Conservation Agriculture (CA)
praktiseret i Danmark kan:
årligt tilbageføre mindst 2,0 tons CO
2
pr. hektar
fra luften til jorden
på 1,0 mio. ud af 2,6 mio. hektar landbrugsareal =
2 mio. tons CO2 pr. år
det svarer til
17 procent af den ønskede reduktion
CO
2
-lagringen kan fortsætte med
fuld effekt i mindst 15 år
øge biodiversiteten meget markant
i agerlandet både i og på jorden inklusive fugle som
lærker, viber, agerhøns mfl.
mindske udvaskningen af kvælstof
på grund af plantedække året rundt og efterladte
planterester
stoppe erosion,
der forurener vandmiljøet med fosfor
mindsker forbruget af pesticider markant
–
især insekt- og ukrudtsmidler
sænke forbruget af brændstof
meget
tages i brug meget hurtigt
- allerede nu har flere end 3.635 landmænd ifølge Danmarks
Statistik (2018-tal) dyrket pløjefrit på mindst 356.000 hektar
alligevel fornemmer vi ikke, at systemet er i spil i fasen med tekniske gennemgange.
Det er en skam, fordi det:
er et godt virkemiddel, der
koster langt mindre
end fx udtag af lavbundsjorder (hvor
metan-udledning i stedet for CO2-udledning er en relevant risiko) samt SkyClean og CCS,
som lige nu begge især mangler at bevise dueligheden i praksis og ikke øger biodiversiteten
agerlandet. Disse kan siden praktiseres sideløbende med CA
er
driftsøkonomisk fordelagtigt
for de dygtige, progressive landmænd
harmonerer godt med en evt. CO
2
-afgift,
fordi denne også kan være negativ ifølge Lars
Gaarn Hansen fra Det Miljøøkonomiske Råd (se vedhæftede artikel)
Men situationen er desværre, at systemet blandt landmænd strider mod den fremherskende
opfattelse af godt landmandskab, som har været gældende i århundreder. Derfor er der brug for:
tilskyndelse til omlægning
a la økologi-tilskuddene
tilskud til nye, velegnede såmaskiner
efteruddannelse af landmænd og konsulenter
negativ CO
2
-afgift
tilskud til efterafgrøder
uddannelse af nye landmænd samt agronomer
intensiveret forskning