Til Miljø- og Fødevarudvalget
Anmodning om foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedr. mulig udpegning af Natura
2000-område i Smålandsfarvandet
European Energy ønsker hermed at foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Det skyldes, at
sagsbehandlingen af European Energys havvindmølleprojekt Omø Syd på fjerde måned er sat i bero hos
Energistyrelsen, som afventer en udmelding fra miljøminister Lea Wermelin ang. en mulig udpegning af et
Natura 2000-område i Smålandsfarvandet. En sådan udpegning vil medføre, at havvindmølleplanerne må
skrinlægges.
European Energy ønsker ved et foretræde at orientere udvalget om, at:
- der bør være plads til både havvindmøller og fuglebeskyttelse i Smålandsfarvandet, da projektområdet for
havvindmøllerne udgør et mindre område i den vestlige del af Smålandsfarvandet.
- der foreligger to godkendte VVM-vurderinger af havvindmølleprojekter i Smålandsfarvandet
–
for Omø
syd havvindmølleprojektet samt et tidligere statsligt havvindudbud.
- European Energy i samarbejde med COWI har udarbejdet en rapport, der indikerer, at dykanden edderfugl
sameksisterer med havvindmøller i kystnære danske farvande. Edderfuglen omtales ellers ofte som en
dykand, der skulle være særligt udfordret ved havvindmøller i Smålandsfarvandet.
- den danske regering har i hemmelighed siden 2016 været i dialog med Europa-Kommissionen om mulig
udpegning af Smålandsfarvandet som Natura 2000-område. Selvom European Energy er part i sagen, har
regeringen endnu ikke hørt eller inddraget European Energy i sagen.
- miljøministeren forventes snarligt at udpege nye Natura 2000-områder, som derefter vil blive drøftet i
Miljø- og Fødevareudvalget. En udpegning af hele Smålandsfarvandet som fuglebeskyttelsesområde vil
medføre, at havvindmølleprojektet ved Omø Syd ikke kan realiseres, hvorved Danmark går glip af grøn
energi til at forsyne hele 350.000 danske husstande og CO2-reduktioner på 400.000 tons.
Jeg står til rådighed for evt. spørgsmål.
Bh,
Mathias Aarup Berg
Senior communications and regulatory affairs manager
M: +45 31 71 75 88
www.europeanenergy.com
European Energy A/S
·
Gyngemose Parkvej 50
·
2860 Søborg
·
Denmark
_________________________________________________________________