Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 410
Offentligt
2355114_0001.png
Åbent brev til fødevareminister Rasmus Prehn, miljøminister Lea Wermelin og medlemmerne af
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
15.03.21
Glem ikke marknaturen i landbrugspakken
Dansk Ornitologiske Forening/BirdLife-Danmark (DOF), Danmarks Jægerforbund (DJ) og Danmarks
Biavlerforening vil hermed henlede regeringens og Miljø- og Fødevareudvalgets opmærksomhed på
vigtigheden af
–
ud over at varetage klimahensynene
–
også at indtænke marknaturen i den
landbrugspakke, der just nu forhandles.
Herunder opfordrer foreningerne regeringen og Folketinget til at sikre:
•
at det gøres til en norm for god landbrugs- og miljømæssig skik (og dermed en forudsætning for
opnåelse af basisindkomststøtte), at mindst 10 % af den enkelte ejendom fremstår med udyrkede
landskabselementer som eksempelvis braklagte arealer, levende hegn og ubevoksede skel, træer,
vandhuller og vandløb samt bufferzoner omkring de varige landskabselementer, jf. i øvrigt afsnit
2.2.2. i EU’s Biodiversitetsstrategi
1
.
at der på den enkelte ejendom udtages minimum 5 % af omdriftsarealet til brak eller andre lysåbne
levesteder, samt
at de supplerende tilskud (i form af de såkaldte Eco-schemes), der fremover vil kunne ydes til
landbruget, målrettes efter en kvalificeret plan mod de arter, der i dag notorisk går tilbage som
følge af intensiveringen, og alene ydes til tiltag, der fremmer naturkvaliteten, og som rækker ud
over gældende lovgivningskrav og god landbrugs- og miljømæssig skik.
•
•
Ud over at bidrage til biodiversiteten
–
og dermed også for landbruget vigtige økosystemtjenester som
bestøvning og naturlig skadedyrskontrol
–
vil disse tiltag også i sig selv bidrage til øget kulstofbinding og
dermed reduceret udledning af klimagasser.
Vi står som bekendt over for
to
omfattende kriser, nemlig
både
en klima-
og
en biodiversitetskrise. Og fra
vore tre foreningers side kan vi ikke understrege tydeligt nok, hvor vigtigt det er at samtænke løsningerne
på de to kriser, herunder for alt i verden sikre, at løsningen på den ene ikke blot gør den anden værre
et
vise versa.
Vi skal i den forbindelse ikke undlade at henlede opmærksomheden på, at Økologisk
Landsforening faktisk har udviklet en model for fremtidige tilskudsordninger, der medtænker begge
forhold, og som burde tjene til inspiration.
Vi støtter naturligvis også massive udtag af lavbundsjorde, som konverteres til fugtige, ekstensivt græssede
enge og moser, og udlægning af større sammenhængende naturnationalparker, hvor beskyttelse af
biodiversiteten sættes i højsædet. Men agerlandet vil fortsat udgøre langt den mest udbredte
landskabstype, og derfor er det OGSÅ vigtig at tage vare på marknaturen, hvis vi vil opretholde et
1
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE
UDVALG OG REGIONSUDVALGET: EU's biodiversitetsstrategi for 2030, Naturen skal bringes tilbage i vores liv. COM
(2020) 380 final.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 410: Henvendelse af 15/3-21 om den kommende landbrugspakke, fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening
2355114_0002.png
2
naturindhold i hele landskabet. Som det er lige nu, er landbrugslandet i en dyb og fortsat eskalerende
biodiversitetskrise.
For fuglenes vedkommende, så blev tidligere tiders så almindelige og folkekære landbrugsfuglearter som
vibe, agerhøne, sanglærke, bomlærke, stær og gulspurv sat på rødlisten ved den seneste revision i 2019
–
simpelthen fordi deres bestande er i frit fald. Ved den samme revision endte i alt 107 ud af 244 vurderede
arter af vilde bier på rødlisten
–
svarende til 44 %. Det skyldes ikke mindst fødemangel og mangel på
passende redesteder. Mens der tidligere var måske 44 forskellige blomsterarter i landbrugslandet, der
leverede pollen gennem det meste af sommerhalvåret, så er der i dag kun 12-14 betydende
pollenleverandører
–
og det mærker biavlen også i form af forhøjet vinterdødelighed hos honningbierne.
Også markvildtet har trange kår. Harebestanden er, ligesom fugle- og insektarterne i agerlandet, gået
voldsomt tilbage som følge af intensiveringen i landbruget og deraf følgende tab af variation og levesteder i
agerlandet.
Regeringen og Folketinget har nu en enestående chance for at bringe disse dramatiske fald i bestandene
blandt landbrugslandets fugle-, insekt- og vildtarter til ophør, og faktisk at vende disse fald til fremgang.
Tyske forskere
2
har således ved modelberegninger vist, at såfremt brakarealet øges fra 1,6 til 10 % af det
samlede, tyske landbrugsareal, vil bestandene af landbrugslandsfugle gå 60 % frem
–
og yderligere 17 %,
hvis græsarealet derudover udvides med 3 %.
Samtidig
med at emissionen af drivhusgasser minimeres.
Vi skal derfor på det kraftigste opfordre til, at regeringen og Folketinget går på to ben i arbejdet med
landbrugspakken og på én og samme tid sikrer såvel klima som biodiversitet, herunder også marknaturen.
Ved at udnytte mulighederne i den nye CAP, herunder at gøre naturhensyn til en betingelse for
landbrugsstøtte, kan indsatsen tilmed ske udgiftsneutralt for såvel staten som landbruget, der kan
opretholde støtten på arealer, det ikke kan betale sig at dyrke
–
også selv om de lades udyrkede.
Fra vores tre foreninger følger vi meget gerne op med forslag til konkrete tiltag til fremme af kvaliteten i
marknaturen, der vil kunne udmøntes i form af målrettede Eco-schemes.
Med venlig hilsen
Egon Østergaard
Arne T. Henriksen
Claus Lind Christensen
Dansk Ornitologisk Forening/
Birdlife-Danmark
Danmarks Biavlerforening
Danmarks Jægerforbund
2
Busch, M., Katzenberger, J., Trautmann, S., Gerlach, B., Schmeister, R. & Sudfeldt, C. (2020) Drivers of population
change in common farmland birds in Germany.
Bird Conservation International,
p. 1-20 BirdLife International,
doi:10.1017/S0959270919000480