Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 41
Offentligt
2263730_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.10.2020
COM(2020) 635 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Naturens tilstand i Den Europæiske Union
Rapport om status og tendenser i 2013 - 2018 for arter og naturtyper beskyttet af
fugledirektivet og habitatdirektivet
DA
DA
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0002.png
1. Indledning
EU's fugle
1
- og habitatdirektiver
2
("naturdirektiverne"), som ligger til grund for Natura 2000-
nettet af beskyttede områder, udgør en hjørnesten i EU's biodiversitetspolitik. De har til formål
at sikre bevarelsen af arter og naturtyper af fællesskabsbetydning ved at beskytte alle vilde
fugle (mere end 460 arter), repræsentative og truede levesteder (233 typer fra marine
havgræsenge til alpegræsgange) og næsten 1 400 andre arter fra små planter til pattedyr,
herunder mange ikoniske vilde dyrearter. De pålægger medlemsstaterne at opretholde og
genoprette den gunstige bevaringsstatus for disse arter og levesteder.
For at gøre det muligt for Kommissionen at vurdere fremskridtene hen imod direktivernes mål
skal medlemsstaterne hvert 6. år aflægge rapport til Kommissionen jf. fugledirektivets artikel
12 og habitatdirektivets artikel 17, navnlig om bevaringsstatus og tendenser for de levesteder
og arter, de beskytter. Denne sammenfattende rapport, som er den tredje vurdering af
bevaringsstatus i EU i henhold til direktiverne, er resultatet af den største og mest omfattende
indsamling og rapportering af data om naturens tilstand i Europa, der er blevet gennemført.
Den beskriver status og tendenser for naturtyper og arter i 2013-2018 som indrapporteret af de
28 medlemsstater
3
og giver derved et ajourført overblik over sundhedstilstanden for naturen i
EU. Den vurderer ændringer over tid, de vigtigste pres og Natura 2000-nettets bidrag til
bevarelsen af beskyttede arter og levesteder. Analysen understøttes af en detaljeret teknisk
vurdering fra Det Europæiske Miljøagentur
4
.
2. Status og tendenser for levesteder og arter i EU
Medlemsstaterne indsender data i et harmoniseret format, så de kan indgå i databaser, der
anvendes til aggregerede vurderinger på EU-plan fra Det Europæiske Miljøagentur.
For fugle foretages vurderingen på EU-plan. Beskyttede arter og levesteder, der er omfattet af
habitatdirektivet, vurderes i forhold til ni "biogeografiske" landområder
5
og fem havområder
6
.
For at sikre klar og ensartet kommunikation præsenteres resultaterne ved hjælp af
1
2
3
4
5
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EUT L 206
af 22.7.1992, s. 7).
Denne rapport indeholder stadig data fra Det Forenede Kongerige, som udtrådte af EU i januar 2020. For første
gang indeholder den data fra Kroatien, der tiltrådte EU i juli 2013. Rumænien er den eneste medlemsstat, der
ikke har aflagt rapport om fugle.
State of nature in the EU: Results from reporting under the nature directives 2013-2018,
Det Europæiske
Miljøagentur, er sammen med yderligere onlinematerialer, herunder resuméer for hver medlemsstat,
tilgængelig på:
https://www.eea.europa.eu/themes/biodiversity/state-of-nature-in-the-eu/state-of-nature-2020,
https://ec.europa.eu/environment/nature/knowledge/rep_habitats/index_en.htm
.
Det alpine, atlantiske, boreale, kontinentale, makaronesiske og pannoniske område samt Middelhavsområdet,
Sortehavsområdet og steppeområdet.
Det atlantiske og makaronesiske område samt Middelhavsområdet, Sortehavsområdet og Østersøområdet.
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0003.png
trafiklysfarver (rød, gul, grøn), der angiver henholdsvis "god", "ringe" eller "dårlig" status
7
.
Alle statistikker over overordnet status og overordnede tendenser er baseret på de forskellige
vurderinger på EU-plan af individuelle levesteder og arter.
Denne aggregering af de indrapporterede nationale data er nødvendig for at foretage
vurderinger på EU-plan og i forhold til de biogeografiske områder, men kan skjule positive
udviklinger på lavere (dvs. lokale, regionale eller nationale) niveauer.
2.1 Fugle
Fugledirektivet beskytter alle naturligt forekommende vilde fuglearter på medlemsstaternes
område i Europa (mere end 460 arter). Direktivets bilag I indeholder en liste med 197
(under)arter, der kræver særlige bevaringsforanstaltninger for deres levesteder, herunder
udpegning af særligt beskyttede områder. Bilag II indeholder en liste over 86 (under)arter, der
kan jages i henhold til national lovgivning.
Fugle
—
status for bestande på EU-plan
Figur 1: Status for bestande af fuglearter i EU
19%
47%
20%
14%
God
Ukendt
Ringe
Dårlig
Bemærk:
Det samlede antal vurderinger er 463 (én vurdering pr. art).
Vurderingen på EU-plan viser, at status for bestanden af 47 % af alle fuglearter er god, et fald
på 5 procentpoint fra 52 % i 2015
8
. Andelen af arter med ringe eller dårlig status er steget fra
32 % til 39 %, mens status for 14 % stadig er ukendt (sammenlignet med 16 % i 2015) på grund
af mangel på pålidelige data.
7
8
Se Miljøagenturets rapport for yderligere oplysninger om vurderingsmetoderne i henhold til fugle- og
habitatdirektiverne.
State of nature in the EU: Results from reporting under the nature directives 2007–2012,
Det Europæiske
Miljøagentur (2015), teknisk rapport nr. 2/2015, ISSN 1725-2237, Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2015.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0004.png
Fugle
—
tendenser for bestande på EU-plan
Figur 2a: Kortsigtede (12-års) tendenser for
bestande af ynglefugle på EU-plan
Figur 2b: Langsigtede (38-års) tendenser for
bestande af ynglefugle på EU-plan
Bemærk:
Statistikker baseret på 465 kort- og 467 langsigtede tendenser for bestande af ynglefugle i EU. Omfatter tendenser
for et begrænset antal underarter og biogeografiske bestande.
Medlemsstaterne har indrapporteret tendenser for bestande af både ynglefugle og
overvintrende fugle
9
på kort og lang sigt, dvs. de seneste 12 år (2007-2018) og de seneste 38
år (1980-2018).
Det fremgår af dataene, at:
næsten en tredjedel (30 %) af alle vurderede arter af ynglefugle befinder sig i en
nedadgående kortsigtet tendens (samme procentdel som i 2015)
de kortsigtede yngletendenser viser, at der er 5 % færre arter med voksende bestande
end i 2015 og en stigning på 7 % i antallet af arter med stabile eller svingende tendenser
"ukendte" vurderinger faldt med 2 %
lidt flere langsigtede yngletendenser er nedadgående end opadgående (det modsatte var
tilfældet i 2008-2012), men andelen af "ukendte" langsigtede yngletendenser er faldet
med 10 procentpoint fra 30 % til 20 %
hvad angår tendenser for bestande af de 91 overvintrende arter, er den kortsigtede
situation den samme som i 2015 (45 % er stigende, 29 % er faldende). 54 % af de
langsigtede tendenser er opadgående, og 13 % er nedadgående (andelen af førstnævnte
er således faldet med 9 procentpoint, mens sidstnævnte næsten er uændret).
9
Yderligere oplysninger findes i Miljøagenturets rapport:
https://www.eea.europa.eu/themes/biodiversity/state-of-nature-in-the-eu/state-of-nature-2020
.
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0005.png
Status og tendenser for fugle i henhold til deres opførelse i fugledirektivet
Figur 3a: Status for bestande i EU af arter opført i
bilag I og II, af arter, der ikke er opført i bilag I/II, og
af alle fuglearter
Figur 3b: Kortsigtede tendenser for
ynglebestande i EU af arter opført i bilag I og
II, af arter, der ikke er opført i bilag I /II, og af
alle fuglearter
Bemærk:
Det samlede antal vurderinger er 505.
Bemærk:
Det samlede antal vurderinger er 465.
En analyse af status og tendenser for arter opført i fugledirektivets bilag I og II viser følgende:
Andelen af arter opført i bilag I med sikker status er faldet med 8 procentpoint (fra 48 %
til 40 %) siden 2015, mens andelen af arter med ringe eller dårlig status er steget med 6
procentpoint (fra 38 % til 44 %). Dette tyder på, at status for flere arter opført i bilag I
er blevet forringet til trods for de særlige bevaringsforanstaltninger for deres levesteder,
som direktivet stiller krav om. Den omstændighed, at status stadig er ukendt for 16 %
af arterne i bilag I, vækker særlig bekymring og understreger behovet for bedre
overvågningssystemer for disse arter i medlemsstaterne.
Andelen af arter opført i bilag II (jagtbare arter) med god status er faldet med 9
procentpoint (fra 55 % til 46 %) siden 2015, mens andelen med ringe eller dårlig status
er steget med 9 procentpoint (fra 39 % til 48 %).
Hvad angår de kortsigtede tendenser for bestande af ynglefugle, udviser arter opført i
bilag II langt den kraftigste nedadgående tendens
—
ca. 46 %, dvs. det dobbelte af
andelen af arter opført i bilag I (23 %).
2.2 Naturtyper
Ud af de 233 naturtyper, der er opført i habitatdirektivets bilag I, er de 224 terrestriske, mens
ni er udelukkende marine. Det indrapporterede areal for førstnævnte udgør næsten en tredjedel
af EU-28's landområde, svarende til 1,3 mio. km
2
. Arealet af sidstnævnte er på 0,4 mio. km
2
af
EU's vandområder.
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0006.png
Udvalget af naturtyper er meget bredt. Nogle dækker store områder, mens andre kun
forekommer på meget begrænsede arealer. Skovnaturtyper er den største gruppe, der er opført
i bilag I (35 % af alle typer), efterfulgt af naturligt græsdække og delvist naturlige
græsbevoksninger (14 %). Grupper som tempererede heder og krat, sclerofylkrat, højmoser,
moser og kær samt klipper og huler udgør hver især kun ca. 5 % af de opførte naturtyper.
Bevaringsstatus for naturtyper
Figur 4a: Bevaringsstatus for
naturtyper på EU-plan
Figur 4b: Bevaringsstatus pr. naturtypegruppe på EU-plan
Bemærk:
Statistikker baseret på
antallet af vurderinger af naturtyper i
EU (818).
Bemærk:
Antallet af vurderinger pr. gruppe er angivet i parentes. Marine
naturtyper indgår i gruppen "levesteder i kystegne". Det samlede antal vurderinger
er 818.
Naturtypers bevaringsstatus har ikke bedret sig i rapporteringsperioden. Kun 15 % af
naturtypevurderingerne viser god bevaringsstatus sammenlignet med 16 % i 2015. Langt
størstedelen angiver en ugunstig status (45 % ringe og 36 % dårlig sammenlignet med 47 % og
30 % i 2015). Mens andelen af vurderinger, der viser ringe status, er faldet med 2 procentpoint,
og andelen af vurderinger, der viser dårlig status, er steget med 6 procentpoint, afspejler de
fleste af ændringerne ikke en faktisk forværring på stedet, men derimod forbedringer i
vurderingsmetoderne på EU- eller medlemsstatsplan.
Ud af de ni indrapporterede naturtypegrupper har levesteder i kystegne (som omfatter marine
naturtyper) den laveste andel af vurderinger med god status. Klitter samt højmoser, moser og
kær vurderes oftest som havende dårlig status (over 50 %). Græsbevoksninger, som omfatter
nogle meget artsrige levesteder, er også blandt dem, der har den største andel af vurderinger
med dårlig status (49 %). Græsbevoksninger, der kræver aktiv forvaltning, er i en særlig dårlig
tilstand.
5
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
Manglende viden om de ni marine naturtyper udgør fortsat et problem. Bevaringsstatus for ca.
26 % af medlemsstaternes marine naturtyper er fortsat ukendt (sammenlignet med 4 % for
terrestriske naturtyper).
6
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0008.png
Tendenser for bevaringsstatus for naturtyper
Figur 5a: Tendenser for
bevaringsstatus for naturtyper med
ugunstig (dvs. ikke god) eller ukendt
status på EU-plan
Figur 5b: Tendenser for bevaringsstatus for naturtyper med ugunstig (dvs.
ikke god) eller ukendt status pr. naturtypegruppe på EU-plan
Bemærk:
Tendenserne for bevaringsstatus er
Bemærk:
Antallet af vurderinger er angivet i parentes. Det samlede antal vurderinger er
baseret på EU's naturtypevurderinger (698). 698.
Status for 81 % af de opførte naturtyper vurderes som ringe eller dårlig på EU-plan. Der ses
kun positive tendenser for 9 % af dem, mens 36 % viser fortsat forværring. Der observeres
negative tendenser i mindst 25 % af alle vurderinger på tværs af naturtypegrupper bortset fra
klipper (15 %). Naturtyper i form af højmoser, moser og kær, græsbevoksninger og klitter står
for den største andel af negative tendenser (over 50 % for hver gruppe). Bevaringsstatus for
græslandsnaturtyper, primært høslætenge
10
,
molinia-enge
11
og delvis naturlige tørre
græsbevoksninger
12
, udviser en negativ tendens, hvilket afspejler deres afhængighed af
ekstensivt landbrug, der fortsat er i tilbagegang i hele EU. Skovnaturtyper viser den største
andel af positive tendenser blandt vurderingerne (13 %).
2.3 Andre arter end fugle
I habitatdirektivets bilag II, IV og V er der opført 1 389 arter af fællesskabsbetydning
13
. I visse
større taksonomiske grupper såsom bløddyr, leddyr og karplanter er andelen af arter, der er
10
11
Denne gruppe naturtyper omfatter høslætenge i lavlandet (6510) og høslætenge i bjerge (6520).
Molinia-enge på kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde (Molinion caeruleae) (6410).
12
Denne gruppe naturtyper omfatter delvis naturlig tør græslands- og kratvegetation på kalkholdig bund (Festuco
Brometalia) (6210) og nordisk alvar og prækambriske kalkholdige fladklipper (6280).
13
Bilag II: Arter, der kræver udpegning af særlige bevaringsområder (Natura 2000-områder).
Bilag IV: Strengt beskyttede arter.
7
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0009.png
opført i bilagene, meget lav. De bedst repræsenterede grupper er hvirveldyrene, hvoraf 85 %
af padderne, 70 % af krybdyrene, 64 % af pattedyrene og 39 % af ferskvandsfiskene er opført.
Mange af de arter, der ikke er opført, herunder mange af de mere almindelige arter, nyder godt
af foranstaltninger i henhold til direktivet, herunder beskyttelse af bilag I-naturtyper.
Arters bevaringsstatus
Figur 6a: Arters bevaringsstatus på EU-plan
Figur 6b: Bevaringsstatus pr. artsgruppe på EU-plan
Bemærk:
Statistik baseret på antallet af EU-artsvurderinger
(2 825).
Bemærk:
Antallet af vurderinger pr. gruppe er angivet i
parentes. Det samlede antal vurderinger er 2 825.
Over
en fjerdedel (27 %) af artsvurderingerne viser god bevaringsstatus sammenlignet med
23 % i 2015. 63 % viser ringe eller dårlig status, hvilket svarer til tallet fra 2015 (60 %).
Antallet af "ukendte" vurderinger er faldet siden sidste rapporteringsperiode (fra 17 % til
10 %), men er fortsat betydeligt højere end for naturtyper (4 %). På medlemsstatsniveau er
status for de fleste marine arter (59 %) ukendt sammenlignet med kun 8 % af de terrestriske
arter, hvilket tyder på, at der ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer til overvågning af dem.
De artsgrupper, der har den største andel af arter med god status på EU-plan, er krybdyr og
karplanter (henholdsvis 36 % og 40 %). Status for omkring 30 % af alle arter af bløddyr og fisk
blev vurderet som dårlig.
Bilag V: Arter, hvis indsamling
forvaltningsforanstaltninger.
i
naturen
og
udnyttelse
vil
kunne
blive
genstand
for
8
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0010.png
Tendenser for arters bevaringsstatus
Figur 7a: Tendenser for bevaringsstatus for Figur 7b: Tendenser for bevaringsstatus for arter med
arter med ugunstig (dvs. ikke god) eller ukendt ugunstig (dvs. ikke god) eller ukendt status på EU-plan, pr.
status på EU-plan
gruppe
Bemærk:
Tendenserne for bevaringsstatus er baseret
Bemærk:
Antallet af vurderinger er angivet i parentes. Det samlede
på EU's artsvurderinger (2 049).
antal vurderinger er 2 049.
Af de 2 049 arter, der vurderes som havende ringe eller dårlig bevaringsstatus på EU-plan,
udviser 35 % en nedadgående og 6 % en opadgående tendens. For yderligere 31 % er tendensen
ukendt. Med undtagelse af pattedyr, fisk og ikke-karplanter (henholdsvis 10 %, 9 % og 6 %) er
andelen af arter, hvis status vurderes som ringe eller dårlig, men som har en opadgående
tendens, fortsat under 5 %. Selv om fisk udviser flere opadgående tendenser end andre
artsgrupper, viser de også (sammen med padder) den største andel af negative tendenser (tæt
på 50 %). Der rapporteres om en kraftig nedadgående tendens for andre artsgrupper, f.eks.
arter, der kun lever i græsarealer, såsom hedepletvingen
(Euphydryas aurinia)
og tidselarten
Jinea cyanoides.
3. Udviklingen i status og tendenser
3.1 Fremskridt mod mål 1 i 2020-strategien for biodiversitet
På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har givet med henblik på denne vurdering,
har vi vurderet, i hvilket omfang mål 1 i 2020-strategien for biodiversitet
14
er blevet opfyldt.
Målet var at standse forringelsen af status for alle arter og naturtyper, der er omfattet af EU's
14
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget:
Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020
(KOM(2011) 244 endelig).
9
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0011.png
naturlovgivning, og opnå en betydelig og målbar forbedring af deres status, således at der i
2020 (sammenlignet med vurderinger fra 2010) vil være:
100 % flere naturtypevurderinger med en gunstig eller opadgående bevaringsstatus
(dvs. 34 % af det samlede antal)
50 % flere artsvurderinger i henhold til habitatdirektivet med en gunstig eller
opadgående bevaringsstatus (35 %)
50 % flere artsvurderinger i henhold til fugledirektivet med en sikker eller opadgående
bestandstatus (78 %).
Figur 8: Fremskridt hen imod mål 1 (i procent af vurderingerne)
Bemærk:
Hver søjle angiver procentdelen af vurderingerne med god status eller forbedring.
Der er kun sket begrænset fremskridt fra 2010-referencen frem mod 2020-målene, undtagen
for ikkefuglearter, hvor målet næsten blev nået. En fortsat forringelse af visse naturtyper og
arter mere end opvejer forbedringerne. De data, der blev indrapporteret i 2019, viser, at andelen
af arter og naturtyper med forværrede tendenser er vokset en smule: for fugle fra 20 % til 23 %,
for ikkefuglearter fra 22 % til 26 % og for naturtyper fra 30 % til 32 %.
Målet for 2020 om, at 34 % af naturtypevurderingerne skulle være gunstige eller forbedrede,
er ikke blevet nået (resultatet er 12 procentpoint fra målet). Andelen af andre arter end fugle,
hvis status vurderes som positiv eller forbedret, nåede imidlertid næsten delmålet for 2020 på
35 % (2 procentpoint fra målet). Tendenserne for fuglebestanden udviser et broget billede med
en stigning i antallet af sikre og forbedrede arter mellem 2010 og 2015, men en vis forværring
(-3 procentpoint) fra 2015 til 2020, hvorved resultatet ender mere end 20 procentpoint under
målet på 78 %. Biodiversitetsstrategiens mål 1 frem til 2020 er derfor ikke nået.
3.2 Forbedringer i medlemsstaterne
10
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0012.png
"Bevaringsstatus" er kendt for langsomme ændringer og er derfor ikke en særlig følsom
indikator for kortsigtede forbedringer. Desuden kan vurderinger på EU-plan skjule
forbedringer i de enkelte medlemsstater. Derfor er positive og stabiliserende tendenser på
landeniveau (hvor en tendens reelt ændrer sig fra faldende i den foregående
rapporteringsperiode til stabil i den nuværende periode) positive udviklinger, der bør tages i
betragtning og analyseres i tillæg til de positive ændringer i status.
Gennemsnitligt viser 6 % af medlemsstaternes nationale/regionale naturtypevurderinger
forbedringer, oftest for skove og ferskvandslevesteder (10 % af alle vurderinger i gruppen),
heder og krat (7 %), højmoser, moser og kær samt levesteder i klitter (6 %). Et eksempel på et
forbedret levested i kystegne er strandenge ved Østersøen i Finland.
Tilsvarende viser et gennemsnit på 6 % af alle nationale/regionale vurderinger af andre arter
end fugle forbedringer. Det største antal forbedringer ses for pattedyr (9 % af alle registrerede
vurderinger af pattedyr viser forbedringer) efterfulgt af fisk (8 %) og karplanter (5 %).
Eksempler på pattedyr omfatter bævere (Castor
fiber),
gråsæler (Halichoerus
grypus)
og
spættede sæler (Phoca
vitulina).
For fugle defineres forbedringer på nationalt plan anderledes, da der ikke sker nogen national
vurdering af bevaringsstatus og statustendenser. Derfor betragtes en kortsigtet positiv tendens
for en bestand eller en stabilisering efter en langvarig negativ tendens i den foregående
nationale rapport som en forbedring. I alt viser 2 148 rapporter fra medlemsstater forbedringer
ud fra ovenstående kriterier. Globalt svarer dette til 397 (under)arter af fugle, der udviser en
forbedring i mindst én medlemsstat i mindst én indrapporteret sæson. Ca. 44 % af alle fugle
med en forbedret tendens er migrerende vandfugle
15
. Mange af disse arter kategoriseres også
som marine arter ifølge EU's havstrategirammedirektiv og tegner sig for 33 % af alle
forbedringer. Agerlands- og skovfuglearter tegner sig hver for ca. 9 %. Eksempler på
fuglearter, der udviser forbedringer, er havørn (Haliaeetus
albicilla),
trane (Grus
grus),
rød
glente (Milvus
milvus)
og sølvhejre (Ardea
alba).
3.3 Fremskridt med hensyn til datakvalitet
Det kræver hensigtsmæssige overvågningssystemer i alle medlemsstater at vurdere
fremskridtene med hensyn til bevaringsstatus. I mange tilfælde stammer de indrapporterede
oplysninger imidlertid fra delundersøgelser, der er gennemført med andre formål. I andre
tilfælde råder medlemsstaterne ikke over egnede data og henholder sig i stedet til
ekspertudtalelser. For naturtyper og arter omfattet af habitatdirektivet stammer mere end 40 %
af de indrapporterede oplysninger fra delundersøgelser, og mere end 20 % er alene baseret på
ekspertvurderinger. Hvad fugledata angår, stammer mere end 30 % af oplysningerne fra
delundersøgelser, og mere end 15 % er baseret på ekspertvurderinger. Denne
rapporteringsrunde viser, at der stadig forekommer begrænsninger forårsaget af dårlige eller
ufuldstændige data (om end i meget varierende omfang fra medlemsstat til medlemsstat og i
mindre omfang end i 2015). Ikke desto mindre er de data, der præsenteres her, en milepæl i
15
Omfattet af aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (AEWA).
11
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0013.png
vurderingen af naturens tilstand i EU, og de danner et solidt grundlag for at forbedre
rapportering, vurdering og gennemførelse med henblik på at nå målene i EU's
biodiversitetsstrategi for 2030.
4. Pres og reaktioner
4.1 Pres
Europa er et af de tættest befolkede områder i verden. Menneskelige aktiviteter har formet
landskaberne gennem århundreder og ydet store bidrag til områdets biodiversitet, f.eks. delvis
naturlige levesteder såsom store høslætenge og delvis naturlige tørre græsbevoksninger.
Menneskelig aktivitet har dog også medført forringelse og nedgang for mange hjemmehørende
arter og naturtyper
—
især (og meget hurtigere) i de sidste 100 år.
Medlemsstater har rapporteret om hovedårsagerne til artstab og forringelse af naturtyper for
hver art og hvert naturtype. Samlet set har de fremlagt 67 000 registreringer ud fra en liste med
203 individuelle pres i 15 kategorier (fra A, "Landbrug," til X, "Andet").
Figur 9: Fordeling af preskategorier på niveau 1 blandt naturtyper, ikkefuglearter og fugle
12
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0014.png
De hyppigst rapporterede pres for både naturtyper og arter stammer fra landbruget, hvilket
afspejler det relative omfang af arealanvendelse til landbrug og ændringer i driftsmetoder i
landbruget (intensivering og opgivelse af ekstensivt landbrug). Ekstensiv landbrugsforvaltning
skaber og opretholder delvis naturlige levesteder med mangfoldig fauna og flora. Siden
1950'erne har et mere intensivt og specialiseret landbrug imidlertid i stigende grad bidraget til
vedvarende tab af biodiversitet. Græsbevoksninger, ferskvandslevesteder, heder og krat samt
højmoser, moser og kær er hårdest påvirket. Delvis naturlige levesteder, der er afhængige af
landbruget
16
, såsom græsbevoksninger er særlig truede, og deres bevaringsstatus er betydeligt
ringere, end hvad tilfældet er for andre naturtyper, som ikke er afhængige af landbruget (45 %
vurderes som dårlige sammenlignet med 31 % for andre naturtyper). Sammenlignet med 2015
viser vurderingerne af landbrugshabitater en generel forringelse af bevaringsstatussen: God
status faldt fra 14 % til 12 %, mens dårlig status steg fra 39 % til 45 %. Kun 8 % af
landbrugshabitaterne udviser en forbedret tendens, mens 45 % forværres. Mange arter af fugle,
krybdyr, bløddyr, padder, leddyr og karplanter påvirkes også, og biodiversiteten på
landbrugsarealer er fortsat faldende.
Overordnet set og på tværs af kategorier er ændringer af hydrologiske regimer (herunder
ændringer med flere formål under kategori K, "Ændring af hydrologiske regimer," og
hydrologiske ændringer, der tilskrives andre kategorier, f.eks. A, "Landbrug") den
næsthyppigst rapporterede type pres efterfulgt af urbanisering og forurening:
Pres i forbindelse med ændringer af vandregimet stammer fra flere kilder. F.eks. udgør
dræningsaktiviteter inden for landbruget og vandkraftanlæg henholdsvis 14 % og 13 %
af alle hydrologirelaterede pres. Ikke overraskende er pres i denne kategori særlig
relevant for ferskvandslevesteder og fiskearter, men også for kulstofrige økosystemer
såsom højmoser, moser og kær.
De vigtigste pres i forbindelse med urbanisering omfatter sport, turisme og
fritidsaktiviteter og påvirker især marine levesteder og levesteder i kystegne.
Omdannelse af vilde og halvvilde naturområder til boligområder, bosættelser eller
rekreative områder påvirker primært græslandsnaturtyper og skove.
Forurening er et væsentligt pres for mange naturtyper og arter, og landbrugsaktiviteter
tegner sig for næsten halvdelen (48 %) af det pres, der skyldes forurening, efterfulgt af
forurening fra blandede kilder (28 %, indrapporteret under kategori J, "Forurening") og
urbanisering (21 %).
Der er forskelle i preskategoriernes relative påvirkninger på tværs af naturtyper og artsgrupper:
Skovbrugsaktiviteter er den kategori med det næststørste rapporterede pres for arter og
påvirker især leddyr, pattedyr og ikkekarplanter. Det rapporteres, at mange
skovafhængige arter påvirkes af fjernelse af døde, døende og gamle træer (herunder
efterskovning), skovforvaltning, der reducerer gamle urskove og renafdrift. Skovbrug
står også for den dominerende gruppe af pres, der rapporteres for de fleste af de
16
Halada, L., Evans, D., Romão, C. og Petersen, J. E., 2011, "Which habitats of European importance depend
on agricultural practices?", Biodiversity and Conservation 20, (2011), 2 365-2 378.
13
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0015.png
skovtyper, som er opført i bilag I, hvis bevaringsstatus er forringet i forhold til 2015:
God status faldt fra 16 % til 14 %, og vurderinger, der viste en dårlig tilstand, steg fra
27 % til 31 %.
Artsudnyttelse udgør det største pres for overvintrende fugle og trækfugle. Det omfatter
ulovlig skydning eller drab, jagt og utilsigtede drab. Den seneste forskning i 26
europæiske lande har beregnet en årlig fangst fra jagt på mindst 52 millioner fugle
17
.
Andre arter berørt af udnyttelse omfatter fisk, pattedyr og krybdyr. Fisk er en af de
hårdest ramte grupper på grund af hav
18
- og ferskvandsfiskeri. Pattedyr påvirkes på to
måder:
o
Store landpattedyr som ulv (Canis
lupus),
europæisk los (Lynx
lynx)
og odder
(Lutra
lutra)
påvirkes primært af ulovligt drab.
o
Små hvaler, f.eks. kortnæbbet almindelig delfin (Delphinus
delphis)
og
almindeligt marsvin (Phocoena
phocoena),
påvirkes hovedsagelig af bifangst i
fiskeredskaber og andre virkninger af havfiskeriaktiviteter som reduktion af
byttedyrsbestande og forstyrrelse af arter. Havpattedyr påvirkes også ofte af
forurening fra forskellige kilder, skibs- og færgefart (på grund af undervandsstøj
og sammenstød med skibe) samt af militære operationer (ved sammenstød med
skibe og forstyrrelse fra militære sonarer).
Vandkraftanlæg er den største enkeltstående kilde til energirelateret pres for trækfugle
og ferskvandsfisk. Mens pres fra vind-, bølge- og tidevandsenergi indebærer risici for
mange arter, er fugle også særligt sårbare over for infrastruktur til el- og
kommunikationstransmission. Udvidelsen af vedvarende energi er en af EU's vigtigste
politikker til bekæmpelse af klimaændringer (som i sig selv udgør et betydeligt og
voksende pres på biodiversiteten), men uhensigtsmæssigt designede og placerede anlæg
kan føre til yderligere pres på beskyttede arter og naturtyper.
Invasive ikkehjemmehørende arter udgør en væsentlig og voksende trussel mod flora
og fauna, der er hjemmehørende i Europa. Deres indvirkning er vokset betydeligt siden
sidste rapporteringsperiode. "Invasive ikkehjemmehørende arter, der betragtes som
problematiske på EU-plan"
19
tegner sig for ca. 20 % af det pres, som indrapporteres i
denne kategori, mens der rapporteres om mange flere virkninger af invasive
ikkehjemmehørende arter, som endnu ikke er opført som arter, der betragtes som
problematiske på EU-plan. Invasive ikkehjemmehørende arter påvirker naturtyper mere
end arter, men er også kendt for at have en direkte indvirkning på visse arter af fugle,
padder, fisk og karplanter.
17
18
19
Hirschfeld, A.
et al.,
2019, "Bird-hunting in Europe: an analysis of bag figures and the potential impact on the
conservation of threatened species,"
British Birds:
153-166.
Habitatdirektivet omfatter næsten ikke saltvandsfisk (begrænset til flere anadrome fiskearter).
Forordning (EU) nr. 1143/2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive
ikkehjemmehørende arter indeholder en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, der betragtes som
problematiske på EU-plan (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
14
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0016.png
Selv om klimaændringer ikke blev rapporteret som et særligt relevant pres i 2013-2018,
forudsiger fremtidige scenarier
20
, at de vil få en dramatisk effekt på europæiske planter
og dyr og føre til hurtigere tab af biodiversitet og ørkendannelse mange steder. De
hyppigst rapporterede pres i forbindelse med klimaændringer var tørke og reduceret
nedbør. Disse tegnede sig for 5 % af alle rapporterede pres, der påvirker padder.
4.2 Reaktioner (bevaringsforanstaltninger)
Sideløbende med rapporteringen om pres har medlemsstaterne oplyst, om de fleste af de
foranstaltninger, der er nødvendige for en art eller en naturtype af fællesskabsbetydning, som
kræver udpegning af et Natura 2000-område, er truffet. Sådanne foranstaltninger har til formål
at opretholde eller genoprette god status for arter og naturtyper og indebærer konkret handling
på stedet med henblik på at afbøde og fjerne virkningerne af tidligere og nuværende pres.
Medlemsstaterne er forpligtet til at træffe de nødvendige bevaringsforanstaltninger for Natura
2000-områder.
Af deres nationale rapporter fremgår det, at:
De fleste foranstaltninger anvendes både inden for og uden for Natura 2000-nettet.
For ca. 60 % af medlemsstaternes levesteder blev de nødvendige foranstaltninger
indrapporteret som værende truffet, hovedsagelig for at opretholde den nuværende
status eller for at genoprette levestedernes struktur og funktioner. Kun 4 % af de
indrapporterede trufne foranstaltninger har til formål at øge habitatområdet.
Bevaringsforanstaltninger, der har til formål at sikre, at landbrugsarealer holdes i en
passende økologisk tilstand, som en reaktion på pres fra landbruget, er langt de mest
udbredte.
Figur 10: Status for gennemførelse af bevaringsforanstaltninger for naturtyper (i procent af alle
vurderinger af naturtyper foretaget af medlemsstater)
20
Se f.eks.: IPBES (2018),
The IPBES regional assessment report on biodiversity and ecosystem services for
Europe and Central Asia,
Rounsevell, M.
et al.,
sekretariatet for Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform
vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser, Bonn, Tyskland. 892 sider.
15
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0017.png
Situationen er den samme for arter. Omkring 40 % af rapporterne om fugle og 50 % af
rapporterne om andre arter end fugle viser, at der er truffet foranstaltninger. Flertallet
af de foranstaltninger, der er truffet for ikkefuglearter, har til formål at opretholde deres
nuværende status. Genopretningsforanstaltninger spiller en mindre fremtrædende rolle.
Figur 11: Status for gennemførelse af foranstaltninger til bevaring af arter (i procent af alle vurderinger af
arter foretaget af medlemsstater for arter, der kræver udpegning af områder)
Ikke-
fuglearter
Fugle
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Trufne foranstaltninger til genopretning af status
Trufne foranstaltninger til opretholdelse af status
Ikkegennemførte foranstaltninger
Unødvendige foranstaltninger
Til trods for medlemsstaternes foranstaltninger blev bevaringsstatus og tendenser ikke
forbedret i løbet af rapporteringsperioden. Faktisk forværredes de yderligere for mange arter
og naturtyper (herunder dem, for hvilke udpegelse af Natura 2000-områder er et vigtigt redskab
til opnåelse af bevaring). Det står derfor klart (hvilket bekræftes af rapporterne), at
medlemsstaterne ikke har truffet de nødvendige bevaringsforanstaltninger (i hvert fald ikke i
det nødvendige omfang) og i nogle tilfælde end ikke har identificeret dem tilstrækkeligt.
En analyse af foranstaltningernes effektivitet viser en positiv sammenhæng mellem de trufne
foranstaltninger og god bevaringsstatus for de fleste naturtype- og artsgrupper. Endvidere fører
proaktive genopretningsforanstaltninger (f.eks. med henblik på genopretning af struktur og
funktioner) rent faktisk til forbedringer.
4.3 Genopretningsbehov for naturtyper
For en naturtype betyder "god bevaringsstatus", at dens naturlige udbredelsesområde, det areal,
den dækker, og dens struktur og funktioner alle er tilstrækkelig store og i god tilstand, samt at
dens fremtidsudsigter også er positive. I denne sammenhæng forstås ved "genopretning":
1. forbedring af tilstanden (dvs. kvaliteten) af naturtypens eksisterende områder ved hjælp
af målrettede bevaringsforanstaltninger
2. sikring af et tilstrækkeligt overfladeareal ved at (re)etablere naturtyper (dvs. etablere
yderligere områder med en naturtype, f.eks. ved at genoprette vådområder på tidligere
drænede landbrugsarealer eller udvide fredede naturskove).
16
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
En vurdering af genopretningskravene for bilag I-naturtyper viser, at behovene varierer
betydeligt mellem de forskellige grupper af naturtyper og biogeografiske områder.
17
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0019.png
Figur 12: Andelen af områder med bilag I-naturtypegrupper, der skal forbedres, som indrapporteret af
medlemsstaterne
Bemærk:
Det Forenede Kongerige og naturtype 8310 (naturlige grotter) er ikke medtaget i beregningerne.
Nogle af de vigtigste konklusioner af vurderingen er, at:
Arealet med beskyttede naturtyper med behov for forbedringer skønnes i gennemsnit at
være ca. 215 000 km
2
(eller 5 % af EU-27's territorium
21
). Skove har det største behov
med ca. 19,5 % (ca. 100 000 km
2
) med behov for forbedringer efterfulgt af naturtyper i
kystegne med 16 % (ca. 46 000 km
2
), græsbevoksninger med 13,5 % (ca. 33 000 km
2
),
ferskvandslevesteder med 10,5 % (ca. 13 500 km
2
) og højmoser, moser og kær med 9 %
(ca. 10 900 km
2
).
Der skal (re)etableres mindst 11 000 km
2
bilag I-naturtyper for at supplere det
eksisterende areal med henblik på at sikre alle naturtypers levedygtighed på lang sigt.
De naturtypegrupper med de største arealer til (re)etablering er skove (4 600 km
2
),
græsbevoksninger (1 900 km
2
), højmoser, moser og kær (1 700 km
2
) og kystlevesteder
(1 400 km
2
). Dette gælder generelt for 1-1,5 % af det samlede eksisterende areal af disse
naturtypegrupper.
De biogeografiske områder med størst behov for at få forbedret de eksisterende
habitatområders tilstand er det atlantiske, boreale og kontinentale område samt
Atlanterhavs- og Middelhavsområdet.
Mange af de bilag I-naturtyper, der kræver genopretning, er særlig kulstofrige og
rummer et betydeligt potentiale for lagring og binding af kulstof i over- og underjordisk
biomasse og i jorden. Omkring 16 % af disse kulstofrige områder har behov for
21
Det Forenede Kongerige indgår ikke i beregninger af genopretningsbehovene.
18
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0020.png
forbedring (154 000 km
2
). Genopretning og opretholdelse af disse områder kan yde et
væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringerne.
Da overvågningsdataene er utilstrækkelige, er det sandsynligt, at bilag I-naturtyperne
med behov for genopretning er langt større end de nuværende skøn. Der er behov for
omfattende kortlægning af kulstof- og naturrige områder, virkningerne af forvaltning,
naturtypernes tilstand og andre faktorer som grundlag for at træffe beslutninger om
prioriteringen af genopretningen. Der bør også ses på behovet for genopretning af fugle
og andre arter, men data om disse indrapporteres ikke i øjeblikket.
5. Natura 2000-nettets rolle
Natura 2000-nettet består af særligt beskyttede områder, der er udlagt i henhold til
fugledirektivet, og særlige bevaringsområder, som er udpeget i henhold til habitatdirektivet
22
.
Det er det største koordinerede net af beskyttede områder i verden og er det vigtigste redskab i
EU til at opretholde/genoprette beskyttede naturtypers og arters bevaringsstatus.
Ved udgangen af 2019 bestod Natura 2000 af 27 852 lokaliteter med et areal på 1 358 125 km
2
.
Det omfattede 17,9 % af EU's landområder og 9,7 % af dets havområder. Det relative omfang
varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat: Landområderne varierer i omfang fra 8 %
i Danmark til 38 % i Slovenien, mens omfanget af havområder går fra 2 % i Italien til 46 % i
Tyskland
23
.
Siden sidste rapporteringsperiode:
er overfladearealet af de havområder, der er omfattet af nettet, blevet fordoblet
er antallet af særlige bevaringsområder mere end fordoblet med 7 262 nye udpegninger
er antallet af områder, for hvilke det er rapporteret, at der foreligger omfattende
forvaltningsplaner, steget betydeligt.
22
23
I henhold til habitatdirektivet foreslår medlemsstaterne "lokaliteter af fællesskabsbetydning", som
Kommissionen derefter opfører på de biogeografiske lister. Medlemsstaterne har derefter 6 år til at udpege
lokaliteterne af fællesskabsbetydning som særlige bevaringsområder.
Det er tallene for havområder inden for 200 sømil fra kystlinjen. De omfatter ikke Natura 2000-områder på
den udvidede kontinentalsokkel (relevant for Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige).
19
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0021.png
Figur 13: Natura 2000-nettets samlede overfladeareal i km², 1993-2019
Bemærk:
Tallene er for EU-28 og omfatter særligt beskyttede områder, lokaliteter af fællesskabsbetydning (LAF'er), særlige
bevaringsområder og foreslåede LAF'er (som tilsammen udgør den blå LAF-linje). I mange tilfælde er Natura 2000-områderne
(helt eller delvist) både et særligt beskyttet område og et særligt bevaringsområde/en LAF. Som følge af begrænsninger i
mulighederne for håndtering af GIS-data er Natura 2000-området først blevet udregnet systematisk efter 2010.
Kilde:
Natura 2000-databaser
5.1 Effektiviteten af Natura 2000
Den nuværende rapportering indeholder ikke oplysninger, der gør det muligt at foretage en
direkte sammenligning af bevaringsstatussen for arter og naturtyper i og uden for Natura 2000.
Derfor har vi set på andre potentielle indikatorer for effektivitet, f.eks. forbindelsen mellem
arternes og naturtypernes repræsentation i nettet og andelen af dem, der er i god tilstand eller
viser forbedrede tendenser. Resultaterne baseret på medlemsstaternes vurderinger viser
følgende:
Arter og naturtyper er i gennemsnit mere tilbøjelige til at have en god bevaringsstatus,
hvis deres habitatområde eller bestand er godt repræsenteret (> 75 %) i netværket
sammenlignet med dem, der er mindre godt repræsenteret. Dette er tydeligst for
levesteder i klitter og skove og for padder og fisk.
Naturtyper med høj repræsentation (> 75 %) i Natura 2000-områder viser (lidt) større
forbedring og mindre forringelse end dem, der er mindre godt repræsenteret. Med en
indrapporteret forbedring på over 8 % synes især højmoser, moser og kær at have nydt
godt af Natura 2000-dækningen. De naturtyper, der har gennemgået de mest betydelige
forbedringer, f.eks. tørre kystnære atlantiske heder med
Erica vagans
og kystklitter med
enebær
(Juniperus),
nyder bred beskyttelse i nettet.
20
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0022.png
Figur 14: Ændringer i bevaringsstatus og tendenser for bilag I-naturtyper inden for forskellige Natura
2000-dækningsklasser (< 35 %, 35-75 %, > 75 %)
Bemærk:
"Forbedring" betyder ringe eller dårlige vurderinger, der er blevet forbedret eller blevet til gode vurderinger,
"forblevet gunstige" betyder vurderinger, der har bevaret deres gode status, "ingen ændring" betyder ringe eller dårlige
vurderinger, som hverken er blevet forbedret eller forringet, "forringelse" betyder ringe eller dårlige vurderinger, som
forværredes yderligere eller er gået fra god til ringe eller dårlig, og "ukendt" betyder vurderinger uden en tendens. Antallet
af vurderinger pr. gruppe er angivet i parentes. Det samlede antal vurderinger er 2 970.
Samlet set giver de indrapporterede oplysninger os ikke mulighed for at drage klare
konklusioner om, hvor effektivt Natura 2000-nettet er. Dette skyldes især begrænset
overvågning, navnlig den udbredte praksis med kun at overvåge et udsnit af Natura 2000-
områderne. Med henblik på en tilfredsstillende vurdering af effektiviteten af Natura 2000-
relaterede foranstaltninger bør overvågningen omfatte indsamling af flere data om områder i
og uden for nettet og om kvaliteten af bevaringsforvaltningen.
På trods af visse positive indikationer af nettets bidrag til bevaringsstatussen tyder de
foreliggende oplysninger kraftigt på, at dets fulde potentiale endnu ikke er frigjort, og at der
tilbagestår et betydeligt gennemførelsesefterslæb.
6. Konklusioner og udsigter
Denne vurdering af bevaringsstatusser er den største og mest fuldstændige undersøgelse af
naturens sundhedstilstand, der nogensinde er gennemført i EU. Den danner et solidt grundlag
for en evaluering af gennemførelsen af naturdirektiverne og en stærk reference for måling af
fremskridt inden for rammerne af den nye biodiversitetsstrategi for 2030.
21
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0023.png
Vurderingen viser, at EU endnu ikke har formået at dæmme op for nedgangen i beskyttede
naturtyper og arter, hvis bevaringsstatus vækker bekymring på EU-plan. De væsentligste pres
som følge af areal- og vandanvendelse, der har ført til forringelse af naturen, eksisterer fortsat,
hvilket medfører, at der stadig er langt til 2020-målet om at standse og målbart vende
forringelsen af arters og naturtypers status.
Inspirerende succeshistorier fra forskellige medlemsstater viser, hvad der kan opnås gennem
en målrettet indsats, ofte med støtte fra initiativer under EU's LIFE-program
24
eller særlige
ordninger for miljøvenligt landbrug under den fælles landbrugspolitik. Disse succeser opnås
dog ikke i tilstrækkeligt omfang.
Fremskridt med gennemførelsen af begge direktiver i løbet af de seneste 6 år (betydelig
udvidelse af Natura 2000-nettet og flere lokaliteter med forvaltningsplaner) har ikke været
tilstrækkelig til at forbedre bevaringsstatussen. Etableringen af et fuldt funktionsdygtigt net af
beskyttede områder er stadig ufuldstændig, især i forhold til havmiljøet. Dertil kommer, at de
nødvendige bevaringsforanstaltninger baseret på klart definerede bevaringsmålsætninger for
mange af lokaliteternes vedkommende endnu ikke er iværksat. De krævede investeringer i
naturen, bl.a. med hensyn til genopretning inden for og uden for nettet af beskyttede områder,
er ikke blevet realiseret. Naturens behov er ikke blevet tilstrækkeligt indarbejdet i centrale
politikker for areal- og vandanvendelse med henblik på at overvinde det negative pres, der kan
opstå fra sektorer som landbrug og skovbrug. For mange Natura 2000-havområder er der endnu
ikke vedtaget og iværksat fiskeriforvaltningsforanstaltninger. Desuden udgør klimaændringer
en voksende trussel, og forudsigelser peger på en kraftig stigning i presset og både direkte og
indirekte virkninger på arter og naturtyper, f.eks. som følge af ændringer i arealanvendelse og
naturtypers placering eller kvalitet.
Denne vurdering understreger behovet for en trinvis ændring af indsatsen, hvis vi skal have en
reel chance for at føre Europas biodiversitet ind på en kurs mod genopretning inden 2030 som
planlagt i den nye biodiversitetsstrategi
25
. Hvis dette ikke sker, vil det betyde en fortsat
udhuling af ikke blot vores fælles naturarv, men også af de livsvigtige tjenester, den leverer,
som i sidste ende udgør grundlaget for menneskehedens sundhed og trivsel.
Den nye biodiversitetsstrategi for 2030 skaber de nødvendige rammer for denne
forandringsfremmende udvikling. Sammen med andre initiativer inden for rammerne af den
grønne pagt opstiller den et meget ambitiøst og praktisk handlingsprogram, der bl.a. tager sigte
på at udvide dækningen af retligt beskyttede og effektivt forvaltede områder, samtidig med at
den foreslår en plan for genopretning af naturen i EU.
Denne naturvurdering understreger det betydelige potentiale for at genoprette beskyttede
naturtyper, både hvad angår deres nuværende tilstand og det yderligere overfladeareal, der er
24
25
https://ec.europa.eu/easme/en/life
.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget,
EU's biodiversitetsstrategi for 2030 Naturen skal bringes tilbage i vores liv
(COM(2020)
380 final).
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52020DC0380
.
22
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: EU-Kommissionens status på naturens tilstand i den Europæiske Union
2263730_0024.png
nødvendigt for at opnå en gunstig bevaringsstatus. Dette omfatter genopretning af kulstofrige
naturtyper, der kan give sidegevinster i form af afbødning af klimaforandringer. Vurderingen
er også direkte relevant med hensyn til at måle, i hvor høj grad indsatsen i henhold til strategien
i forhold til det bredere pres som følge af areal- og vandanvendelse er vellykket, navnlig i
forhold til landbruget, som er årsag til det største antal negative vurderinger af arter og
levesteder i medlemsstaterne. I kombination med "fra jord til bord"-strategien
26
bør
foranstaltninger til fremme af økologisk landbrug, begrænsning af anvendelsen af og risikoen
ved pesticider, beskyttelse og genopretning af jordøkosystemer og forøgelse af landskabstræk
på landbrugsarealer støtte genopretning af arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til
naturdirektiverne, herunder bestøvere og deres levesteder.
Den nye biodiversitetsstrategi understreger, at kampen mod tab af biodiversitet skal være
baseret på solid videnskabelig dokumentation. Medlemsstaterne bør fortsat forbedre kvaliteten
og fuldstændigheden af deres overvågningssystemer for at understøtte fremtidig rapportering.
Jordobservation/telemåling, andre teknologier og værktøjer (f.eks. modellering) samt
resultaterne af forsknings- og innovationsaktiviteter og borgervidenskab kan supplere og støtte
den nuværende overvågning og rapportering. Dette potentiale bør testes med henblik på og
udnyttes til at lette rapporteringsorganernes arbejde.
Den næste vurdering af naturens tilstand i EU, der er planlagt til 2026, bør yde et væsentligt
bidrag i forhold til at måle fremskridt i retning af opfyldelse af målene for naturen i henhold til
den nye biodiversitetsstrategi.
26
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget,
En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem
(COM(2020)
381 final).
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52020DC0381
.
23