Thyborøn. d. 13-03-2021
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Vedr. hjertemuslingefiskeri i Limfjorden.
Limfjordfiskernes Østersforening indsendte den 6. november 2020 et brev til udvalget, med forslag
til fremtidens forvaltning af hjertemuslingefiskeri i Limfjorden
1
. Derudover havde Limfjordfiskernes
Østersforening foretræde for udvalget den 24. februar 2021.
Limfjordsfiskernes Østersforening organiserer kystfiskere, der ved siden af deres skånsomme
kystfiskeri, også driver et fiskeri efter fladøsters. Derfor er mange af østersfiskerne også medlem af
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO.
Vi mener, at Folketinget bør sikre at fiskeriet efter hjertemuslinger fremadrettet bidrager til at sikre
hele fiskeriet på Limfjorden, og fremlægger her vores forslag til fremtidig forvaltning. Med forslaget
ønsker vi en sikring af hjertemuslinger til kystfiskere med østerslicens og en sikring af kapacitet og
fiskekvoter i den beskyttede kystfiskerordning. Forslaget er uddybet i det vedhæftede notat.
Vi fremlagde på foretræde vores argument for, at der ikke er juridisk hold i at muslingefiskerne kan
gøre en rettighed til hjertemuslinger juridisk gældende.
På grund af Limfjordens faldende fiskeforekomster er skaldyrsfiskeri for mange kystfiskere en
nødvendig indtægtskilde. I de sidste 8 år har østersfiskerne ikke haft adgang til at fiske
hjertemuslinger, og dermed er østersfiskerne gået glip af en stor indtægt, og mange har forladt det
skånsomme kystfiskeri. Vi er bekendt med, at man blandt andet drøfter en auktionsmodel. Men
fordi østersfiskerne i de sidste mange år ikke har haft en indtægt ved det indbringende fiskeri efter
hjertemuslinger står de i dag ikke så økonomisk stærkt som muslingefiskerne. Derfor vil en
auktionsmodel endnu engang forfordele østersfiskerne.
Indføres vores forslag, forudser vi at 20+ fiskere vil tilmelde sig den beskyttede kystfiskerordning
og dermed låse betydelige KW, FKA og FTA andele fast i kystfiskeriet.
VI FORESLÅR:
•
•
•
50 % af den tilgængelige hjertemuslingekvote tilføres den beskyttede
kystfiskerordning.
At østersfiskere med østerslicens, der er tilmeldt den beskyttede kystfiskerordning
kan fiske hjertemuslinger på en fastsat ration.
Hvert østersfartøj kan kun opnå en rationstilladelse
–
altså der kan ikke opnås større
rationer selvom et fartøj har flere østerslicenser
Vi vil også gerne henlede udvalgets opmærksomhed på at vi ikke ønsker at fiske hjertemuslinger i
Natura 2000 områder.
Med venlig hilsen
Reinhardt Schmidt, formand i Limfjordsfiskernes Østersforening, og næstformand i Foreningen for
Skånsomt Kystfiskeri PO, mail:
tlf.: 40182372
1
Henvendelsen kan findes på dette
link.