MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 397
Offentligt

Kurt Helles Bardeleben

partner, advokat (H)

Søren Stenderup Jensen

partner, advokat (H)

Dampfærgevej 10, 2. sal

2100 København Ø

Sag 26025 kba/ssj/vwp/jbz

31. januar 2021

JURIDISK AFDÆKNING AF KØBENHAVNS KOMMUNES PLIGTER OG MULIGHEDER I

FORBINDELSE MED UDLEDNING AF SPILDEVAND I ØRESUND

SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · DK-2100 København Ø · [email protected] · 88888585

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING .................................................................................................................................4

1.1

BAGGRUND .........................................................................................................................4

1.2

KOMMISSORIUM ..................................................................................................................4

1.3

UNDERSØGELSEN.................................................................................................................6

1.4

GENNEMFØRELSE AF UNDERSØGELSEN ..................................................................................7

SAMMENFATNING...........................................................................................................................8

2.1

KOMMUNES PLIGTER OG MULIGHEDER I FORBINDELSE MED UDLEDNING AF SPILDEVAND I

ØRESUND ............................................................................................................................8

2.2

DEN MILJØFAGLIGE VURDERING - SAMMENFATNING ................................................................8

2.3

FORHOLDET TIL HOFOR ........................................................................................................9

2.4

DEN MIDLERTIDIGE UDLEDNINGSTILLADELSE .........................................................................9

REGN- OG SPILDEVANDSHÅNDTERINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE ................................................. 10

3.1

AFLØBSSYSTEMET .............................................................................................................. 10

3.2

STATUS FOR DET SAMLEDE AFLØBSSYSTEM .......................................................................... 10

3.3

BESKRIVELSE AF AFLØBSSYSTEMET ..................................................................................... 10

3.4

SÆRLIGT OM OVERLØB MV.................................................................................................. 11

DET RETLIGE GRUNDLAG FOR UDSTEDELSEN AF TILLADELSE TIL UDLEDNING AF SPILDEVAND ............ 15

4.1

LOVGRUNDLAGET ............................................................................................................... 15

4.2

INTERNATIONALE FORPLIGTELSER ....................................................................................... 16

4.3

KARAKTEREN AF KOMMUNALBESTYRELSENS AFGØRELSER I SAGER OM UDLEDNINGSTILLADELSER

........................................................................................................................................ 16

SAGSBEHANDLINGEN VED UDSTEDELSE AF TILLADELSER AF DEN PÅGÆLDENDE KARAKTER,

HERUNDER DET NØDVENDIGE OG TILSTRÆKKELIGE OMFANG AF SAGSOPLYSNINGEN OG

PROPORTIONALITETS-VURDERINGEN, SAMT RAMMERNE FOR DET KOMMUNALE SKØN ......................... 18

5.1

REGLERNE ......................................................................................................................... 18

5.2

BESKRIVELSE .................................................................................................................... 18

5.3

VURDERING ....................................................................................................................... 20

KØBENHAVNS KOMMUNES HIDTIDIGE PRAKSIS FOR UDSTEDELSE AF UDLEDNINGSTILLADELSER

.................................................................................................................................................. 24

6.1

RENSEANLÆG (PERMANENTE TILLADELSER).......................................................................... 24

6.2

OVERLØB FRA KLOAK, SKYBRUDSVAND, BYPASS OG SKYBRUDSTUNNELER (PERMANENTE OG

MIDLERTIDIGE TILLADELSER).............................................................................................. 24

6.3

HOFORS PLANLAGTE UDLEDNINGER AF SORT SPILDEVAND (MIDLERTIDIGE TILLADELSER) ........ 25

6.4

REGNVAND FRA HVERDAGSREGN I SEPARAT KLOAKEREDE OMRÅDER (PRIMÆRT PERMANENTE

TILLADELSER).................................................................................................................... 25

6.5

UDLEDNINGER FRA VIRKSOMHEDER OG BYGGE-/ANLÆGSARBEJDE ......................................... 25

DEN

KOMMUNALE

FORANKRING

KOMPETENCEN

TIL

UDSTEDELSE

UDLEDNINGSTILLADELSER ............................................................................................................ 26

7.2

DELEGATION PÅ MILJØOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ................................................... 26

7.3

BØR DER SKE ÆNDRINGER I DEN NUVÆRENDE FORANKRING AF KOMPETENCEN TIL AT UDSTEDE

UDLEDNINGSTILLADELSER? ................................................................................................ 27

FORHOLDET MELLEM KØBENHAVNS KOMMUNE SOM BÅDE MYNDIGHED OG EJER AF HOFOR ................. 28

8.1

GRUNDLÆGGENDE SELSKABSRETLIGE PRINCIPPER ............................................................... 28

8.2

VURDERING OG SAMMENFATNING ....................................................................................... 31

EKSTERN

KOMMUNIKATION

ANSØGNINGER

OG/ELLER

TILLADELSER

TIL

SPILDEVANDSUDLEDNING ............................................................................................................ 32

2 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

BILAGSFORTEGNELSE

SIDE

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4.1

Bilag 4.2

Bilag 4.3

Bilag 4.4

Bilag 4.5

Bilag 4.6

Bilag 5

Fagprocedure med forslag til tilføjelser

Miljøfaglig vurdering

Den Midlertidige Udledningstilladelse

Virk & Byg (ark 1)

Virk. Kap5 (ark 2)

HOFOR Planlagt (ark 3)

Regnvand (ark 4)

Overløb og skybrudsvand (ark 5)

Renseanlæg (ark 6)

Tilladelse af 13. maj 2020

100

102

103

107

108

109

3 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Indledning

Baggrund

1.1

HOFOR Spildevand A/S (”HOFOR”) ansøgte den 20. marts 2020 om tilladelse til udledning af mekanisk

renset spildevand i Øresund (”Den Tidsbegrænsede Tilladelse”). Baggrunden for ansøgningen var, at der i

forbindelse med byudviklingen af området Svanemølleholmen blev påtænkt byggeri hen over den ledning,

som forbinder Strandvængets pumpestation med Lynetten Renseanlæg (”Lynetteledningen”), idet der i den

forbindelse var behov for at foretage en ledningsinspektion.

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning udstedte den 13. maj 2020 tilladelse til HOFOR til

udledning af mekanisk renset spildevand i Øresund på en række vilkår.

Omfanget af udledningen ifølge tilladelsen gav anledning til politisk undren, og efter udvalgsbehandlingen

den 25. maj 2020 blev der udtalt et ønske om en nærmere undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser

ved udledningen af spildevandet til Øresund og af mulighederne for at tilbagekalde eller omgøre tilladelsen.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. juni 2020 at iværksætte en uvildig juridisk undersøgelse, dels

af den pågældende tilladelse til HOFOR, herunder det gældende regelgrundlag for tilladelser på det

pågældende område, dels en miljøfaglig vurdering af alternative løsninger for udledning af det spildevand,

som ellers var omfattet af tilladelsen.

Udledningstilladelsen af 13. maj 2020 var tidsbegrænset til udgangen af juni måned 2020, og den er derfor

på nuværende tidspunkt udløbet. HOFOR har i øvrigt meddelt, at man ikke forventer at indgive en ny

tilsvarende ansøgning, idet behovet for den pågældende ledningsinspektion ikke længere er til stede.

Da udledningstilladelsen af 13. maj 2020 ikke længere er aktuel, har Teknik og Miljøudvalget i Københavns

Kommune anmodet SIRIUS advokater om at gennemføre en advokatundersøgelse på baggrund af det i

pkt. 1.2 nævnte kommissorium.

1.2

Kommissorium

Kommissoriet for advokatundersøgelsen (”Undersøgelsen”) er følgende:

”Undersøgelsen skal udføres med overvejende fokus på de juridiske rammer for

udstedelse af tilladelser til udledning af ikke renset eller alene mekanisk renset

spildevand efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1.

Som led i undersøgelsen indhenter SIRIUS advokater en uvildig miljøfaglig vurdering

af de mulige kort- og langsigtede konsekvenser for havmiljøet i Øresund, såfremt

udledningen som beskrevet i tilladelsen af 13. maj 2020, var blevet effektueret.

Til beskrivelse af Københavns Kommunes praksis udarbejder Københavns Kommune

til SIRIUS advokater en oversigt, som beskriver samtlige tilladelser til udledning af

spildevand – både planlagte og ikke planlagte udledninger - som er givet til offentlige

og private virksomheder i den seneste femårige periode.

Med baggrund i de tilvejebragte oplysninger og vurderinger, vil den juridiske

afdækning, navnlig belyse følgende forhold:

4 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Det juridiske grundlag for udstedelsen af tilladelse til udledning af

urenset eller alene mekanisk renset spildevand fra udledere.

Gennemgangen vil omfatte en beskrivelse af de regler og retningslinjer, skrevne som

uskrevne, der gælder for udstedelse af udledningstilladelser. Gennemgangen vil

navnlig omfatte følgende:

•

Lovgivning og offentligretlig regulering, herunder lokalplaner,

spildevandsplaner og byggetilladelser

Aftaler indgået med andre kommuner

Internationale konventioner, herunder Århuskonventionen og

Opregning af anerkendte grænseværdier for enkeltstoffer

Sagsbehandlingen ved udstedelse af tilladelser af den pågældende

karakter, herunder det nødvendige og tilstrækkelige omfang af

sagsoplysningen og proportionalitetsvurderingen, samt rammerne for det

kommunale skøn.

•

Afdækningen vil navnlig omfatte følgende:

Hvilke krav kommunen kan stille til ansøgers (spildevandsselskabets) egen

sagsoplysning

Hvad kommunen kan og bør inddrage i proportionalitetsafvejningen, hvilket

for eksempel kan omfatte:

Politiske målsætninger

økonomiske betragtninger

ressourcebetragtninger for spildevandsselskabet

hensynet til forbrugerne og

andet

Københavns Kommunes hidtidige praksis for udstedelse af udlednings-

tilladelser.

•

Beskrivelsen vil tage udgangspunkt i tilladelsen af 13. maj 2020 til HOFOR,

men vil også omfatte tidligere udstedte tilladelser max. 5 år tilbage

Det vil blive belyst, om kommunen er bundet af en eksisterende praksis for

håndtering af tilladelser af den pågældende art, samt hvordan, og i hvilken

udstrækning, og under hvilke forudsætninger en praksisændring i givet fald

kan realiseres

Den kommunale forankring af kompetencen til udstedelse af tilladelser

herunder navnlig:

•

Betydningen af delegationer og

Samspillet mellem forvaltningen og det politiske udvalg

5 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Forholdet mellem Københavns Kommune som både myndighed og ejer af

HOFOR, som navnlig vil omfatte:

•

En belysning af selskabsbestyrelsesmedlemmers mulighed for/pligt til at

orientere det politiske bagland om selskabets forhold

Samspillet mellem kommunen som ejer og kommunen som myndighed og som

politisk institution og

En belysning af, om det gør forskel, hvem der betaler regningen (HOFORs

forbrugere eller kommunens skatteborgere)?”

Ekstern kommunikation om ansøgninger og/eller tilladelser til

spildevandsudledning

•

Kommunens muligheder for og forpligtelser til ekstern kommunikation om

spildevandstilladelser vil med udgangspunkt i gældende regler/konventioner

og særlige politiske ønsker/målsætninger, blive beskrevet navnlig med fokus

på følgende:

Omfanget og karakteren af borgerinddragelse

Hvornår og hvordan borgerne skal/bør inddrages

1.3

Undersøgelsen

Resultatet af Undersøgelsen udmønter sig i denne redegørelse, der behandler og besvarer de ovennævnte

under 1) – 6) opregnede temaer.

Derudover var det planen, at SIRIUS_advokater - med afsæt i tilladelsen af 13. maj 2020 og den miljø-

faglige vurdering – skulle udarbejde et oplæg til et fremtidigt administrationsgrundlag for behandlingen af

ansøgninger om udledningstilladelser.

Efter færdiggørelsen af kommissoriet har vi fra Københavns Kommune modtaget ”Fagprocedurer for

udledningstilladelser – Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1”, som senest er opdateret den 9. oktober 2019

(”Fagprocedurerne”).

Fagprocedurerne har karakter af et administrationsgrundlag, som er et redskab, forvaltningen kan anvende

ved behandlingen af ansøgninger om udledning af spildevand.

I stedet for at udarbejde et nyt administrationsgrundlag har vi gennemgået og vurderet Fagprocedurerne

ud fra den antagelse,

Teknik- og Miljøudvalget ønsker størst mulig transparens, både i forholdet mellem udvalget

og forvaltningen, mellem kommunen og HOFOR og mellem kommunen og borgerne,

tilladelser til udledning af spildevand bør begrænses mest muligt, og

man i forhold til behandlingen af fremtidige ansøgninger om tilladelse til udledning af

urenset eller alene mekanisk renset spildevand ønsker at anvende alle de muligheder, som

lovgivningen giver, for at udfordre og begrænse udledning mest muligt.

Som bilag 1 er vedhæftet Fagprocedurerne med vores forslag til ændringer og tilføjelser indsat som mark-

up.

6 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

1.4

Gennemførelse af Undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af SIRIUS advokater som en uvildig advokatundersøgelse.

Til brug for undersøgelsen har Københavns Kommune udleveret eksisterende skriftligt materiale, som (i)

belyser HOFORs ansøgning og Den Tidsbegrænsede Tilladelse, (ii) som belyser kommunens seneste fem

års praksis for behandling af ansøgninger om tilladelse til spildevandsudledning, herunder oplysning om,

hvilke tilladelser der tidligere er meddelt til hvilke virksomheder (både offentlige og private virksomheder)

og på hvilken baggrund og (iii) yderligere materiale af relevans for sagen, herunder navnlig notatet om

delegationer til Teknik- og Miljøforvaltningen.

SIRIUS_advokater har fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, fået tilvejebragt

en miljøfaglig vurdering af den potentielle påvirkning af miljøet, hvis udledningstilladelsen af 13. maj 2020

var blevet anvendt i fuldt omfang. Den miljøfaglige vurdering er vedhæftet som bilag 2.

Undersøgelsen er afsluttet den 31. januar 2021.

For at sikre, at advokatundersøgelsen i det hele har været uafhængig, har et udkast til denne redegørelse

ikke været forelagt Teknik- og Miljøforvaltningen. Eventuelle fejl og misforståelser i forhold til

forvaltningens praksis mv. er således ikke korrigeret før færdiggørelsen af redegørelsen.

7 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

2.1

Sammenfatning

Kommunes pligter og muligheder i forbindelse med udledning af spildevand i Øresund

På baggrund af vores vurdering af sagsbehandlingen vedrørende udstedelsen af Den Midlertidige

Udledningstilladelse, Fagprocedurerne samt det øvrigt modtagne materiale er det sammenfattende vores

vurdering, at sagerne behandles betryggende og konsistent. Faktisk ser det ud til, at der foretages en mere

grundig sagsbehandling, end hvad Fagprocedurerne umiddelbart lægger op til.

Vi har ikke identificeret forhold, der indicerer, at forvaltningslovens og forvaltningsrettens generelle regler

ikke er overholdt i forbindelse med udstedelse af udledningstilladelse.

Vi vurderer, at Fagprocedurerne grundlæggende udgør et godt administrationsgrundlag for behandlingen

af ansøgningen om udledningstilladelser, men at disse med fordel kan udbygges, således at de rent

faktisk beskriver hele den sagsbehandling, der foregår i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om

udledningstilladelser for spildevand.

Konkret vil vi anbefale, at Fagprocedurerne udbygges med

•

Et afsnit om sagsoplysning

Et afsnit om afvejning af de forskellige hensyn

Et afsnit om orientering af TMU for så vidt angår alle sager om udstedelse af udledningstilladelser

for (i) renseanlæg (permanente tilladelser), (ii) overløb fra kloak, skybrudsvand, bypass og

skybrudstunneler (permanente og midlertidige tilladelser) og (iii) HOFORs planlagte udledninger af

sort spildevand (midlertidige tilladelser) om modtagelsen af ansøgningen og at orientere om den

påtænkte afgørelse senest samtidig med, at udkastet til tilladelse sendes i høring.

2.2

Den miljøfaglige vurdering - sammenfatning

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, sammenfatter i sin rapport ”Konsekvens-

vurdering af spildevandsudledning i Øresund. Potentielle effekter for havmiljøet” effekterne af den

Midlertidige Tilladelse for Øresund således:

”Københavns Kommune gav i maj 2020 HOFOR tilladelse til at udlede 160.000 m3

mekanisk renset spildevand over fem dage fra Strandvængets Pumpestation til

udledningspunktet U4 i Kongedybet ud for Københavns Havn. I denne rapport vurderes

den potentielle effekt denne udledning kunne have haft på havmiljøet i Øresund,

såfremt udledningstilladelsen var blevet anvendt i fuldt omfang. Øresund lever på

nuværende tidspunkt ikke op til vandramme-direktivets målsætning om god økologisk

tilstand, hvilket hovedsageligt skyldes en høj tilførsel af næringsstoffer fra land,

primært i form kvælstof.

Udledning af 160.000 m3 mekanisk renset spildevand med høje koncentrationer af

næringsstoffer og organisk stof er estimeret til at medføre en øget tilførsel til Øresund

på 96 tons COD, 52 tons BOD, 8,7 tons TN og 1,3 tons TP. Dette bidrag udgør mindre

end 1% af de årlige tilførsler af næringsstoffer og lidt mere for COD og BOD. Bidraget

svarer til en fordobling af de daglige tilførsler fra punktkilder til Kongedybet for COD,

TN og TP, og en 10-dobling for BOD over perioden på de i fem dage.

8 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Udledningen fra Strandvængets Pumpestation vil ikke have nogen mærkbar effekt på

havmiljøet i Øresund som helhed, hvor det er de samlede tilførsler over længere tid,

som har betydning. Derimod forventes svagt forhøjede koncentrationer af

næringsstoffer og klorofyl og nedsat sigtdybde i Kongedybet, men disse midlertidige

effekter er små i forhold til de naturlige variationer over tid. I umiddelbar nærhed af

udledningspunktet U4 vil man kunne forvente en øget algevækst på niveau med

forårsopblomstringen og reduceret sigtdybde. Denne kortvarige opblomstring og

reduceret sigtdybde vil dog ikke påvirke ålegræs og makroalger i området. Ligeledes

vil tilførslen af let nedbrydeligt organisk stof i det mekanisk rensede spildevand kunne

medføre iltsvind i umiddelbar nærhed af udledningspunktet. Et tidsbegrænset fald i

iltkoncentrationen vil formentlig have en lille effekt på bunddyrene, med mindre at der

opstår iltfrie forhold med frigivelse af det giftige svovlbrinte. Da udledningen fra

Strandvængets Pumpestation ikke er permanent, vil bunddyrssamfundet omkring

udledningspunktet reetablere sig inden for nogle år i tilfælde at svovlbrintefrigivelse.

Øresund modtager hvert år store mængder af næringsstoffer og organisk stof,

størstedelen fra mange spredte spildevandsudledninger, som samlet medfører

eutrofiering og påvirker havmiljøet. Derfor har en kortvarig udledning fra

Strandvængets Pumpestation kun en relativ mindre effekt på havmiljøet i Øresund,

som er begrænset til området omkring udledningspunktet. Men denne midlertidige

udledning bidrager med næringsstoffer og organisk stof til et økosystem, som allerede

er overbelastet og ikke opfylder de økologiske målsætninger. Såfremt en ekstra

udledning er uopsættelig nødvendig anbefales det, at udledningen foretages i det sene

efterår eller tidlige vinter, hvor rekreative aktiviteter og algernes optag af

næringsstoffer er minimale.”

2.3

Forholdet til HOFOR

Det er vores konklusion, at Borgerrepræsentationen og TMU ikke har juridisk mulighed for at give hverken

generelle instrukser til HOFOR eller instrukser i enkeltsager.

2.4

Den Midlertidige Udledningstilladelse

Sammenfattende er det vores vurdering, at sagen har været tilstrækkeligt oplyst af Teknik- og

Miljøforvaltningen til, at man forsvarligt har kunnet udstede Den Midlertidige Udledningstilladelse. Vi mener

ikke, at Teknik- og Miljøforvaltningen burde have anmodet HOFOR om supplerende oplysninger eller selv

have fremskaffet disse i tillæg til de i sagen foreliggende oplysninger.

Vi har ikke identificeret forhold, der indicerer, at forvaltningslovens og forvaltningsrettens generelle regler

ikke er overholdt i forbindelse med udstedelsen af Den Midlertidige Udledningstilladelse.

Da der har foreligget en relativ fast praksis for at udstede midlertidige udledningstilladelser som Den

Midlertidige Udledningstilladelse, er det vores vurdering, at Teknik- og Miljøforvaltningen i dette tilfælde

ikke på sagligt grundlag har kunnet afslå at udstede tilladelsen.

Når dette er sagt, burde TMU efter vores mening have været orienteret om den påtænkte tilladelse senest

samtidig med, at et udkast blev sendt i høring, idet der var tale om en type tilladelse, som var væsentlig

og som kunne få stor politisk bevågenhed, og hvor der efter vores forslag til tilføjelser til Fagprocedurerne

altid skal ske orientering af TMU, før tilladelsen udstedes.

9 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

3.1

Regn- og spildevandshåndteringen i Københavns Kommune

Afløbssystemet

Københavns samlede afløbssystem består af kloakker, pumpestationer, bassiner og renseanlæg.

Afløbssystemet har til formål at sikre, at afledning, rensning og udledning af spildevand sker hygiejnisk og

miljømæssigt tilfredsstillende. Der er i København såvel fælleskloakker som separate kloakker for

henholdsvis spildevand (også kendt som ”sort spildevand”) og regn- og overfladevand. I fællessystemer er

spildevandet blandet med regn- og overfladevand, hvorimod der i separatkloakerede områder er sket en

separering af spildevand og regn- og overfladevand i forskellige rør. Fra kloaksystemet ledes spildevandet

og regnvandet videre til kommunens to renseanlæg, hvor spildevandet renses, inden det ledes ud i

Øresund. I separatkloakerede områder renses regnvandet lokalt eller ledes direkte til vandområderne.

3.2

Status for det samlede afløbssystem

Det samlede afløbssystem mangler kapacitet til at håndtere mængderne af regn- og spildevand. Det gælder

både for kloakken, der transporterer spildevandet til renseanlæggene, og for renseanlæggenes kapacitet

til at rense spildevandet. Kloakkens mangel på kapacitet betyder udledninger af regnvandsopblandet

spildevand fra overløbsbygværker til både ferske og marine vandområder - især til havnen - under kraftig

regn. Renseanlæggenes mangel på kapacitet betyder, at store mængder mekanisk renset spildevand under

kraftig regn ledes udenom det biologiske rensetrin og direkte til Øresund - det såkaldt ”bypass”.

3.3

Beskrivelse af afløbssystemet

HOFOR råder over ca. 1.100 km ledninger med 84 små og store pumpestationer i København. Regn- og

spildevand ledes til kloakken fra ca. 20.000 vejriste med tilhørende ledninger og fra ca. 36.000

stikledninger. Kloaksystemet er hovedsageligt udført som fælleskloak, hvilket betyder, at regn- og

spildevand i dag løber i samme rør.

Hovedparten af regn- og spildevand i Københavns Kommune afledes gennem HOFORs ledninger til BIOFOS'

renseanlæg, Renseanlæg Damhusåen og Renseanlæg Lynetten, som også modtager regn- og spildevand

fra nabokommunerne.

3.3.1

Ejerskab

Inden for et kloakopland i spildevandsplanen er det som udgangspunkt forsyningsselskabet, der står for

etablering, drift og vedligeholdelse af kloakken frem til grundgrænsen. Grundejeren er - inden for eget

areal - forpligtet til at etablere, drive og vedligeholde kloaksystemet for egen regning. Historisk er

ejerskabet dog anderledes i de havnenære, gamle industriområder. I disse områder er kloakken privatejet.

Ejerskabet overgår til forsyningsselskabet i forbindelse med byudvikling af områderne.

3.3.2

Hovedstrukturen

Hovedstrukturen for Københavns afløbssystem består overordnet set af de to hovedoplande til Renseanlæg

Damhusåen og Renseanlæg Lynetten. De to oplande dækker otte kommuner, som allesammen leder regn-

og spildevand til renseanlæggene igennem hovedledninger i Københavns Kommune.

Beskrivelsen er taget fra Københavns Kommunes Spildevandsplan 2018, s. 45-49.

10 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Oplandenes samlede størrelse medfører, at Københavns initiativer til forbedringer – f.eks. frakobling af

regnvand fra fælleskloakken - skal følges op af lignende tiltag i de øvrige kommuner i oplandet, så

Københavns investeringer ikke udhules. Nye indsatser i København giver derfor anledning til koordineret

spildevandsplanlægning på tværs af kommuner og forsyningsselskaber i de to hovedoplande. Omfanget og

intensiteten af denne koordinerede indsats beror på såvel politiske prioriteringer i de involverede kommuner

som af de økonomiske muligheder for de omfattede spildevandsforsyningsselskaber (i hovedsagen HOFOR-

spildevandsforsyningsselskaber).

3.3.3

Renseanlæg Lynetten

Oplandet til Renseanlæg Lynetten dækker 76 km2 og fem kommuner. Oplandet er karakteriseret ved, at

spildevandet pumpes til renseanlægget via de tre store pumpestationer: Pumpestation Skovshoved,

Pumpestation Strandvænget og Pumpestation Kløvermarksvej.

3.3.4

Renseanlæg Damhusåen

Oplandet til Renseanlæg Damhusåen dækker 47 km2 og seks kommuner. Oplandet er karakteriseret ved,

at spildevandet løber til renseanlægget ved gravitation, dvs. det løber af sig selv uden behov for at blive

pumpet, hvilket gør anlægget mindre styrbart.

3.3.5

Private kloakker

En del af det samlede afløbssystem består af private kloakker. De private kloakker er dels kloakker på

private ejendomme (stikledninger) og dels kloakker, der betjener flere ejendomme, men som er ejet af et

fællesskab af grundejere (fællesprivate kloakker). Funktionen af private og fællesprivate kloakker er lige

så vigtig for det samlede spildevandssystem som det offentlige kloaksystem. Private kloakker, der er utætte

eller fejlkoblet, kan medvirke til væsentlig forurening af vandområder eller grundvand.

3.3.6

Spildevandsplanen

Københavns Kommune har vedtaget Spildevandsplan 2018, der redegør for spildevandssystemets

nuværende status og planerne for udbygningen af spildevandssystemet fremover.

Spildevandsplan 2018 opdateres årligt med projekttillæg med konkrete projekter.

Det er ikke ambitionen i spildevandsplanen, at spildevandssystemet skal udbygges i en sådan grad, at

overløb fra systemet undgås for enhver pris.

3.4

Særligt om overløb mv.

Medierne har i forbindelse med denne sag bragt mange historier om urenset spildevand, der udledes til

vandmiljøet. Historierne har vakt undren og forargelse mange steder. Men overløb og andre udledninger

af spildevand er ikke kun enkeltstående begivenheder, men også en tilbagevendende og - nogle gange

nødvendig - praksis i håndteringen af spildevandet generelt.

Miljøstyrelsen har den 3. juni 2020 på sin hjemmeside givet en række svar på, hvad overløb er, hvad

konsekvenserne er, og hvad man kan gøre for at begrænse udledningerne.

Se https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2020/jun/forstaa-overloeb-hvorfor-er-der-spildevand-vandmiljoeet/

11 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

3.4.1

Hvad er overløb af spildevand?

Når det regner kraftigt, kan der opstå situationer, hvor rensningsanlæggene og kloakkerne får tilført så

meget vand på én gang, at de ikke kan følge med. Til sådanne situationer er der lavet en slags nødventiler

kaldet overløbsbygværker, som leder spildevandet forbi rensningsanlægget og ud i vandløb eller i havet.

Der sker dog en enkel rensning gennem et mekanisk filter, hvor de største dele som f.eks. toiletpapir

fjernes. Spildevandet er desuden fortyndet med regnvand. Formålet med overløbet er at forhindre, at

spildevandet stuver baglæns op i de tilkoblede ejendomme og veje, og at skåne rensningsanlægget for en

overbelastning.

Alternativet til overløb er at dimensionere kloakker og rensningsanlæg sådan, at de er i stand til at håndtere

enhver form for regnhændelse, dvs. også voldsomme skybrud og meget langvarige regnhændelser. Dette

er der ikke tradition for at gøre, fordi omkostningerne ved en sådan udvidelse af kloakker og renseanlæg

er vurderet at være uproportionalt store i forhold til den miljømæssige gevinst ved en sådan udbygning.

Det gælder i København såvel som i resten af landet.

3.4.2

Hvor meget spildevand ender som overløb?

Renseanlæggene renser i de fleste tilfælde spildevandet som planlagt. Det fremgår af tabellen nedenfor,

at i alt 96 procent af udledningerne i 2018 på landsplan bestod af færdigrenset spildevand og regnvand fra

tage og veje. Kun fire procent var overløb med en blanding af regnvand og spildevand:

Udledninger fra renseanlæg 2018, m3

Renset spildevand

Regnvand fra tage og overflader (separatkloakeret)

Overløb fra fælleskloakerede anlæg

I alt

3.4.3

Hvor mange steder er der overløb?

Udledte mængder, m3

614.460.000

194.757.000

33.403.000

842.620.000

Pct. af total

100

Der findes i dag cirka 4.500 overløbsbygværker placeret enten på selve renseanlæggene eller på

kloakledningerne, der leder spildevandet til et af Danmarks i alt 746 renseanlæg. Antallet af

overløbsbygværker har været nogenlunde konstant i de seneste år.

Antallet af overløb og hvor meget spildevand, der udledes, afhænger af, hvor meget det regner det

pågældende år, og særligt antallet af store regnskyl og skybrud.

Kommunerne er forpligtede til hvert år at indberette data for overløb til den fællesoffentlige punktkilde

database "PULS".

Baseret på disse oplysninger udgiver Miljøstyrelsen hvert år en punktkilderapport, som samler og

sammenfatter de indberettede tal.

3.4.4

Hvad betyder spildevand for miljøet?

Spildevand og overløb indeholder næringsstoffer, som påvirker muslinger, fisk, tangplanter og havets

øvrige natur. Næringsstofferne får algerne til at vokse, og efterfølgende kan der komme iltsvind, når

algerne bliver nedbrudt. Indholdet af organisk stof i spildevandet lægger sig som slam på bunden og kan

give et iltforbrug, når det nedbrydes. Problemet er størst om sommeren, hvor algerne på grund af ideelle

12 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

temperatur- og lysforhold vokser mest, og hvor der normalt er for få næringsstoffer til, at algerne kan

vokse.

Miljøstyrelsen overvåger miljøtilstanden i de marine vandområder. Det er særligt udledningen af

næringsstofferne kvælstof og fosfor, som er årsagen til, at målsætningen om god økologisk tilstand ikke er

opfyldt.

Der er behov for at nedbringe næringsstofbelastningen til langt hovedparten af de danske marine

vandområder fra kilder i oplandet for at opfylde målet om god økologisk tilstand.

3.4.5

Kan overløb undgås?

Det vigtigste middel til at undgå overløb er, at kloakker og renseanlæg er dimensioneret til at kunne klare

de kraftige regnskyl, eller at regnvandet adskilles fra spildevandet gennem såkaldt separatkloakering.

Klimaforandringer betyder mere og kraftigere regn. Befolkningen vokser i byerne, og byudvikling gør

byerne tættere. Dermed stiger risikoen for overløb.

For at følge med er spildevandsselskaberne nødt til at udbygge kloakledninger og renseanlæggene og/eller

sørge for forebyggende foranstaltninger, som kan forhindre store regnmængder i at nå frem og belaste

kloaksystemerne. Regnvand fra hustage kan opsamles og nedsives i jorden, eller det kan bruges i f.eks.

grønne områder og byhaver. En række kommuner har eller er ved at indføre separatkloakering.

Miljøstyrelsens evaluering af den kommunale klimatilpasning fra 2017 viste, at projekter, der håndterer

regnvandet på overfladen, er knap fire gange billigere end udbygning af kloakker og andre projekter, der

håndterer regnvandet under jorden.

3.4.6

Hvad betyder overløb for badevandet?

Urenset spildevand kan indeholde op til 100 millioner colibakterier pr. 100 ml vand, hvilket er langt over

det tilrådelige for badevand. 90 procent af bakterierne vil være døde i løbet af en halv time efter et overløb,

men bakterieindholdet vil stadig være for højt. Nogle undersøgelser viser, at en del af bakterierne kan

overleve i flere døgn. Derfor kan der gå flere dage efter et overløb, før badevandet er i orden igen.

Badevandskvaliteten ved danske strande er generelt rigtig god. Badevandet lever op til EU's krav ved 984

af Danmarks 1.026 strande. Det viser den seneste badevandsrapport fra EU, der sammenfatter resultatet

af mere en 9.000 vandprøver fra 1026 strande i badesæsonen i 2018. Kun 14 strande havde dårlig

vandkvalitet.

Badevandsrapporten er baseret på vandprøver taget af kommunerne fra 1. juni til 1. september, nogle

steder til 15. september. Vandprøverne analyseres for bakterier af typen E. coli og enterokokker, der er

tegn på f.eks. overløb.

Skilte på stranden informerer om den generelle badevandskvalitet på strandene.

Kommunen er forpligtet til at informere borgerne, hvis der sker forurening af badevandet, og forureningen

ikke straks kan fjernes. Det sker på kommunens hjemmeside og direkte på stranden med skilte, der

fraråder eller forbyder badning.

13 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

3.4.7

Hvordan har udledningen udviklet sig?

De første danske rensningsanlæg blev bygget i perioden 1900-1915. Før det blev alt spildevand ledt direkte

ud i vandløbene og derfra videre ud i havet. Den positive udvikling hen imod bedre håndtering af

spildevandet blev indledt, da man i midten af 1800-tallet begyndte at anlægge kloakker i de større byer.

Udledningen fra rensningsanlæg og andre punktkilder er i perioden 1989 til midt i 1990’erne reduceret

væsentligt især på grund af udbygningen med flere og bedre renseanlæg, der med nye teknikker fjerner

flere næringsstoffer. Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder er siden

1989 reduceret med henholdsvis 79 procent, 91 procent og 90 procent.

Der er sket et tilsvarende fald i udledningen af kvælstof fra landbruget på knap 50 procent siden 1990’erne.

Siden 2004 har den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder været på stort

set samme niveau.

14 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

4.1

Det retlige grundlag for udstedelsen af tilladelse til udledning af spildevand

Lovgrundlaget

Ved ”spildevand” forstås efter miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, vand, der indeholder ”stoffer, der kan

forurene vandet”.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, giver kommunalbestyrelsen (og i enkelte særlige tilfælde

Miljøstyrelsen) tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. En sådan tilladelse omtales

normalt som en ”spildevandstilladelse” eller en ”udledningstilladelse”.

Der kræves tilladelse til såvel nye udledninger som til udvidelse af bestående udledninger.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om udstedelse af udledningstilladelse kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, når afgørelsen omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på over 30 såkaldte

”personækvivalenter”.

Miljøministeren kan efter miljøbeskyttelseslovens § 29, stk. 1, fastsætte regler vedrørende behandlingen

af sager efter § 28. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til

spildevandets rensning og til spildevandsprojekter, samt hvilke vilkår der kan knyttes til tilladelser efter §

28 og påbud efter § 30, herunder om frister.

Sådanne regler om anvendelsen og administrationen af § 28 er fastsat i spildevandsbekendtgørelsen

nærmere forklaret i spildevandsvejledningen

Ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet

skal det bl.a. i

vilkår i tilladelser efter § 28 sikres, at de i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål mv.

fastsatte

kvalitetskrav for visse stoffer overholdes, ligesom det påhviler kommunalbestyrelsen efter anvisning fra

Miljøstyrelsen at fastsætte kvalitetskrav for de øvrige af bekendtgørelsen omhandlede stoffer, forinden der

udstedes udledningstilladelse.

Endvidere er udledningstilladelser underlagt bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål mv.

Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. regler om fastlæggelse af miljømål, herunder hvad der nærmere forstås

ved god overfladevandstilstand (god økologisk tilstand og god kemisk tilstand for overfladevand).

Bekendtgørelsen indeholder i bilag 2 en angivelse af de miljøkvalitetskrav (grænseværdier) for forurenende

stoffer fastsat for overfladevand, sediment og biota

Spildevandsbekendtgørelsen indeholder et særskilt kapitel om udledning fra og kontrol med renseanlæg,

der er ejet af spildevandsforsyningsselskabet, hvori der er fastsat krav til udledning fra sådanne

renseanlæg. Kravene blev oprindelig fastsat som en opfølgning på Vandmiljøplanen fra 1987 og som en

implementering af EU’s byspildevandsdirektiv fra 1991

. Kravene indebærer, at der i en udledningstilladelse

ikke kan fastsættes højere (dvs. lempeligere) grænseværdier for iltforbrugende organiske stoffer

kontrolleret som BI 5 (mod.) og COD, total mængde kvælstof og total mængde fosfor, end hvad der fremgår

Bekendtgørelse nr. 1317 af 4. december 2019 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og

Vejledning nr. 28 fra juni 2018 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3

og 4.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og havområder.

Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og grundvand.

Direktiv 91/271/EØF – Rensning af byspildevand.

15 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

af reglerne. En kommune kan med andre ord ikke give sit eget spildevandsforsyningsselskab mere

lempelige udledningskrav, end man stiller til andre udledere.

Derudover skal kommunen undersøge, om en udledning påvirker et Natura 2000-område, om der skal

gennemføres en VVM-screening efter miljøvurderingsloven, og om udledningen kan tillades inden for de

statslige vandområdeplaner.

Ved siden af de nævnte regler gælder også forvaltningsrettens almindelige regler om sagsbehandling og

krav til indhold som f.eks. saglighed, proportionalitet og lighed.

Endelig skal kommunen vurdere, om en udledning vil påvirke badevandsforholdene på de udpegede bade

steder i og uden for kommunen.

4.2

Internationale forpligtelser

Kommunen skal i særlige tilfælde orientere nabolande om en udledning, som de påvirkes af, efter ESPOO-

konventionen.

ESPOO-konventionens formål er at modvirke påtænkte aktiviteters grænseoverskridende skadevirkninger

på miljøet. Konventionen indeholder derfor bestemmelser om miljøvurdering af de grænseoverskridende

miljøpåvirkninger, høring af offentligheden samt berørte myndigheder og interesseorganisationer og

samråd mellem de implicerede lande for at forhindre, mindske og overvåge mærkbare skadevirkninger på

miljøet på tværs af landegrænserne. Ved en ESPOO-høring får offentligheden samt berørte myndigheder

og interesseorganisationer i alle de områder, der må antages at blive berørt af en påtænkt plan, program

eller projekt, mulighed for at deltage i processen om vurdering af planen, programmet og/eller projektets

miljøpåvirkninger, dvs. også områder beliggende i andre lande. Reglerne om ESPOO-høringer fremgår af

miljøvurderingslovens kapitel 15.

I Danmark er Miljøstyrelsen ansvarlig myndighed for ESPOO-konventionen. Der er én national

kontaktperson (Point of Contact, PoC) pr. land, som er ansvarlig for samarbejdet med de øvrige ESPOO-

lande.

Udledning af spildevand er ikke omfattet af appendiks 1 til ESPOO-konventionen over de aktiviteter, der er

omfattet af konventionens høringsregler, og der findes følgelig heller ikke eksempler på sådanne ESPOO-

høringer i praksis.

Endvidere har Danmark som land forpligtelser efter HELCOM-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i

Østersøen. Konventionen stiller krav til landene om at:

•

overvåge gennemførelsen af konventionen

udarbejde henstillinger til beskyttelse af havmiljøet

fastlægge budgettet

påtage sig andre funktioner, hvor det måtte være relevant i henhold til konventionen.

Konventionen pålægger ikke lokale myndigheder selvstændige pligter, som ikke er implementeret i og

fremgår af den gældende danske lovgivning.

4.3

Karakteren af kommunalbestyrelsens afgørelser i sager om udledningstilladelser

Den kompetence, som i miljøbeskyttelsesloven er henlagt til kommunalbestyrelsen, er en kompetence til

at træffe forvaltningsafgørelser, dvs. juridisk bindende afgørelser, som er underlagt forvaltningsrettens

16 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

almindelige regler. Kommunalbestyrelsens skøn i disse sager er således ikke frit, men bundet af

retsreglerne nævnt i afsnit 4.1 ovenfor.

Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke har et frit skøn i forhold til, om man ønsker at udstede en

udledningstilladelse. Hvis betingelserne i de gældende regler for at udstede en udledningstilladelse er

opfyldt, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at gøre dette f.eks. med henvisning til, at man rent politisk

ønsker et stop for udledningstilladelser.

Man kan eksempelvis heller ikke beslutte at stille uproportionale krav til ansøgere om at dokumentere, at

udledning af spildevand ikke har skadelig virkning på vandmiljøet i recipienten.

Endvidere gælder, at kommunalbestyrelsen også er bundet af lighedsgrundsætningen, således at der skal

følges samme praksis i konkrete sager, ligesom afgørelserne skal være bundet af saglighed.

Endelig skal kommunalbestyrelsen følge forvaltningslovens regler i sin sagsbehandling.

17 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Sagsbehandlingen ved udstedelse af tilladelser af den pågældende karakter, herunder

det nødvendige og tilstrækkelige omfang af sagsoplysningen og proportionalitets-

vurderingen, samt rammerne for det kommunale skøn

Reglerne

5.1

Hverken miljøbeskyttelsesloven eller spildevandsbekendtgørelsen stiller krav om, hvilke oplysninger der

skal tilvejebringes for, at myndigheden kan behandle en ansøgning om udledningstilladelse. Tværtimod

fremgår det af spildevandsbekendtgørelsens § 17, stk. 7, at tilladelsesmyndigheden afgør, hvilke

oplysninger der skal foreligge i forbindelse med ansøgningen, medmindre der er fastsat andet i denne

bekendtgørelse eller i andre regler.

I spildevandsvejledningen, s. 82-83, er anført følgende om indhentelse af nødvendige oplysninger:

”Tilladelsesmyndigheden afgør, hvilke oplysninger der skal foreligge i forbindelse med

ansøgningen, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 4, og kan herunder anmode den, der

ansøger om tilladelse, om oplysningerne. […..] Herudover vil ansøgningen

almindeligvis skulle omfatte oplysninger i form af et kort over oplandsareal og

udledningspunkt, UTM-koordinater for udløbet og de samlede vand- og stofmængder

og stofkoncentrationer samt oplysninger om, hvilke renseforanstaltninger der

iværksættes for at tilgodese målsætningen for det pågældende vandområde.

Kommunalbestyrelsen kan også konkret vurdere, at ansøger skal komme med en BAT-

redegørelse og oplysninger om fortyndingsforhold af det udledte stof.

Ved meddelelse af tilladelse til udledning bør der som minimum tages hensyn til

følgende i forhold til det berørte vandområde (recipienten), jf. i øvrigt kapitel 9.4 og

9.5.1:

•

BAT (for virksomheder ved udledning af miljøfarlige stoffer)

Næringsstoffer i spildevandet

Iltforbrugende processer

Risiko for forgiftning af biota i det berørte vandområde

Den hydrauliske belastning af det berørte vandområde ved udledningen

Gældende miljøkvalitetskrav”.

Yderligere krav til sagsoplysningen findes spredt i de øvrige bekendtgørelser nævnt i afsnit 4.1 ovenfor.

Men helt overordnet er det i vidt omfang op til myndigheden selv at bestemme, hvilke oplysninger der skal

fremskaffes i en sag om udstedelse af en udledningstilladelse.

5.2

Beskrivelse

Efter Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune § 19, stk. 2, henhører miljøområdet under Teknik- og

Miljøudvalget (”TMU”).

TMU har delegeret kompetencen til at udstede udledningstilladelser til Teknik og Miljøforvaltningen

TMU kan til en hver tid tilbagekalde sin delegation til Teknik- og Miljøforvaltningen. På samme måde kan

TMU til enhver tid forlange enhver sag inden for udvalgets kompetence bragt op i udvalget. Omvendt kan

Teknik- og Miljøforvaltningen til enhver tid vælge at orientere TMU om en konkret sag eller et generelt

Oplyst i Teknik- og Miljøforvaltningens notat af 17. november 2020 (sagsnummer 2020-0080031-10).

18 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

spørgsmål, som ellers er delegeret til forvaltningen, ligesom forvaltningen kan vælge at forelægge en

konkret sag eller et generelt spørgsmål for udvalget til politisk godkendelse.

Teknik- og Miljøforvaltningen har som nævnt udarbejdet Fagprocedurerne.

Fagproceduren beskriver i detaljer, hvordan ansøgninger om udledningstilladelser skal behandles i

forvaltningen.

Skematisk er sagsbehandlingen beskrevet således:

19 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Fagprocedurernes tekst indeholder ikke yderligere vejledning til beskrivelse af flowskemaets angivelse af,

at sagsbehandleren bør overveje, om sagen er tilstrækkelig oplyst. Men i afsnittet om ”Tilladelsen

udarbejdes” er angivet nogle forhold, som sagsbehandleren skal være opmærksom på, og nogle

beregninger, som skal foretages afhængig af, hvad der skal gives udledningstilladelse til.

Fagprocedurerne indeholder heller ingen angivelse af, hvilke hensyn Teknik- og Miljøforvaltningen kan eller

skal inddrage i vurderingen af, om der skal udstedes en udledningstilladelse. Procedurerne synes – efter

vores vurdering helt korrekt - at forudsætte, at ansøgere har krav på at få udstedt en udledningstilladelse

med passende vilkår, hvis dette kan lade sig gøre inden for rammerne af den gældende lovgivning.

5.3

Vurdering

Vi har gennemgået fagproceduren og sammenholdt den med sagsbehandlingen i forbindelse med

udstedelsen af Den Midlertidige Tilladelse.

Det er sammenfattende vores vurdering, at Fagprocedurerne med henvisningerne til det relevante

lovgrundlag rent juridisk lever op til de krav, som man efter forvaltningsretten kan stille til behandlingen

af ansøgninger om udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1.

Når dette er sagt, så vil det efter vores mening være hensigtsmæssigt at udbygge Fagprocedurerne på to

punkter:

1) Et afsnit om oplysning af sagen, herunder med en angivelse af hvilke krav Teknik- og

Miljøforvaltningen kan stille til ansøgers egen sagsoplysning, og hvilke oplysninger forvaltningen

selv skal tilvejebringe, eventuelt fra andre myndigheder, og

2) Hvilke kriterier Teknik- og Miljøforvaltningen kan og skal inddrage i afvejningen af, om en

udledningstilladelse bør udstedes? Det gælder særligt i forhold til proportionalitetsafvejningen,

hvilket for eksempel kan omfatte:

•

Politiske målsætninger

økonomiske betragtninger

ressourcebetragtninger for spildevandsselskabet

hensynet til forbrugerne og

andet

Som det fremgår af afsnit 7.3 nedenfor, kan det derudover overvejes, om det ikke vil være

hensigtsmæssigt, at Teknik- og Miljøforvaltningen i sager om udstedelse af (i) udledningstilladelser fra

rensningsanlæggene og (ii) udledningstilladelser til planlagte udledninger af mekanisk renset spildevand

pligtmæssigt skal orientere TMU forud for, at udkast til sådanne tilladelser sendes i høring. For så vidt

angår øvrige udledningstilladelser tilråder vi, at den gældende delegation af kompetence til at udstede

disse tilladelser til Teknik- og Miljøforvaltningen opretholdes, og at der alene sker orientering af udvalget,

når Teknik- og Miljøforvaltningen selv skønner dette relevant.

Denne opfattelse har Teknik- og Miljøforvaltningen bekræftet i notat af 24. maj 2020 (sagsnummer 20200080242).

20 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

5.3.1

5.3.1.1

Sagens oplysning

Forvaltningsrettens regler om sagsoplysning

Der gælder i forvaltningsretten det grundlæggende princip, at det påhviler myndigheden selv, eventuelt i

samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de nødvendige oplysninger eller at foranledige en privat

part, typisk en ansøger, til at medvirke til sagens oplysning. Dette kaldes ”official- eller undersøgelsesprin-

cippet”

Officialprincippet er ikke medtaget i forvaltningsloven og gælder således på ulovbestemt grundlag.

Princippet betragtes som en såkaldt ”garantiforskrift”, hvis overholdelse generelt er af væsentlig betydning

for en afgørelses rigtighed og lovlighed. Utilstrækkelig sagsoplysning kan føre til en afgørelses ugyldighed.

Er myndigheden ikke selv i besiddelse af den nødvendige sagkundskab, må den få bistand fra enten andre

myndigheder eller private, som besidder den nødvendige sagkundskab. F.eks. er det ved miljøgodkendelser

efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 almindeligt, at mindre kommuner inddrager rådgivende

ingeniørfirmaer.

Det følger af officialprincippet, at der først kan træffes afgørelse i sagen, når de nødvendige oplysninger

foreligger. Omvendt er der ingen grund til at foretage yderligere undersøgelser, når de nødvendige

oplysninger er til stede. En unødvendig udstrækning af en undersøgelses omfang kan være usaglig –

navnlig hvis den er motiveret af uvedkommende hensyn. Generelt antages kravene til omfanget af sagens

oplysning og rigtigheden af denne at øges, jo mere betydningsfulde og indgribende afgørelser der er tale

om.

I ansøgningssager har ansøger i almindelighed en særlig tilskyndelse til at bidrage til sagsoplysningen, og

i praksis er det derfor sjældent, at ansøger nægter at medvirke til at oplyse sagen. Af spildevandsvejled-

ningen, s. 82, fremgår det f.eks. udtrykkeligt, at ansøger - generelt - kan pålægges at medvirke til sagens

oplysning.

Hvis ansøger i disse sager nægter at medvirke, er myndigheden som udgangspunkt berettiget til at tillægge

den manglende medvirken processuel skadevirkning for ansøgeren. Dette kan betyde, at sagen afgøres på

det foreliggende grundlag, og at der for - så vidt angår de uoplyste punkter - lægges en ugunstig mulighed

for parten til grund.

Der gælder dog den begrænsning, at en ansøger ikke kan mødes med processuel skadevirkning ved

manglende indlevering af oplysninger, som det vil være særligt indgribende, besværligt eller

omkostningskrævende for ansøger at fremskaffe. Inden for miljøretten er det dog sædvanligt at pålægge

ansøgere at fremskaffe oplysninger, som det er ret omkostningskrævende at fremskaffe. Således pålægges

indehavere af tilladelser i mange situationer at føre en betydelig egenkontrol af, om de overholder fastsatte

vilkår.

5.3.1.2

Sagsoplysning i udledningssager

På baggrund af vores gennemgang af Den Midlertidige Udledningstilladelse og øvrige tilladelser har vi intet

grundlag for at konkludere, at Teknik- og Miljøforvaltningen ikke skulle leve op til officialprincippet.

Se f.eks. Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: ”Forvaltningsret”, 2. udg., Kbh. (2003), s. 447, Jon Andersen: ”Forvaltnings-

ret. Sagsbehandling. Hjemmel. Prøvelse”, 8. udg., Kbh. (2014), s. 65-67, og Steen Rønsholdt: ”Forvaltningsret”, 3.

udg., Kbh. (2010), kapitel 11.

21 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Vi vil dog foreslå, at der i Fagprocedurerne indsættes et afsnit om sagsoplysning, der beskriver den praksis,

der allerede i dag finder sted i Teknik- og Miljøforvaltningen. Herved bliver denne praksis dokumenteret,

og nye medarbejdere kan orientere sig om den ved at læse Fagprocedurerne.

5.4

Hvilke kriterier Teknik- og Miljøforvaltningen kan og skal inddrage i afvejningen af, om en

udledningstilladelse bør udstedes?

Som nævnt i afsnit 4.3 er Teknik- og Miljøforvaltningen bundet af de gældende retsregler, når man skal

vurdere, om der skal udstedes en udledningstilladelse. Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, siger ikke selv

noget om, hvilke kriterier der skal inddrages, når man skal tage stilling til, om der skal udstedes en

udledningstilladelse. Men miljøbeskyttelseslovens § 1 angiver, hvilke formål loven skal varetage, og disse

formål udgør væsentlige kriterier ved vurderingen af, om der er grundlag for at udstede en

udledningstilladelse. Således udtales i bestemmelsen:

”§

Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske

på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af

dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særligt

1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt

vibrations- og støjulemper,

2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for

mennesker,

3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,

4) at fremme anvendelse af renere teknologi og

5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med

affaldshåndtering.”

Spildevandsbekendtgørelsen og spildevandsvejledningen samt de øvrige bekendtgørelser angiver mere

detaljeret, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen af, om der skal udstedes en udledningstilladelse.

Men helt grundlæggende angiver disse regler, at det er hensynet til miljøet, der er den drivende faktor for,

hvilke hensyn der skal inddrages i vurderingen af, om der skal udstedes udledningstilladelser. Reglerne

forudsætter imidlertid samtidig, at der kan udstedes udledningstilladelser, og at reguleringen af

udledningerne sker gennem fastsættelse af vilkår i udledningstilladelserne. I den forbindelse er det også

muligt at inddrage politiske målsætninger om, at udledningerne af spildevandvand til vandmiljøet skal

begrænses mest muligt, og hensynet til badevandet skal veje tungt.

Når dette er sagt, følger det dog også af forvaltningsrettens almindelige regler, herunder navnlig kravet

om proportionalitet, at Teknik- og Miljøforvaltningen som myndighed er forpligtet til at tage hensyn til

økonomien i den forstand, at der skal være et rimeligt forhold mellem målet om at begrænse udledningerne

til vandmiljøet og de midler, der skal anvendes af HOFOR for at opnå dette mål.

Dette gælder både i forhold til sagsoplysningen, hvor man kun kan stille proportionale krav til HOFOR om

at dokumentere, at udledning af spildevand ikke har skadelig virkning på vandmiljøet i recipienten, og i

forhold til de vilkår, der er indeholdt i selve udledningstilladelsen.

Endvidere er Teknik- og Miljøforvaltningen bundet af lighedsgrundsætningen, således at der skal følges

samme praksis i sammenlignelige, konkrete sager, ligesom afgørelserne skal være bundet af saglighed.

Endelig skal Teknik- og Miljøforvaltningen selvfølgelig følge forvaltningslovens regler i sin sagsbehandling.

22 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

På baggrund af vores gennemgang af Den Midlertidige Udledningstilladelse og øvrige tilladelser er det vores

vurdering, at Teknik- og Miljøforvaltningen generelt inddrager de relevante kriterier i afgørelsen om

udledningstilladelser og afvejer disse kriterier overfor hinanden på saglig måde.

Vi vil dog foreslå, at der indsættes et afsnit i Fagprocedurerne om inddragelse af kriterier og afvejningen

af disse overfor hinanden svarende til den praksis, der allerede i dag finder sted i Teknik- og

Miljøforvaltningen.

23 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Københavns Kommunes hidtidige praksis for udstedelse af udledningstilladelser

Københavns Kommune har fremsendt en oversigt over de udledningstilladelser, som man har udstedt, og

som fremgår af oversigten vedhæftet som bilag 4. Oversigten er fremkommet ved udtræk fra sortering af

udtræk fra det såkaldte ”TARGIT” (registreringssystem for sagsbehandlingstid i henhold til servicemål) for

perioden 2018-2020 samt fra interne oversigter for perioden 2015-2017.

Sagerne er efterfølgende sorteret i 5 kategorier, som vi i det følgende knytter nogle kommentarer til.

6.1

Renseanlæg (permanente tilladelser)

Der er her tale om udledningstilladelser udstedt til Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen i

1996. Der er nye udledningstilladelser for de to renseanlæg, der er under udarbejdelse til erstatning for de

eksisterende tilladelser.

Vi har gennemgået udkast til de nye udledningstilladelser med bilag.

Der er tale om sædvanlige udledningstilladelser for store renseanlæg, der meget detaljeret stiller krav til

udledningerne i forhold til såvel mængder som indhold af det udledte spildevand. Tilladelserne er blevet til

på basis af ansøgninger fra BIOFOS med et omfattende bilagsmateriale til dokumentation af udlednings-

forholdene.

6.2

Overløb fra kloak, skybrudsvand, bypass og skybrudstunneler (permanente og midlertidige

tilladelser)

Spildevand opblandet med regnvand fra kloaksystemet udledes til Københavns Havn, Øresund (og ferske

vandområder). Overløb sker når kapaciteten af kloaksystemet, der transporterer både regn- og spildevand,

overskrides i forbindelse med kraftig regn.

Mekanisk renset spildevand fra renseanlæggene udledes til Kongedybet i Øresund. Bypass sker, når

kapaciteten af den biologiske rensning på renseanlæggene overskrides under kraftig regn.

Udledningstilladelserne nævnt i pkt. 6.1 ovenfor indeholder tilladelse til bypass, men det er angivet, at

bypass til enhver tid skal begrænses mest muligt, og der er i tilladelserne lagt op til, at renseanlæggene i

de kommende år udbygges, således at bypass kan reduceres væsentligt.

I forhold til deciderede overløb udtales det i tilladelsernes pkt. 10:

”Tilladelsen omfatter ikke nødoverløb. Der må ikke ske planlagte aflastninger ved

nødoverløb. Hvis der i forbindelse med ikke-forventede, ikke-driftsrelaterede, ikke-

forudsigelige og yderst sjældne hændelser, hvor der er tale om nedbrud af anlægget

og/eller umiddelbar fare for skade på værdier, mennesker eller miljø, sker nødoverløb,

skal i alle tilfælde indberettes til tilsynsmyndigheden (Miljøstyrelsen) og badevands-

myndigheden (Københavns Kommune) (vilkår 18).”

Der er med andre ord ikke givet tilladelse til overløb, men det er omvendt forudsat, at dette kan ske under

helt særlige omstændigheder.

Der er ikke meddelt udledningstilladelser til skybrudstunneler endnu.

24 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

6.3

HOFORs planlagte udledninger af sort spildevand (midlertidige tilladelser)

Dette vedrører etableringer, renoveringer, omlægninger o.l. af kloakledninger, pumpestationer mm.

Spildevand - eventuelt mekanisk renset spildevand - udledes lejlighedsvis ved helt specielle driftsforhold

som f.eks. ved nødvendig lukning af Lynetteledningen.

Den Midlertidige Tilladelse er netop sådan en af HOFOR planlagt midlertidig udledning af sort spildevand

fra Strandvængets Pumpestation. Denne tilladelse vedrørte 160.000 m3, og skulle ske over 5 dage i maj

2020.

Københavns Kommune har i henholdsvis 2010, 2016 og 2017 udstedt tilladelser til udledning af henholdsvis

op til 300.000 og 290.000 m3 sort spildevand fra Strandvængets Pumpestation i henholdsvis februar og

marts 2017 af hensyn til byggeri i Tuborg Syd.

Der er således en relativt fast praksis for at udstede sådanne midlertidige tilladelser til udledning af

mekanisk renset spildevand.

6.4

Regnvand fra hverdagsregn i separat kloakerede områder (primært permanente tilladelser)

Disse tilladelser vedrører primært regnvand fra (a) boliger (tag- og overfladevand), (b) vejarealer og (c)

nedsivningsanlæg med udledning

Her er der typisk tale om vilkår relateret til afvandingsarealer (m2), materialevalg og/eller max. flow

(liter/sekund), men sjældent til maksimalt udledningsvolumen.

Vi har ikke set nogen af disse tilladelser og vurderer heller ikke, at dette er relevant for denne undersøgelse,

da der typisk ikke er tale om udledning af særligt forurenet spildevand.

6.5

Udledninger fra virksomheder og bygge-/anlægsarbejde

Her er der tale om en række forskellige typer af udledninger:

(a)

Regnvand/overfladevand fra virksomheder (permanente tilladelser, typisk relateret til vilkår

i en miljøgodkendelse).

Kølevands- og varmepumpeanlæg (permanente tilladelser)

i. HOFORs anlæg

ii. Private anlæg

(c)

(d)

Lænsevand/overfladevand fra byggegruber o.l. (midlertidige tilladelser)

Renset grundvand i forbindelse med grundvandssænkninger (midlertidige tilladelser)

(b)

Angivne vandmængder i oversigten for specielt kategori 5c og 5d er de tilladte vandmængder og ikke den

reelle udledning, som ofte kan være væsentlig mindre.

Disse tilladelser for udledning af regn-, overflade- og grundvand vurderer vi ikke er relevante for denne

undersøgelse, da der typisk ikke er tale om særligt forurenet spildevand.

25 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

7.1

Den kommunale forankring af kompetencen til udstedelse af udledningstilladelser

Generelt

Miljøbeskyttelsesloven tillægger kommunalbestyrelsen er række kompetencer og pligter. I Københavns

Kommune benævnes kommunalbestyrelsen ”Borgerrepræsentationen”.

I princippet skal kommunalbestyrelsen tage stilling til enhver sag, og kommunalbestyrelsen er ansvarlig

for de trufne beslutninger. I praksis lader dette sig ikke gøre, og kommunalbestyrelserne overlader derfor

i meget vidt omfang sine kompetencer til at træffe beslutninger i enkeltsager til udvalg og til forvaltningen.

Dette sker i form af såkaldt ”delegation”, hvor kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til at træffe

afgørelser på kommunalbestyrelsens vegne. Når der delegeres kompetence til et udvalg eller forvaltningen,

er det udvalget eller forvaltningen, der træffer afgørelsen på kommunalbestyrelsens vegne, hvilket bl.a.

betyder, at så er afgørelsen endelig i det kommunale system, således at parter kan klage over denne

afgørelse til klageinstansen.

Typisk delegerer kommunalbestyrelsen kompetence til det relevante udvalg, som så i mange tilfælde

videredelegerer kompetencen helt eller delvist til den respektive forvaltning, medmindre det fremgår af

lovgivningen, at der ikke kan ske en sådan videredelegation, hvilket kun sjældent er fastsat i lovgivningen.

En delegation og videredelegation kan omfatte:

•

7.2

Enkeltsager

Enkelte eller alle beføjelser i en bestemt sagstype, f.eks. at træffe afgørelser i enkeltsager

Generel administration af visse typer sager

Delegation på miljøområdet i Københavns Kommune

I Københavns Kommune har TMU af kommunalbestyrelsen fået delegeret kompetencen til at træffe

afgørelser på de områder, der er beskrevet i København Kommunes Styrelsesvedtægt § 19.

Inden for det område, hvor TMU har fået delegeret kompetence til at træffe afgørelser, er udvalget

berettiget til at videredelegere sin kompetence til Teknik- og Miljøforvaltningen (medmindre det fremgår

af lovgivningen, hvad der typisk ikke er tilfældet på miljøbeskyttelseslovens område).

TMU kan med almindeligt flertal beslutte at videredelegere sin kompetence til Teknik- og Miljøforvaltningen.

TMU kan til enhver tid tilbagekalde sin videredelegation til Teknik- og Miljøforvaltningen, ligesom udvalget

til enhver tid kan forlange en videredelegeret sag til behandling i udvalget. Teknik- og Miljøforvaltningen

kan på samme måde til enhver tid vælge at orientere udvalget om en konkret sag eller vælge at fremlægge

en konkret sag, der er videredelegeret til forvaltningen, til (politisk) godkendelse.

Hvis en sag lægges op i TMU til afgørelse, er udvalget på samme måde som Teknik- og Miljøforvaltningen

bundet af de almindelige forvaltningsretlige regler. Således kan TMU ikke ud fra et politisk ønske træffe

afgørelser, der ikke saglige, ikke er proportionale eller som strider mod lighedsgrundsætningen.

Sidstnævnte betyder f.eks., at TMU ikke kan træffe en afgørelse, som er udtryk for en egentlig

praksisændring, uden at dette forud er varslet over for adressaten for afgørelsen eller en kreds af mulige

adressater for afgørelsen.

På miljøbeskyttelseslovens område har TMU bl.a. videredelegeret kompetencen til at udstede ”tilladelser

til udledning af spildevand” til Teknik- of Miljøforvaltningen.

26 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Det betyder, at udstedelser af udledningstilladelser for spildevand generelt træffes af Teknik- og

Miljøforvaltningen.

7.3

Bør der ske ændringer i den nuværende forankring af kompetencen til at udstede

udledningstilladelser?

På baggrund af vores gennemgang af sagsforløbet ved udstedelse af Den Midlertidige Udledningstilladelse,

Fagprocedurerne og det i øvrigt modtagne materiale vil vi anbefale, at den nuværende videredelegation til

at udstede udledningstilladelser for spildevand helt generelt forbliver hos Teknik- og Miljøforvaltningen.

Som nævnt i afsnit 5.3 og i bilag 3 er det i det hele vores opfattelse, at sagsbehandlingen i Teknik- og

Miljøforvaltningen i forhold til ansøgninger om udledningstilladelser er betryggende og konsistent.

Forvaltningen kan således sikre, at de gældende, forvaltningsretlige regler overholdes, at praksis er

konsekvent, og at der alene inddrages saglige hensyn i skønsudøvelsen. Forvaltningen er endvidere

forpligtet til at vurdere, om kravene til BAT overholdes af ansøgerne.

Når dette er sagt, er det dog samtidig vores opfattelse, at TMU kan have et legitimt ønske om at blive

orienteret om ansøgninger om udledning af spildevand til Øresund, i hvert fald når der er tale om større,

kontroversielle udledninger.

Vi vil derfor anbefale, at der i Fagprocedurerne indsættes et afsnit om, at i alle sager om udstedelse af

udledningstilladelser for (i) renseanlæg (permanente tilladelser), (ii) overløb fra kloak, skybrudsvand,

bypass og skybrudstunneler (permanente og midlertidige tilladelser) og (iii) HOFORs planlagte udledninger

af sort spildevand (midlertidige tilladelser) skal Teknik- og Miljøforvaltningen dels orientere TMU om

modtagelsen af ansøgningen, dels orientere om den påtænkte afgørelse senest samtidig med, at udkastet

til tilladelse sendes i høring.

Herved får TMU mulighed for at følge disse sager på nært hold, selv om kompetencen til at udstede disse

tilladelser formelt fortsat er videredelegeret til Teknik- og Miljøforvaltningen.

27 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Forholdet mellem Københavns Kommune som både myndighed og ejer af HOFOR

Spildevandsforsyningen i Københavns Kommune drives af HOFOR Spildevand København A/S

(”Driftsselskabet”), der ejes 100 pct. af HOFOR Spildevand Holding A/S (”Holdingselskabet”), der igen ejes

med 61,37 pct. af Københavns Kommune.

8.1

8.1.1

Grundlæggende selskabsretlige principper

Selskabsloven

Et aktieselskab er et såkaldt ”kapitalselskab” og dermed underlagt selskabslovens regler. Selskabslovens

kapitel 7 omhandler et kapitalelselskabs ledelse.

Selskabslovens § 111, stk. 1, fastslår, at der i aktieselskaber bl.a. kan vælges en ledelsesstruktur med en

bestyrelse og en direktion.

I dette tilfælde er der for både Holdingselskabet og Driftsselskabet valgt en ledelsesform med en bestyrelse

og en direktion.

Selskabslovens § 115 beskriver bestyrelsens opgaver:

”I kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal denne ud over at varetage den

overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af

kapitalselskabets virksomhed påse, at

1) bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter

kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende,

2) der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,

3) bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets

finansielle forhold,

4) direktionen udøver sit hverv på behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer

5) kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er

tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige

forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid

forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende

kapitalberedskab er forsvarligt.

Selskabslovens § 117 beskriver direktionens opgaver:

”I kapitalselskaber, der ledes efter § 111, stk. 1, nr. 1, varetager direktionen den

daglige ledelse af kapitalselskabet. Direktionen skal følge de retningslinjer og

anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke

dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor

betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig

bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes

uden væsentlig ulempe for kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald

snarest muligt underrettes om den trufne disposition”.

28 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Selskabsloven indeholder i § 76, stk. 1, desuden en regel om, at kapitalejerne i et kapitalselskab skal udøve

deres indflydelse på kapitalselskabet gennem generalforsamlingen:

”Kapitalejernes ret til at træffe beslutninger i kapitalselskabet udøves på generalfor-

samlingen”

Aktionærer kan indgå en såkaldt ”ejeraftale”, som er en aftale mellem aktionærerne om, hvorledes de vil

udøve deres ejerskab i selskabet. Ejeraftalen binder aktionærerne, men den kan efter selskabslovens § 82

ikke binde selskabet selv:

”Ejeraftaler er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af

generalforsamlingen.”

Selskabsloven omfatter desuden en regel om ledelsesansvar i § 361, og heraf fremgår det blandt andet:

”Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller

uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme

gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand.”

De enkelte medlemmer af ledelsen i et aktieselskab er således erstatningsansvarlige for skader, som de

under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har påført selskabet.

Erstatningsansvaret er personligt for det enkelte medlem af ledelsen i selskabet.

Et medlem af ledelsen i et aktieselskab hæfter i henhold til ledelsesansvaret i selskabslovens § 361, stk. 1,

med hele sin personlige formue for det eventuelle tab, som medlemmet af ledelsen har påført selskabet.

8.1.2

Vedtægter, ejeraftale og ejerstrategi

Udover selskabsloven er et aktieselskabs forhold reguleret i selskabets vedtægter.

Det fremgår af tegningsreglen i et aktieselskabs vedtægter, hvem der er berettiget til at foretage

handlinger, der kan binde selskabet over for tredjemand.

Af Holdingselskabets vedtægter fremgår det af punkt 12:

”Selskabet tegnes af den samlede bestyrelse, af bestyrelsesformanden i forening med

den administrerende direktør eller af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening med den

administrerende direktør.”

Den eller de tegningsberettigede i et aktieselskab er berettiget til at handle på vegne af selskabet, som

ejer af aktier i eventuelle datterselskaber – dvs. på eventuelle datterselskabers generalforsamlinger, som

bestemt i selskabslovens § 76, stk. 1.

De kommuner, der ejer HOFOR Spildevand Holding A/S, har desuden indgået en ejeraftale om deres fælles

direkte ejerskab af Holdingselskabet og derved det indirekte ejerskab af Driftsselskabet. Ejeraftalen

regulerer en lang række forhold, som vedrører beslutningsgangen i Holdingselskabet og Driftsselskabet,

men ejeraftalen har primært relevans for aktionærerne på generalforsamlingen og for bestyrelserne.

Ejeraftalen forpligter ikke Holdingselskabet eller Driftsselskabet selv som anført ovenfor vedrørende

selskabslovens § 82, men ejeraftalen forpligter dog parterne til aftalen.

Endelig har Københavns Kommune vedtaget en såkaldt ”ejerstrategi” for HOFOR. Ejerstrategien har ikke

nogen selvstændig juridisk betydning, men den er et forsøg på at tilkendegive, hvorledes Københavns

29 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Kommune ønsker, at medlemmerne af Holdingselskabets og Driftsselskabets bestyrelser efter kommunens

opfattelse bør agere i deres bestyrelsesarbejde.

8.1.3

Vandsektorloven

Vandsektorloven omfatter blandt andet vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst

10 ejendomme, og som helt eller delvist har været ejet af en kommune efter den 1. januar 2010. Det

betyder, at HOFOR er omfattet af loven.

Ifølge forarbejderne til vandsektorloven var baggrunden for lovforslaget blandt andet et behov for en mere

klar adskillelse mellem kommunernes skattefinansierede myndighedsudøvelse og vandsektorens

brugerfinansierede aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Fra politisk hold var der

således et ønske om at tydeliggøre kommunens og forsyningens rolle som henholdsvis bestiller og udfører.

For at sikre en klar og entydig juridisk og økonomisk adskillelse mellem kommunen og vand- eller

spildevandsforsyningsvirksomheden, blev det foreslået, at der indførtes krav om, at kommuner

udelukkende kunne deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne

blev udøvet i selskaber i aktie- eller anpartsform. Reguleringen herom findes i den nugældende

vandsektorlovs § 15, hvoraf det fremgår at:

”Kommuner kan kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller

spildevandsforsyning omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller

flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog § 32. […] ”

Af forarbejderne til vandsektorlovens § 15, fremgår det, at:

”Når kommunalbestyrelsen udøver ejerbeføjelser, indebærer det bl.a., at

kommunalbestyrelsen

fastsætter

vedtægterne

for

selskabet,

kommunalbestyrelsen udpeger selskabets bestyrelse. Det vil i almindelighed ikke være

relevant at foretage udlodning af vandselskabets midler, da målet er, at disse forbliver

i sektoren. De almindelige regler om forholdet mellem kommunalbestyrelsen og

selskabsbestyrelsen fraviges ikke i lovforslaget.”

Lovforslaget bekræfter dermed selskabslovens regler citeret ovenfor, hvorefter ejerbeføjelser udøves via

vandselskabets bestyrelse og ved fastsættelsen af selskabets vedtægter. Derudover fremgår det af

forarbejderne til bestemmelsen, at:

”I aktieselskabslovens § 65 er det fastsat, at aktionærernes ret til at træffe beslutning

i selskabet udøves på generalforsamlingen. På dette punkt afviger kommunal-

bestyrelsens rolle som aktionær ikke fra andre aktionærers. Det er selskabsbestyrelsen

og ikke kommunalbestyrelsen, der varetager den egentlige ledelse af selskabet.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 65 indebærer, at et medlem af en selskabs-

bestyrelse i sit bestyrelseshverv ikke kan bindes af instruktioner fra en aktionær.

Tilsvarende gælder for anpartsselskaber.

Almindelige selskabsretlige grundsætninger udelukker, at selskabsbestyrelsen

varetager andre interesser end selskabets. Et bestyrelsesmedlem i et helt eller delvist

kommunalt ejet selskab kan således ikke som led i dette hverv varetage kommunens

interesser. Uanset et eventuelt personsammenfald mellem kommunalbestyrelsen og

forsyningsselskabet medfører selskabsudskillelsen af den kommunale forsyning

således en adskillelse mellem kommunalbestyrelsens myndighedsansvar og

forsyningens driftsansvar.”

30 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Selskabsbestyrelsen bindes derfor ikke af instruktioner afgivet fra en aktionær eller fra en anpartshaver,

og det er udelukket, at selskabsbestyrelsen varetager eksempelvis kommunale interesser via dets

bestyrelsesmedlemmer eller via de øvrige ansatte i kommunen.

I selskabslovens § 76, stk. 1, er det fastsat, at aktionærernes ret til at træffe beslutning i selskabet udøves

på generalforsamlingen. På dette punkt afviger kommunalbestyrelsens rolle som aktionær ikke fra andre

aktionærers. Det er således selskabsbestyrelsen og ikke kommunalbestyrelsen, der varetager den egentlige

ledelse af selskabet. Bestemmelsen i selskabslovens § 76, stk. 1, indebærer, at et medlem af en

selskabsbestyrelse i sit bestyrelseshverv ikke kan bindes af instruktioner fra en aktionær, herunder fra et

medlem af kommunalbestyrelsen eller en ansat i ejerkommunen.

8.2

Vurdering og sammenfatning

Almindelige selskabsretlige grundsætninger udelukker, at selskabsbestyrelsen varetager andre interesser

end selskabets. Et bestyrelsesmedlem i et helt eller delvist kommunalt ejet selskab kan således ikke som

led i dette hverv varetage kommunens interesser. Uanset et eventuelt personsammenfald mellem

kommunalbestyrelsen og forsyningsselskabet medfører selskabsudskillelsen af den kommunale forsyning

således en adskillelse mellem kommunalbestyrelsens myndighedsansvar og forsyningens driftsansvar.

Det betyder, at et bestyrelsesmedlem, der påfører Holdingselskabet eller et Driftsselskab et tab som følge

af, at han eller hun følger en instruktion fra en af ejerkommunerne, der strider mod selskabets interesse,

kan pådrage sig et personligt erstatningsansvar.

Selskabsbestyrelsen bindes som nævnt ikke af instruktioner afgivet fra en aktionær, og det er udelukket,

at selskabsbestyrelsen kan varetage kommunale interesser via dets bestyrelsesmedlemmer eller via

instruktioner fra ansatte i kommunen.

Borgerrepræsentationen og TMU har med andre ord ikke juridisk mulighed for at give hverken generelle

instrukser til HOFOR eller instrukser i enkeltsager.

31 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Ekstern kommunikation om ansøgninger og/eller tilladelser til spildevandsudledning

Efter den såkaldte Aarhus-Konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet har Danmark bl.a.

forpligtet sig til at bidrage til offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter på

miljøområdet, der er nævnt i konventionens bilag I. Blandt de aktiviteter, der er nævnt i konventions bilag

I er anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150.000 personækvivalenter.

Reglerne i Aarhus-konventionen binder Danmark som stat, men binder i udgangspunktet ikke kommuner

og giver ikke private borgere i Danmark direkte rettigheder.

Aarhus-Konventionens regler er bl.a. implementeret i dansk ret i miljøvurderingsloven, som i modsætning

til konventionen er bindende for kommunerne.

Udledningstilladelser er ikke omfattet af hverken bilag 1 om obligatorisk miljøvurdering (VVM) eller af bilag

2 om projekter, som der skal foretages en screening af, om der skal gennemføres en egentlig

miljøvurdering.

I forhold til ekstern kommunikation har det den konsekvens, at der ikke efter miljøvurderingsloven skal

ske nogen offentliggørelse af hverken ansøgninger om eller udledningstilladelser.

Derimod fremgår det af spildevandsbekendtgørelsens § 17, stk. 8, at der skal offentliggørelse af udled-

ningstilladelser udstedt til spildevandsforsyningsselskaber som HOFOR på kommunernes hjemmeside.

Denne praksis følges også af Københavns Kommune og er udtrykkeligt nævnt som et nødvendigt

sagsbehandlingsskridt i Fagprocedurerne.

Det er vores vurdering, at - med den foreslåede orientering af TMU om såvel ansøgninger om

udledningstilladelser fra (i) renseanlæg (permanente tilladelser), (ii) overløb fra kloak, skybrudsvand,

bypass og skybrudstunneler (permanente og midlertidige tilladelser) og (iii) HOFORs planlagte udledninger

af sort spildevand (midlertidige tilladelser) og påtænkte tilladelser – er de gældende regler om ekstern

kommunikation tilstrækkelige og ikke bør ændres.

København, den 31. januar 2021

Kurt Helles Bardeleben

Advokat (H), partner

Søren Stenderup Jensen

Advokat (H), Ph.D., partner

32 (32)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 33

BILAG

Bye s A ve delse

Tek ik- og Miljøforvalt i ge

Fagpro edure for udled i gstilladelser -

ed SIRIUS advokaters

Miljø eskyttelseslove s § 8 stk.

forslag til tilføjelser

Ansvarlig:

Vand og VVM, Helle Bjerg Sørensen

Anvendelse:

Behandling af ansøgninger o tilladelse til udledning af spil-

devand til re ipient vandløb, søer, havn eller hav efter Miljøbeskyttelses-

lovens § , stk. .

For ål

At sikre, at ansøgninger o tilladelse til at udlede vand til re ipienterne i

unen behandles ensartet i Center for Miljøbeskyttelse CMB og i

overensste

else ed gældende lovgivning og planer.

Gyldighedso råde

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § , stk. , skal ko

unen give tilladelse til

eller afslag på , at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Dette gæl-

der dog ikke, når der er tale o listevirkso heder, so Miljøstyrelsen

eddeler godkendelse til.

Desuden skal ko

unen give tilladelse efter §

stk. til eller afslag på ,

at der kan foretages nedsivning, når nedsivningsanlægget er pla eret in-

denfor

eter fra søer, vandløb eller havet.

Begrebet spildevand o fatter ifølge Vejledning til spildevandsbekendtgø-

relsen /3/ både husspildevand, spildevand fra erhvervsvirkso heder, her-

under kølevand og filterskyllevand, sa t regnvand/overfladevand fra tage

og befæstede arealer. Desuden kan vand fra grundvandssænkninger i for-

bindelse ed bygge- og anlægsarbejder i visse tilfælde sidestilles ed

spildevand.

Der skal kun eddeles tilladelse til udledning af spildevandet efter § ,

stk. , hvis det ledes til en re ipient et vando råde . Hvis vandet ledes til

spildevandskloak/fælleskloak, skal der i stedet eddeles tilslutningstilla-

delse efter § , stk. 3 se Fagpro edure for spildevandstilladelser . Dette

sker i enheden Forurenende virkso heder.

Doku e t r.

0 -006 06 -

Se est opdateret

09- 0- 0 9

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 34

Vand og VVM

Hvis der er tale o udledning til re ipient via en privat regnvandsledning,

skal der eddeles udledningstilladelse efter § , stk.

ed beskrivelse af,

at udledningen sker via privat ledning på den sidste del af strækningen

fre til re ipient, og at udlederkrav derfor gælder ved tilslutningspunktet

til den private ledning. Denne type tilladelser eddeles af Vand og VVM,

tea overfladevand.

Der skal i dette tilfælde ikke eddeles tilslutningstilladelse Jf.

oktober 0 fra Henriette Soya, Horten .

A svar

De fleste ansøgninger o udledningstilladelser behandles i Vand og VVM

tea overfladevand – dog ed følgende undtagelser:

Direkte udledning fra kapitel -virkso heder behandles so en

del af iljøgodkendelsen til virkso heden. Forurenende virkso -

heder hører i forbindelse ed udarbejdelse af godkendelsen Vand

og VVM o input til spildevandsvilkår.

Ved udledning i forbindelse ed større anlægsarbejder er det en-

heden Miljø ved større bygge- og anlægsarbejder, der behandler

sagerne.

”S” ærkede listevirkso heder so Miljøstyrelsen er yndighed

for.

ail af d. .

Fagpro eduren for udledningstilladelser skal følges af alle, der behandler

udledningstilladelser.

I Vand og VVM udpeges ved

overfladevand.

odtagelse af sagen en sagsbehandler i tea

Afhængig af sagens ko pleksitet vurderes, o det er nødvendigt ed en

. sagsbehandler. Kvalitetssikring af en tilladelse bør dog so regel ske

ved, at en kollega fra tea et genne læser et udkast, før dette sendes i

partshøring.

TMU har vedtaget, at den genne snitlige sagsbehandlingstid for udled-

ningstilladelser å være a .

uger.

Doku e t r.

0 -006 06 -

Se est opdateret

09- 0- 0 9

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 35

Vand og VVM

Fre

ga gs

åde

Se også det vedlagte flo diagra

Forhå dsdialog

Det sker, at ansøgere henvender sig før indsendelse af ansøgning

for at få ere infor ation o hvad en ansøgning bør indeholde.

Der kan bl.a. henvises til ko

unens hje

eside:

https://

.kk.dk/artikel/ansoegning-o -udledning-af-spilde-

vand-til-re ipient

sa t liste over analysepara etre ed iljøkvali-

tetskrav. Det er desuden en ulighed at afholde et indledende

øde.

Udledninger so jf. CMB´s praksis nor alt ikke kræver tilladelse

efter §

stk. er f.eks.:

Fortrængning af havnevand i forbindelse

ed rene aterialer bag spuns.

ed opfyldning

Udledning af vand fra udendørs brusere i havnebade o.

lign.

Udledning af uforurenet grundvand til større arint vand-

o råde, hvor der heller ikke er risiko for at trække forurenet

grundvand ind fra o kringliggende o råder.

Modtagelse af a søg i g

Ansøgninger kan ko

e ind ad flere veje:

Vandpostkassen [email protected]

Direkte til sagsbehandler

Via By og Miljø BOM

Via Struktura

odtagelse eller senest på det ugentlige

Tildeling af sager sker ved

sags øde.

Ved odtagelse o ansøgninger o udledningstilladelser fra i

renseanlæg per anente tilladelser , ii overløb fra kloak,

skybrudsvand, bypass og skybrudstunneler per anente og

idlertidige tilladelser og iii HOFORs planlagte udledninger af

sort spildevand

idlertidige tilladelser orienteres TMU o

odtagelsen af ansøgningen.

Oprettelse af sag i eDo

Sagen oprettes i eDo so en Geosag, hvis udledningen kan knyt-

tes til en atrikel. Alternativt oprettes en ad inistrativ sag, so

derefter stedfæstes på et kortudsnit. eDo -sagen navngives:

”

Evt.

Midlertidig/tidsbegrænset Udledning af

xxxvand

fra

Steds-

angivelse/adresse

til

recipient (evt.

via

udløbsnummer)”.

Sagen gives kategorien ”TMF Udledningstilladelse

Doku e t r.

0 -006 06 -

Se est opdateret

09- 0- 0 9

Side

” sa

t sags-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 36

Vand og VVM

pro essen ”TMF Udledningstilladelse dage”. Det betyder, at der

auto atisk tilføjes en pro es/fase på sagen, da den aksi ale

sagsbehandlingstid er

dage, og tidsforbruget vil blive registre-

ret på sagen løbende.

Sagen gives følgende e nenu

”06.

er & ord:

.0 Udledning af spildevand til vandløb, søer, havet”

Sagen gives handlingsfa et ”P 9 Godkendelser”

Hvis ikke sagen oprettes sa

e dag, so

get, skal datoen for fasen justeres.

ansøgningen er

odta-

Tilladelse udar ejdes

Der findes skabeloner under opdatering til følgende sagstyper:

Udledning af overfladevand til

Udledning af grundvand til

arine re ipienter

arine re ipienter.

Ellers anvendes tilladelser so

skabeloner til udledningstilladelser.

Tilladelsen stiles til den ansvarlige part, typisk entreprenør eller

bygherre.

Sagsoplys i g

I forbindelse ed udarbejdelse af tilladelsen skal der tages stilling

til, o ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger, for at

der kan udstedes en tilladelse. Hvis dette ikke er tilfældet, skal

der indhentes yderligere oplysninger hos ansøger og eventuelt

hos tredje and.

Når der foreligger de nødvendige oplysninger, skal der tages

stilling til følgende forhold:

Grundvand:

Ved udledninger af grundvand skal der tages stilling til o der

er tale o forurenet grundvand. Hvis der er enneskeskabt for-

urening i vandet sidestilles grundvandet ed spildevand. Der

kan dog også være naturlige grundvandsstoffer i vandet, so

overskrider gældende iljøkvalitetskrav.

For naturlige para etre foretages vurdering af o

etre i de pågældende kon entrationer er i strid

stk. .

disse para-

ed MBL §

Ved udledning til ferske vando råder stilles der altid vilkår i ud-

ledningstilladelse til sikring af iltning, kalk- og okkerudfældning.

Blandingszoner:

Ved udledninger, so er o fattet af Bkg. 33/ 6 , kan der ef-

ter BAT-rensning stadig være behov for at udlægge blandings-

zoner.

Ved mindre udledninger,

hvor den sa lede belastning er lille i

forhold til den totale belastning af vando rådet, benyttes ylin-

derberegning i E el arket ”Beregning af blandingszoner a-

rine o råder” dok.nr. 0 -03 09 -

til beregning af blan-

dingszoners udbredelse/størrelse.

Hvis ylinderberegning eller anden udregning viser, at en

blandingszone holdes inden for ganske få eter f.eks. 0 eller

vurderes i tilladelsen, at der ikke er behov for for el op-

Doku e t r.

0 -006 06 -

Se est opdateret

09- 0- 0 9

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 37

Vand og VVM

rettelse af en blandingszone.

Der kan foreko

e blandingszoner, so overstiger Miljøstyrel-

sens vejledning på 0- 00 eter i kystvande ref. 6 , en i disse

tilfælde foretages der ikke ere detaljerede beregninger [Der

forventes dog at være en skybaseret fortyndingsberegner til-

gængelig i løbet af 2020, som vil kunne bruges til mere præcis

beregning af blandingszoner].

Der eddeles en tilladelse ed

en større blandingszone, og ansøger infor eres o , at der ud-

lægges blandingszoner, so overstiger Miljøstyrelsens vejled-

ning.

Ved større udledninger

kan der være behov for

rede odelberegninger.

ere avan e-

Vurderi g af, o de a søgte tilladelse skal gives

Når sagen er fuldt oplyst, skal der tages stilling til, o den ansøgte

udledningstilladelse skal eddeles. Udgangspunktet er, at ansøger har krav på

at få udstedt en udledningstilladelse, hvis det ansøgte ligger inden for ra

erne

af de gældende regler på o rådet, en at der skal fastsættes passende vilkår,

so udleder skal leve op til.

So det fre går af skabelonerne, skal det i den iljøtekniske vurdering angives,

hvilke kriterier, der er indgået i vurdering af, o der skal gives en

udledningstilladelse og på hvilke vilkår, og hvorledes disse kriterier er afvejet

over for hinanden.

Doku e t r.

0 -006 06 -

Se est opdateret

09- 0- 0 9

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 38

Vand og VVM

Kvalitetssikri g hos kollega

Hvis ikke der allerede er en . sagsbehandler på sagen, er det ofte

en god idé at lade en anden kollega i tea et læse udkastet igen-

ne , før dette sendes i partshøring. Nogle sager er dog så uko -

pli erede, at an kan vurdere, det ikke er nødvendigt.

Forhøri g/partshøri g af udkast til tilladelse hos a søger sa t

a dre releva te parter – ed a givelse af e svarfrist - uger

Ved udledning til Københavns Havn sendes udkastet til By

& Havn.

Ved udledning til vandløb på Vesta ager sendes udkastet

til Ørestad Vandlaug og/eller Vesta ager Pu pedigelaug.

Tea Glad, Vand og VVM, skal orienteres/kontaktes, hvis

det involverer oppu pning af grundvand - uanset vand-

ængden.

Overvej desuden o der kan være andre parter - f nabo-

uner eller kolleger i TMF.

Sa tidig ed forhøringen/partshøringen af påtænkte

udledningstilladelser fra i renseanlæg per anente tilladelser ,

ii overløb fra kloak, skybrudsvand, bypass og skybrudstunneler

per anente og idlertidige tilladelser og iii HOFORs

planlagte udledninger af sort spildevand

idlertidige tilladelser

orienteres TMU o den påtænkte tilladelse og begrundelsen for

denne.

Tilladelse færdiggøres og eddeles

Evt. be ærkninger fra parterne indarbejdes.

Derefter sendes tilladelsen so PDF til ansøger evt. både byg-

herre, rådgiver og entreprenør , klageberettigede fre går af ska-

beloner , Miljøstyrelsen sa t andre parter internt i TMF og eks-

ternt.

Klagevejledning er udarbejdet for CMB se sagsnr. 0 -00 639

og skal indgå i tilladelsen er allerede edtaget i de eksisterende

skabeloner . I nogle tilfælde kan en udledningstilladelse ikke påkla-

ges. Det fre går af Spildevandsbekendtgørelsens § .

Yderligere registrering:

Tilladelsen offentliggøres på Københavns Ko

unes

annon eringsportal.

I eDo lukkes pro essen/fasen på sagen sa

e dag so

tilladelsen eddeles.

Udledningspunktet registreres i KKkort ny løsning under

udarbejdelse .

Ved

permanente udledninger af regnvand

skal tilladelsen

desuden registreres i spildevandsplanen. Send ail til en

kontaktperson for spildevandsplanen i Kli a og Byru , BU.

Udledningspunkt for kølevand skal yderligere registreres i

doku ent på eDo -sagen 0 -00 6 3

Se est opdateret

09- 0- 0 9

Side

Doku e t r.

0 -006 06 -

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 39

Vand og VVM

10.

Evt. klage odtages

Hvis tilladelsen påklages, skal klagen videresendes til og behandles

af Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage har ikke opsættende

virkning.

Dog kan klageinstansen efter konkret an odning / vurdering be-

slutte at en klage skal tillægges opsættende virkning.

11.

Opfølg i g

Når der er givet en udledningstilladelse, kan der være vilkår i tilla-

delsen, der skal følges op på. Der oprettes en særskilt eDo -sag til

dette.

Med opfølgning kan der f være tale o :

Modtagelse og vurdering af analyseresultater sa t anden afrap-

portering f.eks. vand ængder, te peraturforhold, opstart og af-

slutning et .

Det er en god idé at stille vilkår i tilladelsen o , at analyseresulta-

terne både rapporteres so analyselaboratoriets pdf og i e el-for-

at, so løbende opdateres ed nyeste data fre går i skablon .

Tilsyn

ed udledningspunkter, byggeplads

på, o

odtager

Det er en god idé selv at være op ærkso

den nødvendige afrapportering.

Releva t lovgiv i g:

Miljøbeskyttelsesloven

Bekendtgørelse o spildevandstilladelser .v. efter iljøbeskyttel-

seslovens kapitel 3 og Spildevandsbekendtgørelsen

Vejledning til bekendtgørelse o spildevandstilladelser

iljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og

.v. efter

Bekendtgørelse o krav til udledning af forurenende stoffer til

vandløb, søer eller havet

Bekendtgørelse o fastlæggelse af iljø ål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand

Spørgs ål og svar o

iljøkvalitetskrav på Miljøstyrelsens hje -

eside:

https:// st.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spilde-

vand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-vi-det/ iljoekvali-

tetskrav-for-overfladevand/spoergs aal-og-svar-o - iljoekvali-

tetskrav

Vælg: Hvordan_vurderes_det,_o _ iljoekvalitets-

krav_er_overholdt?

Vando rådeplan 0 - 0

for Vando rådedistrikt Sjælland

sa t Lov o Vandplanlægning

Bekendtgørelse o udpegning og ad inistration af internationale

naturbeskyttelseso råder sa t beskyttelse af visse arter Habitat-

bekendtgørelsen

Vandløbsloven

0 Love o

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S

Se est opdateret

09- 0- 0 9

Side

Side 6 af

Anlægslovgivning.

Doku e t r.

0 -006 06 -

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 40

Vand og VVM

He vis i g til a dre pro edurer, vejled i ger, ska elo er, pla er

Vejledning til ansøgning o

udledningstilladelse på kk.dk

Vejledningen Håndtering af vand ved byggeri og anlæg i Køben-

havns Ko

une

Gældende spildevandsplan

uneplan/lokalplaner

Vandløbsregulativer

Pleje- og udviklingsplaner

Egne skabeloner

Andre relevante fagpro edurer i CMB:

Spildevandstilladelser Forurenende virkso heder

Miljøgodkendelser, revurdering og påbegyndelse af

bygge- og anlægsarbejde Forurenende virkso heder

§ -sagsbehandling vilkår for byggeri på forurenede

grunde Jord og Affald

Fagpro edure for tilladelser til påvirkning af forurenet sedi-

ent efter MBL §

stk. Vand og VVM

Fagpro edure for tilladelse til nedsivning efter MBL § 9

Vand og VVM

Midlertidige grundvandssænkninger Vand og VVM

Vandløbsregulering og – restaurering Vand og VVM

ed tillæg

Doku e t r.

0 -006 06 -

Se est opdateret

09- 0- 0 9

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 41

Vand og VVM

Doku e t r.

0 -006 06 -

Se est opdateret

09- 0- 0 9

Side

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 42

KONSEKVENSVURDERING AF

SPILDEVANDSUDLEDNING I ØRESUND

Potentielle effekter for havmiljøet

Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 194

2021

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 43

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 44

KONSEKVENSVURDERING AF

SPILDEVANDSUDLEDNING I ØRESUND

Potentielle effekter for havmiljøet

Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 194

2021

Jacob Carstensen

Jesper Philip Aagaard Christensen

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 45

Datablad

Serietitel og nummer:

Kategori:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Institution:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Sproglig kvalitetssikring:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 194

Rådgivningsrapport

Konsekvensvurdering af spildevandsudledning i Øresund

Potentielle effekter for havmiljøet

Jacob Carstensen & Jesper Philip Aagaard Christensen

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Februar 2021

Stiig Markager og Jens Würgler Hansen, AU Bioscience

Anja Skjoldborg Hansen

Anne Mette Poulsen

Københavns Kommune

Carstensen, J. & Christensen, J.P.A, 2021. Konsekvensvurdering af

spildevandsudledning i Øresund. Potentielle effekter for havmiljøet. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Teknisk rapport nr. 194

http://dce2.au.dk/pub/TR194.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

En midlertidig udledning af 160.000 m

spildevand fra Strandvængets Pumpestation

ville medføre en øget udledning med næringsstoffer, som udgør under 1 % af de

årlige tilførsler til Øresund fra Danmark. Denne udledning vil ikke mærkbart påvirke

havmiljøet generelt, men vil i et begrænset område omkring udledningspunktet i

Kongedybet kunne medføre større algevækst og eventuelt iltsvind. Selvom denne

udledning isoleret set kun i meget begrænset omfang påvirker havmiljøet i Øresund,

så bidrager den sammen med andre kilder til en vedvarende overbelastning af

økosystemet.

Kvælstof, fosfor, organisk materiale, klorofyl, sigtdybde, ålegræs

Forfatterne og Øresundsvandssamarbejdet

Ron Miele, Pixabay

978-87-7156-565-2

2244-999X

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/TR194.pdf

Emneord:

Illustrationer:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 46

Indhold

Forord

Sammenfatning

Summary

Indledning

Tilførsler af N, P og COD til Øresund

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Renseanlæg

Regnvandsoverløb

Vandløb

Transporter fra Østersøen og Kattegat

Midlertidige udledninger

Havmiljøet i Øresund og Kongedybet

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

Overvågningsdata og analyser

Koncentrationer af næringsstoffer

Fytoplankton

Iltforhold ved bunden

Sigtdybde

Ålegræs

Bunddyr

Området omkring udledningspunktet

Potentiel effekt af spildevandsudledning

4.1

4.2

4.3

Potentielle regionale effekter

Potentielle lokale effekter

Øvrige forhold

Konklusion

Referencer

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 47

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 48

Forord

Nærværende rapport beskriver resultaterne af rådgivningsprojektet ’Vurde-

ring af miljøkonsekvenser i Øresund ved udledning af mekanisk renset spil-

devand’, som er udført på Aarhus Universitet i perioden fra 1. januar 2021 til

31. januar 2021. Baggrunden for projektet er, at Københavns Kommune i maj

2020 gav HOFOR lov til at udlede 160.000 m

spildevand, som kun var meka-

nisk renset, til Øresund. Udledningstilladelse blev dog ikke benyttet af

HOFOR. Projektet er udført på bestilling af SIRIUS Advokater, som i forbin-

delse med en juridisk undersøgelse omkring tilladelsen fra Københavns Kom-

mune ønsker en miljøfaglig vurdering af den potentielle påvirkning af hav-

miljøet i Øresund, såfremt udledningstilladelsen var blevet anvendt i fuldt

omfang. Vurderingen omfatter de potentielle effekter af udledning af næ-

ringsstoffer og organisk materiale, men indbefatter ikke effekter af miljøfrem-

mede stoffer og påvirkning af badevandskvalitet.

Den miljøfaglige vurdering af spildevandsudledningen er baseret på en ana-

lyse af udledningstilladelsens mængder af næringsstoffer og organisk stof i

forhold til de nuværende og historiske tilførsler fra andre kilder samt en be-

skrivelse af de nuværende og historiske miljøforhold i Øresund. Rapporten

forholder sig til både de potentielle generelle påvirkninger for Øresund som

helhed og de lokale potentielle påvirkninger omkring udledningspunktet i

Kongedybet.

Rapporten er baseret på data, som indgår i udledningstilladelserne til Rense-

anlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen samt data fra det nationale over-

vågningsprogram (NOVANA). Kapitel 2 og 3 indeholder faktuel viden om

tilførslerne og miljøforholdene i Øresund, hvilket udgør et væsentligt funda-

ment for at kunne vurdere den potentielle påvirkning, som analyseres i Kapi-

tel 4 og sammenfattes i punktform i Kapitel 5.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 49

Sammenfatning

Københavns Kommune gav i maj 2020 HOFOR tilladelse til at udlede 160.000

mekanisk renset spildevand over fem dage fra Strandvængets Pumpesta-

tion til udledningspunktet U4 i Kongedybet ud for Københavns Havn. I

denne rapport vurderes den potentielle effekt, som denne udledning kunne

have haft på havmiljøet i Øresund, såfremt udledningstilladelsen var blevet

anvendt i fuldt omfang. Øresund lever på nuværende tidspunkt ikke op til

vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand, hvilket hoved-

sageligt skyldes en høj tilførsel af næringsstoffer fra land, primært i form af

kvælstof.

Udledning af 160.000 m

mekanisk renset spildevand med høje koncentratio-

ner af næringsstoffer og organisk stof er estimeret til at medføre en øget til-

førsel til Øresund på 96 tons COD, 52 tons BOD, 8,7 tons TN og 1,3 tons TP.

Dette bidrag udgør mindre end 1 % af de årlige tilførsler af næringsstoffer og

lidt mere for COD og BOD. Bidraget svarer til en fordobling af de daglige

tilførsler fra punktkilder til Kongedybet for COD, TN og TP og en 10-dobling

for BOD over perioden på de fem dage.

Udledningen fra Strandvængets Pumpestation vil ikke have nogen mærkbar

effekt på havmiljøet i Øresund som helhed, hvor det er de samlede tilførsler

over længere tid, som har betydning. Derimod forventes svagt forhøjede kon-

centrationer af næringsstoffer og klorofyl og nedsat sigtdybde i Kongedybet,

men disse midlertidige effekter er små i forhold til de naturlige variationer

over tid. I umiddelbar nærhed af udledningspunktet U4 vil man kunne for-

vente en øget algevækst på niveau med forårsopblomstringen og reduceret

sigtdybde. Denne kortvarige opblomstring og reduceret sigtdybde vil dog

ikke påvirke ålegræs og makroalger i området. Ligeledes vil tilførslen af let

nedbrydeligt organisk stof i det mekanisk rensede spildevand kunne medføre

iltsvind i umiddelbar nærhed af udledningspunktet. Et tidsbegrænset fald i

iltkoncentrationen vil formentlig have en lille effekt på bunddyrene, med

mindre at der opstår iltfrie forhold med frigivelse af det giftige svovlbrinte.

Da udledningen fra Strandvængets Pumpestation ikke er permanent, vil

bunddyrssamfundet omkring udledningspunktet reetablere sig inden for

nogle år i tilfælde at svovlbrintefrigivelse.

Øresund modtager hvert år store mængder af næringsstoffer og organisk stof,

hvoraf størstedelen kommer fra mange spredte spildevandsudledninger, som

samlet medfører eutrofiering og påvirker havmiljøet. Derfor har en kortvarig

udledning fra Strandvængets Pumpestation kun en relativt lille effekt på hav-

miljøet i Øresund, som er begrænset til området omkring udledningspunktet.

Men denne midlertidige udledning bidrager med næringsstoffer og organisk

stof til et økosystem, som allerede er overbelastet og ikke opfylder de økologi-

ske målsætninger. Såfremt en ekstra udledning er uopsættelig nødvendig, an-

befales det, at udledningen foretages i det sene efterår eller den tidlige vinter,

hvor rekreative aktiviteter og algernes optag af næringsstoffer er minimale.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 50

Summary

In May 2020, the Copenhagen Municipality gave HOFOR permission to dis-

charge 160,000 m

raw sewage over five days from Strandvængets Pumpesta-

tion to the discharge point U4 located in Kongedybet outside of Copenhagen

Harbor. In this report, the potential environmental effect of this discharge in

Øresund is assessed, given that the permission had been utilized. Øresund

does not comply with good ecological status according to the Water Frame-

work Directive at present, which is primarily due to excessive nutrient inputs

from land, primarily nitrogen.

The discharge of 160,000 m

raw sewage with high concentrations of nutrients

and organic matter is estimated to increase inputs to Øresund with 96 tonnes

COD, 52 tonnes BOD, 8,7 tonnes TN and 1,3 tonnes TP. This contribution is

less than 1% of the annual nutrient inputs and slightly more for COD and

BOD. The additional contribution corresponds to a doubling of the daily in-

puts from point sources to Kongedybet for COD, TN and TP, and a 10-dou-

bling for BOD over the 5-day period.

The discharge from Strandvængets Pumpestation will not have any signifi-

cant ecological imprint on Øresund as a whole, where the cumulative inputs

over longer periods are more important. However, slightly increased concen-

trations of nutrients and chlorophyll as well as slightly reduced water trans-

parency are expected in Kongedybet, but these temporary effects are rela-

tively small compared to the natural variability over time. In the vicinity of

the discharge point U4, enhanced algae production and reduced transparency

are expected at levels similar to the spring bloom. Such short-term blooms and

reduced transparency will not have an effect on eelgrass and macroalgae in

the area. Similarly, the input of readily degradable organic matter in the raw

sewage can lead to oxygen depletion in the vicinity of the discharge point. A

short-term drop in oxygen concentrations will most likely affect benthic fauna

to a minor degree, unless anoxic conditions develop with release of the toxic

hydrogensulfide. In such case, and since the discharge from Strandvængets

Pumpestation is not permanent, it is expected that the benthic communities

will recover within a number of years.

Øresund receives large inputs of nutrients and organic matter every year,

most of these from scattered sewage outlets; the cumulative effect of these

causing eutrophication and an impoverished environment. The short-term

discharge from Strandvængets Pumpestation alone has therefore a relatively

minor effect on the marine environment in Øresund, which is primarily con-

strained to the vicinity of the discharge point. However, this temporary dis-

charge contributes nutrients and organic matter to an ecosystem that is al-

ready receiving excessive inputs and not fulfilling ecological targets. In the

event that an extraordinary discharge is inevitable, it is recommended that the

discharge is executed in late autumn or early winter when recreational activ-

ities and nutrient uptake by algae are low.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 51

Indledning

Øresund udgør et vigtigt rekreativt område for mange mennesker og er samti-

dig et vigtigt habitat for bl.a. fisk, marsvin og sæler. På begge sider af Øresund

er der tætte bysamfund langs kysterne, hvilket betyder, at spildevandstilførslen

udgør en væsentlig påvirkning af havmiljøet. Selvom tilførslerne af nærings-

stoffer og organisk materiale er reduceret væsentligt i løbet af de seneste 30-40

år, så lever Øresund i dag endnu ikke op til vandrammedirektivets målsætning

om god økologisk tilstand, og der er derfor behov for yderligere tiltag for at

reducere tilførslerne af næringsstoffer. Ifølge de seneste vandplaner skal den

årlige udledning til vandområdet Nordlige Øresund, som dækker kysten fra

Dragør til Helsingør inklusive Saltholm og Peberholm, reduceres med 270 tons

kvælstof inden 2021, ultimativt inden 2027, og tilførslen af fosfor må ikke stige.

De største bidrag til de direkte tilførsler af næringsstoffer til Øresund kommer

fra udledninger fra renseanlæg og regnvandsbetingede udløb.

I marts 2020 ansøger HOFOR Københavns Kommune om tilladelse til at ud-

lede 160.000 m

mekanisk renset spildevand fra Strandvængets Pumpestation

til udledningspunkt U4 i Kongedybet ud for Københavns Havn. Samme må-

ned ansøger NOVAFOS Gentofte Kommune om tilladelse til at udlede

130.000 m

mekanisk renset spildevand fra Skovshoved Pumpestation til Øre-

sund. Ansøgningerne var begrundet i et behov for at inspicere spildevands-

ledningen fra Strandvængets Pumpestation til Renseanlæg Lynetten. Samlet

set ansøges om udledning på 290.000 m

kun mekanisk renset spildevand til

Øresund. Tilladelser til udledning gives fra Københavns Kommune og Gen-

tofte Kommune i maj 2020. Men efter større kritik i offentligheden vælger

HOFOR og NOVAFOS ikke at benytte tilladelserne. Det skal bemærkes, at

HOFOR tidligere har fået tilladelse fra Københavns Kommune til at udlede

290.000 m

mekanisk renset spildevand fra Strandvængets Pumpestation ad

to omgange i februar og marts 2017.

På grund af den store offentlige opmærksomhed, som tilladelsen i maj 2020

medførte, har Københavns Kommune besluttet at igangsætte en uvildig un-

dersøgelse af forholdene omkring tilladelsen og de potentielle miljømæssige

konsekvenser, som udledningen måtte have for havmiljøet. Københavns

Kommune anslår, at de 160.000 m

spildevand fra Strandvængets Pumpesta-

tion medfører en ekstra tilførsel på ca. 80 tons COD (kemisk iltforbrug), 7 tons

TN (total kvælstof) og 1 ton TP (total fosfor) til Øresund. Gentofte Kommune

anslår, at de 130.000 m

spildevand fra Skovshoved Pumpestation medfører

en ekstra tilførsel på ca. 43 tons COD, 5 tons TN og 1 tons TP til Øresund.

Forudsætningerne for disse to beregninger er ikke anført i tilladelserne, og

der anvendes åbenbart forskellige koncentrationer i det udledte spildevand.

Derfor anvendes i denne rapport udledninger beregnet ud fra tilløbskoncen-

trationerne til Renseanlæg Lynetten (Kapitel 2).

Formålet med denne rapport er at vurdere den potentielle miljømæssige på-

virkning af havmiljøet ved en udledning af 160.000 m

mekanisk renset spil-

devand fra Strandvængets Pumpestation til udledningspunkt U4 i Kongedy-

bet. For den generelle påvirkning af havmiljøet i Øresund medtages udled-

ningen fra Skovshoved Pumpestation ligeledes, da den samlede udledning

har betydning. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de historiske og nuvæ-

rende tilførsler af COD, TN og TP og i udviklingen i Øresunds havmiljø vur-

deret ud fra overvågningsdata indsamlet i forbindelse med det nationale

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 52

overvågningsprogram NOVANA (1988-2020). Endvidere analyseres de lo-

kale forhold omkring udledningspunktet U4 i forhold til andre nærliggende

områder, som antages at være mindre påvirkede af spildevandsudledninger.

Analyser af tilførsler og havmiljøets tilstand bidrager med baggrundsinfor-

mation for at kunne vurdere den potentielle effekt af udledningen fra Strand-

vængets Pumpestation. Det er ikke muligt inden for nærværende rapport at

opstille en koblet hydrodynamisk-økologisk model til at give en mere detal-

jeret kvantitativ analyse af den potentielle påvirkning omkring udlednings-

punktet U4.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 53

Tilførsler af N, P og COD til Øresund

Eutrofiering beskriver en stigende tilførsel af labilt organisk materiale til et

økosystem, enten direkte eller indirekte i form af makronæringsstoffer, som

stimulerer algevækst og dermed øger mængden af organisk materiale. Effek-

terne af eutrofiering er iltsvind, forringende lysforhold, algeopblomstringer

og udkonkurrering af nøjsomme arter, dvs. forringelse af biodiversiteten. De

to vigtigste makronæringsstoffer, som giver anledning til eutrofiering, er

kvælstof/nitrogen (N) og fosfor (P) – enten i uorganisk opløst form, hvor de

er mest tilgængelige for algevækst, eller i organisk, men let omsættelig form,

bundet N og P. Mængden af organisk stof måles typisk som kemisk iltforbrug

(COD) og biologisk iltforbrug (BOD, som også betegnes BI

). COD bestemmes

ved at oxidere alt organisk stof med en kraftig oxidant. COD bliver derfor et

udtryk for den totale mængde organisk stof i vandet. BOD bestemmes ved at

måle det biologiske iltforbrug over fem dage ved 20

°C,

dvs. det er et mål for,

hvor omsætteligt det organiske stof er.

De mest udbredte typer af renseanlæg er målrettede en reduktion af netop N,

P og organisk stof, særligt den let-omsættelige del (BOD). I de danske kyst-

nære farvande kommer langt den største del af N og P fra diffuse kilder, dvs.

landbrug, natur, ejendomme uden kloakering og befæstede arealer. Der kom-

mer også et markant bidrag af særligt N fra atmosfæren, og i de centrale dele

af de danske farvande kommer der også en del næringsstoffer fra Østersøen

og Nordsøen. Bidrag fra renseanlæg udgør en mindre andel af den samlede

udledning fra land, ca. 5 % for N og ca. 15 % for P. I den danske del af Øresund

forholder det sig noget anderledes, idet oplandet er relativt lille og befolk-

ningstætheden meget høj, hvilket betyder, at bidraget fra renseanlæg udgør

langt den overvejende del (Figur

2.1).

2.1

Renseanlæg

I det danske opland til det nordlige Øresund (vandområde 6) findes der i alt

16 renseanlæg. De to største er Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhus-

åen, som begge er drevet af BIOFOS for Københavns og Frederiksbergs kom-

muner samt 13 andre kommuner. De to anlæg er samtidig de to største danske

kilder af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof til vandområdet og står til-

sammen for ca. 61 % og 63 % af udledningerne for hhv. TN og TP direkte til

området (både renset spildevand og overløb ved anlæg). Renseanlæg Dam-

husåens er bygget i 1930’erne og senere udbygget og udvidet, senest med en

større opgradering i midten af 1990’erne fra mekanisk (M) og biologisk rens-

ning (B) til nitrifikation-denitrifikation (ND) og kemisk (K) fældning. Ligele-

des er Renseanlæg Lynetten, som stod færdig i 1980, udbygget til M-B-ND-K

renseanlæg i 1997. Dette har bevirket et fald i den direkte N-udledning til

vandområdet til ca. en femtedel og et fald til en sjettedel for P-udledningen i

perioden 1994 til 1998 (Figur

2.2).

Begge anlæg udleder, via pumper og rørfø-

ring, spildevand til to punkter ca. 1,5 km ude fra kysten i den rende ud for

Københavns Havn, der kaldes Kongedybet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 54

Figur 2.1.

Fordeling af danske udledninger af N (øverst) og P (nederst) fra forskellige

kilder til vandområdet Nordlige Øresund i perioden 2014 til 2017 (NOVANA). RBU står for

regnvandsbetingede udledninger.

Kapaciteten på de to anlæg er 850.000 PE (personækvivalenter) og 350.000 PE

for hhv. Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen. Sammen med

Avedøre Renseanlæg, som har samme kapacitet som Renseanlæg Damhus-

åen, renser de tre anlæg spildevand fra Københavns omkring 1,2 millioner

indbyggere. Lynetten er for nuværende (2015-tal) belastet med i omegnen af

1 mio. PE og må derfor betragtes som lettere overbelastet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 55

5000

4500

4000

TN direkte udledninger

TN via vandløb

Årlig N-tilførsel (ton)

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

År

1400

1200

Årlig P-tilførsel (ton)

TP direkte udledninger

1000

TP via vandløb

800

600

400

200

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

År

Figur 2.2.

Danske udledninger af N (øverst) og P (nederst) til vandområdet Nordlige

Øresund i perioden 1990 til 2018 fordelt på direkte udledning fra renseanlæg og andre kil-

der (NOVANA-data).

Udledningskoncentrationerne i det rensede spildevand, som ledes ud til Kon-

gedybet, ligger under normal drift på omkring 4-6 mg L

-1

for TN og 0,3-0,6

mg L

-1

for TP (Københavns Kommune 2019a,b). Dette er meget tæt på lands-

gennemsnittet og vil formentlig kræve et ekstra efterpoleringstrin at bringe

yderligere ned (Tabel

2.1).

Tabel 2.1.

Oversigt over udledningsmængder og koncentrationer fra de to største renseanlæg, der leder ud i vandområdet

Renseanlæg Lynetten

Renset

0.6

-1

Nordlige Øresund, i sammenligning med gennemsnittet for DK i 2018 (tørt år) (COWI 2017;

Frank-Gopolos et al. 2019

Stof

TN koncentration (mg L

-1

)

TP koncentration (mg L )

BOD (mg L )

Total vandmængde (10

)

-1

Renseanlæg Damhusåen

Renset

0.5

Overløb

130

4,5

Gennemsnit DK

Renset

0.5

3.5

615

Overløb

270

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 56

Det rå spildevand, som kommer ind til renseanlæggene, består primært af

spildevand fra husholdninger. Koncentrationer af næringsstoffer og organi-

ske stoffer ligger inden for det normale område af typisk byspildevand

(Henze et al. 2010), omend lidt i den høje ende for kvælstof og organisk stof

(Tabel

2.2).

Både ammonium og BOD udgør en relativt stor andel af hhv. TN

og COD i forhold til det rensede spildevand.

Tabel 2.2.

Estimerede indløbskoncentrationer i det rå ufortyndet spildevand, som løber

Normalt niveau DK

Min

100

210

Max

350

740

ind til Lynetten (Københavns Kommune 2019a; Henze et al. 2010).

Stof

TN (mg L )

Ammonium-N (mg L )

TP ( mg L

-1

)

BOD (mg L )

COD (mg L )

-1

Renseanlæg Lynetten

330

690

2.2

Regnvandsoverløb

Ved kraftige regnvejrshændelser øges den hydrauliske belastning af rensean-

læggene kraftigt, og det er i de tilfælde nødvendigt at aflaste systemet ved at

lede spildevandet uden om den biologiske rensning og kun rense spildevan-

det mekanisk ved hjælp af riste, som primært tilbageholder større emner.

Dette kaldes et regnvejrsbetinget udløb (RBU), overløb eller bypass.

Da den hydrauliske kapacitet for Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Dam-

husåens (hhv. 42.000 m

/time og 28.000 m

/time) stort set er opbrugt ved nor-

mal drift, er der, selv ved mindre regnvejrshændelser, ofte brug for at lede

spildevandet uden om den biologiske rensning (”bypass”). Dette sker typisk

60 gange om året for hvert anlæg. I 2015 udgjorde overløbsmængden ca. 3

mio. m

urenset, men regnvandsfortyndet spildevand fra Lynetten og ca. 4,5

mio. m

fra Damhusåen (Tabel

2.1),

svarende til lidt mere end halvdelen af

Mølleåens vandføring og mindst fem gange Mølleåens kvælstoftilførsel. Da

der altid er et stort volumen urenset og ufortyndet spildevand i kloaksyste-

met, specielt for det tryksatte tilløb til Renseanlæg Lynetten, er koncentratio-

nerne af N, P og COD ved overløb højere end ved overløb i andre renseanlæg,

hvor spildevandet ved regnvejrsbetingede overløb hurtigere bliver fortyndet.

For Lynetten svarer dette volumen til ca. 30.000 m

urenset og ufortyndet spil-

devand (COWI 2017). Det resulterer i høje koncentrationer af næringsstoffer i

overløbsvandet på ca. 40 mg N L

-1

for Renseanlæg Lynetten og ca. 20 mg N L

for Renseanlæg Damhusåen. Det er hhv. 4 og 2 gange højere koncentration

en det gennemsnitlige ”overløbsvand” i fælleskloakerede systemer (regnvand

+ spildevand) i DK (Tabel

2.1).

Fra 2016 og frem er det ifølge BIOFOS lykke-

des at nedbringe mængden af overløbsvand til ca. det halve i vandvolumen,

pga. optimeret drift og mindre renoveringer (Københavns Kommune 2019a).

2.3

Vandløb

Der er ikke ret meget landbrug i det knapt 500 km

store opland til det nord-

lige Øresund. Til gengæld er der flere mindre renseanlæg og regnvandsbetin-

gede udledninger fra mindre befæstede arealer i oplandet, som udleder di-

rekte til vandløb. Diffuse kilder udgør omkring 14 % af N- og 4 % af P-udled-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 57

ningerne, mens de resterende hhv. 86 % og 96 % af udledningerne kan forkla-

res af direkte udledninger fra renseanlæg og industri samt regnvandsbetin-

gede udledninger (Figur

2.1).

2.4

Transporter fra Østersøen og Kattegat

Øresund udgør, sammen med Storebælt og Lillebælt, åbningen mellem Øster-

søen og Kattegat/Nordsøen. Netto løber der i nærheden af 500 km

vand ud

af Østersøen hvert år, svarende til ca. 15.000 m

/s. Det meste vand løber igen-

nem Storebælt (ca. 65%), men i nærheden af 25 % eller ca. 4000 m

/s løber

igennem Øresund (netto-transport) (Jakobsen & Ottavi 1997). TN og TP kon-

centrationen i overfladevandet fra Østersøen er typisk 250 µg L

-1

og 20 µg L

-1

hvilket betyder, at der netto strømmer omkring 86 tons TN og 7 tons TP igen-

nem Øresund fra Østersøen hver dag, svarende til 31.500 tons N og 2.500 tons

P på årsplan – på papiret en langt større mængde end den, der udledes fra

oplandet til Øresund. Men udledningen er af en helt anden beskaffenhed, da

langt størstedelen af disse mængder af N og P er bundet i svært nedbrydeligt

organisk stof og ikke umiddelbart tilgængeligt for algevækst (Jørgensen et al.

2014). Derfor har det kun en mindre påvirkning på havmiljøet i Øresund til

trods for mængden, hvilket også kan ses på de beregnede effekter af tilførsler,

der er blevet foretaget af DHI og Aarhus Universitet i forbindelse med udar-

bejdelsen af vandområdeplanerne. Heraf fremgår det, at N-tilførslen fra det

danske opland forklarer over en femtedel af ændringerne i klorofylkoncen-

trationen. Til sammenligning forklarer tilførslen af udenlandsk N (herunder

den fra Sydsverige), udenlandsk P og atmosfærisk N hhv. 1/3, 1/5 og 1/4 af

ændringerne i klorofylkoncentrationen. På tilsvarende vis transporteres der

også næringsstoffer med bundvandet fra Kattegat, hvoraf en mindre del om-

sættes i Øresund.

2.5

Midlertidige udledninger

Det planlagte overløb fra Strandvængets Pumpestation er 160.000 m

over fem

dage. Ifølge ansøgningen fra HOFOR til Københavns Kommune svarer dette

til ca. 80 ton COD, 7 ton N og 1 ton P. Dertil kommer et planlagt overløb fra

Skovshoved Pumpestation på 130.000 m

i løbet af de samme fem dage. Ifølge

ansøgningen fra Novafos til Gentofte Kommune svarer dette til ca. 42,5 ton

COD, 4,8 ton N og 1 ton P. Da der er stor forskel på koncentrationerne i de to

beregninger, og da de anvendte koncentrationer er noget lavere end tilløbs-

koncentrationerne til Lynetten, anvendes tilløbskoncentrationerne fra Lynet-

ten (Tabel

2.2)

til beregning af udledningerne fra de to pumpestationer (Tabel

2.3). Eftersom den mekaniske rensning tilbageholder større emner har den en

lille effekt på koncentrationerne, men vi kender ikke effekten og regner med,

at den er meget begrænset. Det estimeres, at udledningen fra Strandvængets

Pumpestation over fem dage ville være 110 tons COD, 52,8 tons BOD, 10,4

tons N og 1,44 tons P. Samtidig ville der fra Skovshoved Pumpestation blive

udledt 97 tons COD, 46,2 tons BOD, 9,1 tons N og 1,26 tons P. Imidlertid ville

der samtidig blive udledt 290.000 m

mindre spildevand fra Renseanlæg Ly-

netten, hvilket ville resultere i en reduceret tilførsel på 15 tons COD, 0,9 tons

BOD, 1,7 tons N og 0,17 tons P. Dermed ville der blive en mertilførsel til Kon-

gedybet på 96 tons COD, 52 tons BOD, 8,7 tons N og 1,3 tons P. I løbet af en

almindelig femdages periode vil der fra Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg

Damhusåen i gennemsnit blive udledt omtrent den samme mængde COD (55

tons), TN (7,3 tons) og TP (1,5 tons), hvorimod mængden af BOD er noget

mindre (5,8 tons). Der er altså tale om en fordobling af mængden af COD, TN

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 58

og TP samt næsten en 10-dobling af BOD-mængden til Kongedybet for peri-

oden på de fem dage. Samtidig ville der være en mertilførsel ud for Skovsho-

ved på 97 tons COD, 46 tons BOD 9,1 tons N og 1,3 tons P. Disse tal for mer-

udledninger er benyttet til vurderingen af den potentielle effekt på havmiljøet

i Kapitel 4.

Tabel 2.3. Udledninger i løbet af fem dage af renset spildevand fra Renseanlæg Lynetten

(RL) og Renseanlæg Damhusåen (RD) under normal drift, mekanisk renset spildevand fra

Strandvængets Pumpestation og Skovshoved Pumpestation og reduceret udløb fra RL på

grund af mindre tilledt spildevand (koncentrationer fra

Tabel 2.1).

Stof

Vandtilførsel (m )

COD (tons)

BOD (tons)

TN (tons)

TP (tons)

Normal drift

RL+RD

1.200.000

5,8

7,3

1,52

Strandvængets

Pumpestation

160.000

110

52,8

10,4

1,44

Skovshoved

Pumpestation

130.000

46,2

9,1

1,26

Reduceret udløb

-290.000

-15

-0,9

-1,7

-0,17

Beregnet ud fra de årlige tilførsler i perioden 2007-2017 (Københavns Kommune

COD udløbskoncentration er bestemt som den årlige middel i perioden 2007-2017 (Kø-

2019a,b).

benhavns Kommune 2019a,b).

Årligt udledes der omkring 1.100 tons N og 170 tons P til vandområdet Nord-

lige Øresund fra dansk land, som modsat bidraget fra Østersøen er meget let

omsætteligt. Det svarer til en daglig tilførsel på godt 3 tons N og 450 kg P,

hvoraf omtrent 1,5 tons N og 300 kg P kommer fra Renseanlæg Lynetten og

Renseanlæg Damhusåen. Den planlagte udledning fra Strandvængets Pum-

pestation ville svare til ca. 2 tons N og 300 kg P pr. dag i de fem dage. Udled-

ningen fra Skovshoved Pumpestation ville være næsten lige så stor. Overord-

net set må det konkluderes, at tilførslerne af næringsstoffer og COD til Øre-

sund fra Københavns to store renseanlæg udgør et ikke ubetydeligt bidrag til

de samlede tilførsler til området. Men den planlagte udledning fra Strand-

vængets Pumpestation ville relativt have været af mindre betydning, da det

begrænser sig til fem dage.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 59

Havmiljøet i Øresund og Kongedybet

Øresund er et smalt farvand mellem Nordsjællands østkyst og Skånes vest-

kyst, og det udgør en vigtig forbindelse mellem den brakke Østersø og det

salte Kattegat (Figur

3.1).

Øresund er forholdsvis lavvandet med en middel-

dybde på 11 m, med de dybeste områder i den nordlige del omkring Ven og

Helsingør-Helsingborg (Figur

3.2).

Mod syd udgør tærsklen ved Drogden (ca.

10 m dybt) en naturlig barriere for udveksling af vandmasser gennem Øre-

sund. Ud for Københavns Havn er der to strømrender, Kongedybet (10-15 m)

og Hollænderdybet (10-20 m), som er adskilt af Middelgrunden med dybder

omkring 5 m. Udledningspunktet U4 fra Strandvængets Pumpestation befin-

der sig på 6,7 m dybde i Kongedybet, tæt på det mere lavvandede Middel-

grund (Figur

3.2).

Udledningspunkterne for renset spildevand fra Rensean-

læg Damhusåen (7 m dybde) og Renseanlæg Lynetten (9 m dybde) ligger ca.

800 og 1700 m syd for udledningspunktet U4.

Figur 3.1.

Tværsnit ned gennem Øresund, som illustrerer de varierende dybdeforhold og

saliniteter. Salinitetsniveauerne er angivet ved nuancer af blå farve samt tal. Kilde: Øre-

sundsvandsamarbejdet.

Omtrent 25 % af ferskvandsoverskuddet fra Østersøen udledes gennem Øre-

sund. Øresund er generelt karakteriseret ved en nordgående strøm i overfla-

den og en sydgående strøm i bundlaget, adskilt af et markant springlag om-

kring 10-12 m (Figur 3.1). Strømretning og -styrke er stærkt påvirkede af de

aktuelle vindforhold. Udveksling af brakvand fra Østersøen med havvand fra

Kattegat medfører kraftige salinitetsgradienter i Øresund, både vertikalt og

horisontalt. Vandets opholdstid i Øresund er kortvarig pga. strømninger mel-

lem Østersøen og Kattegat – omkring 9 dage i overfladelaget og 14 dage i

bundlaget (Gustafsson 2000).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 60

Figur 3.2.

Dybdeforhold i Øresund. Overvågningsstationer for vandkemi og ålegræs er

vist med henholdsvis grå og grønne prikker. Udledningspunkter for renset spildevand fra

Lynetten og Damhusåen i Kongedybet er vist med røde trekanter, og udledningspunkterne

U4 og U5B er vist med sorte trekanter.

Havbunden i Øresund består hovedsageligt af sand, dynd og moræne, hvor

de dybere områder typisk har dyndet bund, da en del finere partikler sedi-

menterer her (Figur

3.3).

Kongedybet og Hollænderdybet har en dyndet hav-

bund, hvorimod havbunden på Middelgrunden udgøres af moræne og blan-

det sediment.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 61

Figur 3.3.

Typer af havbund i Øresund. Fraktionen, der omtales som moræne og blan-

dede sedimenter, kan bestå af alt fra sand til tætte stenforekomster.

3.1

Overvågningsdata og analyser

Det dybe område i Øresund sydøst for Ven (station 431) er blevet overvåget

siden slutningen af 1960’erne af danske og svenske myndigheder og i forbin-

delse med forskningstogter. En mere udvidet overvågning med flere vandke-

mistationer og mere hyppige prøvetagninger startede dog først omkring 1988

(Tabel

3.1).

Den åbne del af Øresund har lange tidsserier omkring Ven (sta-

tion 431) og Drogden (station 1728), og disse stationer indgår stadig i den na-

tionale overvågning (NOVANA). Endvidere er Københavns Havn (station

KBK3002) og Hollænderdybet (station KBK3005) blevet overvåget i længere

perioder, men overvågningen på disse stationer stoppede i henholdsvis 2006

og 2004. Derudover er der indsamlet vandprøver fra to stationer (station

KBK3003 og KBH1944), som ligger nord og syd for udledningspunkt U4 og

udløbene fra Renseanlæg Damhusåen og Renseanlæg Lynetten (Figur

3.2).

Som standard er vandprøverne analyseret for uorganiske næringssalte (nitrat,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 62

nitrit, ammonium, fosfat), total kvælstof (TN), total fosfor (TP), klorofyl (Chla)

og ilt (O

), foruden at der er målt kontinuerte dybdeprofiler af salinitet, tem-

peratur og iltkoncentration med en CTD. De forskellige uorganiske nærings-

salte kan alle optages af algerne, og derfor tages der i denne redegørelse ud-

gangspunkt i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof (DIN=Dissolved

Inorganic Nitrogen, dvs. summen af nitrat, nitrit og ammonium) og opløst

uorganisk fosfor (DIP=Dissolved Inorganic Phosphorus, dvs. fosfat) i stedet

for koncentrationen af de enkelte separate fraktioner.

Tabel 3.1.

Vandkemistationer anvendt til analyse af miljøforholdene i Øresund generelt

og omkring udledningspunkt U4. Prøvetagninger angiver antallet af dage, hvor der er ind-

samlet vandprøver på stationen i den angivne periode.

Stationsnavn

431

1728

KBK3002

KBK3003

KBK3005

KBH1944

Område

Ven

Drogden

Københavns Havn

Nord for Lynetten

Hollænderdybet

Nordre Røse

Prøvetagninger

1019

586

389

577

115

Startår

1967

1989

1990

1991

1990

1988

Slutår

2020

2006

1995

2004

1997

Ålegræs er undersøgt på 18 transekter i Øresund (Figur

3.2)

og er opdelt i fire

områder (Nivå Bugt – 7 transekter, Nord for København – 4 transekter, Ama-

ger kyst – 3 transekter og Saltholm – 4 transekter). Ved transektundersøgelser

bliver en dykker eller et videokamera trukket efter en båd fra kysten ud mod

større dybder, og langs transektet vurderes dækningsgraden af ålegræs for

forskellige dybder. Når ålegræsset ikke vokser dybere, undersøges transektet

på tværs for at vurdere den maksimale dybdeudbredelse og hovedudbredel-

sen defineret som mindst 10 % dækning af ålegræs.

3.1.1

Statistiske analyser

Sæsonvariationer og trends i de vandkemiske variable er undersøgt på de fire

stationer med lange tidsserier og mange målinger (station 431, 1728, KBK3002

og KBK3005) ved hjælp af en standard statistisk model, hvor variationerne

opdeles på variationer mellem år og måneder (Hansen & Høgslund 2019). For

sigtdybde (måling af vandets klarhed) er anvendt en statistisk model for cen-

sorerede data (Carstensen 2010), da den registrerede sigtdybde er begrænset

af bunden (sigt til bund) ved flere observationer. For sammenligning mellem

stationer er der kun medtaget data fra 1988 og fremefter (jf.

Tabel 3.1).

Udvik-

lingen i ålegræssets maksimale udbredelse og hovedudbredelse er undersøgt

for de fire områder med en standard statistisk model, hvor variationerne op-

deles på variationer mellem år og stationer inden for områderne (Hansen &

Høgslund 2019).

Positionen og tykkelsen af springlaget er undersøgt for de tre stationer i Kon-

gedybet og Hollænderdybet (KBH1944, KBK3002 og KBK3005) ved at be-

stemme en normalfordelingsfunktion til densitetsprofilerne. Springlagsdyb-

den er givet ved middelværdien, hvilket svarer til halvdelen af densitetssprin-

get mellem top og bund af vandsøjlen. Springlagstykkelsen også kaldet

springlagsbredden er defineret som to gange spredningen i den bestemte nor-

malfordeling, hvilket betyder, at ca. 70 % af densitetsændringen sker i dette

dybdeinterval. For at vise sæsonvariationerne i springslagsdybden og spring-

lagstykkelsen er der anvendt en GAM-model som funktion af dag i året.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 63

For sammenligning af de vandkemiske parametre på stationerne i Kongedy-

bet og Hollænderdybet er der udvalgt prøvetagninger, som er foretaget på

samme dag eller med få dages mellemrum på station KBK3005 versus

KBK3003 (31 (næsten) sammenfaldende datoer) og station KBK3005 versus

KBH1944 (70 (næsten) sammenfaldende datoer). Dermed opnås en tidsmæs-

sig parring af de observerede værdier. Forskellen mellem stationerne er ana-

lyseret med en tosidet variansanalyse med station og dato som faktorer. På

enkelte datoer blev ikke alle de vandkemiske parametre målt. De i denne ana-

lyse anvendte sammenfaldende datoer var fra perioden 1990-1995, hvor kon-

centrationerne af COD, TN og TP i det rensede spildevand fra Renseanlæg

Damhusåen og Renseanlæg Lynetten var højere end i dag.

3.2

Koncentrationer af næringsstoffer

Koncentrationerne af de uorganiske næringssalte (DIN og DIP) er høj i vinter-

månederne, hvor algernes optag er minimalt, hvorefter koncentrationerne fal-

der markant under forårsopblomstringen (Figur

3.4).

Fra april frem til sep-

tember-oktober er koncentrationerne så lave, at de er potentielt begrænsende

for algevæksten (DIN<28 µg L

-1

og DIP<6,2 µg L

-1

) med undtagelse af statio-

nen i Københavns Havn, hvor niveauerne er markant højere end for de tre

andre stationer. I løbet af efteråret stiger koncentrationen af de uorganiske

næringssalte på grund af stigende tilførsel og lavere optag. Forholdet mellem

DIN og DIP (data ikke vist) indikerer en større grad af kvælstofbegrænsning

end fosforbegrænsning. I maj måned, hvor udledningen af mekanisk renset

spildevand var planlagt, er den potentielle kvælstofbegrænsning af algevæk-

sten markant, hvilket betyder, at udledning af uorganisk kvælstof vil medføre

et umiddelbart optag og dermed algevækst. Perioden med næringsstofbe-

grænsning vil formentlig være lidt længere i de senere år sammenlignet med

hele perioden, da tilførslerne generelt er faldet siden slutningen af 1980’erne.

Det bemærkes yderligere, at DIP, TN og TP stiger kraftigt hen over sommeren

i Københavns Havn (Figur

3.4),

hvilket formentlig skyldes overløb fra kloak-

systemet af urenset spildevand som følge af mere intense nedbørsmængder i

disse måneder. Dette ses dog ikke for DIN, hvilket formentlig skyldes, at uor-

ganisk kvælstof fra disse overløb umiddelbart bliver omsat til algevækst. I

danske fjorde og kystområder ses ofte stigende DIP- og TP-koncentrationer i

sensommeren og efteråret, som skyldes frigivelse af fosfor fra sedimenterne i

forbindelse med iltsvind, og kun svagt stigende kvælstofkoncentrationer. En

sådan fosforfrigivelse er mindre væsentlig i Københavns Havn, hvor der ikke

er registreret iltsvind i overvågningsdata (se senere). Det sæsonmæssige sam-

menfald mellem TN og TP bestyrker antagelsen om, at stigningerne i nærings-

stoffer hen over sommeren skyldes overløb af spildevand til havnen.

Koncentrationerne af næringsstofferne er faldet på alle stationer fra 1988 og

frem til starten af 2000’erne, hvorefter niveauerne har stabiliseret sig (Figur

3.4).

Disse ændringer svarer til det generelle mønster i de danske farvande

(Hansen & Høgslund 2019). Det bemærkes, at årsmidlerne i Københavns

Havn generelt er højere end for de tre andre stationer, som ligger i Øresund,

hvor gennemstrømningen er kraftigere. Derimod er der ikke nogen markante

forskelle mellem næringsstofkoncentrationerne på stationerne ved Hollæn-

derdybet, Ven og Drogden.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 64

140

Københavns Havn

120

100

Hollænderdybet

Drogden

Ven

360

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

Ven

DIN (µg L

-1

)

DIN (µg L

-1

)

1985

360

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

Ven

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

Ven

320

280

TN (µg L

-1

)

TN (µg L

-1

)

280

240

200

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

Ven

200

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

Ven

DIP (µg L

-1

)

DIP (µg L

-1

)

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

Ven

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

Ven

TP (µg L

-1

)

TP (µg L

-1

)

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Figur 3.4.

Sæsonvariationer (middel over alle år med data) og trends i næringsstofkoncentrationer i overfladen (0-10 m) for fire

stationer med længere tidsserier af overvågningsdata. Sæsonvariationerne repræsenterer et gennemsnit over de år, hvor der er

data. DIN=opløst uorganisk kvælstof, TN=total kvælstof, DIP=opløst uorganisk fosfor, TP=total fosfor. Observationerne

repræsenterer geometriske middelværdier.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 65

3.3

Fytoplankton

Mængden af alger måles typisk som vandets indhold af klorofyl. Generelt er

klorofylkoncentrationen lav i vintermånederne, hvor algevæksten er lysbe-

grænset (Figur

3.5).

Alle stationerne udviser en markant forårsopblomstring i

marts, som derefter sedimenterer og giver lave koncentrationer i april. Rege-

nerering af uorganiske næringssalte i løbet af sommeren og starten af efteråret

giver en stigende klorofylkoncentration. Sæsonvariationen i Københavns

Havn afviger markant fra de tre andre stationer med væsentligt højere kon-

centrationer, som formentlig skyldes, at overløb af spildevand øger algevæk-

sten i havneområdet hen over sommeren og det tidlige efterår i større ud-

strækning, end det ses for de øvrige stationer.

5.0

4.0

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

2.0

Ven

3.0

2.0

1.0

0.0

2.5

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

Ven

1.5

1.0

0.5

0.0

1985

Klorofyl (µg L

-1

)

Klorofyl (µg L

-1

)

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Figur 3.5.

Sæsonvariationer (middel over alle år med data) og trends i klorofylkoncentrationen i overfladen (0-10 m) for fire

stationer med længere tidsserier af overvågningsdata. Sæsonvariationerne repræsenterer et gennemsnit over de år, hvor der er

data. Observationerne repræsenterer geometriske middelværdier.

Mængden af klorofyl er faldet i Københavns Havn, hvorimod der ikke ses

nogen udvikling på de andre tre andre stationer (Figur

3.5).

Dog ses en ten-

dens til stigende klorofyl ved Ven og Drogden i de senere år. Frem til 2000 var

klorofylniveauet i Københavns Havn omtrent dobbelt så højt som på de andre

stationer. Klorofylkoncentrationerne på de tre stationer i det åbne Øresund

afviger ikke væsentligt fra hinanden.

3.4

Iltforhold ved bunden

Når alger og andet organisk materiale synker til bunds, kan der opstå iltsvind

i bundvandet, hvis iltforbruget til respiration af det organiske materiale er

større end tilførslen af ilt fra opblanding og transport af vandmasser. Derfor

optræder iltsvind i praksis kun, når vandsøjlen er lagdelt, og typisk i løbet af

sensommeren og efteråret, hvor iltforbruget er højest og ilttilførslen lavest. I

Danmark benyttes definitionerne moderat iltsvind og kraftigt iltsvind, hvis

iltkoncentrationen er henholdsvis 2-4 mg/ L

-1

og under 2 mg L

-1

. Ved moderat

iltsvind begynder de marine organismer at blive påvirket, og fisk og andre

mobile dyr søger væk. Ved kraftigt iltsvind begynder bunddyrene at dø.

De dybere dele af Øresund oplever moderat iltsvind næsten hvert år, hvor-

imod

kraftigt

iltsvind

forekommer

mindre

hyppigt

(https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/iltsvind/iltrappor-

ter/).

Iltsvind er mest udbredt i det nordlige Øresund, specielt i de dybe om-

råder omkring Ven, men iltsvind forekommer også i både Kongedybet og

Hollænderdybet, som udgør de sydligste områder i Øresund med iltsvind. På

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 66

alle fire stationer i Øresund med længere tidsserier er der en markant sæson-

variation i iltkoncentrationen ved bunden (Figur

3.6).

Iltkoncentrationen i

bundvandet falder gradvist fra marts frem til september, hvor iltsvindet nor-

malt er mest udbredt, inden de kraftigere efterårsvinde øger tilførslen af ilt til

bundvandet, og aftagende temperaturer mindsker iltforbruget.

Københavns Havn (KBK3002)

Ven (431)

Iltkoncentration (mg L

-1

)

90 120 150 180 210 240 270 300 330 360

Hollænderdybet (KBK3005)

Nord for Lynetten (KBK3003)

Nordre Røse (KBH1944)

Iltkoncentration (mg L

-1

)

90 120 150 180 210 240 270 300 330 360

Drogden (1728)

Iltkoncentration (mg L

-1

)

90 120 150 180 210 240 270 300 330 360

Iltkoncentration (mg L

-1

)

90 120 150 180 210 240 270 300 330 360

Figur 3.6.

Sæsonvariationer (alle år med data) i iltkoncentrationen ved bunden som funktion af dag i året for de to stationer

med lange tidsserier (Ven og Drogden), Københavns Havn, de to stationer i Kongedybet (station KBK3003 og KBY1944) og

Hollænderdybet (station KBK3005). Den gennemsnitlige sæsonvariation i iltkoncentrationen ved bunden (linjer) er beregnet

med en GAM-model, og desuden er grænserne for moderat iltsvind (4 mg L

-1

) og kraftigt iltsvind (2 mg L

-1

) angivet.

I Københavns Havn og ved Drogden optræder der ikke iltsvind i bundvandet

med undtagelse af en enkelt observation ved Drogden (Figur

3.6).

Derimod

er der næsten hvert år iltsvind mellem august og oktober ved Ven og i Hol-

lænderdybet. Iltforholdene i Kongedybet er generelt bedre end i det lidt dy-

bere Hollænderdybet, men der kan også optræde iltsvind både nord for Ly-

netten og ved Nordre Røse. Derimod er der ikke observeret kraftigt iltsvind

ved disse to stationer (KBK3003 og KBH1944). I Hollænderdybet og ved Ven

ses en stigende tendens i iltkoncentrationerne ved bunden i starten af

1990’erne, hvorefter niveauet er stort set uændret (Figur

3.7).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 67

1985

Københavns Havn

Drogden

1990

1995

2000

2005

Hollænderdybet

Ven

2010

2015

2020

Figur 3.7.

Udvikling i iltkoncentrationen ved bunden på fire stationer i Øresund. Observa-

tionerne angiver middelkoncentrationen for august-oktober.

3.5

Iltkoncentration (mg L

-1

)

Sigtdybde

Lysforholdene i den åbne del af Øresund er generelt gode med sigtdybder

omkring 8-9 m i de fleste måneder og endnu højere i april, efter forårsopblom-

stringen er sedimenteret (Figur

3.8).

I Københavns Havn er lysforholdene rin-

gere med sigtdybder omkring 4 m om sommeren og omkring 6 m resten af

året. I Københavns Havn er sigtdybden steget med mere end 1 m i perioden

1990-2006. Derimod er der ikke sket nogen væsentlig udvikling i de seneste

32 år for de tre stationer i den åbne del af Østersøen.

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

Ven

Sigtdybde (m)

1985

Københavns Havn

Hollænderdybet

Drogden

Ven

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Figur 3.8.

Sæsonvariationer (middel over år med data) og trends i sigtdybde for fire stationer med længere tidsserier af over-

vågningsdata. Observationerne repræsenterer aritmetiske middelværdier.

3.6

Ålegræs

Ålegræs er udbredt langs kysterne i Øresund og udgør et vigtigt habitat for

mange andre arter. For mere end 100 år siden voksede ålegræsset i Øresund

typisk ud til 9 m (Krause-Jensen et al. 2021). I dag vokser ålegræs ud til om-

kring 7 m, lidt dybere i den nordlige del af Øresund (Nivå Bugt og nord for

København) end i området omkring Amager og Saltholm (Figur

3.9).

Åle-

græssets maksimale udbredelse er steget ved Amager kyst og Saltholm siden

2007-2009, men er faldet markant i Saltholm i de senere år. Hovedudbredelsen

af ålegræs er steget i Nivå Bugt og nord for København, hvor den typisk har

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 68

ligget omkring 6 m i de senere år. Ålegræsbestandene langs den danske Øre-

sundskyst er beskyttede mod de kraftige vestenvinde, og de relativt store ud-

bredelsesdybder og høje tætheder på lavere dybder (>50 % på 5-6 m dybde;

Riemann et al. 2019) indikerer en stabil ålegræsbestand.

Nord for København

Saltholm

Amager kyst

Nivå Bugt

Amager kyst

Saltholm

Nord for København

Nivå Bugt

1985

Ålegræs hovedudbredelse (m)

2000

2005

2010

2015

2020

Ålegræs max udbredelse (m)

1985

1990

1995

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Figur 3.9.

Trends i ålegræssets maksimale udbredelse og hovedudbredelse for fire områder i Øresund. Observationerne

repræsenterer aritmetiske middelværdier.

3.7

Bunddyr

Øresund er karakteriseret ved tætte bestande af blåmuslinger, som vokser i

større sammenhængende banker såvel som i mere spredte populationer på

både dybt og lavt vand (Figur

3.10).

Blåmuslinger ernærer sig ved at filtrere

alger ud af vandet. Blåmuslingerne udgør derfor, sammen med andre mus-

linger (fx hestemuslinger og østersømuslinger), et vigtigt filter, som i stor ud-

strækning kontrollerer algemængden i vandet. Derudover indeholder Øre-

sund som helhed et rigt bunddyrssamfund, hvilket hovedsageligt skyldes de

store salinitetsgradienter og fravær af fiskeri med bundslæbende redskaber

(Hansen et al. 2015). Bestanden af blåmuslinger i området nord for udled-

ningspunkterne for Strandvængets Pumpestation, Renseanlæg Damhusåen

og Renseanlæg Lynetten er grundigt undersøgt og understøtter, at Øresund

huser store og tætte bestande af blåmuslinger. Selvom området omkring disse

udledningspunkter ikke er undersøgt i regi af NOVANA-overvågningen, så

forventes dette område også at have tilsvarende tætte bestande af blåmuslin-

ger, idet blåmuslingen ikke er væsentligt påvirket af de lavere saliniteter i

denne del af Øresund. Dette fremgår også af Øresundsvandsamarbejdets ana-

lyser præsenteret i

Figur 3.10.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 69

Figur 3.10.

Observerede tætheder af blåmuslinger i det nordlige Øresund og den af Øre-

sundsvandsamarbejdet (ØVS) anslåede forekomst af blåmuslinger i det sydlige Øresund.

3.8

Området omkring udledningspunktet

I Kongedybet ligger udledningspunkterne for Strandvængets Pumpestation

(6,7 m dybde), Renseanlæg Lynetten (9 m dybde) og Renseanlæg Damhusåen

(7 m dybde) inden for mindre end 2 km afstand. Positionen af springlaget i

dette område varierer fra omkring 10 m i Hollænderdybet (station KBK3005)

til lige under 9 m nord for Lynetten (station KBK3003) og omkring 6,5 m ved

Nordre Røse (station KBH1944) (Figur

3.11).

Men det skal bemærkes, at

springlagets position kan variere en hel del. I Hollænderdybet er der ligeledes

en sæsonvariation i springlagsdybden, idet springlaget ligger lidt dybere i

sommerhalvåret. Springlagstykkelsen i Hollænderdybet er knap 5 m med en

tendens til et mere eroderet springlag om sommeren og et mere skarpt spring-

lag om vinteren. Springlagstykkelsen er 4 m i området nord for Lynetten og 3

m ved Nordre Røse. Dette betyder, at springlaget typisk ligger mellem 7,5 og

12,5 m i Hollænderdybet, mellem 7 og 11 m nord for Lynetten og mellem 5 og

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 70

8 m ved Nordre Røse. Spildevandsudledningen fra de tre udløb i Kongedybet

sker dermed i den øverste del af springlaget, og grundet den lavere densitet

vil spildevandet hovedsageligt blandes med overfladevandet.

-2

-4

Hollænderdybet

(KBK3005)

Hollænderdybet

(KBK3005)

Springlagstykkelse (m)

90 120 150 180 210 240 270 300 330 360

Springlagsdybde (m)

-6

-8

-10

-12

-14

-16

-18

-20

90 120 150 180 210 240 270 300 330 360

-2

-4

Nord for Lynetten

(KBK3003)

Nord for Lynetten

(KBK3003)

Springlagstykkelse (m)

90 120 150 180 210 240 270 300 330 360

Springlagsdybde (m)

-6

-8

-10

-12

-14

-16

-18

-20

90 120 150 180 210 240 270 300 330 360

Nordre Røse (KBH1944)

-2

-4

Nordre Røse (KBH1944)

Springlagstykkelse (m)

90 120 150 180 210 240 270 300 330 360

Springlagsdybde (m)

-6

-8

-10

-12

-14

-16

-18

-20

90 120 150 180 210 240 270 300 330 360

Figur 3.11.

Sæsonvariation (år med data) i springlagsdybden og springlagstykkelsen ved de tre stationer i Hollænderdybet og

Kongedybet. Springlagets position og bredde er bestemt med en normalfordelingsmodel. Den gennemsnitlige sæsonvariation i

de to variable (linjer) er beregnet med en GAM-model.

Kongedybet og Hollænderdybet gennemstrømmes af det samme vand nord-

fra og sydfra, idet de to render kun er adskilt af Middelgrunden. Derfor vil en

påvirkning fra spildevandsudledningerne i Kongedybet kunne vurderes ved

at sammenligne stationen i Hollænderdybet (KBK3005) mod henholdsvis sta-

tionen nord for Lynetten (KBK3003) og stationen ved Nordre Røse

(KBH1944). Denne analyse viser højere koncentrationer af næringsstoffer og

klorofyl og lavere sigtdybde på de to stationer i Kongedybet sammenlignet

med stationen i Hollænderdybet (Figur

3.12).

Selvom forskellen ikke altid er

signifikant mellem KBK3003 og KBK3005 på grund af færre observationer, så

er forskellene konsistente mellem de to sammenligninger og for alle vandke-

miske parametre.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 71

dato

=31

P=0.1013

Hollænderdybet

Kongedybet

dato

=70

P=0.0006

350

330

310

290

270

250

Hollænderdybet

Kongedybet

dato

=31

P=0.1331

dato

=70

P<0.0001

DIN (µg L

-1

)

KBK3005 vs KBK3003

dato

=31

P=0.0459

KBK3005 vs KBH1944

Hollænderdybet

Kongedybet

dato

=70

P<0.0001

TN (µg L

-1

)

KBK3005 vs KBK3003

KBK3005 vs KBH1944

Hollænderdybet

dato

=31

P=0.0422

Kongedybet

dato

=70

P=0.0005

DIP (µg L

-1

)

KBK3005 vs KBK3003

1.6

1.4

1.2

dato

=31

P=0.0111

KBK3005 vs KBH1944

Hollænderdybet

Kongedybet

dato

=70

P=0.0555

TP (µg L

-1

)

KBK3005 vs KBK3003

KBK3005 vs KBH1944

Hollænderdybet

Kongedybet

Klorofyl (µg L

-1

)

dato

=31

P=0.0001

dato

=69

P=0.6442

1.0

0.8

0.6

0.4

0.2

0.0

KBK3005 vs KBK3003

KBK3005 vs KBH1944

Sigtdybde (m)

KBK3005 vs KBK3003

KBK3005 vs KBH1944

Figur 3.12.

Middelværdier for overfladevandet på stationer i Hollænderdybet og Kongedybet for prøvetagninger på sammen-

faldende datoer (1990-1995). Antallet af sammenfaldende datoer og signifikansen af test for forskel mellem de to stationer er

indsat for hver parvis sammenligning. Error bars viser 95 % konfidensintervallet for middelværdierne.

DIN var 33-36 %, og TN var 7-13 % højere på de to stationer i Kongedybet.

DIP var 24-28 %, og TP var 13-16 % højere på de to stationer i Kongedybet.

For TN og TP svarer det til, at næringsstofkoncentrationerne i det rensede

spildevand (Tabel 2.1) er fortyndet til under 1 ‰ nord for Lynetten og ved

Nordre Røse i forhold til en baggrundskoncentration ved Hollænderdybet.

Klorofyl var 32 % højere nord for Lynetten og 15 % højere ved Nordre Røse

sammenlignet med Hollænderdybet. Sigtdybden var 15 % lavere nord for Ly-

netten og 4 % lavere ved Nordre Røse. Der er for få observationer til at udføre

analysen specifikt for perioden omkring maj måned med tilstrækkelig styrke,

men de mere usikkert bestemte middelværdier i en sådan analyse indikerer,

at forskellen mellem Kongedybet og Hollænderdybet kan være endnu højere

i denne periode sammenlignet med forskellene for året som helhed.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 72

Potentiel effekt af spildevandsudledning

Københavns Kommune gav i maj 2020 HOFOR tilladelse til at udlede 160.000

mekanisk renset spildevand fra Strandvængets Pumpestation, og Gentofte

Kommune gav i maj 2020 Novafos tilladelse til at udlede 130.000 m

mekanisk

renset spildevand fra Skovshoved Pumpestation til kysten ud for Skovsho-

ved. I løbet af de fem dage, som udledningstilladelserne omfattede, ville Kon-

gedybet modtage en merbelastning på 96 tons COD, 52 tons BOD, 8,7 tons TN

og 1,3 tons TP, og Øresund ville samlet modtage en merbelastning på 193 tons

COD, 98 tons BOD, 17,8 tons TN og 2,5 tons TP.

4.1

Potentielle regionale effekter

Øresund er et gennemstrømningsfarvand, hvor de lokale tilførsler af organisk

materiale og næringsstoffer bliver kraftigt fortyndet. Med en gennemsnitlig

opholdstid for vandet i Øresund på 9-14 dage vil den potentielle effekt af ud-

ledningen fra Strandvængets Pumpestation også være relativ kortvarig. På

årsbasis udledes omkring 6.500 tons COD, 1.000 tons BOD, 1.100 tons TN og

170 tons TP fra danske kilder til Øresund, heraf udgør udledninger af renset

spildevand fra Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen samt over-

løb fra Renseanlæg Lynetten ca. 60% af TN (Københavns Kommune 2019a,

2019b) og formentlig en tilsvarende andel for de andre stoffer.

Merbelastningen fra den planlagte udledninger fra Strandvængets Pumpesta-

tion og Skovshoved Pumpestation udgør dermed omkring 1,5 % af de årlige

tilførsler fra danske kilder til Øresund. Dette bidrag er væsentlig mindre end

de årlige variationer i tilførslerne, og langt mindre end tilførslerne var i star-

ten 1990’erne, som sammenlignet med de nuværende tilførsler var omkring

fem gange højere for TN og omkring seks gange højere for TP (Figur 2.2; Tabel

4.1). Den store reduktion i spildevandstilførslerne medførte fald i nærings-

stofkoncentrationerne (omkring 5-15 % for TN og 15-30 % for TP; Figur 3.4)

og forbedrede iltkoncentrationer (fra 3 til 4 mg L

-1

ved Ven og fra 4 til 5 mg L

i Hollænderdybet; Figur 3.7) ved sammenligning af 1988-1995 med de sene-

ste perioder med data (2010-2020 for Drogden og Ven, 2000-2014 for Hollæn-

derdybet). Derimod var der ikke nogen entydig forskel mellem perioderne for

hverken klorofyl eller sigtdybde, hvilket skyldes, at en række andre faktorer

(f.eks. opblomstring af blågrønalger) påvirker disse variable.

Forbedringerne i Øresunds miljø fra 1988-1995 og frem til nu skyldes for stør-

stedelens vedkommende en reduktion i tilførslerne, hovedsageligt fra rensean-

læg. Tilførslerne i 1988-1995 var 5-6 gange højere end i dag og flere hundrede

gange større end de planlagte udledninger fra Strandvængets Pumpestation og

Skovshoved Pumpestation. Derfor vurderes den kortvarige udledning fra

Strandvængets Pumpestation at have en marginal effekt på de primære eutro-

fieringsparametre (næringsstoffer, klorofyl, ilt og sigtdybde) i Øresund. Sekun-

dære eutrofieringsparametre (ålegræs dybdeudbredelse og bunddyrssamfun-

det) vil være påvirket i endnu mindre grad, da disse organismer afhænger af

lys- og iltforhold over længere perioder, med mindre der opstår kritisk lave ilt-

koncentrationer, hvilket dog ikke vil være et større og generelt problem forbun-

det med udledningen fra Strandvængets Pumpestation.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 73

Som en del af forberedelsen til tredje planperiode af vandplanerne har DHI

og Aarhus Universitet beregnet effekten af lokale udledningerne af N og P på

eutrofieringsparametrene klorofyl og sigtdybde (Erichsen et al. in prep.). Der-

ved kan man i teorien beregne effekten af merudledningen på vandområde-

niveau. Sådanne beregninger viser, at merudledningen af N og P fra Strand-

vængets Pumpestation og Skovshoved Pumpestation teoretisk set vil give 0,1

% højere klorofylkoncentration og 0,02 % ringere sigt inden for samme år. Da

disse kun udgør en brøkdel af år til år variationen (Figur

3.5

Figur 3.8)

er en kortvarig effekt, vurderes effekten af de to midlertidige udledninger at

være ubetydelig for vandområdet som helhed.

4.2

Potentielle lokale effekter

Selvom udledningen fra Strandvængets Pumpestation sker til et gennem-

strømmet område, så viser historiske data, at spildevandsudledninger fra

Renseanlæg Damhusåen og Renseanlæg Lynetten medfører lokalt forhøjede

koncentrationer af næringsstoffer og klorofyl foruden nedsat sigtdybde i Kon-

gedybet sammenlignet med Hollænderdybet (Figur 3.12). Disse forskelle er

dokumenteret for en periode (1990-1995), hvor udledningen af N og P var

henholdsvis fem og seks gange højere end i dag. I de fem dage, hvor udled-

ningen fra Strandvængets Pumpestation ville bevirke en dobbelt så høj tilfør-

sel med næringsstoffer, vil man derfor forvente, at forskellen mellem Konge-

dybet og Hollænderdybet ville være 40 % (2/5-del) for DIN og TN og 33 %

(2/6-del) for DIP og TP af den forskel, som blev observeret i perioden før op-

gradering af Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen (Figur

3.12).

For klorofylkoncentration og sigtdybde forventes den samme relative æn-

dring at være 40 %, ligesom for DIN og TN, da algevæksten i Øresund hoved-

sageligt er kvælstofbegrænset.

For at vurdere den potentielle lokale effekt af spildevandsudledningen fra

Strandvængets Pumpestation er de forventede værdier for koncentrationerne

af næringsstoffer og klorofyl samt sigtdybde sammenstillet med middelni-

veauerne fra Hollænderdybet som reference (seneste overvågningsdata, 2000-

2010), middelniveauerne i Kongedybet ved normal udledning fra Renseanlæg

Lynetten og Renseanlæg Damhusåen (20 % for kvælstof og 17 % for fosfor af

forskellen i 1990-1995) og middelniveauerne ved en udledning fra de to ren-

seanlæg, svarende til perioden før opgradering (niveauet i 1990-1995) (Figur

4.1). I denne sammenstilling skal det bemærkes, at Kongedybet er repræsen-

teret ved to overvågningsstationer, som ligger henholdsvis 1,5-3 km nord for

udledningspunkterne (KBK3003) og 6-8 km syd for udledningspunkterne

(KBH1944), hvor spildevandsudledningerne er fortyndet til under 1 ‰. Ef-

fekterne af spildevandsudledningerne vil være større, jo tættere man kommer

på udledningspunkterne.

Sammenlignet med Hollænderdybet vil man i Kongedybet forvente 14 % hø-

jere DIN-koncentration, 4 % højere TN-koncentration, 9 % højere DIP-koncen-

tration og 5 % højere TP-koncentration i løbet af de fem dage med udledning

fra Strandvængets Pumpestation (Figur 4.1). Under normale forhold vil for-

øgelsen af næringsstofkoncentrationerne i Kongedybet sammenlignet med

Hollænderdybet være omtrent det halve. Disse gennemsnitsbetragtninger ta-

ger dog ikke højde for forskellen i sammensætningen af mekanisk renset ver-

sus biologisk renset spildevand.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 74

350

300

250

DIN (µg L

-1

)

TN (µg L

-1

)

Reference

1.6

1.4

1.2

Normal

Udledning

Historisk

Normal

Udledning

Historisk

200

150

100

Reference

Normal

Udledning

Historisk

Normal

Udledning

Historisk

DIP (µg L

-1

)

Klorofyl (µg L

-1

)

1.0

0.8

0.6

0.4

0.2

0.0

Reference

Normal

Udledning

Historisk

Sigtdybde (m)

TP (µg L

-1

)

Reference

Normal

Udledning

Historisk

Figur 4.1.

Forventede middelniveauer for koncentrationer af næringsstoffer og klorofyl samt sigtdybde i Hollænderdybet (Refe-

rence), Kongedybet ved normal udledning (Normal), i perioden med den ekstra udledning fra Strandvængets Pumpestation (Ud-

ledning) og før opgradering af spildevandsrensning på Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen (Historisk).Tilstan-

den i Kongedybet er beskrevet ud fra stationerne nord for Lynetten (KBK3003) og ved Nordre Røse (KBH1944).

Ammonium udgør en væsentlig del af kvælstoffet i mekanisk renset spilde-

vand (Tabel 2.1), hvorimod kvælstof i biologisk renset spildevand hovedsa-

geligt udgøres af organiske forbindelser. Ammonium udgør 7,2 tons af de 10,4

tons TN i udledningen fra Strandvængets Pumpestation, og da udledningen

hovedsageligt blandes med overfladevandet vil denne tilførsel af ammonium

i maj måned umiddelbart give anledning til algevækst, hvilket ud fra algernes

støkiometriske sammensætning vil medføre en øget produktion af partiku-

lært organisk materiale på 36 tons kulstof. Når disse alger sedimenterer og

går i forrådnelse, vil det medføre et samlet iltforbrug på 100 tons BOD, hvoraf

størstedelen af algerne antages at ville blive transporteret væk og opblandet i

det centrale Øresund. Dermed forventes den ekstra ammoniumudledning

ikke at påvirke iltforholdene i nævneværdig grad. Uden opblanding af det

mekanisk rensede spildevand med havvand vil 40 mg L

-1

ammonium blive

omsat til ca. 400 µg L

-1

klorofyl som en øvre grænse. Med en fortyndingsfaktor

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 75

på under 1 ‰ ved de to stationer i Kongedybet, så svarer denne beregning til

en maksimal stigning i klorofyl på 0,4 µg L

-1

, hvilket er lidt større end den

forventede stigning (0,1 µg L

-1

) ved middelværdibetragtningen (Figur

4.1).

Analyse af blandingszoner for udledning af forskellige miljøfremmede stoffer

indikerer ligeledes, at fortyndingsfaktoren er omkring 1 ‰ i en afstand af ca.

1000 m i nord-syd retningen og omkring 1 % i en afstand af ca. 500 m (Køben-

havns Kommune 2019a). Det betyder, at der inden for ca. 500 m af udlednings-

punkt U4 vil kunne forekomme en øget koncentration af klorofyl på niveau

med forårsopblomstringen (Figur

3.5).

Ligeledes vil der inden for samme af-

stand være reduceret sigtdybde inden for kort afstand af udledningspunktet

U4 som følge af øget algevækst og udledning af organisk stof. Forringede lys-

forhold over en kortvarig periode på fem dage forventes ikke at have en effekt

på ålegræs og makroalger. For Kongedybet generelt forventes sigtdybden af

falde fra et middelniveau på 8,8 m til 8,6 m over de fem dage som følge af den

ekstra udledning (Figur 4.1).

Udledningen af mekanisk renset spildevand vil også medføre en væsentlig

højere tilførsel af BOD (53 tons), som potentielt kan resultere i iltsvind om-

kring udledningspunktet. I maj måned er iltforholdene stadig gode i Øresund

med omkring 8 mg L

-1

i bundvandet i Kongedybet og Hollænderdybet (Figur

3.6).

Hvis det antages, at den samlede tilførsel af BOD bliver umiddelbart om-

sat til iltforbrug i bundvandet (de nederste ca. 5 m), så vil udledningen poten-

tielt kunne skabe iltfrie forhold på 1,3 km

havbund. Imidlertid vil der ske en

løbende fortynding af BOD med havvandet, så effekten er væsentligt mindre.

Det mekanisk rensede spildevand har en BOD-koncentration på 330 mg L

-1

hvilket skal sammenlignes med 8 mg L

-1

i bundvandet og en kritisk grænse

for iltsvindseffekter på 4 mg L

-1

. Bundvandet har altså en ”kapacitet” på 4 mg

-1

(fra 8 til 4 mg L

-1

) til at oxidere det organiske stof i spildevandet, inden

organismerne omkring udledningspunktet bliver væsentligt påvirket af lave

iltkoncentrationer. Derfor kan der potentielt opstå iltsvind inden for området,

hvor fortyndingsfaktoren er større end 1 %, svarende til området inden for ca.

500 m af udledningspunktet. I praksis vil det påvirkede område være noget

mindre, da ikke alt BOD bliver oxideret inden for kort tid (BOD er iltforbruget

over fem dage). Desuden formodes det, at en betragtelig del af BOD består af

opløste stoffer (40 mg L

-1

ammonium bidrager alene med et iltforbrug på 140

mg L

-1

BOD ud af en total BOD på 330 mg L

-1

Tabel 2.2),

som for det meste

vil opblandes i overfladelaget, hvor iltsvind ikke er et problem. Dog vil der

formentlig ske en sedimentation af partikulært organisk stof omkring udled-

ningspunktet, foruden at en mindre del af det opløste organiske stof vil flok-

kulere og sedimentere, når spildevandet blandes med havvand, og saliniteten

stiger. Omsætteligheden af partikulært organisk stof er mindre end opløst or-

ganisk stof, og derfor vil iltforbruget bliver trukket ud over flere dage. Det

vurderes derfor, at den potentielle effekt af udledningen fra Strandvængets

Pumpestation på iltforholdene vil være kortvarig og have en meget begrænset

udbredelse omkring udledningspunktet U4.

Når iltkoncentrationerne begynder at nærme sig kritiske niveauer, vil de mo-

bile arter (fisk mm.) søge væk og derfor ikke blive påvirket. De mindre mobile

bunddyr har derimod udviklet en større tolerance over for lave iltkoncentra-

tioner og kan tåle lave iltniveauer over flere dage. Imidlertid kan der frigives

svovlbrinte fra sedimenterne under længerevarende iltfrie forhold, som er gif-

tigt for bunddyrene. Da udledningen fra Strandvængets Pumpestation er be-

grænset til fem dage, vil den ekstra tilførsel af partikulært organisk materiale

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 76

til havbunden omkring udledningspunktet generelt være begrænset sammen-

lignet med den kumulerede organiske udledning over flere år. Hvis iltkon-

centrationen i det begrænsede område omkring udledningspunktet skulle

blive kritisk lav for bunddyrene, så vil dette samfund reetablere sig inden for

en årrække.

Ovenstående forhold omkring iltforbrug og iltsvind ved bunden beskriver de

umiddelbare effekter inden for dage til nogle uger. Her er der ikke taget højde

for effekterne over sæsonen på iltforholdene ved bunden. En del at den alge-

vækst, som forårsages af udslippet, samt noget af det organiske stof vil sedi-

mentere i områder omkring udledningspunktet, men også længere væk i Øre-

sund. Her vil det udgøre en ekstra tilførsel af organisk stof til bunden/bund-

vandet, som vil give et ekstra iltforbrug hen over sommeren. Da en del områ-

der i Øresund hvert år oplever kritisk lave iltforhold (Figur

3.6),

kan en ekstra

organisk tilførsel blive kritisk for miljøtilstanden hen over sommeren. Dette,

sammenholdt med at dele af Øresund har en unik bundfauna pga. forbuddet

mod trawling siden 1936, betyder, at et forsigtighedsprincip i forhold til mil-

jøet kan give betænkeligheder. Disse betænkeligheder kan stort set elimineres

ved at flytte tidspunktet for udslippet til november eller december. Et merud-

slip af næringsstoffer på det tidspunkt af året vil ikke give øget algevækst og

dermed ikke en mertilførsel af organisk stof til bunden. Samtidig vil nedbryd-

ningen af det organiske stof i spildevandet ske over længere tid pga. lavere

temperaturer, og effekter på iltforhold den efterfølgende sensommer vil være

væsentligt reduceret.

4.3

Øvrige forhold

Selvom vurderinger i forhold til badevandskvalitet ikke er en del af formålet

med denne rapport, så tilsiger en helhedsvurdering, at badevandskvalitet og

æstetiske aspekter også nævnes. Forårs- og sommerperioden er højsæson for

rekreativ anvendelse af Øresund, herunder badning. Dette, sammen med den

æstetiske følelse af ubehag ved at bade i områder, der tilføres urenset spilde-

vand, var en del af den folkelige modstand mod tilførslerne. En betydelig del

af disse problemer vil borfalde ved et udslip i det sene efterår eller vinter.

Dette, sammen med de ovenfor nævnte biologiske og miljømæssige forhold,

betyder, at man må anbefale, at denne type udslip sker i det sene efterår eller

tidligt på vinteren og kun i nødstilfælde.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 77

Konklusion

Med udgangspunkt i diskussionen af havmiljøet i Øresund og potentielle ef-

fekter af udledningen fra Strandvængets Pumpestation til udledningspunktet

i Kongedybet drages følgende konklusioner:

•

Øresund udgør et vigtigt habitat for mange arter, men lever ikke på

nuværende tidspunkt op til god økologisk tilstand i henhold til vand-

rammedirektivet. Dette forhold skyldes hovedsageligt en høj tilførsel

af næringsstoffer, specielt kvælstof, fra land.

Tilførslen af næringsstoffer fra renseanlæg og overløb udgør det stør-

ste landbidrag til Øresund. I de senere år er der udledt ca. 6.500 tons

COD, 1.000 tons BOD, 1.100 tons N og 170 tons P om året til Øresund

fra Danmark.

Sammenlignet med de årlige tilførsler vil den midlertidige udledning

fra Strandvængets Pumpestation og Skovshoved Pumpestation ikke

have nogen mærkbar effekt på vandområdet Nordlige Øresund eller

Øresunds havmiljø som helhed.

Den planlagte midlertidige udledning fra Strandvængets Pumpesta-

tion ville udgøre 110 tons COD, 53 ton BOD, 10,4 tons TN og 1,4 tons

TP, hvilket grundet dårlig rensning (kun mekanisk) ville medføre en

øget tilførsel til Kongedybet på 96 tons COD, 52 tons BOD, 8,7 tons

TN og 1,3 tons TP, hvilket udgør mindre end 1 % af de årlige tilførsler

af næringsstoffer og lidt mere for COD og BOD. I løbet af de fem dage

med midlertidig udledning vil den daglige tilførsel af COD, TN og

TP til Kongedybet blive fordoblet, og tilførslen af BOD vil blive 10-

doblet.

Under de fem dages udledning fra Strandvængets Pumpestation for-

ventes næringsstofkoncentrationerne i Kongedybet at være 4-14 %

højere end koncentrationerne i Hollænderdybet, som ikke er direkte

påvirket af punktkilder. Under normale udledningsforhold forventes

koncentrationerne at være 2-7 % højere.

Klorofylkoncentrationen i Kongedybet forventes at være 0,1 µg L

-1

hø-

jere end i Hollænderdybet under udledningen fra Strandvængets Pum-

pestation, hvilket er 0,05 µg L

-1

højere end under normale udlednings-

forhold (normalt er klorofyl koncentrationen ~1 µg L

-1

). Et højt indhold

af ammonium i udledningen fra Strandvængets Pumpestation kan give

anledning til øget algevækst, sammenlignelig med forårsopblomstrin-

gen inden for en afstand af 500 m fra udledningspunktet.

Den øgede tilførsel af organisk stof og algevækst forventes at redu-

cere sigtdybden i middel med 0,2 m i perioden med den forøgede ud-

ledning. Denne kortvarige forringelse af lysforholdene forventes ikke

at påvirke ålegræs og makroalger, som oplever større og længere for-

ringelse af lysforholdene under normale udledningsforhold.

•

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 78

•

Udledningen fra Strandvængets Pumpestation er karakteriseret ved

et højt indhold af BOD, som potentielt kan medføre iltsvind. De plan-

lagte udledninger vil, i værste tilfælde, kunne skabe iltsvind inden for

en afstand af 500 m i nord-sydlig retning fra udledningspunktet, men

et eventuelt iltsvind vil formentlig være begrænset såvel tidsmæssigt

som til et noget mindre område omkring udledningspunktet.

Et tidsbegrænset iltsvind vil have en lille effekt på bunddyrene, som

kan tolerere lave iltkoncentrationer i kortere perioder, med mindre

der opstår længerevarende iltfrie forhold og/eller frigivelse af det gif-

tige svovlbrinte. Hvis bunddyrssamfundet omkring udlednings-

punktet skulle blive påvirket af udledningen af organisk stof fra

Strandvængets Pumpestation, så forventes det at reetablere sig igen i

løbet af en årrække.

Den samlede, vedvarende tilførsel af næringsstoffer fra mange kilder

er med til at forrykke den økologiske balance i Øresund. Den plan-

lagte udledning fra Strandvængets Pumpestation har, isoleret set, en

marginal effekt, men den bidrager til overbelastning af et økosystem,

som ikke opfylder de økologiske målsætninger.

En samlet vurdering af effekten af næringsstoffer på algevæksten, og

dermed dannelse af organisk stof, som efterfølgende giver anledning

til iltsvind, samt den direkte effekt af organisk stof på iltforbruget be-

tyder, at vi anbefaler, at denne type udledninger sker i det sene efterår

eller den tidlige vinter. Dette vil også reducere de potentielt negative

effekter for rekreative aktiviteter.

•

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 79

Referencer

Carstensen, J. (2010) Censored data regression: Statistical methods for analyz-

ing Secchi transparency in shallow systems. Limnology and Oceanography:

Methods, 8, 376-385.

https://doi.org/10:4319/lom.2010.8.376

COWI (2017) Udarbejdelse af spildevandsindsatsprogrammer til reduktion af

kvælstofbelastningen i 4 spildevandsbelastede kystvandoplande.

https://mst.dk/media/128655/76-cowi-spildevandsrapport-april-2017.pdf

Erichsen, A., Timmermann, K., Larsen, T.C., Nielsen, S.E.B., Christensen,

J.P.A., & Markager, S. (in prep.) Application of the Danish EPA’s Marine

Model Complex and Development of a Method Applicable for the River Basin

Management Plans 2021-2027.

Frank-Gopolos, T., Nielsen, L., & Skovmark, B (2019) Punktkilder 2018, udgi-

ver: Miljøstyrelsen, NOVANA-punktkilder 2019.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/12/978-87-7038-132-1.pdf

Gustafsson, B.G. (2000) Time-dependent modeling of the Baltic Entrance

Area. 1. Quantification of circulation and residence times in the Kattegat and

the straits of the Baltic Sill. Estuaries, 23, 231-252.

https://doi.org/10.2307/1352830

Hansen, J.L., Dinesen, G.E., Bastardie, F., & Eigaard, O.R. (2015) Notat om ef-

fekter af fiskeri med bundslæbende redskaber på bundfaunaen i de indre dan-

ske farvande

https://mst.dk/media/121319/320_rapport_effekter-af-traw-

lingdocx.pdf

Hansen, J.W., & Høgslund, S. (red.) (2019) Marine områder 2018. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 156 s. - Vi-

denskabelig rapport fra DCE nr. 355.

http://dce2.au.dk/pub/SR355.pdf

Henze, M., Petersen, G., Kristensen, G.H., & Höök, B. (2010) Drift af rensean-

læg. Center for Offentlig Kompetenceudvikling 3. udgave, 1. oplag.

Jakobsen, F., & Ottavi, J. (1997) Transport through the contraction area in the

Little Belt. Estuarine, Coastal and Shelf Science, 45, 759-767.

https://doi.org/10.1006/ecss.1997.0238

Jørgensen, L., Markager, S., & Maar, M. (2014) On the importance of quanti-

fying bioavailable nitrogen instead of total nitrogen. Biogeochemistry, 117,

455–472.

https://doi.org/10.1007/s10533-013-9890-9

Krause-Jensen, D., Duarte, C.M., Sand-Jensen, K., & Carstensen, J. (2021) Cen-

tury-long records reveal shifting challenges to seagrass recovery. Global

Change Biology.

https://doi.org/10.1111/gcb.15440

Københavns Kommune (2019a) Udledningstilladelse, Renseanlæg Lynetten

samt bilagsrapport. Sagsnr. 2017-0015315.

Københavns Kommune (2019b) Udledningstilladelse, Renseanlæg Damhus-

åen samt bilagsrapport. Sagsnr. 2017-0015307.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 80

Københavns Kommune (2020) Tidsbegrænset tilladelse til udledning af me-

kanisk renset spildevand fra Strandvænget Pumpestation til Øresund. Sagsnr.

2020-0080242. Dokument nr. 2020-0080242-25.

Miljøstyrelsen (2005) Punktkilder 2004. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9.

https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2005/87-7614-865-3/html/he-

lepubl.htm# 2.1

Riemann, B., Al-Hamdani, Z., Olafsson, A. S., Hasler, B., Kaae, B. C., Murray,

C. J., Göke, C., Kallenbach, E., Olesen, H. J., Nabe-Nielsen, J., Tougaard, J.,

Andersen, J. H., Egekvist, J., Leth, J. O., Dahl, K., Christoffersen, M., Zander-

sen, M., Termansen, M., Sveegaard, S., & Harvey, T. (2019) Maritim arealplan-

lægning i Øresund. Aarhus Universitetsforlag, 174 pp.

https://unip-

ress.dk/udgivelser/m/maritim-arealplanl%C3%A6gning-i-%C3%B8re-

sund/

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 81

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 82

KONSEKVENSVURDERING AF

SPILDEVANDSUDLEDNING I ØRESUND

Potentielle effekter for havmiljøet

En midlertidig udledning af 160.000 m

spildevand fra

Strandvængets Pumpestation ville medføre en øget

udledning med næringsstoffer, som udgør under 1 % af

de årlige tilførsler til Øresund fra Danmark. Denne udled-

ning vil ikke mærkbart påvirke havmiljøet generelt, men

vil i et begrænset område omkring udledningspunktet i

Kongedybet kunne medføre større algevækst og eventuelt

iltsvind. Selvom denne udledning isoleret set kun i meget

begrænset omfang påvirker havmiljøet i Øresund, så

bidrager den sammen med andre kilder til en vedvarende

overbelastning af økosystemet.

ISBN: 978-87-7156- 565-2

ISSN: 2244-999X

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 83

Bilag 3 - Den Midlertidige Udledningstilladelse

HOFOR’s ansøgning af 20. marts 2020

Vi kan se af det fremsendte materiale, at der den 18. marts 2020 var telefonisk kontakt mellem HOFOR

Spildevand A/S’ (”HOFOR”) sagsbehandler, Jeanet Stagsted, og en sagsbehandler i København Kommune,

Martin Oliver Macnaughton, om en påtænkt ansøgning fra HOFOR til en midlertidig udledningstilladelse fra

Strandvængets Pumpestation. Sagsbehandleren skrev dagen efter, at efter hans erindring skulle HOFOR

efter en udledning i 2018 have gennemført en risikostyringsplan.

HOFOR ansøgte den 20. marts 2020 om

”tilladelse til udledning af mekanisk renset spildevand fra

Strandvænget pumpestation til Øresund via U4 i en periode på op til 5 dage, mens forankring af bøjning

på Lynette ledningen undersøges.”

U4 er den ledning, der anvendes ved overløb fra pumpestationen under normal regn:

Ansøgningen blev – kort fortalt - begrundet med, at der var påtænkt byggeri henover Lynetteledningen,

og inden dette kunne ske, skulle en bøjning på ledningen kontrolleres. Strandvænget Pumpestationen

pumper i gennemsnit en spildevandsmængde 32.000 m3/døgn gennem Lynetteledningen, og da arbejdet

på ledningen forventedes at ville vare i 5 dage, skulle der håndteres en spildevandsmængde på 160.000

m3 i oplandet, hvilket ikke var muligt. Der ansøgte man om en midlertidig udledningstilladelse.

1.1

Københavns Kommunes behandling af ansøgningen

Efter modtagelse af ansøgningen fremsendte Martin Oliver Macnaughton den 23. marts 2020 ansøgningen

til Mia Jahn Knudsen, der var sagsbehandler på sagen. København Kommune foretog en sædvanlig

sagsbehandling i overensstemmelse med den procedure, som er fastlagt i ”Fagprocedure for udlednings-

tilladelser – Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1”.

SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · DK-2100 København Ø · [email protected] · 88888585

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 84

Miljødata for Biofos for 2018 blev indhentet og lagt på sagen til brug for gennemførelse af beregninger af

indholdet af forskellige stoffer i de udledte mængder mekanisk renset spildevand.

Vi kan se, at et meget foreløbigt udkast til tilladelse blev udarbejdet den 25. marts 2020 på baggrund af

et standardparadigma for sådanne udledningstilladelser.

Samme dag fremsendte Mia Jahn Knudsen en email til Jeanet Stagsted hos HOFOR med følgende indhold:

”Som drøftet i telefonen er det i forbindelse med den ansøgte tilladelse, til udledning

af mekanisk renset spildevand ved Strandvængets Pumpestation, vigtigt, at vi har den

bedst mulige afdækning af, hvilke tiltag/beslutninger/politikker/planer i HOFOR, der

begrænser behovet for denne og tilsvarende udledninger.

I det omfang det findes vil jeg derfor gerne have en beskrivelse af nedenstående og

tilsvarende punkter der bidrager til at minimere denne type hændelser:

•

Miljørisikoplaner, hvor der er taget stilling til ”kritiske” punkter hvor der kan

ske en større belastning af miljøet

Hvordan er hovedforsyningsanlæg sikret – Bygges der oven på dem mv.

Er der planer for at supplere Lynetteledningen eksempelvis ved en

hjælpeledning, der kan tage tørvejrsflowet i situationer som denne.”

Jeanet Stagsted svarede ved email af den 30. marts 2020 og oplyste følgende:

”HOFOR har desværre ingen skriftlige risikoplaner, men vi er udmærket klar over, at

det er et risikomoment, at vi kun har en ledning mellem Novafos/Strandvænget og

Lynetten. Det viser alle risikoanalyser og det indgår også med høj vægt i alle de

analyser, vi laver for tiden, både forsyningsplan for resten af Nordhavn og den

overordnede strukturanalyse i forbindelse med Lynettens eventuelle flytning. Mulige

scenarier indeholder anlæg af nye separate ledninger fra Nordhavn til Lynetten,

ledninger i Nordhavnstunnelens tracé, tømmeledning for SST og sikkert også et par til.

Nedbringelse af risikoen for at skulle udlede urenset spildevand gennem U4 indgår som

en vigtig del af kriterierne for valg af løsning. Men det er jo ikke noget, som vi får

bygget på et par måneder. Vi er også ved at se på, hvad der skal ske med U4, for hvis

vi bare lader stå til, ender den midt nede under Lynetteholmen, og der får vi helt

sikkert ikke nogen udledningstilladelse.

Overbygning af HOFORs ledninger er noget der fremgår af Lokalplanerne, og HOFOR

har for flere år siden meddelt, at både Lynetteledningen og U4 ikke kunne flyttes, i

forbindelse med lokalplanprocessen for området. Lokalplanprocessen har så valgt ikke

at tage hensyn til vores ledninger, hvilket betyder at vi enten skal flytte vores ledninger

eller der er risiko for at der skal bygges oven på dem. By og Havn har solgt en grund

til Nykredit under forudsætning af at de kunne bygge det de ville. De har så dog været

så venlige at planlægge et byggeri, som efter deres opfattelse kunne bygges hen over

vores ledning, men vi er ikke blevet spurgt inden de tegnede deres huse og købte

grunden. Nu viser det sig så, at vi ikke ved, om ledningen kan holde til det, som de

har planlagt, så derfor er vi nødt til at inspicere knækket på ledningen.

2 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 85

HOFOR er i dialog om en aftale om vilkår med AP Pension og By & Havn om at AP

Pension ønsker at bygge et nyt domicil for Nykredit ovenpå Lynetteledningen i

Nordhavn mellem Kalkbrænderiløbskaj og Sundkrogsgade Vi har en deklaration, som

de har anerkendt, og derfor er det en forudsætning for, at vi underskriver aftalen, som

vi har forhandlet siden sommer sidste år, at de betaler omkostninger ved overbygning.

Der er indgået aftale om deklarering af nyt tracé til ny/supplerende ledning. En

eventuel flytning af Lynetten Renseanlæg kommer til at indgå i overvejelserne om

anlæg af en supplerende ledning.

Resten af strækningen over Nordhavn skulle der være styr på. På den østlige del af

Svanemølleholmen arbejdes der på en deklaration, og efter planen kommer

ledningerne til at ligge i vejareal. På Levantkaj Vest ligger ledningerne i kommende

grønt areal mellem den internationale skole og en kommende folkeskole. På Levantkaj

Øst fik vi i tide indskrevet en 27 meter bredt ledningskorridor i forudsætningerne for

arkitektkonkurrencen netop til disse ledninger og alle andre hovedforsyningsledninger.

Jeg beklager meget, at jeg ikke er i stand til at fremsende færdige planer, men de

findes ikke. Der er kun lokalplanerne, som dikterer vores arbejde.”

Den 2. april 2020 forespurgte Mia Jahn Knudsen, om HOFOR havde tænkt sig at koordinere udledning af

mekanisk renset spildevand fra dette projekt med projektet omkring etablering af Nordhavnstunnelen.

Jeanet Stagsted sendte samme dag forespørgslen videre til Mette Lorenzen hos Novafos og forespurgte,

om Novafos/Vejdirektoratet var klar til at omlægge Lynetteledning i forbindelse med Nordhavnsvejs-

projektet. Mette Lorenzen vendte tilbage til Jeanet Stagsted den 3. april med besked om, at det ikke ville

være muligt at koordinere de to projekter. Dette blev videreformidlet til Mia Jahn Knudsen senere samme

dag.

Den 22. april 2020 rykkede Jeanet Stagsted for at få tilladelsen udstedt.

Den 29. og 30. april 2020 og den 4. maj 2020 er der kontakt mellem sagsbehandleren i Gentofte Kommune,

der behandlede en tilsvarende ansøgning fra Novafos om midlertidig udledningstilladelse til at udlede

mekanisk renset spildevand fra Skovshoved Pumpestation.

Om aftenen den 29. april 2020 anmodede Mia Jahn Knudsen HOFOR om supplerende oplysninger om

indhold, mængder mv. i spildevandet fra Strandvængets Pumpestation. Disse oplysninger fremsendte

Jeanet Stagsted midt på dagen den 30. april 2020 til Mia Jahn Knudsen.

Den 4. maj 2020 modtog Mia Jahn Knudsen nye tal for stofkoncentration i det mekanisk, rensede

spildevand, som var omfattet af udkastet til udledningstilladelse, fra en kollega. Det blev her oplyst, at

koncentrationerne var 82 ton COD, 7,1 ton kvælstof og 1,1 ton fosfor.

Samtidig anmodede Mia Jahn Knudsen Jeanet Stagsted om ”at

beskrive lide mere om den risterensning

der sker ved Strandvængets pumpestation og eventuelt sende en tegning af bygværket. Du må gerne

samtidig vurdere/undersøge om det nu eller i fremtiden er muligt at installerer, midlertidigt eller permanent

supplerende rensning eller en finere rist. Jeg ved b.la. at der ved udledningen i Gentofte indsættes en 8mm

rist. Øgede alarmberedskab og hyppigere kontrol i forhold til drift pga. øget risiko for tilstopning af risten

vil vel ikke være en stor udfordring over en kort periode selvom det måske er problematisk til en permanent

løsning.”

Jeanet Stagsted udtrykte en vis irritation over, at Mia Jahn Knudsen blev ved at anmode om supplerende

oplysninger. Hun skriver således:

3 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 86

”Hej Mia

Jeg synes ærlig talt at jeres spørgsmål bliver lidt for omfattende i forhold til det vi

søger om.

Jeg vil gerne minde om, at der er tale om et eksisterende udløb, der er i brug, når det

regner. Det spildevand, vi skal udlede i løbet af de 5 dage, er ikke anderledes end det

vand der ellers udledes via U4.

Hvis I har tvivl om hvorvidt U4 er etableret på den bedst tænkelige måde, så synes

jeg, at det problem skal behandles uafhængig af denne ansøgning om udledning i 5

dage.

At Novafos sætter en midlertidig rist op er jo fordi de ikke allerede har rist på deres

udløb og ikke kan nå at få en permanent løsning.”

Et endeligt udkast til tilladelse blev sendt i høring hos HOFOR og By og Havn den 4. maj 2020. Samtidig

modtog Mia Jahn Knudsen fra Gentofte Kommune et udkast til en tilsvarende midlertidig

udledningstilladelse til at udlede mekanisk renset spildevand fra Skovshoved Pumpestation udstedt til

Novafos, og hun sendte ligeledes udkast til udledningstilladelse til Gentofte Kommune.

Senere samme dag vendte Jeanet Stagsted tilbage med sine ganske få bemærkninger til udkastet til

udledningstilladelse, der ikke vedrørte vilkår og/eller andre væsentlige forhold i tilladelsen.

By og Havn meddelte den 12. maj, at man ikke havde bemærkninger til udkastet til tilladelse.

Den 6. maj 2020 meddelte Gentofte Kommune tilladelse til midlertidig udledning af mekanisk renset

spildevand fra Skovshoved Pumpestation.

Den 13. maj 2020 meddelte Københavns Kommune så tidsbegrænset tilladelse til udledning af mekanisk

renset spildevand til Øresund i en periode på op til 5 døgn. Tilladelsen blev sendt til HOFOR og samtidig

annonceret.

Den 14. maj 2020 sendte HOFOR en pressemeddelelse ud om tilladelsen.

2.1

Den Midlertidige Udledningstilladelse

Indholdet af tilladelsen

Den midlertidige Udledningstilladelser er vedhæftet redegørelsen som bilag 5.

I tilladelsen fik HOFOR lov til at udlede 160.000 m3 mekanisk renset spildevand til Øresund på en række

”Vilkår

for tilladelsen

1) Tilladelsen er gældende fra d.d. til udgangen af juni måned 2020. Der kan i

denne tidsperiode ske udledning af spildevand som omfattet af denne

tilladelses vilkår i én sammenhængende periode på op til 5 døgns varighed.

2) Udledningen skal begrænses mest muligt. Det betyder, at arbejdet skal

gennemføres over en så kort periode som muligt, og så vidt muligt skal

planlægges så det gennemføres under tørvejr.

4 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 87

3) Udledningen skal ske kystfjernt gennem U4, hvor der almindeligvis sker

udledning ved manglende kapacitet på Renseanlæg Lynetten. Udledningspunkt

er placeret i UTM 32 Euref89 koordinaterne X: 728.704; Y: 6.179.290 (jf. figur

1).

4) Der må udledes maksimalt 160.000 m3 mekanisk renset spildevand fra

Strandvænget Pumpestation samt eventuelt regnvand, som det ikke har været

muligt at forudse eller at planlægge sig uden om.

5) Badevandshensyn:

•

Arbejdet skal så vidt muligt gennemføres udenfor badesæsonen (1. juni –

15. september).

•

HOFOR skal sikre at udledningen midlertidigt indgår i badevandsmodellen.

(DHI ved Mai-Britt Kronborg, [email protected] kontaktes)

•

Ligeledes skal badevandsvagten i Københavns Kommune og badevands-

ansvarlige i Gentofte Kommune kontaktes ved opstart af udledningen.

6) HOFOR skal forud for arbejdet indgå dialog med Havnefogeden for

Svanemøllehavnen med henblik på at sikre, at lokale sejl-, kano-, og

kajakklubber, der gør brug af vandet informeres.

7) Københavns Kommune ([email protected]) og Gentofte Kommune skal kontaktes

når udledningen påbegyndes og afsluttes, samt hvis der sker væsentlige

ændringer i forbindelse med arbejdet.

8) Miljøstyrelsen skal kontaktes som tilsynsmyndighed med information om

denne udledning, når udledningen påbegyndes og igen ved dens afslutning.

9) Påvirkes kysten af opskyllet materiale fra udledningen skal HOFOR forestå at

fjerne opskyllet materiale.

10) Den udledte vandmængde skal opgøres og indsendes til Miljøstyrelsen og til

Københavns Kommune ([email protected]) ved udledningens afslutning. Den

udledte vandmængde skal ligeledes fremgå af indberetningen til PULS, med en

forklarende bemærkning.

Udledningstilladelsen kan tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for

tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses

for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.”

Det fremgår af Den Midlertidige Udledningstilladelse, at grundlaget for den er de i afsnit 3.1 i redegørelsen

nævnte love og bekendtgørelser tillige med Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland

med bekendtgørelse nr. 448 og 449 af 11. april 2019, Den Blå By – Københavns Kommunes Vandhandleplan

2020 og bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).

Den Midlertidige Udledningstilladelse indeholdt tillige en miljøteknisk vurdering udarbejdet af Teknik- og

Miljøforvaltningen, der er sålydende:

”Miljøteknisk

vurdering

Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter

Miljøbeskyttelseslovens § 28. Udledningen af spildevand skal reguleres, da det kan

betyde en forurening af vandmiljøet med både næringsstoffer, bakterier og

miljøskadelige stoffer.

5 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 88

Rensning

CMB vurderer, at det ikke er muligt/proportionalt at etablere renseforanstaltninger ud

over den mekaniske rensning for den type udledning, der løber over en så kort periode.

Den meget simple rensning vil derfor efter CMBs vurdering være at betragte som BAT.

Stofpåvirkning

Oplandet, hvorfra der ledes vand til Strandvængets pumpestation, er en del af oplandet

til Renseanlæg Lynetten. Spildevandet, der over en periode på 5 dage udledes, som

følge af undersøgelser af Lynetteledningen, ledes således almindelig vis til Renseanlæg

Lynetten, hvor det renses.

HOFOR har i forbindelse med ansøgningen oplyst, at der i perioden på 5 døgn forventes

at blive udledt ca. 160.000 m3 mekanisk renset spildevand. Denne udledning vil have

et estimeret samlet stofindhold på ca. 80 ton COD, samt ca. 7 ton total kvælstof og

ca. 1 ton total fosfor.

Kvælstof er den begrænsende faktor for algeopvækst og dermed iltforbrug i Øresund.

Belastningen af Øresund fra Renseanlæg Lynetten er over de seneste år, igennem

optimeringer på renseanlægget, væsentlig reduceret. Udledningen vurderes derfor

ikke set i denne kontekst at udgøre en merudledning til Øresund. Udledningen er holdt

til et så kort tidsrum som muligt – hvilket samtidig minimerer kvælstofudledningen så

meget som muligt.

HOFOR har desuden redegjort grundigt for, at udledningen er nødvendig, som en

forudsætning for at kunne foretage arbejde, der kan forebygge potentielt meget

væsentlige miljøuheld.

Miljøskadelige stoffer

Spildevand indeholder en lang række øvrige stoffer, der potentielt kan skade

vandmiljøet. Da udledningen foregår i 5 dage, kan den ikke efter definitionen i bek.

1433 af 21/11 2017 betragtes som en korttidsudledning, og skal derfor vurderes op

imod det generelle miljøkvalitetskriterium i bek. 1625 af 19/12 2017. CMB har lavet

beregninger og vurderinger af de mest kritiske stoffer baseret på analyser for

miljøskadelige stoffer i spildevand ved indløbet til Lynetten Renseanlæg. Dette

resulterer i teoretisk udregnede fortyndingszoner, hvis udstrækninger ligger ud over

Miljøstyrelsens generelle retningslinjer for normale udledninger – hvilket er forventeligt

for en udledning af denne type.

Det generelle miljøkvalitetskriterium for et forurenende stof i bek. 1625 af 19/12 2017

er fastsat konservativt i forhold til at beskytte vandmiljøet mod kroniske effekter ved

vedvarende eksponering på de mest sårbare vandlevende organismer. En

overskridelse af denne værdi i et større område end normalt vurderes i denne

sammenhæng at kunne accepteres, da der er tale om en nødvendig udledning, der

mindsker risikoen for fremtidige alvorlige miljøuheld – og som samtidig er begrænset

mest muligt i varighed og omfang, og udledes til et område langt fra kysten med rigtig

gode opblandingsforhold. Perioden med overskridelser, der vedvedvarende

eksponering kan forårsage kroniske effekter strækker sig over en relativt kort periode

på 5 dage imens arbejdet på Lynetteledningen gennemføres.

6 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 89

Bekendtgørelsen 1625 af 19/12 2017 fastsætter desuden maksimumkoncentrationer

ift. beskyttelse over for akut oplevede toksiske effekter fastsat konservativt i forhold

til at sikre beskyttelse af de mest sårbare vandlevende organismer. Overskridelser af

disse værdier forventes beregningsmæssigt at forekomme i et væsentligt

mindre område end de kroniske effekter.

CMB vurderer sammenfattende, at den faktiske påvirkning fra miljøskadelige stoffer i

området, grundet udledningens varighed, vil være relativt begrænset.

Badevand

Badevandet kan påvirkes af bakterier fra udledningen, hvorfor HOFOR om muligt

gennemfører arbejdet inden badevandssæsonen. CMB stiller vilkår om, at HOFOR skal

sikre, at udledningen midlertidigt skal indgå i badevandsmodellen, så en eventuel

påvirkning af badestederne i København og langs kysten nord for

København kan varsles. HOFOR skal ligeledes gå i dialog med havnefogeden for

Svanemøllen Havn. I samarbejde med ham skal HOFOR sikre, at kajak-, Båd- og

sejlklubber bliver informeret om udledningen.

CMB vurderer, at risikoen for at borgere kommer i kontakt med bakterier i vandet, ved

opfyldelse af vilkår i tilladelsen, er minimeret, da en eventuel påvirkning fra

udledningen fremgår af badevandsapp, varsling på badestederne og ved at de brugere

af vandet i nærområdet, som ikke kan forventes at orientere sig via

badevandsvarslingssystemet er orienteret.

Samlet vurdering

CMB vurderer, at HOFOR har redegjort for at undersøgelsen af ledningen er nødvendig

og at udledning af spildevand ikke kan undgås. HOFOR har også redegjort for at

udledninger ved Strandvængets pumpestation igennem planlægning på kort, og på

lang sigt søges minimeret. HOFOR har planlagt arbejdet, så det så vidt muligt kan

gennemføres udenfor badesæsonen, og planlagt arbejdet således at udledningen løber

over så kort en periode som muligt, ved at forberede arbejdet optimalt og ved at

arbejde i døgndrift.

CMB vurderer at udledningen kan påvirke vandmiljøet og at der kan ske opskylning af

materiale fra udledningen. Det indgår derfor som vilkår at HOFOR kan gøres ansvarlige

for at fjerne eventuelt opskyllet materiale ligesom der indgår vilkår som skal sikre at

risikoen for kontakt med bakterier fra udledningen er minimeret.

Af samme grund skal Badevandsvagten i København, CMB ([email protected]),

miljøafdelingen i Gentofte Kommune og Miljøstyrelsen, som tilsynsmyndighed,

kontaktes når udledningen påbegyndes og afsluttes og der skal ske en afrapportering

af de udledte spildevandsmængder.

Den samlede vurdering af CMB er således, at der er gjort, hvad der er muligt, for at

begrænse effekterne af udledningen, og at miljøgener af væsentlig karakter ikke vil

forekomme under overholdelse af tilladelsens vilkår. Udledningen vurderes ligeledes

at være forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvalitet.

7 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 90

Forhold til Naturbeskyttelse

Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 28, skal der foretages

en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og

projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes

om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige

udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV.

CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 1595 af 6.

december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelses-

områder samt beskyttelse af visse arter.

Internationale naturbeskyttelsesområder

Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf

det nærmeste er Natura 2000-område nr. 142 Saltholm og omliggende hav. En

eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af

underordnet betydning, på grund af afstanden fra udledningspunktet til nærmeste

naturbeskyttelsesområde.

Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV)

Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke

give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder

for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil

have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have

negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter.

Forhold til øvrig lovgivning

Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af spildevand. Der

er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at

gennemføre

projektet

efter

f.eks.

planloven,

byggeloven,

vejloven,

jordforureningsloven.”

2.2

2.2.1

Vurdering

Sagens oplysning

Det følger af forvaltningsrettens officialprincip, at myndigheden har ansvaret for at oplyse en til et sådant

niveau, at der kan træffes en forsvarlig afgørelse i sagen. Myndigheden er ikke forpligtet til at oplyse sagen

fuldt ud, hvis dette ikke er nødvendigt for at kunne træffe en forsvarlig afgørelse.

På baggrund af en gennemgang af miljøvurderingen i Den Midlertidige Udledningstilladelse sammenholdt

med det materiale, som vi i øvrigt har fundet i sagen, og hvor hovedpunkterne er refereret i afsnit 4.2 i

redegørelsen, er det vores vurdering, at den er udarbejdet i overensstemmelse med Fagprocedurerne og i

øvrigt tilstrækkelig detaljeret i forhold til den afgørelse, der skulle træffes.

Udover oplysningerne i selve ansøgningen har Teknik- og Miljøforvaltningen stillet en række spørgsmål til

HOFOR med henblik på at få supplerende oplysninger og afklaret en række uafklarede spørgsmål. Man har

desuden udfordret HOFORs oplysninger om nødvendigheden af at få udstedt den ansøgte tilladelse.

8 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 91

Udover at få oplysninger fra HOFOR har Teknik- og Miljøforvaltningen indhentet tidligere tilladelser til

HOFOR og været i tæt kontakt med Gentofte Kommune, der samtidig skulle udstede en midlertidig

udledningstilladelse til at udlede 130.000 m3 mekanisk renset spildevand fra Skovshoved Pumpestation.

Endelig har Teknik- og Miljøforvaltningen selv foretaget beregninger af de forventede udledte mængder af

stofindhold i udledningen i form af COD, kvælstof og fosfor:

Renset

spildevand

Lynetten

Bypas af

mekanisk

renset

spildevand

Lynetten

t/år

435

Samlet

udledning

Lynetten

Midlertidig

udledning

HOFOR

Midlertidig

udledning

NOVAFOS

HOFOR

NOVAFOS

HOFOR

NOVAFOS

HOFOR

NOVAFOS

t/år

2.938

348

82,0

7,1

1,1

67,0

5,8 t

0,9 t

149,0

12,8

2,0

pct.

2,8

2,0

2,8

pct.

2,3

1,7

2,3

pct.

5,1

3,7

5,1

COD

Kvælstof

Fosfor

2.503

314

Beregningerne viser, at Den Midlertidige Udledningstilladelse sammen med den tilsvarende tilladelse fra

Gentofte Kommune førte til en ekstra udledning af COD, kvælstof og fosfor på henholdsvis 5,1, 3,7 og 5,1

pct. af den samlede årlige udledning af disse stoffer fra Lynetten. Samtidig vurderede Teknik- og

Miljøforvaltningen, at denne udledning ville blive opvejet af en mere effektiv rensning af spildevand på

Lynetten i 2020, således som man oplyste Miljøstyrelsen om. Derudover har man vurderet koncentrationen

af henholdsvis ilt, coli og ammonium omkring udledningspunktet U4 på baggrund af en tidligere udstedt

tilladelse til udledning af op til 300.000 m3 mekanisk renset spildevand fra 2010, hvilket dog ikke er nævnt

i den miljøtekniske redegørelse i Den Midlertidige Udledningstilladelse.

Sammenfattende er det vores vurdering, at sagen har været tilstrækkeligt oplyst af Teknik- og

Miljøforvaltningen til, at man forsvarligt har kunnet udstede Den Midlertidige Udledningstilladelse. Vi mener

ikke, at Teknik- og Miljøforvaltningen burde have anmodet HOFOR om supplerende oplysninger eller selv

have fremskaffet disse i tillæg til de i sagen foreliggende oplysninger.

2.2.2

Sagsbehandlingen i øvrigt

Vi har ikke identificeret forhold, der indicerer, at forvaltningslovens og forvaltningsrettens generelle regler

ikke er overholdt i forbindelse med udstedelsen af Den Midlertidige Udledningstilladelse.

2.2.3

Havde HOFOR krav på at få udstedt Den Midlertidige Udledningstilladelse?

Vi vurderer, at Den Midlertidige Udledningstilladelse med de deri indeholdte vilkår under de foreliggende

omstændigheder lovligt kan udstedes i medfør af de gældende regler.

Vi har kunnet konstatere, at Teknik- og Miljøforvaltningen har udstedt midlertidige udledningstilladelser

svarende til Den Midlertidige Udledningstilladelse i 2010, 2016 og 2017. Der er muligvis udstedt flere, som

vi blot ikke har set, idet de ikke er udstedt inden for de sidste 5 år.

Efter vores vurdering foreligger der med disse udledningstilladelser en relativt fast praksis for at udstede

midlertidige udledningstilladelser til mekanisk renset spildevand, når dette har været nødvendigt for at

sikre HOFORs spildevandsanlæg på forkant, således at der ikke på et senere tidspunkt måtte ske større

uplanlagte udslip af urenset eller mekanisk renset spildevand.

9 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 92

Endvidere er det vores vurdering, at de øvrige betingelser efter miljølovgivningen for at udstede Den

Midlertidige Udledningstilladelse var opfyldt.

Forløbet efter udstedelsen af Den Midlertidige Udledningstilladelse

Samtidig blev kommunens prøvetagningsstationer gjort klar til at tage prøver af badevandet i kommunen,

ligesom Eurofins blev bedt om at udtage præ-prøver den 22. maj 2020, dvs. før den midlertidige udledning.

Den 20. maj 2020 meddelte Jeanet Stagsted til Mia Jahn Knudsen og badevandsvagten i Københavns

Kommune, at HOFOR som følge af forventet tørvejr ville påbegynde udledning søndag den 24. maj 2020

kl. 08.00.

Den 24. maj 2020 meddelte Jeanet Stagsted til Mia Jahn Knudsen og badevandsvagten i Københavns

Kommune, at opstart af udledningen var udsat til mandag den 25. maj 2020 om morgenen, da

”Miljø- og

Teknikborgmester Nina Hedager Olsen har bedt om at blive sat grundigt ind i sagen af Københavns

Kommunes Miljø- og Teknikforvaltning”.

Den 24. maj 2020 udarbejdede Teknik- og Miljøforvaltningen et notat til TMU om HOFORs

spildevandsudledning til Øresund. I notatet fremhævede forvaltningen bl.a.:

”HOFOR har redegjort for, at der teknisk ikke er alternative løsninger til det ansøgte,

og har oplyst, at man kun kan holde spildevandet tilbage i en kortere periode i

kloaksystemet, måske en time. Forvaltningen har vurderet, at det ikke er teknisk

muligt med en anden transport af spildevandet end i ledningerne til Renseanlæg

Lynetten, eller en rensning ved Strandvængets pumpestation, og at det i øvrigt ikke

vil være proportionalt at stille som krav. Forvaltningen har derfor vurderet, at det

ansøgte samlet set er den teknisk mulige løsning og at der i forbindelse med

udledningstilladelsen skal stilles en række vilkår.

Forvaltningen har desuden vurderet, at der ikke skal gennemføres en VVM-screening,

da udledningstilladelser ikke er omfattet af screeningskrav efter bilag 2 i lov om

miljøvurderinger. De nærmeste Natura 2000-områder er ved Saltholm Og ved

Kalveboderne. På grund af afstanden og udledningens karakter har forvaltningen

vurderet at en evt. påvirkning med næringsstoffer fra udledningen i Kongedybet vil

være af underordnet betydning i forhold til de beskyttelsesinteresser, som Natur 2000-

beskytteslen skal varetage.

I sin miljøteknisk vurdering gennemfører forvaltningen en vurdering af den mulige

forurening af vandmiljøet med både næringsstoffer, bakterier og miljøskadelige stoffer.

Dette omfatter både vandmiljøet i Øresund og mulig påvirkning af badesteder.”

Den 25. maj 2020 henvendte Miljøstyrelsen sig til Københavns Kommune og anmodede om at høre

kommunen,

”hvilke overvejelser der er indgået i vurderingen ved meddelelse af tilladelsen, herunder om

der er truffet aftaler med Hofor om kompenserende, foranstaltninger i forhold til merudledningen af

næringsstoffer inden for vandområdeplanens planperiode.”

Mia Jahn Knudsen besvarede henvendelsen samme dag og forklarede bl.a.:

10 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 93

”Forvaltningen har været i dialog med HOFOR, som har accepteret, at arbejdet med

sikringen af hovedspildevandsledningen og den heraf følgende udledning udskydes til

efter 1. oktober 2020.

Vandet der ledes til Strandvængets pumpestation ledes normalt til Renseanlæg

Lynetten. Københavns Kommune vurderer, at der ikke er tale om en merudledning til

Øresund fra den midlertidige udledning, da der allerede er gennemført og fremadrettet

vil blive gennemført kompenserende tiltag ved at udledningen af kvælstof for

Renseanlæg Lynetten begrænses og fremadrettet begrænses yderligere.”

Selv om Den Tidsbegrænsede Tilladelse er en tilladelse til udledning af mekanisk renset spildevand til

Øresund i en periode på 5 dage, så minder det udledte mekanisk rensede spildevand en del om det

spildevand, der kommer fra de overløb, som der er redegjort for i afsnit 3.2 i redegørelsen. Men her udledes

det under mere kontrollerede former end de overløb, der sker under kraftige regnskyl.

Den 10. juni 2020 udarbejdede Esben Bang Andersen et udkast til et svar på et politikerspørgsmål, som

han sendte til Jeanet Stagsted for at sikre, at det var korrekt. I udkastet anførte han bl.a. om den

mekaniske rensning:

”Den mekaniske rensning ved Strandvænget Pumpestation, kystfjern udledning til U4

i Kongedybet i Øresund, består af sandfang og ristebygværk. Derved fjernes større og

faste bestanddele, fedt og sand samt tunge partikler og andre fysiske elementer. Dette

vil også tilbageholde langt hovedparten af vatpinde, bind og kondomer o.lign.

Jeanet Stagsted vendte tilbage dagen efter og oplyste, at beskrivelsen skulle ændres til følgende:

”Den mekaniske rensning ved Strandvænget Pumpestation, kystfjern udledning til U4

i Kongedybet i Øresund, består af sandfang og ristebygværk. Derved fjernes større

og faste bestanddele, fedt og sand samt tunge partikler og andre fysiske elementer.

Dette vil også tilbageholde langt hovedparten af vatpinde, bind og kondomer o.lign.

Esben Bang Andersen svarede den 24. juni 2020, at Teknik- og Miljøforvaltningen i forløbet omkring

udledningen havde forudsat, at der var sandfang inden udledning via U4. Han spurgte herefter, hvis

udledningen skulle have været gennemført, kunne HOFOR så have kunnet leve op til denne

forudsætning.

Jeanet Stagsted svarede den 1. juli 2020 følgende:

”Jeg blev lidt forvirret over dit spørgsmål, da jeg ikke kan se, at jeg har skrevet noget

om sandfang inden udledning i min ansøgning, eller at der er nævnt sandfang i de

vilkår, der er stillet i udledningstilladelsen.

Der er desværre ikke sandfang før udledning til U4. Det sandfang, der er på

Strandvænget Pumpestation bliver brugt før spildevand sendes videre til Lynetten,

men det kommer desværre ikke U4 til gode.

Jeg fandt dog denne formulering på side 5 under ”Miljøteknisk beskrivelse”:

Vandet vil inden udledning blive mekanisk renset ved sandfang og rensning på det

eksisterende ristebygværk.

11 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 94

Vilkårene i tilladelsen afspejler jo det vi søgte om, så derfor tænker jeg, at denne

sætning må være en fejl. Jeg må derfor beklage, at jeg ikke var opmærksom på, at

der her står, at der er sandfang før udledning til U4, så vi kunne have fået det rettet.

Det er ikke en formulering kommunen har fået fra mig.”

Teknik- og Miljøforvaltningen har her angivet en forudsætning for tilladelsen, som var skrappere, end hvad

HOFOR havde ansøgt om. Det kan imidlertid ikke bebrejdes forvaltningen, at HOFOR ikke var opmærksom

på dette forhold, da man havde et udkast til Den Midlertidige Udledningstilladelse i høring.

3.1

NN’s klage over Den Midlertidige Udledningstilladelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Den 9. juni 2020 påklagede Dansk Naturfredningsforening Den midlertidige Udledningstilladelse til Miljø-

og Fødevareklagenævnet. Klagen indeholdt følgende klagepunkter:

”Klagepåstand 1:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) skal hermed påklage

afgørelsen fra Københavns Kommune med anmodning om opsættende virkning.

Afgørelsen er meddelt til udnyttelse mellem den 13. maj og udgangen juni måned og

altså inden den lovpligtige klagefrist er udløbet den 10. juni. I mellemtiden har en

massiv pressedækning af og politisk pres på den meddelte tilladelse sammen med en

tilsvarende tilladelse fra Gentofte kommune, knyttet til samme projekt, medført at

udledningen er udsat til efteråret 2020. Men tilladelsen kan så vidt det er oplyst ikke

tilbagekaldes og står derfor følgelig ved magt – også selvom det fra overborgmesteren

i København er oplyst at udledningen aldrig bliver til noget. Derfor er det vigtigt at

nævnet hurtigst tager stilling til klagens påstand om opsættende virkning.

Klagepåstand 2:

Det er dernæst DN’s opfattelse at tilladelsen er givet på et så

mangelfuldt grundlag at nævnet bør omgøre den:

•

hverken de miljømæssige eller sundhedsmæssige konsekvenser af afgørelsen

er dokumenterede, herunder den mulige indvirkning på N2000 områder og

MPA Øresund

der mangler en belysning af de alternativer til udledningen af spildevandet,

som angiveligt er foretaget. Herunder hvorfor disse evt. ikke anses for teknisk

mulige eller økonomisk mulige/proportionale

der mangler en begrundelse for valget af tidspunkt for udledningen og set i

sammenhæng hermed for nødvendigheden af at tilladelsen skulle meddeles til

udnyttelse før fristen for offentlighedens indsigelsesret er udløbet.

Sidstnævnte er ikke mindst aktualiseret af at det øjensynligt har vist sig

uproblematisk at udsætte udledningen til efteråret, hvorfor tilladelsens

karakter af en force majeure situation har vist sig ikke at holde stik.”

•

Den 29. juni 2020 fremsendte Teknik- og Miljøforvaltningen sine bemærkninger til klagen, hvor man

henviste til de forhold, som er gennemgået i dette bilag 3 ovenfor.

Så vidt vi er orienterede, har nævnet endnu ikke truffet afgørelse i klagesagen.

12 (12)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 95

Bilag 4 - Virk&Byg (ark 1)

Sagsnummer

Sagstitel

2020

Sluseholmen, Metrobyggeplads, Overskydende grundvand til Teglværkshavnen, Sydhavnen

SKANSKAs byggefelt, matr.nr. 246b Eksercerpladsen, Rent og iltet overfladevand til Nordre

Landkanal

Elværksvej 11, Tørholdelse ved spunsning af ny kanal, Grundvand til Frederiksholmløbet

Sydlig Dokø (Operaparken), Vand fra tørholdelse af udgravning til Inderhavnen

U4, Levantkaj, Containervej, Inspektion af borefront, Grundvand til Orientbassin Nordhavn

Redmolen, Tømning af cofferdamme m.m., Muligt olieforurenet havvand til

Nordhavnsbassinet

Frihavnskvarteret, Trælastholmen, byggefelt 3.06, Grundvand til Orientbassinet

Frihavnskvarteret, Trælastholmen, byggefelt 3.04, Grundvand til Orientbassinet

Statens Naturhistoriske Museum, Grundvand til voldgravssøen i Botanisk Have

Richard Mortensens Vej 30, Nyt byggeri, Grundvand til grøftesystem på Kalvebod Fælled

Nordhavnstunnel, Forundersøgelser, Vand fra udførelse af geotekniske boringer på

vandareal

Ørestads Boulevard 45, Anlægsarbejde, Grundvand til Nordre Landkanal

2019

Papirøen (Christiansholms Ø), Grundvand og byggegrubevand til Inderhavnen,

Københavns Havn

Enghave Brygge, Metrobyggeplads, Overskydende grundvand til Sydhavnen

BIO4, Kraftværksvej 37, Grundvand og lænsevand

Tilladelsesdato

Slutdato

Tilladt volumen,

Vandområde

Kommentarer

Ansøger

2019-0028183-13

2019-0348762-6

2020-0024152-5

2020-0032527-2

2020-0221756-2

2020-0093089-12

2020-0115466-5

2020-0115467-5

2020-0055995-5

2020-0176743-4

2020-0125264-1

2020-0176723-2

2018-0322234-9

2019-0028178-4

2019-0065386-5

2020-02-26

2020-02-10

2020-01-29

2020-03-17

2020-09-18

2020-04-27

2020-05-14

2020-05-06

2020-10-21

2020-08-18

2019-06-06

2019-05-28

2019-06-25

2022-07-31

2020-05-31

2020-04-30

Når arbejdet er færdigt

2020-10-15

2020-12-31

2021-04-01

2021-02-01

2022-03-31

2021-08-31

2021-03-31

28-02-2021

Ophør af

195.000

2.700.000

5.000

30.000

272.585

45.000

ingen

90.000

ingen

90.000

Marin

max. 60 m3/time

TUNN3L JV I/S

Fersk

Marin

Fersk

Marin

Fersk

Marin

Forventet op til 62 m3/time

Se også sagsnr. 2018-0155856-3

Grundvandssænkning, max 20 m3/time

Forventet ca. 500 m3 i alt

Op til 100.000 m3, se tilladelse 2019-01733605

Grundvandssænkning stoppet 9/10-2020 og anlægget nedtages

Udledning af havvand med kontakt til sandsynligvis olieforurenet sediment. § 27-tilladelse på sagsnr. 2020-

0087436

KPC København A/S

HOFOR

Q-Construction A/S

Vejdirektoratet/Per Aarsleff A/S

grundvandssænkning

Ophør af

grundvandssænkning

2021-01-01

180.000

Marin

Ansøgning om udvidelse af begrænset udledningstilladelse af s, af tilladelse sags. nr. 2016-0354897/2018- HOFOR

0006551, fra Kraftværksvej 37, 2300 København S. matr.nr 544, 551, 552, 553, 554 samt 566, Amagerbros

kvarter.

Samlet moniteringssag: 2018-0241051

Fornyelse af tilladelse 2015-02229897

max. 3.700 m3/time

2019-0073895-5

2019-0099535-25

2019-0102398-10

2019-0111752-3

2019-0116695-3

2019-0312768-11

2019-0152316-11

2019-0168180-3

2019-0173605-4

2019-0182424-2

2019-0186334-15

2019-0206164-4

2019-0209594-19

2019-0210085-12

2019-0213525-19

2019-0299287-11

2017-0379142-3

Kølecentral i Nordhavnen - udledning af kølevand til Orientbassinet

Islands Brygge 52, Byggefelt D, matr. 82, 83 og 118, Grundvand til Københavns havn.

Ørestads Boulevard 49, Byggeri, Grundvand til Nordre Landkanal

Strandgade, Christianshavn, Grundvand til Inderhavnen

Fortkaj, Etablering af nedkørselsrampe til P-kælder under Kronløbsøen, Grundvand og

regnvand til Kronløbsbassinet

2019-04-10

2019-07-08

2019-06-27

2019-05-14

2019-06-18

2019-11-20

2019-06-17

2019-07-05

2019-08-22

2019-10-25

2019-07-29

2019-09-24

2019-09-19

2019-08-30

2019-10-11

2019-11-26

2018-02-28

Permanent

Når arbejdet er færdigt

2019-10-31

2019-08-08

2020-08-01

Når arbejdet er færdigt

2020-07-19

2024-07-05

2020-10-31

Når arbejdet er færdigt

2021-06-30

Når arbejdet er færdigt

2019-09-01

95.000

772.240

300.000

2.290.000

600.000

710.000

1.800.000

75.000

1.450.000

80.000

36.000

88.300

398.880

1.000

Marin

Fersk

Marin

Fersk

Marin

Vand fra sugespidsanlæg, pumpeboringer, pumpetest og regnvand

Opdatering af tilladelse 2019-0116695-3 - er den meddelt endeligt?? Ligger ikke på sagen….

Se desuden sag om opfølgning og afrapportering (vilkår om udtagning af 1 prøve): 2019-0160215

Fortkaj, Etablering af nedkørselsrampe til P-kælder under Kronløbsøen, Grundvand og

regnvand til Kronløbsbassinet

Sundkrogsgade 20, Ny Østre Landsret, Prøvepumpning, Grundvand til Yderhavnen,

matrikel 3u Frihavnskvarteret

Tilladelse til skrogrensning med Hullwiper i Københavns Havn

Ørestads Boulevard 45, KPC København A/S, Grundvand til Nordre Landkanal

Anlæggelse af Kronløbsøen, Grundvand og byggegrubevand til Kronløbsbassin,

Københavns Havn

Teglholmsgade 12-14 , Oppumpet grundvand til Teglværkshavnen, Københavns Havn

Redmolen, Gdanskgade og Mariehamngade i Nordhavn, Byggeaktiviteter, Grundvand til

Amager Ressource Center, Tørholdelse ved Nedrivning af tidligere forbrændingsanlæg,

Midlertidig tilladelse efter MBL § 28 til udledning af grundvand til Østhavnen

Sundkrogsgade 20, Ny Østre Landsret, Grundvand til Yderhavnen, matrikel 3u

Frihavnskvarteret

Marmorvej 2, Lænsevand til Mellembassin Københavns Nordhavn

Københavns Havn

Forlængelse af udledningstilladelse givet på 2018-0130308-3 og tidligere forlængelse 2019-0077096-1

Forlængelse og revision af sagsnr. 2018-0158857-27 (forlængelse af 2017-0001930-37 og 2017-0410591-

16).

afrapportering (2019-0160215)

Se desuden sag om prøvepumpning med udtagning af 1 prøve (2019-0152316) samt opfølgning og

Orientkanalen K03, Grundvand til Orientbassin i Københavns Havn

2018

Nordhavn Station, Metro Transfertunnel, Overskydende grundvand til Orientbassin

Forventet udledning af 150.000 m3 med max. 80 m3/time

MetNord JV I/S

2017-0357630-4

Tjæregade 2, Karré A, B, G, Enghave Brygge, Opgravning af overskudsjord i byggefelter og

kanaler, Grundvand og lænsevand til Sydhavnen

2018-01-09

2019-10-01

160.000

Marin

Forlænget til 31/3-2022

Ejendo sselskabet Enghave Brygge

ApS

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 96

Sagsnummer

2018-0325711-20

Sagstitel

Sluseholmen, Lone Kellermans Vej, Kanaludgravninger med følgearbejder, Lænsevand og

sekundært grundvand til Sydhavnen

CabInn, Kalvebod Brygge matr. 1695h, Grundvand og byggegrubevand til Københavns

Tilladelsesdato

2019-04-04

Slutdato

2020-12-31

Tilladt volumen,

50.000

Vandområde

Marin

Kommentarer

Opdatering af oprindelige tilladelser 2016-0388944-3 med forlængelse i 2017-0376521-6

Ansøger

2017-0377845-9

2017-0119851-60

2018-0010568-10

2018-0045714-6

2018-0084710-6

2018-0086692-3

2018-0097515-9

2018-0101602-4

2018-0117539-11

2018-0124239-7

2018-0139235-2

2018-0155856-3

2018-0164398-7

2018-0175037-6

2018-0176218-4

2018-0193841-12

2018-0194382-8

2018-0204832-7

Inderhavn

Enghave Brygge felt E og F, grundvand og lænsevand til Sydhavnen, Københavns Havn

Fæstningskanalen, Oprensning af sediment, Rejektvand til Fæstningskanalen

Elværksvej 11, Enghave Brygge byggefelt O, Lænsevand til Frederiksholmsløbet,

Udledning af afkølet havvand fra varmepumpeanlæg, Middelgrundsfortet, til Øresund

Kay Fiskers Vej/Plads 6, byggefelt 3A, Ørestad City,Grundvand til Nordre Landkanal

Strandgade 54-56, Oppumpet grundvand til Københavns Inderhavn i forbindelse med

kloakrenovering

Etablering af kabelanlæg fra Avedøreværket til Amager koblingsstation, Overfladevand til

kanaler ved Royal Golf Club

PwC Marmormolen, grundvand fra forundersøgelser til Nordbassinet, Københavns Havn

Sundkrogsgade 22, byggefelt 3.05, Oppumpet grundvand til Orientbassin

Etablering af kabelanlæg fra Avedøreværket til Amager koblingsstation, Overfladevand til

Pumpekanal II

Statens Naturhistoriske Museum, Grundvand til søen i Botanisk Have

Københavns Havn

2018-02-15

2018-02-08

2018-01-26

2018-02-22

2018-05-22

2018-05-24

2018-04-30

2018-05-18

2018-06-25

2018-06-04

2018-05-22

2018-07-05

2018-09-11

2018-08-01

2018-07-13

2018-11-05

2018-10-01

2018-10-03

2018-09-30

2018-06-01

2020-04-01

2018-07-31

Permanent

2020-01-31

2018-06-30

2020-01-31

2018-10-31

2019-08-31

2020-01-31

2020-04-30

2019-01-31

2018-10-31

2018-09-30

Når opfyldning

påbegyndes

2019-11-01

2019-10-31

55.000

75.000

Marin

Fersk

Muligvis 85.000 m3

Opdatering af tilladelse med sagsnr. 2017-0000640-12

Hvilken kategori skal den ligge under?

35.000

Marin

300 m3/time, rent havvand

30 m3/time

Sagen blev lukket den 4. januar 2019 uden at tilladelsen var taget i brug

5 m3/time

Energinet.dk

420.000

36.000

1.350

15.000

35.000

1.250

Fersk

Marin

Fersk

Marin

Fersk

5 m3/time

Tilknyttet sagsnr. 2019-0093682 om rapportering og anden opfølgning på tilladelsen

Se også sagsnr 2020-0055995-5

Energinet.dk

Frederiks Brygge, Byggefelt B, Oppumpet grundvand til Frederiksholmsløbet, Københavns

Havn

Ved Slusen 10, Byggegrube ved etablering af havvandsindtag for varmepumpeanlæg,

Oppumpet grundvand til Sydhavnen

Sundmolen byggefelt 5.06, Oppumpet grundvand, Nordhavnen, til Kronløbsbassin

10.000

25.000

10.000

50.000

100.000

365.000

Marin

Fersk

HOFOR

ØTC, Udledning af vand fra tømning af bassin forud for opfyldning med jord og muck

Havneholmen 6, grundvand og overfladevand til Tømmergraven, Københavns Havn

Amager Fælledvej 100 matrikel 278a byggefelt, Iltet grundvand til Universitetskanalen i

forbindelse med grundvandssænkning

Midlertidig tilladelse til tømning af bassinet (max. 50.000 m3) inden opfyldning med jord og metromuck.

Blev kun delvist udnyttet på grund af for lille pumpekapacitet. Afløst af vilkår i miljøgodkendelse for ØTC-

bassinet sagsnr 2018 0257435 9

Udledning af iltet grundvand til Universitetskanalen i forbindelse med grundvandssænkning m./u.

By og Havn

reinfiltration.Universitetskanalen indgår i Vandlauget i Ørestad, der omfatter de private vandløb i Ørestad

2018-0219063-6

2018-0246495-1

2018-0092174-3

2017-0058459-2

Hotel Scandic Spectrum, Mitchellsgade 2, Oppumpet grundvand til Sydhavnen,

Københavns Havn

Havnegade 5, Nationalbanken, Havvandsindtag og udledning af kølevand til Børsgraven,

Kay Fiskers Vej 6, Byggefelt 3A, Ørestad City, Overfladevand fra byggegrube til Nordre

Landkanal

2017

Teglholmen Syd, Alliancevej 5 - Forlængelse af udledningstilladelse til lænsevand samt

sekundært grundvand fra de udgravede kanaler

Københavns Havn

2018-10-11

2018-10-29

2018-05-24

2017-01-19

2020-09-30

Permanent

2020-01-31

2018-12-31

1.800.000

Marin

Udleder de til havnen? Og er tilladelsen i så fald blevet forlænget?

Årsgennemsnit 200 m3/time

max. 12,5 l/s ved 5 års hændelse

KLP Ejendo

e A/S

15.000

60.000

Fersk

Marin

COWI har den 21. november 2016 anmodet om forlængelse af nærværende udledningstilladelse frem til 31.

december 2018, da projektet er blevet forsinket. Der er ikke ændringer til det tidligere ansøgte. Derfor

forlænges tilladelsen af 26. juni 2015, sagsnr. 2014-0266344 umiddelbart uden tekniske ændringer (se også

2016 0432624 6)

2017-0200964-11

Artillerivej 135, "Silver Arrow" og "Sommerhouse", Oppumpet grundvand til Københavns

Havn

2017-05-17

2018-01-30

171.000

Marin

2017-0000698-10

2017-0008200-5

2017-0000640-12

2017-0062063-5

2017-0014198-2

2017-0012718-21

Kraftværksvej 37, Amagerværket blokbygning, Oppumpet grundvand og lænsevand til

Margretheholm Havn

Ved Slusen 10, Test af eldrevet varmepumpeanlæg, nedkølet havvand til Sydhavnen

2017-01-06

2017-01-26

2017-01-18

2017-01-26

2017-02-23

2017-02-22

2017-06-30

2022-07-01

2018-06-01

2017-12-31

2018-07-01

Permanent

30.000

Marin

Delvis revision af sagsnr. 2016-0354897 for område med lavere tungmetalkoncentrationer

max. 950 m3/time

Se opdateret tilladelse på sagsnr. 2017-0119851-60

HOFOR

Enghave Brygge felt E og F, Grundvand og lænsevand til Sydhavnen, Københavns Havn

Vestre Teglgade 10, Teglholmen ApS, Overfladevand og grundvand til Frederiksholmsløbet,

Københavns Havn

Alfred Nobels bro, Frederiksholmsløbet, Udledning af fortrængt havvand fra indspunsede

30.000

1.300

2.500

Marin

område ved opførelse af broen

Esplanaden 50, Møller Mærsk AS, Tilladelse til havvandsindtag og udledning af kølevand til

Inderhavnen

Strandvænget 47, Udgravning for etablering af afspændingsventil på Lynette trykledning,

Oppumpet grundvand til Svanemøllehavnen

Erstatning af ældre havvandsindtag fra 1978.

Max. 400 m3/time

2017-0080996-7

2017-0105577-20

2017-0103854-3

2017-02-08

2017-03-17

2017-03-01

2017-08-01

2018-03-31

2017-10-01

25.000

50.000

Marin

Teglholmen, Alliancevej 3 og Støberigade 11-15, KPC boligkarré B, Grundvand og

lænsevand til Sydhavnen

Scherfigsvej 8, Kældre ved ny boligblok, Grundvand og lænsevand til Svanemøllehavnen

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 97

Sagsnummer

2017-0120260-29

2017-0125884-4

2017-0126054-3

2017-0136029-6

2017-0168233-1

2017-0114133-20

2017-0262301-12

2017-0274610-2

2017-0278880-9

Sagstitel

Frederikskaj 2B og 2C, Afværgeanlæg i henhold til §8-tilladelse, Grundvand til

Teglværkshavnen Fordgraven

Sluseholmen 3-5, Boliger og kanaludgravning, Grundvand og lænsevand til

Teglholmen Nord, Kanaludgravninger, Grundvand og lænsevand til Frederiksholmsløbet

Damhusledningen II, etablering af rørbassin, Grundvand til Damhusåen

Frederiksholmsløbet

Oceankaj, umatrikuleret område i Nordhavn, HOFOR, Oppumpet grundvand fra

varmepumpeanlæg til Skudehavnsløbet-Kronløbet, Københavns havn

Nordhavnshuset, Orientplads 1, Byggefelt 5.01, Grundvand og overfladevand til

Orientbassin, Københavns Havn

Sundkaj-Stubkaj, Grundvand fra boringer til Nordhavnen

Teglholmsgade 39, Karré L og M, Udgravning til kælder, Grundvand og lænsevand til

Teglværkshavnen, Fordgraven

Tilladelsesdato

2017-04-24

2017-04-27

2017-03-31

2017-05-16

2017-06-12

2017-07-19

2017-06-25

2017-11-20

Slutdato

2048-01-31

2019-07-01

2019-03-31

2019-02-01

2018-06-01

2038-12-31

2018-07-01

Tilladt volumen,

2.500

60.000

90.000

Vandområde

Marin

Fersk

Kommentarer

30-årig tilladelse

Udledningspunkt flyttet ift oprindelig tilladelse på dok.nr. 2017-0120260-3

Ansøger

max. 100 m3/time

HOFOR

80.000

330.000

Marin

max. 100 m3/time

Tilladelsen er revideret med samme volumen (85.000 m3) men nyt udledningspunkt, sagsnr. 2017-0299812-

Meddelt på mail med samme vilkår som tilladelse 2016-0334464

190

2018-08-15

130.000

Marin

Churchillparken 7, Frihedsmuseet, Oppumpet grundvand via HOFORs regnvandsledning til

udledningspunktet UØ38 i Yderhavnen

Tilhørende tilslutningstilladelse meddelt samtidig til Slots- og Kulturstyrelsen (2017-0267012-34) for

afledning til HOFOR’s eksisterende regnvandsledning i forbindelse med nødafledning af oppumpet

grundvand, som udledes til Yderhavnen via udledningspunktet UØ38.

2017-0245334-1

2017-0299812-3

2017-0376521-6

Kronløbsbassinet i Københavns Havn

Nordhavnshuset, Orientplads 1, Byggefelt 5.01, Grundvand og overfladevand til

Sundmolen Byggefelt 5.05, Sundkajen, Overfladevand og evt. grundvand til

2017-06-26

2017-09-27

2017-11-28

2018-04-15

2017-12-31

2019-01-31

75.000

85.000

Marin

Orientbassin Københavns Havn

Sluseholmen, Lone Kellermans Vej, Kanaludgravninger, Lænsevand og sekundært

grundvand til Sydhavnen

Sundmolen, Sundkaj 39, Byggefelt 5.02, Byggegrube med udgravning til kælder,

Tilladelsen er oprindeligt meddelt med udledning til Orientbassin (sagsnr. 2016-0309670), men revideres til

udledningspunkt ud for byggefelt 5 05 i Kronløbsbassin

Revideret tilladelse

95.000 m3

Revideret, sagsnr. 2018-0325711-20, yderligere arbejder, 50.000 m3

Oprindelig tilladelse 2016-0388944-3

2017-0393164-8

2015-0275500-23

2016

Streethall, Ørestads Boulevard 53, Afvanding af sandpude udlagt på byggeplads til Nordre

Landkanal

AFSLAG

Overfladevand og grundvand til Orientbassin

2018-01-10

2019-08-31

75.000

Marin

2016-01-11

Fersk

Sandpude skal afvandes forud for udgravning og støbning i forbindelse med fundamenter for kommende

idrætslethal ”Ørestad Streethal”.

Sag sat i bero, da vandprøver ikke kunne overholde udlederkrav. Ansøger går videre med en ansøgning

om tilslutning til kloak - når denne anlægges af HOFOR. Såfremt vandprøver efter en periode med

afledning til kloak kan overholde udlederkrav til recipient genoptages sag om midlertidig udledning.

Vestergaard Nielsen A/S

2016-0067240-3

2016-0214058-2

2015-0229897-12

2016-0053412-8

Alliancevej 2-12, Teglhusene, Byggefelt A, Grundvand og lænsevand til Sydhavnen

Renseanlæg Lynetten, Etablering af nyt forristehus og råspildevandsledninger til

eksisterende ristebygning, Grundvand og lænsevand til Yderhavnen, Øresund

Sundmolen, Nordhavn, Kølevand til Orientbassin

Oceankaj, Grundvand fra prøvepumpning for varmepumpeanlæg til Skudeløbet, Nordhavn

2016-04-08

2016-05-04

2016-02-11

2016-05-13

2016-12-31

2017-02-01

Permanent

2017-03-01

30.000

6.000

Marin

Tilladelsen er senere forlænget og øget med 20.000 m3 til 50.000 m3, jf. sagsnr. 2016-0391571-3

BIOFOS

Max. 3.700 m3/time

varmepumpe ved nye krydstogtsterminaler

Se også sagsnr. 2017-0000520 og 2016-0011850-8

HOFOR

5.600

Marin

To prøveboringer med pumpeforsøg for dybtliggende grundvand (90-115 m.u.t.) under Oceankaj til brug i

HOFOR

2016-0061233-3

2016-0217285-1

2016-0067524-13

2016-0264168-3

2016-0261582-3

2016-0244296-24

2016-0269869-36

2016-0283113-4

2016-0288003-1

2016-0305183-2

2016-0298035-2

2016-0279123-6

Etablering af rørbassin, Grundvand og vand fra byggegrube til Damhusåen

Sundmolen Vest, Klubiensvej 9, Byggemodning etape 2, Grundvand til Kronløbsbassin

Amagerværket, Overfladevand og drænvand til yderdelen af Margretheholm Havn

Prøvestenen, B-vej 4, Vask af granitskærver, indtag og udledning af havvand til Øresund

Stigbordene 3 og Otto Brendenburgsvej 14A, Grundvand og byggegrubevand til kanaler

Nordhavn

2016-03-18

2016-04-27

2016-04-21

2016-07-08

2016-07-21

2016-07-22

2016-08-15

2016-08-16

2016-08-24

2016-09-02

2016-09-07

2016-09-23

2016-12-31

2016-09-30

2017-08-01

2018-09-30

2017-01-22

2017-03-17

2017-02-01

2016-11-30

2016-09-16

2016-11-01

2017-07-01

83.500

.600

550

1.000

92.000

70.000

140

4.000

40.000

200

Fersk

Marin

Se også sagsnr 2016-0217285-1 med tilføjet udledningspunkt

Forlængelse af tidligere tilladelse, sagsnr. 2013-16217 med nye udledningspunkter

Muligvis forlænget senere, jf. sagsnr. 2017-0135449

Lænsepumpning eller simpel dræning for tørholdelse af anlægsarbejde

Forlængelse af tidligere tilladelse, sagsnr. 2013-16217 med nye udledningspunkter

HOFOR

HOFOR/AMV

Dansk Natursten A/S

ved Sluseholmen

Islands Brygge 54, Byggefelt E, Grundvand og byggegrubevand til Sydhavn hovedløb

tørholdelse af udgravningstracé

Scherfigsvej, Prøvepumpning, Grundvand til Svanemøllebugten

Enghave Brygge, Omlægning af fjernvarmeledninger, Grundvand og lænsevand for

Condor Islands Brygge P/S

Sugespidsanlæg og dykpumper

HOFOR

MOE A/S

ATP Ejendomme

HOFOR

Energinet.dk

Marmormolen, Marmorvej 20, Grundvand fra prøvepumpning til Frihavnen

Kraftværksvej 37, Amagerværket, Nedgravning af brønde og kølevandskanal, Grundvand

og lænsevand til Yderhavnen Margretheholm Havn

Nokken Strandvej, Omlægning af gas- og elledninger, Grundvand og lænsevand til

Sydhavnen hovedløb

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 98

Sagsnummer

2016-0255010-10

2016-0279110-19

2016-0336481-2

2016-0334464-2

2016-0350920-4

Sagstitel

Artillerivej 186, Udgravning til ventilarrangement m.m., Grundvand og lænsevand til

Sydhavnen hovedløb

Elværksvej, Omlægning af gas- og elledninger, Grundvand og lænsevand til

Ørestads Boulevard 41, Etablering af domicil, Grundvand og byggegrubevand til Nordre

Landkanal

Stubkaj og Sundkaj, Prøvepumpning i boringer, Grundvand til Kronløbsbassinet,

Københavns Havn

Belvederekanalen, Frederiksholmsløbet

Tilladelsesdato

2016-09-14

2016-10-28

2016-10-14

2016-10-13

Slutdato

2016-11-20

2017-02-01

2017-06-30

2016-12-01

2019-10-30

Tilladt volumen,

50.000

100.000

50.000

4.800

3.700.000

Vandområde

Marin

Fersk

Marin

Kommentarer

Ansøger

Energinet.dk

Skanska

Kronløbsøen Projekt P/S

Vigen, Artillerivej Syd, Islands Brygge, Havnevand, Afgørelse om, at tilladelse ikke er

nødvendig for udledning til Sydhavnen

Vand fra badestedet, der skal åbne til den kommende badesæson 2017 skal midlertidigt ledes tilbage i

havnen (400 l/s) via en rørledning på grund af etablering af byggeplads på stedet.

Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at der ikke er en forureningsrisiko og at der

2016-0235240-11

Artillerivej Syd, Vigen, Etablering af bygværker og slusedæmning, Grundvand og

lænsevand til Sydhavnen hovedløbet

AFSLAG

2016-06-15

Marin

således ikke har behov for en egentlig tilladelse. Udledningen vurderes således forenelig med de

Ansøgning om å

fornyelse af tilladelse, som ikke blev taget i brug indenfor tidsrammen, jf. sagsnr. 2015-

0102245-4.

Da miljøkvalitetskravene ikke vurderedes til at kunne overholdes i det oppumpede grundvand og

lænsevandet ud fra de foreliggende vandanalyser, blev der givet afslag på ansøgningen, jf. mail til Jørgen

2016-11-14

2017-12-31

75.000

Marin

Maag Andersen, GEO, d. 13. juni 2016. Rådgiver Jørgen Maag Andersen har herefter (d. 14. juni 2016)

ansøgt på vegne af bygherre om tilslutning til kloak

HOFOR

2016-0354897-11

Kraftværksvej 37, BIO4, Etablering af blokbygning, havneanlæg og flistunnel, Grundvand,

lænsevand og vand fra etablering af jordankre til yderdelen af Margretheholm Havn

2016-0388944-3

2016-0431901-3

2016-0431955-3

2016-0416006-1

2016-0391571-3

2016-0067670-26

2016-0309670-12

Sluseholmen, Lone Kellermans Vej, Kanaludgravninger, lænsevand og sekundært

grundvand til Sydhavnen

Kalvebod Fælled, Else Alfelts Vej, Richard Mortensens Vej, Robert Jacobsen Vej - By &

Havn Grund og overfladevand

Kalvebod Fælled, Else Alfelts Vej, Richard Mortensens Vej, Robert Jacobsen Vej - By &

Havn, Grund og overfladevand

Strandvænget, Boringer for geotekniske forundersøgelser, Grundvand til

2016-12-06

2016-12-08

2016-12-09

2016-12-13

2016-12-16

2016-06-20

2016-11-28

2017-09-01

2018-12-02

2018-12-03

2017-12-31

2017-02-01

2016-11-01

2017-12-31

55.000

2.500

50.000

13.600

75.000

Marin

Fersk

Marin

95.000 m3 og senere revideret, sagsnr. 2018-0325711-20, 50.000 m3

Ansøger er blevet bedt om at indsende supplerende oplysninger om vandkvalitet for behandling af

ansøgning

Samme sag som 2016-0431901

Tilslutningstilladelse er meddelt

Forud for etablering af afspærringsbrønd for Strandvængets Pumpestation

Forlængelse og forøgelse af sagsnr. 2016-0067240-3

HOFOR

Revideret med nyt udledningspunkt men samme volumen i 2017, sagsnr. 2017-0245334-1

Forlænget, sagsnr. 2017-0376521-6

Svanemøllehavnen

Alliancevej 2-12, Teglhusene, Byggefelt A, Grundvand og lænsevand til Sydhavnen

Kraftværksvej 37, Nedgravning af brønde, Grundvand og lænsevand til yderdelen af

Margretheholm Havn

Sundmolen Byggefelt 5.05, Sundkajen, Overfladevand og evt. grundvand fra byggegrube til

Kronløbsbassinet i Københavns Havn

2015

Nordhavn Station, Metrobyggeplads, Overskydende grundvand til Orientbassin

Nordhavn Station, Metrobyggeplads, Overskydende grundvand fra 4-dages pumpetest i

Nordhavn, Metrobyggeri, Afværgeanlæg i Århusgadekvarteret, Grundvand til Københavns

Havn

Nordbassin Yderhavnen

boring PCR02 i Trelleborggade til Orientbassin

2015-0105799-1

2015-0079604-11

2015-0128085-3

2015-0004837-4

2015-0016938-3

2015-0041551-19

2015-0048126-3

2015-0071069-3

2015-0094488-4

2015-0092868-2

2015-0034194-39

2015-0073012-5

2015-0087055-4

2015-0086678-4

2015-0102245-4

2015-06-16

2015-04-21

2015-06-19

2015-01-26

2015-02-02

2015-07-24

2015-03-02

2015-04-08

2015-05-06

2015-04-30

2015-06-03

2015-05-21

2015-05-04

2015-05-26

2015-06-11

2019-12-31

4.800

2019-12-31

2015-06-01

2015-04-15

2016-12-15

2015-06-15

2015-08-31

2015-10-31

2015-10-15

2016-06-01

2017-01-31

2016-06-01

2017-05-01

2015-12-15

450.000

73.000

90.000

560.000

12.000

15.000

55.000

10.368

100.000

95.000

15.000

Marin

Fersk

Marin

Se også supplerende mail af 10/-2015 på 2015-0105799-6

MetNord JV I/S

KPC

Copenhagen International School

Byggefelt 1.10 Nordhavnen, Udgravning til ny boligkarré, Grundvand og lænsevand til

Levantkaj 4-14, Fundamentsudgravninger, Indsivet havvand og grundvand samt

overfladevand til Orientbassin, Nordhavn

Frederikskaj 2, Fordgrunden, Opførelse af boligblokke, Grundvand og lænsevand til

lænsevand til Sluseløbet Københavns Havn

Arena bykvarter i Ørestad, Center Boulevard-Hannemanns Alle, Overfladevand fra

Fordgraven, Teglværkshavnen

Sluseholmen 12-14, Udgravning til pumpebrønd og anlæg af kloakledning, Grundvand og

Meddelt tidligere, 4. marts 2015, men blev ikke taget i brug og projektet har ændret sig siden

Danica

Københavns Ejendomme

By&Havn

Grundejerforeningen Artillerivej Syd

Vandet opsamles og renses i særligt filter inden udledning.

Tilladelsen udløb den 1/6-2016….fornyet? Hvor er rapporteringen?

Etablering af presseskakt for tunnelboremaskine for Østerbrotunnelen ved Lautrupkaj

Vandet opsamles og renses i særligt filter inden udledning.

Tilladelsen udløb den 1/6-2016 fornyet? Hvor er rapporteringen?

HOFOR

Artillerivej Syd, Udgravning af Øvre Vig, Grundvand og overfladevand fra byggegrube til

Rensning af skibsskroge med HullWiper i Københavns Havn, GAC EnvironHull Ltd

Sydhavnen hoveløbet

byggegrubbe til eksisterende grøftesystem på Kalvebod Fælled

Ørestad, Anlæg af cykelstibro over Øresundsmotorvejen ved Ove Arups Vej, Grundvand til

Nordre Landkanal

Østerbrotunnel, Vand, Kalkbrænderihavnsgade 32-34, Grundvand til Kalkbrænderihavnen

Rensning af skibsskroge med Hull-cleaner i Frihavnen, Mermaid Marine Service ApS

Herjedalgade 3, Ny Pumpestation Kløvermarksvej, Grundvand til Øresund

Artillerivej Syd, Vigen, Etablering af bygværker og slusedæmning, Grundvand og

lænsevand til Sydhavnen hovedløbet

HOFOR

Udledningstilladelsen blev ikke taget i brug og i forbindelse med efterfølgende ansøgning om fornyelse af Grundejerforeningen Artillerivej Syd

tilladelsen, jf. sagsnr. 2016-0235240 blev ansøgningen afvist med baggrund i vandkvaliteten

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 99

Sagsnummer

2015-0109637-4

Sagstitel

Kløverparken, Kløvermarksvej 80, Nedgravning af bygasledning, Grundvand og lænsevand

til Østhavnen

Tilladelsesdato

2015-05-26

Slutdato

2015-07-31

Tilladt volumen,

170.000

Vandområde

Marin

Kommentarer

Ansøger

I tilladelsen er der angivet 70.000 m3, men det er senere ændret til 170.000 m3 efter ansøgning fra HOFOR HOFOR

CMB bad HOFOR om at stoppe udledningen den 8. juli da vandet ikke kunne overholde kravværdierne for

en del stoffer, men dette skete først den 15. juli.

Der blev udledt i alt 129.123 kubikmeter vand til havnen, hvoraf 10.386 kubikmeter vand blev udledt efter

d. 8. juli.

2015-0113286-9

2015-0114814-5

2015-0120145-4

2015-0128257-3

Vestre Teglgade 16-20, Teglholmen, Etablering af fundamenter i byggefelt F, Grundvand

og lænsevand til Frederiksholmsløbet

Frederiks Brygge, Belvederegade, Byggefelt A, Grundvand og overfladevand til

Frederiksholmsløbet

Helsinkigade 29, The Silo, Udgravning til kælder, Grundvand og lænsevand til

2015-05-27

2015-07-07

2015-06-22

2015-07-31

2016-01-01

2015-11-30

2016-05-15

90.000

30.000

250.000

33.000

Marin

Kronløbsbassinet

Artillerivej Syd, Udgravning af Vigen Syd, Grundvand og overfladevand til Sydhavnen

hovedløbet

AFSLAG

I tilladelsen er der angivet et max. på 90.000 m3. Der er efterfølgende ansøgt om udvidelse til 250.000 m3,

hvilket fremgår af 2015-0152460-12

CMB har den 31. juli 2015 oplyst ansøger om, at vi ikke kan meddele en tilladelse til at udlede oppumpet

grundvand til Sydhavnen, fra byggegruben Vigen Syd, men at de i stedet er nødt til at lede vandet til kloak

indtil de kan påvise, at den anvendte rensning er tilstrækkelig til at overholde miljøkvalitetskravene. Dette

er baseret på analyseresultater fra en allerede eksisterende udledning fra samme område til havnen, jf.

sagsnr 2015 0102245

2015-0136311-3

2015-0031124-9

2015-0119663-7

2015-0155310-2

2015-0174083-1

2015-0163122-3

2015-0169349-3

2015-0107849

2014-0207588-29

2015-0192831-4

2014-0258572-7

2015-0228989-7

2012-144645-18

(Mail)

Thorvald Borgs Gade, Islands Brygge, Nedgravning af brønde og ledning til havneudløb for

vejvand og tagvand, Grundvand og overfladevand

Amager Strandvej 112, Opførelse af boligbyggeri "Strandgården", Grundvand til Øresund

nord for Amager Strandpark

Århusgadekvarteret, Byggefelt 1.12, Udgravning til kælder og teknikrum, Grundvand til

Nordhavnen

Århusgadekvarteret, Sandkaj 1.05, Grundvand til Frihavnen Nordhavnen

Frihavnen Nordhavnen via UØ259

Marmorvej 7A-17C, Etablering af kældre, Grundvand og lænsevand til Nordbassinet

2015-07-01

2015-08-12

2015-06-22

2015-07-14

2015-07-22

2015-07-20

2015-08-06

2015-07-15

2015-02-18

2015-09-17

2015-12-08

2015-12-07

2015-08-24

2015-11-15

2016-04-01

2015-08-31

2016-02-01

2016-01-31

2016-02-28

2016-07-01

2015-09-30

2016-06-01

2015-12-31

2016-12-31

2016-06-15

30.000

90.000

3.000

92.000

80.000

20.000

22.500

40.000

900.000

8.000

90.000

75.000

Marin

Udledningen blevet stoppet den 29/9 fordi udlederkravene ikke kunne overholdes efter skærpelse af

kravværdierne - vandet er i stedet afledt til kloak

Fornyelse af tidligere tilladelse fra september 2014 med skærpede udlederkrav

Kongens Enghave, matr.nr. 35a, Udgravning til kloak- og tagvandsledningsnet, Grundvand

til Frederiksholmsløbet Sydhavnen

Islands Brygge 38-40, Udgravning til parkeringskælder, Grundvand og overfladevand til

Sydhavnen hovedløbet

Fiskerihavnsgade 6, Enghave Brygge, Etablering af Boligø C - Kærholm, Fortrængt

havnevand til Sydhavnen

Larsens Plads og Sankt Annæ Plads, Etablering af kølevandledning og skybrudsledning,

Grundvand og lænsevand til Kvæsthusgraven Københavns Havn

Sluseholmen Syd, Ved Stigbordene 3, Karré T, Etablering af kloakker og dræn, Terrænnært

Fortrængt havnevand i forbindelse med opfylning af jord indenfor spuns

Sankt Annæ Plads Selskabet (SAS) er ansøger på fase 3 - der er derfor meddelt to ens tilladelser til hhv

HOFOR og SAS. Tilladelserne er blevet forlænget undervejs fra den 31/1-2016 til den 1/6-2016.

HOFOR

Sankt Annæ Plads Selskabet

grundvand og overfladevand til Sydhavnen hovedløbet

Sundmolen, Byggefelt 5.03, Kælderudgravning, Grundvand og overfladevand fra

byggegrube til Kronløbsbassinet

Teglholmsgade 39, Karré K, Udgravning til kælder, Grundvand og tilledt vand til Sydhavnen

Frederiksholmsløbet

Amagerværket, Geotermianlæg, Ekstraordinær udledning af geotermivand i forbindelse

med oprensning af boringen

1. beroperiode: Rådgiver blev meddelt at vandet ikke var rent nok til udledning og at CMB skulle se en

repræsentativ vandprøve før vi kunne give tilladelse til udledning

Er en del af en gammel tilladelse fra 2004 og 2007. Derfor har sagen ikke fået nyt sagsnr.

Permanent udledningstilladelse fra 2007 er den gældende.

HOFOR

Geotermianlægget kører normalt uden udledning af grundvand (geotermisk vand). Kun i særlige tilfælde

udledes til kølevandskanalen ved Amagerværket – fx ved opstart af anlægget. I den permanente tilladelse

til udledning af geotermivand via Amagerværkets kølekanal tillades udledt en årlig vandmængde på

250.000 m3 (jf. seneste vilkårsændring 12. februar 2007).

Der er i årene 2011-13 blevet udledt mellem 68.000 m3 og 165.000 m3.

Vandet er både meget varmt og meget saltholdigt.

Tilladelsen er givet med baggrund i, at der sker en fortynding af det oppumpede grundvand i

kølevandskanalen.

HOFOR har den 16/12-2015 anmodet om, at gældende udledningstilladelse til skyllevand fra det

Geotermiske Demonstrations Anlæg Amager (GDA) trækkes tilbage idet der i forbindelse med en

oprensning af geotermianlægget, blev konstateret høje koncentrationer og aflejringer af lettere radioaktivt

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 100

Bilag 4 - Virk. Kap5 (ark 2)

Sagsnummer

Sagstitel

2019

By&Havn, Nyttiggørelse af overskudsjord til opfyldning af ØTC-bassin i Nordhavn,

Fortrængt vand fra bassin til Øresund

OJT Tankstore, N-Vej 3, Prøvestenen, Overfladevand fra tankgårde med mineralolieoplag

samt vand fra dræn af tanke og afskylning af tankvogne til Københavns Havn, Øresund via

Prøvestenens fælles regnvandssystem

OJT Tankstore, Anlæg 2, G-Vej 3, Prøvestenen, Overfladevand fra befæstet plads til

Københavns Havn, Øresund via Prøvestenens fælles regnvandssystem

Tilladelsesdato

Slutdato

Tilladt volumen,

Vandområde

Kommentarer

Ansøger

2018-0257435-9

2019-06-03

Når bassinet er fyldt op

Marin

2018-0151442-45

2019-03-22

Permanent

Marin

Miljøgodkendelse for nyttiggørelse af ikke-farligt affald, K206

Bassinet forventes at være fyldt op i 2021

Forventet udledning er ca. 320.000 m3

By & Havn

Sandfang/olieudskiller uden alarm.

Emissionsgrænser er sat til grænseværdier for tilslutning til spildevandskloak med

afledning til renseanlæg.

Prøvetagningsfrekvens sat til max. 1 pr. år.

Kun regnvand fra udendørs befæstet plads uden opbevaring af kemikalier - al

opbevaring foregår indendørs. Forventet ca. 160 m3/år. Ingen vilkår til afledning af

regnvand til fællesledning.

OJT Tankstore ApS

2018-0205235-71

2019-07-03

Permanent

Marin

OJT Tankstore ApS

(Flux Water A/S)

2017-0259917-16

Oiltanking Copenhagen, S-Vej 4, Prøvestenen, Overfladevand fra tankgårde og befæstede

arealer til Københavns Havn, Øresund via Prøvestenens fælles regnvandssystem

2019-12-06

Permanent

Marin

Se også 2017-0002428-1 (anlæg 3 opbevaring forud for behandling i anlæg 2)

Sandfang/olieudskiller samt for overfladevand fra tankgårde også afspærringsventil.

Emissionsgrænser er sat til grænseværdier for tilslutning til spildevandskloak med

afledning til renseanlæg.

Prøvetagningsfrekvens sat til max. 1 pr. år.

Forventet ca. 270.000 m3/år

Tilladelsen trådt i kraft efter frakobling af vand fra RGS' depot den 19. februar 2020.

Se også sagsnr. 2015-0291872 og 2015-0291874

Oiltanking GmbH

2017-0003420-64

2018

KMC, Selinevej, matr.nr. 917 Sundby Overdrev, Overfladevand samt drænvand og perkolat til

Kalvebodløbet via Pumpestation Midt

Ragn-Sells A/S, L-Vej 3, Prøvestenen, Overfladevand fra vejarealer med oplag af produkter

til Københavns Havn, Øresund via Prøvestenens fælles regnvandssystem

2018-12-19

Permanent

Marin

KMC Nordhavn

2017-0007265-53

2018-09-04

Permanent

Marin

2017-0316550-10

SMOKA I/S, U-Vej , Prøvestenen, Tagvand og overfladevand fra vejarealer til Øresund via

Prøvestenens fælles regnvandssyste

-0 -30

Per anent

Marin

Påbud om spildevandsvilkår i forlængelse af ny miljøgodkendelse, sagsnr. 2017-0007265- Ragn-Sells A/S

20.

Sandfang/olieudskiller og emissionsgrænser svarende til miljøkvalitetskrav for metaller

men ikke for de organiske forureninger - olie er også høj. Månedlige stikprøver (har haft

problemer med at overholde emissionsgrænser på den tidligere adresse på Prøvestenen

Tagvand og overfladevand fra vejarealer på sydlige område og omkring bygning 110

ledes til regnvandsledninger i U-Vej og P-Vej via sandfang/olieudskiller.

Kun i nødstilfælde (> 10-15 l/s i pladsens afløbssystem) ledes overfladevand fra den

nordlige del til regnvandsledning i T-Vej efter opstuvning., ellers til spildevandskloak.

Afledning via sandfang/olieudskiller.

Emissionsgrænser til regnvandsledninger svarende til tilslutning til spildevandskloak.

Tag- og overfladevand fra den østlige og vestlige del ledes til spildevandskloak.

Prøvetagningsfrekvens sat til max. 1 pr. år.

I/S Amager Ressource Center

2017-0243872

2017

Sydhavn Genbrugsstation, Bådehavnsgade 50, Overfladevand fra kørearealer og øvrige

arealer til Kalvebodløbet

Miljøgodkendelsen revurderes i 2020 grundet BAT-konklusioner, se 2019-0309641-8

2017-08-16

Permanent

Marin

Overfladevand fra arealer med både eller åbne containere med jern- og metalaffald skal I/S Amager Ressource Center

afledes til spildevandskloak.

Overfladevand til regnvandskloak afledes via sandfang/olieudskiller.

Der er ikke fastsat emissionsgrænser for overfladevand, som ledes til regnvandskloak,

men i vurderingen står, at man i forbindelse med kommende tillæg til miljøgodkendelsen

vil se på relevante parametre og grænseværdier for disse.

Vilkår for afledning af regnvand og spildevand fra plads/tankgårde via olieudskiller, men OJT Tankstore ApS

uklart om der er tale om to vandstrømme eller kun til regnvandssystem.

Emissionsgrænser svarende til tilslutning til spildevandskloak.

Byggemodning af 4 arealer fra det tidligere Prøvestensdepot, som udlejes til

Copenhagen Malmö Port

virksomheder.

Krav om, at nye virksomheder skal ansøge om tilslutning med eventuelle krav om

yderligere rensning

Teglholm Park P/S

Udlederkrav svarende til miljøkvalitetskrav med tilføjede baggrundskoncentrationer for

visse metaller.

Krav om ugentlige kontrolprøver.

I/S Amager Ressource Center

Lidt uklart om udledning sker direkte eller via HOFOR/B&H ledning (Amager Bakkes

regnvandsledninger) - udledningspunkt er ikke præciseret med koordinater.

Udlederkrav svarer til daværende miljøkvalitetskrav med tilføjede baggrundsværdier for

visse metaller - men kontrolperiode er ikke angivet. Kontrolfrekvens efter det første år er

uklar.

Revurderet miljøgodkendelse inkl. tillæg fra marts 2016.

Der udledes kun til regnvandsledning ved overløb i forbindelse med ikke nærmere

definerede "massive" regnhændelser, jf. vilkår 32.

V&B er ved at revurdere godkendelsen igen og de vil sandsynligvis også fremover få

tilladelse til at udlede, men under helt andre vilkår, jf forhåndsdialog på 2019-0110168

Sten & Grus Prøvestenen A/S

2017-0002428-1

OJT Tankstore, Anlæg 3, G-Vej 3, Prøvestenen, Overfladevand fra tankgård til Københavns

Havn, Øresund via Prøvestenens fælles regnvandssystem

2016

UPS arealet på Prøvestenen, Overfladevand via 4 udløbspunkter til Københavns Havn,

Øresund

Teglholmen 12-14, Kajudvidelse ved nyttiggørelse af lettere forurenet jord, Fortrængt

havvand i forbindelse med opfyldning bag spuns til Teglværkshavnen, Sydhavnen

ARC’s Omlastestation, Kraftværksvej 25-27, Overfladevand fra oplagsplads for balleteret

plast og andre udendørs arealer til Ydre Margretheholm Havn, Øresund

2017-02-01

Permanent

Marin

2015-0269526-7

2016-04-01

Permanent

2016-0252892-2

2016-09-07

2019-01-01

30.000

Marin

2015-0082144-3

2016-05-12

Permanent

Marin

2014-0228390-34

Sten & Grus, B-Vej 8, Prøvestenen, Overfladevand fra oplag af jord og affald til Øresund via

Prøvestenens fælles regnvandssystem

2016-03-04

Permanent

Marin

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 101

Sagsnummer

Sagstitel

2015

H.J. Hansen, B-Vej 14, Prøvestenen, Overfladevand fra afvanding af oplagsplads til Øresund

Tilladelsesdato

Slutdato

Tilladt volumen,

Vandområde

Kommentarer

Ansøger

2014-0129526-10

2015-02-05

Permanent

Marin

Udledning direkte til Øresund - udledningspunkt er ikke præciseret med kordinater.

Høje emissionsgrænser til kobber, zink, kviksølv, chrom, arsen, cadmium og bly samt

mineralsk olie - krav om sandfang/olieudskiller og sandfilter. Kvartalsvise stikprøver

udtages efter olieudskiller.

Virksomheden har tidligere haft problemer med overholdelse af grænseværdier for

udledning af spildevand til havnebassinet.

Ophævelse af miljøgodkendelse af 4. juni 2015 grundet flytning af asfaltværk.

Tilslutning til fælles regnvandssystem via sandfang.

Høje emissionsgrænser til kobber, zink, kviksølv, chrom, arsen, cadmium og bly samt

mineralsk olie. Årlige kontrolprøver.

Overfladevand fra vaskeplads og plads for påførsel af slipmiddel afledes til

spildevandskloak.

Virksomheden ligger yderst på Prøvestenen og det er uklart om der udledes direkte til

d ll

i d t f ll

Revurdering af tidligere miljøgodkendelse for KEMIRA efter opkøb.

Oplagring af syrer og baser.

Kun vilkår til pH i overfladevandet og uklart om det gælder for overfladevand til

regnvandssystem eller kun for overfladevand til spildevandskloak fra tankgårde og

udleveringsplads

H.J. Hansen Genvindingsindustri 2027-12-06

A/S

2015-0003484-6

Super Asfalt, B-Vej 20, Prøvestenen, Tagvand og overfladevand fra befæstede arealer til

Prøvestenshavnen, Øresund via Prøvestenens fælles regnvandssystem

2015-10-27

Permanent

Marin

Super Asfalt A/S

2014-0095181-9

Brenntag Nordic, G-Vej, Prøvestenen, Tagvand og overfladevand til Københavns Havn,

Øresund via Prøvestenens fælles regnvandssystem

2015-02-10

Permanent

Marin

Brenntag Nordic A/S

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 102

Bilag 4 - HOFOR planlagt (ark 3)

Sagsnummer

2020-0080242-25

2017-0067276-7

Sagstitel

Strandvænget Pumpestation, Udledning af mekanisk

Startdato

Slutdato

Tilladt volumen,

Vandområde

Marin

Kommentarer

Tilladelsen er ikke taget i brug af HOFOR

Nyt byggeri i Tuborg Havn nødvendiggør omlægning af

spildevandstrykledning, Lynetteledningen

Tilladelsen er meddelt den 1. februar 2017

2020-05-13

renset spildevand til Øresund i forbindelse med

inspektion af forankring af Lynetteledningen

Strandvængets Pumpestation, Udledning af mekanisk 2017-03-01

renset spildevand til Øresund via U4 i forbindelse med

nybyggeri i Tuborg Havn

60.000

2017-03-31

290.000

Marin

2016-0416910-3

Strandvængets Pumpestation, Udledning af mekanisk 2017-02-01

renset spildevand til Øresund via U4 i forbindelse med

nybyggeri i Tuborg Havn

2017-02-28

290.000

Marin

Nyt byggeri i Tuborg Havn nødvendiggør omlægning af

spildevandstrykledning, Lynetteledningen

Tilladelsen er meddelt den 14. december 2016

2015-05-31

Fersk

Samme projekt som sagsnr 2017-0067276-7

Drikkevand til skylning og trykprøvning

2014-0266300-6

Ørestad Syd, Center Boulevard og motorvej, Etablering 2015-01-14

af ny vand- og fjernvarmeledning, Ledningsvand til

grøftesystem i Kalvebod Fælled

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 103

Bilag 4 - Regnvand (ark 4)

Sagsnummer

Sagstitel

2020

Enghave Brygge byggefelt G, Sivholm, Jane Addams Vej og Albert Schweitzers

Sydhavnen hoveløbet via kanalsystem

Etablering af udløbsbygværk i vandløbsbrinken til Nordre Landkanal fra Bella

Kvarter, BC-U2

Nordøstlige del af Bella Kvarter, BC-U2, Tagvand samt vejvand ved overløb til

Nordre Landkanal

Sundkrogsgade 23, Varmecentral, Overfladevand og vand fra omfangsdræn til

Kalkbrænderiløbet Nordhavn

Metroselskabet, Orientkaj Station, Overfladevand fra højbane og banerampe

under drift til Orientbassin via UØ246

Vej - Hverdagsregn fra ikke-trafikbelastede overflader samt drænvand til

Tilladelsesdato

Slutdato

Tilladt volumen,

Vandområde

Kommentarer

Ansøger

2019-0298933-16

2019-0324971-5

2020-0060467-5

2020-0015829-5

2020-0029710-14

2020-0047154-13

2020-0123730-28

2020-0177119-19

2020-01-10

2020-01-28

2020-04-17

2020-03-30

2020-02-24

2020-05-05

2020-06-19

2020-10-01

Permanent

Når anlægsarbejde

er afsluttet

Permanent

Til etablering af

ledningsnet

Permanent

endeligt

Marin

NPV A/S

Fersk

Anlægsarbejde

HOFOR

Er sandsynligvis knyttet til sagsnr. 2019-0314222

Fersk

Marin

Efter revideret projekt

HOFOR

Metroselskabet

Sluseholmen Syd, Overfladevand fra vejanlæg, cykelstier og fortovsarealer på

matr.nr. 368, 378, 382, 407 Kongens Enghave til bydelskanaler

Marmorvej 10-18, Regnbede med nedsivning for afvanding af stier, Nedsivet

overfladevand og overløbsvand til Mellembassinet Nordhavn

Farum cykelrute, Udledning og nedsivning af overfladevand til opland til

Utterslev Mose / Bademosen

Marin

Fersk

Vilkår om håndtering af "first-flush" med videregående rensning

Lovliggørelse af regnbede i en afstand af 25 meter til havnen med overløb til

Dani a Ejendo sselskab ApS

Pensiondan ark

Københavns Ko

une, MKB

regnvandskloak med udløb i Nordhavnen

2020-0132585-4

Teglholmsgade 12-14,Tag- og overfladevand samt drænvand til

Teglvørkshavnen, Københavns Sydhavn

2019

Rigshospitalet, Rent iltet drænvand til Sortedams Sø

Midlertidig gang- og cykelbro over Frederiksholms Kanal, Overfladevand til

kanal

Karré F, LyngHolm, Enghave Brygge, Tagvand til Sydhavnen

Sandkaj, Flydende aktivitetshus, Overfladevand til Nordbassin

Strandgade 7, Hotel Hilton, Tag- og overfladevand samt drænvand til

Inderhavnen

Vasbygade 5, Cirkuspladsen, CPH Highline, Stibrogrunden, Tag- og

overfladevand samt drænvand til Sydhavnen

2020-08-07

Permanent

Marin

Erstatter tidligere meddelt tilladelse, 2018-0337716 på grund af ændrede

tagnedløb

Teglhol

Park P/S

2018-0283836-4

2019-0046798-4

2019-0049007-11

2019-0084404-3

2019-0124355-21

2019-0170716-13

2019-0209981-24

2019-0223948-10

2019-0255912-1

2019-0255926-2

2019-0257282-3

2019-0124190-7

2019-01-25

2019-02-25

2019-03-25

2019-04-29

2019-09-18

2019-07-19

2019-09-19

2019-10-08

2019-11-19

2019-11-07

2019-05-14

Permanent

2021-05-01

Til etablering af

ledningsnet

Permanent

2020-12-31

2019-09-30

endeligt

0.000

Fersk

Marin

Vand fra omfangsdræn, max. 4 l/s

Forlængelse af tidligere tilladelse, sagsnr. 2015-0170363 og 2018-0106614

Efter afsluttet tilretning af ledningsnet overgår udledningen igen til

udledningstilladelse 2018-0302031

Region Hovedstaden,

Rigshospitalet

Realdania

NPV A/S

Marin

Fersk

Vand fra kørebaner og fortove på Theodore Roosevelts Vej (lige numre) og Jane

Adams Vej (ulige numre)

Vand fra kørebaner på George Marshalls Vej 1-33

Nedsivning via faskine og sivebrønd etableret indenfor en afstand af 25 meter til

By & Havn

ATP Ejendo

e A/S

Skanska Øresund A/S

NPV A/S

K/S Kærhol

Privatperson

HOFOR

Enghave brygge Boligø A, Tagvand og overfladevand til Tømmergraven og

kommende kanalsystem, Sydhavnen

Enghave Brygge boligø B, Tagvand og overfladevand samt drænvand til

Sydhavnen

Rødhalsgangen 18, HF Emdrupvænge, Nedsivning nær ved vandløbet

Søborghusrenden

Rødhalsgangen 17, HF Emdrupvænge, Nedsivning nær ved vandløbet

efter rensning i DPF-anlæg

Søborghusrenden

Asger Jorns Allé, Overfladevand fra vejarealer til Kalvebod Fælled via VA-U05

efter rensning i DPF-anlæg

Søborghusrenden

Indkøring af DPF-anlæg

Søborghusrenden

Nedsivning via faskine og sivebrønd etableret indenfor en afstand af 25 meter til

Forlængelse af tidligere tilladelse, sagsnr. 2019-0002973-2

Fersk

HOFOR

Forlængelse af tidligere tilladelse

0204935-3 og 2019-0257282-3

Lidt rod i dokumentnr., hedder 2019-0002973-2 i tilladelsen, se også sagsnr. 2018-

2019-12-10

Permanent*

Marin

Erstatter tidligere tilladelse, 2018-0000499-12

Metroselskabet

2019-0336402-7

Orientkaj Station, Overfladevand fra metroens stations- og teknikbygning

samt tidsbegrænset fra højbane til Orientbassin via UØ246

For forhåndsdialog se sagsnr. 2019-0167134 og 2017-0261882

Marin

Inklusive vejvand fra let trafikerede veje, Willy Brandts Vej

Er senere blevet permanent, sagsnr. 2018-0283836-4

Udledning af renset vejvand i testperiode for DPF, max. 60 l/s

Ejendo sselskabet Enghave Brygge

ApS

Region Hovedstaden,

Rigshospitalet

HOFOR

2017-0286201-4

2018-0153075-2

2018-0204935-3

2018

Enghave Brygge, Byggefelt E, Tag- og overfladevand samt drænvand til

Sydhavnen

Rigshospitalet, Udledning af rent iltet drænvand til Sortedams Sø - Midlertidig

tilladelse

Asger Jorns Plads, HOFOR, Frakoblet renset vejvand fra DPF til grøftesystem

på Kalvebod Fælled VA-U05

2018-01-09

2018-07-05

2018-09-17

Permanent

2018-10-31

2018-12-31

0.000

/år

Fersk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 104

Sagsnummer

2017-0364926-5

2017-0400904-5

2017-0412298-1

2018-0045753-5

2018-0045925-4

2018-0078334-2

2018-0111779-7

2018-0169176-16

2018-0219050-4

2018-0246855-3

2018-0307105-8

Sagstitel

Frederikssundsbanen mellem Husum Station og Fæstningskanalen, Regnvand

og drænvand til Fæstningskanalen via BD-bygværk UD-010936-H

Refshalevej 320, Tagvand og overfladevand fra bådeværft til Lynettehavnen,

Københavns Havn

Bellekvarterets østlige del, Tagvand og vejvand ved overløb til Hovedkanal

Ørestad City via BC-U3 og BC-U4

Teglholmen, Byggefelt R, Matr. 387o Kongens Enghave, Overfladevand til

Sydhavnen

Teglholmen, Byggefelt R, Matr. 387n Kongens Enghave, Overfladevand til

Tilladelsesdato

2018-01-30

2018-04-11

2018-03-26

2018-02-21

2018-05-18

2018-05-08

2018-09-21

2018-12-10

2018-10-02

2018-12-20

Slutdato

Permanent

2022-12-31

Tilladt volumen,

. 60

Vandområde

Fersk

Marin

Fersk

Marin

Kommentarer

max. 37 l/s

Ny bygning til bådeværft og administration

max. 530 l/s og 560 l/s ved 5 års hændelse

Ansøger

Banedan ark

Strö

HOFOR

C.W. Obel Ejendo

Dani a Pension

KPC Ejendo sad inistration

København Ko

une, Byens Fysik

a Vedligehold ApS

/år

ca 537 m3/år og ca 387 m3/år

Tagvand, gårdrum, terrasser, facader, vinduer, altaner

Tagvand, gårdhave, indskuds- og omfangsdræn, vejvand

I selve tilladelsen er angivet et forkert sagsnr., 2018-0097515-27

8 udledningspunkter samt linjedræn med 1-2 udledningspunkter

Erstatter tidligere meddelt tilladelse 2016-0234310-12

Ti nye udløbspunkter fra piers N, O, P, S og T

Bygningsdræn, tagvand, facader, terrasser, betonfliser på ikke-trafikbelastede

tilstrækkelig

Tagarealer, parkeringsplads, befæstede arealer uden trafik og lege-/græsarealer

med permeable belægninger

Svar til ansøger om, at tilladelse ikke er nødvendig - tekst i byggetilladelse er

Sydhavnen

Sundkrogsgade 22, Comwell Hotel Nordhavn, Overfladevand og drænvand til

"Frokostkanalen" i Nordhavnen

Lille Langebro, Overfladevand til Inderhavnen ved Langebrogade

Teglholmen Østkaj 110, 5 piers, Tag- og overfladevand samt drænvand til

Teglværksløbet, Sydhavnen

Havneholmen 20, husbåd, Tag- og overfladevand

Enghave Brygge, Landvindingsgade 14, Midlertidig skole, Overfladevand til

Belvederekanalen, Københavns Havn

Sydhavnen

Sluseholmen 5, Karré L, Tag- og overfladevand samt drænvand til Fordgraven,

KPC Ejendo sad inistration

Privatperson

Københavns Ko

une,

Økono iforvaltningen

Bygningsstyrelsen

2017-0394801-14

2018-0070929-9

Strandgade 100, Overfladevand fra indkørsel og parkeringsareal til

Christianshavns Kanal, Københavns Havn

Kraftværksvej 37, Amagerværket BIO4, Overfladevand fra midlertidig

2018-01-21

2018-04-11

Permanent

2018-12-31

6. 00

Marin

Afvanding under opførelse af BIO fre til etablering af tag. Afvanding fra det

færdiudbyggede anlæg er indeholdt i tillægsgodkendelse til værkets iljøgodkendelse,

eddelt den / - 0 af iljøstyrelsen

Oprindelig ansøgning i 2016-0255325

HOFOR

2017-0000701-60

2017-0000909-25

2017-0000504-52

2017-0001281-20

2017-0091550-3

2017-0099280-80

UED31) til Ø

2017

Cylindervej og Dieselvej, Overfladevand fra veje og parkeringsarealer til

afvanding af betondæk for flislagre (UEB10 og UEB20) og flistunnel (UED30

og cykelsti til Frederiksholmsløbet Sydhavnen

Enghave Brygge, Byggefelt C, Kærholm, Overfladevand fra tage, befæstede

arealer og lille vej til Sydhavnen hovedløbet

Krudtløbsvej 12, Matrikel nr. 601, Christianshavns Kvarter, Tag- og

F d ik h l løb t S dh

Alfred Nobels Bro over Frederiksholmsløbet, Overfladevand fra vej og gang-

UØ151, UØ152, UØ153, UØ154 i fremtidige kanaler på Teglholmen og i

2017-01-10

2017-03-13

2017-01-06

2017-02-14

2017-02-27

2017-07-06

Permanent

Marin

Beregnet 2.825 m3/år og max. 131 l/s ved 5 års regn

2016-0423021

Oprindelig sag, 2016-0292240

Vandet renses gennem sandfang og olieudskiller

HOFOR

København Ko

NPV

Byggeselskab Mogens de Linde

HOFOR

une, Byens Fysik

overfladevand til Søminegraven Københavns Havn

Ved Slusen 10, Tagvand og overfladevand fra ikke-trafikbelastet areal og P-

plads samt drænvand til Sydhavnen

Kastellet, Delmængde af overfladevand fra bygninger og belægninger ved

hverdagsregn og skybrud til Yderhavnen

Tagvand og overfladevand fra betonfliser i gårdrum

Kombination med eksisterende udledning af overfladevand til Kastelsgraven. Krav

om, at "First-flush" vand, 20 l/s, pumpes til kloak.

Forsvarsministeriets

Ejendomsstyrelse

Der er i forbindelse med etableringen af udløbsledning og bygværk meddelt en §

27-tilladelse til påvirkning af forurenet sediment, 2017-0311936-2

2017-0126916-5

2017-0134986-1

Richard Mortensens Vej 84A, P-hus, Overfladevand fra gårdrum og

udenomsarealer uden trafikbelastning til søområde i Ørestad Syd

Regnvandsbassiner ved Vigerslevparken, Overfladevand og drænvand fra

baneareal og motorvej samt tag- og overfladevand fra boligområde til

Damhusåen via udledningspunkt UD25 beliggende nord for Holbækmotorvej

2017-0214421-3

Ørestad, Bella Kvarter vest for Center Boulevard, Tagvand og vejvand til

Pumpekanal I på Kalvebod Fælled via udløbspunkt UN13

2017-05-17

Permanent

27.000

Fersk

2017-05-10

2017-04-10

Permanent

Fersk

max. 50,7 l/s

By & Havn

Overløb fra fælles regnvandsbassin for Hvidovre og København, som skal modtage HOFOR

regnvand og drænvand fra Banedanmark, Vejdirektoratet og HOFOR.

max. 2 l/s ved 5 års regnhændelse

Se også 2016-0310497

Mindre vand fra trafikbelastede veje end i tidligere tilladelse. Tagvand fra sydlige

Udledning af trafikbelastet overfladevand sker kun ved overløb fra

sedimentationsbassin ved større regnhændelser.

max. 490 l/s ved 5 års regnhændelse

og sydvestlige del af Bella Kvarter og vejvand fra mindre vejareal i den nordlige del.

HOFOR

2017-0200232-1

2017-0192478-5

2017-0191060-3

Byhusene, Ørestad, Tagvand fra grønt tag med LAR til Hovedkanal Syd

Teglholmen, Byggefelt B, matr. 387b, Tagvand og vand fra gårdrum og

utrafikerede promenade til kommende kanal i Sydhavnen

Dieselvej 10-42, Karré K, Teglholmen Nord, Tag- og overfladevand og

drænvand til kommende kanal i Sydhavnen

2017-05-09

2017-05-17

2017-07-04

Permanent

1.175 m3/år

Fersk

Marin

max 32 9 l/s

Desuden regnvand uden trafikbelastning aftalt med Vandlauget i Ørestad

Byhusene Holding ApS

KPC Ejendomsadministration

Teglholmen Byggefelt K P/S

Tage, gårdrum og altaner

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 105

Sagsnummer

2017-0218275-2

2017-0114127-10

Sagstitel

Havkajakvej 2, Amager Strand, Tagvand fra kajakhotel til kanalen Amager

Strand, Øresund

Krudtløbsvej 14-83, matrikel nr. 601, Christianshavns Kvarter, Tag- og

overfladevand til Søminegraven og Krudtløbet, Københavns Havn

Tilladelsesdato

2017-05-30

2017-05-11

Slutdato

Permanent

Tilladt volumen,

Vandområde

Marin

Kommentarer

Ansøger

Kajakhotellet ApS

arealer.

Zink i tagrender og nedløbsrør. P-plads over 20 biler. Grusarealer og befæstede

Byggeselskab Mogens de Linde

2017-0100186-1

2017-0214159-2

Asiatisk Plads, Udenringsministeriet, Tagvand og overfladevand fra plads og

interne veje til havnen

Topstykket,Teglholmen, Overfladevand til Sydhavnen via UØ155 i kommende

kanal

2017-05-02

2017-08-11

Permanent

Marin

F k t till d l

Zinktagrender

j 2017 0318123??

Bygningsstyrelsen

HOFOR

Vand fra "first-flush" skal afledes til spildevandskloak, se også tilladelse for Alfred

Vand fra vej, P-plads, fortove og cykelstier

2017-0261908-4

Sluseholmen 3, Karré K, Overfladevand, samt drænvand via kommende udløb

i kanal til Fordgraven, Sydhavnen

2017-08-14

Permanent

Marin

Beregnet max. 163 l/s

Nobels Bro, 2017-0000909-25

Tage, grønne tage, gårdhaver samt veje og befæstede arealer omkring bygninger

Danica

2017-0257287-2

2017-0257287-3

2017-0283026-1

Nøkkerosevej 53B, HF Emdrupvænge, have 17, Nedsivning ved

Søborghusrenden

Nøkkerosevej 53B, HF Emdrupvænge, have 18, Nedsivning ved

2017-07-07

2017-10-02

Permanent

2020-12-31

Fersk

Søborghusrenden

Bykvarter Vestamager, Regnvand fra veje og pladser til VA-U05 og

grøftesystem på Kalvebod Fælled via DPF-anlæg

Søborghusrenden

Regnvand ledes via Pumpestation Center Boulevard II til DPF-anlæg og derfra vis

VA-U05 til grøftesystem på Kalvebod Fælled

Forlængelse af tidligere meddelt tilladelse 9/1-2018 for indkøring af DPF-anlæg. Se

Søborghusrenden

Nedsivning via faskine og sivebrønd etableret indenfor en afstand af 25 meter til

H/F Emdrupvænge,

Økonomiforvaltningen

H/F Emdrupvænge,

Økonomiforvaltningen

HOFOR

2017-0299989-2

2017-0189889-7

2017-0319062-12

Arena Kvarter, Hannemanns Allé og grunde omkring, Tagvand og

overfladevand fra ikke-trafikbelastede arealer via ØC-U11 til Kalvebod Fælled

8 udløbspunkter

2017-10-13

2017-12-22

2017-10-27

Permanent

250.000

Fersk

Se også ansøgning i 2015-0192100

kartoffelstivelse.

max. 950 l/s ved 5 års regnhændelse

også senere tilladelser, 2019-0257282-3 og 2019-0124190-7

HOFOR

Vandlauget i Ørestad

HOFOR

Actiflo-renset vand fra pumpekanal i Tårnby Kommune til kanaler i Ørestad fra

Ørestad sydlige bydel, Tagvand og overfladevand uden trafikbelastning til

Hovedkanal Syd via 8 udledningspunkter

Tilladelse gjort permanent efter skift til flokkuleringsmiddel baseret på

max 25 l/s

Udbygning af Arenakvarteret og Ørestad Syd

Robert Jacobsens Vej øst og vest, Kanalpladsen og Tværgade

Marin

Revision af tidligere meddelt tilladelse, 2017-0260123-1

Genoptagelse af tidligere ansøgning

Ligger også på sag 2017-0101348

Tagvand via filterbrønd og sandfangsbrønd

2017-0101345-4

2017-0349043-2

Karré L og M Teglholmen, Overfladevand fra tage og gårdrum til Sydhavnen

Refshalevej 96, Tagvand og drænvand til Stadsgraven

2017-09-05

2017-11-15

Permanent

Sjælsø

Ejendomsselskabet

Tilladelsen er senere ændret i forbindelse med etablering af forsinkelsesbassin på

5000 liter til vanding

Ombygning i forbindelse med byggemodning af Christiansholm, "Papirøen"

I forbindelse med opførelse af ny tilbygning

max. 25 l/s

Søminedepotet ApS

Udviklingsselskabet

2017-0318123-7

2017-0063984-31

2017-0369474-1

2017-0393955-4

2017-0403767-1

2015-0186711-39

2016-0056008-2

2015-0275451-9

Trangravsvej, Vand fra vej og fortov til Trangraven, Københavns Havn

Sct. Alban Church, Tagvand til Kastelsgraven

Sund&Bælt, Regnvandsbassin, Overfladevand fra vej- og banearealer samt

2017-11-29

2018-01-16

2017-11-29

2017-12-08

2017-12-14

2016-05-24

2016-04-13

2016-02-19

Permanent

320.000

Marin

Fersk

Marin

Fersk

Christiansholms Ø P/S

Sct. Alban' Church Committe

Naturstyrelsen Hovedstaden

GF Artillerivej Syd

drænvand til grøftesystem i nordlige del af Kalvebod Fælled

Vigen, Sydhavnen, Drænvand fra lille græsareal syd for Vigen til Sydhavnen

hovedløbet

Refshalevej 96, Tagvand og drænvand til Stadsgraven

2016

Vindmøllevej 6, Amager Bakke, Overfladevand fra skibakke, tagterrasse,

Sluseholmen, Otto Brandenburgvej-Ved Stigbordene,Bygning N og S ,

Overfladevand samt drænvand til Sydhavnen

Streethall, Sivegade, Ørestads Boulevard 53, Tag- og overfladevand fra

forplads samt omfangsdræn til Hovedkanal City, BC-U50

landskab, beton og facader til Margretheholm Havn

5.000 liter til vanding

Opdatering af tilladelse 2017-0349043-2 efter etablering af forsinkelsesbassin på

Ejendomsselskabet

Søminedepotet ApS

A ager Ressour e Center

MOE/Midt onsult

HOFOR

Betinget af godkendt plejeplan for de grønne områder

Tagarealer, veje, fortove, p-pladser, gårdrum, opholdsarealer

max. 46,7 l/s

Forventet årligt 1.753 m3

Se også sagsnr 2016-0013321 og 2015-0275500 lidt forvirring om sagsnr

Nedsivning af overfladevand og udledning af drænvand.

2015-0140142-62

Arsenalvej 6, Holmen, Kunstgræsbane, Drænvand til Laboratoriegraven,

Københavns Havn

2016-02-01

2018-01-31

Marin

Byggeri København

2015-0275383-6

Nokken, Artillerivej 190, Regnvand i forbindelse med oversvømmelser ved

kraftige regnhændelser

2016-04-01

2019-03-31

Marin

udledningstilladelsen er fra 2009 og midlertidig.

I forbindelse med oversvømmelse af terræn indtil en permanent løsning er fundet.

Københavns Ejendo

Vandet ledes til pumpebrønde i lavpunkter, hvorfra det pumpes til havnen i

trykledninger. Forventes at ske 1-2 gange om året.

Udløbsledning og udløbet, U1 til Laboratoriegraven ejes af HOFOR. HOFORs

2015-0261222-2

Magretheholm, Byggefelt 5, Tagvand og overfladevand fra opholdsarealer og

stier til Stadsgraven

2016-01-06

Permanent

Marin

Sjælsø Margrethehol

A/S

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 106

Sagsnummer

2015-0279403-5

2015-0291634-13

2016-0013165-21

Sagstitel

Kalvebod Fælled Skole, Else Alfelts Vej,Tagvand og overfladevand uden

eksisterende grøfter på Kalvebod Fælled

Urban Rigger, flydende bolig ved Kalvebod Brygge 37, Tag- og overfladevand

til Sydhavnen

Hannemanns Allé 2, Boligbyggeri, Tagvand og overfladevand fra ikke-

trafikerede belagte arealer samt omfangsdræn til landskabelig rende på

trafikbelastning til landskabelig rende på Byfælled Vest med overløb til

Tilladelsesdato

2016-03-31

2016-05-18

2016-04-01

Slutdato

Permanent

Tilladt volumen,

Vandområde

Fersk

Marin

Fersk

Kommentarer

max. 178 l/s

Ansøger

Byggeri København,

Økono iforvaltningen

Udvikling Dan ark A/S

max. 86,6 l/s

KAB

2016-0058200-4

2016-0042647-3

2016-0055400-2

2016-0212418-4

2016-0325459-8

2016-0368903-14

2016-0234698-16

Byfælled Vest med overløb til eksisterende grøfter på Kalvebod Fælled

Teglholmen Østkaj 29, Byggefelt H, Tag- og overfladevand fra bygninger og

omgivelser til Teglværksløbet, Sydhavnen

Vejbro VB129 Mørkhøjvej over Fæstningskanalen, Drænvand fra to dræn til

Fæstningskanalen

Teglholm Tværvej 2, Tagvand og vand fra kælderhalse i beton til

Tegholmsløbet, Sydhavnen via udløb UØ142

Omfangsdræn må ikke være grundvandssænkende

Marin

Fersk

Marin

Fersk

Marin

15.000

Marin

max. 172 l/s

max. 190,7 l/s og 266,3 l/s

Forventet 637 m3/år

Tagarealer, altaner og gårdrum

1,2 l/s

REKA Gruppen A/S

Københavns Ko

Teglhol

Park A/S

une, Byens Fysik

2016-03-17

2016-03-16

2016-04-18

2016-05-10

2016-09-20

2016-11-30

2016-06-20

Permanent

2023-12-31

2018-08-31

Skovkvarteret, Ørestad, Tagvand og overfladevand uden trafikbelastning til

vandelement i Ørestad Syd

KUA2 og KUA3, Tag og overfladevand uden trafikbelastning til Den

Skovkvarteret ApS

Bygningsstyrelsen

Københavns Ko

HOFOR/AMV

une, Byens Fysik

Frederiksholmsløbet

Amagerværket, Kraftværksvej 37, Overfladevand og drænvand fra

Landskabelige Kanal og Emil Holms Kanal

Bro over Frederiksholmsløbet, nordlige halvdel, Overfladevand til

Indtil der åbnes for passage af motorkøretøjer

2015-0002890-5

2015-0058370-3

2015-0085477-3

2015-0084922-6

2014-0262619-9

2015-0068156-5

2015-0107667-4

2015-0107376-7

2015-0160463-7

2015-0194219-3

2015-0170363-8

2015-0277580-1

2015-0232786-9

U3 og U4

2015

Ved Stigbordene 3, Karre T, Tag- og overfladevand til Sydhavnen via kanaler

mindre vejareal til Svanemøllehavn

Slotsherrens Bro, Overfladevand og drænvand til Harrestrup Å

midlertidige veje til Københavns havn, Yderdelen af Margretheholm Havn via

2015-03-27

2015-03-25

2015-04-29

2015-04-27

2015-07-09

2015-05-18

2015-07-10

2015-10-26

2015-10-05

2015-10-06

2015-10-19

2015-12-16

2016-03-17

Permanent

2016-12-31

Permanent

2020-12-31

Permanent

2018-06-30

Permanent

Marin

Fersk

Marin

Fersk

Marin

Nordhavnsvej, Strandpromenaden, Midlertidig trafikomlægning, Regnvand fra

netdræn under konstruktioner

Midlertidig trafikomlægning ifm anlægsprojekt

ca. 670 m3

1,2 l/s

Tage, tagterrasser, gårdhaver, p-pladser, veje og andre arealer med belægning og

Danica Ejendomme ApS

København Ko

une, TMF, Center

for Anlæg og Udbud

København Ko

une, TMF, Byens

Fysik

Skanska Øresund A/S

Styrelsen for Slotte og

Kulturejendo

KPC København A/S

By & Havn

Sjællandsbroen København ApS

Cirkuspladsen, Vasbygade 5, Tagvand til Havneholmen i Sydhavnen

Prins Jørgens Gård 4, Christiansborg Slotskirke, Tagvand til Slotsholms Kanal,

Plaza 2+3, Havneholmen 17, 19, 21, Tag- og vejvand til Gasværkshavnen,

Københavns Havn

Tagvand fra grønne tage, solceller og teknik samt tagterrasser

Tagvand fra det nordlige hjørne af taget

Ikke-trafikbelastet vejvand fra asfalterede kajarealer

Rensning med filter fra Enregis

Københavns Havn

Teglholmens Østkaj og Sydkaj, Alliancevej og en del af Bydelspladsen,

Adgangsveje og pladser til Teglværkshavnen og Sydhavnen

Frederikskaj 2, Tag- og overfladevand via Teglværkshavnen til Sydhavnen

Bilag om stofudvaskning fra dansk tagpap, DHI for DTB 2010

5 nye udløbspunkter - etableres i forbindelse med byudviklingen

Tage og tagterrasser med tagpap, overfladevand fra fællesarealer med asfalt og

Levantkaj 13,Tankplads og P-plads, Overfladevand til Orientbassin, Nordhavn

Ørestad, Byggeriet Balder F, Overfladevand fra ikke-trafikbelastede områder

til Søområde i Ørestad Syd

Frederiksholms Kanal, Midlertidig bro, Overfladevand fra gang- og

græs og periodisk drænvand

Midlertidig flytning af tank- og vaskeplads for "straddle carriers" i forbindelse med

Copenhagen Mal ö Port

etablering af metrobyggeplads og Copenhagen International School på vestlige del

max. 8,9 l/s

Midlertidig bro mens der bygges i forbindelse med Bryghusprojektet

tk j

Fra areal på vestsiden af boligbyggeriet til søområde syd for byggeriet

Arkitektgruppen A/S

Realdania Byg A/S

Københavns Kommune, TMF

Udledning af vejvand svarende til 5 % af årsnedbør (ca. 385 m3) i forbindelse med

kraftig regn til UØ14.1 via eksisterende overløbsledning fra Standvængets

Pumpestation. First-flush afledes til kloak. 95 % af årsnedbør afledes til

spildevandskloak.

Københavns Kommune, TMF,

Byens Fysik

cykelarealer til kanalen

Stibro over belvederekanalen, Ovefladevand til Belvederekanalen og videre ud

i Frederiksholmsløbet Sydhavnen

Nordhavnsvej, Strandvænget, Vejvand fra vejareal og overfladevand fra grønt

areal til Svanemøllehavnen UØ14.1 via eksisterende overløbsledning fra

Standvængets Pumpestation

regnvand/spildevand til Svanemøllebugten

Delvis afkobling af vejvandet fra fællessystemet vil reducere overløb af opblandet

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 107

Bilag 4 - Overløb og skybrudsvand (ark 5)

Sagsnummer

2018-0306027-17

Sagstitel

Bredgade, Frederiksgade og Amalienborg, Skybrudsvand og

AFSLAG

frakoblet regnvand til Inderhavnen via UØ43

Tilladelsesdato

Slutdato

Tilladt volumen,

Vandområde

Marint

Kommentarer

Tillæg til eksisterende udledningstilladelse for UØ43 fra 2012.

Sagen lukket efter aftale med HOFOR. Der forligger ingen tilladelse på

sagen. Se også 2017-0261852 for forhåndsdialog. HOFOR har trukket

ansøgningen dateret den 30. juni 2017 om tillæg til den eksisterende

udledningstilladelse til UØ43 tilbage da det har vist sig, at der ikke er

2018-0096915-12

2017-0007922-11

Hyskenstræde, Naboløs, Nybrogade og Gammel Strand,

2018-09-11

2017-11-17

Permanent

Marint

skal derfor bygges et nyt udløbsbygværk ved siden af

Skybrudsvand og hverdagsregn

Ansøger

HOFOR

plads til de forventede vandmængder i udløbsbygværket til UØ43. Der

HOFOR

Skybrudsvand samt overfladevand fra metroforplads til Slotholms

Erstatter tidligere meddelt udledningstilladelse, 2017-0257663-4 via

Tilladelsen meddeles i forbindelse med flytning af eksisterende

udløbspunkt og etablering af nyt bygværk, som følge af

2016-03-17

Permanent

Marin

forbindelse med kraftig regn til UØ14.1 via eksisterende

kloak. 95 % af årsnedbør afledes til spildevandskloak.

2016-09-02

2015-10-28

2015-09-23

2015-09-25

Permanent

metrobyggeri ved Sluseholmen

Udledning af vejvand svarende til 5 % af årsnedbør (ca. 385 m3) i

overløbsledning fra Standvængets Pumpestation. First-flush afledes til

Delvis afkobling af vejvandet fra fællessystemet vil reducere overløb af

HOFOR

UØ58 idet udløbspunktet er nedlagt og erstattet med SB17

Overløb fra fælleskloak N=1.

Kanal via nyt udløb SB17

Sydhavnsgade, Overløbsvand fra fælleskloak via UØ85 til Fordgraven,

Teglvørkshavnen

2015-0232786-9

Nordhavnsvej, Strandvænget, Vejvand fra vejareal og overfladevand

fra grønt areal til Svanemøllehavnen UØ14.1 via eksisterende

overløbsledning fra Standvængets Pumpestation

Københavns Kommune, TMF,

Byens Fysik

2016-0244553-2

2015-0159677-3

2015-0207373-5

2015-0087573-10

Gothersgade, Kongens Nytorv, Skybrudsvand via UØ46 til Nyhavn

Toldbodgade, Skybrudsvand samt tagvand og vand fra pladser uden

kælder til Kalkbrænderihavnen

Sankt Annæ Plads, Skybrudsvand samt vejvand og tagvand til

Kvæsthusgraven via SB18

trafik i delopland via UØ41 til Inderhavnen

Sundkrogsgade 3-5, Skybrudsvand fra areal foran nedkørsel til P-

Marint

opblandet regnvand/spildevand til Svanemøllebugten

Vand fra skybrudsrender til havn ved >10 års hændelser.

og pladser uden trafik i et mindre delopland

Aco-dræn placeret i miljøbump opsamler regnvand ved

regnhændelser > 5 års

Skybrudsvand ved > 10 års regnhændelser

Tagvand ved hverdagsregn i delopland

Skybrudsvand ved >10 års hændelser. Desuden hverdagsregn fra tage

HOFOR

PFA Ejendo

e A/S

Sankt Annæ Selskabet A/S

Overfladevand, herunder vejvand ved mere end 120 l/s i anlægget

svarende til, at 95 % af hverdagsregn ledes til fælleskloak

2016-05-20

Permanent

Marint

Overløbsvand fra fælleskloak i skybrudssituationer

HOFOR

2015-0268225-5

Sankt Annæ Plads, Overløbsvand ved skybrud samt tagvand og

overfladevand til Københavns Inderhavn via UØ44

2017-0299993-2

2016-0083854-1

Arena Kvarter, Hannemanns Allé, Vej- og parkeringsarealer, Overløb

til ledningssystemet og via ØC-U11.1 til Kalvebod Fælled

mekanisk renset spildevand til Øresund

Renseanlæg Lynetten, BIOFOS, Tilladelse til forøget udledning af

2017-10-24

2016-04-26

Permanent

2016-06-07

0.000

Fersk

Marin

UØ44 er et 8.000 m3 underjordisk bassin

Tilladelsen indeholder også en tidsbegrænset tilladelse til udledning

2020

Renovering af midterkanal i biologisk vandbehandlingsanlæg

Vejvand ved skybrud svarende til 5 % af årsmiddelnedbør

via regnvandspumpestation Center Boulevard II frem til udgangen af

HOFOR

BIOFOS

Det angivne volumen er det forventede volumen - i tilladelsen er ikke

angivet nogen max. udledning

2015-0246532-3

Renseanlæg Damhusåen, Midlertidig lempelse af udlederkrav for

aflastning af mekanisk renset spildevand til Øresund

2015-11-30

2015-12-31

3.600.000

Marin

Det reelle by-pass blev på 59 203 m3 i perioden fra den 17 maj til 6

Forøgelse af de oprindelig tilladte 3.000.000 m3 by-pass, jf.

kapacitet på renseanlægget

BIOFOS

udledningstilladelse for RD af 23. april 1996 på grund af utilstrækkelig

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 108

Bilag 4 - Renseanlæg (ark 6)

Sagsnummer

Sagstitel

Renseanlæg Lynetten, Udledningstilladelse

Renseanlæg Damhusåen, Udledningstilladelse

Artillerivej 190, Forespørgsel om udledning af spildevand

renset i minirenseanlæg

Tilladelsesdato

996

Slutdato

Tilladt volumen,

Vandområde

Marin

Fersk

Kommentarer

Ny udledningstilladelse ko

er på TMU 30/ - 0 0

Ny udledningstilladelse ko

er på TMU 30/ - 0 0

Ansøgningen er afvist da den ikke er i overensstemmelse med

2018-0254858

spildvandsplanen. Det kommer til at stå specifikt i den nye spildevandsplan, at

om der i teorien kunne meddeles en udledningstilladelse til anlægget.

AFSLAG

det IKKE er muligt at udtræde af kloakfællesskabet for husspildevand – uanset,

Ansøgningen er dermed i modstrid med kommunens politik på området.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 109

Bilag 5

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 110

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Byens Anvendelse

13-05-2020

Sagsnr.

2020-0080242

Dokumentnr.

2020-0080242-25

HOFOR A/S

Att.: Jeanet Stagsted

Sendes kun pr. e-mail: [email protected]

Tidsbegrænset tilladelse til udledning af mekanisk

renset spildevand fra Strandvænget Pumpestation til

Øresund.

I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1218 af

25. november 2019, § 28, stk. 1, meddeles hermed tidsbegrænset

tilladelse til udledning af mekanisk renset spildevand fra

Strandvænget Pumpestation via U4 til Øresund.

Baggrund

HOFOR ved Jeanet Stagsted har den 20. marts 2020 ansøgt om

tilladelse til udledning af 160.000 m

mekanisk renset spildevand til

Øresund.

Udledningen vil ske i forbindelse med en nødvendig inspektion af

forankringen af Lynetteledningen, som transporterer spildevand fra

Strandvængets Pumpestation til Renseanlæg Lynetten.

Vand og VVM

Njalsgade 13

Postboks 380

2300 København S

EAN nummer

5798009493149

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 111

Vilkår for tilladelsen

1) Tilladelsen er gældende fra d.d. til udgangen af juni måned

2020. Der kan i denne tidsperiode ske udledning af spildevand

som omfattet af denne tilladelses vilkår i én sammenhængende

periode på op til 5 døgns varighed

2) Udledningen skal begrænses mest muligt. Det betyder, at

arbejdet skal gennemføres over en så kort periode som muligt,

og så vidt muligt skal planlægges så det gennemføres under

tørvejr.

3) Udledningen skal ske kystfjernt gennem U4, hvor der

almindeligvis sker udledning ved manglende kapacitet på

Renseanlæg Lynetten. Udledningspunkt er placeret i UTM 32

Euref89 koordinaterne X: 728.704; Y: 6.179.290 (jf. figur 1).

4) Der må udledes maksimalt 160.000 m3 mekanisk renset

spildevand fra Strandvænget Pumpestation samt eventuelt

regnvand, som det ikke har været muligt at forudse eller at

planlægge sig uden om.

5) Badevandshensyn:

•

Arbejdet skal så vidt muligt gennemføres udenfor

badesæsonen (1. juni

–

15. september).

HOFOR skal sikre at udledningen midlertidigt indgår i

badevandsmodellen. (DHI ved Mai-Britt Kronborg,

[email protected]

kontaktes)

Ligeledes skal badevandsvagten i Københavns Kommune

og badevandsansvarlige i Gentofte Kommune kontaktes

ved opstart af udledningen.

•

6) HOFOR skal forud for arbejdet indgå dialog med Havnefogeden

for Svanemøllehavnen med henblik på at sikre, at lokale sejl-,

kano-, og kajak-klubber, der gør brug af vandet informeres.

7) Københavns Kommune ([email protected]) og Gentofte Kommune

skal kontaktes når udledningen påbegyndes og afsluttes, samt

hvis der sker væsentlige ændringer i forbindelse med arbejdet.

8) Miljøstyrelsen skal kontaktes som tilsynsmyndighed med

information om denne udledning, når udledningen påbegyndes

og igen ved dens afslutning.

9) Påvirkes kysten af opskyllet materiale fra udledningen skal

HOFOR forestå at fjerne opskyllet materiale.

10) Den udledte vandmængde skal opgøres og indsendes til

Miljøstyrelsen og til Københavns Kommune([email protected]) ved

udledningens afslutning. Den udledte vandmængde skal

ligeledes fremgå af indberetningen til PULS, med en forklarende

bemærkning.

Udledningstilladelsen kan tilbagekaldes eller ændres, hvis

forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte

oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller

uhensigtsmæssige.

Side 2 af 10

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 112

Klagevejledning

Klageadgang

Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf.

miljøbeskyttelseslovens §§ 91 og 93. Klagen skal indgives via Miljø-

og Fødevareklagenævnet digitale klageportal inden den 10. juni

2020.

Hvem kan klage?

Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100, hvem der er

klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens § 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at

afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig

interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale

og landsdækkende organisationer klageberettigede efter

bestemmelsen.

Klageproces

Klage skal indgives via klageportalen

https://naevneneshus.dk/.

Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Københavns

Kommune, Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den

fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter

klagefristens udløb sende klagen videre til Miljø- og

Fødevareklagenævnet via den digitale selvbetjening.

Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de

dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra

CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i

klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage

en kopi af CMB’s udtalelse. Efter lovens § 94, stk. , gælder der som

udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende

bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra

modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen

alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens §

94, stk. 1.

Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal

afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er

særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge

klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB:

[email protected].

CMB videresender herefter anmodningen til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt

anmodningen kan imødekommes.

Klagegebyr

Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på

https://naevneneshus.dk/.

Opsættende virkning

Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter

miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf.

lovens § 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og

Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage

opsættende virkning.

Side 3 af 10

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 113

Søgsmål

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges

sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af

afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1, dvs. den 13.

november 2020.

Grundlag for afgørelsen

Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale

Lov- og plangrundlag

•

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25.

november 2019, § 28 stk. 1.

•

Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljø- og

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 13. september

2019 om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

•

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

havområder, jf. bek. nr. 1433 af 21. november 2017.

•

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek. 1625

af 19. december 2017.

•

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland

med BEK nr. 448 og 449 af 11. april 2019.

•

Den Blå By

–

Københavns Kommunes Vandhandleplan 2015

•

Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter.

Ansøgningsmateriale

•

Ansøgning af 20. marts 2020

•

Mailkorrespondance vedrørende sagen

Miljøteknisk redegørelse

Lynetteledningen forbinder Strandvængets pumpestation med

Renseanlæg Lynetten. HOFOR oplyser, at undersøgelsen af

ledningens forankring omkring en 30 graders bøjning er påkrævet,

grundet byggeri i området og usikkerhed omkring hvorvidt

forankringen fortsat er tilstrækkelig. Ved denne undersøgelse er det

nødvendigt at frigrave ledningen, og det vil af sikkerhedsmæssige

årsager, og for at undgå risiko for brud af den tryksatte ledning

omkring bøjningen, være nødvendigt delvist at tømme ledningen for

spildevand.

Når tømningen har fundet sted, kan frigravningen foretages. Viser

det sig, at bøjningen er tilstrækkeligt forankret, kan tildækning og

idriftsættelsen ske umiddelbart herefter. Hvis bøjningen ikke er

tilstrækkeligt forankret, vil der blive etableret en midlertidig sikring af

bøjningen, og idriftsættelsen kan ske umiddelbart herefter. En

blivende forankring kan herefter udføres mens ledningen er i drift.

Det er ikke muligt at tilbageholde spildevandet i oplandet imens dette

arbejde pågår. HOFOR ansøger derfor om at udlede mekanisk renset

Side 4 af 10

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 114

spildevand ved Strandvængets Pumpestation igennem det

eksisterende udledningspunkt U4 i en periode på 5 døgn. HOFOR

oplyser, at det gennemsnitlige tørvejrsflow fra pumpestationen er

1.347 m3/time, svarende til en gennemsnitsmængde på 32.000

m3/døgn

–

og dermed samlet ca. 160.000 m3 ved udledning over 5

døgn.

Vandet vil inden udledning blive mekanisk renset ved sandfang og

rensning på det eksisterende ristebygværk.

Udledningen begrænses ved at arbejdet gennemføres hurtigst

muligt ved at sikre, at alle klargørende arbejder er gennemført forud

for at ledningen tages ud af drift, og ved at arbejdet gennemføres i

døgndrift. Arbejdet vil desuden så vidt muligt gennemføres i tørvejr.

Under arbejdet udskifter HOFOR samtidig en ventil ved Levantkaj for

at undgå yderligere stop af pumpestationen. HOFOR oplyser

ligeledes, at reduktion af risici for udledning af spildevand fra

Strandvængets Pumpestation er et vigtigt kriterie ved HOFORS

nuværende og fremtidige planlægningen af afløbsprojekter i

området.

HOFOR har undersøgt muligheden for at koordinere omlægningen

med det fremtidige arbejde med Nordhavnstunellen, der ligeledes

vil medføre midlertidig udledning af spildevand fra delvis samme

opland. Dette har dog ikke vist sig muligt i praksis, da det vil forsinke

byggeprojekter i området med mere end et år. HOFOR oplyser

herudover, at yderligere byggeri i Nordhavnen ikke bør give

anledning til behov for andre undersøgelser af Lynetteledningen.

Under arbejdet vil spildevand fra Skovshoved Pumpestation i

Gentofte ikke kunne ledes til Strandvænget Pumpestation.

NOVAFOS har derfor ansøgt Gentofte kommune om tilladelse til i

samme periode at udlede spildevand fra Gentofte Kommune til

Øresund.

Beskrivelse af Øresund

Øresund er et relativt robust vandområde pga. god vandudskiftning.

Udledningspunktet for U4 er placeret i Kongedybet, som er en af de

to dybderender, der ligger relativt tæt på den danske kyst.

Udledningen ligger inden for det vandområde, der i

vandområdeplanerne betegnes ”kystvandområde 6”, i

hovedvandopland 2.3 Øresund, Vandområdedistrikt Sjælland, som

er målsat i vandområdeplanerne 2015-2021. Målsætningen for

kystvandområde 6 er, jf. bekendtgørelse om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster (BEK 448 af 11-

04-2019),

’god økologisk tilstand’ og ’god kemisk tilstand’ senest

december 2021. Det fastsættes i bekendtgørelsen om fastlæggelse af

miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand (BEK 1625 af 19-12-2017), hvad der nærmere forstås ved

opfyldelse af disse målsætninger.

Nuværende, samlede økologiske tilstandsklasse for kystvandområde

6 er ’ringe økologisk tilstand’ (ud fra delkomponenterne klorofyl god

Side 5 af 10

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 115

økologisk tilstand, ålegræs: ringe økologisk tilstand, bundfauna:

ukendt tilstand og miljøskadelige stoffer: ukendt tilstand).

Nuværende kemiske tilstand er ’ikke god kemisk tilstand’. Årsagen til

manglende målopfyldelse for ’god kemisk tilstand’ i Øresund er, at

de målte koncentrationer af de EU-prioriterede stoffer BDE

(brommerede flammehæmmere) og kviksølv overskrider de EU-

fastsatte miljøkvalitetskrav i fisk.

For at målsætningerne samlet set er opfyldt, skal både den

økologiske og den kemiske tilstand være opfyldt for alle

vurderingsparametre.

Der er i de nuværende vandområdeplaner (VP2) beregnet

belastning på 1.327,9 tons kvælstof (2012-tal) til hovedvandopland

Øresund fra dansk side og en målbelastning på 1.066,8 tons

kvælstof. Der er planlagt en række indsatser, som ikke bringer

belastningen ned på målbelastningen. Der er derfor udskudt en

indsats om reduktion af kvælstof til Øresund.

Natura 2000-områder

Det nærmeste Natura 2000-område

er nr. 4 ”Saltholm og

omliggende hav” inkl. habitatområde H 6 og

fuglebeskyttelsesområde F110, som ligger ca. 8 km mod sydøst.

Brugen af vandområderne

I 2011 vedtog Borgerrepræsentationen en plan for badevandskvalitet i

Københavns Havn, Kalveboderne og Øresund i henhold til

Bekendtgørelse om badevand og badeområder (BEK 917 af 27-06-

2016). I denne plan er der en målsætning om

”udmærket”

badevandskvalitet i Københavns Kommunes nordlige del af havnen

samt i Øresund. Målsætningen er sidenhen indarbejdet i Københavns

Kommunes spildevandsplan. Det er praksis i Københavns Kommune,

at der accepteres maksimalt 5 lukkedage per badesæson for hvert

badested. Fra U4 er der 2,2 km til det nærmeste badested i havnen

og ca. 5 km til Amager strand.

Udtalelser i sagen

By og havn har haft tilladelsen i høring og har ingen bemærkninger.

HOFOR har desuden haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. HOFOR

har udelukkende haft mindre bemærkninger til tilladelsen som har

medført justeringer, der ikke har betydning for tilladelsens vilkår og

ikke ændrer væsentligt på beskrivelsen af udledningen.

Miljøteknisk vurdering

Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en

tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 28.

Udledningen af spildevand skal reguleres, da det kan betyde en

forurening af vandmiljøet med både næringsstoffer, bakterier og

miljøskadelige stoffer.

Side 6 af 10

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 116

Rensning

CMB vurderer, at det ikke er muligt/proportionalt at etablere

renseforanstaltninger ud over den mekaniske rensning for den type

udledning, der løber over en så kort periode. Den meget simple

rensning vil derfor efter CMBs vurdering være at betragte som BAT.

Stofpåvirkning

Oplandet, hvorfra der ledes vand til Strandvængets pumpestation, er

en del af oplandet til Renseanlæg Lynetten. Spildevandet, der over en

periode på 5 dage udledes, som følge af undersøgelser af

Lynetteledningen, ledes således almindelig vis til Renseanlæg

Lynetten, hvor det renses.

HOFOR har i forbindelse med ansøgningen oplyst, at der i perioden

på 5 døgn forventes at blive udledt ca. 160.000 m3 mekanisk renset

spildevand. Denne udledning vil have et estimeret samlet stofindhold

på ca. 80 ton COD, samt ca. 7 ton total kvælstof og ca. 1 ton total

fosfor.

Kvælstof er den begrænsende faktor for algeopvækst og dermed

iltforbrug i Øresund. Belastningen af Øresund fra Renseanlæg

Lynetten er over de seneste år, igennem optimeringer på

renseanlægget, væsentlig reduceret. Udledningen vurderes derfor

ikke set i denne kontekst at udgøre en merudledning til Øresund.

Udledningen er holdt til et så kort tidsrum som muligt

–

hvilket

samtidig minimerer kvælstofudledningen så meget som muligt.

HOFOR har desuden redegjort grundigt for, at udledningen er

nødvendig, som en forudsætning for at kunne foretage arbejde, der

kan forebygge potentielt meget væsentlige miljøuheld.

Miljøskadelige stoffer

Spildevand indeholder en lang række øvrige stoffer, der potentielt

kan skade vandmiljøet. Da udledningen foregår i 5 dage, kan den ikke

efter definitionen i bek. 1433 af 21/11 2017 betragtes som en

korttidsudledning, og skal derfor vurderes op imod det generelle

miljøkvalitetskriterium i bek. 1625 af 19/12 2017.

CMB har lavet beregninger og vurderinger af de mest kritiske stoffer

baseret på analyser for miljøskadelige stoffer i spildevand ved

indløbet til Lynetten Renseanlæg. Dette resulterer i teoretisk

udregnede fortyndingszoner, hvis udstrækninger ligger ud over

Miljøstyrelsens generelle retningslinjer for normale udledninger

–

hvilket er forventeligt for en udledning af denne type.

Det generelle miljøkvalitetskriterium for et forurenende stof i bek.

1625 af 19/12 2017 er fastsat konservativt i forhold til at beskytte

vandmiljøet mod kroniske effekter ved vedvarende eksponering på

de mest sårbare vandlevende organismer. En overskridelse af denne

værdi i et større område end normalt vurderes i denne sammenhæng

at kunne accepteres, da der er tale om en nødvendig udledning, der

mindsker risikoen for fremtidige alvorlige miljøuheld

–

og som

samtidig er begrænset mest muligt i varighed og omfang, og

udledes til et område langt fra kysten med rigtig gode

opblandingsforhold. Perioden med overskridelser, der

Side 7 af 10

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 117

vedvedvarende eksponering kan forårsage kroniske effekter strækker

sig over en relativt kort periode på 5 dage imens arbejdet på

Lynetteledningen gennemføres.

Bekendtgørelsen 1625 af 19/12 2017 fastsætter desuden

maksimumkoncentrationer ift. beskyttelse over for akut oplevede

toksiske effekter fastsat konservativt i forhold til at sikre beskyttelse af

de mest sårbare vandlevende organismer. Overskridelser af disse

værdier forventes beregningsmæssigt at forekomme i et væsentligt

mindre område end de kroniske effekter.

CMB vurderer sammenfattende, at den faktiske påvirkning fra

miljøskadelige stoffer i området, grundet udledningens varighed, vil

være relativt begrænset.

Badevand

Badevandet kan påvirkes af bakterier fra udledningen, hvorfor

HOFOR om muligt gennemfører arbejdet inden badevandssæsonen.

CMB stiller vilkår om, at HOFOR skal sikre, at udledningen

midlertidigt skal indgå i badevandsmodellen, så en eventuel

påvirkning af badestederne i København og langs kysten nord for

København kan varsles.

HOFOR skal ligeledes gå i dialog med havnefogeden for

Svanemøllen Havn. I samarbejde med ham skal HOFOR sikre, at

kajak-, Båd- og sejlklubber bliver informeret om udledningen.

CMB vurderer, at risikoen for at borgere kommer i kontakt med

bakterier i vandet, ved opfyldelse af vilkår i tilladelsen, er minimeret,

da en eventuel påvirkning fra udledningen fremgår af badevands-

app, varsling på badestederne og ved at de brugere af vandet i

nærområdet, som ikke kan forventes at orientere sig via

badevandsvarslingssystemet er orienteret.

Samlet vurdering

CMB vurderer, at HOFOR har redegjort for at undersøgelsen af

ledningen er nødvendig og at udledning af spildevand ikke kan

undgås. HOFOR har også redegjort for at udledninger ved

Strandvængets pumpestation igennem planlægning på kort, og på

lang sigt søges minimeret. HOFOR har planlagt arbejdet, så det så

vidt muligt kan gennemføres udenfor badesæsonen, og planlagt

arbejdet således at udledningen løber over så kort en periode som

muligt, ved at forberede arbejdet optimalt og ved at arbejde i

døgndrift.

CMB vurderer at udledningen kan påvirke vandmiljøet og at der kan

ske opskylning af materiale fra udledningen. Det indgår derfor som

vilkår at HOFOR kan gøres ansvarlige for at fjerne eventuelt opskyllet

materiale ligesom der indgår vilkår som skal sikre at risikoen for

kontakt med bakterier fra udledningen er minimeret.

Af samme grund skal Badevandsvagten i København, CMB

([email protected]), miljøafdelingen i Gentofte Kommune og

Miljøstyrelsen, som tilsynsmyndighed, kontaktes når udledningen

Side 8 af 10

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 118

påbegyndes og afsluttes og der skal ske en afrapportering af de

udledte spildevandsmængder.

Den samlede vurdering af CMB er således, at der er gjort, hvad der er

muligt, for at begrænse effekterne af udledningen, og at miljøgener

af væsentlig karakter ikke vil forekomme under overholdelse af

tilladelsens vilkår. Udledningen vurderes ligeledes at være forenelig

med de eksisterende målsætninger for vandkvalitet.

Forhold til Naturbeskyttelse

Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 28,

skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i

forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura

2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse

kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det

naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på

Habitatdirektivets bilag IV.

CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen

nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse

arter.

Internationale naturbeskyttelsesområder

Det ansøgte område ligger uden for internationale

naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura 2000-

område nr. 142 Saltholm og omliggende hav. En eventuel påvirkning

af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af

underordnet betydning, på grund af afstanden fra

udledningspunktet til nærmeste naturbeskyttelsesområde.

Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV)

Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må

kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller

ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af

direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ

betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at

have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter.

Forhold til øvrig lovgivning

Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning

af spildevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige

tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks.

planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven.

Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse

I er velkomne til at kontakte Mia Jahn Knudsen på tlf. 24486305 eller

[email protected], hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved

skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr.

2020-0080242

Med venlig hilsen

Mia Jahn Knudsen

Miljøingeniør

Esben Bang Andersen

Miljøingeniør

Side 9 af 10

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Orientering om Københavns kommunes rapport om udledning af spildevand i Øresund

Side 119

Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter

•

By og Havn,

[email protected]

•

Miljøstyrelsen,

[email protected]

•

Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og rådgivning Øst,

[email protected]

•

Danmarks Fiskeriforening,

[email protected]

•

Friluftsrådet,

[email protected]

•

Danmarks Naturfredningsforening,

[email protected]

•

Dansk Ornitologisk Forening,

[email protected]

•

DOF-København,

[email protected]

•

Danmarks Sportsfiskerforbund,

[email protected]

•

Greenpeace,

[email protected]

•

Gentofte Kommune,

[email protected]

Tilladelsen annonceres desuden på ”Annonceringsportalen” for

Københavns Kommune:

http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_annoncering/index_ny.php

Side 10 af 10