELSER
Målsætning
Sikre at der på alle bedrifter findes levesteder
for arter, som er karakteristiske for det åbne
land, samt at biodiversiteten øges i
landbrugslandet.
Problemstilling
Levestederne for arter knyttet til det åbne land
er under pres i Danmark.
Landskabselementer som markveje, markskel,
læhegn og småbeplantninger fjernes hastigt til
fordel for stadigt større marker.
Løsning
Danmarks Jægerforbund foreslår følgende som
betingelse for at modtage direkte arealstøtte:
•
At alle landbrug som GLM-krav (God
landbrugs- og miljømæssig stand) minimum
reserverer 10 pct. af det samlede
landbrugsareal til ikkeproduktive formål i
tråd med EU-Kommissionens
biodiversitetsstrategi 2030.
Herunder kan GLM-landskabselementer,
læhegn og småbiotoper uden for markblok
indgå sammen med arealer beliggende i
markblok.
•
Minimum fem procent, svarende til det
gældende MFO-krav, af omdriftsarealet på
ejendomsniveau udtages af dyrkning med
henblik på at beskytte biodiversitet og bevare
levesteder.
Erfaringer fra bl.a. projekt ”Giv os naturen
tilbage” i Hjørring
Kommune viser, at det er
muligt at finde urentable arealer, som kan
opfylde dette krav uden meromkostninger for
landbruget. Kravet opfyldes enten via
undladelse af dyrkning jævnfør
bruttoarealmodellen, eller med tiltag udtaget
under eco-schemes. Kravet opfyldes på
ejendommen, og forpligtigelsen kan ikke
udliciteres eller på anden måde gøres til
genstand for handel.
•
Danmarks Jægerforbund finder det
afgørende, at der indføres et minimumskrav
for udtagning af jord til natur og
biodiversitetsformål, da bruttoarealmodellen
ikke alene kan forhindre, at levestederne i
landbrugslandet forsvinder.
•
Finansiering
Forslaget finansieres via den samlede danske
landbrugsstøtte under CAP, hvor det forventes,
at omkring 30 procent af den direkte støtte
reserveres til eco-schemes.
DANMARKS JÆGERFORBUNDS INPUT TIL LANDBRUGSPAKKEN
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 429: Henvendelse af 17/3-21 fra Dansk Jægerforbund om input til landbrugspakken
2356543_0005.png
Finansiering
Forslaget kræver ikke ekstra finansiering, da det
implementeres som betingelse for udbetaling af
den direkte arealstøtte under CAP.
Med udgangspunkt i rapporten ”Udvikling i
Agerlandet 1954-2025”,
Beier, Claus; Caspersen,
Ole H.; Karlsson Nyed, Patrik fra KU, samt
vedhæftede notat vil det være muligt at
pålægge landbruget udtagning af 5 pct. af
omdriftsarealet, uden at landbruget samlet set
påvirkes negativt på driftsøkonomien.
Bilag 1
Notat dateret 26.06.2019: Omkostningsneutral
udtagning af 100.000 ha landbrugsjord. Vedlagt.
Løsning
Efterhånden som eco-scheme implementeres,
skal der udarbejdes og gennemføres en
biodiversitetsplan på ejendomsniveau efter
forbillede af biotopplanerne.
Der gives tilskud til rådgivning, udførelse og
fastholdelse af planen fremfor enkeltstående
tiltag. Planen målrettes lokale forhold, og der
gives mulighed for at udføre kollektive
biodiversitetsplaner.
Finansiering
Rådgivning, kvalitetssikring og udarbejdelse af
biodiversitetsplaner, som er Danmarks
Jægerforbunds forslag til implementering af en
målrettet indsats med eco-schemes, foreslås
finansieret via overførsel af midler fra søjle I til
søjle II.
ECO-SCHEME
Målsætning
Eco-schemes skal sikre en målrettet
multifunktionel indsats, hvor både biodiversitet,
klima og miljø tilgodeses gennem de tiltag, der
gennemføres på ejendomsniveau. Ligeledes skal
indsatsen for biodiversitet målrettes de arter på
rødlisten, som er knyttet til landbrugslandet og
under pres som følge af intensiveret
landbrugsdrift, der i høj grad er drevet af
landbrugspolitikken.
Problemstilling
Eco-schemes kommer til at udgøre minimum
mellem 20 og 30 pct. af det samlede
støttebeløb.
Virkemidlerne, der er på Kommissionens
bruttoliste, spænder fra præcisionsjordbrug til
braklægning med biodiversitetsformål mv.
Derfor skal det sikres, at landbrug vælger flere
virkemidler, og at de har forskelligt formål.
Ellers risikerer vi at gentage historien om MFO-
kravet, som hovedsageligt blev opfyldt gennem
en bestemt artssammensætning i de i forvejen
pligtige efterafgrøder under kvælstofindsatsen.
Danmarks Jægerforbund frygter, at landbruget
får mulighed for alene at opfylde betingelserne
til eco-schemes ved f.eks. at vælge virkemidler
som præcisionsjordbrug, sundt sædskifte,
kvælstoffikserende efterafgrøder eller
produktion af græsprotein, hvilket ikke bidrager
til megen terrestrisk biodiversitet eller flere
levesteder for de trængte arter i landbrugs-
landet.
KEMISK NEDVISNING OG
JORDBEHANDLING
Målsætning
Sikre levesteder og fødekilder for arter, der er
tilknyttet landbrugslandet i efterårs- og
vinterperioden, samt at reducere mængden af
anvendte pesticider.
Problemstilling
I dag er det muligt at nedvisne stub og
efterafgrøder efter henholdsvis den 1. oktober og
den 20. oktober.
Det er ligeledes tilladt at destruere
efterafgrøderne fra 20. oktober, mekanisk ved
f.eks. jordbehandling, uanset om den
pågældende jordtype er omfattet af et generelt
forbud mod jodbehandling på dette tidspunkt.
Det betyder et væsentlige tab af levesteder for
fugle, pattedyr og insekter i form af skjul og
føde i en tid på året, hvor fødemængden
reduceres.
Løsning
Danmarks Jægerforbund mener, at kemisk
nedvisning og jordbehandling skal forbydes frem
DANMARKS JÆGERFORBUNDS INPUT TIL LANDBRUGSPAKKEN
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 429: Henvendelse af 17/3-21 fra Dansk Jægerforbund om input til landbrugspakken
2356543_0006.png
til 1. marts på alle arealer forud for vårsåede
afgrøder.
Urørte stubmarker og efterafgrøder tilbyder et
godt levested med føde og dækning til
åbenlandsarterne i landbrugslandet hen over
vinteren. Her er tale om et meget simpelt
virkemiddel med stor effekt, som f.eks. bruges
i
Interreg projektet ”North Sea Region
PARTRIDGE”.
Finansiering
I udgangspunktet viser erfaring, at et sådan
forslag ikke vil betyde forøget driftsomkostninger
for landbrugserhvervet.
Bilag 2
Artiklen Gule marker forringer bæreevnen
–
Dræb ikke maden, Jæger 09/2018. Vedlagt.
Derudover skal brug af herbicider for
tvangsmodning af afgrøder udfases. Ligesom brug
af herbicider i efteråret for nedsvidning af
ukrudt skal udfases.
Fungicider og insekticider skal alene anvendes
ved konkrete angreb og kun de steder i marken,
der er angrebet.
Finansiering
Omlægningen kan drives ved, at CA tæller med
som virkemiddel på et eco-scheme. Men det
anbefales derudover at overføre midler fra søjle
I til landdistriktsprogrammet til omlægnings-
støtte og rådgivning de første to år.
Bilag 3
Artiklen ”Conservation
Agriculture, agerhønsene
og de andre fugle” ses her:
https://www.jaaktuelt.dk/momentum/2019/nr-
4/conservation-agriculture-agerhoensene-og-de-
andre-fugle/
REDUKTION AF BRUGEN AF PESTICIDER
OG FREMME AF BÆREDYGTIGE
DYRKNINGSSYSTEMER
Målsætning
Sikre udviklingen i dansk landbrug med
bæredygtige dyrkningsmetoder, der fremmer
jordens opbygning af kulstof, jordens
frugtbarhed, dyrkningsegenskaber og jordlevende
organismer, samt minimerer pesticidforbruget.
Problemstilling
Reduktion af pesticider er ikke kun et valg
mellem økologiske og konventionelle
driftsformer. Begge dyrkningssystemer har
fordele og ulemper.
En bæredygtig løsning for fremtidens landbrug,
der fortsat skal levere sunde fødevarer i stigende
mængder på verdensplan, med en minimal
klima- og miljøbelastning, og med krav om øget
biodiversitet i landbrugslandet, skal findes i
dyrkningssystemer, der leverer på alle
parametre.
Løsning
Driftsformer, hvor jordbehandling, afgrødevalg
og sædskifter, sikrer naturlige
forsvarsmekanismer mod skadedyr og ukrudt og
fremmer jordens opbygning af kulstof, jordens
frugtbarhed, dyrkningsegenskaber og jordlevende
organismer er nødvendige for en bæredygtig
udvikling. Derfor bør der satses på omlægning af
det konventionelle landbrug til Conservation
Agriculture (CA).
PLEJE AF NATUR- OG GRÆSAREALER
Målsætning
Øge biodiversiteten på flere halvkulturarealer,
som er truet af tilgroning.
Problemstilling
Den gældende støtteordning for pleje af græs og
naturarealers formål er, at ”beskytte og
forbedre
biotopforholdene og biodiversiteten”. Desværre
skærer denne ordning i uhørt grad alle arealer
over en kam, uden der tages hensyn til hvilken
biotop eller biodiversitet, man ønsker at
beskytte eller forbedre.
Denne ordning sikrer i sin nuværende form
udelukkende, at arealer bliver afgræsset eller
slået til bestemte datoer og til et bestemt
niveau, som nemt kan konstateres i en kontrol-
situation. Ordningen er på ingen måde garant for
optimal pleje af græs- og naturarealer.
Danmarks Jægerforbund mener ligeledes, at
ordningen bør tilføres flere midler, så flere
arealer, der tidligere blev brugt til afgræsning
og høslæt, igen kan plejes målrettet.
Løsning
Danmarks Jægerforbund ønsker et
landdistriktsprogram, der understøtter og
udbygger mulighederne for at pleje græs og
naturarealer med afgræsning, og hvor
biodiversiteten er formålet med plejen.
DANMARKS JÆGERFORBUNDS INPUT TIL LANDBRUGSPAKKEN
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 429: Henvendelse af 17/3-21 fra Dansk Jægerforbund om input til landbrugspakken
2356543_0007.png
Danmarks Jægerforbund mener at:
•
Der skal sikres incitamenter og økonomi for
lodsejere med henblik på bedre og målrettet
pleje af flere naturarealer ved at udnytte
muligheden for maksimal overførsel fra søjle I
til søjle II.
•
At plejegræsordningen indrettes med fokus på
biodiversitet fremfor kontrolkrav.
•
At krat i højere grad tolereres på arealer, der
afgræsses, og accepteres som en naturlig del
af arealerne.
Finansiering
Finansieres via Landdistriktsprogrammet og
maksimal overførsel af midler fra søjle I til søjle
II.
Rapporten ”Udvikling i Agerlandet 1954-2025”
Beier, Claus; Caspersen, Ole H.; Karlsson Nyed,
Patrik fra KU, beskriver stigende markstørrelser i
alle otte undersøgelsesområder.
Løsning
De gamle eksisterende landskabselementer udgør
skelettet i landbrugslandets levesteder. Flere af
disse er ikke beskyttet mod intensiveringen af
landbruget gennem f.eks.
naturbeskyttelsesloven.
Danmarks Jægerforbund mener, at:
•
Der skal indføres forbud mod at
nedlægge læhegn, markveje og markskel
uden anlæggelse af tilsvarende
erstatningsbiotop i dobbelt størrelse med
specifikke kvalitetskrav.
Der skal igen afsættes midler til puljen
”Tilskud til læhegn og
småbeplantninger”.
Der indføres plejekrav på alt beplantning
udført med tilskud, som sikrer udtynding
minimum hvert 5. år.
•
BEVARE OG UDBYGGE EKSISTERENDE
LANDSKABSELEMENTER I
LANDBRUGSLANDET
Målsætning
Sikre et rigt og varieret landskab, som brydes
af landskabselementer, der sikrer levesteder
og korridorer for arter, som er knyttet til
landbrugslandet.
Problemstilling
Landskabselementer som markveje, markskel og
læhegn fjernes, når markerne sammenlægges til
stadigt større marker.
•
Finansiering
Der afsættes årligt 15 mio. kr. fra
landdistriktsprogrammet som en tilskudspulje.
DANMARKS JÆGERFORBUNDS INPUT TIL LANDBRUGSPAKKEN
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 429: Henvendelse af 17/3-21 fra Dansk Jægerforbund om input til landbrugspakken
2356543_0008.png
KONTAKT
Claus Lind Christensen
Formand
Tlf. 27 80 28 55
Mail [email protected]
Jakob Bergmann Nielsen
Chefkonsulent,
Natur- og vildtpleje samt Landbrug
Tlf. 81 88 24 46
Mail [email protected]
Rapporten er udarbejdet af Danmarks Jægerforbund, 2021.
Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation, der samler de danske jægerne og varetager
jægernes interesser.
Danmarks Jægerforbund arbejder for mest mulig jagt og natur ved at varetage opgaver som formidling,
politisk interessevaretagelse, jagtfaglige aktiviteter, forskning, uddannelse, rådgivning og kommunikation.
Alle rettigheder forbeholdes.
DANMARKS JÆGERFORBUNDS INPUT TIL LANDBRUGSPAKKEN