MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Henvendelse af 16/3-21 fra Dansk Regioner om hovedpointer fra konferencen med hollandske erfaringer fra klimatilpasning

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 427
Offentligt

Opsamling fra konferencen Vandet kommer - Erfaringer fra Holland med

klimatilpasning og deres anvendelse i Danmark - torsdag 11. februar 2021

Ved konferencen fremlagde de hollandske vandmyndigheder deres erfaringer på spørgsmål om

organisering, finansiering og samarbejde i klimatilpasningsindsatsen. Sammen med indledende

oplæg fra bl.a. Miljøminister Lea Wermelin og formand for Danske Regioner, Stephanie Lose,

havde en række af Folketingets ordførere, samt formand Jesper Arkil, Dansk Infrastruktur, samt

øvrige nøgleaktører lejlighed til kort, at drøfte de hollandske erfaringers relevans for Danmark, jf

vedhæftede program.

Konferencen havde mere end 300 tilhørerer fra en kombination af kommuner, regioner,

forsyningsselskaber, vidensinstitutioner og brancheorganisationer.

Robust planlægning

Den nationale Delta Fund i Holland planlægger for en 12-årig periode, og den reviderer sin plan

hvert 6. år. I Danmark har vi behov for en langsigtet stabil planlægning byggende på

vidensbaserede scenarier med rod i en grundig afdækning af de klimarelaterede risici knyttet til

især de forskellige typer af vand (regnvand, grundvand, vandløb, havvand). Der er behov for at

synliggøre konsekvensen af klimaforandringer, som ramme for den fysiske planlægning. Både

fysisk planlægning og klimatilpasning kræver en politisk prioritering, der skal træffes på et

transparent og oplyst grundlag. Samtidigt er det vigtigt med fleksibilitet, så klimatilpasningsplaner

kan tilpasses de behov, der opstår, og som kan ændre sig over tid.

Helhedsplaner

Klimatilpasning er forankret på alle myndighedsniveauer i Holland - stat, provinser, regionale

vandråd og kommuner. De 21 regionale vandråd er en central aktør som regionale

vandmyndigheder, og de har demokratisk valgte bestyrelser. Her sidder der også repræsentanter

fra landbruget, industri og naturorganisationer. De regionale vandråd er geografisk defineret ved

vandoplandene

–

og for de drænede områder vedkommende deres hydrologi. De har ansvaret for

planlægning og sammentænkning af alle typer af vand: grundvand, spildevand, vandløb,

opmagasinering af vand samt håndtering af oversvømmelsesrisiko. Ligesom i Danmark følger de

hollandske kommunegrænser ikke vandsystemerne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Henvendelse af 16/3-21 fra Dansk Regioner om hovedpointer fra konferencen med hollandske erfaringer fra klimatilpasning

Brug den eksisterende struktur

Meldingen fra hollænderne var, at vi i Danmark bør tage udgangspunkt i samarbejde mellem

eksisterende myndigheder: Kommuner, regioner og stat, samt i forsyningsselskaberne og gerne

med udgangspunkt at forvalte samlede vandoplande og kyststrækninger.

Partnerskaber

Alle administrative niveauer i Holland bidrager til klimatilpasning. Partnerskaber med

samfinansierede løsninger sikrer et bredere ejerskab og åbner også flere muligheder for

merværdi, fordi der bliver tænkt flere dimensioner sammen. Der blev henvist til synergier mellem

klimatilpasning, reduktion i udledning af drivhusgas, biodiversitet, rekreativ værdi og turisme. I

det omfang man tænker andre gevinster ind, giver det også en mulighed for at udvide paletten af

finansieringsmuligheder. Nybyggeri skal være klimatilpasset, og der skal stilles krav om

vandhåndtering på lokalt niveau ved byudvikling. Dette spiller ind i og bidrager til

helhedsplanlægningen for de større sammenhængende vandområder. Vi skal tænke de små

lokale løsninger ind i store sammenhængende løsninger.

Finansiering

Holland bruger 50 mia. kr. årligt på klimatilpasning

–

herunder på at vedligeholde deres diger.

Halvdelen af finansiering sker fra centralregeringen og placeres i national fond,

Delta Fonden.

Yderligere 40 % rejses via skatter, der udskrives fra de regionale vandråd, baseret på spildevand

og vandudledning, men alle offentlige aktører i Holland er med til at betale for klimatilpasning.

Hollænderne lagde vægt på behovet for stabile budgetter, fordi de investeringer som

klimatilpasning skal beskytte, er meget langsigtede. Derfor er det også vigtigt, at midlerne til

klimatilpasning ikke er i konkurrence med andre prioriteter.

Oversat til danske forhold kunne en tilsvarende national klimatilpasningsfond (i samspil med en

dedikeret

vandbank,

som det er tilfældet i Holland), udgøre ramme for en øget statslig

medfinansiering, hvor også en forebyggende rolle kunne indarbejdes. Men i øvrigt må

finansieringen af konkrete projekter suppleres af de øvrige myndigheder, forsyningsselskaber og

andre aktører, herunder private lodsejere. I dag er kommunen og lodsejeren ladt alene med

klimatilpasning, og der er behov for finansierings- og samarbejdsmekanismer særligt for

tværkommunale projekter.

Samskabelse

Samskabelse er vigtig både mellem offentlige aktører, interessegrupper og borgere, men det er

også vigtigt at involvere den private sektor, der skal gennemfører projekterne. Der er ofte tale om

komplekse projekter, som kræver højt specialiseret viden. Samskabelse kan sikre billigere, bedre

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Henvendelse af 16/3-21 fra Dansk Regioner om hovedpointer fra konferencen med hollandske erfaringer fra klimatilpasning

og mere innovative løsninger. Innovative udbudsformer og risikodeling eks. i offentlige private

partnerskaber kan nedbringe anlægsomkostninger og mindske andelen af projekter der bliver

dyrere end planlagt. Fremfor alt giver samskabelse langt mere innovative løsninger. Det er den

hollandske erfaring, at de resulterende løsninger er en god eksportvare.

Lovgivning

I Danmark har vi en fragmenteret lovgivning, og klimatilpasning er ikke et gennemgående hensyn.

Initiativet til revisionen af det samlede lovgivningskompleks på miljøområdet,

lovkompasset,

bør

fortsætte.