Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 404
Offentligt
2352730_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 11. marts 2021
Sagsnummer: 2021-606
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag om lempelser af sanktio-
nerne for koblet støtte til husdyr og forenkling af sanktionsberegningerne (delegerede retsakt).
Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden
for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten
Europa-Parlamentet eller Rådet.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og vil 8
dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 404: Grundnotat om lempelser af sanktionerne for koblet støtte til husdyr og forenkling fa sanktionsberegningerne - delegeret retsakt
2352730_0002.png
Den 10. marts 2021
FVM 028
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om lempelser af sanktionerne for koblet støtte til
husdyr og forenkling af sanktionsberegningerne (delegerede retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 19. februar 2021 fremsat forslag til ændring af Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 640/2014. Ændringsforslaget indeholder lempelser af sanktionerne for koblet
støtte til husdyr og forenkler beregningen af sanktionerne. Forslaget forventes ikke at have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Forslaget ventes at have po-
sitive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af forenkling af regler, som dog ikke kan estimeres
for nuværende. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delege-
rede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 19. februar 2021 fremsat forslag om ændring af Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem,
betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende
direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1306/2013 af 17.
december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om op-
hævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000,
(EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.
Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse
indenfor en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning
fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med
absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Kommissionen har oversendt forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet den 19. februar 2021.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 404: Grundnotat om lempelser af sanktionerne for koblet støtte til husdyr og forenkling fa sanktionsberegningerne - delegeret retsakt
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at gennemføre en række forenklinger og lempelser for frivillig koblet støtte
til husdyr.
Det foreslås at forenkle reglerne for, hvornår specifikke hændelser skal karakteriseres som
manglende
overholdelse
af reglerne for ordningen for identifikation og registrering kreaturer i forhold til støttebe-
rettigelsen for koblet støtte til husdyr. Forslaget medfører, at begivenheder som for eksempel fødsel,
død og flytning, der ikke registreres korrekt i den elektroniske database for identifikation og registre-
ring af dyr, ikke længere betragtes som manglende overholdelse af støttebetingelserne, hvis korrekt
registrering har fundet sted inden holdeperiodens start.
Forslaget fastlægger desuden, at den samlede støtte, som en støttemodtager har ret til i forbindelse
med sin ansøgning om koblet støtte til husdyr, skal beregnes på basis af det antal dyr, der konstateres
fastslået (overholder støttekriterierne).
Hvis mere end tre dyr konstateres ikke-fastslået, så nedsættes støtten med en procentsats, der bereg-
nes ved at dividere det antal dyr i støtteansøgningen, som ikke overholder støttebetingelserne, med det
antal dyr, der er fastslået. Hvis andelen af fejlbehæftede dyr ikke er over 20 pct. (tidligere 10 pct.), ned-
sættes støtten med selve procentsatsen. Hvis andelen af fejlbehæftede dyr er over 20 pct., men ikke
over 30 pct. (tidligere over 10 pct., men ikke over 20 pct.), nedsættes støtten med det dobbelte af pro-
centsatsen. Hvis andelen er over 30 pct. (tidligere 20 pct.), ydes der ikke støtte for det pågældende an-
søgningsår.
Ændringerne træder i kraft med virkning for det ansøgningsår, der startede den 1. januar 2021.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal udtale sig om den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om foranstaltninger til en allerede vedtagen retsakt om den fælles landbrugspolitik. Det
vurderes derfor, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelses-
niveauet. Der vil være administrative konsekvenser for Landbrugsstyrelsen, som vil skulle justere sags-
behandlingssystemet.
Forslaget ventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for ansøgerne i form af en forenk-
ling af regler i forhold til manglende overholdelse og lempelse af sanktionsniveauet.
Der forventes ikke statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen. Der er ikke kommet høringssvar.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 404: Grundnotat om lempelser af sanktionerne for koblet støtte til husdyr og forenkling fa sanktionsberegningerne - delegeret retsakt
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning fra medlemsstaterne, idet forslaget generelt forenkler og lemper reg-
lerne for sanktionerne for frivillig koblet støtte for husdyr.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv overfor, at beregningen af sanktioner under slagtepræmieordningen gøres mere
forståelig, samt at antallet af dyr der omfattes af sanktioner begrænses. Regeringen kan støtte, at Rå-
det ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og vil 8 dage fra oversendelsen
af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3